Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER"

Transkript

1 Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen bygger på et dagbogsnotat over et 10 minutter langt hændelsesforløb. 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Deltagere Beskriver (-s relation) Sted Tidspunkt Varighed Situation Sammenhæng Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie Lisbeth og den gruppe børn, hun hører til i børnehaven. Linda og Dorte, der er pædagoger i Lisbeths gruppe. En skolepraktikant. Linda (se ovenfor). Børnehaven Tusindfryd Mandag d kl minutter Gruppen er taget på besøg i Børnehaven Tusindfryd. Efter at have spist frokost, er vi gået et lille øjeblik ud på legepladsen, før vi skal gå videre til busstopstedet, der ligger lidt længere nede af gaden. Lisbeth har denne morgen været involveret i en del konflikter med de voksne. Efter frokost, som vi spiser på en af stuerne i Børnehaven Tusindfryd, beder vi børnene pakke deres madkasser ned i rygsækkene og tage tøj på for at gå ud på legepladsen et lille smut. Lisbeth begynder ikke selv at tage tøj på, på trods af at hun får flere opfordringer til gøre det. Vi har i dag en praktikant fra 9. klasse med på turen, og det ender med, at hun hjælper Lisbeth i tøjet, mens Lisbeth klatrer op og ned på en lang trappe. Lisbeth hjælper selv kun lidt med tøjet. De første børn er klar til legepladsen og jeg går ud. Lisbeth kommer kort tid efter og går straks over til en stor rutschebane, hvor hun leger og rutscher. Efter det beskrevne forløb, følger en kort ventetid på bussen, selve busturen og gåturen hjem og et tøjskift hjemme i børnehaven. Under hele det efterfølgende forløb opstår der konflikter mellem Lisbeth og de voksne omkring hende. Lisbeth er ofte involveret i konflikt. Formålet med beskrivelsen er at indkredse, hvad der holder en konflikt i gang, og hvad der afslutter den, så der opnås en bedre kontakt med Lisbeth. Beskrivelsen sætter således fokus på Lisbeths sociale kompetence og andres imødekommelse af denne kompetence. Dagbogsnotat - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet

2 2. BESKRIVELSE Linie Handlinger og udsagn Dorte og jeg står ved rygsækken og kalder på børnene, så de kan få rygsækkene på. Flere af børnene griner og løber væk. Dorte og jeg selv kalder igen på børnene, og de tre yngste kommer nu med det samme. To store drenge griner igen, Og den ene siger: Kom, lad os løbe væk! Jeg siger højt: I kommer nu! Drengene kommer hen og får deres rygsække på. Drengene siger, at de ikke vil, for de har ikke prøvet rutschebanen endnu. Jeg siger, at vi er nødt til at gå nu, for at nå bussen. En af de store piger løber væk. Dorte går hen til hende. Nu mangler vi kun Lisbeth. Jeg kigger mig omkring, og ser Lisbeth. Hun sidder i et klatrelandskab og kigger ned. Intention og karakter Vi skal have samlet børnene for at gå til bussen. Hvert barn bærer selv sin egen madkasse. Vi har kun været ganske kort tid på legepladsen, og børnene har ikke lyst til at pakke sammen allerede. Dorte og jeg ved, at vi må af sted, hvis vi skal nå bussen. Børnene hører, at vi kalder. Drengene synes, at det er lidt sjovt, at løbe væk fra os. Jeg begynder at blive lidt vred, og jeg ved samtidig, at den ene af drenge har brug for, at jeg skaber tydelige retningslinier for ham. Drengene forstår, at vi må af sted. Drengene ærgrer sig stadig over ikke at have fået prøvet hele legepladsen. Jeg vil gerne have, at drengene forstår, at det er tiden, der er afgørende for, at vi er nødt til at gå. Hun vil ikke hjem, men vil hellere blive på legepladsen. Dorte ønsker, at få gruppen klar til at gå. Jeg ser, at Dorte sørger for den anden store pige og gruppen som helhed, og jeg vil derfor finde Lisbeth. Lisbeth vil heller ikke hjem.

3 Jeg kalder på hende. Lisbeth svarer: Nej! Jeg råber: Kom nu! Lisbeth svarer: Jeg vil først prøve rutschebanen. Hun bliver siddende og kigger stadig ned. Resten af gruppen er nu gået ind i børnehaven. Jeg råber igen: Nu kommer du her! Lisbeth bliver siddende. Jeg går hen imod Lisbeth, mens jeg stadig kalder. Lisbeth rejser sig og klatrer ud på et net. Jeg siger: Kom så, vi skal med bussen, - den venter ikke på os. Lisbeth: Jeg har ikke prøvet rutschebanen endnu, må jeg ikke det? Jeg svarer: Nej, du skal komme nu, ellers kommer du og jeg til at gå hjem til børnehaven. Jeg går op i klatrelandskabet og rækker ud efter Lisbeth. Jeg siger: Kom så! Lisbeth klatrer tilbage imod mig. Lisbeth: Hvorfor må jeg ikke prøve rutschebanen? Vil have, at hun kommer. Lisbeth ved nu, at vi skal af sted, men hun vil hellere blive. Jeg er ved at blive både lidt vred og stresset. Lisbeth lader til at søge en konflikt med mig. Havde hun virkelig gerne ville rutsche, havde hun vel ikke siddet stille så længe og ventet men i stedet klatret op imod rutschebanen. Lisbeth vil tydeligt ikke med mig. De gør klar til at gå med bussen. Jeg er vred, og jeg ønsker, at Lisbeth kommer med mig. Lisbeth lader sig ikke påvirke af min vrede. Jeg indser, at Lisbeth ikke kommer, hvis jeg ikke henter hende. Lisbeth ser, at jeg kommer og klatrer væk fra mig, da hun ikke har i sinde at gå med mig. Er stresset og vil have Lisbeth til at forstå, at det virkelig er nødvendigt, at hun kommer nu. Lisbeth lader sig stadig ikke påvirke af hverken vrede eller stress. Jeg er stadig stresset, og puha, jeg prøver at true hende lidt, for at få hende til at komme med mig. Jeg understøtter mine ord med handling og understøtter min handling med ord. Lisbeth forstår nu, at hun er nødt til at komme med mig. Lisbeth synes stadig, at det er lidt urimeligt, at hun ikke får prøvet en tur på rutschebanen, som vel og mærke ikke er den samme som hun tidligere

4 Jeg tager hendes hånd, og siger: Du brugte megen tid på at lege på trappen, da du skulle have tøj på. Nu har vi ikke mere tid. Lisbeth vrider sig løs og går med små bitte skridt. Hun siger: Jeg vil ikke holdes Jeg siger: Det er jeg nødt til, når du ikke følger med. Jeg tager fat om Lisbeths håndled og går hurtigt hen imod døren, mens jeg trækker Lisbeth med mig. Lisbeth råber: Jeg siger det til min mor. Jeg går videre, mens jeg svarer: Ja, det synes jeg, at du skal gøre, så fortæller jeg hende hvorfor. Vi når frem til de andre. vi går alle ud af døren og ud på fortovet. Jeg har stadig fat om Lisbeths håndled, men slipper nu og tager hendes hånd. Vi går på en lang række mod bussen. Lisbeth siger, at hun vil rutsche, når hun kommer hjem i børnehaven. Jeg svarer: Åh Lisbeth, det kan du jo ikke, for vi har ikke en rutschebane i vores børnehave, så skal det da være den helt lille. Lisbeth siger, at så skal vi købe en. Vi småsludrer hele vejen hen til busstopstedet. havde leget på. Min vrede har endnu ikke lagt sig, og jeg er også irriteret over en lang formiddag fuld af konflikter. Lisbeth prøver stadig at gå ud af konflikten som sejrherre. Jeg er stadig stresset og ønsker at komme af sted mod bussen. Lisbeth spiller sin sidste trumf ud. Jeg viser, at jeg ikke lader mig påvirke af hende trusler om at sladre. Endelig på vej mod bussen. Jeg mener, at konflikten nu er slut, og at Lisbeth vil gå med mig, nu hvor vi er tilbage i gruppen. Lisbeth lader mig forstå, at hun endnu ikke har glemt, hvad det var hun gerne ville. Jeg vil gerne have, at Lisbeth forstår, at jeg da også synes det var ærgerligt for hende, at hun ikke nåede at prøve rutschebanen.

