Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland

Transkript

1 Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland Projektleder og initiativtager Kvann Kompagniet Kvann Kompagniet har igennem nogle år arbejdet målrettet, i samarbejde med interessenter i Sydgrønland, med at organisere indsamling af krydderurterne kvan og timian m.fl. og tørre urterne. Kvann Kompagniet aftager, viderebearbejder, tester og kontrollerer kvalitet. Selskabet har fået Fødevarestyrelsens godkendelse af produkterne, og urterne er nu i handelen både på det europæiske og grønlandske marked. Overordnet projektbeskrivelse: Det viste sig hurtigt, at den timian som kan plukkes i Grønland, Thymus praecox ssp arcticus, (botanisk navn skotsk timian, her kaldet Arktisk timian), i naturen er vanskelig at få høstet og tilvejebragt i de mængder, som der er efterspørgsel på. Planten er lav og krybende, og urterne vokser meget spredt. Derfor var det en nærliggende ide at undersøge om det var muligt at effektivisere produktion og indsamling af Arktisk timian, med henblik på at tilfredsstille efterspørgslen. 1 Kvann Kompagniet januar 2014

2 Innovativ nytænkning Hvis der skulle fremskaffes større mængder af timian og hvis leverancen skulle være stabil, så måtte der tænkes i nye baner med hensyn til at dyrke og samle timian. Ideen bagved opformeringsprojektet er, at forsøge at tilvejebringe timian, så den kan plantes på mindre og kontrollerede dyrkningsområder. På længere sigt, kan den tænkes at indgå som en ny afgrøde hos de grønlandske fåreholdere eller andre sydgrønlændere med adgang til lidt egnet jord. En biindtægt til et allerede eksisterende erhverv, eller som supplement til anden indtægt. Som parallel kan f.eks nævnes den sydgrønlandske kartoffelproduktion, som igennem de senere år har vist sig ganske succesfuld. Ligeledes bliver produktion af grønsager mere og mere udbredt. Dyrkning af timian kommercielt og kontrolleret er netop en aktivitet som kan introduceres i tyndt befolkede områder af følgende grunde: - det er ikke dyrt at etablere - der er ingen omkostninger til vedligeholdelse af en timianmark - yderområderne har behov for beskæftigelse og indtjening - der anvendes ingen energi, timian lufttørres - transportomkostningerne er små og kravene til infrastruktur lave Høsten kan afskibes samlet én gang årligt i sensommeren. I samarbejde med Upernaviarsuk Forsøgsstation med Anders Iversen som driftsleder indtil 2012, den danske krydderurtegartner Kai Madsen, Lille Smørum krydderurter og Kvann Kompagniet, blev det i efteråret 2009 aftalt at etablere et forsøg, som skulle gennemføres over min. en treårig periode, gerne længere. Starttidspunkt for projektet var forår Formål - at undersøge om det er muligt at opformere og dyrke timian - at få timian til at vokse i fiberdug og overleve til næste vækstsæson - at undersøge overlevelsesevnen, ydelsen og vurdere om produktet vil være i stand til at give et attraktivt udbytte i forhold til areal størrelse, arbejdsindsats, etableringsomkostninger og vedligeholdelsesarbejdet. 2 Kvann Kompagniet januar 2014

3 Forsøgets forløb Efteråret 2010 Der indsamles frø fra afblomstret timian. Lokaliteten er Narsasuaq, hvor timian optræder i spredte bevoksninger i Blomsterdalen. Foråret 2011 Omkring februar/marts sås timianfrø i drivhus hos gartner Kai Madsen, Danmark. Spiring og vækst forløber fint. Efter ca. to måneder udprikles de små timianplanter i priklebakker, hvor de står enkeltvis, og skal vokse videre i væksthus. Der udprikles ca planter i voksemedium. Sommer 2011 I begyndelsen af juni måned pakkes ca planter i flykasser og sendes til gartneriet Upernaviarsuk, hvor gartner Anders Iversen tager imod planterne. De sættes i væksthus til aklimatisering, og derefter udplantes ca. 600 planter i fiberdug, på en 30 x 1 m lang række. Planterne sættes med ca. 16 stk. pr. m i kvadratiske huller på 10 x 10 cm i fiberdug. Planterne udplantes i gartneriets alm. jord, uden speciel jordforbedring eller gødskning. Der bliver kun vandet enkelte gange efter plantning og der foretages ellers ingenting. Overskydende plantemateriale udplantes i potter på 5 x 5 cm og sættes tæt sammen i udendørs drivbænk. Plantematerialet er til udskiftning af udgåede planter og til andre forsøg. Forår 2012 Planterne står utildækket vinteren over, de klarer sig tilsyneladende godt og ikke mange planter er gået ud da foråret kommer. Timianplanterne vokser pænt i løbet af sommeren og har hen på sensommeren nået en ca. diameter på 8-10 cm i gennemsnit. Det er under 5% af planterne der er gået ud i løbet af det første år. Forår 2012 fratræder gartner Anders Iversen og ny gartner Efa Asoquuili Poulsen ansættes i stillingen som gartner på Upernaviarsuk, og han overtager ansvaret for Timianprojektet. Efterår 2012 Der høstes på planterne den Der laves en prøve høstning på ca. 20% af arealet og udbyttet er 2,4 kg frisk timian, svarende til ca. 0,7 kg tørret. Høsten foretages af Efa Poulsen. Tidspunktet er lidt sent og derfor er den tørrede timian ikke af den allerhøjeste kvalitet, men opfylder dog vores kvalitetskrav. 3 Kvann Kompagniet januar 2014

4 Sommer 2013 Kvann Kompagniet besigtiger projektet og der høstes på hele arealet i slutningen af juli måned. Planterne ser gennemgående gode ud. De har nu nået en diameter på op til 25 cm. Der er lidt variation af størrelsen, men alle har klaret sig godt og har ikke taget skade af vinter, føhnvind, sne eller sultne harer og mus. En afvigelse i størrelse på den midterste del af arealet mener Efa kan skyldes at jorden er mere tør der end på resten af arealet. Kvann Kompagniet konstaterer: - planterne er ikke blevet kunstvandet - der er ikke tilført gødning - planterne har gendannet sig fint siden de blev høstet sidste efterår - planterne er vokset op i en rund top, og spreder derfra udløbere til alle sider, som lægger sig ovenpå fiberdugen, præcis som vi havde håbet - der er foretaget en smule lugning for ukrudt - stort set har planterne passet sig selv. Det er meget nemt at klippe timian af planten. Hele vejen rundt løftes grenene og afklippes, til sidst studses selve toppen. Der er næsten ingen blomster på timianen på dette tidspunkt. Det er en fordel at der er overvægt af blade frem for blomster, idet produktet hermed har en højere kvalitet. Den vildt voksende timian i områderne omkring Upernaviarsuk er i slutningen af juli stærkt blomstrende. Måske kan det skyldes planternes alder, eller sidste års beskæring. Det vil vise sig næste år. Den bedste kvalitet på timian er med en høj procentdel blade frem for blomster. Der høstes på de 580 planter (areal 30 m ) 10,5 kg frisk timian af meget fin kvalitet. Ved tørring anslås det at det vil reduceres til mellem 3-4 kg tørret timian. Ved sammenligning af høstudbytte fra 2012 og 2013 er det nogenlunde den samme mængde der høstes på to identiske arealer (dog er høsttidspunktet i 2012 godt to måneder senere end i 2013). Vi kan konkludere at planterne er gode til at regenerere, og at man kan påregne at høste hvert år fremover, muligvis både en tidlig høst og en sen høst, afhængig af vejr og temperatur. Vi vil anbefale, at første høst foretages medio/slut juli, med en evt. mulighed for endnu en høst i starten af oktober. På grund af varierende vejr og temperaturer, vil en indikator for det optimale høsttidspunkt være begyndende blomstring. Desuden bør der anlægges forsøg på en lokalitet inde i bunden af en af fjordene, hvor klimaet er en del anderledes end ved kystlokaliteten Upernaviarsuk. 4 Kvann Kompagniet januar 2014

5 Ny produktionsafgrøde til det Nordiske køkken Målet med timiandyrkningsforsøget er at få det udviklet i større skala og implementeret i det grønlandske landbrug, som en ny produktionsafgrøde. Den vil i særdeleshed passe til de udkantsområder, som i forvejen har brug for arbejdspladser og indtjening. Dyrkning af timian må ses som en nicheproduktion, som alle med interesse, motivation og adgang til egnet jordområde kan starte op. I takt med den stigende opmærksomhed på nordiske råvarer og bevidstheden og betydningen af mad med en historie, er der ingen tvivl om at der findes et marked for grønlandsk timian, som har den allerfineste smag blandt timiansorter. Kvann Kompaniet har mærket en meget stor interesse for Arktisk timian, og efterspørgselen vil uden tvivl blive større med stigende kendskab til produktet. Et andet uopdyrket forretningsområde Opformering af Arktisk timian i store potter til salg som krydderurter til madlavning i privathusholdningen, er et uopdyrket forretningsområde i Grønland. Forsøg af Efa Asoquuili Poulsen på Upernaviarsuk forsøgsgartneri har vist at timian i potter udvikler sig hurtigt og godt i væksthus. Forsøg viser også, at Arktisk timian kan opformeres ved stiklinger fra moderplanter. Ved opformering med stiklinger har man desuden den fordel at dyrkningsmaterialet er genetisk identisk med oprindelsesplanterne, og det er hurtigere at producere end ved såning af frø. Det kan tænkes at andre krydderurter kan indgå i samme koncept, f.eks salvie, mynte der er hårdføre og vinterbetandige i Danmark og kan derfor tænkes vokse og trives i Grønland. Begge urter er meget velegnede til krydring af lammekød. Dild og persille er også en mulighed, det bliver allerede dyrket forskellige steder i private haver. Fortsat samarbejde med Forsøgsgartneriet Vi har nu overdraget planterne og ansvaret for fortsat udvikling af Timianforsøget til Forsøgsgartneriet Upernaviarsuk /ved Efa Asoquuili Poulsen. Vi vil gerne fortsætte samarbejdet og udviklingen af Timianprojektet med Forsøgsgartneriet og være sparrings partner. Vi har aftalt at Kvann Kompagniet aftager og køber de kommende års høst af Arktisk timian. Gartner Efa Asoquuili Poulsen, Upernaviarsuk forsøgsgartneri 5 Kvann Kompagniet januar 2014

6 Konklusion Vi må konkludere at forsøget med opformering og dyrkning af timian er lykkedes. Det er vores vurdering, at det i forhold til investering, arealstørrelse, arbejdsindsats og vedligeholdelse er en afgrøde med gode fremtidige indtjeningsmuligheder. Høstudbyttet og indtjening på timian forsøgsarealet ligger efter vores vurdering højere eller mindst på samme niveau som dyrkning af salathoveder eller ræddiker. Dyrkning af timian kræver kun plantning én gang over en flerårig periode, hvorimod grønsagsdyrkning skal nyplantes hvert år. Vedligeholdelsen af timian er minimal, forudsat at 1. års etablering gøres omhyggeligt og korrekt. Planternes overlevelsesevne må konstateres at være yderst tilfredsstillende, idet maksimalt 5 % af planterne er gået ud efter 3 år. Næste skridt er at få denne viden spredt ud til sydgrønlandske fåreholdere/grøntsagsavlere og få dem til at indføre dyrkning af Arktisk timian i deres bedrift. Kvann Kompagniet opfordrer Konsulenttjenesten, Departementet for fangst, fiskeri og landbrug, og andre til at udbrede kendskabet og interessen for denne nye produktionsmulighed inden for grønlandsk landbrug og gartneri. 6 Kvann Kompagniet januar 2014

7 Efterskrift Vi forestiller os at man som en begyndelse kunne finde nogle få dyrkere som i samarbejde med Upernaviarsuk og Kvann Kompagniet kan videreudvikle forsøget i større skala. Vi vil gerne foreslå at der etableres nye forsøgsområder forskellige steder for at give grundlag for sammenligning mellem områder med forskellige klimaforhold. Vi har ikke taget stilling til, hvordan eller hvem der skal fremstille og levere plantemateriale til evt. interesserede nye dyrkere. Om man skal vælge stiklingsformerings metoden eller frøsåning metode, må afhænge af forsøg, for at se hvad der virker bedst under grønlandske forhold. En oplagt mulighed er at Forsøgsgartneriet producerer og leverer planterne, og samtidig fører tilsyn og giver detaljeret vejledning til dem i samarbejde med Kvann Kompagniet. Vi har endnu ingen erfaring med hvor mange år man kan høste timian på de samme planter, forløbig er der høstet to sæsoner. Vi formoder at planten kan blive adskillige år gammel, med mulighed for at forny sig ved at stænglerne slår rod. Det vil de kommende år vise. Vi vil stærkt anbefale at der også i etablering af nye og større dyrkningsområder plantes i fiberdug, som er brugt i dette forsøg. Vi har et mål om at gøre timianen produktionen mest mulig hygiejnisk og fri for jord, småsten og urenheder. Vi vil gerne have reducere indhold af jordbakterier så meget som muligt. Det er vores mål at få produceret verdens fineste timian i den højeste kvalitet! Kvann Kompagniet Kvann Aps Tjørnevej DK 2800 Kgs Lyngby info@kvann.dk Marianne Bjerre / partner Kvann Kompagniet januar 2014