Økonomisk Redegørelse

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse Maj 13

2

3 Økonomisk Redegørelse Maj 13

4 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T 3 73 F E Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T 7 8 Omslag: Design Dialogue Foto: Trine Søndergaard Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag:. Pris: 15 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

5 Forord Det kan siges ganske kort: Ingen genopretning af dansk økonomi uden en genopretning af den globale økonomi. Vi er på godt og ondt forbundet med dem, vi handler med. Der er imidlertid flere grunde til forsigtig optimisme omkring den økonomiske udvikling. For det første er der kommet mere ro på de finansielle markeder, og det er lykkedes at få mere styr på statsgældskrisen i de sydlige eurolande. Det giver håb om, at usikkerheden er på retur, og at tilliden kan vende tilbage hos forbrugere og virksomheder, både i udlandet og herhjemme. For det andet er Danmark blevet bedre rustet til at hægte sig på opsvinget i udlandet, når det kommer. Med aftalerne om Vækstplan DK har vi taget vigtige initiativer til at styrke danske virksomheders konkurrencedygtighed. Desuden har vi indhentet noget af det tab af lønkonkurrenceevne, som blev opbygget i årene før tilbageslaget i 8-9. For det tredje er det danske arbejdsmarked i god form sammenlignet med andre landes. På trods af svage konjunkturer er der stadig mange jobåbninger, og både langtidsledighed og ungdomsledighed er lavere end i de fleste andre europæiske lande. Det er lykkedes at holde hånden under beskæftigelsen, og ledigheden er ikke steget de sidste par år. Men udviklingen på arbejdsmarkedet har ikke været stærk nok til at give plads til de mange mennesker, som stod til at opbruge deres dagpengeret på samme tid. Vi har derfor i flere omgange styrket indsatsen for langtidsledige. Det har hjulpet nogle, men desværre ikke nok. Derfor har vi senest lavet en aftale om en blidere indfasning af dagpengereformen. Det er det rigtige at gøre, når vi har kunnet se, at konjunkturerne fortsat var svage. Nu er der udsigt til højere vækst og gradvist stigende beskæftigelse. Det vil ikke gå hurtigt men der vil efterhånden blive skabt flere arbejdspladser i dansk økonomi og dermed nye muligheder for dem, der i dag står uden et job. Regeringens økonomiske politik understøtter den gradvise vending på arbejdsmarkedet, og med aftalerne om Vækstplan DK er der lagt klare og ambitiøse spor frem mod. Margrethe Vestager Økonomi- og indenrigsminister

6

7 Indhold 1. Sammenfatning Det aktuelle konjunkturbillede Prognosen i hovedtræk Finanspolitikken og de offentlige finanser Robust dansk arbejdsmarked Bilagstabel International økonomi Realøkonomisk status Offentlige finanser Globale risici og ubalancer Appendiks A. Seneste udvikling i de mest udsatte lande Finansielle markeder Rente- og valutaforhold Obligations- og aktiemarkeder Kreditudvikling Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervenes investeringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres Produktion Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den strukturelle offentlige saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige udgifter De offentlige indtægter Den offentlige gæld Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 3. maj 13.

8

9 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Det aktuelle konjunkturbillede Den globale økonomi bremsede op sidste år, og der var tilbagegang i mange lande i slutningen af året. Det slog igennem på dansk økonomi, som er meget afhængig af udviklingen på eksportmarkederne. Både herhjemme og i udlandet er udgangspunktet for vækst i 13 derfor svagt. De internationale konjunkturer har rettet sig lidt i starten af året, og væksten ventes at tage til i anden halvdel af 13 og ind i 1 i takt med en genopretning af tilliden i især de europæiske økonomier. Næste år kan eksporten dermed igen blive en væsentlig drivkraft for fremgang i dansk økonomi, jf. figur 1.1. De danske virksomheder er i dag bedre rustet til at hægte sig på et opsving i udlandet, når det kommer. Noget af lønkonkurrenceevnetabet opbygget i årene før tilbageslaget i 8-9 er indhentet de seneste år, og aftalerne om Vækstplan DK indeholder en række initiativer, der styrker danske virksomheders konkurrencedygtighed. Det sker blandt andet gennem nedsættelsen af selskabsskatten og ved afgiftslettelser. Figur 1.1 Drivkræfter for BNP-væksten Figur 1. Privat beskæftigelse,, 1. personer 1. personer ,5 1, , 1,.5.5,5,5..,, ,5 -, , , Eksport Samlet indenlandsk efterspørgsel Anm.: I figur 1.1 er vækstbidragene korrigeret for importindholdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilbagegangen i slutningen af 1 betyder, at dansk økonomi kom ind i 13 på et lavt niveau. Det præger årsvækstraten, der ventes at blive,5 pct. i 13. Der kan ligesom gennem sidste år være udsving undervejs, og genopretningen af produktionen ventes først at Økonomisk Redegørelse Maj 13 7

10 Kapitel 1 Sammenfatning få mere momentum i andet halvår. Efterspørgslen holdes i år oppe af den økonomiske politik, som særligt ventes at give anledning til højere investeringer i virksomhederne. Også offentlige selskabers investeringer bidrager betydeligt til investeringsomfanget. Næste år ventes fremgangen gradvist at blive mere selvbærende. Både eksporten og den indenlandske private efterspørgsel ventes at trække produktionen op i 1, hvor BNPvæksten ventes at udgøre 1,6 pct. Trods den svære konjunktursituation er det samlet set lykkedes at holde hånden under arbejdsmarkedet. Den private beskæftigelse ligger stabilt på et niveau, der er højere end før ophedningen af dansk økonomi i midten af erne, jf. figur 1.. Ledigheden har også været ret uændret de seneste 3 år og er lavere end i de fleste andre lande. Det skal ses i lyset af tidligere reformer, stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og at der har været råderum i den økonomiske politik til at understøtte arbejdsmarkedet i forlængelse af tilbageslaget i 8-9. Selv om der er tale om en forholdsvis moderat stigning i produktionen i år og næste år, vurderes den at være stærk nok til at indebære en gradvis stigende beskæftigelse i løbet af andet halvår af 13. Det afspejler, at der i en række private erhverv med forholdsvis stort beskæftigelsesindhold i produktionen er sket en vis indhentning af et stort konjunkturbetinget fald i produktiviteten i forbindelse med tilbageslaget i 8-9. Beskæftigelsesudviklingen i særligt de konkurrenceudsatte erhverv hæmmes dog stadig af en relativt svag produktivitetsudvikling i årene op til krisen, som har medvirket til opbygningen af et lønkonkurrenceevnetab siden. Konjunkturudsigterne er fortsat præget af betydelig usikkerhed. Der ser dog ud til at være kommet mere ro på de finansielle markeder gennem det seneste års tid, hvilket peger i retning af mere stabilitet om statsgældsudviklingen i de mest udsatte lande. Det kan bidrage til en mere positiv konjunkturudvikling i Europa. Det er lagt til grund, at der sker en bedring i den internationale økonomi gennem 13 herunder i euroområdet og at det vil afføde større tillid til den økonomiske udvikling, også herhjemme. Den fortsatte håndtering af den europæiske statsgældskrise og markedets tiltro til kriseinitiativerne vurderes at være afgørende for, hvordan udviklingen kommer til at forløbe. Det er også lagt til grund, at finanspolitikken i Danmark gennemføres som planlagt, inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik, herunder kravene i budgetloven. Troværdighed om de offentlige finanser er en afgørende forudsætning for den økonomiske genopretning. Der er de senere år gennemført en række reformer for at sikre sunde offentlige finanser, som styrker tilliden til dansk økonomi. 1. Prognosen i hovedtræk En genopretning i euroområdet synes langsomt på vej hjulpet af de mange initiativer i både internationalt regi og i de enkelte lande, der er gennemført for at håndtere statsgældskrisen. Styrket tillid til og tro på en gradvis, moderat økonomisk fremgang kan allerede spores på de finansielle markeder. Blandt andet er kapitaludstrømningen fra kriselandene i euroområdet vendt igen, og rentespændene er tilbage på niveauet, fra før statsgældskrisen eskalerede i 8 Økonomisk Redegørelse Maj 13

11 Kapitel 1 Sammenfatning slutningen af 11, jf. figur 1.3. Renten på statsgæld i lande som Italien og Spanien er nu nede omkring pct. fra et niveau på over 7 pct., da renten var på sit højeste. Udsigterne til en bedring kommer også til udtryk ved, at erhvervstilliden i blandt andet euroområdet har rettet sig lidt igen efter en betydelig svækkelse gennem 11 og ind i 1. Erhvervstilliden ligger dog stadig forholdsvis lavt og peger mest i retning af, at fremgangen bliver behersket. ECB s rentenedsættelse i begyndelsen af maj er også et udtryk for, at der stadig er behov for at understøtte konjunkturerne med en ekspansiv pengepolitik. På trods af inddæmningen af den statsfinansielle krise i de sydeuropæiske lande er der fortsat udsigt til, at disse lande vil stå over for et fald i BNP i 13 som helhed. Samtidig ventes væksten i Tyskland kun gradvist at tiltage efter en svag afslutning på 1. Derfor ventes BNP i euroområdet som helhed at falde med ½ pct. i år. Fra anden halvdel af 13 ventes der igen at ske fremgang i euroområdet samlet set, men der bliver efter alt at dømme tale om en forholdsvis langsom stigning i BNP igennem 1 med en skønnet årsvækst på godt 1 pct., jf. figur 1.. Udsigterne for andre EU-lande er lidt mere positive, med Sverige som et af de lande med mest fremgang i økonomien. Også Storbritannien trækker op i vækstgennemsnittet. Figur 1.3 Rentespænd til Tyskland på 1-årige statsobligationer Figur 1. Realt BNP -point -point Indeks (8K1=1) Indeks (8K1=1) Italien Spanien Irland Portugal Euroområdet USA Kilde: EU-Kommissionen, Reuters EcoWin, Bloomberg og egne beregninger. I USA er opsvinget mere tydeligt, og der er allerede sket en vending på bolig- og arbejdsmarkederne. Usikkerheden vedrørende omfanget af finanspolitiske stramninger er aftaget siden slutningen af 1, da nogle af de planlagte stramninger er opgivet. Der vil dog fortsat blive gennemført offentlige budgetforbedringer, men de vurderes ikke at ville svække opsvinget i USA afgørende, blandt andet fordi der er et stort opsparingsoverskud i den private sektor, som giver mulighed for øget privat forbrug. Konsolideringen i den private sektor vurderes at være tilendebragt, og det har blandt andet ført til, at udlån fra bankerne igen er stigende. BNP i USA ventes at vokse med omkring pct. i 13 og ½ pct. i 1. Økonomisk Redegørelse Maj 13 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Efter valget af en ny regering i efteråret er væksten i Japan styrket betydeligt efter en lang periode med lav vækst og tendens til deflation. Det skyldes først og fremmest en meget mere ekspansiv pengepolitik kombineret med lempelser af finanspolitikken primært gennem offentlige investeringer. Japansk BNP steg med,9 pct. i 1. kvartal 13, hovedsageligt drevet af en bedring i privatforbruget og eksporten. Eksportfremgangen skal ses i lyset af, at den japanske yen er faldet kraftigt siden december som en følge af den ekspansive pengepolitik. I vækstøkonomierne var der også en vis afdæmpning sidste år, men fremgangen ventes fortsat at være relativt stærk. Der er dog nogen variation på tværs af lande. Væksten i BNP i Kina ventes i 13 og 1 at være omkring 8 pct. og dermed lige så høj som i 1. Derimod har væksten i Brasilien og Indien mistet styrke siden 1. I Rusland, som er særligt hæmmet af en svag europæisk økonomi, bremsede væksten især op i slutningen af sidste år. For den samlede verdensøkonomi var slutningen af 1 og indgangen til 13 forholdsvis svag, men væksten ventes at tiltage igennem 13 og 1. I takt med fremgang i udlandet vil danske virksomheders afsætningsmuligheder vokse. Eksportmarkedsvæksten vurderes at blive lidt højere i år end sidste år for herefter omtrent at fordobles i 1 under forudsætning af en bedring i særligt europæisk økonomi, jf. figur 1.5. Eksporten ventes på den baggrund kun i meget begrænset omfang at trække produktionen op i år, og væksten i BNP skal derfor overvejende bæres af den indenlandske efterspørgsel. Næste år ventes eksporten at trække omkring halvdelen af væksten i BNP på 1,6 pct. Figur 1.5 Eksportmarkedsvækst og industrieksport Figur 1.6 Lønkvote i Danmark og udlandet Lønkvote Lønkvote 15 15,8,8 1 1,8,8 5 5,7, ,7,7,7,7,7,7,7, ,6, , ,6 Eksportmarkedsvækst Vækst i industrieksport Danmark Udlandet Anm.: Figur 1.6 viser lønkvoten inden for fremstilling (ekskl. energiforsyning), hvilket svarer til OECD s definition. Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens forårsprognose, maj 13 og egne beregninger. Med aftalerne om Vækstplan DK styrkes danske virksomheders konkurrencedygtighed, så de bedre kan hægte sig på et opsving i udlandet. Men Danmarks lønkonkurrenceevne er fortsat påvirket af, at danske lønstigninger i hovedparten af sidste årti var relativt høje og først i de seneste par år har ligget under udlandets. Det afspejles også i en noget kraftigere udvikling i lønkvoten end i udlandet, jf. figur Økonomisk Redegørelse Maj 13

13 Kapitel 1 Sammenfatning Erhvervsinvesteringerne i Danmark vurderes at stige forholdsvis meget i 13. Det skyldes blandt andet investeringsvinduet, der indebærer, at virksomhederne kan foretage afskrivninger på 115 pct. af visse typer af investeringer frem til udgangen af 13. Fra og med 1 vil den gradvise nedsættelse af selskabsskatten medvirke til at fastholde et styrket incitament for virksomheder til at investere i produktionsudstyr. Hertil kommer en række andre tiltag, der løfter de offentlige selskabers erhvervs- og boliginvesteringer. Det private forbrug udviklede sig svagt gennem 1. Det hænger sammen med, at de reale disponible indkomster (korrigeret) faldt sidste år blandt andet i kraft af ret høje forbrugerprisstigninger i forhold til lønudviklingen. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag trak isoleret set i retning af en forøgelse af forbrugsmulighederne, men forbrugslysten er fortsat dæmpet af usikkerhed om den økonomiske udvikling og en konsolidering af husholdningernes økonomi. De danske husholdninger har stadig en betydelig gæld i forhold til indkomsten som følge af gældsopbygningen og et overophedet boligmarked i årene inden krisen og de store formuetab i forbindelse med krisen, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Husholdningernes forbrugs- og gældskvote Figur 1.8 Faktisk og estimeret boligpris af disponibel indkomst 11 af disponibel indkomst 35 Indeks (5=1) Indeks (5=1) 1, 1, , 1, 1, 1, 1 5,8,8 98,6,6 9 15,,,, , , Forbrugskvote Gældskvote (h.akse) Boligpris Estimeret boligpris Anm.: I figur 1.7 angives gæld i form af lån og pantebreve mv. Den estimerede boligpris i figur 1.8 er baseret på egne beregninger på ADAM-modellen, jf. kapitel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Med udsigt til en vending på arbejdsmarkedet i løbet af 13 og væsentligt lavere forbrugerprisinflation styrkes husholdningernes reale indkomstgrundlag, hvilket gennem året gradvist forventes at slå ud i stigende privatforbrug. Højere indkomster vil desuden nedbringe gælden i forhold til indkomsterne, og denne passive konsolidering kan også bidrage til en fremgang i forbruget. Også udviklingen på boligmarkedet vil efterhånden understøtte et stigende privatforbrug. Hjulpet af de ekstraordinært lave renter stabiliserede priserne sig gennem 1, jf. figur 1.8. Boligpriserne ventes igen at stige i 13 og 1, hvor renteniveauet kun forventes at øges lidt. Det lave renteniveau afspejler grundlæggende en meget lempelig international pengepolitik. Danmark har i de seneste år haft en betydelig rentefordel, som nu er begyndt at aftage. Danmarks Nationalbank hævede i januar renten på indskudsbeviser og renten på udlån efter Økonomisk Redegørelse Maj 13 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning flere ensidige rentenedsættelser i de seneste år. Danmarks Nationalbank fulgte også kun delvist ECB s rentenedsættelse i begyndelsen af maj. En begyndende normalisering kommer desuden til udtryk ved, at rentespændet på 1-årige statsobligationer til Tyskland igen er positivt efter i en periode at have været negativt. Trods svage konjunkturer har den private beskæftigelse været meget stabil siden starten af 1. Tilbagegangen i produktionen i slutningen af 1 må dog med en forsinket virkning ventes at føre til et mindre fald i den private beskæftigelse i første halvdel af 13. En vending på arbejdsmarkedet ventes i anden halvdel af i år. Bruttoledigheden er allerede faldet noget i årets første måneder, særligt i januar, jf. figur 1.9. Udviklingen vurderes at knytte sig til særlige forhold, der ikke er tæt knyttet til de overordnede beskæftigelsesmuligheder. Blandt andet er udviklingen i ledigheden påvirket af dagpengereformen og indførelsen af uddannelsesydelsen, der trådte i kraft ved årsskiftet. Figur 1.9 Bruttoledighed 1. personer 1. personer Figur 1.1 Opsparingsbalancer af BNP 1 af BNP Betalingsbalancens løbende poster Offentlig saldo Privat finansiel opsparing -6 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indføres en ny, mere gradvis indfasning af dagpengereformen, således at det undgås, at større grupper af ledige opbruger dagpengeretten på samme tidspunkt. Modtagere af den forlængede uddannelsesstøtte og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil tælle med i den registrerede ledighed. 1 Den nye indfasning sikrer et offentligt forsørgelsesgrundlag for de ledige, som har opbrugt dagpengeretten, men ændrer ikke beskæftigelsesudviklingen og heller ikke den strukturelle ledighed på langt sigt. 1 Aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er indgået efter udarbejdelsen af talgrundlaget til prognosen og indgår således ikke i skønnet for brutto- og nettoledigheden. Den nye indfasning af dagpengereformen betyder, at en stor gruppe modtagere af den særlige uddannelsesydelse vil få forlænget ydelsesperioden. I det omfang, de tager imod tilbuddet om henholdsvis uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse, vil det isoleret set trække i retning af en lidt højere registreret ledighed i andet halvår 13 og i 1 i forhold til skønnet i prognosen her. Virkningen af den nye aftale vil blive indarbejdet i Økonomisk Redegørelse, august Økonomisk Redegørelse Maj 13

15 Kapitel 1 Sammenfatning På baggrund af vækstudsigterne ventes beskæftigelsen i 1 at stige med omkring 8. personer i forhold til 1 og bruttoledigheden at falde med omkring 17. personer. Dermed forventes en bruttoledighed på 5, pct. af arbejdsstyrken i 1. Skønnet forudsætter en fortsat afdæmpet lønudvikling i forlængelse af de seneste års fald i lønstigningstakten til et historisk lavt niveau. Danmark har grundlæggende sunde offentlige finanser. Den faktiske offentlige saldo afhænger i høj grad af konjunkturudviklingen, men også engangsforhold kan have stor betydning. Underskuddet blev i 1 på,1 pct. af BNP, men var ekstraordinært påvirket af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der isoleret set øgede underskuddet med godt 1½ pct. af BNP. Underskuddet vurderes at falde til 1, pct. i 13 og 1,6 pct. i 1, jf. figur 1.1. I begge år er den faktiske offentlige saldo påvirket af et betydeligt provenu fra omlægningen af beskatningen af eksisterende kapitalpensioner. De forudsatte provenuer fra kapitalpensionsomlægningen på mia. kr. i hvert af årene er forbundet med væsentlig usikkerhed, og der er derfor også en særlig usikkerhed knyttet til skønnene for den offentlige saldo i 13 og 1. Den faktiske saldo ventes også uden merprovenuet fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen at holde sig inden for grænsen på 3 pct. af BNP. Udviklingen skal dog også ses i lyset af, at provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL), som historisk har udvist store udsving, ventes at ligge over det strukturelle niveau i 13. Danmark har aktuelt et overskud på betalingsbalancen på knap 5 pct. af BNP. Overskuddet er blandt andet et resultat af, at Danmark siden 1 har haft et nettotilgodehavende i udlandet, hvilket sikrer en betydelig formueindkomst. Samtidig er overskuddet et udtryk for en svag indenlandsk efterspørgsel, ikke mindst som følge af lave investeringer. Den samlede opsparing i Danmark overstiger investeringerne og skaber dermed et placeringsbehov i udlandet, især som følge af virksomhedernes meget store opsparingsoverskud. Udvalgte nøgletal for prognosen fremgår af tabel 1.1, mens der i tabel 1.5 (i bilag til sammenfatningen) er en sammenligning med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 1. I forhold til vurderingen i december er der tale om en nedjustering af vækstskønnet for BNP i 13 fra 1, pct. til,5 pct. Det skyldes overvejende, at BNP i. kvartal 1 på linje med udviklingen i Tyskland faldt med,7 pct., hvor der var lagt en lille stigning til grund i prognosen fra december. Udgangspunktet for aktivitetsstigning igennem 13 er dermed blevet lavere end skønnet i december, og det forklarer en stor del af nedjusteringen af årsvækstraten for BNP fra 1 til 13. Samtidig er forventningen til væksten igennem 13 også sænket lidt. Den lavere årsvækst i BNP i 13 kan henføres til væsentligt lavere vækst i eksporten og privatforbruget. Skønnet for BNP-væksten i 1 er uændret i forhold til prognosen fra december. Prognosen bygger på en forventet vending i euroområdet i løbet af 13. Udebliver denne vending, vil det også få negativ betydning for Danmark, og det kan indebære, at den ventede fremgang i dansk økonomi kommer senere og med mindre styrke. Selvom de negative risici er dominerende, kan der også tænkes et mere positivt forløb, hvor genopretningen i euroområdet sker hurtigere. Sammenlignet med forløbet efter de to oliekriser og den økonomiske krise i begyndelsen af 199 erne er der i denne prognose lagt forholdsvis forsigtige antagelser til grund for konjunkturnormaliseringen. Økonomisk Redegørelse Maj 13 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug -,5,6, 1, Offentligt forbrug -1,5,,9,6 Offentlige investeringer, 7, -7, 1, Boliginvesteringer 1,6-9,5,3 3, Erhvervsinvesteringer -,7,7 7,8 1,1 Lagerændringer (pct. af BNP),5 -,,1, Eksport af varer og tjenester 6,5,9,9 3,7 Import af varer og tjenester 5,6,5, 3,3 BNP 1,1 -,5,5 1,6 Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -, -,1-1, -1,6 Betalingsbalancen 5,6 5,,6,9 Niveau, 1. personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) 1) Beskæftigelse Arbejdsstyrke Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse) -,7-3, 1, 1,5 Forbrugerprisindeks,8, 1,1 1,5 Timefortjeneste i privat sektor (DA s StrukturStatistik) 1,, 1,7, 1) Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er indgået efter udarbejdelsen af talgrundlaget til prognosen og indgår således ikke i skønnet for brutto- og nettoledigheden. 1 Økonomisk Redegørelse Maj 13

17 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser Den økonomiske politik er planlagt med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse inden for rammerne af en sund og ansvarlig finanspolitik, som overholder de finanspolitiske sigtepunkter og målsætninger, der følger af EU-henstillingen og budgetloven. Det bidrager til den høje grad af troværdighed omkring den økonomiske politik og dermed de aktuelt lave renter til gunst for den danske økonomi. Fra 1 til 13 styrkes de offentlige finanser. Der er udsigt til et faktisk offentligt underskud, som ligger under grænsen på 3 pct. af BNP, mens der skønnes et lille strukturelt underskud på ca., pct. af BNP i 13. Dermed efterleves EU-henstillingens stramningskrav om en forbedring af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 1 til 13. Den umiddelbare aktivitetsdæmpende virkning, som isoleret set følger af indfrielsen af EUhenstillingen, modgås af investeringsvinduet samt en række øvrige tiltag, der ikke indgår direkte i de offentlige finanser. Samlet vurderes de økonomisk-politiske tiltag at understøtte vækst og beskæftigelse i 13. De overordnede rammer for finanspolitikken for 1 er bestemt af budgetloven og tiltagene i medfør af Aftaler om Vækstplan DK. Initiativerne i Vækstplan DK, herunder BoligJobordningen og højere investeringsniveau understøtter vækst og beskæftigelse i 1. Det vurderes foreløbigt, at det faktiske offentlige underskud vil være ca. 1,6 pct. af BNP, mens det strukturelle underskud er beregnet til ca.,1 pct. af BNP i 1. Finanspolitikken for 1 fastlægges endeligt i forbindelse med finansloven for 1. Udviklingen i de offentlige finanser i 1-1 Underskuddet på den offentlige saldo i 1 har Danmarks Statistik foreløbig opgjort til ca. 75 mia. kr. (,1 pct. af BNP), jf. figur Det er på linje med det skønnede underskud i Økonomisk Redegørelse, december 1. Det mærkbare faktiske underskud i 1 hænger delvist sammen med, at tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, som var et led i tilbagetrækningsaftalen fra juni 11, indebar en engangsudgift på 8½ mia. kr. svarende til godt 1½ pct. af BNP. På den anden side var de offentlige indtægter fra pensionsafkastskatten større end normalt i 1. Det offentlige underskud i 1 målt som andel af BNP er det største siden 198, hvor det udgjorde godt ½ pct. af BNP. Underskuddet i 1993 var også af nogenlunde samme størrelsesorden på 3,9 pct. af BNP. I 13 ventes underskuddet på den offentlige saldo reduceret til ca. 3 mia. kr. (1, pct. af BNP). Det skal blandt andet ses i lyset af, at der forudsættes midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner på mia. kr. eller godt 1 pct. af BNP både i 13 og 1, jf. tabel 1.. Herudover bidrager pensionsafkastskatten med et forventet provenu på godt mia. kr. i 13, hvilket er betydeligt over det strukturelle niveau. Der er ligesom for provenuerne fra kapitalpensionsomlægningen betydelig usikkerhed omkring indtægterne fra pensionsafkastskatten. Pensionsafkastskatten afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og kan derfor variere meget fra år til år. En anden udvikling i aktiekurser og renter end den, der er lagt til grund for prognosen, kan således give anledning til væsentlige justeringer af Økonomisk Redegørelse Maj 13 15

18 Kapitel 1 Sammenfatning provenuskønnene. Eksempelvis vil ½ pct.-point højere renteniveau reducere indtægterne fra pensionsafkastskatten med skønsmæssigt omkring 15 mia. kr. i 13. Tabel 1. Faktisk og strukturel saldo i 1-1 af BNP Faktisk offentlig saldo -,7 -, -,1-1, -1,6 Faktisk offentlig saldo ekskl. kapitalpensioner -,7 -, -,1 -,3 -,7 Strukturel offentlig saldo -1,7 -,8 -,7 -, -,1 Kilde: Egne beregninger. For 1 skønnes et faktisk offentligt underskud på ca. 1,6 pct. af BNP inklusive det midlertidige provenu fra omlægningen af kapitalpensioner. Det er et lidt større underskud end i 13, hvilket blandt andet skyldes, at indtægterne fra pensionsafkastskatten skønnes at falde fra et ekstraordinært højt niveau i 13 til tæt på det strukturelle niveau i 1. For at få ophævet Danmarks EU-henstilling er det nødvendigt, at regnskabsbaserede tal fra Danmarks Statistik (verificeret af Eurostat) viser, at det offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 13, og at der ifølge Kommissionens forårsprognose i 1 er udsigt til, at de offentlige underskud forbliver under 3 pct. af BNP i 1 og 15, hvor den faktiske saldo i 15 i øvrigt ikke vil være påvirket af midlertidige indtægter fra kapitalpensionsomlægningen. Figur 1.11 Faktisk og strukturel offentlig saldo Figur 1.1 Offentlig saldo med og uden særlige engangsudgifter og -indtægter af BNP af BNP Offentlig saldo Strukturel saldo af BNP af BNP Faktisk saldo Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige bidrag Anm: I figur 1.1 er den faktiske saldo renset for virkningen af henholdsvis tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 1 og det midlertidige provenu fra omlægning af kapitalpensioner i 13 og 1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 16 Økonomisk Redegørelse Maj 13

19 Kapitel 1 Sammenfatning Afledt af den usikkerhed, som knytter sig til de forudsatte provenuer fra kapitalpensionsomlægningen, er der en særlig usikkerhed forbundet med skønnene for den offentlige saldo i 13 og 1. Når der ses bort fra de midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner, er der aktuelt udsigt til faktiske offentlige underskud på henholdsvis,3 pct. af BNP i 13 og,7 pct. af BNP i 1, jf. figur 1.1. I lyset af den betydelige usikkerhed vedrørende størrelsen på den offentlige saldo er det meget tæt på grænsen på 3 pct. af BNP i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Alene et negativt udsving i pensionsafkastskatten risikerer at påvirke den faktiske saldo i et omfang, der overstiger den aktuelle margin, når der ses bort fra de ekstraordinære indtægter. Det bidrager til, at der er et begrænset manøvrerum i finanspolitikken. Med finansloven for 13 og initiativerne i medfør af Aftaler om Vækstplan DK er der planlagt en finanspolitik, der bringer den offentlige økonomi i nærheden af strukturel balance i 13 og konsoliderer de offentlige finanser i overensstemmelse med EU-henstillingen. Mens det faktiske offentlige underskud skønnes at blive nedbragt til 1, pct. af BNP i 13, skønnes der et strukturelt underskud på ca., pct. af BNP i 13 mod et beregnet strukturelt underskud på ca. 1,7 pct. af BNP i 1. Det indebærer en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13 på linje med Danmarks EU-henstilling, jf. boks 1.1, der redegør for de krav, der skal efterleves for at få henstillingen ophævet. Økonomisk Redegørelse Maj 13 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 Krav til ophævelse af EU-henstillingen Ifølge Danmarks EU-henstilling skal det faktiske underskud bringes holdbart under 3 pct. af BNP senest i 13. Indfrielse af dette hovedkrav er tungtvejende for ophævelsen af EU-henstillingen. Det indebærer, at regnskabsbaserede tal fra Danmarks Statistik (verificeret af Eurostat) viser, at det offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 13, og at der ifølge EU-Kommissionens forårsprognose i 1 er udsigt til, at de offentlige underskud forbliver under 3 pct. af BNP i 1 og 15. Samtidig indeholder henstillingen et krav om en stramning af de offentlige finanser på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13. Finansministeriets (top-down) opgørelse af den strukturelle saldo viser en forbedring på 1½ pct. af BNP fra 1 til 13 på linje med EU-henstillingen. EU-Kommisionens beregninger af den strukturelle saldo er standardiseret på tværs af lande og tager derfor ikke højde for en række relevante danske forhold som fx midlertidige udsving i de offentlige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten. Ifølge EU-Kommisionens forårsprognose (maj 13) udgør forbedringen af den strukturelle saldo ca., pct. af BNP fra 1 til 13, hvilket er noget mindre end stramningskravet på 1½ pct. af BNP. EU- Kommissionen lægger imidlertid en såkaldt helhedsvurdering til grund, når den skal vurdere om stramningskravet efterleves. Denne helhedsvurdering bygger både på EU s beregninger af den strukturelle saldo og de finanspolitiske tiltags umiddelbare virkning på de offentlige indtægter og udgifter (dvs. en såkaldt bottom-up opgørelse). Dansk dokumentation for de finanspolitiske tiltags effekter på den offentlige saldo vil her være et tungtvejende input til EU-Kommissionen i tilknytning til helhedsvurderingen. Den samlede effekt af finanspolitiske tiltag mv. (bottom-up) er senest opgjort til ca. 1,9 pct. af BNP i 11-13, jf. tabel a. Tabel a Finanspolitiske tiltag for at efterleve EU-henstillingen af BNP Konsolidering i alt (direkte provenuer) 1,1,6,5, - afdæmpet vækst i offentligt forbrug,8,1,,8 - offentlige investeringer -,1 -,1,, - indkomstoverførsler,1, -,1,1 - finansieringselementer i Forårspakke.,1,,, - finansieringselementer i Genopretningsaftalen,3,1,1,5 - finansieringselementer i Finansloven for 1,,,1, - øvrige forhold -,1,1 -,1 -,1 Andre faktorer, der påvirker de offentlige finanser strukturelt -,1 -,, -,3 Underliggende ændring i den offentlige saldo (bottom-up) 1,,,5 1,9 Ændring i strukturel saldo (top-down),9,1,5 1,5 Kilde: Egne beregninger. 18 Økonomisk Redegørelse Maj 13

21 Kapitel 1 Sammenfatning Underskuddene på den offentlige saldo frem mod 1 indebærer, at den offentlige nettogæld øges fra godt 3 pct. af BNP ved udgangen af 11 til ca. 9½ pct. af BNP i 1, jf. figur ØMU-gælden ventes imidlertid at falde fra 6½ pct. af BNP ved udgangen af 11 til ca. 3 pct. af BNP i 1, blandt andet som følge af nedbringelse af statens indestående i Nationalbanken. Dermed holder ØMU-gælden en bred sikkerhedsmargen i forhold til grænsen på 6 pct. af BNP ifølge EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Statens konto i Nationalbanken ventes aktuelt nedbragt med 11 mia. kr. fra 11 til 1. Trækket på statens konto medgår til finansiering af de offentlige underskud og reducerer derfor behovet for at finansiere disse via udstedelse af statsobligationer, der ellers ville have bidraget til at øge ØMU-gælden. Figur 1.13 Offentlig ØMU-gæld og nettogæld Figur 1.1 Skøn for saldo i 1 af BNP af BNP Nettogæld ØMU-gæld af BNP Faktisk saldo af BNP Strukturel saldo,, -,5 -,5 Krav i Budgetloven -1, -1, -1,5-1,5 -, -, -,5 -,5-3, -3, EUs 3-pct.-grænse -3,5-3,5 -, -, December 1 Maj 13 Anm.: I figur 1.13 er nettogælden tilbageført fra 1995 med udviklingen i ØMU-gælden, idet der udelukkende findes officielle tal for nettogælden fra og med Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, december 1 er de skønnede faktiske offentlige underskud nedjusteret med ca. 1, pct. af BNP i 13 og 1, jf. figur 1.1. De lavere underskud skal primært ses i lyset af de forudsatte midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner på mia. kr. i begge år, idet der i december udelukkende var forudsat indtægter herfra på 5 mia. kr. i 13, jf. boks 1.. Derudover gælder, at indtægterne fra pensionsafkastskatten er opjusteret med ca. 1½ mia. kr. i 13 og 9¾ mia. kr. i 1 i lyset af lavere rentestigninger og højere forventede aktiekursstigninger i 13. I modsat retning trækker en svagere konjunktursituation end forudsat i december, som medfører færre indtægter fra blandt andet personskatter, moms og registreringsafgift. I forhold til vurderingen i Konvergensprogram Danmark 13 er det faktiske offentlige underskud nedjusteret med ca.,5 pct. af BNP i 13 og, pct. af BNP i 1. Det skal primært ses i lyset af opjusterede indtægter fra pensionsafkastskatten. Økonomisk Redegørelse Maj 13 19

22 Kapitel 1 Sammenfatning Den strukturelle saldo skønnes at udvise et lille underskud på ca.,1 pct. af BNP i 1. I henhold til budgetloven må det strukturelle underskud ikke overstige ½ pct. af BNP. Inden for de finanspolitiske rammer af budgetloven og EU-reglerne er der dermed et begrænset manøvrerum i finanspolitikken i 1. Boks 1. Midlertidigt provenu fra omlægning af kapitalpensioner I forbindelse med Vækstplan DK er rabatperioden for omlægning af kapitalpensioner forlænget til også at omfatte 1. Endvidere er der foretaget en revision af skønnet for provenuvirkningen fra de beregningsteknisk forudsatte 5 mia. kr. i 13 i forbindelse med Aftale om skattereform (juni 1) til mia. kr. i både 13 og 1. Den beregningstekniske forudsætning er afløst af et skøn baseret på penge- og pensionsinstitutternes udmeldinger om intentioner og rådgivning af kunder. Provenuet skønnes aktuelt at udgøre i alt mia. kr. i 13 og 1. Det bemærkes, at der på baggrund af betydelig usikkerhed fortsat er anvendt et forsigtigt skøn for det samlede engangsprovenu, som er forudsat ligeligt fordelt mellem 13 og 1. I forbindelse med Aftale om skattereform (juni 1) er det aftalt, at et eventuelt større engangsprovenu i 13 end forudsat vil blive brugt til at nedbringe den offentlige gæld. Det er afgørende, idet der herved sikres lavere offentlige renteudgifter, som kan medvirke til at modgå det provenutab, der opstår i de efterfølgende år, hvis en større del af skattebetalingerne fremrykkes til 13 eller 1. Umiddelbart påvirker eventuelle afvigelser i forhold til det skønnede provenu således ikke de finanspolitiske handlemuligheder. De overordnede rammer for finanspolitikken i 1 udgøres af Aftaler om Vækstplan DK, som blev indgået i april, og kravene i den budgetlov, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni 1. Med afsæt i Aftaler om Vækstplan DK forudsættes en afdæmpet vækst i de offentlige forbrugsudgifter i Den afdæmpede forbrugsvækst er afspejlet i det lovforslag om udgiftslofter i stat, kommuner og regioner i 1-17, der fremsættes med henblik på vedtagelse inden Folketingets sommerferie. Finanspolitikken for 1 fastlægges endeligt i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 1, finanslovforslaget og de efterfølgende forhandlinger om Finansloven for 1, som skal holdes indenfor rammerne af de fastsatte udgiftslofter. Aktivitetsvirkninger af den planlagte finanspolitik og øvrige økonomisk politiske tiltag Finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske tiltag fra og med 1 skønnes samlet set at understøtte økonomien i 13, svarende til en forøgelse af BNP-niveauet med,5 pct. i 13 (målt ved de flerårige virkninger), jf. figur Det afspejler primært virkningen af investeringsvinduet samt øvrige investeringer mv., mens finanspolitikken (i snæver forstand) isoleret set virker afdæmpende på aktiviteten i 13, jf. figur Øvrige investeringer dækker over private investeringer, som foretages af offentlige selskaber mv., der i nationalregnskabet ikke indgår i opgørelsen af den offentlige saldo. Økonomisk Redegørelse Maj 13

23 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.15 BNP-niveau med og uden økonomisk politik Figur 1.16 Virkning på BNP-niveau af finanspolitik og øvrige økonomisk-politiske tiltag fra og med 1 Mia. kr. (kædede 5-priser) Mia. kr. (kædede 5-priser) af BNP af BNP , 1, ,8,5 pct. af BNP, ,6,3 pct. af BNP, ,,, pct. af BNP,, ,, , -, Inkl. virkning af finanspolitikken og øvrige øk.-pol. tiltag Ekskl. virkning af finanspolitikken og øvrige øk.-pol. tiltag -, Øvrige investeringer mv. Investeringsvindue Finanseffekt (inkl. flerårige virkninger) -, Anm.: Figur 1.15 viser virkningen på BNP-niveauet af de offentlige budgetter (målt ved den flerårige finanseffekten), investeringsvinduet samt øvrige investeringer mv. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den skønnede aktivitetsvirkning i 13 er nedjusteret siden decemberredegørelsen, hvor virkningen på BNP-niveauet blev vurderet til,9 pct. af BNP, jf. tabel Nedjusteringen kan hovedsageligt henføres til en lavere finanseffekt, der først og fremmest skal ses i sammenhæng med en lavere. årsvirkning af de offentlige udgifter i 1. Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige finanser i 1 og nationalregnskabet for 1 viser således lavere offentlig forbrug og beskæftigelse, lavere udgifter til offentlige subsidier og lavere niveau for investeringer i banenettet end skønnet i december. Det er fortsat lagt til grund, at de offentlige driftsudgifter i 13 flugter med budgetterne dog under hensynstagen til den aftalte veksling af kommunernes serviceramme til anlægsudgifter i 13. Bidraget fra øvrige investeringer mv. er nedjusteret med,1 pct. af BNP i 13, når der sammenlignes med decembervurderingen. Det dækker over en nedjustering af aktivitetsbidraget fra energiaftalen samt klimainvesteringerne på spildevandsområdet. 3 Finanseffekten (inkl. flerårige virkninger) er beregnet ud fra nye nulpunkter. Finanseffektberegningen bygger på en definition af, hvornår finanspolitikken vurderes at være neutral. I forbindelse med den mellemfristede fremskrivning, som lå til grund for udspillet til Vækstplan DK, blev den underliggende produktivitetsvækst nedjusteret fra 1½ til 1¼ pct. om året. Nedjusteringen af produktivitetsvæksten og de deraf følgende nulpunkter medfører en marginal beregningsteknisk opjustering af finanseffekten i forhold til de beregninger, som lå til grund for Økonomisk Redegørelse, december 1, jf. Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport. Der er betydelig usikkerhed omkring såvel afgrænsning af de afledte investeringsvirkninger af energiaftalen samt fordeling af investeringsaktivitet imellem årene. Økonomisk Redegørelse Maj 13 1

24 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.3 Aktivitetsvirkning af finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske tiltag fra og med af BNP Dec. Maj Dec. Maj Dec. Maj Finanseffekt inkl. flerårige virkninger (BNP-niveau),,, -,, -, Investeringsvindue,1,1,3,3 -, -, Øvrige investeringer mv.,1,,5,,3,6 Finanspolitik og øvrige tiltag i alt (BNP-niveau),3,,9,5,3,3 - finanspolitik og øvrige tiltag (vækstbidrag),3,,6,3 -,6 -, Anm.: Finanseffekten (inkl. flerårige virkninger) for decemberredegørelsen er genberegnet ud fra nye nulpunkter grundet nedjusteret produktivitetsvækst. Øvrige investeringer dækker over investeringer som følge af energiaftalen, boligaftalen, investeringer i Landsbyggefonden, klimainvesteringer på spildevandsområdet (jf. aftalen om kommunernes økonomi for 13) samt øvrige investeringer i forlængelse af aftalerne om Vækstplan DK. Hertil kommer et merbidrag fra BoligJobordningen, som ligger udover den direkte provenuvirkning af ordningen, som indgår i finanseffektberegningen. Der henvises til Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport for beregningsforudsætningerne vedrørende aktivitetsvirkninger af BoligJobordningen. Kilde: Danmarks Statistik og egen beregninger. På baggrund af de overordnede rammer for finanspolitikken i 1 vurderes finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske tiltag samlet set at øge BNP-niveauet med,3 pct. i 1. Den lavere virkning på BNP-niveauet i 1 i forhold til 13 afspejler først og fremmest, at virkningen fra investeringsvinduet falder bort i 1. I modsat retning trækker, at effekten af initiativerne i Aftaler om Vækstplan DK tager til i styrke i 1. Samtidig forventes fremgangen i BNP generelt at blive mere selvbærende, herunder understøttet af de konkurrenceforbedrende initiativer i Aftaler om Vækstplan DK og større forventet vækst i eksporten. Økonomisk Redegørelse Maj 13

25 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.3 Aktivitetsvirkninger af Aftaler om Vækstplan DK De indgåede aftaler om Vækstplan DK bidrager gennem en lang række initiativer til at understøtte danske virksomheders konkurrencedygtighed og fremadrettede vækstbetingelser. Sigtet er at forbedre produktivitet og konkurrenceevne og gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Det bidrager til at understøtte, at danske virksomheder kan udnytte et kommende internationalt opsving. Samtidig understøtter aftalerne om Vækstplan DK også vækst og beskæftigelse på kort sigt. Initiativerne i vækstplanen skønnes isoleret set at øge BNP-niveauet med,1 pct. i 13 og,3 pct. i 1, jf. tabel a. Aktivitetsvirkningen i 13 og 1 skal især ses i lyset af videreførelsen af BoligJobordningen (inkl. udvidelsen til også at omfatte fritidshuse) og øvrige investeringer. Hertil kommer øgede offentlige investeringer fra 1 og frem. Tabel a Aktivitetsvirkning af aftalerne om Vækstplan DK i 13 og Virkning på BNP-niveau (pct.) af aftaler om Vækstplan DK,1,3 - heraf forlængelse af eksisterende BoligJobordning samt udvidelse til fritidshuse,1, - heraf øvrige investeringer,,1 Anm.: Øvrige investeringer i Aftaler om Vækstplan DK dækker over øgede investeringer i renovering af almene boliger i regi af Landsbyggefondens samt fremrykning af aktiviteter i Femern-Bælt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den økonomiske politik er med til at holde hånden under arbejdsmarkedet i 13 og 1. Det skal ses i lyset af allerede gennemførte tiltag, herunder ikke mindst investeringsvinduet. 5 Herudover bidrager videreførelsen og udvidelsen af BoligJobordningen og øgede investeringer i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK til at understøtte beskæftigelsen i 13 og 1. Samlet vurderes initiativerne (inklusive Vækstplan DK) isoleret set at løfte beskæftigelsen i den private sektor med 19. personer i både 13 og 1. Den underliggende stramning af finanspolitikken, herunder med henblik på at opfylde EUhenstillingen, medfører at den samlede virkning af finanspolitikken og øvrige økonomiskpolitiske tiltag reduceres til 6. personer i Baseret på de overordnede rammer for finanspolitikken i 1 er den beregnede beskæftigelseseffekt ligeledes omkring 6. personer i 1. 5 De gennemførte tiltag dækker over kickstarten, tilbagebetaling af efterlønsbidrag, boligaftale, skattereformen fra juni 1 (inkl. investeringsvindue) samt klimainvesteringer på spildevandsområdet. 6 Heri medregnes faldet i den offentlige beskæftigelse på 8. personer i 1 og 13 under ét. Økonomisk Redegørelse Maj 13 3

26 Kapitel 1 Sammenfatning 1. Robust dansk arbejdsmarked Beskæftigelsen i den private sektor har i hele perioden efter tilbageslaget været højere end i årene -5, inden blandt andet boligboblen medførte en kraftig og uholdbar fremgang i den private beskæftigelse. 7 Det afspejler både, at tidligere reformer har styrket den strukturelle beskæftigelse, og at der har været råderum i den økonomiske politik til at understøtte arbejdsmarkedet i forlængelse af tilbageslaget i 8-9. Beskæftigelsen er givetvis også holdt oppe af en fleksibel løndannelse på det danske arbejdsmarked, hvor en stor del af lønfastsættelsen sker på den enkelte virksomhed. De seneste par år er de private lønstigninger bragt markant ned og under niveauet for lønstigningerne i udlandet. Disse forhold har også dæmpet udviklingen i ledigheden, som har været stort set konstant i de sidste tre år. Den registrerede bruttoledighed har ligget nogenlunde uændret på ca. 16. fuldtidspersoner. Tilsvarende har den stikprøvebaserede ledighed, der opgøres på baggrund af interview i forbindelse med arbejdskraftundersøgelsen (AKU), ligget stabilt omkring. personer, jf. figur Det højere niveau for AKU-ledigheden skyldes blandt andet, at statistikken inkluderer studerende og modtagere af andre overførselsindkomster, som aktivt søger og kan starte på et arbejde, jf. afsnit 5.. Sidstnævnte gruppe kan fx være ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, efterlønsmodtagere, personer på førtidspension og andre personer, der modtager overførsler, som ikke er relateret til ledighed, men som alligevel svarer, at de ønsker og kan tiltræde et job, uanset hvor mange timer der måtte være tale om. I alt udgør studerende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster ca. ⅓ af det samlede antal AKU-ledige. Også antallet af langtidsledige har ligget stabilt omkring 55. personer siden midten af 1, jf. figur 1.19 Udviklingen i ledigheden skal også ses i lyset af, at der er mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Det gør det lettere for ledige at finde et job igen og reducerer dermed risikoen for længerevarende ledighedsperioder. I 1 var der mere end 5. personer, der havde skiftet job inden for det seneste år, jf. figur Ledigheden blev samtidig presset helt i bund, og lønstigningerne gik kraftigt i vejret, særligt inden for bygge- og anlægserhvervet. Der var derfor lagt op til en reduktion af beskæftigelsen i takt med en afkøling af økonomien til en mere normal konjunktursituation. Med tilbageslaget i den internationale økonomi i 8-9 blev der imidlertid ikke tale om en blød landing for dansk økonomi, men et kraftigt omsving fra højkonjunktur til lavkonjunktur. Det gav også anledning til en meget abrupt tilpasning af virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Den private beskæftigelse blev således reduceret med ca. 17. personer fra slutningen af 8 til starten af 1, og antallet af præsterede timer i den private sektor faldt i perioden med 8,8 pct. Økonomisk Redegørelse Maj 13

27 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.17 Bruttoledige og AKU-ledige Figur 1.18 AKU-ledighed opdelt på underkategorier 1. personer 1. personer personer 1. personer AKU-ledige Register bruttoledighed Dagpenge og kontanth. Studerende mv. Aktiverede Øvrige AKU-ledige Anm: Egen sæsonkorrektion af AKU-ledigheden i figur Øvrige AKU-ledige er personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate), men er uden beskæftigelse og svarer, at de aktivt søger et job og kan tiltræde inden for uger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 1.19 Langtidsledige Figur 1. Jobomsætning 1. personer 1. personer personer 1. personer Anm.: Langtidsledigheden er opgjort som personer, der har modtaget dagpenge, kontanthjælp, feriedagpenge eller har deltaget i aktivering i 8 pct. af tiden de seneste 1 måneder. Jobomsætningen opgør antal personer, der er startet i deres nuværende arbejde inden for det seneste år, sæsonkorrigeret. Der er databrud i 1. kvartal 7, hvorfor tallene før og efter bruddet skal sammenlignes med forsigtighed. I jobomsætningen indgår både skift fra arbejdsløshed til beskæftigelse, fra uddannelse til beskæftigelse samt fra job til job (inkl. skift inden for samme virksomhed). Kilde: CRAM, RAM, AMFORA, Bestandsstatistikken, Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse Maj 13 5