5 3. ANALYSE A. Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur Hovedhistorie, sidehistorier B. Barnets tilstand og stemning i situationen: Hovedhistorien er konflikten mellem Lisbeth og mig, men der er samtidig to vigtige sidehistorier. Den ene er, at formiddagen havde været meget præget af konflikter mellem Lisbeth og de voksne, og den anden, at børnene generelt ikke havde lyst til at skulle af sted. Lisbeth er vågen og opmærksom. I begyndelsen er hun stille og rolig. Efterhånden bliver hun intens og tændt, for til sidst i forløbet igen at blive rolig og afspændt. Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. Stemning/atmosfære i situationen: Stemningen er afslappet, rolig, stresset, urolig, andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs C. Rettethed: Stemningen er stresset, da tiden er ved at løbe fra os, og vi kan ikke tillade os at vente til næste bus, da en af børnene skal til talepædagog hjemme i børnehaven. Stemningen er samtidig præget af, at vi på dette tidspunkt allerede har haft mange konflikter med Lisbeth, således at jeg giver hende mindre spillerum, end hun måske ellers ville have fået. Der sker et stemningsskift, da Lisbeth og jeg igen er tilbage i gruppen. Konflikten er overstået, stressen ligger sig en smule, og vi hygger os på vej til bussen. Konflikten udspilles udelukkende mellem Lisbeth og mig selv, og efterhånden som den udvikler sig, er kontakten mellem os ret intens. D. Initiativer: Før jeg første gang kalder på Lisbeth, sidder hun stille og kigger ned. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad Lisbeth dér reelt er fokuseret på (16, 21). Allerede efter at jeg har kaldt på Lisbeth første gang, retter Lisbeth sin opmærksomhed imod mig, idet hun svarer mig, søger væk fra mig, protesterer imod mine ønsker og kommer tilbage til mig (18, 20, 26, 28, 32, 33, 35, 36, 39, 45, 47). Lisbeth giver generelt udtryk for en høj grad af selvstændighed, og i denne beskrivelse viser hun da også flere gange initiativ. Det første initiativ kan diskuteres, om det er et egentlig initiativ, da Lisbeth sidder helt stille, men i og med, at hun handler modsat af resten af gruppen, vil jeg betegne det som en meget selvstændig

6 handling. Lisbeth protesterer over at skulle af sted. Protesten er ikke rettet mod nogen bestemt, men mere mod situationen som helhed (16). Lisbeth udviser en høj grad af selvstændighed, da hun fastholder sin protest på trods af, at en voksen ønsker, at hun skal følge gruppen (18, 20, 21, 24, 26, 28, 33, 35, 39). Lisbeth stiller mig direkte spørgsmål eller siger noget til mig, og jeg svarer (29, 34, 37, 40, 46). E. Samspil: Jeg bliver i situationen nødt til at handle på Lisbeths protest, da gruppen jo skal af sted, og jeg kalder derfor på hende (17, 19). Da Lisbeth udtrykker ønske om at prøve rutschebanen viser jeg ikke forståelse for hendes ønske, men fastholder mit ønske om, at hun skal komme hen til mig. Jeg handler udfra den stress, der omgiver situationen og er også præget af formiddagens mange konflikter (23). Da Lisbeth til stadighed protesterer, handler jeg på hendes protest (25, 38). Flere gange I løbet af konflikten retter jeg initiativ mod Lisbeth for at få hende til at komme hen til mig og senere følge med mig (25, 27, 30, 31, 34, 38). Jeg ønsker at markere, at jeg nu mener konflikten er slut (43) Lisbeth bliver stille siddende i klatrelandskabet i protest over at skulle hjem. Jeg mener, at Lisbeth også er klar over, at det vil fremkalde en reaktion fra en af os voksne i gruppen, og at hun bevidst fremkalder den. Da kontakten først er fremkaldt, er der gennem hele konflikten et klart samspil mellem Lisbeth og mig, om end der ikke er tale om en positiv kontakt. Det er lidt tilfældighedernes spil, at det lige bliver mig, der reagerer på Lisbeths protest. Jeg reagerer først med blot at kalde på hende, men da hun til stadighed nægter at komme, og jeg samtidig er stresset bliver jeg vred på hende og konflikten kulminerer, da jeg tager hende ved armen og går af sted med hende. Samspillet foregår udelukkende mellem Lisbeth og mig. Det er tydeligt mit ønske, at hun opgiver, hvad hun selv ønsker og i stedet følger min vilje, som er bestemt af situationen, - nemlig at bussen snart kører. Samtidig er min reaktion også påvirket af, at formiddagen har været præget af mange konflikter mellem Lisbeth og de voksne i gruppen. Jeg udviser ikke indlevelse i Lisbeths ønske om at prøve rutschebanen, men ønsker at Lisbeth følger med mig. Trods mange tanker om forløbet er jeg også stadig meget i tvivl om, Lisbeth havde et reelt ønske om at prøve rutschebanen, eller om hun i lige så høj grad fremkalder en reaktion fra os voksne for at få fuld opmærksomhed/kontakt. Samspillet starter med en tydelig opfordring til Lisbeth om at komme med mig. Situationen bliver så mere og mere spændt efterhånden som konflikten imellem os udvikler sig. Konflikten kulminerer, da jeg tager Lisbeths hånd og går af sted med hende, hvorefter Lisbeth accepterer at hun må følge mig, og situationen ender med, at vi hyggeligt sludrer på vej til bussen. Forløbet er langt hen af vejen præget af to viljers kamp mod hinanden, men ender med hyggeligt samvær. Eftersom situationen er præget af en tidsfaktor, er det for mig

7 F. Barnets kompetencer - - med særligt henblik på indkredsning af zoner for nærmeste udvikling. G. Sammenfatning af analysen - dvs. syntese af punkterne A til F. magtpåliggende, at Lisbeth følger min vilje, og jeg ønsker samtidig at sætte nogle rammer for hende, hvor hun ser, at der er situationer, der er bestemt af den voksne. Samtidig er det også vigtigt for mig, at Lisbeth ser, at min vrede i højere grad er rettet mod hendes opførsel i situationen end mod hende selv, så da konflikten er slut, markerer jeg det med at slippe hendes hånd, og jeg viser hende nu, at vi stadig kan hygge os sammen. Lisbeths vilje er meget stærk, og meget langt ind i forløbet holder hun lige så hårdt på sin mening, som jeg gør på min. Lisbeth viser første skridt mod at underlægge sig min vilje, da hun klatrer tilbage til mig i klatrelandskabet, men hun markerer stadig sin uvilje men at gå med småbitte skridt. Da jeg så tager fat om hende og går af sted med hende viser hun et sidste forsøg på at svække min beslutsomhed ved at true med at sladre. Til sidst accepterer hun situationen og måske dermed også min autoritet. Bagefter oplever jeg ingen vrede fra Lisbeths side, da vi går sammen mod bussen. Forløbet giver et indblik i Lisbeths kommunikative og sociale kompetence. Lisbeth er en meget viljestærk pige. Hun udviser en høj grad af selvstændighed, da hun i så lang tid holder på sin mening imod en voksen. Lisbeth har en god situationsfornemmelse. Forudsat at hun fremkalder konflikten for at få den fulde kontakt mellem hende selv og den voksne, vælger hun et tidspunkt, der garanterer hende netop det på grund af det tidspres, gruppen nu er i. I gennem forløbet fornemmer hun desuden, hvornår hun skal sætte trumfer på i kommunikationen. Det sker første gang, da hun prøver at dreje kommunikationen fra det at skulle af sted til at omhandle rutschebanen, og da hun senere er virkelig presset, truer hun med mor. I denne situationen bliver Lisbeth kompetencer i meget begrænset omfang imødekommet af andre. Der er snarere en forventning om, at Lisbeth tilsidesætter sig selv og følger gruppen. Konflikten starter med en stille protest fra Lisbeths side, men den udvikler sig kraftigt, fordi situationen er præget af stress og formiddagens mange konflikter. Samtidig kan man også se, at Lisbeth er meget stærk i konflikten, da hun er meget selvstændig, har god situationsfornemmelse, og hun forsøger i løbet af konflikten flere gange at dreje situationen, så den får et andet indhold.

8 4. VURDERING OG PERSPEKTIVERING 1. Forforståelsen af barnets særlige problemer/behov 2. Nye indsigter som beskrivelsen og analysen har afdækket Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis Lisbeth er inde i en periode, hvor hun er meget konfliktsøgende. Det er muligvis et forsøg på at opnå fuld kontakt med en voksen, men da kontakten nemt bliver meget dårlig gennem disse konflikter, er det vigtigt, at vi som voksne både i børnehaven og hjemme fremstår meget tydelige, så diskussionerne afkortes. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at Lisbeth opnår god kontakt med de voksne omkring hende, hvilket indebær, at vi må arbejde mere på at se hende, før hun påkalder sig opmærksomheden. At Lisbeth er så konfliktsøgende tyder på, at hun har brug for klare retningslinier, men også at hun søger opmærksomhed fra de voksne omkring hende. Vi må arbejde på at skabe en ligevægt for Lisbeth, hvor hun oplever tydelige men også opmærksomme og interesserede voksne. Lisbeth bør mødes med faste grænser, hvor et nej er et nej. Dette skal selvfølgelig ikke ske uden at lytte til hende, men diskussionerne bør afkortes, så den voksne fremstår meget tydelig. Samtidig er det vigtigt, at Lisbeth mødes med megen anerkendelse og kærlighed, og at hun styrkes i sin rolle som en stor pige. Det gælder om at lægge mærke til Lisbeth i de små og daglige gøremål, således at Lisbeth ikke i samme grad søger opmærksomheden i konflikterne, så den negative kontakt hun så ofte opnår kan blive brudt. Det er vigtigt, at vi, som fagpersoner og Lisbeths nærmeste, samarbejder, for at give Lisbeth nogle trygge rammer. Vi vil aldrig og skal heller ikke gøre tingene ens, men Lisbeth synes at have behov for, at vi arbejder ud fra de samme retningslinier med klare grænser, ro og opmærksomhed. Jeg har haft en samtale med Lisbeths mor, der fortæller at Lisbeth ligeledes søger konflikterne hjemme. Mor føler, at det er meget opslidende, og vi har talt om, hvor vigtigt det er at være tydelig over for Lisbeth. Mor fortæller samtidig, at den musikundervisning, som Lisbeth ellers har været så glad for, nu også er så fyldt med konflikter, at det føles meningsløst at lade Lisbeth gå til undervisningen. Jeg har sagt til Kathrine, at det er vigtigt, at hun lytter til sig selv, tager en beslutning og holder fast på denne, så det ikke bliver et diskussionspunkt for Lisbeth. Kathrine mente herefter, at hun ville melde Lisbeth fra musikundervisningen med løftet om, at Lisbeth kan få lov til at prøve igen næste år. Eftersom at Kathrine oplever disse perioder med Lisbeth så opslidende, og til tider bukker under for dårlig samvittighed og dermed ændrer et nej til et ja, har jeg opfordret Kathrine til ikke at lade sig indfange i en egentlig diskussion med Lisbeth men fastholde sit nej. Melder den dårlige samvittighed sig så stadig, er det bedre at forkæle Lisbeth på et andet punkt. Sidst men ikke mindst mener jeg, det er vigtigt for Kathrine, at hun sender bolden videre, når kræfterne slipper op, så hun bliver i rollen som en tydelig voksen.

9

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Eksempel 7A: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7A: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7A: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Eksempel 4: Mathias og Ida 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 4: Mathias og Ida 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 4: Mathias og Ida Eksemplet består af en LEA-beskrivelse af en samspilssituation med deltagelse af et barn og en voksen om en spilaktivitet. Der er andre børn i periferien af 1:1- samspillet.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Eksempel 6A: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6A: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6A: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er her knapt 4 år gammel.

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev.

Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev. Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt. 2006. Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober 2006. Praktikvejleder: Mette Barslev. Praktik lærer: Noona Jensen. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06e

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.

I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I vuggestuegrupperne har vi igennem de sidste år haft fokus på det enkelte barns sprogtilegnelse i alle rutiner som

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Historier om vold. Forslag til anvendelse

Historier om vold. Forslag til anvendelse Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål og indholdsbeskrivelse SMÅ SKOLER - STORE HJERTER SMÅ SKOLER - STORE HJERTER Mål og indholdsbeskrivelse SFO Svanen Andkær Skole Svanen er Andkær Skoles SFO. I Svanen har vi en meget stor bevidsthed om, at børnene er hos os i

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Kursus for kursusledere den 25. september 2013 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Få inspirationsmail på www.habitmanager.com 1 Værktøj:

Læs mere

4 blokke hver deres fokus

4 blokke hver deres fokus Struktur og forløb 6.30 9.30 BLOK 1 9.30 12.00 BLOK 2 12.00 14.00 BLOK 3 14.00 17.00 BLOK 4 Morgen Formiddag Middag Eftermiddag HYGGE KREATIVITET UDELIV FRI LEG 4 blokke hver deres fokus BLOK 1 BLOK 2

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Normerede pladser 0-3 år 28 Normerede pladser

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng 1.udgave Udgivet af: Dansk Forening for Albinisme www.albinisme.dk kontakt@albinisme.dk Redaktion: Susan Poulsen, Karina

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

MARTE MEO I dagtilbuddet

MARTE MEO I dagtilbuddet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) MARTE MEO I dagtilbuddet Kære forældre Nærvær i øjenhøjde Med denne folder får I de grundlæggende informationer om, hvad et MARTE MEO forløb vil betyde for jeres

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0

14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0 0-14 Reportage fra Grøftekanten i Holstebro. Kjeld Rasmussen besøger institutionen og samtaler med lederen Lone Hubert samt pædagogerne Eni Noesgaard (bhv.) og Trine Skelkjær (vu.st.). En 0-6 års institution

Læs mere

Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen

Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen Navn: Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen Dato: Kapitel 11: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Selvom vi for det meste ikke taler om det, så er der, når børn (eller voksne) skal lave noget sammen,

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere