En vej til flere og billigere energibesparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vej til flere og billigere energibesparelser"

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V4: Empiriske undersøgelser af energiselskaberne December 2008

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal 220 København K, Danmark December 2008

3 Teknisk bilag Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 0. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 2. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest. februar Energistyrelsen udbød den 3. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 2. april Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy s Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Teknisk bilag Indhold Energiselskabernes vurdering af system... 5 Introduktion... 5 Spørgeskemaet... 5 Energiselskabernes svar del... 6 Energiselskabernes svar del Opsamling Energiselskabernes dokumentationssystem... 5 Introduktion... 5 Emner for besøg Krav til dokumentation for energibesparelser Dokumentationen overordnet set Indhold af dokumentationssystemet De tre dokumentationsmetoder Dokumentation fordeling på sektorer Kontrol Opsamling Standardværdikataloget Introduktion Formål med evalueringen... 6 Peer-review af udvalgte standardværdier... 6 Opsamling Energiselskabernes virkemiddelomkostninger Bilag Spørgeskema til energiselskaberne Bilag 2 Udsagn, El Bilag 3 Udsagn, Fjernvarme Bilag 4 Udsagn, Naturgas Bilag 5 Oversigt over revisioner af standardværdikataloget Bilag 6 Spørgeskema og frekvenstabeller fra rundspørge blandt virksomheder med store realiserede spareprojekter En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 Teknisk bilag Energiselskabernes vurdering af system Introduktion Som led i evalueringen af samtlige danske energispareaktiviteter for Energistyrelsen ønsker vi systematisk at belyse energiselskabernes egen opfattelse og erfaring med den nuværende portefølje af danske energispareaktiviteter. Til dette formål har vi udarbejdet et spørgeskema (se bilag x), som vi har bedt el-, fjernvarme- og gasselskaber om at udfylde, således at vi kan danne os et samlet indtryk af den samlede branches erfaringer og forslag. I forbindelse med denne delundersøgelse er spørgeskemaet blevet sendt ud til alle gasselskaber, 69 elselskaber og 58 fjernvarmeselskaber med spareforpligtigelse. (alle net og distributionsselskaber). Til grund for nedenstående ligger modtagelsen af svar fra 2 gasselskab, 27 elselskaber og 60 fjernvarmeselskaber. Der er således modtaget svar fra 38,7 procent af de adspurgte energiselskaber. Olieselskaberne har været repræsenteret gennem møde med deres brancheorganisation, hvor de samme emner som der præsenteres i nedenstående, er blevet gennemgået. De vil dog ikke blive behandlet i dette bilag, men indgår i slutrapport og andre bilagsrapporter. Spørgeskemaet Med henblik på spørgeskemaet kan dette i dets fulde længde ses i bilag. Overordnet har skemaet været delt op i to dele bestående af følgende elementer: Første del består af en række udsagn, hvor energiselskaberne giver udsagnet karakter efter enighed (meget uenig -5 meget enig) og efter vigtighed i forhold til at opnå mål (uvæsentligt -5 meget vigtigt). Anden del består af åbne spørgsmål, hvor selskaberne har fået mulighed for at tilkendegive erfaringer og meninger om forhold vedrørende energiselskabernes energispareindsats samt den samlede danske energispareindsats. Denne anden del er delt op i to.. Energiselskabernes spareforpligtigelse 2. Generelt om de samlede danske energisparevirkemidler En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

6 Teknisk bilag Energiselskabernes svar del I nedenstående behandles del et af spørgeskemaet, som blev sendt ud til energiselskaberne. Som det ses er hvert udsagn listen med følgende enighed og vigtighed. Værdien for enighed og vigtighed er således et gennemsnit af samtlige svar der er modtaget i forbindelse med denne del af spørgeskemaet. Der er som gennemsnit for enighed, modtaget svar fra 82 af de 89 energiselskaber der har besvaret spørgeskemaet. Hvad angår vigtighed er der i gennemsnit modtaget svar fra 77 af de selskaber, der har besvaret skemaet. Det er således ikke alle selskaber der har vurderet alle udsagn. Tabel : Samlet opgørelse over svar om vigtighed og enighed for de udsagn Udsagn (samlet for alle selskaber) Potentialet for billige besparelser er ikke udtømt. Selv ved den planlagte forøgelse af selskabernes spareforpligtelse kan der realiseres besparelser til omtrent samme pris som med den nuværende forpligtelse. Enighed Vigtighed 2 Kravene til selskabernes dokumentation af de indrapporterede besparelser er ikke en væsentlig omkostningsbyrde (=ubureaukratisk). Udsagn 3 De friere rammer for udformningen af energisparetilbuddene giver flere omkostningseffektive besparelser end det tidligere system (før 2006). 4 Det nye system gør det muligt i højere grad at imødekomme kundernes behov for assistance. 5 Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra selskabernes side uden en ændring af rammebetingelserne. (antaget ramme = indtægtsramme) 6 Det nuværende system varetager problematikken omkring additionalitet i passende omfang (dvs. der realiseres i passende omfang ekstra besparelser under hensyntagen til en enkel administration) 7 Udbetaling af tilskud for at få retten til at registrere en besparelse er i høj grad tilskud til besparelser, som alligevel ville blive gennemført (altså ikke-additionelle besparelser). 8 Kravet om en bred balanceret indsats bør ophæves. Det vil sige, at der ikke bør være et krav om, at der skal findes besparelser f.eks. inden for boliger. 9 Generel information mv. om energibesparelser til forsyningsområdets kunder (kap. 2 i bekendtgørelsen) bør overgå til en ny central aktør, der udfører oplysning, frivillige mærkningsaftaler mv. informative energiregninger undtaget. 0 Den nuværende samfundsøkonomiske pris for fjernvarmen tager ikke højde for forskelle i det enkelte fjernvarmeselskabs marginale CO 2 udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er skadelige for CO 2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. Forpligtelsen bør placeres på handelsselskaberne (de konkurrenceudsatte) frem for net- og distributionsselskaberne (monopolselskaberne). 2,2 3 2,5 3,4 3,3 3 3, 3,7 3,6 4,0 2,6 3,5 3,4 3,6 3,3 3 3,0 3,8 3,7 3,7 2,7 3,7 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 Teknisk bilag I vedlagte bilag 2-4 findes lignende skema opgjort på de individuelle energiarter (el, fjernvarme og naturgas). I nedenstående punktgrafer repræsenterer hvert punkt et, af de i spørgeskemaet præsenterede udsagn. Punktgraferne er et resultat af energiselskabernes tilkendegivelse af mening i forhold til enighed i udsagnet og vigtighed af udsagnet, i forhold til Danmarks ambition om omkostningseffektivt, at nå de fastlagte mål for slutforbrug og bruttoenergiforbrug indenfor den givne tidsramme. Samlet set har energiselskabernes svar fordelt sig således, at vi med baggrund i nedenstående tabel, har valgt specifikt at fokuserer på de fem vigtigste udsagn, nemlig udsagn, 3, 5, 8 og 9. I første omgang præsenteres resultaterne af energiselskabernes besvarelse, i form af deres samlede vurdering. Herefter præsenteres resultaterne delt ud på de forskellige energiarter (el, fjernvarme og naturgas). Dette sker for at kunne vurdere forskellen blandt de enkelte energiarter, da disse erfaringer og interesser er forskellige. Det udsagn selskaberne samlet set, har vurderet som værende vigtigst er - Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra selskabernes side uden en ændring af rammebetingelserne (udsagn 5). Energiselskaberne er mest enig i udsagn 0 Den nuværende samfundsøkonomiske pris for fjernvarmen tager ikke højde for forskelle i det enkelte fjernvarmeselskabs marginale CO2 udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er skadelige for CO2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. Mens selskaberne er mest uenige i at sparemålet kan øges uden at prisen på besparelserne øges, udsagn. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

8 Teknisk bilag Figur : Udsagn, samlet tal angiver nr. på udsagn s a Som det ses ud fra ovenstående punktgraf, forekommer der en hvis centrering af alle udsagn. Der er således ikke udsagn der vurderes som værende ikke markant vigtigere end andre og ligeledes er der ikke udsagn, hvor energiselskaberne er markant enige eller uenige i forhold til det samlede billede. Alle listede udsagn er således nogenlunde relevante og vigtige hvad enten energiselskaberne er enige eller uenige i deres rigtighed. Elselskaberne har vurderet udsagn 3 som værende det vigtigst. For elselskaberne gør det sig gældende, at de, samtidig med de vurderer det som værende det vigtigste, også er mest enige i udsagn 3 - De friere rammer for udformningen af energisparetilbuddene giver flere omkostningseffektive besparelser end det tidligere system (før 2006). Mens elselskaberne er mest uenige i udsagn - Forpligtelsen bør placeres på handelsselskaberne (de konkurrenceudsatte) frem for net- og distributionsselskaberne (monopolselskaberne). a Selskabernes vurdering af udsagn 3 og 8 er næsten identiske, derfor kan der umiddelbart ikke ses forskel i placeringen i punktgrafen. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 Teknisk bilag Figur 2: Udsagn, el tal angiver nr. på udsagn Hvad angår fjernvarmeselskaberne vurderes udsagn 9 - Generel information mv. om energibesparelser til forsyningsområdets kunder (kap. 2 i bekendtgørelsen) bør overgå til en ny central aktør, der udfører oplysning, frivillige mærkningsaftaler mv. informative energiregninger undtaget, som værende det vigtigste. Fjernvarmeselskaberne er mest enige i udsagn 0 - Den nuværende samfundsøkonomiske pris for fjernvarmen tager ikke højde for forskelle i det enkelte fjernvarmeselskabs marginale CO2 udslip og kan dermed resultere i at tiltag, der er skadelige for CO2 balancen fremstår som hensigtsmæssige. Mens de er mest uenige i udsagn 2 - Kravene til selskabernes dokumentation af de indrapporterede besparelser er ikke en væsentlig omkostningsbyrde (=ubureaukratisk). Figur 3: Udsagn, fjernvarme tal angiver nr. på usagn En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

10 Teknisk bilag Naturgasselskaberne vurderer både udsagn 3, 4, 5, 6, 7 og 0 som værende de vigtigste, mens de er mest enige i, samtidig med de vurdere det som værende det vigtigste, udsagn 0. Naturgasselskaberne er mest uenige i udsagn 7,8 og. Nedenstående er svar fra 2 naturgasselskaber, hvilket resulterer i væsentlig større spredning af udsagn, end for de andre energiarter. Figur 4: Udsagn, naturgas tal angiver nr. på udsagn Gennemgang af udsagn I det følgende gennemgås de 5 svar, der samlet vurderes som værende vigtigst et efter et. Fx svar 5 fra fælles synspunkt og så med angivelse af afvigelser indenfor den enkelte branche. Ligeledes vil der blive udarbejdet grafer over frekvens over svar af enighed, således vi for et indblik i, hvordan den procentmæssige fordeling af svar fra -5 er. Dette vil forhåbentlig bidrage til større indsigt i de bagvedliggende mekanismer af statistikken i de nedenstående skemaer. Samlet set vurderer energiselskaberne udsagn 5, som værende det vigtigste. Forbedringer af klimaskærmen (f.eks. isolering) vil ikke forekomme i væsentligt omfang fra selskabernes side uden en ændring af rammebetingelserne. Det vil sige, at energiselskaber vurderer at i forhold til Danmarks ambition om at opnå de fastlagte mål for reduktion af slutforbrug og bruttoenergiforbrug på en omkostningseffektiv måde, spiller forbedringer af klimaskærmen en vigtig rolle. 56 selskaber har således svaret er de er enige i eller meget enige i, at dette er det vigtigste (3,6). Dette stemmer godt overens med nogle af de svar vi har modtaget i forbindelse med de åbne spørgsmål, del 2 af spørgeskemaet. Her gives svar som fx: 0 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 Teknisk bilag Det er vores erfaring, at klimaskærmsbesparelser er meget sværere at realisere, derfor kan man overveje at disse besparelser tæller mere end år og dermed har en større værdi for kunder/selskaberne. Da det ellers kan være svært at overbevise kunderne om at efterisolere. Fokus er flyttet helt til erhvervsrådgivning. Energibesparelser realiseret ved eksempelvis forbedringer af ejendommens klimaskærm vil typisk være rentable men forudsætter en længere tilbagebetalingstid end mange kunder sædvanligvis opererer med. Her giver nogle selskaber udtryk for, at besparelser i form af forbedring klimaskærmen, ikke kan betale sig for selskabet, blandt andet på grund af den korte levetid besparelsen kan indberettes med. Besparelsen kan således kun indberettes med et års levetid, hvilket er forholdsvist kort i forhold til den store omkostning der er, i forbindelse med realiseringen af besparelsen. Omkostningseffektiviteten for dette område er således lavt for de enkelte energiselskaber, der hellere vil fokusere på områder hvor prisen pr sparet kwh er lavest og der således er høj omkostningseffektivitet. Hvad angår enigheden, er frekvensen af de enkelte svar for udsagnet, fordelt som understående søjlediagram viser: Figur 5: Udsagn 5 frekvens af enighed, samlet Det ses således, at det specielt er fjernvarmeselskaberne der er enige i at der skal foretages ændringer i rammebetingelserne før der i større grad end i dag, vil blive realiseret energibesparelser i forbindelse med forbedringer af klimaskærm. Som det ses er elselskaberne af mere blandet holdning til dette spørgsmål. Samlet set hælder 63 % dog til at der er brug for ændringer i rammebetingelserne for dette område. Selv om udsagnet samlet set vurderes som værende det vigtigste, forholder det sig ikke sådan, når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Det gør sig således gælden, at udsagn 5 er nummer 3 på både elselskabernes og fjernvarmeselskabernes prioriteringsliste En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

12 Teknisk bilag over vigtige udsagn. Hvad angår naturgasselskaberne vurderer disse dog udsagnet som værende et af de 7 udsagn der er vigtigst. Nummer 2 på listen over udsagn der vurderes som værende vigtigst, samlet set, er udsagn 3. De friere rammer for udformningen af energisparetilbuddene giver flere omkostningseffektive besparelser end det tidligere system (før 2006). 55 selskaber har således svaret er de er enige i eller meget enige i, at dette udsagn er det andet vigtigste. Samtidig er selskaberne forholdsvis enige (3,3) i, at de friere rammer har øget antallet af omkostningseffektive besparelser. Dette stemmer godt overens med nogle af de svar vi har modtaget i forbindelse med de åbne spørgsmål. Her gives svar som fx: Den nye ordning med metodefrihed er en styrkelse og opfylder i meget højere grad kundernes behov og ønsker om en totalrådgivning (både el- og varmeforbruget). Det at rådgivningen ikke er "bundet" til et bestemt forsyningsområde har gjort at der kan laves bedre koncernaftaler end tidligere - dvs. ensartet kvalitetsniveau. Anvendelse af tilskud og finansiering, samt involvering i gennemførelsen af projekterne har øget antallet af realiserede energibesparelser væsentligt. Realiseringen af besparelser steget og omkostningen pr. sparet kwh er faldet. Mange selskaber giver udtryk for at en af styrkerne ved det nye system, netop er den øgede metodefrihed. Dette gør sig dog hovedsageligt gældende for elselskaberne, hvorimod flere af de mindre fjernvarmeselskaber har givet udtryk for, at dette har haft en negativ effekt på deres virke i forbindelse med energispareindsatsen, på grund af de andres energiselskabers mulighed for også at realisere besparelser i fjernvarmeområder: For mindre fjernvarmeselskaber er muligheden for at kunne gå uden for eget forsyningsområde en svaghed, idet andre større energiselskaber har mulighed for at snuppe energibesparelser i fjernvarmeselskabernes område, mens fjernvarmeselskaberne har mindre kapacitet til at gå udenfor eget område. Den ensidige fokusering på slutforbrug er en stor svaghed. Hvad angår enigheden, er frekvensen af de enkelte svar for udsagn 3, fordelt som understående søjlediagram viser: 2 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

13 Teknisk bilag Figur 6: Udsagn 3 frekvens af enighed, samlet Det ses ud fra ovenstående, at det specielt er elselskaberne der er enige i at de friere rammer er en positiv ting for energispareindsatsen. Som det ses er fjernvarmeselskaberne af en mere blandet holdning. Hvad angår de to naturgasselskaber er disse af delte mening om hvorvidt de friere rammer er en positiv ting. Samlet set hælder 52 % til at de friere rammer for udformningen af energisparetilbuddene er en positiv ting og, at de giver flere omkostningseffektive besparelser end det tidligere system. Selv om udsagn 3 samlet set vurderes som værende det vigtigste, forholder det sig ikke sådan, når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Fjernvarmeselskaberne har således udsagn 3 som nummer 7 på deres liste over vigtige udsagn. Det er dog anderledes i forbindelse med elselskaberne. Her er udsagn 3 nemlig nummer på prioriteringslisten over vigtige udsagn og anden pladsen indtages her af udsagn 4. Hvad angår naturgasselskaberne deler udsagn 3, førstepladsen med 6 andre udsagn. Nummer 3 på listen over de samlede selskabers prioritering af vigtige udsagn, er udsagn nummer 8. Kravet om en bred balanceret indsats bør ophæves. Det vil sige, at der ikke bør være et krav om, at der skal findes besparelser f.eks. inden for boliger 48 selskaber har således svaret at de er enige i eller meget enige i, at dette udsagn er det næst vigtigste. Samtidig er selskaberne forholdsvis enige (3,3) i, at kravet om en bred og balanceret indsats bør ophæves, fx i forbindelse med at der skal findes besparelser inden for boliger. Dette stemmer godt overens med nogle af de svar vi har modtaget i forbindelse med de åbne spørgsmål. Her gives svar som fx: Det er vigtigt, at selskaberne får frie rammer til at realisere besparelser der hvor effekten er størst. Dermed sikres det, at spareforpligtigelser bliver gennemført mest muligt omkostningseffektivt. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 3

14 Teknisk bilag På grund af en lav varmepris er kundernes økonomiske incitament for at investere i energibesparelser begrænsede. Dette forhold tilgodeser et en generel spareforpligtigelse ikke. Hvad angår enigheden, er frekvensen af de enkelte svar for udsagn 8, fordelt som understående søjlediagram viser: Figur 7: Udsagn 8 frekvens af enighed, samlet Det ses ud fra ovenstående, at det specielt er fjernvarme- og naturgasselskaberne der er enige i at der bør ændres i kravet om en bred og balanceret indsat. Som det ses er elselskaberne af mere blandet holdning til dette spørgsmål. Samlet set hælder 53 % af energiselskaberne til, at der er brug for ændringer i rammebetingelserne for dette område. Selv om udsagn 8 samlet set vurderes som værende det tredje vigtigste, forholder det sig ikke sådan, når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Fjernvarmeselskaberne har udsagn 8 som nummer 2 på deres liste over vigtige udsagn. Det er dog anderledes i forbindelse med elselskaberne. Her er udsagn 8 nummer 5 på prioriteringslisten over vigtige udsagn. Hvad angår naturgasselskaberne er udsagn 8 placeret på tredjepladsen. Nummer 4 på listen over udsagn der vurderes som værende vigtigst, samlet set, er udsagn. Potentialet for billige besparelser er ikke udtømt. Selv ved den planlagte forøgelse af selskabernes spareforpligtelse kan der realiseres besparelser til omtrent samme pris som med den nuværende forpligtelse. 54 selskaber har således svaret er de er enige i eller meget enige i, at dette udsagn er det fjerde vigtigste. Selskaberne er dog forholdsvist uenige (2,2) i dette udsagn. Energiselskaberne er således, over en bred kam, enige om at potentialet ved billige besparelser er ved at være udtømt og at der kan forventes en prisstigning i fremtiden pr sparet kwh. Dette stemmer godt overens 4 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

15 Teknisk bilag med nogle af de begrundelser energiselskaberne har givet i forbindelse med del to af spørgeskemaet: Først og fremmest vil det formentlig føre til en højere pris pr. realiseret MWh, da udbuddet ikke nødvendigvis stiger tilsvarende efterspørgslen. En stigning i sparemålene vil ikke kunne findes inden for vores målgruppe og forsyningsområdet. Skal sparemålene findes uden for forsyningsområdet vil vi komme i konkurrence med andre forsyningsselskaber og vil medføre urimelige resursemæssige og økonomiske byrder. Vi skal have fat i SMV og boligkunderne, hvor det er langt dyrere at realisere besparelserne. Tager længere tid at finde besparelser og det bliver dyrere. Sværere at finde virksomheder der vil realisere besparelser og dermed dyrere. Det bliver svært, hvor andelen af erhvervskunder og dermed andelen af lavthængende frugter er begrænset.. Hvad angår enigheden, er frekvensen af de enkelte svar for udsagn, fordelt som understående søjlediagram viser: Figur 8: Udsagn frekvens af enighed, samlet Det ses ud fra ovenstående at der som før nævnt, er stor enighed på tværs af energiarter om at dette udsagn ikke er korrekt. Hele 67 % er enige eller meget enige i at potentialet for billige besparelser er ved at være udtømt, mens kun 2.5 % er af modsatte holdning. Selv om udsagn samlet set vurderes som værende det fjerde vigtigste, forholder det sig ikke sådan, når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Hvad angår fx naturgasselskaberne deler udsagn således første pladsen over vigtige udsagn med 6 andre. Det femte vigtigste udsagn vurderes, af de samlede energiselskaber, som værende udsagn 9. Generel information mv. om energibesparelser til forsyningsområdets kunder (kap. 2 i bekendtgørelsen) bør overgå til en ny central aktør, der udfører oplysning, frivillige mærkningsaftaler mv. informative energiregninger undtaget. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

16 Teknisk bilag 50 selskaber har således svaret er de er enige i eller meget enige i, at dette udsagn er det fjerde vigtigste. Holdningen til enighed angående dette udsagn er dog jævnt fordelt (3,0)mellem enig og uenig. Frekvensen af de enkelte svar for udsagn 9, fordelt som understående søjlediagram viser: Figur 9: Udsagn 9 frekvens af enighed, samlet 43 procent af de adspurgte selskaber er således enige eller meget enige i rigtigheden af dette udsagn, mens 43 procent er uenige eller meget uenige. Det ses at det specielt er elselskaberne og naturgasselskaberne, der er uenige og omvendt specielt er fjernvarmeselskaberne der er enige i udsagnet. Dette kan forklares ved at flere af de mindre fjernvarmeselskaber ønsker at undgå denne forpligtigelse. I forbindelse med de åbne spørgsmål giver nogle fjernvarmeselskab således udtryk for at: Transaktionsomkostningerne kan nedbringes ved at generel information om energibesparelser kan varetages af en central aktør. Herudover kredser en del af fjernvarmeselskaberne, i de åbne spørgsmål, omkring emner som manglende ressourcer og kompetencer til opfyldelse krav i forbindelse med spareforpligtigelsen, fx krav om bred og generel information til kunder. Selv om udsagn 9 samlet set vurderes som værende det femte vigtigste, forholder det sig ikke sådan, når vi ser på de enkelte energisegmenters prioritering. Fjernvarmeselskaberne har således fx udsagn 9 som nummer på deres liste over vigtige udsagn. 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

17 Teknisk bilag Energiselskabernes svar del 2 I denne del er der som nævnt tidligere foretaget en opdeling mellem:. Energiselskabernes spareforpligtigelse 2. Generelt om de samlede danske energisparevirkemidler Vi vil i nedenstående gennemgå de enkelte spørgsmål med en opdeling af svar, på henholdsvis elselskabernes, fjernvarmeselskabernes, naturgasselskabet og fælles svar. Med fælles svar menes her de svar, hvor selskaber uafhængigt af hinanden og på tværs af energiart har angivet samme mening. Det skal oplyses at nedenstående svar, ikke er alle de svar vi har modtaget, men er et billede af samtlige meninger der er gengivet i spørgeskemaerne indsendt af de enkelte selskaber. Det har således været intentionen at genigive bredden i svar i det nedenstående. Den følgende tekst er baseret på svar fra 39 % af de adspurgte elselskaber, 38 % af de adspurgte fjernvarmeselskaber og 66 % af de adspurgte naturgasselskaber. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

18 Teknisk bilag Energiselskabernes spareforpligtigelse Spørgsmål : Nævn nogle styrker og svagheder ved den nye regulering (spareforpligtigelse) sammenlignet med det gamle system (før 2006). Er der regulering, der fremmer eller uretfærdigt begrænser mulighederne for at gennemføre energibesparelser under den nuværende ordning med spareforpligtigelse? Opsummering Det står klart at der bred opbakning og tilfredshed med den nye metodefrihed og muligheden for at bevæge sig på tværs af energiarter. Dog ser nogle af de mindre fjernvarmeselskaber dette som en svaghed, da andre selskaber har mulighed for at hente besparelser i deres område. Samtidig er mange af selskaberne af den mening, at den nye regulering har været et vigtigt bidrag til realisering af flere energibesparelser og har øget fokus på dette område. Dog nævnes også en række svagheder, specielt fra fjernvarmens side. Her ses de nye regler som en ekstra byrde, især for de mindre selskaber der ikke har den nødvendige erfaring eller administrative kompetencer til at opfylde kravene i den nye regulering. Samtidig kan muligheden for at elselskaber fx kan realisere besparelser i et fjernvarmeområde være et problem for mindre fjernvarmeselskaber, da disse ikke har samme mulighed/kapacitet for at realisere besparelser i andre områder end deres eget. Herudover nævnes også at den manglende mulighed for at realisere besparelser i produktions- og distributionsdelen er en svaghed. Det vurderes at det specielt er de mindre selskaber, med færre ressourcer til rådighed, der stiller sig negativ over for den nuværende regulering og de byrder denne medfører. Derudover nævnes det også fra nogle selskaber at der er mange besparelser der ikke er additionelle, samt at muligheden for tilskud kan være et problem da det fx kan være free-riders der opnår disse. Nedenstående er de enkelte svar citeret: El: Rigtig godt med målstyring og kommercialisering, men problemer med dobbelttælling. Rigtig godt med fokus på realiserede besparelser. Svaghed, at der kan gives tilskud, da det er free-riders, der i visse tilfælde får tilskuddet. Den nye ordning er absolut en fordel for mulighederne for at realisere besparelser. Netop det at realisere er den store forskel fra før, hvor man blot skulle påvise for at tage besparelser til indtægt. Endvidere kan vi nu realisere på alle energiarter. Problemer/besværligt at få kundernes underskrift i forbindelse med rådgivning + forøget administration. Styrke: det er en styrke at vi ser på det samlede energiforbrug og på alle forsyningsarter. Det giver en mere effektiv indsats og større kundetilfredshed. Effektivitet for selskabet og kunden, når én aktør kan dække alt omkring energieffektivisering. De frie rammer omkring geografi er en stor fordel for vores koncernkunder. Det er en styrke at forpligtelsen ligger ved netselskabet, som har bevillingen. Svaghed: Den balancerede indsats er ikke klart defineret. Valg af frie virkemidler herunder økonomisk støtte har skabt usikkerhed om rådgivningens værdi. Økonomisk støtte kan vanskeliggøre den øgede målopfyldelse på sigt. Mangler standardværdier for adfærdspåvirkning. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

19 Teknisk bilag Det er vores, erfaring at klimaskærmsbesparelser er meget sværere at realisere, derfor kan man overveje at disse besparelser tæller mere end år og dermed har en større værdi for kunder/selskaberne. Da det ellers kan være svært at overbevise kunderne om at efterisolere. Mindre bureaukratisk indberetning = nemmere og mindre tidskrævende. Styrker: Metodefrihed. Svagheder: Med de stramme krav er der behov for at sikre sig at det i det hele taget kan betale sig at påbegynde rådgivning. Der er ikke råd til at spilde tid og penge på rådgivning der ikke realiseres. Før kunne man få godtgjort rådgivning der ikke nødvendigvis blev realiseret, men som alligevel måske gjorde kunderne bevidste om muligheden. Mere effektiv gennemførelse af besparelser. Fjernvarme: Styrken: I systemet har vi nu et helt klart mål for hvad det er vi skal nå og hvordan. Svaghed: Ikke alle tiltag giver en reduktion i brændselsforbruget. + dokumentation for besparelserne. forkert gruppe til udførsel ved kunder. Opgaven er for omkostningstung og tidsrøvende hvilket medfører at mere nærliggende sparemuligheder ikke bliver realiseret. Den nye regulering er meget omkostningstung og i mange tilfælde opnås kun pseudobesparelser. På grund af en lav varmepris er kundernes økonomiske incitament for at investere i energibesparelser begrænsede. Dette forhold tilgodeser et en generel spareforpligtigelse ikke. Væsentlig mere bureaukratisk. Styrker: Indberetninger skal følge den udarbejdede kvalitetssikringsprocedure med egenkontrol og med jævne mellemrum underkastes ekstern revision. Svagheder: Lovbekendtgørelse inkluderer ikke energibesparelser i ledningsnettet, som vil komme mange kunder til gode (mistet incitamentseffekt). Fokus på.års-besparelser kan bevirke, at de indberettede energibesparelser er langt mindre end de faktiske besparelser set over en flerårig periode Den største svaghed er muligheden for at købe sig til besparelserne. For at sikre sig mod snyderi, skal besparelserne efterfølgende tjekkes særdeles grundigt. Den første periode er der en del, der sikkert vil prøve grænserne af mht. dobbeltregistrering/indsats. Ja nu er der kommercielle interesser ofte med 3. part, der dels fordyrer besparelserne dels forsinker beslutningen da kunden lige skal bruge en masse tid på at indhente den bedste finansiering af den besparelse, der med 99 % sikkerhed alligevel var blevet gennemført. De penge diverse dalere mm og nok senere også fra ENS i form af en bøde - trækker ud af fjernvarmeværket f. eks på at etablere et drivhusgardin fragår de midler fjernvarmeværket afsætter til at optimere distributionsnettet hvor der typisk tabes ca. 20 % af energien der sendes ud fra centralerne. De ca MWh der spildes bare i kommunen er der ikke nogle krav til at reducere helt vildt! Det er en styrkelse at selskaberne selv må vælge målgruppe. Til gengæld er systemet med aftaler og kvalitetssikring meget bureaukratisk. For mindre fjernvarmeselskaber er muligheden for at kunne gå uden for eget forsyningsområde en svaghed, idet andre større energiselskaber har mulighed for at snuppe energibesparelser i fjernvarmeselskabernes område, mens fjernvarmeselskaberne har mindre kapacitet til at gå udenfor eget område. Den ensidige fokusering på slutforbrug er en stor svaghed. Styrke- der er frit valg på alle hylder for forsyningsselskaberne jf. listen med standardværdierne til at finde besparelser, men vi som ansatte i fjernvarmebranchen bevæger os ind på områder med rådgivning om f.eks. klimaskærm, nye vinduer mm, som går ud over vores fagområder og som vi ikke er uddannet til. Dette er svagheden. Styrker: Mere fokus generelt på energibesparelser og energirådgivning nu end før vi var nok ikke gode til at gøre noget særligt før 2006 ud over den almindelige råd og vejledning til kunderne om brugen af fjernvarme og vi havde selv gennemført et par afkølingskampagner af selskabsøkonomisk interesser. Svaghed: De værker der har fået pålagt en spareforpligtelse, skal udelukkende hentes ude hos slutbrugerne og varmeværker har hidtil kun tænkt på fjernvarme ikke på husets isolering, m.v. så det er en hel branches måde at tænke på der skal ændres tager tid. Uretfærdig begræns- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

20 Teknisk bilag ning: Desuden tælles evt. energibesparelser ved driftseffektiviseringer i net, produktion og distribution ikke med i det værket kan godskrives for Værket kan så miste incitamentet til i første omgang at gøre noget her. Der er ingen gevinst ved at udføre energibesparelser inde på værket, som f. eks. forbedringer på kedel- eller motoranlæg. Der bliver brugt en masse penge og resurser på at registrer energibesparelser som ville blive udført under alle omstændigheder. Svagheder: kun besparelser hos slutbrugere der tæller. Hos selskaberne er der meget at spare og dette kan som regel opnås ved små tiltage og med små omkostninger. Styrker: der blev mere fokus på besparelser end før og forbrugerne er blevet mere bevidste omkring de forskellige muligheder for at kunne spare. Det synes uhensigtsmæssigt, at besparelser i eget system (som optimering og bedre isolering af ledningsnet) ikke belønnes i det nuværende system. Ordningen har sat fokus på energibesparelser hos mange fjernvarmeværker. Dog giver ordningen en større udgift til de selskaber som har forpligtigelsen, i forhold til de selskaber, som ikke har forpligtigelsen. I kommunen er der 2 fjernvarmeselskaber ud af 7, som har forpligtigelsen, og de 2 selskaber har 9000 målere ud af målere. Det vil sige at de 9000 forbrugere betaler for, at der bliver lavet energibesparelser hos de sidste 6000 forbrugere, da potentialet jo også er hos de sidste 6000 forbrugere. Derudover vil der være besparelser på ledningsnettet, som mange gange vil være mere rentabelt end de tiltag der udføres hos forbrugerne. Og disse nedprioriteres måske en smule. Naturgas: Styrker: metodefrihed, mindre administration for selskaberne. Svagheder: købe indberetningsret, ubalance i økonomiske ressourcer mellem brancherne. Fælles: Den nye ordning med metodefrihed er en styrkelse og opfylder i meget højere grad kundernes behov og ønsker om en totalrådgivning (både el- og varmeforbruget). Det at rådgivningen ikke er "bundet" til et bestemt forsyningsområde har gjort at der kan laves bedre koncernaftaler end tidligere - dvs. ensartet kvalitetsniveau. Anvendelse af tilskud og finansiering, samt involvering i gennemførelsen af projekterne har øget antallet af realiserede energibesparelser væsentligt. Kun styrker: på tværs af energigrænser og metodefrihed. Der er mange realiserede besparelser som ikke er additionelle. 20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007 NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om

Læs mere

Energispareordningen - Status og ny aftale

Energispareordningen - Status og ny aftale Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger

Læs mere

Status på øget energispareindsats

Status på øget energispareindsats Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Energispareaftale - Status og ny aftale

Energispareaftale - Status og ny aftale Energispareaftale - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach DGF Gastekniske Dage 2016 den 3. maj 2016 Side 1 Dagsorden Evalueringen i 2015 Aktuel status Lidt om seneste stikprøve Nye aftale Side 2

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med

Læs mere

Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen.

Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Disposition Loven/Bekendtgørelsen. Energiselskabernes krav. Energiselskabernes muligheder. Energiselskabernes tilbud (indsatsen).

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932

Læs mere

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen 7514509 SFS/JNO/BONI Notat om overflytning af energispareforpligtelsen (sammendrag) 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Energistyrelsen er i færd med at undersøge, om energispareforpligtelsen, som inden for

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M: Rundspørge blandt jere December 8 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Aftale af 22. august 2006 mellem. transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved

Aftale af 22. august 2006 mellem. transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved Aftale af 22. august 2006 mellem transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved Dansk Energi - Net HNG og Naturgas Midt-Nord, DONG,

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer» ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

TEMADAG ENERGISPAREAFTALE AF 16. DECEMBER Kurt Mortensen Teknisk konsulent

TEMADAG ENERGISPAREAFTALE AF 16. DECEMBER Kurt Mortensen Teknisk konsulent TEMADAG ENERGISPAREAFTALE AF 16. DECEMBER 2016 Kurt Mortensen Teknisk konsulent ksm@danskfjernvarme.dk AGENDA Ny energispareaftale. Hvad, hvor meget, hvornår, hvordan, hvor længe? Hvad fik vi med: Reduceret

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Energiforbedringer i eksisterende bygninger Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B1: Energiselskabernes energispareaktiviteter December 2008 Udarbejdet af konsortiet

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december december 2013 Varme 13/03631

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december december 2013 Varme 13/03631 Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december 2013 17. december 2013 Varme 13/03631 /PNV/JBS Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2012 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne

Læs mere

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr.

Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr. Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: 2014-190737 Dokumentnr.: 2014-190737-2 Titel: Status for ressource- og energispareindsats

Læs mere

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010.

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet skulle finansieres af EU og laves i samarbejde med 2 andre kommuner, Kalundborg og Gribskov

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og

Læs mere

Strategiplan 2016-2019

Strategiplan 2016-2019 UDKAST AF 10.02.2015 Strategiplan 2016-2019 Energi og Renovation Energicenter Aalborg Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 10.02.2015 Sagsnr.: 2015-006626 Dok.nr.:

Læs mere

Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank

Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50834 Dokumentnr.: 2014-38560 Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource-

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Notat Dok. ansvarlig: AJE Sekretær: Sagsnr: s2014-348 Doknr: d2015-3245-1.0 09-03-2015 Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Indledning Under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Bilagsrapport December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Disposition Hvor bruges energien?

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

BILAG 1 - Lovgrundlag

BILAG 1 - Lovgrundlag BILAG 1 - Lovgrundlag 1. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder pålægges net- og distributionsvirksomheder at

Læs mere

Energisparebenchmark for 2013

Energisparebenchmark for 2013 Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Agenda 11.15-12.00 Om EnergiMidt Energistyring handler

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen:

1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen: Spørgsmål og svar vedrørende ansøgninger om tilskud til partnerskaber for energieffektive bygninger Status for spørgsmål og svar per 13. oktober 2016. Den 13. oktober. Tilføjet spørgsmål og svar nr 16.

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats

Energiselskabernes energispareindsats Energiselskabernes energispareindsats BAGGRUNDSRAPPORTER 14-05-2012 2 Energiselskabernes energispareindsats, Baggrundsrapporter - 14-05-2012 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th.

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460. emr@vestforsyning.dk Side

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE

BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460 mail:emr@vestforsyning.dk

Læs mere

Indstilling. Den fremtidige energispareindsats i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. maj 2007.

Indstilling. Den fremtidige energispareindsats i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. maj 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. maj 2007 Århus Kommune Affald og Varme Teknik og Miljø 1. Resume Som følge af en ny bekendtgørelse af 9. november 2006, der fastlægger,

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE

BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460. emr@vestforsyning.dk

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Fjernvarmeselskabernes muligheder, barrierer og indsatser for energibesparelser. Mette Hansen, Dansk Fjernvarme

Fjernvarmeselskabernes muligheder, barrierer og indsatser for energibesparelser. Mette Hansen, Dansk Fjernvarme Fjernvarmeselskabernes muligheder, barrierer og indsatser for energibesparelser Mette Hansen, Dansk Fjernvarme Disposition af indlægget Hvad siger lovgivningen Hvad er vi oppe imod Hvad tror vi kan hjælpe

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere