artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

Transkript

1 SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus. Projektet er støttet af LIFE+2009 Programmet. Den europæiske grafiske branche har en vigtig rolle i industriens miljøbelastning fra hele produktets livscyklus, lige fra råvareproduktion til produktionsprocesser og distribution. Figura 1. Ciclo de Vida de un producto impreso 1 1 Sustainability, Energy & Environment PrintCity GmbH + Co. KG

2 Forbedringer af de europæiske små og mellemstore grafiske virksomheders miljøpræstationer er begrænset af: Mangel på brugsegnede værktøjer/miljøindikatorer til at beskrive de grafiske produkters miljøpåvirkninger gennem hele produktets livscyklus Mangel på information om miljømæssigt lovende teknologier, processer og produkter Mangel på ekspertise i virksomheden til at udvikle og implementere miljøpolitikker, som kan skabe en ny grøn profil og på den måde skabe nye miljøvenlige produkter. For at blive en miljøvenlig branche har de europæiske grafiske SME er brug for teknisk support, som kan hjælpe dem i deres livscyklus til at få en pålidelig miljøeffektiv løsning. Derfor er SUSTAINGRAPH projektets hovedformål at udvikle et e-værktøj til at gennemskue grafiske produkters miljøbelastninger gennem hele deres livscyklus og at hjælpe de europæiske grafiske SME er til at udvikle nye bæredygtige tjenesteydelser og produkter i henhold til Sustainable Consumption and Production and Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) principperne. SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som kan bruges omkostningsfrit af de europæiske grafiske SME er: Miljøindikator systemer Best Practice ved nye bæredygtige grafiske ydelser og produktudvikling On-line e-værktøj, baseret på the European Printing Eco-indicators System og på Best Practice ved nye bæredygtige grafiske ydelser og produktudvikling SUSTAINGRAPH er et LIFE+2009 projekt, som skal udføres af dette konsortium: AIDO, Technological Institute of Color, Optics and Imaging, Spain (Coordinator) Chamber of Commerce of Valencia, Spain Clean Technologies Centre Environment, Water, Town Planning and Housing Conselleria, Generalitat Valenciana, Spain Dienstencentrum B.V. (Ltd.), The Netherlands Graphic Association Denmark More information: aagg@aido.es 2

3 EMAS III MILJØINDIKATORER 3

4 Miljømæssigt engagementfår i stigende gradstørrestrategisk værdifor organisationer, idet de miljømæssigereglerfra forskelligeinstanser bliverstadigtstrengere. Organisationer, derbetragtermiljøengagement som et strategisk ogværdifuldt element,er førendeinstitutioner, somskiller sig udfra konkurrenterne, og hvis ledereanerkender vigtighedenaf at indarbejdemiljøhensyn ideres ledelsesom en del afderes fællesansvar. Denne visionafspejlesi indarbejdelsen afde mestavancerede redskaber, værktøjer og teknikker tilmiljøledelse: rene teknologier, værktøjer tilmiljøledelseog kommunikationosv. Detindebærerfrivilligeredskaber, somhar direkte indflydelse påforbedring afvirksomhedens imageog opfattelsen af firmaet og generelt set det uhåndgribelige omkring produkter og serviceydelser, som tilbydes til kunder eller brugere. Et miljøledelsessystem kræver en kontinuerlig proces med planlægning, implementering,, vurdering og forbedring af de procedurer og handlinger, som en organisation udfører ogsamtidig at sikre overholdelse af miljømålene. Som andre ledelsessystemerforsøger det at identificere den nuværende situation, at finde ud af hvilke aspekter,der kræver opmærksomhed, at kontrollere og efterprøve eventuelle afvigelser, der opstår, og at finde ud af, hvordan man kan rette dem. Den største fordel ved miljøledelsessystemet er, at det ikke kunintegrerer traditionelle områder indenfor produktion, økonomi og logistik, men også miljøet. Den 11. januar2010blev EF forordningnr.1221/2009af Europa-Parlamentet og Rådetaf 25. novembersat ikraft, omhandlende organisationers frivillige deltagelsei en fællesordning formiljøledelse ogmiljørevision (EMAS III). Samtidig ophævesden tidligere forordning(ef) nr.761/2001 (EMAS II) ogkommissionens beslutninger2001/681/ CEog2006/193/CE. EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er et frivilligt miljøledelsessystem, der gør det muligt for de deltagende organisationer at evaluere og forbedre deres miljøpræstationer og formidle relevante oplysninger til offentligheden og andre interesserede parter. På nuværende tidspunkt er det anerkendt af medlemsstaterne i den Europæiske Union som det mest troværdige og strengeste system, der i øjeblikket er til rådighed inden for miljøledelse. 4

5 Formålet med EMAS, der kan anvendes afalle offentlige eller private organisationer, er at fremme en løbende forbedring af miljøindsatsen i organisationer, hovedsageligtved implementering af et miljøledelsessystem, med periodisk og objektiv systematisk evaluering, gennem formidling af oplysninger til offentligheden og interesserede parter, og gennem uddannelse og aktiv inddragelse af medarbejdere. EMAS III-forordningen er en forbedringi forhold til sin forgænger EMAS II, idet den indarbejder miljøpræstationsindikatorer, som giver data om de reelle påvirkningersamt forbrugeti organisationen. (Når fortroligeemner forudses af den nationale lovgivning eller kommunallovgivningen for at beskytte legitime økonomiske interesser, og videregivelse kan have en negativ indvirkning på fortroligheden af organisationens kommercielle eller industrielle oplysninger, kan et referenceår blive oprettet efter, hvilke oplysninger om effekten / forbrug der skal medtages.) Tilstanden og udviklingenaf organisationensvigtigstemiljømæssigeaspekterkan bestemmesved at anvendeindikatorerne.ansvarlige parters passendebeslutningstagningkan ogsåfremme en løbendeforbedring og integrere disse beslutninger i andrerammer.endelig kan detlette kommunikationenaf disse resultater. De essentiellekarakteristika ved enmiljøindikatorsikrer, at deindhentede oplysningergiveret objektivt billedeaf situationenog begrænsersubjektivitet, der kan frembringeensidigebeslutninger. Disse indikatorerskal give ennøjagtig vurderingaf organisationensmiljøpræstationer og gøre det muligt at lave år-til-år-sammenligninger for at evaluere fremskridtene. De skalogså give mulighedfor vurderingpå entenlokalt, nationalt, eller regionalt plan, ligesom de skal kunne sammenlignes medlovmæssige krav. De bør helt klart være forståelige ogentydige. De data, der indgår i indikatorerne skal kunne spores gennem dokumenterede optegnelser, såsom fakturaer, følgesedler, registrering af sager, osv. Med hensyn til analytiske data skal organisationen sikre, at maskiner til inspektion, måling og test er korrekt kalibreret og verificeret, og at de interne eller eksterne laboratorier opbevarer de relevante optegnelser. EMASIII-reglerne opdelerindikatorernei totyper:nøgleindikatorer vedrørendeorgani- 5

6 sationensdirektemiljømæssigeaspekter, og andre eksisterende relevante miljøpræstationsindikatorer. Etuundgåeligt kraviemasiiier, at organisationernekommunikerer resultaterneaf beggeindikatorer i deresmiljørapport. Nøgleindikatorer kananvendes til alle typerorganisationerog fokusererpå præstationeri de centralemiljøområder inden for energieffektivitet, effektivitet i forbruget afmaterialer, vand, affald, biodiversitet og emissioner. Når en organisation bestemmer, at en eller flere nøgleindikatorer ikke er relevante for den direkte drift, er organisationen ikke forpligtet til at rapportere om disse nøgleindikatorer. Organisationen skal derfor indsende en begrundelse med henvisning til dens miljøanalyse. Kommunikationen af nøgleindikatorer består af tre figurer: Figur A refererer til den samlede årlige belastning / forbrug i den pågældende område; Figur B viser organisationens globale årlige produktion, og figur R er forholdet A / B. Hver organisation skal kommunikere tallene for hver indikator. Figur A, der angiverden samledeårlige belastning/forbrug iden pågældendeområde, skal angives således: a) Energieffektivitet: Samlet forbrug af direkte energi er det samlede årlige forbrug af energi, udtrykt i MWh eller GJ Samlet forbrug af vedvarende energi er procentdelen af organisationens samlede årlige forbrug af energi (el og varme) produceret fra vedvarende energikilder b) Effektivitet i forbruget af materialer: Årlige udgifter udtrykt i masse af de forskellige materialer, der anvendes (eksklusiv energi-produkter og vand) angivesi tons c) Vand: Det samlede årlige forbrug af vandangivesi m3 6

7 d) Affald: Samlet årlig affaldsproduktion, inddelt i type, angives i tons Samlet årlig farligt affaldangives i kg eller ton e) Biodiversitet: Gulvarealet angives i m2 bebygget overflade f) Emissioner: Den samlede årlige udledning af drivhusgasser, herunder CO2, CH4, N2O, HFC, PFC og SF6, angives i tons CO2-ækvivalenter De samlede årlige emissioner til luft, herunder emissioner af SO2, NO, og PM, angives i kg eller tons Det skal bemærkes, at udover indikatorernedefineret ovenfor, kan en organisationbruge andreindikatorer for at angive den samledeårlige belastning/forbrug idet pågældendeområde. I Figur B er en indikation af organisationens globale årlige produktion ens for alle områder, men er tilpasset til forskellige typer af organisationer, afhængigt af deres type af aktivitet. Det skal angives således: a) Fororganisationer, der har med produktion (industri) at gøre: Samlet årlig bruttoværditilvækst angivet i millionereuro(mio. EUR), ellerden årligefysiskeproduktion angivet itons.for småorganisationer:den samlede årligeomsætningellerantallet af ansatte. b) For organisationeri ikke-produktive områder (administration/serviceydelser) er størrelsen af organisationen angivet iantallet af ansatte. Igen, udover indikatorernedefineret ovenfor, kanen organisationogså anvendeandre indikatorertil at udtrykkesin årligeglobale produktion. Den anden gruppeaf indikatorer, andre relevante miljøpræstationsindikatorer, indsamleroplysninger ommere specifikkemiljøforhold ogskal også indberettesårligt.når 7

8 det er muligt, bør de regionalereferencedokumenterudarbejdet af Kommissionentagesi betragtning. For at hjælpe organisationerne til bedre at fokusere på de vigtigste miljøaspekter i en given sektor, og for at hjælpe de interesserede parter med at fortolke organisationens miljøpræstationer, skal Europa-Kommissionen udarbejde ovennævnte regionale referencedokumenter, som skal omfatte bedste praksis for miljøledelse og miljøpræstationsindikatorer for bestemte sektorer. Hvor det er relevant, medtages ligeledes sammenlignende parametre af ekspertise samt rating-systemer, som identificerer de forskellige niveauer af miljøindsatsen. Kommissionen vil tage hensyn til referencedokumenter og eksisterende miljømæssige indikatorer udviklet i overensstemmelse med samfundspolitikker eller miljøredskaber, eller internationale standarder. Kort sagt, når oplysninger om en organisations miljøresultater er baseret på indikatorer,er der større gennemsigtighed, og det giver større tillid for eksterne interessenter, såsom myndigheder, kunder og leverandører, forsikringsselskaber, borgere, forbrugergrupper, ikke-statslige organisationer, medier, osv. ogdet giveret bedre miljøbillede til den brede offentlighed. Endelig kræver EMAS-forordningenvalideringaf organisationenserklæring ogdensopdateringeraf en akkrediteretmiljøinspektørfor at skabe størretroværdighed ogobjektivitetover for offentligheden i forhold til oplysningerne om miljøpræstationerne, før det offentliggøres.dette i sig selvgivermiljøledelsessystemet troværdighed, da det er en uafhængigenhed, der levereren objektiv vurdering afoverholdelse afemas-kravene. Samtidigermiljøinspektørenakkrediteret afen autoriserettredjepart, hvilketispaniens tilfældeer detnationale akkrediteringsorgan(enac). I øjeblikket er dermere end7.900centreregistrereti EMASfordelt på 4.600organisationerinden for Den EuropæiskeUnion og Det EuropæiskeØkonomiske Samarbejdsområde.Spanien, somhardet næsthøjeste antalaf EMAS-registreringer efter Tyskland, og den næsthøjesteantalregistreringerprbefolkning efterøstrig, har i øjeblikket1.572 registreredecentre, fordelt på1.262organisationer ( EMAS/index_en.htm). Generaldirektoratet for Climate Change, gennem Center for renere teknologier, er det organ i regionen Valencia, som er ansvarlig for at udføre de opgaver og funktioner, 8

9 der henvises til i EMAS regulativerne, samt styring af de tilhørende rapporter. I Valencia-regionen tilhører omkring 30 % af 34 registrerede organisationer den offentlige forvaltning, herunder Det europæiske kontor for det indre markeds harmonisering, havnemyndigheden i Valencia, byrådene i Cullera, Gandia, Teulada og Benicarló, The Generel Hospital Consortium, det polytekniske universitet i Valencia, og the Valencia Harnessing of Energy from Waste S.A. (VAERSA). The Centre for Environmental Education of Valencia (CEACV) er en anerkendt offentlig administration, der fungerer som et referencecenter for Valencias befolkning i forhold til oplysning, uddannelse og miljøbevidsthed. Den fejrede sit 10 års jubilæum i år. CEACV var den første enhed igeneralitatvalenciana, der implementerede et miljøledelsessystem baseret på EMAS regulativer, og var også et af de første centre for miljøundervisning i Europa, der blev kendt for miljøkvalitet. Konklusionen er, atemasiiimedoffentliggørelsen afden nye forordningstår som detmest krævendemiljøledelsesværktøj. Deter blevet gjort meretilgængeligt ogmere attraktivt fororganisationertakket være de nyeforenklede værktøjerog procedurer.desuden kan detimplementeresog genkendesuden for Det EuropæiskeFællesskab. 9