Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Kulturfag Stephanie Erlenbach (SWE), Kit Pia Panduro Axelsen (KA) og Lisbeth Littrup (LIL) (Ingrid Olesen (IO) til og med november 2013) Hold 1ksB Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 0 Introduktion til kulturfag Titel 1 USA Titel 2 Korstoge opgave Titel 3 Velfærdsstaten Titel 4 Fra reformation til revolution Side 1 af 15

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 0 Indhold Introduktion til kulturfag Kernestof Reimick, Sofie m.fl., Kultur og samfund: En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime, , s Kühle, Ebbe, Hvorfra, hvorhen, hvorfor - en verdenshistorie, Gyldendal, 1998, s Bonne Larsen, Henrik og Smitt, Thorkil, Introduktion til, Systime, , s Supplerende stof Tegnedrengene, Verdenshistorien, Tegnefilm om Verden fra Big bang til den amerikanske månelanding 1969, Det danske filminstitut, 1989 Hvad er religion? En præsentation af fagets genstandsområde: Gudsbegreber: Monoteisme, polyteisme, panteisme, ateisme Emile Durkheims religionsdefinition Ninian Smarts religionsmodel Jan Hjärpes religionsmodel En præsentation af religionsfagets metoder: Udefra-synsvinkel /indefra-synsvinkel Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF s. 23; Systime 2011 Eget materiale Omfang Særlige fokuspunkter 24 () og 9 () lektioner à 45 minutter Kompetencer, læreplanens mål, progression Kursisten skal kunne: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Kursisterne skal kunne: - anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg Side 2 af 15

3 - indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale - skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/virtuelle arbejdsformer/analyse og diskussion/synopsisøvelser/introduktion til samfundsfaglige metoder/cooperative learning/informationssøgning Titel 1 Indhold USA Kernestof Reimick, Sofie m.fl., Kultur og samfund: En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime, 2010, s Kühle, Ebbe, Hvorfra, hvorhen, hvorfor - en verdenshistorie, Gyldendal, 1998, s , Supplerende stof Digt: Winther, Christian: Flugten til Amerika, 1830 i Bjerre-Poulsen, Niels, USA. og identitet, Systime, 2. udgave, 3. oplag, 2013 Sang: Scott Key, Francis: The star spangled banner,1814 Film: Mississippi burning Winthrop, John, Om pagten mellem gud og puritanerne i Reimick, Sofie m.fl., Kultur og samfund: En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime, 2010, s. 143 Sune Finn Sunesen, USA efter 9/11. Columbus 2007: 14-15, 20-30, 82-84, (uddrag) Mads Fuglede, USA den universelle nation. Gyldendal 2008: figurer og ta-beller (12/9/12) Blå bog om præsidentkandidaterne/kalender for præsidentvalget (16/9/12) Sammenlign HDI (uddrag) Wikipedia (16/9/12) Økonomien i USA (uddrag) Side 3 af 15

4 Berlingske Politiko 22/10/12: Det vil Barach Obama/Mitt Romney Wikipedia (19/9/12) Watergateskandalen Film: The Obama White House (National Geographic 2010), Alle præsidentens mænd Kristendommen: Bibelen: GT: skabelsesberetningerne i 1. mosebog 1-2,4; 2,4-2,25, syndefaldsmyten i 1. mosebog 3. NT: om Jesu autoritet og budskab i Markus 1,14-3,6, om Jesu tolkning af moseloven i Mattæus 5, 1-2 og 5, 17-48, om Jesu holdning til rent og urent i Markus 7, Den apostolske trosbekendelse Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA, kap. 2: Protestantisme, protestantisk fundamentalisme og de etablerede kirkesamfund s Martin Luther King: Da Gud tog bussen: Uafhængighedserklæringen (1776), Martin Luther Kings tale Jeg har en drøm (1963) og kapitlerne Point of no return og Tomme busser (1958) Lotte Møller Brøtcher: Når Gud bliver nationalist civilreligion i USA og Danmark, kap. 3: Kampen mellem det gode og det onde religion og politik i USA Kristendommen. I: Esben Andersen m.fl.: og Kultur en grundbog kap. 8. Systime Om Den apostolske trosbekendelse. I: Den store danske encyklopædi DVD: Spillefilm: Luther. Instruktion: Eric Till DVD: De nye evangelister (DR2) DVD: Danskernes religion (DR2) Omfang Særlige fokuspunkter 27 (historie), 15 (samfundsfag) og 18 (religion) lektioner à 45 minutter Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: områdestudium ideologiernes kamp i det 20. århundrede natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Særlige fokuspunkter: Side 4 af 15

5 - Identitet i USA - USA s uafhængighed - Slaver og borgerrettighedsbevægelsen - USA i det 20. århundrede og den kolde krig Magtdeling i USA: Præsidenten og Kongressens manøvrerum og forholdet til Højesteret. Demokraternes og Republikanernes historie, politik og valgstrategi. Sammenligning mellem USA s og Danmarks lovgivningsproces. Mediernes rolle i det amerikanske politiske system Sammenlign mellem den amerikanske og den danske samfundsmodel. Kursisterne skal kunne: redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng, her et udvalg af kristendommens fortolkninger i USA reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, her kristendom som udsprunget af jødedom diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning, her kristendommens fortolkninger i europæisk sammenhæng undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/ projektarbejdsform/gruppearbejde/individuelt arbejde/oplæg og fremlæggelse/skriftligt arbejde/cooperative learning/informationssøgning Titel 2 Indhold Korstoge Kernestof Nielsen, Henrik Skovgaard, Korstog og jihad: kulturmøde mellem Europa og Islam ca. 600 ca. 2000, Systime, 2005, s Hansen, Lars Peter Visti, Korstogene: idé og virkelighed, Systime, 2004, s Jensen, Knud Villads, Politikens bog om korstogene, Politikens Forlag, 2. oplag, 2006, s Side 5 af 15

6 Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime, 2008, s Supplerende stof Pave Urban II s tale i Clermont (før 1128) i Hansen, Lars Peter Visti, Korstogene: idé og virkelighed, Systime, 2004 Jerusalems erobring, samtidig beretning og Jerusalems fald i Frederiksen, Peter, Grundbog til historien. Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2008 Uddrag af el-athir, Ibn, Den fuldendte historie i Frederiksen, Peter, Grundbog til historien. Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2008 Geert A. nielsen m.fl.: Kulturforståelse. Columbus 2009: uddrag: kulturbe-grebet/ Jeg eller vi kultur/ nationalisme/ forestillede fællesskaber Lars Peter Visti Hansen. Korstogene. Systime : 15, tekst 34 og 37 Hammer m.fl.: C. Systime 2007: Morten Winther Bülow m.fl.: Globalisering. Systime 2009: uddrag: Giddens definition af globalisering Birgitte Prytz Clausen m.fl.: Unge og identitet. Columbus 2012: Wikipedia.dk (9/2/13) Nordiske korsflag Wikipedia.dk (9/2/13) Will Eisner data + tegning: Storbyen et portræt Islam: Hvorfor være muslim?: Diverse interview med muslimer og eksmuslimer (Kilde: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til C s ) DVD: Muslim og kristen (De omvendte 1 DR2 2010) en i spil: Kan man være muslim i det danske samfund?: Eva Tingkær: Cool islam. Fra: Politiken Muslimer i Danmark. Fra: Margit Warburg m.fl.: Tørre tal om troen sdemografi i det 20. århundrede. Univers Britta Søndergaard: Nye muslimer gør oprør mod samfundets grænseløse frihed. Fra: Kristeligt Dagblad 18. december DVD: Troens ansigter: Udsagn om islam. DR2 Koranen: Sura 1: Åbningen Sura 9: Omvendelse Side 6 af 15

7 Sura 56: Det Uafvendelige Sura 93: Morgenskæret Fortælling om Muhammeds åbenbaringer. Fra: Koranen og profeten Muhammeds liv, 2006 Moderne sharia. Fra: Jens Forman: Muslimernes religion. Tro, praksis, sharia. Systime 2006 Aminah Tønnesen: Skal jeg vælge islam?. Fra: religion.dk Sofie Hviid: Korstogene splittede kristne og muslimer. Fra: Kristeligtdagblad.dk Islam. I: Esben Andersen m.fl.: og Kultur en grundbog kap. 9. Systime Omfang Særlige fokuspunkter 42 (), 15 () og 18 () lektioner à 45 minutter Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: globalisering og kulturmødet hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Kulturbegrebet og dets brug i samfundsanalyse. Korstogenes betydning for dansk og europæisk kultur. Samfunds- og identitetsformers udvikling i traditionelle, moderne og senmoderne samfund: eksempel Afghanistan. Kursisterne skal kunne: redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng, her på baggrund af tekster, som handler om mødet mellem kristendom og islam. reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, her islam som påvirket/udsprunget af kristendom og jødedom diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning, her islams fortolkninger i europæisk sammenhæng undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Væsentligste Klasseundervisning/ projektarbejdsform/ skriftligt arbejde/ Gruppearbej- Side 7 af 15

8 arbejdsformer de/individuelt arbejde/oplæg og fremlæggelse/cooperative learning/informationssøgning Indhold opgaven Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 21 lektioner à 45 minutter Kompetencer, læreplanens mål, progression Benytte historiefagets begreber, kildekritik og deres opbyggede viden til at udføre en empirisk undersøgelse på egen hånd. Skriftlig formidling af historiefagligt stof. Opdage og arbejde med historiske problemstillinger. Udføre en empirisk undersøgelse i et selvvalgt historisk emne med fokus på den akademiske opgaves struktur og Blooms taksonomiske opbygning. Selvstændigt indkredse et historisk fagligt problem og indsamle og behandle kilder. Klasseundervisning/projektarbejdsform/skriftligt arbejde/individuelt arbejde Titel 3 Indhold Velfærdsstaten Kernestof Andersen, Lars, Fra fattighjælp til velfærdsstat i Andersen, Lars, Fokus. Kernestof i historie. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2007, s Løkke, Anne og Jacobsen, Anette Faye, Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime, 1999, s Kold, Lotte Flugt, Kanslergadeforliget 1933, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, 2011, Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2008, s Dokumentar om velfærdsstatens historie, Danskernes Akademi, Danmarks Radio, Supplerende stof Berlingske Tidendes forside 29. januar 1933, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet Side 8 af 15

9 Social-demokratens forside 30. januar 1933, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet Poul Møller, Velfærdsstaten sløver modstandskraften, Bent Rold Andersen, Den aktive velfærdsstat, 1966 i Andersen, Lars, Fra fattighjælp til velfærdsstat i Andersen, Lars, Fokus. Kernestof i historie. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2007, s Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959 i Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2008, s Valgplakater fra Socialdemokratiet i 1946 og 1960 i Reimick, Sofie m.fl., Kultur og Samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime, 2011, s. 106 Det er gået helt ufatteligt godt, Farvel til fattigfirserne, 1989 i Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2008, s Benny Jacobsen, Ove Outzen, Liv i Danmark, Columbus 2011, 2. udgave:42-50,57-64,69-70,72-76, 79-81, 84-87, 90-94, Statistikker Samfundsstatistik 2010, side 44, 46, 54 og 73 Berlingske 21/9/13: Faldende interesse for lokalpolitik Oversigtsark: De politiske ideologier Oversigt over Folketinget Undervisningen har fokus på følgende 4 nedslag i forhold til emnet: Velfærdsstaten og protestantisk luthersk kristendom: Martin Luther: Pligten til at tage sig af sit medmenneske Bøndernes 12 artikler fra 1525 Luthers kommentar til de 12 artikler Billeder: Gregormessen 1479 og Alterbordsforside 1561 Johannes Nørregaard Frandsen: Kristendom og velfærdssamfund (Klip fra s-portalen (5.17 min.)) Klip fra spillefilmen Luther. I: ibogen: Kultur og samfund 6,2. (Holdet så filmen Luther i sin helhed i første semester) Side 9 af 15

10 Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsgruppen på HF s Velfærdsstatens kristne grundlag Den barmhjertige samaritaner. I: Bibelen, Luk. 10, Svend Aukens fortælling om den barmhjertige samaritaner. Radiolink fra Bibelselskabet. Kurt E. Larsen: Velfærdsstaten udspringer af kristendommen Jan Lindhardt: Pligt eller kærlighed Hans Hauge: Danmark er en evangelisk-luthersk velfærdsstat Søren Krarup: Misbruget af kristendom og folkekirke Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsgruppen på HF s skritik i velfærdsstaten Ateisme: Hvad er en oplyst person? (thebrights.net) Danmarks riges grundlov af 5. juni 1953: 4, 6, 66,67, 68, 69, 70 og 71. Ateister har også følelser (KD ) Præstesøn gør op med kristentro (religion dk ) Kortfilmen: Ernst og lyset (10 min.) Fokus: Filmens udsagn om religionens vilkår i velfærdsstaten. sportalen: Jesper Vind: Hvordan opstår religioner? Niels Christian Hvidt: Tro og kritik og kultur kap. 12: Om sekularisering, modernitet og religionskritik. Grundbogen til C s : om Ateisme Etiske og filosofiske problemer i velfærdsstaten.dk. Her vælger kursisternes selv artikler, der omhandler etiske problemer. De forholder sig til, hvordan det etiske problem kan løses, og hvilken sekulær teori, der egner sig. Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsgruppen på HF s og kultur s : Om forskellige etiske strategier Omfang 27 (), 27 () og 18 () lektioner à 45 minutter Særlige fokus- Kompetencer, læreplanens mål, progression Side 10 af 15

11 punkter Fagligt indhold: det gode samfund identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Faglige mål: anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien dansk historie og identitet Særlige fokuspunkter: - Familieformer i historisk perspektiv - Kanslergadeforliget - Velfærdsstaten i det 20. århundrede i Danmark - Holdninger til den danske velfærdsstat Magtens tredeling. Det politiske system. Ideologier og politiske partier. Velfærdsstat og offentlig sektor Kommunalvalg 2013 Kursisterne skal kunne: redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng, her på baggrund af tekster, som handler om mødet mellem kristendom og sekulære livsanskuelser reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, her med fokus på ateismen som påvirket/udsprunget af europæisk religionskritik diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier - anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien, her en forståelse af diskussionen om reformationens betydning for opbygning af den danske velfærdsstat. sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning, her ateismens fortolkninger i europæisk sammenhæng Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/oplæg og fremlæggelse/projektarbejdsform/besøg i Folketinget/cooperative learning/informationssøgning Titel 4 Fra reformation til revolution Indhold Side 11 af 15

12 Kernestof Bryld, Carl-Johan, Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2. udgave, 2005, s Lerdam, Henrik, Konge, kirke og aristokrati i Fonnesbech-Wulff, Benedicte og Roslyng-Jensen, Palle, ns lange linjer, Gyldendal, 2006, s Thiedecke, Johnny, Magtens ansigter, Pantheon, s , Jensen, Johan Møhlenfeldt, Reformationen i Danielsen, Kim Beck m.fl., Fokus. Kernestof i historie. Fra antikken til reformationen, Gyldendal, 2007, side Lykke-Kjeldsen, Carsten, Oplysningstiden i Adriansen, Inge m.fl., Fokus. Kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007, s Langen, Ulrik, Revolutioner i Adriansen, Inge m.fl., Fokus. Kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007, s Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2008, s Dokumentar om Grundlovens tilblivelse på Folketingets hjemmeside: Supplerende stof Uddrag fra Grundloven af 5. juni 1849 i Thiedecke, Johnny, Magtens ansigter, Pantheon, s Christoffer II s hånsfæstning Recessen af Frederik III s håndfæstning Kongeloven 1665, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet Den amerikanske uafhængighedserklæring Den franske Menneskerettighedserklæring i Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 (ibog), Systime, 2014 Benny Jacobsen, Ove Outzen, Liv i Danmark, Columbus 2011, 2. udgave: Berlingske 23/11/13: Danmark kan gøre mere end minimumsstandarden Berlingske 23/11/13: Ytringsfrihed og trusler Dr.dk 8/3/10: Danmark taber i ligestillingskampen Webmagasin.kvinfo.dk (11/2/14): Europas kvindelige pensionister sakker bagud. Information.dk 6/7/11: FN sætter fokus på kvinders rettigheder Institut for menneskerettigheder: Grundloven Side 12 af 15

13 Kristeligt Dagblad 3/6/13: Grundloven gennemsyrer stadig samfundet Samfundsstatistik 2013: Figur 19.2, Tabel 9.9 Undervisningen har fokus på følgende 4 nedslag i forhold til emnet: Religiøse og politiske brud herunder reformationen: Martin Luther: Om det almindelige præstedømme. Fra: Martin Luther:Til den kristne adel, Martin Luther: Om tro og gerninger. Fra: Martin Luther: Om et kristenmenneskes frihed, Malerier: Gregormessen, 1479, Århus Domkirke; Alterbordsforside, 1561, Torslunde Kirke. Biskop Kresten Drejergaard: Kristendom og politik fra Luther til EU. Fra: Uffe Østergaard: Lutheranismen, danskheden og velfærdsstaten. Fra: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF s Civilreligion og den franske revolution Edmund Burke: Tanker om den franske revolution 1790 (uddrag) Filmklassiker: Den Røde Pimpernel Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF s ; 126. Civilreligion i Danmark Jean Jacques Rousseaus teori om civilreligion sammenlignet med Durkheims Folkekirkekristendom og civilreligion Flaget Habermas og Luhmans teorier Tekster og videoklip om omstående emner er hentet fra Kultur og samfund (I-bog) Systime 2013 og sportalen. Lotte Møller Bøtcher: Teorier om civilreligion. I: Når Gud bliver nationalist Columbus Planlægning og metoder. Fra: Kultur og samfund (I-bog) Systime 2013 Kursisternes selvvalgte supplerende stof til udførelse af feltarbejde. Side 13 af 15

14 Omfang Særlige fokuspunkter 51 (), 20 () og 15 () lektioner à 45 minutter Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag dansk historie og identitet natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Særlige fokuspunkter: - Styreformer og magtforhold i Danmark fra med udblik til Europa og Verden. - Feudalisme og middelalderens samfund - Reformation, Luther og reformationen i Danmark. - Enevældens indførelse i Danmark og enevælden som styreform. - Oplysningstiden, oplyst enevælde og Struensee. - Den franske revolution. - Landbrugsrevolutionen, den danske revolution i 1848 og demokratiets indførelse i Danmark. - Den danske Grundlov af Menneskerettigheder Ytringsfrihed og grundlov Kvinders rettigheder Indhold Kursisterne skal kunne: redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng, her med udgangspunkt i tekster, som handler om evangelisk luthersk kristendom og civilreligion i Frankrig i 1700-tallet og i Danmark i nyere tid. reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, her med fokus på civilreligion som påvirket/udsprunget af europæisk religionskritik diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier, her bl.a. sat i perspektiv af kursisternes feltarbejde om civilreligiøse træk i Danmark. Metode Kursisterne skal kunne: indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, der ligger til grund for Side 14 af 15

15 egne og andres udsagn gennemføre en empirisk undersøgelse, her om civilreligion i Danmark formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/oplæg/gruppearbejde/individuelt arbejde/virtuelle arbejdsformer/cooperative learning/informationssøgning Kursisterne planlægger feltarbejde: Vælger problemstilling og metode. Udfører feltarbejde. Behandler og beskriver data med henblik på en konklusion. Side 15 af 15