Forebyggende miljøarbejde & Miljøforvaltning. Arne Remmen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Transkript

1 Forebyggende miljøarbejde & Miljøforvaltning Arne Remmen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

2 2

3 Ændring i miljøproblemerne (Dansk Industri, 2001) 3

4 Forebyggelse - løsningerne (Inspireret af Røpke, 1991) 7. Livsformer - Renere livsstil / Agenda Strukturer - Nye lokaliseringsmønstre /infrastrukturer 5. Services - Nye transportformer 4. Produkter - Mere energieffektive biler 3. Materialer - Genanvendelige materialer 2. Produktion - Renere produktion af biler 1. Rensning - Katalysatorer 4

5 Den forebyggende miljøindsats indsats Virksomhedernes miljøarbejde er ændret og Kommunernes miljøtilsyn? 5

6 Mest miljø for pengene Miljø som omkostninger 3P: Polluter Pays Principle rensning Miljø som ressource besparelser 3P: Pollution Prevention Pays renere produktion Miljø som forbedret image Miljøledelse: ISO / EMAS Miljø som konkurrencefordele Renere produkter & miljømærkning Miljø som fælles ansvarlighed 3P: Profit, People and Planet 6

7 Tilgange inden for virksomhedens hegn Renere teknologi Enkeltstående projekter Teknisk miljø-optimering Økonomisk begrundet Aktør: Ingeniøren Virksomheden som et teknisk-materielt system Miljøledelse Løbende forbedringer Organisatorisk forankring Bløde begrundelser Aktør: Medarbejderne Virksomheden som et socialt system 7

8 Produktorienteret miljøledelse 8

9 (Brdr. Hartmann) LCM livscyklusbaseret miljøledelse 9

10 Organisatoriske forudsætninger LCM Høj prioritet fra topledelsen Motivation gennem konkrete forbedringer Parallelle indsatsområder hvor gøre en forskel? Aktiv medvirken af alle relevante funktioner, afdelinger og medarbejdere Kommunikation og samarbejde internt Miljøgruppe som daglig ansvarlig Dialog og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere 10

11 Produktkædesamarbejde 11

12 En produktorienteret miljøindsats må bygge på viden om: væsentlige miljøpåvirkninger fra vugge til grav = materialeflowet har værktøjerne: LCA, miljømærkning, miljøvaredeklaration forbrugernes krav og ønsker til produktets miljøprofil = værdiflowet Er på herrens mark:??, Bruger-producent relationer, detailhandlens rolle, Miljø-QFD Kommunikation og samarbejde for at sikre gensidig erfaringsudveksling /-opbygning i produktkæden 12

13 Sæt pris på miljøet! Integration af forretnings- og miljøstrategier via Business Excellence og lign. modeller Oversættelse af ressourcebesparelser og reducerede miljøomkostninger til øget overskudsgrad Synliggørelse af betydningen af et godt image for virksomhedens stakeholder relationer Fokus på konkurrencefordelene ved renere produkter via øget produktkædesamarbejde og mere fokus på værdikæden Bæredygtighed /Global Compact som ansvar for økonomi, sociale forhold OG miljø. 13

14 Organisatoriske funktioner og miljøchefens roller Strategic Management Environment as a part of quality management Techno Staff Environment in STRATEGIC decision making Middle Management Environment as a part of corporate branding Support Staff Environment in DAILY decision making Production Environment as a part of securing the licence to operate Source: Based on Mintzberg 14

15 Brug for begge kompetencer: - miljøforbedringer og -dokumentation 15

16 Grønne Trafik Lys Diode teknologi kw (gamle: 6.500kw) Holdbarhed >10 år (gamle: 1år) Mindre affald og vedligehold Genanvendelige materialer = kg CO2 reduktion om året I et typisk lyskryds reduceres elforbruget svarende til en alm. husholdnings forbrug af el til lys og elektriske apparater (omkring kwh om året) 16

17 Udviklingen i Vestas vindmøller 17

18 Den danske vindmøllesucces Resultater Markant innovation: 500kw til 3Mw på 10 år Beskæftigelse: (fabrikanter og underleverandører) Omsætning: 24 milliarder kr. i 2005 (globalt 34 mia.) 20% af elektricitetsforbruget dækkes via vindmøller Baggrunden: Klare målsætninger i energipolitikken + hjemmemarked Up-scalering / learning by doing Andelsejede vindmøller / offentlig opbakning Prøvestation for vindmøller innovation by interactions Finansiel støtte (afregningspris, investeringssubsidier..) 18

19 19 Problemer Løsninger Aktører Incitamenter Miljø og økonomi Rensning Udledninger Filter (endof-pipe) Myndighederne Myndighedskrav Omkostninger Renere produktion Ressource forbrug Miljøoptimeret produktion Virksomhederne Reduktion af omkostninger Besparelser Miljøledelse Forudsætninger Løbende miljøforbedringer Ledelse og medarbejdere Interessent relationer Image Renere produkter Produktets miljøpåvirkninger Livscyklus forbedringer Produktkæde aktører Produktdifferentiering Konkurrence fordele

20 Produktorienteret miljøpolitik Renere produkt program Miljørådet: ca. 100 mio. kr. om året Tilskudsområder Produktpaneler og brancheindsatser Udvikling af renere produkter Metode og værktøjer Marked - mærkning, grønne indkøb, mv. Affald og genanvendelse Miljøkompetenceordning for SMV 20

21 Grøn erhvervspolitik Velfungerende markeder udbud og efterspørgsel Organisationsudvikling integration i strategier og dag-til-dag beslutninger Grønne innovationer rammebetingelser for F&U Teknologisk fremsyn 21

22 Karakteristik af EU s grønbog - IPP Afkoble økonomisk vækst og miljøpåvirkning Både miljøet og økonomien har fordele af offentlig regulering og miljøpolitik, Integration of miljøhensyn i industriens praksis Marked som drivkraft via miljømærkning, mv. Teknologisk innovation som hjørnesten Kombinere teknologi skub, markeds træk og bløde reguleringsformer til at fremme miljø innovationer Engagere interessenter i netværk, produktpaneler, etc 22

23 Integreret Produkt Politik - byggestene Supply side activities Economic life-cycle Shared responsibility Ecological product innovation Ecological life-cycle Extraction of resources Preproduction Economic life-cycle Information / communication Frieder Rubrik, 2002 Creation of markets Product idea Product development Manufacture Marketintroduction Market diffusion Market decline Prevention/ reduction of problematic substances Sustainable consumption Retailers Consumption Demand side activities Explanation: General building blocks Disposal Waste disposal Specific building blocks 23

24 Cleff/Rennings 1999 En Innovationsfremmende Miljøpolitik 24

25 Governance og IPP øget selv-regulering via internalisering af industriens miljøansvar i ledelsessystemer (ISO 14001), codes of conduct etc. brug af markedsbaserede instrumenter som grønne afgifter, miljømærke, tilskudsordninger, etc. skift fra command-and-control regulering hen mod en faciliterende rolle for offentlige myndigheder (og så.) stakeholder deltagelse af relevante aktører i formulering af nye politikker og uddelegering af ansvar for implementering af politik initiativer internationalisering af governance former, inclusiv normativ produkt regulering i EU regi 25

26 Konklusioner: 1) Afkoble økonomisk vækst og miljøpåvirkning - Fordoblet den økonomiske vækst med et stabilt energiforbrug de sidste 25år 2) Både miljø og økonomi har fordele af miljøpolitikken - produktregulering kan fremme eco-innovations 3) Integration of miljøhensyn i industriens daglige praksis - alle afdelinger i virksomheden og produktkædeaktører skal spille med 4) Marked som drivkraft via miljømærkning, grønne indkøb etc - forbrugererne og kunderne har en central rolle 5) Teknologisk innovation som en hjørnesten med kombination af markedstræk og teknologiskub (forskning og udvikling) 6) Engagere alle interessenter i partnerskaber, produktpaneler, etc 7) Øge befolkningens opmærksomhed og engagement - det nytter at gøre noget mange bække små. 8) Miljøpolitik fremmer bæredygtigt forbrug og produktion - politik er en fornyelig ressource 26

27 TAK for opmærksomheden 27

28 Bæredygtighed & usamtidighed Bæredygtighed Udvidet problem- og løsningsforståelse Fremskridt og læring ECO-efficiency og Tripple bottom line Plus sum Teknologisk innovation som omdrejningspunkt Usamtidighed Virksomhedernes indsats er på forskellige trin Praksis versus retorik Miljøforbedringer opsluges af vækst To skridt frem, og et. Nogle problemer løses, mens nye dukker op 28

29 To rationalitetsforståelser Teknisk rationel (pyramiden) Væsentligste miljøpåvirkninger Værktøjet = LCA = videnskabeligt funderet Dokumentation Sociale processer (værktøjskassen) Lave forbedringer skabe motivation Forskellige værktøjer afhængig af formålet Organisatorisk forankring alle afdelinger Samarbejde i produktkæden / stakeholders 29

30 Værktøjskassen 30

31 Prioritering af miljøindsats Vælg indsatsområder efter Væsentlige miljøproblemer Indflydelsesmuligheder Forbedringspotentialer 31

32 Tommelfinger regler - 6 RE Re-think Re-duce Re-cycle Re-use Re-pair Re-place gentænk produktet og dets funktioner nedsæt forbruget af energi og ressourcer vælg materialer som kan genanvendes design så produktet kan genbruges lav produktet nemt at reparere erstat miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige alternativer 32

33 7 - Optimering af bortskaffelsen Genanvendelse af produkt Bedre indsamling og sortering Genbrug af materialer Renere affaldsforbrænding 0 - Ny konceptudvikling Dematerialisering Fælles brug af produktet Integrering af funktioner Fra produkt til service UNEP: ECO-design, Udvælgelse af miljøvenlige materialer Mindre miljøfarlige materialer Fornybare materialer Materialer med lavt energiindhold Genanvendte materialer Genbrugelige materialer 6 - Optimering af levetid Driftsikker og holdbar Nem vedligeholdelse og reparation Produkt med modulstruktur Klassisk design Brugeren passer på produktet Mindre forbrug af materiale Reduktion af vægt Reduktion af (transport) volumen 5 - Reduktion af miljøpåvirkningen ved brugen Lavt energiforbrug Ren energi kilde Få nødvendige hjælpestoffer ifm. brugen Ingen brug af energi- /hjælpestoffer Produktets miljøprofil -spider-web / eco-compass / LiDs-wheel 4 - Effektivt distributionssystem Mindre / mere miljøvenligt emballage Effektiv transportform Effektiv logistik 3 - Optimering af produktionsteknologi Anvendelse af renere teknologi Færre produktionsprocesser Lavere energiforbrug Lav affaldsgenerering Få/rene hjælpestoffer i produktionen Ny miljøprofil - mål for produktudviklling Miljøprofil - eksisterende produkt 33

34 Politiske instrumenter og ny EU fokus Normative virkemidler - Miljøgodkendelser baseret Bedst tilgængelig teknologi (BAT) - Integrated Pollution Prevention Control (EU direktiv) - Differentieret tilsyn - Produktregulering (RoHS, WEEE, EuP) Økonomiske virkemidler - Udviklingsprogrammer for renere teknologi, miljøledelse og renere produkter - Grønne afgifter på ressourceforbrug og udledninger (tilbageføring) Informative virkemidler - Miljømærkning af produkter / miljøvaredeklarationer - Grønne regnskaber / miljøredegørelser Institutionelle virkemidler - Selvregulering (miljøledelse med tredjeparts certificering) - Involvering af interessenter (brancheorganisationer, græsrødder, etc) - Frivillige aftaler (PVC, opløsningsmidler, etc.) 34