Baggrund for TOR s oprettelse og TOR s udvikling

Transkript

1 Baggrund for TOR s oprettelse og TOR s udvikling I 70 erne var det blevet parksis at udføre tagpaptaget uden fald og med nogle ret dårlige tagpapspecifikationer og kvaliteter. Der var derfor mange skader på tagpaptagene og store reklamationsomkostninger i tagpapbranchen. Levetiden var nede på år og reklamationsomkostningerne i branchen var typisk 3-4 % af omsætningen på entreprenørsiden. Der blev typisk givet 10 års garanti og konkurreret på, hvem der turde give garanti på det dårligste tag. Det daværende Boligministerie og Byggestyrelse var også trætte af situationen og diskuterede med branchen, hvordan forholdene kunne forbedres, så antallet af skader blev reduceret. Branchens problem var faldende markedsandele for tagpap i forhold til andre tagmaterialer og andelen af tagpap var nede på ca. 12 % i slutningen af 70 erne. Dette førte til en fælles koordineret indsats mellem Byggestyrelsen og tagpapbranchen. Byggestyrelsen udstedte et tillæg til Bygningsreglementet, hvori det blev krævet, at der skulle være fald på min. 1:40 på alle nye tage fra 1. januar Samtidig - også pr. 1. januar oprettede den danske tagpapbranche Tagpapbranchens Oplysningsråd, som skulle forbedre branchens informationsniveau. De 10 års garantier blev afskaffet, da de mere førte til dårligere end bedre tage. Der blev i stedet oprettet et ankenævn for tagpap. I 1981 var der fire medlemmer af Dansk Tagpapfabrikanters Brancheforening: Jens Villadsens Fabrikker Phønix Hotaco Superfos AKI Superfos AKI lukkede få år senere og Hotaco blev i 80 erne overtaget af Phønix og i 1987 brænder fabrikken og produktionen flyttes til Vejen hos Phønix. Siden har der kun været 2 medlemmer af brancheforeningen. Garantier I 1989 erkender tagpapbranchen, at de nye PVC-folier overtager en del af markedet for flade tage ved at udstede tilsvarende 10 års garantier som tagpapbranchen selv afskaffede i Tagpapbranchen beslutter derfor at genindføre 10 års garantien og Phønix og Icopal opretter det fælles garantiselskab; Garantiselskabet Dansk Tagdækning A/S. Dette selskab udsteder 10 års garantier indtil 2007/2008, hvor de to selskaber ophæver samarbejdet om garantier. Der blev udstedt 10 års garantier på mere end 10 mio. m 2 tag og de sidste garantier udløber i I 2007/2008 etablerer Icopal og Phønix hver sit garantisystem.

2 I samme periode har Danske Tagdækkermesters Brancheforening, dtb, også etableret en tilsvarende 10 års garantiordning. Garantiperioden øges i til 15 år i konkurrence mellem de forskellige ordninger. Produkter De første TOR anvisninger fra omhandlede kun oxyd tagpap med armering af glasvæv (GV) i overpap og polyesterfilt (PF) i underpap. I TOR anvisning 15 fra 1987 bliver medtaget tagfolier af PVC og EPDM i anvisningen. Samtidig indføres også PF-armering i overpappen. I TOR anvisning 18 fra 1990 indføres SBS-tagpap i specifikationerne og glasarmering udgår helt. Tagfolier af PVC og EPDM er stadig med. I TOR anvisning 24, 3. udgave fra 2006 fjernes tagfolier fra specifikationerne, da erfaringerne i Danmark med både PVC og EPDM er dårlige. Icopal og Phønix leverede i perioden fra 1987 til ca også tagfolier af henholdsvis PVC og EPDM. Tagpapbaseret APP omtales perifert i TOR anvisning 24 fra 2000 til 2014 og sidst i TOR anvisning 24, 4. udgave. APP-tagpap har aldrig indgået i TOR s specifikationer. APP-tagpap har ringere kuldeflexibilitet end SBS-tagpap og ringere styrke i overlæg både hvad angår peel og shear. APP produceres ikke i Norden, men bl.a. i Holland, Belgien og Italien. 1-lag kontra 2-lag TOR har siden sin start i 1981 foreskrevet 2-lag tagpap til nye tage med hældning under 1:5. Dette giver en løsning med lang levetid og stor sikkerhed. Ved hældning over 1:5 kan der efter TOR s regler anvendes 1-lags løsninger, men i de fleste tilfælde anvender branchen alligevel 2 lag også på hældningstage. 2-lags løsninger giver dobbelt sikkerhed, idet begge lag er vandtætte og et svigt i det øverste lag giver ikke en utæthed, da det opfanges af det nederste lag. Anvendelse af underpap sikrer også et godt underlag for overpappen, som derfor kan udføres mere sikkert. Hovedparten af dagens tagpaptage udføres som mekanisk fastgjorte på underlag af isolering i varme tage. Her er 2-lags løsningen også mere sikker, idet det er underpappen, som fastgøres mekanisk og får de store påvirkninger i overlæggene, mens overpappen stort set ikke påvirkes af vindkræfterne og derfor giver sikkerhed for tæthed. Brand I Bygningsreglement 1995 var SBS-tagpap og oxyd-tagpap forhåndsgodkendt som klasse T tagdækning.

3 I 1999 blev der plantet en historie hos Danmarks Radio og Berlingske Tidende om, at disse løsninger ikke opfyldte kravene til klasse T tagdækning og dette medførte en mediestorm mod branchen. Egentlig var der tale om test af en materialekombination, som ikke blev anbefalet, men alt andet lige, førte det til at alle tagpaptyper skulle dokumenteres brandteknisk og ingen var forhåndsgodkendt i Bygningsreglementet. I 00 erne blev klasse T tagdækning afløst af B roof (t2) efter TS Dette er dybest set samme test og der er tale om en samlet systemtest af underlag, underpap og overpap, som klassificeres efter DS/EN Siden 1999 har hele tagpapbranchen fokuseret på at have orden i den brandtekniske dokumentation. Det var derfor stærkt generende, da det i 2012 blev opdaget, ved prøver indsendt til TOR, at Hydrotec ApS leverede tagpap, som langt fra opfyldte brandkravene. Dokumentationen i form af brandtest var i orden, men det der blev leveret på byggepladserne var tilsyneladende noget andet. TOR anmeldte derfor Hydrotec til Energistyrelsens Markedskontrol, som efter 1 års behandlingstid afgjorde, at dokumentationen var i orden, men man ønskede ikke at undersøge de faktisk leverede produkter. Dette førte så til at TOR anlagde en sag ved Sø- og Handelsretten mod Hydrotec om vildledende markedsføring. Denne sag kommer for retten i januar Klager til Konkurrencerådet I 2000 blev der klaget over TOR s anvisninger og organisation til Konkurrencerådet fra Eurotag og foliebranchen. Efter en lang sagsbehandling endte det med at Konkurrencerådet afgjorde, at der ikke var noget konkurrencebegrænsende i TOR s anvisninger og organisation og klagerne blev henvist til selv at udarbejde egne anvisninger. Der blev udstedt en kendelse på dette i november 2000 og denne har siden været grundlaget for TOR s virke. I 2014 blev der på ny klaget over TOR til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KFTS, fra en række mindre firmaer og denne klage er under behandling i KFST og der forventes først en afgørelse om 1-2 år. CE-mærkning TOR anvisning 24 bliver løbende tilrettet efter udvikling af den europæiske standardisering. TOR anvisning 24, 4. udgave fra maj 2009 indeholder regler for CE-mærkning efter vedtagelse af produktstandarden for tagpap EN TOR anvisning 24, 5. udgave fra september 2014 indeholder, ud over CE-mærkning, regler for udarbejdelse af Ydeevnedeklarationer (DoP - Declaration of Performance), som blev et krav ved indførelse af Byggevareforordningen, CPR (Construction Product Regulation) 1. juli 2013.

4 Cancerrisiko I forbindelse med at IARC (International Agency for Research on Cancer) opdaterede deres nanogram for bitumenrøg i 2012, blev røg fra oxideret asfalt klassificeret en klasse højere end tidligere (dvs. mulig kræftfremkaldende blev ændret til sandsynligvis kræftfremkaldende). Dette førte til, at man måtte begynde en udfasning af oxyderet asfalt til tagpap og klæbeasfalt overalt i Europa. Oxyderet overpap er udgået i 5. udgave af TOR 24 og tilbage er kun underpap på oxyd-basis som svejsepap til mekanisk fastgørelse. Ved svejsning brændes de fleste partikler af, så de ikke medfører arbejdsmiljøproblemer. Oxyd-asfalt i blokke til varmklæbning af f.eks. celleglas er ligeledes under udfasning på grund af den øgede kræftrisiko og der er nu fundet andre asfalttyper til dette formål. Anvendelsestekniske regler Hovedparten af TOR s anvisninger handler om anvendelsestekniske regler for udførelse af tagpaptage og disse anvisninger anvendes bredt i hele branchen. TOR s anvisninger indgår f.eks. også i standardbeskrivelser fra BIPS og anvendes bredt i beskrivelsesarbejdet hos rådgivende ingeniører og arkitekter. Tilbehør TOR prøver via anvisninger at påvirke tilbehørsbranchen til at forbedre deres produkter i takt med de forbedringer, der generelt sker i tagpapbranchen. F.eks. er det lykkedes at få leverandører af afløb til kun at levere rustfri brønde med tagpap påsvejst fra fabrik. Tilsvarende arbejdes på forbedring af ventilationsgennemføringer og solcellefastgørelser på basis af henvendelser fra tagentreprenørerne. TOR Godkendt TOR etablerede TOR Godkendt i foråret 2014 og har nu 7 firmaer og 26 produkter optaget i ordningen, som sikrer, at TOR s produktkrav er opfyldt og at brandkravene efter Bygningsreglementet er opfyldt, så forbrugerne kan stole på tagpapprodukterne. Det var ikke muligt at beskytte TOR s betegnelser som varemærke og der blev derfor registreret varemærker med TOR-logo foran TOR-betegnelsen. TOR i dag Det er i de sidste 34 år lykkedes at forbedre tagpaps image væsentligt og at få tagpap til at være et naturligt valg hos arkitekter, bygherrer, entreprenører og rådgivende ingeniører. Der er opnået stor sikkerhed og ganske få reklamationer samt en lang levetid på år. Reklamationsomkostninger er nu stort set dækket af de forskellige garantiordninger og udbetalingerne her er ganske beskedne, dvs. ca. 0,2 % af omsætningen. De store byggeskandaler fra 70 erne, som blev renoveret i 80 erne med ny tagpap holder stadig og står først nu år senere over for en renovering.

5 Den tagpap vi bruger i dag med PF-armering og SBS-bitumen er bedre end dengang og vi må forvente længere levetider, som ikke er begrænset af materialet, men kun af projektets detaljer og udførelse. Tagpap har i dag en markedsandel blandt alle tagmaterialer (ca. 16 %), hvilket er større end ved TOR s oprettelse i 1981 (12 %). Tagpap bruges først og fremmest i erhvervsbyggeriet, men har stigende andel i boligbygeriet, hvor materialet er populært hos arkitekter og bygherrer. TOR forsøger hele tiden at forsvare den position, der er opnået for tagpap, ved at forsvare anvisningernes produktkrav, krav til tilbehør samt de anvendelsestekniske krav. Vedbæk, den Tommy Bunch-Nielsen Tagpapbranchens Oplysningsråd