Notat om dagpengeaftalen Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om dagpengeaftalen Indhold"

Transkript

1 Notat om dagpengeaftalen Indhold 1. Løftebrud: En usolidarisk dagpengeaftale Hvem skal betale? De uløste problemer Lov processen Kommenteret gennemgang af dagpengeaftalens enkeltelementer Fagbevægelsens dagpengekrav Et trygt og solidarisk dagpengesystem Enhedslistens vision

2 1. Løftebrud: En usolidarisk dagpengeaftale Til trods for løfter, håndslag og alliancer i valgkampen er et flertal på Christiansborg nu blevet enige om at tage flere penge fra de ledige og nyuddannede for at finansiere endnu en lappeløsning på dagpengeproblemet. Jeg synes ikke det er rimeligt, at de arbejdsløse skal rydde op efter det rod, som V, K og Dansk Folkeparti lavede i Konklusionen må være, at der skal tilføres væsentligt flere penge, således at regningen ikke havner hos de ledige, hverken helt eller delvist. De har allerede betalt rigeligt. Jeg mener ikke problemet er løst. Mere end har mistet deres dagpengeret siden % af dem er enten på kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse eller uden forsørgelse. I øjeblikket mister 1400 om måneden deres dagpengeret, svarende til mere end på årsplan. Ifølge forligspartierne vil deres løsning føre til at 2000 færre vil miste dagpengeret, så regnestykket er nemt og skræmmende! Dagpengeforliget løser på ingen måde dette problem. Dagpengeperioden er stadig kun 2 år. Der kræves stadig 1 års arbejde af de seneste tre for at genoptjene dagpengeret. Der er ikke rettet op på den massive nedskæring perioden med supplerende dagpenge. Sandheden er, at socialdemokraterne har bundet sig til VKO s dagpegereform, mod nogle mindre forbedringer som de arbejdsløse selv finansierer hovedparten af. Kampen for et trygt og solidarisk dagpengesystem fortsætter. Finn Sørensen, Arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten Fakta Der vil fortsat falde ud om året hvis konjunkturerne ikke bliver bedre. Dimittender skal sættes ned på 71,5 %, svarende til kr. mindre om måneden ( kr. om året). Hertil kommer tre karensdage svarende til kr. mindre om året. Alle arbejdsløse skal betale med 3 karensdage om året, svarende til kr. om året. Langtidsarbejdsløse, som har fået dagpenge i 4 ud af 8 år, mister en hel måneds dagpenge. De arbejdsløse skal samlet betale 1 milliard kr., partier skal kun tilføre 300 millioner kr. Der spares fortsat 3 milliarder kr. årligt på dagpenge om året sammenlignet med Ingen grundlæggende ændringer Der ændres ikke grundlæggende på det 2-årige dagpengesystem. Der er fortsat kun dagpenge i 2 år, men man kan udskyde sit udfald med op til et år, hvis man får noget arbejde. Der skal stadig genoptjenes et helt års fuldtidsarbejde for at få fornyet sin ret til to års dagpenge. Det står i skarp modsætning til den halvering af genoptjeningskravet, som fagbevægelsen og befolkningen har krævet. Der bliver ikke rettet op på nedskæringen af perioden med supplerende dagpenge, den bliver højst forlænget med nogle få uger. Partierne bag dagpengeaftalen siger, at de har indført et moderne, langtidsholdbart og mindre bureaukratisk dagpengesystem. Men det er langt fra tilfældet. Det moderne består i et e- indkomstbaseret system, ikke i en ny model, der sikrer tryghed. Det langtidsholdbare er meget tvivlsomt, idet de ikke har løst problemet med de mere end titusinde, som falder ud. Om systemet bliver mindre bureaukratisk må tiden vise. Det er en fordel at nogle regler forenkles, men samtidig bliver der nye administrative problemer, som følge af e-indkomst. Noget af regelforenklingen 2

3 fratager de arbejdsløse nogle rettigheder, fx når passiv rygning ikke længere er en legitim opsigelsesgrund falder ud årligt med aftalen Aftalen siger, at antallet af personer som mister dagpengeretten reduceres med personer i en situation med lav arbejdsløshed. I den nuværende økonomiske og jobmæssige situation, hvor ca mister dagpengeret om året, betyder det, at der fortsat vil være mere end arbejdsløse, der mister dagpengene hvert år. Dertil kommer, at de midlertidige lappeløsninger, der sikrede dem, som faldt ud en minimal indtægt, bortfalder. Det betyder, at endnu flere vil miste forsørgelsen på grund af kontanthjælpsreglerne, og ender i fattigdom. Bemærk at kommissionen nævner et tal på 9.000, som falder ud i det nuværende system. Med dagpengekommissionens forslag reduceres dette tal til Men det tal er beregnet efter en såkaldt normal økonomisk situation, hvor arbejdsløsheden er mindre (kaldet den strukturelle ledighed). Hvis vi derimod skal forholde os til virkelighedens tal, så viser beregningerne fra AK- Samvirke (deres tal rammer plet hver eneste gang), at fremover vil falde ud årligt med mindre krisen og jobsituationen forandres radikalt. Hvis vi skal holde os til de seneste tal fra ministeren, så er der i øjeblikket 335 der mister dagpengeret hver uge svarende til mere end på årsplan. Tre karensdage til alle arbejdsløse Alle arbejdsløse skal betale for aftalen med indførelsen af 3 karensdage, hvor man får en karensdag hver fjerde måned, hvis man ikke har haft 20 dages fuldtidsarbejde. Det giver en samlet besparelse på 310 millioner kr., og koster den enkelte arbejdsløse kr. om året. Denne regel gælder også for dimittender, som får kr. mindre om året. Arbejdsløse, der er særlig ramt af jobmangel, straffes ekstra på pengepungen. Når man har modtaget dagpenge i 4 ud af 8 år, så mister man dagpengene i en måned. Det vil ramme de arbejdsløse, der bor i områder med stor job mangel, og folk i de brancher, hvor de permanente arbejdspladser ikke er normen. Dimittenderne sættes voldsomt ned Reduktionen af dimittendsatsen til 71,5 % skal samlet spare 580 millioner kr. Det betyder kr. mindre om måneden, svarende til kr. om året. Det er en myte, at nyuddannede får en stor økonomisk fremgang, når de går på dagpenge. Ifølge kommissionens egne tal har de studerende en gennemsnitlig indkomst på kr ,- i det SU typisk suppleres af erhvervsarbejde. Herudover er der mulighed for SU-lån på 3.020,- plus studierabatter, billigere bolig og transport. Lærlinge og elever, som udgør halvdelen af de studerende har en slutløn som er tæt på dagpengesatsen. 3

4 2. Hvem skal betale? Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil finansiere deres dagpengeaftale ved at tilføre 300 og lade de arbejdsløse betale 1 milliard kroner. De arbejdsløse betaler for aftalen Sådan finansieres de arbejdsløse dagpengeaftalen: Indkomstbaseret optjening af dagpengeretten -70 Løbende karensdage (1 dag ved høj ledighed hver 4. måned) -310 Reduktion af dimittendsats for ikke-forsørgere (71,5 pct.) -580 Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet -30 Mindreudgifter på tilstødende ydelser ift ny satsberegning og dimittendsats -10 De arbejdsløse betaler i alt i besparelser Der er råd til bedre dagpenge Der er sparet milliarder på dagpengene siden reformens gennemslag i I 2016 bruges der 3.5 milliarder mindre på dagpenge end i En tilbageførsel af de milliarder kunne sikre et trygt dagpengesystem. Enhedslisten har masser af forslag i sit finanslovsudspil til at finansiere bedre dagpenge: 4

5 3. De uløste problemer A. Der mangler job til de arbejdsløse. Der er , som forgæves søger arbejde (inklusive studerende som søger arbejde). Der er arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp, der ikke kan få et job. B. Mere end vil falde ud af dagpengesystemet årligt fremover, inklusive justeringerne. De mangler ikke incitamenter eller aktivering. De mangler job. C. Der er ingen løsninger for dem der falder ud af dagpengesystemet. Mere end en tredjedel vil ende uden forsørgelse på grund af kontanthjælpsreglerne, fordi deres ægtefælle har et job, de har friværdi i huset eller et sommerhus. D. Der er ingen løsninger for dem der er faldet ud siden Op mod halvdelen af de , som er faldet ud siden 2013, er fortsat uden indtægt, på kontanthjælp eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, der udfases i De får ingen hjælp eller løsninger. E. Genoptjeningsperioden er ikke halveret. Det mest gennemgående krav, som har opbakning fra 2 ud af tre danskere, er en halvering af genoptjeningskravet til 26 uger. Det er der ikke gjort noget ved. Der er heller ikke ændret på reglerne om, at virksomhedspraktik, jobrotation og løntilskud ikke kan bruges til genoptjeningen. F. De mere fleksible regler skal tilskynde de arbejdsløse til at jagte lavtlønnede småjob. Det skaber to problemer. Det ene er, at mange flere vil kæmpe om de samme job, som der i forvejen kæmpes om med udenlandsk arbejdskraft og kontanthjælpsmodtagere (forstærkes af regeringens kontanthjælpsloft). Det andet er, at der kommer et negativt pres på lønnen, fordi folk er villige til at underbyde lønnen og acceptere meget kortvarige job. Samlet vil det betyde flere kortvarige ansættelser, stærk vækst i vikarbranchen og mere utryghed for de fastansatte. G. Partierne bag aftalen, har aftalt at dagpengesystemet kun skal tilføres 300 millioner ekstra. Faktum er at der er brugt mere end 3 milliarder kroner mindre til dagpenge på finansloven for 2016 end i 2013, så det foreslåede er kun en minimal tilbageførelse af midler. H. Dækningsgraden for dagpengene falder fortsat. Dagpengenes dækningsgrad er faldet støt siden 1980, og udgør i dag mindre end 50 %. En effekt som forstærkes af skattereformens mindreregulering, som i 2023 vil have forringet dagpengene med yderligere 5 %. A-kassernes Samvirke har beregnet, at resultatet af den dårligere regulering af dagpenge svarer til at en arbejdsløs mangler 1 måneds dagpenge i

6 4. Lov processen Forslagene fremsættes i foråret 2016, og partierne bag aftalen har besluttet følgende: Ikrafttræden og indfasning Reformen træder i kraft den 1. januar Nogle af elementerne i det nye dagpengesystem træder dog først i kraft den 1. juli Læs aftalen her. Følgende elementer kan træde i kraft 1. januar 2017: Ny fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Forlængelsen vil dog skulle opgøres manuelt i a- kasserne det første halve år Harmonisering til 2 G-dage Ny sats for dimittender på 71,5 % (dog 82 % for forsørgere). En række forenklingsforslag, herunder færre gyldige grunde til at sige op og undgå karantæne i A-kassen, fx passiv rygning, fysisk vold og produktion af krigsmateriel ikke gyldig grund. Afskaffelse af særregler for førtidspensionister og ophævelse af tvungen udmelding af A-kasse ved pensionsalderen Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder (også ved tre semestre) Følgende elementer forventes at kunne træde i kraft 1. juli 2017: Indkomstbaseret optjening Beregning af dagpengesats Tilbagevendende karensdage ved uafbrudt ledighed - 3 Karens dage om året (en hver fjerde måned) Månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling Modregning - de gældende regler for modregning af andet end lønindkomst fastholdes og digitaliseres yderligere. Digitalisering - fælles tællere Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet 1 måneds mindre dagpenge Forbrug af dagpenge i timer Automatisk omforsikring af deltidsforsikrede Følgende er ikke aftalt færdigt Supplerende dagpenge skal analyseres yderligere, for at være opmærksomme på tilskyndelsen til kortvarig beskæftigelse. At en ny model for supplerende dagpenge og overskydende timer skal holdes indenfor aftalens samlede økonomi og samlede strukturelle beskæftigelsesvirkning. Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som skal se på dagpengesystemet for selvstændige. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen må ikke indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed. 6

7 5. Kommenteret gennemgang af dagpengeaftalens enkeltelementer Bemærk: de nummererede anbefalinger i overskrifterne referer alle til Dagpengekommissionens anbefalinger, som dagpengeaftalen referer til. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjeningsret (anbefaling 3.1) Alle dagpengemodtagere får oprettet hver sin beskæftigelseskonto i a-kassesystemet. Alle arbejdstimer sættes ind på denne beskæftigelseskonto. Hver arbejdstime tæller dobbelt og kan bruges til at forlænge den 2-årige dagpengeperiode. Man kan også vælge at gemme timerne til genoptjening til en ny dagpengeperiode. Hvis man f.eks. har arbejdet 3 måneder, kan dagpengeperioden enten forlænges med 6 måneder, eller man kan gemme de 3 måneders arbejdstimer, så de kan indgå i genoptjeningskravet på 1924 timer, og man mangler herefter 9 måneders / 1443 timers arbejde før man har ret til en ny dagpengeperiode. Dagpengeperioden kan højst forlænges med 1 år til 3 år. det vil sige, at det er højst 6 måneders arbejde, der kan forlænge dagpengeperioden. Hvis man forlænger dagpengeperioden tæller forlængelsen som en død periode, der forlænger referenceperioden på 3 år, hvor de 1924 timer skal være genoptjent. De arbejdstimer, der er brugt til forlængelse af dagpengeperioden, kan ikke bruges til genoptjening af dagpengeretten. Dagpengeretten genoptjenes, når man har haft 1924 løntimer inden for de seneste 3 år. Før 2010 var kravet 962 timer inden for de seneste 3 år. Den fleksible genoptjeningsret er en forbedring for de arbejdsløse, der er i stand til at skaffe sig nogle arbejdstimer, men den hjælper ikke de mange, der ikke er i stand til at finde arbejde inden for den 2-årige dagpengeperiode. De er lige så dårligt stillede som før, fordi det grundlæggende system er det samme: en 2-årig dagpengeperiode, en 3-årig referenceperiode, 1924 timers arbejdskrav inden for 3 år til genoptjening af dagpengeretten. Vores minimumskrav er uforandret 4 års dagpengeperiode og genoptjeningskrav på 962 timer. 7

8 Dagpengeretten optjenes på baggrund af lønindkomst (anbefaling 4.1) Betingelsen for at opnå ret til dagpenge er, at man samlet skal have 12 måneders lønindtægt på mindst kr. inden for de seneste 3 år. Det svarer til kr. om måneden. Man kan højst bruge kr. pr. måned, så der skal bruges mindst 12 måneder til at optjene dagpengeret. For lønmodtagere, der i hele eller en del af optjeningsperioden har en lavere månedsløn end kr. tager det mere end 12 måneder at optjene dagpengeret. En højere indtægt i en måned kan ikke opveje en lavere indtægt i en anden måned. De kr. reguleres årlig med satsreguleringsprocenten. Den indkomstbaserede optjening af dagpengeret skal kun bruges ved førstegangs indplacering og ved ny indplacering, når dagpengeperioden eller referenceperioden er opbrugt. Ved genoptjening af dagpengeret skal der stadig anvendes løntimer. Dagpengeretten optjenes på baggrund af løntimer, hvor man skal have 1924 løntimer inden for de seneste 3 år. Kun arbejdstimer i medlemsperioder tæller med. Her er tale om en betydelig forringelse. Forringelsen rammer de meget lavtlønnede med løn under kr. om måneden, elever og lærlinge, hvis månedsløn også er under kr. og lønmodtagere med vekslende arbejdstid med mange timer i en måned og få timer i en anden måned. Kommissionen vurderer, at ca. 800 personer årligt skal bruge mere end 12 måneder på at optjene dagpengeret. Når genoptjening af dagpengeret stadig skal være timebaseret finder vi at det det er en unødvendig og bureaukratisk ændring af optjeningsreglerne, der kun skader og ikke gavner noget som helst. (Note: I dag er der mange, der bruger mere end 1 år på at optjene dagpengeret. Det skal undersøges, hvordan timelønnede vil være stillet med de nye optjeningsregler, og hvor mange der slet ikke kan optjene dagpengeret.) Forbrug af dagpengeret (anbefaling 3.3) Dagpengeforbruget skal nu opgøres i timer. Dagpengeperioden er på 2 år, der svarer til timer. Hvis man f.eks. i en uge har fået dagpenge for 2 dage har man opbrugt 14,8 timers dagpenge. Løntimer skal stadig fradrages time for time, og der skal bruges omregningssats, når timetallet ikke kan opgøres. 8

9 Dagpengeforbruget opgøres i uger, hvor der er udbetalt dagpenge. Selvom man kun har fået dagpenge for en dag i en uge, bliver der trukket en hel uge af dagpengeperioden. Her er en ubetinget og længe savnet forbedring. Det har altid været uretfærdigt, at dagpengeforbruget blev talt i uger, hvorimod opfyldelse af arbejdskravet til dagpengeret blev talt i timer. Beregning af dagpengesats (anbefaling 3.2) Dagpengesatsen skal beregnes på baggrund af 12 måneders lønindtægt. Til beregningen anvendes lønindtægten i de 12 måneder inden for de seneste 24 måneder, hvor indtægten er højest. Hvis der ikke er 12 måneder med lønindkomst inden for de seneste 24 måneder, beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af månederne med lønindkomst inden for de seneste 24 måneder. Til beregningen kan kun bruges skattepligtig løn fra ustøttet arbejde, hvor der indbetales AMbidrag og ATP. Arbejdet skal være overenskomstmæssigt eller udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Der skal ikke og kan ikke ske ny beregning af satsen i samme dagpengeperiode. Bestemmelserne om ret til en mindstesats på 82 % afskaffes. Dimittender beholder deres ret til at få beregnet en individuel sats efter 6 måneder. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af de seneste 3 måneder, hvor der ikke er udbetalt dagpenge eller andre ydelser, og hvor der har været løntimer i mindst 2/3 af perioden. Det vil sige at der skal have været mindst 320 løntimer for månedslønnede og mindst 296 timer for 14-dages lønnede. Når der er gået et år siden sidste beregning, skal der beregnes ny dagpengesats, hvis der er en beregningsperiode, der opfylder betingelserne. Hvis der ikke er en periode, der opfylder kravet til beregning, skal der udbetales dagpenge med 82 % sats. Herudover kan man vælge at få dagpenge på 82 % sats, hvis ens individuelle satsberegning vil være lavere. Der er både fordele og ulemper ved de ændrede beregningsregler. Fordelene er, at der ikke længere skal beregnes dagpenge på baggrund af en 3 måneders periode hvor der er lav indtægt eller lønindtægt for mindre end fuld tid. Ulemperne er, at forudgående måneder med lav løn, kan bevirke at dagpengesatsen bliver lavere, selvom lønnen i de seneste 3 måneder har været så høj, 9

10 at den berettigede til dagpengemaksimum. En anden ulempe er, at man ikke har mulighed for at få beregnet en højere sats i samme dagpengeperiode, men hænger på den lave sats. Det er en klar forringelse, at retten til at få udbetalt dagpenge med en mindstesats på 82 %, afskaffes. (Note: Vi skal have et par konkrete beregningseksempler. Det skal tjekkes om det er rigtigt forstået, at retten til en laveste dagpengesats på 82 % forsvinder, således at man kan risikere at få udbetalt dagpenge med en lavere sats end 82 %.) Supplerende dagpenge (anbefaling 3.6) Der er ikke indgået endelig aftale om supplerende dagpenge. Aftalepartierne er enige om, at der er behov for yderligere analyse og teknisk udredning af Dagpengekommissionens anbefaling. Dagpengekommissionen anbefaler at supplerende dagpenge opgøres i måneder, at man ved start på ny dagpengeperiode får ret til 8 måneders supplerende dagpenge, at man kan optjene ret til supplerende dagpenge, selvom den nuværende ret til supplerende dagpenge ikke er opbrugt, at man optjener ret til 2 måneders supplerende dagpenge inden for loftet på 8 måneder, hver gang man har man har arbejdet i mindst 146 timer i en måned, hvor man ikke har modtaget offentlig forsørgelse, at hjemsendelser og arbejdsfordeling bliver undtaget af varighedsbegrænsningen, at mindsteudbetalingsreglen bliver på 2 dage pr. måned. Supplerende dagpenge opgøres i uger. Man har ret til 30 uger med supplerende dagpenge inden for de seneste 104 uger. Når de 30 uger er opbrugt, får man ret til en ny periode med supplerende dagpenge, når man har haft 6 måneders arbejde. Månedslønnede skal have 6 måneder med over 130 løntimer i hver måned, 14-dages lønnede skal have 13 lønperioder med over 60 løntimer i hver 14-dages periode, og ugelønnede skal have 26 lønperioder med over 30 løntimer hver uge. Hjemsendelser, vejrlig og arbejdsfordeling tæller med i forbruget af de 30 ugers supplerende dagpenge. Mindsteudbetalingsreglen er 7,4 timer om ugen. Det er en stor forbedring, at vejrlig og hjemsendelser ikke skal tælle med i forbruget af supplerende dagpenge. Vi håber, at det bliver vedtaget. 10

11 Der er tale om en meget beskeden forbedring, når kommissionen foreslår ret til 8 måneder med supplerende dagpenge. Det er 4 ½ uge mere end de nuværende 30 uger, og langt fra de tidligere 52 uger. (Note: Det anslås i Dagpengekommissionens rapport, at 3 gange så mange som i dag, vil miste retten til supplerende dagpenge. Det skal begrundes hvorfor. Vi skal tjekke arbejdspapiret om supplerende dagpenge.) Overskydende timer (anbefaling 5.4) Der er ikke indgået aftale om overskydende timer. Aftalepartierne er enige om, at der er behov for yderligere analyse og teknisk udredning af Dagpengekommissionens anbefaling. Dagpengekommissionen anbefaler, at reglerne om overskydende timer afskaffes. Begrundelsen er, at reglerne er bureaukratiske og svære at administrere. Alle løntimer udover 37 timer pr. uge skal afspadseres før der kan udbetales dagpenge. Der afvikles 37 timer pr. uge. Det er en god ide, at afskaffe reglerne om overskydende timer. Karensdage (anbefaling 3.4) Der indføres 3 årlige karensdage, det svarer til én karensdag hver 4. måned. Karensdagen bortfalder, hvis man har haft mere end 20 dages fuldtidsarbejde i 4-måneders perioden. De 20 dage udgør 23 % af mulige arbejdsdage. Man skal stå til rådighed i karensdagene, og karensdagene forbruger af dagpengeretten. Man kan ikke modtage andre overførselsindkomster i karensdagene. Karensdage findes ikke. Enhedslisten tager skarpt afstand fra indførelsen af karensdage. De 3 årlige karensdage er en reel nedsættelse af dagpengesatsen med 1,15 % eller kr. årligt. Det er sammen med den 11

12 voldsomme nedsættelse af dimittendsatsen den pris, som de arbejdsløse dagpengemodtagere skal betale for de beskedne forbedringer af genoptjeningsreglerne. (Note: Vi skal have tal på, hvor mange, der vil blive ramt af karensdagene. I FOA er det anslået 1246, der vil blive ramt. Nedsat dimittendsats (anbefaling 3.5) Dimittendsatsen for ikke-forsørgere nedsættes til 71,5 % af højeste dagpenge. Forsørgere skal fortsat have dimittendsats på 82 % af højeste dagpenge. Højeste dagpenge er 827 kr. pr. dag, kr. pr. uge og gennemsnitligt kr. pr. måned. 82 % er 678 kr. pr. dag, kr. pr. uge og gennemsnitligt kr. pr. måned. 71,5 % er 591 kr. pr. dag, kr. pr. uge og gennemsnitligt kr. pr. måned. Dimittenderne mister kr. om måneden og 435 kr. om ugen. Det er en indtægtsnedgang på 12,8 %. Dimittendsatsen er 82 % af højeste dagpenge og er ens for forsørgere og ikke-forsørgere. Enhedslistens kommentarer. Det er helt uacceptabelt at forringe dimittenders økonomiske forhold så voldsomt. I forvejen får dimittender en sats, der er 18 % lavere end højeste dagpenge. Kommissionens argument om, at dimittender har meget gunstige forhold, og at de får en betydelig indtægtsfremgang, når de overgår fra uddannelse til arbejdsløse dimittender, holder ikke. Elever og lærlinge har typisk en slutløn, der svarer til eller er højere end den nuværende dimittendsats på 82 %. Og studerende har typisk en indtægt, der består af SU-legat, lån og/eller erhvervsarbejde samt billigere bolig og transport og studierabatter, som alt sammen falder bort, når de er færdiguddannede. Den lave dimittendsats vil gøre det mindre attraktivt at indmelde sig i a-kasse, og den vil øge risikoen for løntrykkeri. Dagpengesystemet er et forsikringssystem, hvor der ikke skal skelnes mellem forsørgere og ikke forsørgere. G-dage (anbefaling 3.8) Antallet af G-dage nedsættes fra 3 dage til 2 dage. Bestemmelsen om, at der ikke skal betales G-dage for ansættelsesforhold på under 3 måneder, annulleres. 12

13 Ved afskedigelse og hjemsendelse skal arbejdsgiveren betale en dagpengegodtgørelse, G-dag, for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Betalingen for en G-dag er højeste dagpengesats. Den 1. januar 2015 trådte der en lovændring i kraft om, at der ikke skal betales G-dage for ansættelsesforhold på under 3 måneder. Ændringen skal indfases over 3 år. Det er en betingelse for betaling af G-dage, at a-kassemedlemmet har været beskæftiget på fuld tid hos arbejdsgiveren i sammenlagt 2 uger, typisk 74 timer, inden for de seneste 4 uger. En arbejdsgiver skal højst betale 16 G-dage til det samme a-kassemedlem i et kalenderår. Administrationen af G-dagene er tidskrævende og besværlig både for a-kasserne, arbejdsgiverne og medlemmerne. Samtidig er der mange medlemmer, der må vælge mellem enten fortsat at have en tilknytning til en arbejdsgiver eller give afkald på G-dagene. Derfor ønsker vi G-dagene afskaffet. Men da vi mener at det er rimeligt, at arbejdsgiverne bidrager til udgifterne ved afskedigelser, skal G-dagene erstattes af at arbejdsgiverne indbetaler en skat i lighed med lønmodtagernes AM-bidrag. Tab af en måneds dagpengeret (anbefaling 3.7) Når man har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, mister man dagpenge i en måned, og dagpengeperioden bliver herefter på 23 måneder. Hvis man når grænsen på 4 års dagpenge midt i en dagpengeperiode, bliver denne dagpengeperiode forkortet med en måned. Hvis man når grænsen i den sidste måned i dagpengeperioden, bliver den efterfølgende dagpengeperiode forkortet med en måned. Der kan først ske ny forkortelse af dagpengeperioden, når man sammenlagt har modtaget dagpenge i efterfølgende 4 år. Der findes ingen regler om en måneds sanktion på grund af arbejdsløshed. Vi tager skarpt afstand fra forslaget. Det er helt uantageligt, at dagpengemodtagere skal fratages en måneds dagpenge alene fordi de er arbejdsløse. 13

14 Forlængelse af optjeningsperioden og referenceperioden (anbefaling 5.1 og 5.2) Aftalepartierne tilslutter sig kommissionens anbefalinger om, at den 3-års periode, hvor man optjener ret til dagpenge, og at den 3-årige referenceperiode, som den 2-årige dagpengeperiode ligger indenfor, kun kan forlænges på grund af 3 forhold, som er perioder, hvor der udbetales sygedagpenge barselsdagpenge støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, eller en nærtstående døende person. Hermed bortfalder de øvrige grunde til forlængelse af optjeningsperioden og referenceperioden. Kommissionens begrundelse for, at disse forlængelsesgrunde fjernes, er at alt skal kunne digitaliseres, og at regler der kun anvendes af få personer, skal væk. Udover de forlængelsesgrunde, som skal bevares i følge kommissionen, kan optjeningsperioden forlænges med sammenlagt op til 2 år på grund af følgende forhold: sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, perioder med ansættelse i seniorjob, perioder med orlov, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte. Udover de forlængelsesgrunde, som skal bevares ifølge kommissionen, kan referenceperioden forlænges på grund af følgende forhold: Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, Perioder med voksenuddannelsesstøtte, Perioder med sygdom eller barsel i løntilskudsjob, hvor der betales fuld løn under fraværet, Perioder, hvor et medlem efter eget valg deltager i studie- eller kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, og som ligger forud for at medlemmet fylder 25 år, Perioder, hvor et medlem på baggrund af et uddannelsespålæg deltager i studie- eller kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, og som ligger forud for at medlemmet fylder 30 år. Digitalisering og påståede administrative lettelser bør ikke være årsag til forringelser for dagpengemodtagere. Det er klare forringelser når ansættelse i seniorjob og uddannelse med voksenuddannelsesstøtte ikke kan forlænge optjeningsperioden. Det er ligeledes klare forringelser, når uddannelse med voksenuddannelsesstøtte, unges uddannelse og sygdom eller barsel i løntilskudsjob ikke kan forlænge referenceperiode 14

15 Herudover stilles der i modsætning til de nuværende regler krav om, at man skal have modtaget sygedagpenge eller barselsdagpenge, for at perioderne med sygdom eller barsel kan bruges til forlængelse af optjeningsperioden. Optjening til beskæftigelseskravet med andet end løntimer (anbefaling 5.3) Aftalepartierne tilslutter sig kommissionens anbefalinger om, at kun de perioder og forhold, der kan digitaliseres skal tælle med til beskæftigelseskravet. Den eneste undtagelse er udenlandsk indkomst. Herefter kan følgende udover løntimer og uddannelse tælle med til beskæftigelseskravet: feriegodtgørelse, udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, perioder hvor tjenestemænd modtager rådighedsløn og tilsvarende ordninger på det private arbejdsmarked, perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn. Udover de forhold, som skal bevares ifølge kommissionen, kan der medregnes følgende til beskæftigelseskravet: beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, som der ydes bistand til efter lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller privaterivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningsloven, beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og hvor der ikke er indberettet løn- og indtægtsoplysninger til indkomstregistret, men hvor indtægten fremgår af medlemmets årsopgørelse, søgnehelligdage i beskæftigelsesforhold, overenskomstmæssige fridage i beskæftigelsesforhold, Det er forringelser, som kan få store konsekvenser for det enkelte medlems dagpengeret. Når man skal finde de sidste timer til beskæftigelseskravet, kan timer fra søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage have afgørende betydning. Det er også helt uacceptabelt at arbejde som ulandsfrivillig ikke kan medregnes til beskæftigelseskrave. Og det er urimeligt, at arbejde der kan dokumenteres og hvor indtægten er opgivet til skattevæsenet, ikke kan medregnes. Gyldige grunde til at afslå eller opsige et arbejde (anbefaling 5.5) Kommissionen anbefaler, og ud fra aftaleteksten går vi ud fra at aftalepartierne tilslutter sig, at der fremover skal være følgende gyldige grunde til at afslå eller opsige et arbejde eller tilbud: 15

16 helbred, transporttid, manglende pasningsmuligheder af børn eller andre familiemedlemmer, tab af supplerende dagpenge, manglende frigørelsesattest ved deltidsarbejde deltidsforsikredes arbejdstid pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående, arbejdsgiveres væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet, aftale om fratrædelsesordning som alternativ til opsigelse, overtagelse af arbejde, uddannelse eller selvstændig virksomhed, aftjening af værnepligt. Aftalepartierne vil helt afskaffe følgende 6 gyldige grunde til at afslå eller opsige et arbejde: passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold fra samboende, der nødvendiggør flytning, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art ikke normalt udbydes som hovedbeskæftigelse. Der er følgende gyldige grunde til at afslå eller ophøre med arbejde: - helbred - passiv rygning, - transport - manglende pasningsmuligheder af børn eller andre familiemedlemmer, - overgang til efterløn, - deltidsforsikredes arbejdstid, - tab af supplerende dagpenge, - arbejdsfordeling, - frigørelsesattest, - arbejde i udlandet, - produktion af krigsmateriel, - pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående, - forhold på arbejdspladsen, hvor almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet, - ægtefællens eller samleverens flytning for at overtage arbejde eller begynde på uddannelse, - fratrædelsesgodtgørelse, - fysisk vold fra samboende, der nødvendiggør flytning, - ikke pligt til at overtage henvist arbejde, - overtagelse af arbejde eller påbegyndelse af uddannelse eller selvstændig virksomhed, 16

17 - ophør i tilbud på grund af overtagelse af henvist arbejde, - ophør i tilbud, hvis medlemmet inden for 6 uger skal: begynde på ordinært arbejde, starte i fleksjob, gå på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, - er omfattet af arbejdsfordeling eller er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, - flere arbejdsforhold, - sammenfald mellem arbejde og bolig, hvis medlemmet bliver opsagt fra boligen, - ikke rimeligt tilbud efter Ankestyrelsens afgørelse, - værnepligt - arbejde, som normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse, kan opsiges i særlige tilfælde efterarbejdsskadestyrelsens afgørelse. Kommissionen begrunder sine anbefalinger om at afskaffe en række af de gyldige grunde med, at man finder mange af grundene forældede, overflødige eller reguleret af anden lovgivning. Vi kan ikke se, at der er nogen som helst grund til at afskaffe over halvdelen af de gyldige grunde til at afslå eller ophøre med arbejde. De gyldige grunde gavner medlemmernes retssikkerhed og giver nogen sikkerhed mod vilkårlig administration. De gyldige grunde letter a-kassernes administration og medlemmernes muligheder for at få viden om deres rettigheder. Det er totalt uacceptabelt, at passiv rygning, produktion af krigsmateriel og fysisk vold fra samboende, der nødvendiggør flytning, ikke længere skal være gyldige grunde til at afslå eller opsige arbejde eller tilbud. Ved nogle af de andre grunde, som kommissionen ikke har medtaget, er det rigtigt, at der kan være tale om overlap eller regulering af i andre lovregler. Men det er vigtigt at bevare dem lige netop under gyldige grunde for at reducere tvivlsspørgsmål, og styrke retssikkerheden. Der er ingen administrativ gevinst ved at afskaffe en række gyldige grunde, tværtimod vil det give usikkerhed i sagsbehandlingen og medføre et voksende antal klagesager. Hverken med hensyn til gyldige grunde, optjeningsregler eller forlængelsesregler er der tale om regelforenklinger, men derimod om fratagelse af medlemmers rettigheder. Dimittenddagpenge efter uddannelse normeret til 18 måneder Aftalepartierne er enige om at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår, selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder. Det forudsættes at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. I forhold til dimittendrettigheder er uddannelsen først afsluttet, når der er gået 18 måneder efter uddannelsens start. Det vil sige at karensperioden og efterfølgende dagpengeret først starter den dato, hvor der er gået 18 måneder. 17

18 Beskæftigelseskravet er opfyldt, når man har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Uddannelsen skal som fuldtidsstudium have en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre. Vi er meget tilfredse med, at der nu kommer en løsning på, hvornår man kan dimittere med ret til dagpenge som dimittend. I årevis har der været en praksis, hvor gennemførelse af en uddannelse på 3 semestre opfyldte beskæftigelseskravet om 18 måneders uddannelse. Men i det sidste års tid har der været uenighed mellem embedsmænd og a-kasser og mellem embedsmænd indbyrdes, fordi der i 2014 og 2015 blev truffet afgørelser i klagesystemet om, at 3 semestre ikke var tilstrækkeligt til at opfylde beskæftigelseskravet, men at uddannelsen skulle vare fulde 18 måneder. Aftalepartierne er nu kommet med en løsning. Uddannelse på 3 halvårlige semestre berettiger til optagelse og dagpengeret som dimittend, men dimittenden må vente nogle dage eller uger efter den afsluttende eksamen på, at der er gået 18 måneder fra uddannelsens start, før han eller hun kan gøre brug af dimittendrettighederne. 18

19 6. Fagbevægelsens dagpengekrav De danske lønmodtagere har igen og igen opstillet de samme krav til en forbedring af dagpengesystemet. Initiativet dagpengeforalle.dk afholdt fagligt topmøde for tillidsrepræsentanter 20. oktober, og besluttede følgende krav: Lettere og fleksibel genoptjening af dagpengene en uges arbejde skal give fire ugers dagpenge. Alle timer skal tælle med til genoptjeningen også timer i virksomhedspraktik og løntilskud. Ingen forringelser kamufleret som karensdage eller lavere sats for dimittender/nyudlærte. Supplerende dagpenge skal forbedres. Højere dagpenge dagpengesatsen skal forhøjes, så dækningsgraden øges. Lige ret til dagpenge optjening efter arbejdstimer, ikke efter lønnens størrelse. Ingen skal falde ud og ende i fattigdom. LO og FTF s principper for et nyt dagpengesystem, april 2015: 1. Et nyt dagpengesystem skal sikre, at langt færre opbruger dagpengeretten end de ca personer, som pt. mister dagpengeretten hvert år. Antallet af personer, som opbruger deres dagpengeret bør ikke være højere end forudsat før dagpengereformen fra Et nyt dagpengesystem skal være et forsikringssystem for alle lønmodtagere på tværs af forskellige ansættelsesformer. Alle skal have mulighed for og gavn af at forsikre sig mod arbejdsløshed. 3. Det skal være nemmere at optjene og genoptjene dagpengeretten i et nyt dagpengesystem. Samtidig skal reglerne ændres, så ekstra arbejde altid forlænger retten til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. 4. Dagpengesystemet skal fortsat bygge på et solidarisk forsikrings- og betalingsprincip, hvor alle betaler det samme, uanset ledighedsrisiko. 5. Et nyt dagpengesystem skal gøre det mere økonomisk attraktivt for lønmodtagerne at tage kortvarigt arbejde og deltidsansættelser m.m. 6. Dagpengesystemet skal fortsat bygge på klare rådighedsregler, der administreres af arbejdsløshedskasserne, og som sikrer en rimelig balance mellem ret og pligt. 7. Dagpengesystemet skal fortsat være attraktivt for nyuddannede. 8. Et nyt dagpengesystemet skal bygge på mere enkle og gennemskuelige regler, så de arbejdsløse kan forstå logikken og konsekvenserne af reglerne. 9. Et nyt dagpengesystem skal være et attraktivt og holdbart forsikringssystem for alle lønmodtagere. Dækningsgrad og regulering af dagpengene skal bidrage til dette. 19

20 7. Et trygt og solidarisk dagpengesystem Enhedslistens vision Titusinder af mennesker har mistet deres dagpengeret som følge af den katastrofale dagpengereform. Det har skabt større utryghed blandt alle lønarbejdere. For kan vi regne med, at vi har noget at leve af, hvis uheldet er ude, og vi får en fyreseddel? Kan vi få det til at hænge sammen i den periode, hvor vi leder efter et nyt job, eller skal vi sælge den lejlighed, vi har sparet op til? Ender vi på kontanthjælp eller helt uden indtægt? Større utryghed ved arbejdsløshed rammer os alle, uanset om vi er i arbejde eller ej. Det vil Enhedslisten dæmme op for via et trygt, solidarisk dagpengesystem. Den bedste tryghed skabes ved at der er arbejde og uddannelse til alle. Dette opnås bedst gennem en grøn omstilling af økonomien, hvor vækst og forbrug erstattes af kvalitet og hensyn til resurserne. I takt med denne omstilling skal arbejdet fordeles gennem nedsættelse af arbejdstiden således at ingen holdes uden for beskæftigelse. Indtil da er det under alle omstændigheder vigtigt at have en robust og tryg dagpengeforsikring med ret til forsørgelse. Det er vigtigt for den enkelte. Det er vigtigt for samfundet. Og det er helt afgørende for fagbevægelsens kamp for gode løn- og arbejdsvilkår. Enhedslistens mener, at forsikrede lønarbejdere skal være garanteret en anstændig indkomst, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed. Det skal de i hele den periode, hvor de aktivt leder efter et nyt job. Ingen skal kunne miste dagpengeretten uden at have fået tilbudt job eller uddannelse. Vi skal forhindre, at arbejdsløse bliver langtidsledige, men løsningen er ikke økonomisk pisk. Arbejdsløse skal ikke straffes, men hjælpes videre, når de har mistet jobbet. Job- og uddannelses-garanti Enhedslisten vil derfor indføre en job- og uddannelses-garanti, så dagpengemodtagere får tilbudt job eller uddannelse efter højst to års ledighed. Det kan lade sig gøre, hvis cirkulationen på arbejdsmarkedet øges, så langtidsledige kan rykke frem i køen. Vi foreslår to midler: - Jobrotation målrettet langtidsarbejdsløse. Mere efteruddannelse til folk i arbejde, hvor langtidsarbejdsløse tilbydes det vikariat, der opstår. - Arbejdsgivere skal have statsligt tilskud til at oprette såkaldte servicejob, der kan fungere som isbrydere for langtidsarbejdsløse. Med en job- og uddannelsesgaranti vil ingen længere miste retten til dagpengene, hvis de har gjort, hvad de kunne, for at komme i arbejde og taget imod det jobtilbud, de har fået. Dagpengeforhandlinger Enhedslistens hovedkrav I det nuværende politiske landskab bliver det svært at få opbakning til den vision. Der er desværre ikke opbakning blandt de andre partier til at sikre, at ingen uforskyldt mister deres dagpengeret. Men Enhedslisten vil gå til forhandlinger om et nyt dagpengesystem for at slås for hver eneste forbedring, der kan skabe større tryghed for lønmodtagerne og bedre vilkår for dem, der er ramt af ledighed. Konkret vil vi arbejde for: 20

21 Nemmere genoptjening af dagpengeretten o Ret til dagpenge efter 26 ugers arbejde. Genoptjeningsretten nedsættes til 13 ugers arbejde. o Jobrotation, løntilskud, nyttejob og virksomhedspraktik skal tælle med ved genoptjeningen. o Perioder med uddannelse være døde perioder, der ikke tæller med i dagpengeperioden. Bedre adgang til supplerende dagpenge o Man skal kunne modtage supplerende dagpenge, så længe man står til rådighed for fuldstidsjob. Højere dagpengedækning o De planlagte indhug i dagpengenes dækningsgrad skal annulleres, og der skal indføres et højere maksimum-beløb for dagpenge. o Aldersdiskriminationen i dagpengesystemet skal afskaffes, så unge får samme ydelser som ældre. Længere dagpengeperiode o Indtil der er etableret en job- og uddannelses-garanti, vil Enhedslisten støtte enhver forlængelse af den nuværende to-årige dagpengeperiode. Meningsfuld arbejdsmarkedspolitik o Jobformidling, efteruddannelse og opkvalificering skal erstatte kontrol og mistillid. o A-kasserne skal spille en langt større rolle. 21

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

L 181 ændringsforslag

L 181 ændringsforslag L 181 ændringsforslag Til 1, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Indtægt fra tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter servicelovens 42 og 120 skal medregnes ved beregning Til nr. 9: I det foreslåede

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om et tryggere dagpengesystem. 22. oktober 2015

Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om et tryggere dagpengesystem. 22. oktober 2015 Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om et tryggere dagpengesystem 22. oktober 2015 Aftale om et tryggere dagpengesystem Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og

Læs mere

Dagpengekommissionens forslag samt dagpengeforlig

Dagpengekommissionens forslag samt dagpengeforlig Dagpengekommissionens forslag samt dagpengeforlig 22. oktober 2015, Lars Toft Simonsen Nr. Forslag Nuværende situation Forslagets indhold Forligets indhold 1 Mere fleksibel genoptjening Optjening af en

Læs mere

Den nye dagpengereform

Den nye dagpengereform Den nye dagpengereform A-kassen Fødevareforbundet NNFs a-kasse Den nye dagpengereform - et tryggere dagpengesystem Maj 2017 2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forlæng din periode med dagpenge...5 Dagpenge

Læs mere

DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER

DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER Dagpenge for en hel måned ad gangen Mulighed for dagpenge i længere tid Optjening af dagpengeret ud fra din indkomst Det er nogle af de nye regler, som du kan

Læs mere

Ny dagpengelov nye forringelser. Kommenteret gennemgang af L 181, forslag til en ny dagpengelov

Ny dagpengelov nye forringelser. Kommenteret gennemgang af L 181, forslag til en ny dagpengelov Ny dagpengelov nye forringelser Kommenteret gennemgang af L 181, forslag til en ny dagpengelov April 2016 1 Dagpengelov: Nye forringelser og en regning på 1 mia. til de mest udsatte ledige Regeringen har

Læs mere

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge?

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Dagpengeretten udløber efter 2 år. Herefter kan nogle opnå ret til forlænget dagpenge. Denne pjece giver et overblik over dine muligheder, hvis du ikke du

Læs mere

Nye regler om dagpenge og efterløn

Nye regler om dagpenge og efterløn A-KASSE Nye regler om dagpenge og efterløn Læs i denne pjece om de vigtigste nye regler, og hvad de betyder for dig MARTS 2017 RIV UD OG GEM 2 FOA NYE REGLER OM DAGPENGE OG EFTERLØN Sådan optjener du ret

Læs mere

Dagpenge: Problemet er ikke løst

Dagpenge: Problemet er ikke løst Dagpenge: Problemet er ikke løst Over 70.000 har mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger fortsat måned for måned. Dagpengeaftalen mellem Venstre, DF og Socialdemokraterne

Læs mere

Den danske dagpengereform 2015/2016

Den danske dagpengereform 2015/2016 Den danske dagpengereform 2015/2016 Nordisk socialforsikringsmøde Fornebu 2016 Thomas Mølsted Jørgensen tmj@bm.dk Dagpengereformens tre hovedmål 1. Større tryghed for den enkelte Mindske opbrug af dagpengeret

Læs mere

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Dagpengeretten udløber efter 2 år. Herefter kan nogle opnå ret til forlængede dagpenge.

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Dagpengeretten udløber efter 2 år. Herefter kan nogle opnå ret til forlængede dagpenge. Dagpengeretten udløber efter 2 år. Herefter kan nogle opnå ret til forlængede dagpenge. Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Denne pjece giver et overblik over dine muligheder, hvis du ikke

Læs mere

A-KASSE. Gyldige grunde. Bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj 2015 om selvforskyldt ledighed

A-KASSE. Gyldige grunde. Bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj 2015 om selvforskyldt ledighed A-KASSE Gyldige grunde Bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj 2015 om selvforskyldt ledighed MARTS 2016 Indhold Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Mette Wiederholt Pedersen og Finn Holst Villadsen,

Læs mere

Dagpengeregler Fra 1. juli 2017

Dagpengeregler Fra 1. juli 2017 Dagpengeregler Fra 1. juli 2017 2 DAGPENGEREGLER Udgivet af Socialpædagogerne, juni 2017 Foto: Colourbox FRA 1. JULI 2017 3 Nye regler om dagpenge og efterløn I denne pjece kan du læse om de vigtigste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 224 Folketinget 2009-10 Fremsat den 2. juni 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Harmonisering af beskæftigelseskravet)

Læs mere

Fra 1. juli 2017 vil der komme store ændringer på dagpengeområdet. Her er de vigtigste ændringer, og hvad det kan betyde for medlemmer af DMF.

Fra 1. juli 2017 vil der komme store ændringer på dagpengeområdet. Her er de vigtigste ændringer, og hvad det kan betyde for medlemmer af DMF. Dagpengereformen ændringer fra 1. juli 2017 Fra 1. juli 2017 vil der komme store ændringer på dagpengeområdet. Her er de vigtigste ændringer, og hvad det kan betyde for medlemmer af DMF. Hvordan får jeg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Hvornår optjener jeg ret til dagpenge på baggrund af lønindkomst? Det gør du, når du opfylder en af disse betingelser:

Hvornår optjener jeg ret til dagpenge på baggrund af lønindkomst? Det gør du, når du opfylder en af disse betingelser: Dagpengereformen ændringer fra 1. juli 2017 Fra 1. juli 2017 vil der komme store ændringer på dagpengeområdet. Her er de vigtigste ændringer, og hvad det kan betyde for medlemmer af DMF. Hvordan får jeg

Læs mere

T A L E. Samrådstale om supplerende dagpenge. Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt. 10.

T A L E. Samrådstale om supplerende dagpenge. Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt. 10. Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt T A L E 10. januar 2018 Samrådstale om supplerende dagpenge J.nr. AMY JAS Indledning Samrådet i dag handler om personer,

Læs mere

Talepunkter til brug for besvarelsen af BEU alm. delsamrådsspørgsmål. i dagpengeperioden den 18. januar 2018

Talepunkter til brug for besvarelsen af BEU alm. delsamrådsspørgsmål. i dagpengeperioden den 18. januar 2018 Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 455 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 Offentligt T A L E 18. januar 2018 Talepunkter

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Kommenteret gennemgang af regeringens udkast til en ny dagpengelov Marts 2016

Kommenteret gennemgang af regeringens udkast til en ny dagpengelov Marts 2016 Ny dagpengelov nye forringelser Kommenteret gennemgang af regeringens udkast til en ny dagpengelov Marts 2016 1 Dagpengelov: Nye forringelser for de mest udsatte ledige I april 2016 fremsætter regeringen

Læs mere

OVERSIGT OVER ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

OVERSIGT OVER ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET OVERSIGT OVER NYE REGLER PÅ DAGPENGEOMRÅDET NYT DAGPENGESYSTEM Den 14/11 2017, er der fremsat Lovforslag, L 88 2017/2018 - Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere I medfør af 52, 53, stk. 12, 54, stk. 2, 55 a, stk. 3, 56, stk. 4, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

A-KASSE. Gyldige grunde. Bekendtgørelse nr af 9. november 2016 om selvforskyldt ledighed

A-KASSE. Gyldige grunde. Bekendtgørelse nr af 9. november 2016 om selvforskyldt ledighed A-KASSE Gyldige grunde Bekendtgørelse nr. 1295 af 9. november 2016 om selvforskyldt ledighed JANUAR 2017 Indhold Gyldige grunde 3 Helbred 5 Transport 6 Pasning af familie 8 Deltidsforsikredes arbejdstid

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love Generelle bemærkninger Lovforslaget er en omfattende udmøntning

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere I medfør af 52, 53, stk. 12, 54, stk. 2, 55 a, stk. 3, 56, stk. 4, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge 4 Arbejdsløshedsdagpenge 4 xx Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsløshedsforsikringen er frivillig for lønmodtagere og selvstændige. Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, der ifølge loven

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af 62, stk. 7, 63, stk. 5, 65, stk. 6, og 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2015,

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

Resume af bestyrelsesmødet d. 27. oktober.

Resume af bestyrelsesmødet d. 27. oktober. Resume af bestyrelsesmødet d. 27. oktober. Sparringsforum Varde-Kommune (Tidligere LBR), har holdt møde d. 7. oktober. Beskæftigelsesplanen skal endelig godkendes i Byrådet inden den 31.12.15. Udkast drøftes

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere I medfør af 52, 53, stk. 1219, 54, stk. 2, 55 a, stk. 3, 56, stk. 4, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Udkast 1/7-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Udkast 1/7-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed Udkast 1/7-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af 62, stk. 7, 63, stk. 5, 65, stk. 6, og 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden 28. marts 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a-kasse. Danske A-kasser har i denne oversigt

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet

Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet 19. februar 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed

Læs mere

Vikar, løst ansat og supplerende dagpenge

Vikar, løst ansat og supplerende dagpenge VIKARIATER OG LØSE ANSÆTTELSER KAN VÆRE VEJEN TIL JOB To ud af tre ledige pædagoger lykkes med at skaffe sig et deltidsjob på nedsat tid, et vikariat eller en tjans som tilkaldevikar, mens de er på jagt

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge BEK nr 1179 af 26/09/2018 Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/17210 Senere ændringer

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Kompendie til satsgruppen uddrag af lovforslaget

Kompendie til satsgruppen uddrag af lovforslaget Kompendie til satsgruppen uddrag af lovforslaget Dato: 1. marts 2016 Dette notat indeholder de relevante uddrag af forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed BEK nr 702 af 27/05/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2018 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Vejledning om dagpengeperioden

Vejledning om dagpengeperioden Vejledning om dagpengeperioden Indledning I bekendtgørelse nr. [xxx af xx. xxxxxx 2017] om dagpengeperioden, er reglerne om længde og forbrug af dagpengeperioden angivet. I denne vejledning uddybes nogle

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45 DAGPENGEUDSPIL Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 19. oktober 2015, 14:00 Del: Dagpengesystemet får en tiltrængt

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed BEK nr 62 af 25/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0010745 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 4 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere

TRAFIK OG JERNBANE RÅDIGHEDSLØN OG SERVICEMEDLEMMER DEN 25. APRIL 2018

TRAFIK OG JERNBANE RÅDIGHEDSLØN OG SERVICEMEDLEMMER DEN 25. APRIL 2018 TRAFIK OG JERNBANE RÅDIGHEDSLØN OG SERVICEMEDLEMMER DEN 25. APRIL 2018 HVAD VIL VI FORTÆLLE JER SIDE: 2 / Hvilke betingelser skal der til for at få dagpenge og hvor længe. / Hvad må jeg mens jeg får dagpenge.

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Udkast 2/1-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Udkast 2/1-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed Udkast 2/1-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af 62, stk. 7, 63, stk. 5, 65, stk. 6, og 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832348 af 7. juli8.

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag Nr. 1153. 7092 29. december 1999. Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag I medfør af 84, stk. 7 og 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Fælles lønmodtagerhøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring

Fælles lønmodtagerhøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring 4. marts 2016 Fælles lønmodtagerhøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love STAR har i brev af 8. februar

Læs mere

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt. 66 66 Fleksjob xx Fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Der kan både oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Ønsker man mulighederne for et fleksjob undersøgt, skal man

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Gyldige grunde. De gyldige grunde er hentet fra Bekendtgørelse nr. 62 af 25. januar 2012 om selvforskyldt ledighed.

Gyldige grunde. De gyldige grunde er hentet fra Bekendtgørelse nr. 62 af 25. januar 2012 om selvforskyldt ledighed. Marts 2012 Arbejdsløshedskassen F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Gyldige grunde Du får ikke karantæne, hvis du siger dit job op, afslår et job eller et aktiveringstilbud, hvis du har en gyldig

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har

Læs mere

Vejledning om dagpengeperioden

Vejledning om dagpengeperioden Vejledning om dagpengeperioden Indledning I bekendtgørelse nr. [xxx af xx. xxxxxx 20187] om dagpengeperioden, er reglerne om længde og forbrug af dagpengeperioden angivet. I denne vejledning uddybes nogle

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. UDKAST Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. I medfør af 27, stk. 4, 32, stk. 2, 33, stk. 2, 34 og 36, stk. 4, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

OVERSIGT OVER OVERGANGE - 1. JULI 2017

OVERSIGT OVER OVERGANGE - 1. JULI 2017 OVERSIGT OVER OVERGANGE - 1. JULI 2017 Version 1 af den 20-04-17 Indhold Forord... 3 Ændrede dagpengeperioder i maj og juni 2017.... 3 Overgangen den 1. juli 2017: Omregning af dagpengeret fra uger til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1) BEK nr 358 af 27/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0002647 Senere ændringer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 1175 af 26/09/2018 Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/17210 Senere ændringer

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959 Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959 2 - Faglig Fælles Akasse Indhold Din efterlønsperiode... Efterlønsbevis... Betingelser for ret til efterlønsbevis/efterløn... Overgang til efterløn...

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge I medfør af 52, 53, stk. 19, 53 a, stk. 5, 54, stk. 2, 55 a, stk. 3, 56, stk. 4, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang 1956, 1. halvår Efterlønsalder, folkepensionsalder

Læs mere