Gentofte-Plan Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund

Transkript

1 Gentofte-Plan 2007 Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR GENTOFTE PLAN 2007 INDLEDNING... 4 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER... 8 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Indledning Kommunens økonomi Budgetforudsætninger Befolkningsprognose Planlægningsforudsætninger Kommunalreform Styring i Gentofte Kommune MÅL OG ØKONOMI Om mål og økonomi Forsyning Park og vej Miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand INVESTERINGSOVERSIGT BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN

3 4

4 INDLEDNING Gentofte-Plan 2007 Målområder Kommuneplanlægning Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængene grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der fi ndes 14 målområder. Budget Gentofte- Plan Servicestrategi Gentofte-Planen samler kommunens kommuneplanstrategi, budget og servicestrategi i et dokument. Forsyning Park og vej Miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplanstrategi. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet om Gentofte-Plan integrerer samordner arbejdet med Budget, Kommuneplanstrategi/Kommuneplan og Servicestrategi i en enstrenget proces. Herved opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Desuden er det væsentligt med fl eksibilitet i strategiarbejdet, ikke mindst i lyset af kommunalreformen og stigende krav om demokratisering, udbud etc. eller i forhold til borgerne og brugernes forventninger til kommunens service og til lovændringer. Gentofte-Plan 2007 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs 5

5 INDLEDNING Lovkrav Om servicestrategi Ifølge Lov om Servicestrategi skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af valgperiodens første år vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i opgaverne kan udvikles og desuden udpege særlige indsatsområder for den resterende del af valgperioden. Servicestrategien skal desuden indeholde en udbudspolitik og en plan for udbud samt en ramme for, hvordan kommunen håndterer den såkaldte udfordringsret. Servicestrategien skal være offentlig tilgængelig for kommunens borgere. I forbindelse med aftalen mellem kommunerne og regeringen om kommunernes økonomi for 2007 er der lagt op til en præcisering af kommunernes mål for eksternt samarbejde og desuden forventes udfordringsretten at udgå af lovgrundlaget. Om kommuneplanstrategi Kommuneplanstrategi og kommuneplan udarbejdes efter Planloven. Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Efter den offentlige høring udarbejder Kommunalbestyrelsen et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. Et forslag til kommuneplan forventes udarbejdet i 2007/2008 og endelig vedtaget i Om budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. Budgettet skal offentliggøres. af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned. Lovkrav Gentofte-Plan 2007 lever op til de lovkrav, der er for henholdsvis budget, servicestrategi og kommuneplanstrategi. Ifølge Planloven og Lov om Servicestrategi skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi. 6

6 INDLEDNING Læsevejledning GENTOFTE KOMMUNE Gentofte-Plan 2007 består af tre hæfter: hoveddokumentet Gentofte-Plan 2007 og to bilag Gentofte-Plan 2007 Økonomioversigt og Gentofte-Plan 2007 Eksternt samarbejde. Gentofte-Plan 2007 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. I afsnittet Tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelse af service og aktiviteter for målområdet sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget for det pågældende område. Formuleringen af strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styrings- og planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder et samlet overblik over kommunens økonomi, et overblik over Kommunalreformens konsekvenser, ligesom du kan læse om de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan I hæftet Gentofte-Plan 2007 Økonomioversigt er samlet en række økonomiske oversigter med specifi - kation af kommunens budget samt oversigter over takster. I hæftet Gentofte-Plan 2007 Eksternt samarbejde er Gentofte Kommunes Udbudspolitik og Handlingsplan for udbud ( ). 7

7 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. Perspektiv og baggrund for Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Gentofte Kommune er en effektiv og veldreven kommune med et højt serviceniveau. Gentofte Kommune lægger vægt på en professionel opgaveløsning og på at kunne tilbyde valgfrihed for den enkelte. Kommunalreformen giver anledning til både strukturelle ændringer og nye kommunale opgaver, bl.a. overtager kommunen en række opgaver indenfor det sociale område og på sundhedsområdet. Gentofte Kommunalbestyrelse har fokus på, at der fortsat sker en effektivisering af den måde, hvorpå opgaverne løses i kommunen både for så vidt angår de nuværende kommunale opgaver og de nye opgaver. Målet er at opnå den samme eller bedre service for færre penge. Det sker ved at ændre arbejdsgangenes organisering og ved at anvende ny teknologi til at understøtte omlægninger. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, og det har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. En stor udfordring i forbindelse med kommunalreformen er, at Gentofte Kommune sammen med de øvrige kommuner i regionen skal til at samarbejde på en helt ny måde. Det er ikke længere nok, at den enkelte kommune kun har fokus på egne anliggender. Den regionale synsvinkel på opgaveløsningen bliver bydende nødvendig i fremtiden. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. I aftalen om kommunernes økonomi for 2007 mellem Regeringen og KL er øget eksternt samarbejde desuden et af fokusområderne. 8

8 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, skov, strand og vand samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Kommunens erhvervsstruktur er overordnet præget af mange mindre virksomheder og en række store arbejdspladser, og netop den centrale beliggenhed har stor betydning herfor, særligt i det udbyggede Tuborg-område, hvor fl ere store virksomheder har opført deres domiciler. En yderligere ramme for Kommunalbestyrelsens indsatsområder er salget af aktierne i NESA i Kommunalbestyrelsen har et stort ansvar for at sikre, at kommunen disponerer NESA-pengene på en god og fornuftig måde. Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Kommunalbestyrelsen har i Gentofte-Plan 2007 prioriteret 8 tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. Kommunalreformen Sundhedsområdet Handicapområdet Trafi kområdet Borger- og brugerinddragelse Eksternt samarbejde Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjening Nesa-strategien. Indsatsområderne er dels nye indsatsområder og dels fortsættelse af igangværende tiltag, som alle er med til at understøtte kommunens vision og mål. 9

9 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Kommunalreformen Gentofte Kommune står i forbindelse med kommunalreformen over for store og spændende udfordringer i og med, at Gentofte Kommune overtager både opgaver og institutioner, som vi ikke i dag har et detaljeret kendskab til. Det er vigtigt for Kommunalbestyrelsen, at Gentofte Kommune lever op til pejlemærker om: sikker drift fra dag1 for de opgaver, som kommunen overtager fra amtet øget samarbejde mellem kommunerne nytænkning, synergi og samtænkning mellem de nye specialiserede fagligheder og kommunens nuværende opgaver. Kommunalbestyrelsen og administrationen vil i de næste år bruge ressourcer på at sikre implementeringen af kommunalreformen. Det betyder, at der løbende drøftes og træffes poliske beslutninger, f.eks. i forhold til serviceniveau. Overtagelsen af de nye opgaver vil kræve nytænkning, synergi- og samtænkning mellem de nye specialiserede fagligheder og kommunens nuværende opgaver. Der er ligeledes behov for øget samarbejde med andre offentlige myndigheder om opgaveløsningen, som også er en del af Kommunalbestyrelsens indsatsområde om eksternt samarbejde. Sundhedsområdet Som strategisk ramme omkring opgaver og indsatser på sundhedsområdet har Kommunalbestyrelsen besluttet at udarbejde en sundhedspolitik for Gentofte Kommune. Sundhedspolitikken vil på sigt udgøre grundlaget for kommunens varetagelse af opgaverne på sundhedsområdet. Som følge af kommunalreformen får kommunen nye opgaver og en ny position, som aktiv part, i det samlede sundhedsvæsen. Opgaverne omfatter bl.a. myndighedsansvar og forsyningsforpligtelse vedrørende genoptræning efter sygehusbehandling med frit-valg for borgeren, borger- og patientrettet forebyggelse, fl ere hjælpemiddeltyper, alkohol og stofmisbrugsbehandling, specialtandpleje samt medfi nansiering af sygehusindlæggelser og ambulante behandlinger. Senest 1. april 2007 skal der indgås en bilateral sundhedsaftale mellem Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen. Sundhedsaftalen skal beskrive arbejdsdelingen og koordinering af indsatsen - herunder sikre kommunikation mellem aktørerne samt til patienten/borgeren, planlægning og styring af kapaciteten, udvikling og kvalitetssikring af den tværgående indsats samt opfølgning på aftalerne. 10

10 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Gentofte Kommune har i foråret 2006 fået udarbejdet en sundhedsprofi l for kommunens borgere, som kan danne baggrund for beslutninger om, hvor der bør sættes ind, særligt med den borger og patientrettede forebyggelse. Kommunalbestyrelsen beslutter i efteråret 2006 en plan for arbejdet med at udforme sundhedspolitikken. Planen rummer bud på sundhedspolitikken, procesforløbet med fastlæggelse af de bærende sundhedspolitiske værdier, politisk og administrativ organisering af arbejdet, inddragelse af interessenter og forankring i de kommende års Gentofte Plan. Handicap-området For at styrke den sammenhængende indsats på handicapområdet har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes en samlet handicappolitik for Gentofte Kommune. En handicappolitik er i denne sammenhæng tænkt som et redskab til det videre arbejde på handicapområdet og som et udgangspunkt for dialog og samarbejde. Handicapområdet er et af de områder, hvor der sker fl ere ændringer i disse år. Kommunalreformen er i den sammenhæng en væsentlig del af årsagen, idet drift af specialiserede tilbud til fysisk handicappede, udviklingshæmmede og sindslidende skal varetages af Gentofte Kommune sammen med nye opgaver inden for bl.a. visitation og specialrådgivning. Der er lagt vægt på, at handicappolitikken kommer til at sætte fokus på alle aspekter af området fra børn til ældre - og, at centrale emner som bolig, fritid, beskæftigelse, mobilitet og samfundsdeltagelse indgår. Handicappolitikken er afsættet for formulering af visioner og målsætninger og for prioritering af kommende aktiviteter på området. Handicappolitikken vil endvidere være en samlet politik på tværs af kommunens opgaveområder. Som led i udarbejdelsen af handicappolitikken vil der blive afholdt en række temamøder med brugere, pårørende, handicaporganisationer, kommunens ledere og medarbejdere herunder repræsentanter fra kommunens dag og døgntilbud. 11

11 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Trafikområdet Forudsætningerne inden for trafi kområdet har udviklet sig de seneste år, og der er kommet nye fokusområder ind i billedet. Trafi kdataene skal opdateres og den eksisterende Trafi k- og Miljøplans handlingsplan med konkrete projekter bør revideres. På den baggrund vil Kommunalbestyrelsen formulere en trafi kpolitik med vision, strategi, konkrete tiltag og aktiviteter, som vil danne kommunens trafi ksikkerhedsmæssige profi l. Det overordnede mål er, at trafi ksikkerheden skal øges. Kommunalbestyrelsen vil have fokus på at målrette midler til tiltag, som bl.a. tilgodeser de bløde trafi kanter, og som giver sikre skoleveje. Trafi kpolitikken vil sætte fokus på udvalgte emner som f.eks. hastighed og trafi kafvikling, gaderum og parkering, trafi ksikkerhed og adfærd for særlige målgrupper. Som en del af arbejdet med trafi kområdet gennemføres en proces, hvor trafi kpolitikken udarbejdes i dialog med borgere og andre involverede parter, herunder interesseorganisationer. Efter at trafi kpolitikken er politisk behandlet og vedtaget, vil der ske udmøntning af de konkrete handlingsplaner. Som en del af kommunalreformen får Kommunalbestyrelsen nye opgaver på trafi kområdet. Derfor skal Kommunalbestyrelsen formulere de lokalpolitiske interesser og tiltag i forhold til at sikre den offentlige transport i Gentofte i forbindelse med nedlæggelsen af HUR og etablering af Trafi k- selskab Sjælland. Borger- og brugerinddragelse Gentofte Kommunalbestyrelse har i fl ere sammenhænge formuleret og arbejdet med, at kommunalbestyrelsen udvikler og styrker samspillet og dialogen med borgere og brugere. Det har f.eks. været tilfældet i forbindelse med disponeringen af Nesa-pengene og i forbindelse med udbygning af skolerne. Med borger- og brugerinddragelse som indsatsområde i Gentofte- Plan2007 vil Kommunalbestyrelsen fortsat have fokus på dialogen og inddragelsen af borgere og brugere i kommunens opgaveløsning. Udover inddragelse i forhold til den enkelte borger skal der sættes fokus på muligheder for at inddrage netværk. Det gælder både, når der udarbejdes nye politikker som f.eks. de tre politikområder, der er en del af Kommunalbestyrelsens indsatsområder og i mere konkrete handlinger og tiltag i den daglige opgaveløsning, hvor f.eks. eksempelvis besøgsvenner til ældre, demensgrupper o.l. kan inddrages. 12

12 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Kommunalbestyrelsen vil med inddragelsen af borgerne styrke lokaldemokratiet. Inddragelsen er med til at sikre, at forskellige vinkler og perspektiver indgår i beslutningsprocessen og i den konkrete udmøntning med henblik på at sikre de bedste og mest hensigtsmæssige løsninger for kommunen som helhed og for den enkelte borger. Kommunalbestyrelsen arbejder derudover med udvikling af den politiske organisering, som bl.a. kan være med til at øge dialogen mellem kommunalbestyrelsen og borgere og brugere. Eksternt samarbejde med andre offentlige organisationer og med private virksomheder Det er et mål for Gentofte Kommunalbestyrelse, at der løbende sker effektivisering i den kommunale opgaveløsning. Et af midlerne hertil er anvendelse og udvikling af det eksterne samarbejde. Det er Gentofte Kommunalbestyrelses ønske, at Gentofte Kommune samarbejder med private leverandører om at udvikle opgaveløsningen for både drifts- og anlægsopgaver. Gentofte Kommunes udbudspolitik indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede holdninger til brug af udbud og i hvilket omfang udbud anvendes. Desuden indeholder udbudspolitikken principper for, hvordan udbud gribes an i kommunen. (se Gentofte Kommunes udbudspolitik). Som en del af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2007 indgår fokus på eksternt samarbejde, og privatleverandørindikatoren (PLI) anvendes som en fælles målestok for graden af konkurrenceudsættelse. Regeringen og KL er enige om at øge andelen (PLI) til 25 % af opgaverne i Gentofte Kommunes PLI ligger for 2005 på 23, og det er Kommunalbestyrelsens hensigt, at Gentofte Kommunes PLI i 2010 ligger på minimum 25. Konkurrenceudsætttelse via udbud kan føre til forskellige typer af samarbejde mellem Gentofte Kommune og den private samarbejdspartner. Gentofte Kommune arbejder aktivt med at sikre at nye samarbejdsformer med private aktører, herunder at partnering og offentlig- private partnerskaber, anvendes på en hensigtsmæssig måde. Offentlige samarbejder anvendes allerede. Med kommunalreformen får Gentofte Kommune en række opgaver, hvis karakter indbyder til løsning i samarbejde med andre offentlige myndigheder, det kan f.eks. være specialundervisning, sundheds- og trafikområdet. Gentofte Kommune vil derfor udbygge og styrke samarbejdet med andre kommuner i årene fremover. 13

13 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjening Kommunalreformen har givet kommunerne en central rolle som borgernes indgang til den offentlige sektor. Den politiske og administrative organisering og styring af borgerbetjeningen i kommunerne bliver en af de vigtigste opgaver. Gentofte Kommune skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, og det skal bl.a. foregå ved fortsat fokus på digitalisering af borgerbetjeningen. Digitalt understøttet borgerservice Der fokuseres på 3 indsatsområder indenfor den del af den digitale strategi , der omhandler den digitalt understøttede borgerservice: 1. Offensiv prioritering og udvikling af digitale kanaler og løsninger, der sikrer borgerne reel nytteværdi. Borgernes berettigede forventninger til selvbetjeningsløsninger er at kunne blive serviceret digitalt fra start til slut af en given proces. Der skal i den kommende periode sættes fokus på at skabe reelle selvbetjeningsløsninger, der giver borgerne reel nytteværdi, og som tilbyder mere og andet end de nuværende blanketløsninger. 2. Etablering af Borgerens digitale rum. Borgerens digitale rum skal være et tilbud til den enkelte borger i kommunen om at kunne få et samlet overblik over al relevant information og kommunikation til og fra kommunen. Hver enkelt borger i Gentofte Kommune skal i et sikkert, digitalt rum kunne samle informationer indenfor egne interesseområder og kunne følge udviklingen i alle sine mellemværender med kommunen. Endeligt skal Borgerens digitale rum være en indgang til hele det offentlige rum, og den enkelte borger skal i denne forbindelse kunne nøjes med at modtage og afgive alle oplysninger til det offentlige ét enkelt sted. 3. Inddragelse af borgere, brugere og samarbejdsparter både som individer og som netværk understøttet af digitale værktøjer. Bedre borgerservice forudsætter, at vi inddrager borgere, brugere og samarbejdsparter i designet og løsningen af opgavevaretagelsen, jf. Kommunalbestyrelsens indsatsområde om borger og brugerinddragelse. Digital understøttelse af brugerinddragelse udvider, forenkler og forbedrer kommunens kommunikationskanaler, og den digitale understøttelse kan være både elektronisk dialog med den enkelte borger, oprettelse af fælles elektroniske arbejdsrum og nye andre elektroniske kommunikationsformer. 14

14 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Nesa-strategien Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA består af 12 fokusområder. Fokusområderne indeholder en lang række tiltag til forbedringer af den kommunale service og investeringer i fremtiden, som vil give kommunen tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur og som er grundlaget for en fremtidig effektiv drift af høj kvalitet og lav skat. Fokusområderne er vist i faktaboksen. Salget af aktierne i NESA i 2004 indbragte Gentofte Kommune ca. 3,5 mia. kr. efter afgiften til staten er betalt. Kommunalbestyrelsen har derfor et stort ansvar for at sikre, at kommunen disponerer NESA-pengene på en god og fornuftig måde i fortsat dialog med brugere og borgere. Fokusområderne blev valgt efter indgående drøftelser i 2004 i Kommunalbestyrelsen om en langsigtet og ansvarlig strategi for, hvordan NESA-pengene skal anvendes. Drøftelserne i Kommunalbestyrelsen blev i 2005 fulgt op af en række borgerdialogmøder om oplægget til strategi for anvendelse af NESA-midlerne. Fokusområder Idræts- og fritidsfaciliteter Gader, veje og fortove m.m. Kommunens bygninger Byens rum Kloakker og vand Skoler m.v. Ældre Bedre tilværelse for svage grupper i samfundet Børn og Unge Kultur Digitale Samfund Nedsættelse af skatten Strategien for anvendelsen bygger på følgende principper: Anvendelsen skal være til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere Anvendelsen skal bruges på aktiviteter, som er med til at sikre en effektiv drevet kommune med højt serviceniveau også i fremtiden, og som ikke resulterer i væsentlige stigninger i de årlige driftsudgifter Gentofte Kommune optager ikke lån til fi nansiering af store anlægsaktiviteter konkret betyder det, at en del af NESA-pengene er anvendt på ekstraordinær indfrielse af lån, og at der som udgangspunkt ikke optages lån Der skal være en restkapital på 300 mio. kr. i

15 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Indledning Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af tværgående politikker og strategier, som tidligere er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Afsnittet skal give overblik gennem et kort resumé af politikkerne. De tværgående politikker og strategier er rammesættende for målformuleringen i afsnittene om Mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er ikke medtaget. Idræts- og Bevægelsespolitik Idræts- og Bevægelsespolitikkens overordnede vision er at: styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som fi ndes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter i Gentofte Kommune. udmærke Gentofte Kommune ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. give borgerne, uanset alder, mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Idræts- og Bevægelsespolitikken blev, efter en proces med bl.a. dialog og høringsfase, vedtaget af Kommunalbestyrelsen i januar Idræts- og Bevægelsespolitikkens fundament består af 4 søjler, som hver er bestemt målgruppe for politikken. Under de enkelte søjler igangsættes forskellige aktiviteter og projekter løbende. Eliteidræt Eliteidræt er defi neret som ikkekommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 300 aktive, hvor ca. 100 er under 18 år. Målsætninger Faciliteter til foreningsbaseret eliteidræt skal forbedres i dialog med de aktive udøvere, idrætsorganisationer og nabokommuner. Gentofte Kommune vil indgå i et samarbejde om at udvikle rammerne at eliteklubber og udøvere, så de mindst kan fastholde deres nuværende nationale niveau (2005). Talentudvikling for eliteudøvere under 18 år i kommunen skal styrkes. Foreningsidræt Foreningsidræt er defi neret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 70 foreninger og aktive, heraf ca under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene. Målsætninger Forøge og forbedre faciliteter for foreningsidræt i kommunen. Styrke rådgivning om og udvikling af aktiviteter og partnerskaber mellem kommunale institutioner og foreninger. Forbedre vilkårene for foreningernes administrative opgaver. Styrke information og vejledning særligt til børn og seniorer (+ 60 år) om eksisterende og nye idrætstilbud i foreninger. Iværksætte en kvalitetsudvikling, som kan medvirke til udbredelse af sundere mad- og drikketilbud til børn og unge i idrætsforeningerne. Formidle og vejlede foreningerne om nye aktiviteter og projekter, der udbydes af idrætsorganisationer og ministerier. 16

16 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defi neret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger, og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fi tnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Målsætninger Sikre mere motion og bevægelse for børn og unge i daginstitutioner, GFO er, fritidscentre og dagcentre. Udarbejde en strategi for og information om BevægelsesKlare Områder (BKO) i kommunen. Kortlægge og udbygge eksisterende udendørs arealer, hvor der er selvorganiseret motion. Styrke information om motionstilbud i kommunen i samarbejde med oplysningsforbund. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defi neret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. Målsætninger Styrke viden om småbørns (0-3 år) motoriske forudsætninger for et fysisk aktivt børneliv. Fremme forebyggende projekters adgang til idrætsfaciliteter. Fortsætte udvikling af senior/ ældreidræt i samarbejde med eksisterende udbydere. Styrke partnerskaber mellem motionstilbud og idrætsprojekter, foreningsidræt og folkeoplysning i de enkelte bydele. Overalt i kommunen kan foreninger, borgere, institutioner og skoler fortsat benytte sig af muligheden for at komme med idéer og forslag Yderligere oplysninger Idræts- og Bevægelsespolitikken er i udmøntet i 16 projekter/ akitivteter inden for de 4 målområder samt en generel styrket rådgivningsindsats ved oprettelse af en ny stilling som idrætskonsulent. Der er i 2006 afsat kr. til de iværksatte projekter/akitivteter, samt et udviklingspulje på kr. som foreninger, oplysnings-forbund og andre værksætter af nye tilbud. og dermed være med til at forme Idræts- og bevægelsespolitikken. 17

17 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken skal: skabe en vedvarende dialog om værdier og idéer til det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag blive til i en proces hvor alle involverede får mulighed for at bidrage med idéer, værdier og holdninger Børne- og Ungepolitikken blev, efter en proces med bl.a. dialog og høringsfase, vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. juni Børne- og Ungepolitikkens fundament består af 5 værdier, som er fælles pejlemærker for arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Under de enkelte værdier igangsættes forskellige aktiviteter og projekter løbende. Ansvar og medbestemmelse Børn og unge er hovedpersoner i deres egen dagligdag. Børn og unge skal inddrages, og de har ret til medindfl ydelse og medansvar. Dette kommer bl.a. til udtryk via det nyetablerede ungeråd,når børn i daginstitutioner tages med på råd ved etablering af nye legepladser samt ved at inddrage unge i arbejdet med at målrette fritidscentres og bibliotekers tilbud til unge. Alsidig udvikling Børn og unge skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig såvel intellektuelt, kulturelt som kropsligt. De mangeartede tilbud, f.eks. Børnekulturpuljen, der støtter børns møde med kunst og kultur, skal medvirke til at stimulere og udvikle børn og unges mange intelligenser og potentialer. Synlige og tydelige voksne Børns og unges opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Tydelige voksne betyder en anerkendelse af, at også konfl ikter og modsætninger giver udvikling. Hvert år afholdes 12 sommerfredage, hvor 6 pædagoger i tæt samarbejde med politiet laver opsøgende arbejde på strande, i parker og i gader, bl.a. for at afværge konfl ikter. Mangfoldighed Børn og unge udfordres i deres dagligdag, både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke. Børn og unge skal opnå forståelse for menneskers forskellige levevilkår, både herhjemme og i andre dele af verden. Sunde børn og unge Børn og unge skal tilbydes sund daglig kost samt inspirerende og udfordrende fysiske rammer. Med projekt Mad & Bevægelse er der åbnet for en kontinuerlig dialog om børns mad og fysiske aktivitet. For at gøre den fysiske udfoldelse for børn og unge lettere tilgængelig, opstilles forskellige mobile legeredskaber rundt omkring i kommunen. Overalt i kommunen kan børn, unge, institutioner, skoler og foreninger fortsat benytte sig af muligheden for at komme med idéer og forslag og dermed være med til at forme Børne- og Ungepolitikken. Børne- og Ungepolitikken bliver nu udmøntet på skoler, i institutioner og i foreninger, hvilket bl.a. sker ved indarbejdelse af de 5 værdier i institutionernes virksomhedsplaner. I 2007 evalueres Børne- og Ungepolitikken for at sikre, at de 5 værdier fungerer efter hensigten, herunder hvorvidt de er blevet det tiltænkte arbejdsredskab i hverdagen, og om projekter og aktiviteter modsvarer de ønsker og krav der kommer fra borgere, institutioner, skoler og foreninger. Yderligere oplysninger Børne- og Ungepolitikkens hjemmeside indeholder seneste nyt om aktiviteter og projekter. 18

18 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Arkitekturpolitik Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Bolig-, erhvervs- og centerområder skal udgøre et bymiljø af høj kvalitet hvad angår arkitektonisk indpasning og funktion. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. Arkitektur skal formidles og debateres, til inspiration for både borgere og politikere, målet er at fremme interessen for at prioritere værdiskabende arkitektonisk kvalitet. Kommunen som planmyndighed Det er et mål med præcise men samtidig fl eksible rammer at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinier for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Kommunen som bygningsmyndighed Det er et mål at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Gennem rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirkes til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre Det er et mål at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalifi - cerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet Kommunen som støttegiver I forbindelse med bl.a. byfornyelse er det et mål at vurdere bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Yderligere oplysninger Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside www. gentofte.dk Atlas over bygninger og bymiljøer med en oversigt over bevaringsværdierne i kommunen kan læses på kommunens hjemmeside www. gentofte.dk 19

19 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Strategi for lokal Agenda 21 Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen offentliggøre en redegørelse for sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse vedtog den 23. februar 2004 Udvikling og miljø i Gentofte - en strategi for lokal agenda 21. Målet med strategien er at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen, dvs. en udvikling, der opfylder nutidens behov uden at ødelægge mulighederne for at opfylde de samme behov for vore efterkommere. Strategien har en tidshorisont på fi re år. Strategien sætter fokus på fi re indsatsområder, hvis mål skal udmøntes i konkrete handlinger. De fi re indsatsområder er: Miljøbelastning og ressourceforbrug Vi skal tage vare på naturen og vores omgivelser. Der skal fortsat ske en begrænsning af miljøbelastningen og ressourceforbruget. Kvalitet i miljøtilsynsarbejdet skal fortsat højnes, og miljøbevidstheden blandt børn og unge skal øges. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse Grøn Bygherrevejledning skal fortsat efterleves. Helhedsorienteret byplanlægning skal fremmes og opmærksomheden på tilgængeligheden for alle trafi kanter skal øges. Energi- og ressourcebesparende tiltag vil blive indpasset i byfornyelsesprojekter. Naturværdier Der skal værnes om eksisterende naturværdier, og såvel biologisk mangfoldighed som rekreative værdier skal videreudvikles. Driften af de grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til naturen, og jord og grundvand skal beskyttes mod forurening. Gentofte Kommunes plan fra 2002 om udfasning af pesticider skal fortsat efterleves. Inddragelse af borgere og erhvervsliv Kendskabet til Agenda 21-arbejdet blandt borgere og erhvervsliv skal øges, og disse skal inddrages aktivt i indsatsen for en bæredygtig udvikling. Strategien kan ses i sin fulde ordlyd på Gentofte Kommunes hjemmeside ( hvor der også fi ndes information om konkrete agenda 21-projekter. Strategien kan desuden fås i Kommuneservice på Rådhuset. Revision af strategien Den lokale Agenda 21-strategi vil blive revideret i starten af Yderligere oplysninger Strategi for lokal Agenda 21 kan læses på kommunens hjemmeside 20

20 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Digital strategi Digital Strategi angiver udviklingsretning, rammer og principper for digitalt understøttede indsatsområder i Gentofte Kommune i årene og sætter rammerne for: organisationens og de politiske beslutningstageres anvendelse og udvikling af digitale værktøjer i opgaveløsningen, og kommunens digitale samspil med kommunens borgere og samarbejdsparter. Gentofte Kommune vil med sin digitale strategi udnytte de digitale muligheder til at sikre en optimal og effektiv service og en aktiv inddragelse af borgere og brugere. Mål for den digitale strategi Gentofte Kommunes digitale strategi har derfor følgende mål: at bruge IT til at skabe integrerede og effektive ydelser og processer med udgangspunkt i borgernes og brugernes behov at bruge de digitale muligheder til at gøre kommunen til borgerens foretrukne indgang til den offentlige service at anvende de digitale interaktive muligheder til at styrke samarbejdet og dialogen med borgere, brugere og samarbejdspartnere at anvende IT til at udvikle, effektivisere og smidiggøre vores opgaveløsning og beslutningsprocesser at anvende IT til videndeling, kvalitetssikring og Best Practice Metoder til at nå målene For at opfylde disse mål vil forvaltningen: a. b. c. d. e. Fokusere på systematisk og løbende at nyttiggøre og forbedre de digitale muligheder Arbejde systematisk med at smidiggøre IT- og informationsarkitektur med fokus på integration og genanvendelse af data Indgå i og påvirke fællesoffentlige digitale samarbejder Anvende digitale dialog- og evalueringsprocesser Fokusere på bred forankring og ejerskab til de digitale initiativer i kommunen Strategiens løbende udvikling Gentofte Kommunes digitale indsatsområder skifter over tid i takt med politiske udviklingsønsker og udviklingstendenser i samfundet generelt. Derfor er det nødvendigt på én gang at have et langsigtet fokus, som vision, mål og midler angiver, og samtidig kunne være fl eksibel i forhold til de konkrete initiativer, der igangsættes. Den digitale strategi konkretiseres derfor af en række projekter, der iværksættes inden for de kommende år med udgangspunkt i ovenstående rammer. Administrationen udarbejder konkrete projektbeskrivelser for alle projekter, der igangsættes under den digitale strategi. Handlingsplan for fase 1 I fase 1 af den digitale strategi det vil sige de første 2 3 år af strategiens løbetid, sættes der primært fokus på følgende grupper af projekter: Kommunalreform projekter IT-infrastrukturprojekter Borgerrettede projekter Projekter forbundet med ledelsesinformation Nyttiggørelsesprojekter Grupperne imellem er prioriteret således, at udefrakommende forhold, som kommunen skal understøtte digitalt, prioriteres først. Til denne kategori hører kommunalreformprojekter og i nogen grad IT-infrastrukturprojekter. Herefter prioriteres borgerrettede projekter og endeligt prioriteres de mere indadrettede projekter, nemlig projekter forbundet med ledelsesinformation og nyttiggørelsesprojekter. 21

21 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Integrationspolitik Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Integrationen skal tilrettelægges, så nye fl ygtninge og indvandrere kan føle sig velkomne i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye fl ygtninge/indvandrere skal modtages, således at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte fl ygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund Boliger til flygtninge/ indvandrere Flygtninge og indvandrere skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6 år Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge og indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle fl ygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre fl ygtninge og indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde. Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor fl ygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Yderligere oplysninger Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes hjemmeside aspx 22

22 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Udbudspolitik Hensigten med Gentofte Kommunes udbudspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over Kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen. Udbudspolitikken er en generelt gældende politik, der ikke kun knytter sig til kravet i lov om servicestrategi og udfordringsret. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud (og som følge heraf udlicitering) anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen mhb. på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen. Kriterier for udbud Politikken indebærer, at der gennemføres udbud, når: En opgave vil kunne udføres af eksterne leverandører, og der er et marked som sikrer reel konkurrence om kontrakten, Der skal fi nde egnede leverandører til opgaver, kommunen ikke selv kan udføre Opgaven allerede udføres af eksterne leverandører, men ønskes konkurrenceudsat Kommunen udfordres af en privat leverandør med påstand om, at leverandøren kan udføre opgaven bedre og billigere end kommunen kan. Opgaven efter sin natur er udbudsegnet hvilket bl.a. betyder, at der ikke sker udbud af myndighedsudøvelse. Tilrettelæggelse af kommunens udbudsforretninger Med henblik på at tilsikre kvaliteten i kommunens udbudsforretninger og aftaleportefølje vedtager udbudspolitikken desuden procedurer for gennemførelsen af udbuddets forskellige faser - lige fra afdækning behovet på et konkret område til løbende kontraktopfølgning. Personalets inddragelse Udbudspolitikken fastslår desuden, at det forud for enhver udlicitering skal afklares, hvilken betydning udliciteringen får for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver udliciteres. I disse situationer skal Kommunen i samarbejde med de berørte medarbejdere vurdere, hvorvidt der er grundlag for en overdragelse af medarbejderne til den private leverandør, eller om de i givet fald skal omplaceres i kommunen. Yderligere oplysninger Udbudspolitikken kan læses på kommunens hjemmeside 23

23 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Grøn struktur Gentofte Kommune ønsker, at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunens parker, grønne områder og veje har. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommunes overordnede rammer for de grønne områder er beskrevet i Kommuneplan Heri er det beskrevet, at en af Gentofte Kommunes kvaliteter er de mange naturområder, kyststrækningen, parker og haveanlæg samt vejbeplantning og mange dejlige villahaver. For at bevare denne kvalitet er det nødvendigt løbende at værne om de grønne områder, og samtidig sikre en udvikling af dem. Derfor udarbejdes bl.a. udviklingsog plejeplaner for de grønne områder, som løbende bliver renoveret. Både de havekunstneriske og de rekreative værdier videreudvikles samtidigt med, at den biologiske mangfoldighed understøttes. Kommunens vejbeplantninger udgør en væsentlig del af opfattelsen af Gentofte Kommune som grøn. Stier og veje forbinder de grønne områder, og derfor er grønne stier og vejbilleder af afgørende betydning for oplevelsen af frodighed og grøn sammenhæng i kommunen. Såvel etablering som vedligeholdelse af vejbeplantninger er en arbejdsopgave, som bør tilrettelægges efter langsigtede mål, og derfor er en strategi for kommunens grønne veje vigtig. Det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en Grøn Strukturplan der kan udvikle og fastlægge en strategi for de grønne områder og vejbeplantninger. Planen skal sikre friluftslivet og naturkontakten for borgerne og samtidig danne ramme for etablering af fl ere grønne sti- og vejstrækninger. Mål Gentofte Kommune ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan, for derved at tydeliggøre kommunens rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge i mellem byrum og grønne områder. Planen skal beskrive rammerne for den overordnede grønne planlægning og samtidig pege på potentielle udviklingsmuligheder. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. 24

24 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Indledning Dette afsnit beskriver en række fælles forudsætninger og rammer. Forudsætningerne og rammerne er udgangspunktet for formuleringen af fremadrettede strategier, mål og budget for Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og fi nansieringsmæssige forudsætninger. Gentofte - Plan Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune, pris- og lønforudsætninger, planlægningen i hovedstadsområdet samt beskrivelser af arealanvendelse og boligstruktur mv. Et overblik over Kommunalreformens konsekvenser for Gentofte Kommune er vist i det følgende afsnit. Indhold i Generelle forudsætninger og rammer Kommunens økonomi Budgetforudsætninger Planlægningsforudsætninger Befolkningsprognose Kommunalreform Styring i Gentofte Kommune De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Endelig er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet til allersidst. 25

25 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Kommunens økonomi Budget 2007 bygger på enighed om Budgettet for 2007 respekterer den seviceudgiftsramme, som er et grundlæggende element i aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunerne økonomi for 2007 Budget 2007 understøtter de otte tværgående indsatsområder, som Kommunalbestyrelsen har valgt at prioritere i sit styrings- og planlægningværktøj - Gentofte-Plan 2007 Med henblik på at sikre en fortsat effektivisering i opgaveløsningen på de enkelte opgaveområder, således at der kan opnås den samme service for færre penge, skal der arbejdes videre med at indrette organisationen effektivt og fl eksibelt og efter logiske og hensigtsmæssige opgavefællesskaber. Serviceområderne skal være parat til at håndtere omverdenens krav og berettigede forventninger, men skal også være i stand til at påvirke udviklingen Kommunens budget for 2007 er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse. Budgettet for 2007 overholder den ramme for kommunens serviceudgifter, som indgår i kommuneaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Budget 2007 bygger endvidere på en enighed om en række andre forhold om bl.a. effektivisering og understøttelse af de otte tværgående indsatsområder, jf. kapitlet om Vision og tværgående indsatsområder. Kommunalreformen medfører, at budget 2007 er væsentligt ændret på en række områder. Med kommunalreformen overtager kommunerne en væsentlig del af de opgaver, der hidtil har været varetaget af amtet. Som en logisk følge heraf overtager kommunen en del af de amtslige skatter. I tilknytning til kommunalreformen er det kommunale udligningssystem der udligner forskelle i skattegrundlag og udgiftsbehov mellem kommunerne også ændret, med betydelige økonomiske konsekvenser for Gentofte Kommune. Endvidere har aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2007 sat stramme bindinger på kommunens økonomi. Aftalen indebærer skattestop, og en snæver vækstramme for kommunernes serviceudgifter. Samtidig har det været muligt at fastholde en ambitiøs investeringsplan med samlede planlagte investeringer i 2007 på over 650 mio. kr. Det indebærer, at kommunens store investeringsprogram på skoleområdet og forbedringen af infrastrukturen og udbygningen af idræts- og fritidsfaciliteterne bliver fastholdt. Dog har det været nødvendigt at tidsforskyde etableringen af Gentofte Sportspark. Gentofte kommune er samlet set landets billigste skattekommune at bo i. Gentofte Kommunes nye skatteprocent bliver i 2007 efter overtagelse af en del af den tidligere amtsskat mv. - på 22,41 %, hvilket er landets næstlaveste. Den nye grundskyld er på 16,0, hvilket svarer til lovens minimum og i øvrigt er landets laveste. Hvordan de nye skatteprocenter fremkommer, kan ses i faktaboksen Finansieringsreform og skatter Overblik Der har været enighed i Kommunalbestyrelsen om, at aftalen skal respekteres. Det betyder, at det har været nødvendigt at foretage visse tilpasninger og reduktioner på driftsbudgettet på i alt 48 mio.kr. De reduktioner, der gennemføres, er primært på administrationen og af teknisk karakter. Det betyder at konsekvenserne for serviceniveauet i kommunen er minimale. 26