THE CAMPBELL COLLECTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THE CAMPBELL COLLECTION"

Transkript

1

2 This book belongs to THE CAMPBELL COLLECTION purchased with the aid of The MacDonald-Stewart Foundation and The Canada Council

3 n:» y: / \p ti CAMPBELL COLLECTIONI

4

5 DANSK " SPROGHISTORISK LÆSEBOG AF HENRIK BERTELSEN OH. PHIL. FØRSTE DEL OLDTID OG MIDDELALDER ( ) II KOMMENTAR OG ORDLISTE GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1905 KRISTIANIA

6 KØBENHAVN. GRÆBES BOGTRYKKiTRI.

7 INDHOLD. Side Kommentar 1 Ordliste 1^1

8 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

9 Kommentar. Side 25. Guldhornsindskriften. ek er den urnordiske Form, som i Oldnordisk spal tes. idet Ødansk-Svensk ved Brydning (S. 33) faar ja/c, mens den ubrudte Form bevares i vestnordisk (norskislandsk) ek og Jydsk æk, ak. hlewagastir, Mandsnavn :,Lægæst', af hlewa -{- gastir. hlewa, Ik. a-st., bliver senere, idet Stammeudlyden [a] og det foregaaende [w] bortkastes (S. 34), og idet [h] bortkastes foran [1] (S. 35), til da. Læ. gasttr, Hak. /-St., er den urnordiske Grundform for oldnordisk gæstr, der fremkommer ved, at [g] > [g] i Forlyd (S. 34), /-Omlyd indtræder (S. 32), Stammeudlyden [i] bortfalder (S. 34), [r] > [r] (S. 35); nu Gæst. kolti\\ar, Hak. a-st.:, Holtes Søn' eller, Manden fra Holt' (holt = Skov). Ordet findes ikke i senere Nordisk; i Tysk findes endnu Holzinger som Egennavn. horna, Ik. a St., oldnord. horn med Stammeudlyden [a] bortkastet. Efterhængt Kendeord (Horn-et) bruges endnu ikke. tawido: forarbejdede, istandbragte ; fremsættende Fortid af et svagt Udsagnsord, der senere er tabt i Nordisk, men findes i gotisk taujan; til tawido vilde i senere Nordisk svare tåda med [o] Z> [a] i trykløs Stavelse (S. 34). Kommentar. 1

10 Side 30. Snoldelevstenen. GunnwaldR, Mandsnavn, af gunnr, Huk. : Kamp, + waldr, Hak.: Herre; [g] i Gunnwalds betegnes med /c-runen, hvilket viser, at [g] i Forlyd nu er blevet [g] (S. 34). stæinn, Hak. a St. (S. 37): Sten; < urnord. stainan (jvf. Guldhornsindskr. holtiriar), idet [ai] :> [æi] (S. 32), Stammeudlyden [a] er bortfalden (S. 34) og [nr] > [nn] (S. 35). sunan, Ef. Et. af swir, Hak. a-st. (S. 37): Søn. HroaldR, Hak. ast., Mandsnavn; Stammeudlyden [a] borlfalden. pular Ef. Et. af /mir, Hak.?-St. (S. 37): Taler, Vismand, maaske Præst; pular kan høre enten til Gunnwalds eller til Hroalds, snarest det første. a\ paa, i; af ældre an: da [n] bortfaldt (S. 35), nasaleredes den foregaaende Vokal. Salhåugum, Hf. af SalhåugaR, Hak. a-st. Ft., Egennavn, Landsbyen Salløv paa Sjælland; af salry Hak. ist.: Sal, -\- håugr, Hak. a-st.: Høj. Flemløsestenen. æft: efter; opr. brugtes æ/t som Forholdsord, æftw som Biord, senere bruges altid æftir. RoulvR, Hak., Mandsnavn, Rolv, opr. Hrod-wulafaR: «den berømte Ulv» (jvf. ty. Rudolf). Bortkasteisen af [h] foran [1, n, r] (S. 35) er en af de ældste særlig østnordiske Lydudviklinger (vestnord. Hrolfr)', paa den samtidige Snoldelevsten staar Hroalds med [h] bevaret. [w] er bortfaldet foran [u] (S. 34), og Stammeudlyden [a] er tabt (S. 34).

11 stændiiy frems. Nut. Kt. af standa: staa; /-Omlyd er indtraadt (S. 32), men [i], som virkede Omlyd, er tabt (S. 34). sasi, Nf. Hak. Et.: denne; af sa: den, -\- s/: se der! (S. 40). es, senere er: som; es viser tilbage paa Rdulv. was, senere wa/': var. NoRa, Ef. Et. af et Stednavn eller Ef. Et. af et Personnavn. Nona godt: Gode i Nore eller Norernes Gode. godi\ Hak. a/z-sl. (S. 38): Gode; mens Goderne paa Island havde den øverste gejstlige og verdslige Myndighed hver i sit Distrikt, var de i Danmark vistnok kun Tempelpræster. sattu: satte; Eort. Ft. af sætja satta sattr, 2. SV. Kl. (S. 42). syntr, Nf. Ft. af sunr\ /-Omlyd indtraadt (jvf. ovenfor stændr). æftir, Biord: efter, til Minde (jvf. ovenfor æft)\ opr. æftir; r og R begynder at sammenblandes, hvilket viser, at de to [r]lyd er i Færd med at falde sammen. Ragnhildr, Huk., l:<'lemløsestenen Glavendrupstenen. æfh'.r). Kvindenavn; opr. RagnhlldR (jvf. satti, Fort. Et. (jvf. Flemløsestenen sattu). stæin, Gf. Hak. Et. (jvf. Snoldelevstenen stæinn). pannsi, Gf. Hak. Et. af sdsi (se Flemløsestenen); nasaleret [ J paa Grund af det følgende [nn]. oft = æft (Flemløsestenen). Allaf Gf. af Alli, Hak. an-si., Mandsnavn. Sålwa, Ef. Et. af et Stednavn eller Ef. Ft. af et Personnavn; Sålwa goda: Gode i Sølve eller Sølvernes Gode (jvf. Flemløsestenen NoRa gobi). 1*

12 go6a, Gf. Et. af go6i (Flemløsestenen). wea, Ef. Ft. af we, Ik. a-st. : Helligdom (jvf. Viborg, Odins wé > Odense). hæidwerdan, Gf. Hak. Et. (S. 39) af hæidwerdr: ærværdig (hæidr, Hak.: Ære, + werdr: værd). J>egn, Hak. a-st. : fribaaren Mand, som tjener en anden, Vogter; wea pegn-. Tempelpræst. Alla, Ef. af Alli (se ovenfor). gærdu: gjorde; Fort. Ft. af gærwa el. gørwa, 1. SV. (S. 42), udviklet af Grundformen garwjan henholdsvis ved /-Omlyd og ved i- -f- w Omlyd. kumhl, Ik. Ft. med Entalsbetydning: Gravminde; ved kumbl forstaas ikke alene selve Runestenen, men ogsaa den Høj, som den stod paa, og den skibsformede Stensætning ved Højens P'od. følgende påusi, Gf. Ik. Ft. af såsi (se Flemløsestenen). fabur, Ef. af fa6ii\ Hak. r-st. (S. 38). smn, Gf. Hak. af sinn (S. 40). åuk, senere ok: og. hans, Ef. af hann (S. 40); [^] paa Grund af det [n]. kona, Huk. d/2-st. (S. 38): Kvinde, Hustru. wer, Gf. af werr, Hak.: Mand, Ægtemand. en: men. Soti, Hak. an-si., Mandsnavn. ræist: ristede. Fort. Et. af rista, i. st. Kl. (S. 42). runar, Gf. Ft. af rilrz. Huk. o-st.; runar < runor, idet [o] i trykløs Stavelse > [å] (S. 34). passi, assimileret af pdrsi, Gf. Ft. Huk. af såsi. droitin, Gf. af drottinn, Hak. a-st.: Herre; Formen Drot er opstaaet ved, at Drotten opfattedes som bestemt Form. [d] i drottin er betegnet med ^Runen, hvilket viser, at [5] i Forlyd nu er gaaet over til [d] (jvf. Snoldelevstenen Gunnwalds). porr, Hak. a-st., Gudenavnet Tor.

13 : hellige, udsone. wlg{\ forest. Nut. Et. af lolg/a, 1. sv. (S. 42): vie, beskytte. retta, 1. sv. (S. 42): gøre lige, rette, raade Bod, sd: han, den (S. 40). werdi, forest. Nut. Et. af toerda, 3. st. (S. 42): vorde, blive nødt til. Brøde. at werdi: den skal blive nødt til at sone sin es viser tilbage til så. siæiri pannsi er Genstandsled for ælti. pannsi, men ovenfor pannsi. øve Vold ælti, forest. Nut. Et. af (vita, 1. sv.: drive, jage, imod. eba\ eller. annan, Gf. Hak. Et. af annarr: anden. c c dragi, forest. Nut. Et. af draga, 6. st. : drage; [d] i dragi er betegnet med ^Runen, hvilket viser, at Overgangen [5] > [d] i Forlyd er indtraadt (jvf. ovenfor en drottin). oft dragi: drager den (bort og rejser den) efter anden. Store Kygbjærg-Stenen. Tovi, Hak. an-^i., Mandsnavn. bj^yti, Hak. an-^\.\ Bryde, d. v. s. Gaard- eller Godsbe'styrer. respi, frems. Fort. Et. af resa, opr. ræisa, 1. sv. at rejse. Tvelyden er i resa blevet Enkeltlyd (S. 35); nyda. rejse er optaget fra Tysk. elskede. sten, opr. stæin. léka, Ik. an-st, opr. læika:,lege', Legesøster, brytja, Ef. af bryti, styret af leka: Brydens Lege, d. V. s. sin elskede.

14 6 porgunniy Gf. af JjorgunriR, Huk., Kvindenavn: Torgun(ne). per, opr. pætr, Nf. Hak. Ft. af så (S. 40). stavar, Nf, Ft. af stavr, Hak. a-st. : Stav, Runestav, Kune. munu, frems. Nut. Ft. af munu: at monne, ville. mjok, Biord: meget. længi, Biord: længe. liva, 3. SV.: leve. De to sidste Linier rimer sammen med Rimkonsonanten [m] i munu og mjok. Den lille GormR, Hak. a-st. : den Jellingesten. Gamle. konungr, Hak. a-st.: Konge. danske Konge Gorm den gærdi, frems. Fort. Et. (jvf. Glavendrupstenen gærdu). kumbl: her tænkes paa Runestenen og Højen, som den oprmdelig stod paa (jvf. Glavendrupstenen). pøsi, opr. p)åusi (se Glavendrupstenen). Pjyrioi, Kvindenavn: Tyra, her Gf. konu, Gf. af kona (se Glavendrupstenen). sina, Gf. Huk. Et. af slnn. DanmarkaR, Ef. af Danmark, Huk. hot, Huk. Kons.-St. (S. 38): Bod. DanmarkaR bot: den, som bøder paa Danmark; saaledes kaldtes Tyra som den, der fornyede Danevirke. Den lille Jellingestens Beretning, at Gorm rejste Gravminde efter Tyra, viser, at Tyra maa være død før Gorm; Saxo og andre senere Kilder fortæller, at Gorm døde først.

15 Blaatand. Side 31. Den store Jellingesten. Haraldv, opr. HavaldR: den danske Konge Harald bah, frems. Fort. Et. af bi()ja, 5. st. (S. 42) : bede, byde. gørwa, se ok, Glavendrupstenen gærdu. ældre åuk (Glavendrupstenen). modur, Gf. af modir, Huk. r-st. (S. 38)..sæ/?, Hf. af sik (S. 39): sig. wann, frems. Fort. Et. af winna, 3. st.: vinde. Danmark med it-omlyd indtraadt (S. 33). alla, Gf. Huk. Et. af al/r (S. 39): al, hel. Harald Blaatand nævner som en af sine Bedrifter, at han vandt hele Danmark fdanmark allaj. Ganske vist havde Danmark været et samlet Rige før hans Tid; men til Tider satte fremmede Fyrster sig fast i Dele af Riget. De sønderjydske Vedelspangstene viser saaledes, at en svensk Høvdingeslægt i Begyndelsen af det 10. Aarh. satte sig fast i Hedeby, men Harald Blaatand tilbageerobrede den fraskilte Del af Riget. Til disse og maaske andre lignende Begivenheder sigter Jellingestenens Ord. NorwegR, Hak. : Norge. Danin, Hak. Ft. /-St.: Daner; Danl er Genstandsled for g ærdi. kristna, Gf. Ft. Hak. af kristinn: kristen; kristna hører til Dani. At Harald Blaatand erobrede Norge og kristnede Danerne, er velkendt fra andre Kilder. Sammen med de to Kongehøje danner Jellingestenene Danmarks smukkeste Oldtidsminde. Stenene

16 8 staar nu begge ved Siden af Kirken mellem de to Høje, men oprindelig har den ældre, mindre Sten haft Plads paa Toppen af den søndre, Tyras Høj, hvorimod den yngre, store Sten altid har haft den Plads, den nu har, midt imellem den nordre, Gorms, og den søndre, Tyras, Høj. Hedebystenen. porto, Hak. a-st., Mandsnavn: Torolv, Tolv, sammentrukket af pdrulvr. respi se store Rybjærg- Stenen, hempegi af herrir, ældre hæirrir, Hak. a-st. : Hjem, -\- pegi, Hak. a/2-st. : den som modtager: Hjemfælle, Hirdmand; hempegi slutter sig til porlv. Swens, Ef. af Swenn, opr. Swæinn: Svend. æftin, her Forholdsord (jvf. Flemløsestenen). Erikn, opr. Æinkr, af æi: altid, -f- rikr: mægtig. félaga, Gf. af. felagi, Hak. a/2-st., af/^, Ik. : Fæ, Gods, 4- lagt: den som lægger: den som lægger sit Gods sammen med en andens, d. v. s. Fælle. ward, frems. Fort. Et. af werda (se Glavendrupstenen). dødr, opr. dåudr: død. wa7^d dødr: døde. pa: da; opr. Biord, her Bindeord. drængjar, Nf. Ft. af drængr, Hak.: Mand, tapper Mand. såtu, Fort. Ft. af sitja, 5. st. : sidde, sdtu um : sad om, belejrede. He6abyR, opr. HæidabyR, Hak.: Hedeby, senere kaldet Slesvig. styrirnandr, Hak. Kons.-St. : Styresmand, Skibsfører; mandr er den østnordiske Udvikling af manrir, som i Vestnordisk bhver rnadr (S ). harba: i høj Grad. gobr: god.

17 Danevirkestenen. øj'tu\ Sideform til æftiv. Skarda, Gf. af Skardi, Hak. a/2-st., Mandsnavn. J'arinn, Fort. Tillægsf. ah fara, 6. st. : fare, drage. west/': vestpaa. was farinn westr: var draget vestpaa, d. v. s. havde været paa Togt til England. at: ved. Den Svend, som omtales paa Hedebystenen og Danevirkestenen, er Svend Tveskæg, og den Begivenhed, som de to Indskrifter sigter til, er Svends Belejring og Tilbageerobring af Hedeby, som den svenske Konge Erik Sejrsæl havde sat sig fast i, mens Svend hærjede paa England (kort før Aar 1000). Aarhusstenen. GunnuivR, Hak. a-st., Mandsnavn, egl. «Kampulv* (jvf. Snoldelevstenen Gunnwalds). Øgøtr, Mandsnavn. RolvR sammentrukket af RoulvR (se Flemløsestenen). re^pu Fort. Ft. FuUr, Hak., Mandsnavn. sinn viser her tilbage til et Grundled i Ft. : deres. er,.opr. es (Flemløsestenen). østt\ opr. åustr: øst, øster. ati\ ude, d. v. s. paa Havet. konungar, Nf. Ft. af konungr. harbusk, refleksiv Fort. Ft. af bærja, 2. sv. : slaa; bærjask med gensidigvirkende Betydning: slaas, kæmpe; -sk er egentlig Stedordet sik: sig (S. 43). Den Kamp «øster ude» imellem Kongerne, som der sigtes til paa Aarhusstenen, er formodentlig Svolder-

18 10 slaget (c. 1000), hvor den svenske Konge Erik Sejrsæl og den danske Konge Svend Tveskæg kæmpede imod den norske Konge Olav Tryggvesøn. Aalumstenen. Wegøtr, Hak., Mandsnavn. Æsgi, Mandsnavn : Esge. hjalpi, forest. Nut. Et. af hj'alpa, 3. st. : hjælpe; hjalpa er opstaaet af helpan ved Brydning (S. 33). sæla, Hf. af sæ/a, Huk. o^-st. : Sjæl. wæl: hjalpi vel. wæl: være naadig. Side barn: et Barn; Brugen af Talordet en som «ubestemt Kendeord» er endnu ikke udviklet. 1. um: om, hvis, Forholdsord og (her) Bindeord. 1. føt, Fort. Tillægsf. Ik. af /ø^a, 1. sv. (S. 95): opføde, ernære, (her) føde til Verden. 1. uarpær [wardar], frems. Nut. Et. af uarpæ: vorde, blive; oldn. werda, werdr; i ældre Skaansk bliver [e] ofte la] mellem [w] og [r] (S. 85); mellem udlydende [r] og foregaaende Konsonant udvikles [a], oftest skrevet æ (S. 87). 1. Barn um føt uarpær: Ordstillingen er forskellig fra vor, dels ved at Grundledet staar foran Bindeordet, dels ved dxføt staar foran uarpær; i Bisætninger sættes i æ. Da. ofte en Tillægsform eller Navneform, som hører til Udsagnsledet, foran dette. 1. [ja [5a]: da; p betegner i Forlyd i Regelen [p], i Stedord og stedordsagtige Biord dog [5] (S. 48). 1. pæt og pæn [5æt, 5æn] (S. 93) er Sideformer til oldn. pat, pann (S. 40). 1. haua [hava]: have.

19 ;: gupfajmv [gu()fadur], (if. di{ gujifajtit". Gudfader. 2. at: ved, (her) i. 2. kirkia, Huk. oa?st.: Kirke; græsk Laaneord kyviakon: det til Herren (kyrios) hørende. 2. f'a\ faa. 2. /a.s/>/. kristindom: døbes. 2. preste, Hf. af prest, Hak. a-st.; Hf. bevares regelmæssig i æ. Sk.; fra græsk presbyte/'os: «ældste», Menighedsforstander. 3. æ/i: men; oldn. en; [e] regelmæssig > [æ] i ældre Dansk (S. 85). 3. sua [swnj : saa. 3. siukær: syg. 3. ma, frems. Nut. Et. af mughæ: kunne. 3. æi: ej, ikke. 3. kirkiu, Ef. styret af til. 4. kume: komme; de fulde Vokaler [a, i (e), u (o)] bevares ofte i æ. Sk. i trykløs Stavelse; undertiden findes dog [o], skrevet æ eller sjældnere (som her) e (S. 87). 4. ok: (her) men. 4. far, oldn. fær, frems. Nut. Et. af fa] /-Omlyden er i æ. Sk. regelmæssig bortfalden i de stærke Udsagnsords frems. Nut. Et. (S. 86). 4. /jo: dog. 4. andrum, Hf. Et. Hak. af annar: anden; Udviklingen af [d] mellem [nn] og [r] findes allerede i Olddansk (S. 35). 4. manne, Hf. Et. af man: Mand. 4. ællær: ellers, eller; i Betydningen, eller' har Oldn. eda, som ikke findes i sk. Lov, men i sj. og jy. Lov. 5. kuna: en Kvinde. 5. standær, oldn. stændr (se Flemløsestenen S. 30)?-Omlyd i de stærke Udsagnsords frems. Nut. Et. bort-

20 : 12 falder (jvf. L. 4 far), og [a] udvikles mellem udlydende [r] og en foregaaende Konsonant (jvf. L. 1 uavpær); L. 6 findes den kortere Form.s^ar, fra hvilken nyda. staar udgaar. 5. arf [arv], Hak. a-st. : Arv. 5. standæ arf: være arveberettiget. 5. sua sum-, lige saa godt som. 5. uaræ, oldn. wæri, forest. Fort. Et. af uæræ el. uaræ, 5. st. (S. 95), oldn. wera\ /-Omlyden i forest. Fort. er tabt i æ. Da (S. 86), og [i] i Endelsen > [a] (S. 87). 6. kristnæt: døbt; oldn. kristnat; [a] i trykløs Endestavelse > [a] (S. 87). 6. star, se L. 5 standær. 7. foræ: for (/, Hf. Et. af pæt (S. 93); oldn. pwi > ^r/, idet Læberundingen fra [w] overføres til [i], som derved bliver oldn. [y]. 7. foræ py at: for det at, fordi. 7. høghæ, Ef. Ft. af Aøp/i, Hak. a-st.: Høj, < håugr. 7. man: [r] i Nf. Et, Hak. er i æ. Da. regelmæssig bortfaldet; kun sk. Lov bevarer nogle Eksempler paa [r] piufær, kostær, rætær. Højmand, 7. høghæ man: Mand, som er begravet i en Høj, Hedning. 7. æruæ, nu arve ved Sidevirkning fra Ar o. 1. usæl: ussel. Side fatøkær: fattig, egl.: den som har lidet (fat. jvf da. faa) at tage (takæ)\ Nævneforms -r, som i Navneordene bortkastes, bevares regelmæssig i Tillægsordene i æ. Sk.

21 13 2. sialfær [sjal var] : selv. 2. kialpæ, se Aalumstenen (S. 31). 2. sa\ oldn. sær, Hf. af sik: sig (S. 39); i Ordbøjningen bortkastes i æ. Da. ofte [r] i Endelsen; i æ. Sj. og Jy. er i dette som i de fleste andre Ord Hf. tabt (S. 92). 2. ælli: Ælde, Alderdonn. 2. gar (og i æ. Jy. pav) findes i æ. Da. som frems. Nut. Et. dii gangæ ved Siden 2S gang ær; o\dn. g ængr med /-Omlyd (jvf. S. 49, 5 standær og s^ar). 2. ^é>m. Hf. Ft. di[ pæn (S. 93): dem. 2. a, se Snoldelevstenen (S. 30). 3. hændær, Gf. Ft. dxhand, Huk. Kons.-St. (S. 90): Haand; oldn. hånd, i. hændr; w-omlyden er her tabt (S. 86). byde, 2 3. gar^ a hændær: rammer. 3. biupæ, forest. Nut. Et. af biupæ, 2. st. (S. 94): tilbyde. 3. næstum, Hf. Ft. af næstær: næst, nærmest. 3. arfum [arvum], Hf. Ft. af arfi (arfæ). Hak. ar?-st. : Arving; arfum er Hensynsled til biupæ. 3. ^e [5e]: de; af oldn. pæir > ^^r (S. 35, 40) r> /^ (S. 93) ved den almindelige Bortkastelse af [r] i Bøjningsendelse. 3. tækæ, forest. Nut. Ft. af tækæ tækær tækæn, som findes ved Siden af takæ. iakær takæn ;?-Omlyden hører oprindelig kun hjemme i frems. Nut. Et.; i æ. Sk. er den her regelmæssig tabt (jvf. S. 49, 4 far), men i tækæ er Omlydsvokalen fra frems. Nut. Et. trængt ind i Navneform og Tillægsform og har derved holdt sig; derfor Dobbeltformerne; endnu blæse, græde, oldn. blåsa, grata, frems. Nut. Et. bl'æss, grætr; regelmæssigt vilde være blaase, graade (S. 86). 4. uipær [widdr] og uip: imod, ved. 4. hanum, Hf af han.

22 14 4. uil, frems. Nut. af uil[i)æ\ ville. 4. pæn: den (S. 49,i); som «Tillægsordets bestemte Kendeord» trænger i æ. Da. pæn ind ved Siden af det ældre hin (S. 94) ; i L. 5 hin uanføræ. 4. uanfør: vanfør, svagelig, hjælpeløs; af uan, der betegner Mangel, Vanskelighed, + før-, i Stand til at bevæge sig (fare). 4. sua\ saaledes. 4. arfæ [arve] er Nf. Ft. af arfi (arfæ)\ opr. arfar\ [r] i Bøjningsendelse her som i Regelen bortfalden (S. 90); det efterhængte Kendeord bruges endnu ikke: Arvingerne. 4. uiliæ sua i arfæ; æ. Da. kan der i Modsætning til nyere Da. i Sætninger med omvendt Ordstilling (d. V. s. med Udsagnsled foran Grundled) indskydes Ord mellem Udsagnsledet og Grundledet (S. 99). 5. skifti; forest. Nut. Ft. af skiftæ, 1. sv. : skifte, dele; Grundledet, Arvingerne, er underforstaaet, hvilket er meget almindeligt i æ. Da. (S. 99). 5. eghn, Huk.: Ejendom. 5. eghn hans: Udvidelser til Navneord, især Ejestedord og Ejeformer, stilles i æ. Da. ofte efter Navneordet (S. 100). 5. sin, Ef. af sik (S. 92), styret af / mællin. 5. i mællin findes ved Siden af i mællum og i mællæ; opr. i millum og / milli, et Forholdsord med Navneord i Hf.: i Midten, senere opfattet som eet Ord: imellem] styrer Ef. 5. hin, jvf. L. 4 pæn. 5. fara, forest. Nut. Et. af /ar«? ; man venter /ar«? (fare, farij, men forest. Form og Navneform sammenblandes. 5. aldræ, Ef. Ft. af aldær: al; oldn. allr, Ef. Ft. allra; i æ. Da., især æ. Sk., udvikles [d] mellem oprindeligt [11] og [r] (S. 87; jvf. S. 49, 4 andram).

23 15 6. peræ: Ef. Ft. di{ p(vn\ oldn. [nviva fara... mwllin\ skal rejse rundt imellem dem alle. 6. liusiv, 1. SV.: lyse, tillyse, bekendtgøre; her forest. Nut. Ft. 6. pingi, Hf. Et. af ping, Ik. a-st. : Ting. Dette Ting er Herredslinget, som bestod af de i Herredet bosatte fribaarne JVlænd. Tingmændene dømte, afgav Kendelser og Tingsvidne, d. v. s. Vidnesbyrd om, h-vad der foregik paa Tinge. 7. aldva, L. 5 aldræ. 8. skiftæ, L. 5 skifii\ Grundledet er,den vanføre'. 8. sin(v, Gf. Huk. Et., sinnæ Ef. Ft. af sin. 8. al/(ef Gf. Huk. Et., hører til eghn: al, d. v. s. helt. 9. hofo/dotær, Gf. Ft. af hofoploi, Hak. /-St. : Hovedlod, d. V. s. den Lod, som tilfalder hver Deltager i et lige Skifte; der skiftedes saaledes, at Broder fik dobbelt saa meget som Søster, og Moder, hvis Søn fandtes, dobbelt saa meget som Datter. Ved Hovedlod kan ogsaa forstaas hele en Mands personlige Ejendom (saaledes S. 83, is), lot er oldn. hlotr, Gf. Ft. hloti (S. 37); [h] bortfalder tidlig foran [1] (S. 35), og i æ. Da. bruges Nf. og Gf. Ft. lotær, lotæ (opr. hlotir, hloti) i Flæng (S. 89). S. 49, 5). 9. ok ok: og ogsaa. 9. sialfum, Hf. Et. Hak. 9. sæ, se L uaræ, forest. Nut. Et. af uaræ el. uæræ (jvf. 9. sipjæn [sidan]: siden, derefter. 10. huar: hvor. 10. mæp: med, styrer Hf. 10. pæs, Ef. d.i pæn (S. 93). 10. uanføræ, svag Ef. (S. 91). 11. bætre, højere Grad ds gopær: bedre, mere værd.

24 pre: tre. 11. mark, oldn. mark, Huk. Kons.-St.; w-omlyden her som i Regelen, hvor omlydte Former i Ordbøjningen vekslede med ikke omlydte, tabt i æ. Da. (S. 86): Mark, opr. en Vægtenhed, c. V2 ^, dernæst en Møntenhed, saa mange Sølvpenge, som der møntedes af en Mark Vægt; efterhaanden som der sloges slet Mønt, blev der dog betydelig Forskel paa en Mark Vægt og en Mark Penge; som Regel var Forholdet vistnok det, at der gik 3 Mark Penge paa en Mark Vægt. En Mark deltes i 8 Øre å 3 Ørtug å 10 Penninge; Mark i Lovene betyder Mark Penge. Ved dette og andre Ord, der betegner Maal og Vægt, bruges i æ. Da. som nu Ental kollektivt for Flertal. hans 11. døpæn, Gf. Hak. Et. af døpær-. død. 11. æ/tir kan døpæn: efter ham død, d. v. s. efter Død. 11. ski/tis: forest. Nut. Et. Lideart, oldn. skiftisk (S. 43); i æ. Da. er [sk] i Refleksivformen blevet [s], og Betydningen er fra tilbagevirkende (refleksiv) og gensidigvirkende (reciprok) blevet lidende (passivisk) (S. 96). 12. pæt, man venter pæn, ni. Hovedlod. 12. ær, Grundledet (den, Hovedlodden) underforstaaet, eller Udtrykket upersonligt: er der. 12. mæræ og meræ: større, mere. 13. hqfi, forest. Nut. Et.; Grundledet er hin, Genstandsledet pæt. 13. hin ær uar mæp\ den som han var hos. 13. arfopæ. [arvodø] ogærfopæ., Ik. : Arbejde, Ulejlighed; Arbejde er det samme Ord som arfopæ, men i nedertysk Form, optaget senere i Dansk. 14. uilæ.\ i sk. Lov er uiliæ den almindelige Form (f. Eks. L. 4 og L. 16); i jy. Lov og ofte i de sjællandske Love findes wilæ med Bortkastelse af [j] efter Konsonanten i trykløs Endestavelse (S. 88).

25 pæn uanføræ\ aipær styrer Hf. (L. 16 uipær hanum) ; som Hf. af pæn bruges i sk. L. den opr. Form pem kun, naar der ikke kommer Navne- eller Tillægsord efter (se L. 22 pem). 15. pings \ til styrer opr. Ef. 15. pingmannum, Hf. Ff. a^ ping man: Tingmand. 16. tæke, jvf. L. 3 tækæ. 16. aipær. hanum tæke: Udvidelser til et Udsagnsord i Navneform stilles i æ. Da. ofte foran, nu efter Udsagnsordet (S. 100). 16. læggæ, forest. Nut. Ft. af læggiæ, 2. sv. 17. laghdag/h Hak. a-st.: lovlig fastsat Dag. 17. Jlaiføræs ogflætføræs: fledføres, d. v. s. flytte ind i en andens Hus paa den ovenfor omtalte Maade, med Opgivelse af sin egen Ejendom og Selvstændighed. flat, Jlæt: Husstand, Bo, egl. Gulv (jvf. flad og eng. flat: Lejlighed). 17. ær flat/ør æs uil\ i Bisætninger kan i æ. Da. en Navne- eller Tillægsform, som hører til Udsagnsledet, sættes foran dette (S. 99). 19. aghe og eghe, forest. Nut. af eghæ, oldn. æiga: je, have; aghe er dannet under Indflydelse af frems. Nut. Et. a. 19. uald, Ik. ast.: Magt, Ret, Lov, Tilladelse. 19. pæsj Ef. af pæn. 19. manz [mans] eller [mands], Ef. af man. 20. allu, Hf. Ik. Et. af aldær. 20. py, se S. 49, ær: som. 20. a: ejer (se L. 19 aghe). 20. allum, Hf. Ft. 20. se, gi. forest. Nut. af uæræ, aaræ\ i æ. Da. r se ved at fortrænges af uæræ, uaræ (se L. 9). se r her upersonligt. 20. /ør, Biord: før, i Forvejen. Kommentar. 2

26 : laghbupii, Fort. Tillægsf. af laghbiupæ, 2. st. (S. 94): tilbyde paa lovlig Maade po.... laghbupit: dog saaledes at (d.v. s. kun hvis) der i Forvejen er gjort alle (Arvinger) lovligt Tilbud (om at tage ham). 22. uipær tækær = tækær uipær. 22. pem, Hf. Et. Hak., se L. 14 pæn uanføræ. 23. uarpæ, forest. Nut. af uarpæ: bevogte, være ansvarlig for; styrer Hf. 23. huat sum: hvad end. 24. æmuæl sum: lige saa vel som. 24. rætæ, Hf. Et. af ræt(ær), Hak.: Ret; rætæ slutter sig til uarpæ. 24. ærkæbiskop, græsk Laaneord : arki episkopos den øverste Tilsynsmand. 24. andru, Hf. Et. Ik. af annar. 24. æmuæl... andru : lige saa vel overfor Kongens og Erkebispens Ret (til Bøder) som overfor andet. dræpin). 25. dræpæ: dræbe, nu svagt, opr. 5. st. (L bøtæ: bøde, her forest. Nut. Et. 25. uipær... tækit; Grundledet (ær: som) udeladt (S. 99). 26. pripung, Hak.: Tredjedel. 26. manbotum. Hf. Ft. af manbot, Huk. Kons.-St. (S. 90): Mandebøde, Drabsbøde. 26. af allum manbotum: af alle Mandebøder, d. v. s. af hele Mandeboden. 26. frændæ: Frænde, Slægtning; opr. Nut. Tillægsf. af et Udsagnsord, der betyder,at elske' (jvf. ty. Freund og eng. friend: Ven). 26. tua, Gf. af tue: to (S. 41 og 94). 26. ok.... lotær: og (den fledførtes) Frænder (skal bøde) to (Tredje)dele. Ved BetaHng af Bøder udredede den skyldige Vs, hans Frænder paa fædrene

27 19 Side Vs og hans mødrene F'rænder V^; da den fledførte var juridisk uansvarlig, maatte den, han boede hos, udrede den Tredjedel, som det egentlig tilkom den fledførte at yde. Svarende dertil modtog Formynderen ^U af Bøderne, hvis den fledførte blev dræbt. 27. det første han er den fledførte, det andet han Formynderen. 27. mykit og mikit, Ik. af mykil, mikil: stor, megen; megen er Gf. Hak. Et., opr. mikinn; Former med [1] findes i Stednavne, sammensatte med Magle-, Møgel, Mej'l; og i det forældede møgle (det møgle Guld). fledført. 27. sua mykit: lige saa meget, ni. Vs- 28. bot, Huk. Kons.-St.: Bod, Bøde. 28. uipær: sammen med, i Forhold til. 29. kæræ: klage. 29. fiatføring, fiætføring: Fledføring, en som er 29. haucer: har det. 30. iatta, 4. sv.: sige ja til, love, indrømme (jvf. S. 66, 21 tathæ). 30. uar iattat: upersonligt. 30. uitiy forest. inut. af afyce, l.sv. : beskylde, (her) bevise, sværge; Ordet har langt [i] og er forskelligt fra uitæ [wita]; at vide. 30. bondæ: Bonde, egl. Nut. Tillægsf. af bo: boende ; bondæn, d. v. s. Formynderen, Værten. 30. tuiggia, Ef. af tue (jvf. L. 26). 31. manna, Ef. Ft. af man. 31. uitni, Ik.: Vidnesbyrd. 31. tyltær, Ef. af tylt, Huk., i-st : Tylvt, Antal af tolv, 31. epe, Hf. af ejj, Hak.: Ed. 31. tyltær ep: Tylvtered, Ed af 12 Mænd. Soæ Bevismiddel for Retten brugtes i den ældste Tid Tvekamp og Jærnbyrd, senere Vidnesbyrd og Ed. Tylvtered

28 20 aflagdes af Mededsmænd, som svor paa, at de ansaa den af Parten svorne Ed for at være aflagt efter bedste Overbevisning; til selve den foreliggende Sag behøvede Mededsmændene ikke at have noget Kendskab; deres Ed støttede kun Hovedpartens Ed. Vidnesbyrdet derimod drejede sig direkte om det omstridte Forhold, og ligesaa Nævningers Kendelse (S. 52, 2). 31. han: den fledførte. 31. hafir, L. 29 hauær; Udtalen har været [havar], 32. han: Formynderen. 32. uisæ til: anvise, udpege. 32. dughæ: at due; Nut. Tillægsf. dug hånde: hæderlig, brav, troværdig. 33. latæ: lade. 33. uite, se L. 30 uiti. 33. at latæ uite slutter sig til uisæ til. Side litæ at: lide paa, stole paa, (her) nøjes med. 1. logh: Lov, Bevislighed, (her) Ed; Ft. af laghy Ik. : hvad der er lagt, bestemt; i sk. Lov opfattes logh endnu som Ik. Ft., Ef. laghæ, og er ved Siden af barn^ Ft. børn, det eneste Ord, i hvis Bøjning Veksel mellem omlydte og ikke omlydte Former bevares; i de andre Love opfattes logh som Huk. Et. (S. 61, 1). Et. lagh bevaret i Lag og Lav. 1. se: se, modtage. 1. go^ræ, den gi. Ef. Ft. (S. 39). 2. asgn, Huk. : Eftersyn, Undersøgelse. 2. uipær uaræ: være til Stede, forblive (der), slaa sig til Ro. 2. kænna, 1. sv. : kende, tilkende, tilskrive kænni sialfum sæ: tilskrive sig selv (det), selv tage Skylden.

29 21 3. fa, forest. Nut. Et.: faa. 3. (vngin\ ingen (S. 94). 3. pænning, Hak.: Penning (jvf. S. 50, n mark). 3. ængin pænning-. «ikke en Øre». 3. gaf, frems. Fort. Et. af gifæ [give], 5. st. ; oldn. geva-, [e] > [i] efter [g] han (S. 85). 3. utæn: uden, med mindre, men. 4. uili, forest. Nut. Et. 4. atær: atter. 4. til fare: drage hen (ni. til den Mand, hos hvem boede). 4. sliku, Hf. Et. Ik. af slikær: shg, saadan. 4. sum staar paa Overgangen mellem Bindeord og henførende Stedord. 4. sliku sum: det som. 4. hafpe\ Grundledet (Fledføringen) udeladt. 4. førræ = før (S. 50, 20). 6. annær (opr. Nf.) og annæn (opr. Gf.) : anden, nogen, den sidste Betydning ved Sammenblanding med ænnær, ænnæn, opr. æinnhverr: en eller anden. 6. fæ, Ik.: (her) Kreatur, Gods, Ejendom; fæ er samme Ord som \di{. pecu: Kvæg, ]\\OTdS pecunia: Penge. 6. stoiæt, Fort. Tillægsf. af stialæ, 4. st.; jy. Lov har stælæ uden Brydning; opr. Fort. stal stolæn, nu stjal stjaalet med [j] overført fra Nut. 6. kostær, Hak.: Ejendel, «Kost» (jvf. Tyvekoster); dette og et Par andre Tilfælde i sk. Lov [piufær, rætær) er de eneste Eksempler i æ. Da. paa, at No. Hak. har bevaret [r] i Nf. 6. ællær kostær hans: er der to eller flere Grundled i en Sætning, sættes i æ. Da. ofte kun det første foran Udsagnsledet (S. 99). 7. far, frems. Nut. Et. med /-Omlyden tabt (oldn. færr) af faræ: fare, drage; stærke og 2. Kl. svage Udsagnsord, hvis Stamme ender paa enkelt [1, r, s],

30 22 mangler i æ. Da. Endelse i frems. Nut. Et. : Jar (ikke far-ær), men f. Eks. uarpær (S. 95). 7. pæghær, paghær: straks; bevaret som Bindeord i det forældede (bibelske) : der han hørte det. 7. far æftir: drager efter, d. v. s. drager ud for at søge efter det stjaalne. 7. far frems. Nut. Et. af /a: faar, oldn. Jær med /-Omlyd. 7. takæ, 6. st. : tage. 7. mæp, her Biord: dermed hin ær stal: den der stjal, Tyven. 8. sæte, forest. Nut. Et. af sætiæ, 2. sv. : sætte. 8. a, her Biord: paa (ham). 8. band, Ik.: Baand. 8. sæte a band: da skal han sætte Baand paa (ham). været 8. bindi, forest. Nut. Et. af bindæ, 3. st. : binde. 8. føræ, 1. sv. : føre. 8. sætæ, bindi, føræ, med e, i, æ; Udtalen har [a]. 8. han; den gamle Gf. bevaret (S. 40, 92). 9. af: (her) med. 9. ær: som. 9. dømæ til: bestemme ved Dom. 10. kostæ sinum; Hf. bevaret. 11. kænnæ: (her) genkende. 11. hæfpum, Hf. Fl. 2X hæfp, Huk.: Hævd, Besiddelse. 12. tækæ: gribe. 12. num: undtagen, men. 12. takføræ: sætte i Borgen, Sikkerhed, Forvaring (tak, Ik.). Naar man genfandt en Ting, som man havde mistet, i en andens Besiddelse, skulde man sætte den i Forvaring hos en tredje Mand, indtil Dommen var falden (jvf. S. 55, 12 13).

31 faræ æfiiv. forholde sig, gaa til Værks. 13. æræ viser, at logh opfattes som Ft. 13. sum logh æræ: efter Loven. 14. kænnær: (her) finder. 14. huærghæn: intetsteds. 14. utæn: (her) men (jvf. L. 3). 15. andrum, Hf. Et. Hak. : (jvf. L. 6 annærs). (her) en eller anden 15. piufsak. Huk.: Tyvssag gifæpiufsak um\ give Tyvssag for; anklage for at have stjaalet. 15. ær stolen ær\ som er stjaalet; i Bisætninger staar i æ. Da. Udvidelser til Udsagnsledet ofte foran dette (S. 99). 16. a: (her) til. 16. hæræzping, Ik.: Herredsting (se S. 50,6 ])ingi), 16. sighi, forest. Nut. Et. af sighiæ: sige; oldn. sægja\ [æ] > [i] foran [gj] (S. 85). kostær). ham. 17. 'piufær, Hak. : Tyv; [r] i Nf. bevaret (jvf. L hin hans: det er ham, som har bestjaalet 17. bipia, 5. st. : bede, byde. 17. stæfnæ: stævne. 18. annærs: (her) næste; Tillægsordet efter Navneordet (S. 100). 18. kumbær, frems. Nut. Et. med /-Omlyd tabt af kumæi mellem [m] og [r] og mellem [m] og [1] udvikles i æ. Da., især i æ. Sk., ofte et [b] (S. 87). nævne, 18. han: den sigtede. 19. mælæ i gæn: tage til Genmæle, forsvare sig. 19. næfni: forest. Nut. Ft. af næfnæ, 1. sv.: bestemme. 19. pripiæ: tredje. 21. dømæ ut: tildømme.

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov.

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov. OM LOV OG RET I DANMARK Danmarks første nedfældede "Grundlov" er Jyske Lov fra 1241, givet af danernes konge Valdemar II Sejr. Det skete ved rigsforsamlingens møde i Vordingborg. Jyske Lov var en landskabslov,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Tor rejser og Balder dør

Tor rejser og Balder dør Opgaver til Tor rejser og Balder dør Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs forordet side 3-7. 1. Nævn navnene på nogle af de nordiske guder? 2. Hvordan var verden delt? Prøv at tegne verden.

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer:

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer: Prædiken til 9. søndag efter trinitatis Slotskirken 20/7 kl. 10 Tekster: Es 10,1-3; Luk 18,1-8 Salmer: 3 276 674 643 272 287 1 Ida Secher I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Salige de tjenere,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: Vejby 9.00 Tillægget 814: Denne morgens mulighed, 493 Gud Herren så til jorden ned, 694 Jesus at du blev min broder, 676 Guds fred er mer end englevagt Lem 10.30 Tillægget 814: Denne morgens mulighed,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Riber ret. Historisk baggrund for Riber Ret

Riber ret. Historisk baggrund for Riber Ret Riber ret Historisk baggrund for Riber Ret Danmarks lovgivning i 1200-tallet var samlet i tre lovsamlinger: 1. Jyske Lov, som dækkede Jylland, Fyn og øerne 2. Sjællandske Lov 3. Skånske lov, som dækkede

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere