THE CAMPBELL COLLECTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THE CAMPBELL COLLECTION"

Transkript

1

2 This book belongs to THE CAMPBELL COLLECTION purchased with the aid of The MacDonald-Stewart Foundation and The Canada Council

3 n:» y: / \p ti CAMPBELL COLLECTIONI

4

5 DANSK " SPROGHISTORISK LÆSEBOG AF HENRIK BERTELSEN OH. PHIL. FØRSTE DEL OLDTID OG MIDDELALDER ( ) II KOMMENTAR OG ORDLISTE GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1905 KRISTIANIA

6 KØBENHAVN. GRÆBES BOGTRYKKiTRI.

7 INDHOLD. Side Kommentar 1 Ordliste 1^1

8 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

9 Kommentar. Side 25. Guldhornsindskriften. ek er den urnordiske Form, som i Oldnordisk spal tes. idet Ødansk-Svensk ved Brydning (S. 33) faar ja/c, mens den ubrudte Form bevares i vestnordisk (norskislandsk) ek og Jydsk æk, ak. hlewagastir, Mandsnavn :,Lægæst', af hlewa -{- gastir. hlewa, Ik. a-st., bliver senere, idet Stammeudlyden [a] og det foregaaende [w] bortkastes (S. 34), og idet [h] bortkastes foran [1] (S. 35), til da. Læ. gasttr, Hak. /-St., er den urnordiske Grundform for oldnordisk gæstr, der fremkommer ved, at [g] > [g] i Forlyd (S. 34), /-Omlyd indtræder (S. 32), Stammeudlyden [i] bortfalder (S. 34), [r] > [r] (S. 35); nu Gæst. kolti\\ar, Hak. a-st.:, Holtes Søn' eller, Manden fra Holt' (holt = Skov). Ordet findes ikke i senere Nordisk; i Tysk findes endnu Holzinger som Egennavn. horna, Ik. a St., oldnord. horn med Stammeudlyden [a] bortkastet. Efterhængt Kendeord (Horn-et) bruges endnu ikke. tawido: forarbejdede, istandbragte ; fremsættende Fortid af et svagt Udsagnsord, der senere er tabt i Nordisk, men findes i gotisk taujan; til tawido vilde i senere Nordisk svare tåda med [o] Z> [a] i trykløs Stavelse (S. 34). Kommentar. 1

10 Side 30. Snoldelevstenen. GunnwaldR, Mandsnavn, af gunnr, Huk. : Kamp, + waldr, Hak.: Herre; [g] i Gunnwalds betegnes med /c-runen, hvilket viser, at [g] i Forlyd nu er blevet [g] (S. 34). stæinn, Hak. a St. (S. 37): Sten; < urnord. stainan (jvf. Guldhornsindskr. holtiriar), idet [ai] :> [æi] (S. 32), Stammeudlyden [a] er bortfalden (S. 34) og [nr] > [nn] (S. 35). sunan, Ef. Et. af swir, Hak. a-st. (S. 37): Søn. HroaldR, Hak. ast., Mandsnavn; Stammeudlyden [a] borlfalden. pular Ef. Et. af /mir, Hak.?-St. (S. 37): Taler, Vismand, maaske Præst; pular kan høre enten til Gunnwalds eller til Hroalds, snarest det første. a\ paa, i; af ældre an: da [n] bortfaldt (S. 35), nasaleredes den foregaaende Vokal. Salhåugum, Hf. af SalhåugaR, Hak. a-st. Ft., Egennavn, Landsbyen Salløv paa Sjælland; af salry Hak. ist.: Sal, -\- håugr, Hak. a-st.: Høj. Flemløsestenen. æft: efter; opr. brugtes æ/t som Forholdsord, æftw som Biord, senere bruges altid æftir. RoulvR, Hak., Mandsnavn, Rolv, opr. Hrod-wulafaR: «den berømte Ulv» (jvf. ty. Rudolf). Bortkasteisen af [h] foran [1, n, r] (S. 35) er en af de ældste særlig østnordiske Lydudviklinger (vestnord. Hrolfr)', paa den samtidige Snoldelevsten staar Hroalds med [h] bevaret. [w] er bortfaldet foran [u] (S. 34), og Stammeudlyden [a] er tabt (S. 34).

11 stændiiy frems. Nut. Kt. af standa: staa; /-Omlyd er indtraadt (S. 32), men [i], som virkede Omlyd, er tabt (S. 34). sasi, Nf. Hak. Et.: denne; af sa: den, -\- s/: se der! (S. 40). es, senere er: som; es viser tilbage paa Rdulv. was, senere wa/': var. NoRa, Ef. Et. af et Stednavn eller Ef. Et. af et Personnavn. Nona godt: Gode i Nore eller Norernes Gode. godi\ Hak. a/z-sl. (S. 38): Gode; mens Goderne paa Island havde den øverste gejstlige og verdslige Myndighed hver i sit Distrikt, var de i Danmark vistnok kun Tempelpræster. sattu: satte; Eort. Ft. af sætja satta sattr, 2. SV. Kl. (S. 42). syntr, Nf. Ft. af sunr\ /-Omlyd indtraadt (jvf. ovenfor stændr). æftir, Biord: efter, til Minde (jvf. ovenfor æft)\ opr. æftir; r og R begynder at sammenblandes, hvilket viser, at de to [r]lyd er i Færd med at falde sammen. Ragnhildr, Huk., l:<'lemløsestenen Glavendrupstenen. æfh'.r). Kvindenavn; opr. RagnhlldR (jvf. satti, Fort. Et. (jvf. Flemløsestenen sattu). stæin, Gf. Hak. Et. (jvf. Snoldelevstenen stæinn). pannsi, Gf. Hak. Et. af sdsi (se Flemløsestenen); nasaleret [ J paa Grund af det følgende [nn]. oft = æft (Flemløsestenen). Allaf Gf. af Alli, Hak. an-si., Mandsnavn. Sålwa, Ef. Et. af et Stednavn eller Ef. Ft. af et Personnavn; Sålwa goda: Gode i Sølve eller Sølvernes Gode (jvf. Flemløsestenen NoRa gobi). 1*

12 go6a, Gf. Et. af go6i (Flemløsestenen). wea, Ef. Ft. af we, Ik. a-st. : Helligdom (jvf. Viborg, Odins wé > Odense). hæidwerdan, Gf. Hak. Et. (S. 39) af hæidwerdr: ærværdig (hæidr, Hak.: Ære, + werdr: værd). J>egn, Hak. a-st. : fribaaren Mand, som tjener en anden, Vogter; wea pegn-. Tempelpræst. Alla, Ef. af Alli (se ovenfor). gærdu: gjorde; Fort. Ft. af gærwa el. gørwa, 1. SV. (S. 42), udviklet af Grundformen garwjan henholdsvis ved /-Omlyd og ved i- -f- w Omlyd. kumhl, Ik. Ft. med Entalsbetydning: Gravminde; ved kumbl forstaas ikke alene selve Runestenen, men ogsaa den Høj, som den stod paa, og den skibsformede Stensætning ved Højens P'od. følgende påusi, Gf. Ik. Ft. af såsi (se Flemløsestenen). fabur, Ef. af fa6ii\ Hak. r-st. (S. 38). smn, Gf. Hak. af sinn (S. 40). åuk, senere ok: og. hans, Ef. af hann (S. 40); [^] paa Grund af det [n]. kona, Huk. d/2-st. (S. 38): Kvinde, Hustru. wer, Gf. af werr, Hak.: Mand, Ægtemand. en: men. Soti, Hak. an-si., Mandsnavn. ræist: ristede. Fort. Et. af rista, i. st. Kl. (S. 42). runar, Gf. Ft. af rilrz. Huk. o-st.; runar < runor, idet [o] i trykløs Stavelse > [å] (S. 34). passi, assimileret af pdrsi, Gf. Ft. Huk. af såsi. droitin, Gf. af drottinn, Hak. a-st.: Herre; Formen Drot er opstaaet ved, at Drotten opfattedes som bestemt Form. [d] i drottin er betegnet med ^Runen, hvilket viser, at [5] i Forlyd nu er gaaet over til [d] (jvf. Snoldelevstenen Gunnwalds). porr, Hak. a-st., Gudenavnet Tor.

13 : hellige, udsone. wlg{\ forest. Nut. Et. af lolg/a, 1. sv. (S. 42): vie, beskytte. retta, 1. sv. (S. 42): gøre lige, rette, raade Bod, sd: han, den (S. 40). werdi, forest. Nut. Et. af toerda, 3. st. (S. 42): vorde, blive nødt til. Brøde. at werdi: den skal blive nødt til at sone sin es viser tilbage til så. siæiri pannsi er Genstandsled for ælti. pannsi, men ovenfor pannsi. øve Vold ælti, forest. Nut. Et. af (vita, 1. sv.: drive, jage, imod. eba\ eller. annan, Gf. Hak. Et. af annarr: anden. c c dragi, forest. Nut. Et. af draga, 6. st. : drage; [d] i dragi er betegnet med ^Runen, hvilket viser, at Overgangen [5] > [d] i Forlyd er indtraadt (jvf. ovenfor en drottin). oft dragi: drager den (bort og rejser den) efter anden. Store Kygbjærg-Stenen. Tovi, Hak. an-^i., Mandsnavn. bj^yti, Hak. an-^\.\ Bryde, d. v. s. Gaard- eller Godsbe'styrer. respi, frems. Fort. Et. af resa, opr. ræisa, 1. sv. at rejse. Tvelyden er i resa blevet Enkeltlyd (S. 35); nyda. rejse er optaget fra Tysk. elskede. sten, opr. stæin. léka, Ik. an-st, opr. læika:,lege', Legesøster, brytja, Ef. af bryti, styret af leka: Brydens Lege, d. V. s. sin elskede.

14 6 porgunniy Gf. af JjorgunriR, Huk., Kvindenavn: Torgun(ne). per, opr. pætr, Nf. Hak. Ft. af så (S. 40). stavar, Nf, Ft. af stavr, Hak. a-st. : Stav, Runestav, Kune. munu, frems. Nut. Ft. af munu: at monne, ville. mjok, Biord: meget. længi, Biord: længe. liva, 3. SV.: leve. De to sidste Linier rimer sammen med Rimkonsonanten [m] i munu og mjok. Den lille GormR, Hak. a-st. : den Jellingesten. Gamle. konungr, Hak. a-st.: Konge. danske Konge Gorm den gærdi, frems. Fort. Et. (jvf. Glavendrupstenen gærdu). kumbl: her tænkes paa Runestenen og Højen, som den oprmdelig stod paa (jvf. Glavendrupstenen). pøsi, opr. p)åusi (se Glavendrupstenen). Pjyrioi, Kvindenavn: Tyra, her Gf. konu, Gf. af kona (se Glavendrupstenen). sina, Gf. Huk. Et. af slnn. DanmarkaR, Ef. af Danmark, Huk. hot, Huk. Kons.-St. (S. 38): Bod. DanmarkaR bot: den, som bøder paa Danmark; saaledes kaldtes Tyra som den, der fornyede Danevirke. Den lille Jellingestens Beretning, at Gorm rejste Gravminde efter Tyra, viser, at Tyra maa være død før Gorm; Saxo og andre senere Kilder fortæller, at Gorm døde først.

15 Blaatand. Side 31. Den store Jellingesten. Haraldv, opr. HavaldR: den danske Konge Harald bah, frems. Fort. Et. af bi()ja, 5. st. (S. 42) : bede, byde. gørwa, se ok, Glavendrupstenen gærdu. ældre åuk (Glavendrupstenen). modur, Gf. af modir, Huk. r-st. (S. 38)..sæ/?, Hf. af sik (S. 39): sig. wann, frems. Fort. Et. af winna, 3. st.: vinde. Danmark med it-omlyd indtraadt (S. 33). alla, Gf. Huk. Et. af al/r (S. 39): al, hel. Harald Blaatand nævner som en af sine Bedrifter, at han vandt hele Danmark fdanmark allaj. Ganske vist havde Danmark været et samlet Rige før hans Tid; men til Tider satte fremmede Fyrster sig fast i Dele af Riget. De sønderjydske Vedelspangstene viser saaledes, at en svensk Høvdingeslægt i Begyndelsen af det 10. Aarh. satte sig fast i Hedeby, men Harald Blaatand tilbageerobrede den fraskilte Del af Riget. Til disse og maaske andre lignende Begivenheder sigter Jellingestenens Ord. NorwegR, Hak. : Norge. Danin, Hak. Ft. /-St.: Daner; Danl er Genstandsled for g ærdi. kristna, Gf. Ft. Hak. af kristinn: kristen; kristna hører til Dani. At Harald Blaatand erobrede Norge og kristnede Danerne, er velkendt fra andre Kilder. Sammen med de to Kongehøje danner Jellingestenene Danmarks smukkeste Oldtidsminde. Stenene

16 8 staar nu begge ved Siden af Kirken mellem de to Høje, men oprindelig har den ældre, mindre Sten haft Plads paa Toppen af den søndre, Tyras Høj, hvorimod den yngre, store Sten altid har haft den Plads, den nu har, midt imellem den nordre, Gorms, og den søndre, Tyras, Høj. Hedebystenen. porto, Hak. a-st., Mandsnavn: Torolv, Tolv, sammentrukket af pdrulvr. respi se store Rybjærg- Stenen, hempegi af herrir, ældre hæirrir, Hak. a-st. : Hjem, -\- pegi, Hak. a/2-st. : den som modtager: Hjemfælle, Hirdmand; hempegi slutter sig til porlv. Swens, Ef. af Swenn, opr. Swæinn: Svend. æftin, her Forholdsord (jvf. Flemløsestenen). Erikn, opr. Æinkr, af æi: altid, -f- rikr: mægtig. félaga, Gf. af. felagi, Hak. a/2-st., af/^, Ik. : Fæ, Gods, 4- lagt: den som lægger: den som lægger sit Gods sammen med en andens, d. v. s. Fælle. ward, frems. Fort. Et. af werda (se Glavendrupstenen). dødr, opr. dåudr: død. wa7^d dødr: døde. pa: da; opr. Biord, her Bindeord. drængjar, Nf. Ft. af drængr, Hak.: Mand, tapper Mand. såtu, Fort. Ft. af sitja, 5. st. : sidde, sdtu um : sad om, belejrede. He6abyR, opr. HæidabyR, Hak.: Hedeby, senere kaldet Slesvig. styrirnandr, Hak. Kons.-St. : Styresmand, Skibsfører; mandr er den østnordiske Udvikling af manrir, som i Vestnordisk bhver rnadr (S ). harba: i høj Grad. gobr: god.

17 Danevirkestenen. øj'tu\ Sideform til æftiv. Skarda, Gf. af Skardi, Hak. a/2-st., Mandsnavn. J'arinn, Fort. Tillægsf. ah fara, 6. st. : fare, drage. west/': vestpaa. was farinn westr: var draget vestpaa, d. v. s. havde været paa Togt til England. at: ved. Den Svend, som omtales paa Hedebystenen og Danevirkestenen, er Svend Tveskæg, og den Begivenhed, som de to Indskrifter sigter til, er Svends Belejring og Tilbageerobring af Hedeby, som den svenske Konge Erik Sejrsæl havde sat sig fast i, mens Svend hærjede paa England (kort før Aar 1000). Aarhusstenen. GunnuivR, Hak. a-st., Mandsnavn, egl. «Kampulv* (jvf. Snoldelevstenen Gunnwalds). Øgøtr, Mandsnavn. RolvR sammentrukket af RoulvR (se Flemløsestenen). re^pu Fort. Ft. FuUr, Hak., Mandsnavn. sinn viser her tilbage til et Grundled i Ft. : deres. er,.opr. es (Flemløsestenen). østt\ opr. åustr: øst, øster. ati\ ude, d. v. s. paa Havet. konungar, Nf. Ft. af konungr. harbusk, refleksiv Fort. Ft. af bærja, 2. sv. : slaa; bærjask med gensidigvirkende Betydning: slaas, kæmpe; -sk er egentlig Stedordet sik: sig (S. 43). Den Kamp «øster ude» imellem Kongerne, som der sigtes til paa Aarhusstenen, er formodentlig Svolder-

18 10 slaget (c. 1000), hvor den svenske Konge Erik Sejrsæl og den danske Konge Svend Tveskæg kæmpede imod den norske Konge Olav Tryggvesøn. Aalumstenen. Wegøtr, Hak., Mandsnavn. Æsgi, Mandsnavn : Esge. hjalpi, forest. Nut. Et. af hj'alpa, 3. st. : hjælpe; hjalpa er opstaaet af helpan ved Brydning (S. 33). sæla, Hf. af sæ/a, Huk. o^-st. : Sjæl. wæl: hjalpi vel. wæl: være naadig. Side barn: et Barn; Brugen af Talordet en som «ubestemt Kendeord» er endnu ikke udviklet. 1. um: om, hvis, Forholdsord og (her) Bindeord. 1. føt, Fort. Tillægsf. Ik. af /ø^a, 1. sv. (S. 95): opføde, ernære, (her) føde til Verden. 1. uarpær [wardar], frems. Nut. Et. af uarpæ: vorde, blive; oldn. werda, werdr; i ældre Skaansk bliver [e] ofte la] mellem [w] og [r] (S. 85); mellem udlydende [r] og foregaaende Konsonant udvikles [a], oftest skrevet æ (S. 87). 1. Barn um føt uarpær: Ordstillingen er forskellig fra vor, dels ved at Grundledet staar foran Bindeordet, dels ved dxføt staar foran uarpær; i Bisætninger sættes i æ. Da. ofte en Tillægsform eller Navneform, som hører til Udsagnsledet, foran dette. 1. [ja [5a]: da; p betegner i Forlyd i Regelen [p], i Stedord og stedordsagtige Biord dog [5] (S. 48). 1. pæt og pæn [5æt, 5æn] (S. 93) er Sideformer til oldn. pat, pann (S. 40). 1. haua [hava]: have.

19 ;: gupfajmv [gu()fadur], (if. di{ gujifajtit". Gudfader. 2. at: ved, (her) i. 2. kirkia, Huk. oa?st.: Kirke; græsk Laaneord kyviakon: det til Herren (kyrios) hørende. 2. f'a\ faa. 2. /a.s/>/. kristindom: døbes. 2. preste, Hf. af prest, Hak. a-st.; Hf. bevares regelmæssig i æ. Sk.; fra græsk presbyte/'os: «ældste», Menighedsforstander. 3. æ/i: men; oldn. en; [e] regelmæssig > [æ] i ældre Dansk (S. 85). 3. sua [swnj : saa. 3. siukær: syg. 3. ma, frems. Nut. Et. af mughæ: kunne. 3. æi: ej, ikke. 3. kirkiu, Ef. styret af til. 4. kume: komme; de fulde Vokaler [a, i (e), u (o)] bevares ofte i æ. Sk. i trykløs Stavelse; undertiden findes dog [o], skrevet æ eller sjældnere (som her) e (S. 87). 4. ok: (her) men. 4. far, oldn. fær, frems. Nut. Et. af fa] /-Omlyden er i æ. Sk. regelmæssig bortfalden i de stærke Udsagnsords frems. Nut. Et. (S. 86). 4. /jo: dog. 4. andrum, Hf. Et. Hak. af annar: anden; Udviklingen af [d] mellem [nn] og [r] findes allerede i Olddansk (S. 35). 4. manne, Hf. Et. af man: Mand. 4. ællær: ellers, eller; i Betydningen, eller' har Oldn. eda, som ikke findes i sk. Lov, men i sj. og jy. Lov. 5. kuna: en Kvinde. 5. standær, oldn. stændr (se Flemløsestenen S. 30)?-Omlyd i de stærke Udsagnsords frems. Nut. Et. bort-

20 : 12 falder (jvf. L. 4 far), og [a] udvikles mellem udlydende [r] og en foregaaende Konsonant (jvf. L. 1 uavpær); L. 6 findes den kortere Form.s^ar, fra hvilken nyda. staar udgaar. 5. arf [arv], Hak. a-st. : Arv. 5. standæ arf: være arveberettiget. 5. sua sum-, lige saa godt som. 5. uaræ, oldn. wæri, forest. Fort. Et. af uæræ el. uaræ, 5. st. (S. 95), oldn. wera\ /-Omlyden i forest. Fort. er tabt i æ. Da (S. 86), og [i] i Endelsen > [a] (S. 87). 6. kristnæt: døbt; oldn. kristnat; [a] i trykløs Endestavelse > [a] (S. 87). 6. star, se L. 5 standær. 7. foræ: for (/, Hf. Et. af pæt (S. 93); oldn. pwi > ^r/, idet Læberundingen fra [w] overføres til [i], som derved bliver oldn. [y]. 7. foræ py at: for det at, fordi. 7. høghæ, Ef. Ft. af Aøp/i, Hak. a-st.: Høj, < håugr. 7. man: [r] i Nf. Et, Hak. er i æ. Da. regelmæssig bortfaldet; kun sk. Lov bevarer nogle Eksempler paa [r] piufær, kostær, rætær. Højmand, 7. høghæ man: Mand, som er begravet i en Høj, Hedning. 7. æruæ, nu arve ved Sidevirkning fra Ar o. 1. usæl: ussel. Side fatøkær: fattig, egl.: den som har lidet (fat. jvf da. faa) at tage (takæ)\ Nævneforms -r, som i Navneordene bortkastes, bevares regelmæssig i Tillægsordene i æ. Sk.

21 13 2. sialfær [sjal var] : selv. 2. kialpæ, se Aalumstenen (S. 31). 2. sa\ oldn. sær, Hf. af sik: sig (S. 39); i Ordbøjningen bortkastes i æ. Da. ofte [r] i Endelsen; i æ. Sj. og Jy. er i dette som i de fleste andre Ord Hf. tabt (S. 92). 2. ælli: Ælde, Alderdonn. 2. gar (og i æ. Jy. pav) findes i æ. Da. som frems. Nut. Et. dii gangæ ved Siden 2S gang ær; o\dn. g ængr med /-Omlyd (jvf. S. 49, 5 standær og s^ar). 2. ^é>m. Hf. Ft. di[ pæn (S. 93): dem. 2. a, se Snoldelevstenen (S. 30). 3. hændær, Gf. Ft. dxhand, Huk. Kons.-St. (S. 90): Haand; oldn. hånd, i. hændr; w-omlyden er her tabt (S. 86). byde, 2 3. gar^ a hændær: rammer. 3. biupæ, forest. Nut. Et. af biupæ, 2. st. (S. 94): tilbyde. 3. næstum, Hf. Ft. af næstær: næst, nærmest. 3. arfum [arvum], Hf. Ft. af arfi (arfæ). Hak. ar?-st. : Arving; arfum er Hensynsled til biupæ. 3. ^e [5e]: de; af oldn. pæir > ^^r (S. 35, 40) r> /^ (S. 93) ved den almindelige Bortkastelse af [r] i Bøjningsendelse. 3. tækæ, forest. Nut. Ft. af tækæ tækær tækæn, som findes ved Siden af takæ. iakær takæn ;?-Omlyden hører oprindelig kun hjemme i frems. Nut. Et.; i æ. Sk. er den her regelmæssig tabt (jvf. S. 49, 4 far), men i tækæ er Omlydsvokalen fra frems. Nut. Et. trængt ind i Navneform og Tillægsform og har derved holdt sig; derfor Dobbeltformerne; endnu blæse, græde, oldn. blåsa, grata, frems. Nut. Et. bl'æss, grætr; regelmæssigt vilde være blaase, graade (S. 86). 4. uipær [widdr] og uip: imod, ved. 4. hanum, Hf af han.

22 14 4. uil, frems. Nut. af uil[i)æ\ ville. 4. pæn: den (S. 49,i); som «Tillægsordets bestemte Kendeord» trænger i æ. Da. pæn ind ved Siden af det ældre hin (S. 94) ; i L. 5 hin uanføræ. 4. uanfør: vanfør, svagelig, hjælpeløs; af uan, der betegner Mangel, Vanskelighed, + før-, i Stand til at bevæge sig (fare). 4. sua\ saaledes. 4. arfæ [arve] er Nf. Ft. af arfi (arfæ)\ opr. arfar\ [r] i Bøjningsendelse her som i Regelen bortfalden (S. 90); det efterhængte Kendeord bruges endnu ikke: Arvingerne. 4. uiliæ sua i arfæ; æ. Da. kan der i Modsætning til nyere Da. i Sætninger med omvendt Ordstilling (d. V. s. med Udsagnsled foran Grundled) indskydes Ord mellem Udsagnsledet og Grundledet (S. 99). 5. skifti; forest. Nut. Ft. af skiftæ, 1. sv. : skifte, dele; Grundledet, Arvingerne, er underforstaaet, hvilket er meget almindeligt i æ. Da. (S. 99). 5. eghn, Huk.: Ejendom. 5. eghn hans: Udvidelser til Navneord, især Ejestedord og Ejeformer, stilles i æ. Da. ofte efter Navneordet (S. 100). 5. sin, Ef. af sik (S. 92), styret af / mællin. 5. i mællin findes ved Siden af i mællum og i mællæ; opr. i millum og / milli, et Forholdsord med Navneord i Hf.: i Midten, senere opfattet som eet Ord: imellem] styrer Ef. 5. hin, jvf. L. 4 pæn. 5. fara, forest. Nut. Et. af /ar«? ; man venter /ar«? (fare, farij, men forest. Form og Navneform sammenblandes. 5. aldræ, Ef. Ft. af aldær: al; oldn. allr, Ef. Ft. allra; i æ. Da., især æ. Sk., udvikles [d] mellem oprindeligt [11] og [r] (S. 87; jvf. S. 49, 4 andram).

23 15 6. peræ: Ef. Ft. di{ p(vn\ oldn. [nviva fara... mwllin\ skal rejse rundt imellem dem alle. 6. liusiv, 1. SV.: lyse, tillyse, bekendtgøre; her forest. Nut. Ft. 6. pingi, Hf. Et. af ping, Ik. a-st. : Ting. Dette Ting er Herredslinget, som bestod af de i Herredet bosatte fribaarne JVlænd. Tingmændene dømte, afgav Kendelser og Tingsvidne, d. v. s. Vidnesbyrd om, h-vad der foregik paa Tinge. 7. aldva, L. 5 aldræ. 8. skiftæ, L. 5 skifii\ Grundledet er,den vanføre'. 8. sin(v, Gf. Huk. Et., sinnæ Ef. Ft. af sin. 8. al/(ef Gf. Huk. Et., hører til eghn: al, d. v. s. helt. 9. hofo/dotær, Gf. Ft. af hofoploi, Hak. /-St. : Hovedlod, d. V. s. den Lod, som tilfalder hver Deltager i et lige Skifte; der skiftedes saaledes, at Broder fik dobbelt saa meget som Søster, og Moder, hvis Søn fandtes, dobbelt saa meget som Datter. Ved Hovedlod kan ogsaa forstaas hele en Mands personlige Ejendom (saaledes S. 83, is), lot er oldn. hlotr, Gf. Ft. hloti (S. 37); [h] bortfalder tidlig foran [1] (S. 35), og i æ. Da. bruges Nf. og Gf. Ft. lotær, lotæ (opr. hlotir, hloti) i Flæng (S. 89). S. 49, 5). 9. ok ok: og ogsaa. 9. sialfum, Hf. Et. Hak. 9. sæ, se L uaræ, forest. Nut. Et. af uaræ el. uæræ (jvf. 9. sipjæn [sidan]: siden, derefter. 10. huar: hvor. 10. mæp: med, styrer Hf. 10. pæs, Ef. d.i pæn (S. 93). 10. uanføræ, svag Ef. (S. 91). 11. bætre, højere Grad ds gopær: bedre, mere værd.

24 pre: tre. 11. mark, oldn. mark, Huk. Kons.-St.; w-omlyden her som i Regelen, hvor omlydte Former i Ordbøjningen vekslede med ikke omlydte, tabt i æ. Da. (S. 86): Mark, opr. en Vægtenhed, c. V2 ^, dernæst en Møntenhed, saa mange Sølvpenge, som der møntedes af en Mark Vægt; efterhaanden som der sloges slet Mønt, blev der dog betydelig Forskel paa en Mark Vægt og en Mark Penge; som Regel var Forholdet vistnok det, at der gik 3 Mark Penge paa en Mark Vægt. En Mark deltes i 8 Øre å 3 Ørtug å 10 Penninge; Mark i Lovene betyder Mark Penge. Ved dette og andre Ord, der betegner Maal og Vægt, bruges i æ. Da. som nu Ental kollektivt for Flertal. hans 11. døpæn, Gf. Hak. Et. af døpær-. død. 11. æ/tir kan døpæn: efter ham død, d. v. s. efter Død. 11. ski/tis: forest. Nut. Et. Lideart, oldn. skiftisk (S. 43); i æ. Da. er [sk] i Refleksivformen blevet [s], og Betydningen er fra tilbagevirkende (refleksiv) og gensidigvirkende (reciprok) blevet lidende (passivisk) (S. 96). 12. pæt, man venter pæn, ni. Hovedlod. 12. ær, Grundledet (den, Hovedlodden) underforstaaet, eller Udtrykket upersonligt: er der. 12. mæræ og meræ: større, mere. 13. hqfi, forest. Nut. Et.; Grundledet er hin, Genstandsledet pæt. 13. hin ær uar mæp\ den som han var hos. 13. arfopæ. [arvodø] ogærfopæ., Ik. : Arbejde, Ulejlighed; Arbejde er det samme Ord som arfopæ, men i nedertysk Form, optaget senere i Dansk. 14. uilæ.\ i sk. Lov er uiliæ den almindelige Form (f. Eks. L. 4 og L. 16); i jy. Lov og ofte i de sjællandske Love findes wilæ med Bortkastelse af [j] efter Konsonanten i trykløs Endestavelse (S. 88).

25 pæn uanføræ\ aipær styrer Hf. (L. 16 uipær hanum) ; som Hf. af pæn bruges i sk. L. den opr. Form pem kun, naar der ikke kommer Navne- eller Tillægsord efter (se L. 22 pem). 15. pings \ til styrer opr. Ef. 15. pingmannum, Hf. Ff. a^ ping man: Tingmand. 16. tæke, jvf. L. 3 tækæ. 16. aipær. hanum tæke: Udvidelser til et Udsagnsord i Navneform stilles i æ. Da. ofte foran, nu efter Udsagnsordet (S. 100). 16. læggæ, forest. Nut. Ft. af læggiæ, 2. sv. 17. laghdag/h Hak. a-st.: lovlig fastsat Dag. 17. Jlaiføræs ogflætføræs: fledføres, d. v. s. flytte ind i en andens Hus paa den ovenfor omtalte Maade, med Opgivelse af sin egen Ejendom og Selvstændighed. flat, Jlæt: Husstand, Bo, egl. Gulv (jvf. flad og eng. flat: Lejlighed). 17. ær flat/ør æs uil\ i Bisætninger kan i æ. Da. en Navne- eller Tillægsform, som hører til Udsagnsledet, sættes foran dette (S. 99). 19. aghe og eghe, forest. Nut. af eghæ, oldn. æiga: je, have; aghe er dannet under Indflydelse af frems. Nut. Et. a. 19. uald, Ik. ast.: Magt, Ret, Lov, Tilladelse. 19. pæsj Ef. af pæn. 19. manz [mans] eller [mands], Ef. af man. 20. allu, Hf. Ik. Et. af aldær. 20. py, se S. 49, ær: som. 20. a: ejer (se L. 19 aghe). 20. allum, Hf. Ft. 20. se, gi. forest. Nut. af uæræ, aaræ\ i æ. Da. r se ved at fortrænges af uæræ, uaræ (se L. 9). se r her upersonligt. 20. /ør, Biord: før, i Forvejen. Kommentar. 2

26 : laghbupii, Fort. Tillægsf. af laghbiupæ, 2. st. (S. 94): tilbyde paa lovlig Maade po.... laghbupit: dog saaledes at (d.v. s. kun hvis) der i Forvejen er gjort alle (Arvinger) lovligt Tilbud (om at tage ham). 22. uipær tækær = tækær uipær. 22. pem, Hf. Et. Hak., se L. 14 pæn uanføræ. 23. uarpæ, forest. Nut. af uarpæ: bevogte, være ansvarlig for; styrer Hf. 23. huat sum: hvad end. 24. æmuæl sum: lige saa vel som. 24. rætæ, Hf. Et. af ræt(ær), Hak.: Ret; rætæ slutter sig til uarpæ. 24. ærkæbiskop, græsk Laaneord : arki episkopos den øverste Tilsynsmand. 24. andru, Hf. Et. Ik. af annar. 24. æmuæl... andru : lige saa vel overfor Kongens og Erkebispens Ret (til Bøder) som overfor andet. dræpin). 25. dræpæ: dræbe, nu svagt, opr. 5. st. (L bøtæ: bøde, her forest. Nut. Et. 25. uipær... tækit; Grundledet (ær: som) udeladt (S. 99). 26. pripung, Hak.: Tredjedel. 26. manbotum. Hf. Ft. af manbot, Huk. Kons.-St. (S. 90): Mandebøde, Drabsbøde. 26. af allum manbotum: af alle Mandebøder, d. v. s. af hele Mandeboden. 26. frændæ: Frænde, Slægtning; opr. Nut. Tillægsf. af et Udsagnsord, der betyder,at elske' (jvf. ty. Freund og eng. friend: Ven). 26. tua, Gf. af tue: to (S. 41 og 94). 26. ok.... lotær: og (den fledførtes) Frænder (skal bøde) to (Tredje)dele. Ved BetaHng af Bøder udredede den skyldige Vs, hans Frænder paa fædrene

27 19 Side Vs og hans mødrene F'rænder V^; da den fledførte var juridisk uansvarlig, maatte den, han boede hos, udrede den Tredjedel, som det egentlig tilkom den fledførte at yde. Svarende dertil modtog Formynderen ^U af Bøderne, hvis den fledførte blev dræbt. 27. det første han er den fledførte, det andet han Formynderen. 27. mykit og mikit, Ik. af mykil, mikil: stor, megen; megen er Gf. Hak. Et., opr. mikinn; Former med [1] findes i Stednavne, sammensatte med Magle-, Møgel, Mej'l; og i det forældede møgle (det møgle Guld). fledført. 27. sua mykit: lige saa meget, ni. Vs- 28. bot, Huk. Kons.-St.: Bod, Bøde. 28. uipær: sammen med, i Forhold til. 29. kæræ: klage. 29. fiatføring, fiætføring: Fledføring, en som er 29. haucer: har det. 30. iatta, 4. sv.: sige ja til, love, indrømme (jvf. S. 66, 21 tathæ). 30. uar iattat: upersonligt. 30. uitiy forest. inut. af afyce, l.sv. : beskylde, (her) bevise, sværge; Ordet har langt [i] og er forskelligt fra uitæ [wita]; at vide. 30. bondæ: Bonde, egl. Nut. Tillægsf. af bo: boende ; bondæn, d. v. s. Formynderen, Værten. 30. tuiggia, Ef. af tue (jvf. L. 26). 31. manna, Ef. Ft. af man. 31. uitni, Ik.: Vidnesbyrd. 31. tyltær, Ef. af tylt, Huk., i-st : Tylvt, Antal af tolv, 31. epe, Hf. af ejj, Hak.: Ed. 31. tyltær ep: Tylvtered, Ed af 12 Mænd. Soæ Bevismiddel for Retten brugtes i den ældste Tid Tvekamp og Jærnbyrd, senere Vidnesbyrd og Ed. Tylvtered

28 20 aflagdes af Mededsmænd, som svor paa, at de ansaa den af Parten svorne Ed for at være aflagt efter bedste Overbevisning; til selve den foreliggende Sag behøvede Mededsmændene ikke at have noget Kendskab; deres Ed støttede kun Hovedpartens Ed. Vidnesbyrdet derimod drejede sig direkte om det omstridte Forhold, og ligesaa Nævningers Kendelse (S. 52, 2). 31. han: den fledførte. 31. hafir, L. 29 hauær; Udtalen har været [havar], 32. han: Formynderen. 32. uisæ til: anvise, udpege. 32. dughæ: at due; Nut. Tillægsf. dug hånde: hæderlig, brav, troværdig. 33. latæ: lade. 33. uite, se L. 30 uiti. 33. at latæ uite slutter sig til uisæ til. Side litæ at: lide paa, stole paa, (her) nøjes med. 1. logh: Lov, Bevislighed, (her) Ed; Ft. af laghy Ik. : hvad der er lagt, bestemt; i sk. Lov opfattes logh endnu som Ik. Ft., Ef. laghæ, og er ved Siden af barn^ Ft. børn, det eneste Ord, i hvis Bøjning Veksel mellem omlydte og ikke omlydte Former bevares; i de andre Love opfattes logh som Huk. Et. (S. 61, 1). Et. lagh bevaret i Lag og Lav. 1. se: se, modtage. 1. go^ræ, den gi. Ef. Ft. (S. 39). 2. asgn, Huk. : Eftersyn, Undersøgelse. 2. uipær uaræ: være til Stede, forblive (der), slaa sig til Ro. 2. kænna, 1. sv. : kende, tilkende, tilskrive kænni sialfum sæ: tilskrive sig selv (det), selv tage Skylden.

29 21 3. fa, forest. Nut. Et.: faa. 3. (vngin\ ingen (S. 94). 3. pænning, Hak.: Penning (jvf. S. 50, n mark). 3. ængin pænning-. «ikke en Øre». 3. gaf, frems. Fort. Et. af gifæ [give], 5. st. ; oldn. geva-, [e] > [i] efter [g] han (S. 85). 3. utæn: uden, med mindre, men. 4. uili, forest. Nut. Et. 4. atær: atter. 4. til fare: drage hen (ni. til den Mand, hos hvem boede). 4. sliku, Hf. Et. Ik. af slikær: shg, saadan. 4. sum staar paa Overgangen mellem Bindeord og henførende Stedord. 4. sliku sum: det som. 4. hafpe\ Grundledet (Fledføringen) udeladt. 4. førræ = før (S. 50, 20). 6. annær (opr. Nf.) og annæn (opr. Gf.) : anden, nogen, den sidste Betydning ved Sammenblanding med ænnær, ænnæn, opr. æinnhverr: en eller anden. 6. fæ, Ik.: (her) Kreatur, Gods, Ejendom; fæ er samme Ord som \di{. pecu: Kvæg, ]\\OTdS pecunia: Penge. 6. stoiæt, Fort. Tillægsf. af stialæ, 4. st.; jy. Lov har stælæ uden Brydning; opr. Fort. stal stolæn, nu stjal stjaalet med [j] overført fra Nut. 6. kostær, Hak.: Ejendel, «Kost» (jvf. Tyvekoster); dette og et Par andre Tilfælde i sk. Lov [piufær, rætær) er de eneste Eksempler i æ. Da. paa, at No. Hak. har bevaret [r] i Nf. 6. ællær kostær hans: er der to eller flere Grundled i en Sætning, sættes i æ. Da. ofte kun det første foran Udsagnsledet (S. 99). 7. far, frems. Nut. Et. med /-Omlyden tabt (oldn. færr) af faræ: fare, drage; stærke og 2. Kl. svage Udsagnsord, hvis Stamme ender paa enkelt [1, r, s],

30 22 mangler i æ. Da. Endelse i frems. Nut. Et. : Jar (ikke far-ær), men f. Eks. uarpær (S. 95). 7. pæghær, paghær: straks; bevaret som Bindeord i det forældede (bibelske) : der han hørte det. 7. far æftir: drager efter, d. v. s. drager ud for at søge efter det stjaalne. 7. far frems. Nut. Et. af /a: faar, oldn. Jær med /-Omlyd. 7. takæ, 6. st. : tage. 7. mæp, her Biord: dermed hin ær stal: den der stjal, Tyven. 8. sæte, forest. Nut. Et. af sætiæ, 2. sv. : sætte. 8. a, her Biord: paa (ham). 8. band, Ik.: Baand. 8. sæte a band: da skal han sætte Baand paa (ham). været 8. bindi, forest. Nut. Et. af bindæ, 3. st. : binde. 8. føræ, 1. sv. : føre. 8. sætæ, bindi, føræ, med e, i, æ; Udtalen har [a]. 8. han; den gamle Gf. bevaret (S. 40, 92). 9. af: (her) med. 9. ær: som. 9. dømæ til: bestemme ved Dom. 10. kostæ sinum; Hf. bevaret. 11. kænnæ: (her) genkende. 11. hæfpum, Hf. Fl. 2X hæfp, Huk.: Hævd, Besiddelse. 12. tækæ: gribe. 12. num: undtagen, men. 12. takføræ: sætte i Borgen, Sikkerhed, Forvaring (tak, Ik.). Naar man genfandt en Ting, som man havde mistet, i en andens Besiddelse, skulde man sætte den i Forvaring hos en tredje Mand, indtil Dommen var falden (jvf. S. 55, 12 13).

31 faræ æfiiv. forholde sig, gaa til Værks. 13. æræ viser, at logh opfattes som Ft. 13. sum logh æræ: efter Loven. 14. kænnær: (her) finder. 14. huærghæn: intetsteds. 14. utæn: (her) men (jvf. L. 3). 15. andrum, Hf. Et. Hak. : (jvf. L. 6 annærs). (her) en eller anden 15. piufsak. Huk.: Tyvssag gifæpiufsak um\ give Tyvssag for; anklage for at have stjaalet. 15. ær stolen ær\ som er stjaalet; i Bisætninger staar i æ. Da. Udvidelser til Udsagnsledet ofte foran dette (S. 99). 16. a: (her) til. 16. hæræzping, Ik.: Herredsting (se S. 50,6 ])ingi), 16. sighi, forest. Nut. Et. af sighiæ: sige; oldn. sægja\ [æ] > [i] foran [gj] (S. 85). kostær). ham. 17. 'piufær, Hak. : Tyv; [r] i Nf. bevaret (jvf. L hin hans: det er ham, som har bestjaalet 17. bipia, 5. st. : bede, byde. 17. stæfnæ: stævne. 18. annærs: (her) næste; Tillægsordet efter Navneordet (S. 100). 18. kumbær, frems. Nut. Et. med /-Omlyd tabt af kumæi mellem [m] og [r] og mellem [m] og [1] udvikles i æ. Da., især i æ. Sk., ofte et [b] (S. 87). nævne, 18. han: den sigtede. 19. mælæ i gæn: tage til Genmæle, forsvare sig. 19. næfni: forest. Nut. Ft. af næfnæ, 1. sv.: bestemme. 19. pripiæ: tredje. 21. dømæ ut: tildømme.

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov.

Jyske Lov var gældende i ca. 450 år, indtil 1683, hvor den blev afløst af Christian V s Danske Lov. OM LOV OG RET I DANMARK Danmarks første nedfældede "Grundlov" er Jyske Lov fra 1241, givet af danernes konge Valdemar II Sejr. Det skete ved rigsforsamlingens møde i Vordingborg. Jyske Lov var en landskabslov,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Vejledning til lov om mark- og vejfred

Vejledning til lov om mark- og vejfred Vejledning til lov om mark- og vejfred Mark og Vejfredsloven (Husdyransvar og grundejerfred) (Se mark og vejfredsloven indsat under Love) Ifølge Mark og Vejfredsloven er det således, at en ejer skal erstatte

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabenraa bys skrå 1. maj 1335

Aabenraa bys skrå 1. maj 1335 Aabenraa bys skrå 1. maj 1335 Franz Blatt (red.): Danmarks Riges breve 2R, 11 bd. 1333 1336. København 1950, s. 181 187 I Faderens Sønnens og den Helligånds navn, amen Vi rådmænd og borgere i Aabenraa

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

00552.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00. Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

00552.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00. Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 00552.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00 Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. I Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 12-05-1937 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege!

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege! Leg og læring i bevægelsesbåndet Kom lad os lege! Kom lad os lege! er en inspirationsplakat til børn i indskolingen. Dette hæfte indeholder gamle og nye lege samt reglerne på legene. Vi synes, at der er

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere