Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6"

Transkript

1 Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN ARR Sygdom ændrer kalves adfærd. Side 6 Kvægbrugets Forsøgscenter - og rugs gb kvæ rg nbje for e s r s i a V min rg ice, erse ere entrov, Aalbo dgivd v i o f g v C d d o, r s å r o g rå sr G 11 eavl ruar 20 1, AgriN andbru t n a b pl 01, Jysk L 8. fe ar 2 Den. febru ar u Den 0. febr 1 ing Den Billund 011 1, Hern 2, s g 1 nin ngre s 20 s Ko 1. mart g æ v sk K uar Dan 8. febr r 2 e Den rescent g n Ko Rødkløver kan øge selvforsyningen med protein. Side 8 DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2 Selvforsyning med øko-mineraler og -vitaminer Forskere ved DJF har vist, at det er muligt at opnå et tilstrækkeligt indhold af vitaminer og mineraler i foderrationen til økologiske malkekøer ved at anvende hjemmedyrkede grovfodermidler med en høj andel af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler. Forsyningen af husdyrene med mineraler og vitaminer er et af de områder, hvor der endnu ikke er fundet løsninger, som udnytter muligheden for recirkulering og selvforsyning på bedriften. Derfor anvendes der i vidt omfang indkøbte vitamin- og mineraltilskud. Imidlertid udnytter dyrene typisk mineraltilskuddet dårligt og hovedparten ender i gødningen, og dermed på marken. Derfor er det nu undersøgt i hvor høj grad en integreret vitamin- og mineralforsyning kunne opnås i økologisk Tabel 1: Foderrationens sammensætning (% af tørstof) på GUL og GRØN koncept Fodermiddel, % af tørstof 1: Græsblanding nr. 20 tilsat urterne cikorie, lancetbladet vejbred og kommen 2: Rapskage med 10% fedt, ikke varmebehandlet 3: Granuleret økologisk mineralblanding type1 (DLG, VM1 ØKO), indhold (pr/kg): Ca (160g), P (4g), Mg (85g), Na (100g), S (40g), Mn (4000mg), Cu (1500mg), Co (25mg), Zn (4500mg), J (225mg), Se (50mg), Vitamin A (900IE), D (190IE), E (6000IE) GUL Majsensilage 22 Byg-ært helsæd 26 Græs-kløver ensilage 13 Koncept GRØN Græs-kløver-urte ensilage 1 43 Lucerne ensilage 18 Valset havre Rapskage Mineral tilskud 3 0,43 Total mælkeproduktion ved at anvende hjemmedyrkede grovfodermidler. Grønt og gult fodringskoncept I forsøget blev der etableret lucerne til slet samt udsået en græsmarksblanding (nr 20) med udvalgte urter herunder cikorie, lancetbladet vejbred og kommen. Rugballegaards besætning på ca. 60 økologiske malkekøer blev anvendt i fodringsforsøget. Køerne blev fordelt på to grovfoder- og mineral/vitamin-forsyningsstrategier (tabel 1): GUL: majsensilage-baseret ration; GRØN: ration baseret på ensilage af urteblandingen og lucerne, som var sammensat efter et højt indhold af vitaminer og mineraler og et højt udbyttepotentiale. I det grønne koncept blev der ikke givet tilskud af vitaminer og mineraler, mens der i det gule koncept blev givet tilskud afstemt efter norm. På begge rationer indgik 60% grovfoder. GRØN ration klarede sig rigtigt godt Rationerne var meget ensartede i indhold af de fleste analyserede næringsstoffer, men GRØN ration havde et markant højere (>= 10%) indhold af protein, Ca, K, Na, Fe, Mn, Cu og beta-caroten, men et marginalt lavere indhold af Zn (5%) end GUL ration. Det er således muligt at opnå et tilstrækkeligt indhold af vitaminer og mineraler i rationen i forhold til fodringsnormen i såvel Danmark som USA med det anvendte grovfoder på GRØN uden tilskud af indkøbte mineraler og vitaminer. 2

3 Tabel 2: Køernes foderoptagelse, mælkeproduktion og reproduktion på GUL og GRØN fodringskoncept Foderoptagelse 1 1: registreret foderoptagelse på holdet inklusiv goldkøer og kælvekvier, fordelt på laktationsdage på holdet 2: baseret på data fra de første 40 dage af laktationen GUL GRØN P-værdi N kg ts/ko/laktationsdag 23,6 22,4-56 FE/ko/laktationsdag 21,0 20,2-56 Mælkeproduktion 2 kg mælk/dag 39,5 38,3 0,64 40 kg protein/dag 1,26 1,20 0,49 40 kg fedt/dag 1,73 1,74 0,90 40 kg EKM/dag 40,7 40,1 0,83 40 Celletal, 10 3 celler/ml 96,5 69,3 0,49 40 Urea, mm 4,0 4,7 0,18 40 Reproduktion Dage til første inseminering (alle observationer) ,97 37 Insemineringer pr ko (alle observationer) 2,4 1,9 0,19 37 Insemineringer pr opnået drægtighed 2,3 1,5 0,03 15 Sygdomstilfælde Kælvningsfeber Mastitis Færre insemineringer og sygdomsbehandlinger på GRØN Der var ikke forskel på foderoptagelsen (FE), mælkeproduktionen (kg mælk, fedt, protein, EKM, celletal, urea) eller køernes vægttab efter kælvning. Dage til første inseminering var ens på de to hold, mens antal insemineringer både pr. ko og pr. drægtighed var markant lavere på GRØN end på GUL (tabel 2). Antallet af behandlinger for kælvningsfeber og mastitis var numerisk lavere på GRØN, men forsøget er for lille til at underbygge konklusioner på frekvens af sygdom og behandling. Det kan konkluderes, at GRØN fodringsstrategi, uden tilskud af indkøbte mineraler og vitaminer, var ligeså god eller bedre end GUL strategi med hensyn til køernes foderoptagelse, mælkeproduktion og reproduktion. Læs mere om FØJO III projektet: Flere oplysninger Jakob Sehested, Søren Krogh Jensen, Karen Søegaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 3

4 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer En stor undersøgelse har vi påvist, at indholdet af frie fedtsyrer (FFA) i økologisk mælk er markant lavere end i konventionel mælk. Årsagen til den bedre mælkekvalitet fra økologiske besætninger kan ikke tillægges malketeknikker, men formodes at skyldes fodringsstrategi eller management. For alle malketeknikker, undtagen karrusel, er indholdet af FFA markant lavere i mælk fra økologiske besætninger. Harsk smag i mælk skyldes at mælkens triglycerider spaltes til frie fedtsyrer (FFA) af lipase enzymet. Harsk smag er karakteriseret som afsmag af gedebuk eller sæbe. Hårdhændet mekanisk behandling og især luft-iblanding til mælken bidrager til ødelæggelse af mælkefedtkuglens membran. Koncentrationen af FFA kaldes også for syregraden. Markant lavere FFA i øko-mælk I en stor undersøgelse har vi påvist, at indholdet af FFA i økologisk leverandørmælk er markant lavere end i konventionel mælk. Undersøgelsen omfatter ca besætninger, hvoraf 321 er økologiske, i perioden maj 2008 til februar Da malketeknologi har stor indflydelse på dannelsen af FFA i mælk, blev opgørelsen fordelt på type af malketeknik (se figur 1). For alle malketeknikker, undtagen karrusel, er indholdet af FFA markant lavere i mælk fra økologiske besætninger. Mere FFA i mælk fra AMS og bindestald Generelt er indholdet af FFA i mælk fra automatiske malkesystemer 4

5 Figur 1. Frie fedtsyrer (FFA) i konventionel og økologisk mælk fordelt på alle malketeknikker. Målingerne er baseret på vejledende FFA værdier fra Milkoskan 6000 (deskriptiv metode) foretaget af Eurofinns, som giver et estimat for koncentration af FFA. Det vil sige at niveauerne i ikke direkte kan sammenlignes med tidligere opgørelse som er baseret på BDI metoden. 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Konventionel Økologisk 0,2 0,1 0 AMS Karrusel Bindestald side-by-side sildeben Tandem (AMS) og bindestalde større end fra andre malketeknikker, hvilket har været velkendt gennem en årrække. Faktisk er risikoen for harsk smag i økologisk mælk fra AMS større end i konventionel mælk fra karrusel, side-by-side, sildeben og tandem. I både AMS og bindestald er luftindtaget ofte større end i de andre systemer, hvilket er med til at beskadige mælkens fedtkugler. Adskillige studier har også påvist at øget malkningsfrekvens giver større indhold at FFA i mælk og netop i AMS ligger denne højere end to gange per dag. Økologisk fodring og management giver bedre mælk Resultaterne viser, at årsagen til den bedre mælkekvalitet fra økologiske besætninger ikke kan tillægges malketeknikker, men må formodes at skyldes foderets sammensætning eller management. Vi ved, fra tidligere studier ved Institut for Fødevarekvalitet, at fodring med store mængder af mættet fedt øger risikoen for høj akkumulering af FFA. Denne slags fodring er mindre udbredt blandt økologerne. Mættet fedt bevirker, at koens fedtydelse stiger, hvilket resulterer i gennemsnitligt større fedtkugler. Når disse store fedtkugler udsættes for pumpning i malkeanlægget er de mere sårbare for ødelæggelser, hvilket resulterer i større koncentration af de frie fedtsyrer. Den højere andel af afgræsning ved økologisk produktion har formentlig også en gunstig virkning, da fedtet herfra er meget umættet. Generelt er der behov for mere forskning til forståelse af sammenhængen mellem fordring og syregraden, så økologerne kan forstå og dermed vedholde det, de gør rigtigt i forhold til syregraden. Undersøgelsen er en del af projektet OrgMilkQual som er finansieret af FØJO III. Flere oplysninger Lars Wiking 1 og Martin Bjerring 2 1 Institut for Fødevarekvalitet og 2 Institut for Husdyrbiologi og sundhed, DJF, Århus Universitet. 5

6 Højtydende køer vil malkes ofte Ny KvægForskning Nr årgang, Oktober 2010 En genetisk analyse af syv års malkedata fra Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) viser, at de køer der har arvelige anlæg for høj ydelse også bliver malket oftest. Analysen viser også, at køer med meget høj ydelse per malkning giver tyndere mælk. Det er almindeligt kendt, at ydelsen øges ved at gå fra to til tre daglige malkninger. Hos køer, der malkes i robot, kan kvægbrugeren bare ikke selv bestemme, hvor ofte koen skal malkes, men må håbe på, at køerne frivilligt dukker op. For at lokke køerne til malkning så ofte som muligt gives der kraftfoder i robotten. Det er tidligere vist, at lokkefoderet har indflydelse på, hvor ofte robotten bliver besøgt. Men, der er meget stor forskel på, hvor ofte den enkelte ko i en besætning faktisk bliver malket. Da individuelle forskelle oftest har en genetisk årsag er det derfor interessant at se på, hvordan genetiske forskelle i ydelse påvirker malkefrekvensen og mælkens sammensætning. Intensive malkedata Ved hver malkning registrerer robotten ydelse og tidspunkt samt timer fra sidste malkning. Det er ret nemt at omregne til ydelse per døgn og til malkefrekvens. De fleste malkninger foregår helt automatisk og afsluttes normalt. De er dermed ideelle til denne undersøgelse. Nogle gange bliver malkningen afbrudt ved at pattekopper afsparkes eller tabes, og den slags malkninger bliver automatisk kodet som inkomplette. I andre tilfælde venter koen længe på at komme til malkning og bliver derfor hentet. Der findes også malkninger, der kræver personers indgriben og derfor bliver manuelle. Den slags atypiske malkninger er udeladt i denne undersøgelse. KFC har udført en meget intensiv udtagning og analyse af mælkeprøver, hvilket giver et enestående stærkt datamateriale. Ydelse er dermed ikke bare mælkeydelse som flydende mælk men også ydelse af fedt og protein samt energikorrigeret mælk (EKM). Højere ydelse giver tyndere mælk Malkefrekvens er en egenskab med moderat arvbarhed (h 2 = 0,22), ligesom ydelsen per malkning (h 2 = 0,22). Ydelse af EKM per dag havde noget højere arvbarhed (h 2 = 0,37) mens arvbarheden for fedt procent var moderat (h 2 = 0,29). Der var en stærk postiv sammenhæng mellem malkefrekvens og EKM ydelse (r g = 0,52), men moderat negativ for fedtprocent (r g = -0,29). Den genetiske sammenhæng mellem malkefrekvens og ydelse per malkning var kun svagt negativ (r g = -0,14). Det samme var tilfældet for EKM ydelse og fedtprocent (r g = -0,14). Resultaterne er beregnet inden for race og indeholder derfor ikke systematiske forskelle mellem Jersey, RDM og SDM. Analysen viser, at køerne opnår den højere ydelse dels ved at øge malkefrekvensen og dels ved at øge ydelsen per malkning. Omvendt betyder det også, at når vi spørger efter mere ydelse, vil koen nok svare ja, men det er vigtigt også at huske, at der skal være plads i robotten! Videre undersøgelser er nu i gang, som omhandler malkbarhed og koens brug af tid i robotten. Kø-kultur ved malkerobotten: køer med arvelige anlæg for høj ydelse går også oftest til malkning. Flere oplysninger Peter Løvendahl, DJF. 6

7 Sygdom ændrer kalves adfærd Ny KvægForskning Nr årgang, Oktober 2010 Kalves adfærd under sygdom er blevet undersøgt med henblik på at udvikle et system til sundhedsovervågning af kalve. Kalvene reagerede på sygdom som forventet, men mælkemængde og race påvirkede nogle af de målte variable. Kalves adfærd under sygdom er blevet undersøgt i et dansk-svensk samarbejde. Målet var at identificere adfærdsmæssige ændringer ved sygdom hos mælkefodrede kalve, som kan danne baggrund for udviklingen af et automatisk system til sundhedsovervågning. Kalveforsøget på KFC Forsøget blev gennemført på KFC i perioden september 2007 til august 2008 og omfattede 158 kalve. Kalvene indgik i forsøget fra 10 til 52 dages alder. Både tyre- og kviekalve af racerne SDM, RDM og Jersey var med. Kalvene blev tildelt én af to forskellige mælkemængder (hhv. 8 og 6,4 liter/dag for høj og lav mælkemængde for stor race og hhv. 6,4 og 4,8 liter/dag for høj og lav mælkemængde for Jerseykalve). Vi indsamlede daglige mål for mælkeoptagelse, forgæves besøg og drikkehastighed fra mælke- automater. Desuden blev der, vha. aktivitetsmålere, dagligt registreret hviletid og antal hvileperioder. Kalvene blev klinisk undersøgt tre gange ugentligt og på baggrund af de kliniske undersøgelser blev kalvene gennem hele perioden fra 10 til 52 dages alder klassificeret som hhv. raske eller syge med hhv. luftvejsinfektion eller diarré. Kalvenes reaktioner på sygdom Kalvenes drikkehastighed faldt som en reaktion på diarré hos alle kalve. Mælkeoptagelsen faldt imidlertid kun blandt kalve på høj mælkemængde, og var upåvirket hos kalve på lav mælkemængde. Blandt kalvene på høj mælk begyndte dette fald allerede 5-6 dage før kalvene blev diagnosticeret med diarré. Antallet af forgæves besøg i mælkeautomaten var, i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, højere blandt kalve på lav mælkemængde. Men vi Kalvene reagerede på sygdom som forventet, men mælkemængde og race påvirkede nogle af de målte variable. 7 fandt ikke det forventede fald i forgæves besøg under sygdom blandt kalve på lav mælk. Antallet af forgæves besøg var ligeledes højere blandt Jersey kalve, og kun blandt Jersey kalve faldt antallet af forgæves besøg 1-2 dage før en diarrésygdomsperiode. Jersey kalve havde en lavere hviletid end kalve af stor race og kun blandt Jersey kalve fandt vi som forventet en forøget hviletid som reaktion på diarré. For antallet af hvileperioder fandt vi et fald som reaktion på luftvejsinfektionen, men først sent i sygdomsforløbet. Resultaterne viser, at et system til sundhedsovervågning baseret på mælkeoptagelsesadfærd skal tilpasses mælkemængden, da reaktionen ved sygdom er afhængig af, om der er tale om en lav mælkemængde eller en mælkemængde, der nærmer sig kalvens ad libitum optag. Interaktioner med race var ikke forventet og illustrerer, at der kan være tale om komplekse sammenhænge, som bør undersøges yderligere før et kommercielt system kan udvikles. Resultaterne danner baggrund for det videre arbejde med sundhedsovervågning baseret på adfærdsmæssige målinger. Læs mere på Flere oplysninger Margit Bak Jensen, DJF

8 Rødkløver kan øge selvforsyningen med protein Rødkløver i renbestand er interessant ved høje proteinpriser, da den kan øge selvforsyningen med protein ved at erstatte en del af kløvergræsensilagen væsentligt højere end i kløvergræs. En mulig vej mod en højere proteinforsyning fra egne marker er derfor at dyrke enten rødkløver eller lucerne i renbestand som et alternativ til en del af kløvergræsset. Stigende priser på indkøbt protein gør det relevant at overveje mulighederne for at øge selvforsyningen med foderprotein i mælkeproduktionen. Et typisk dansk kvægbrug dyrker kun ca. halvdelen af det protein, der bruges til malkekøerne. Heraf bidrager kløvergræs som den vigtigste hjemmeavlede proteinkilde. Kløvergræssets indhold af råprotein har imidlertid været faldende over de seneste 5-6 år med undtagelse af Faldet kan bl.a. tiiskrives stigende udbytter i slætgræs som følge af nye græstyper i græsblandingerne. Det har været diskuteret, om problemet med det lave proteinindhold skyldes for lav kvælstoftildeling. Resultater fra Landsforsøgene fra 2009 viser imidlertid, at vejen til et højere proteinindhold i kløvergræsset ikke er højere kvælstoftildeling men en højere kløverandel. Potentiale i rødkløver og lucerne Hvis man sammenligner de forskellige proteinafgrøder skiller rødkløver og lucerne sig ud ved at have et væsentligt større udbyttepotentiale under danske dyrkningsforhold end sojabønner, lupiner og hestebønner. Proteinindholdet i rødkløver og lucerne er også 8 Indholdet af AAT er højere i rødkløver end i lucerne, Generelt er det dyrere at indkøbe AAT end PBV i tilskudsfoder. Rødkløver er derfor umiddelbart mere interessant end lucerne som afgrøde til at erstatte en del eller hele kløvergræsandelen i rationen. En anden fordel ved rødkløver er, at slættidspunkterne passer bedre i forhold til græs end de gør for lucerne. Mere hjemmeavlet protein kræver højere AAT-koncentration i tilskudsfoderet Tabellen viser optimerede foderplaner, hvor henholdsvis kløvergræs- (ration 1) og ren rødkløverensilage (ration 2) udgør 1/3 af grovfoderet. Når kløvergræsensilage erstattes af ren rødkløverensilage stiger mængden af grovfoder i rationen en lille smule, idet køerne kan æde mere af rødkløver end af græs. Rødkløverensilage i foderrationen frem for kløvergræsensilage gør det muligt at reducere mængden af rapsskrå fra 4,4 til 1,0 kg tørstof pr. ko pr. dag mod at supplere med 1,7 kg sojaskrå for at opfylde kravet til

9 Tabel. Foderplaner til malkekøer med forskellige andele af kløvergræs- eller rødkløverensilage. Fodermidler 1. 1/3 kløvergræs 2/3 majshelsæd 2. 1/3 rødkløver 2/3 majshelsæd 3. 2/3 kløvergræs 1/3 majshelsæd Kg tørstof pr. ko pr. dag Kløvergræsensilage 4,2 10,0 Rødkløverensilage 4,6 Majsensilage 9,8 10,6 4,3 Valset byg 3,2 3,2 5,1 Roepiller 0,2 0,5 Rapsskrå 4,4 1,0 Sojaskrå 1,7 1,9 Indhold i rationen AAT, g/mj 15,2 15,0 15,0 PBV, g/kg tørstof Selvforsyning Selvforsyning med protein, % AAT. Rødkløver øger i dette eksempel selvforsyningen med protein fra 50 til 62%, hvormed mængden af indkøbt protein reduceres. Til gengæld kræves et højere indhold af AAT i det indkøbte tilskudsfoder. Højest selvforsyning med 2/3 kløvergræsensilage Alternativet til at erstatte en del af kløvergræsensilagen med rødkløver er at øge mængden af kløvergræs, i forhold til majsensilage i rationen, som der er vist et eksempel på i ration 3. Selvforsyningen med protein øges til 69%, og der er ikke behov for rapsskrå. Til gengæld stiger behovet for sojaskrå til 1,9 kg tørstof for at opfylde kravet til AAT. Stigende andel af hjemmeavlet protein betyder, at der stilles større krav til indholdet af AAT i tilskudsfoderet. Det skyldes, at ensileret grovfoder generelt har et relativt lavt indhold af AAT. Rødkløver giver billigere fodring, når proteinprisen er høj Økonomien i at øge selvforsyningen med protein er stærkt afhængig af priserne på indkøbt protein og udbytteniveauerne i kløvergræs og ren rødkløver til ensilering. En høj proteinpris gør især ren rødkløverensilage interessant som erstatning for en del eller hele andelen af kløvergræsensilage i rationen. Det skyldes det høje udbytte og det høje proteinindhold i rødkløver. God økonomi i at øge andelen af kløvergræsensilage i rationen som i ration 3 kræver en endnu højere proteinpris, da kløvergræsensilage generelt er dyrere at producere end majsensilage, og fordi proteinindholdet er relativt lavt i forhold til i rødkløver. Man skal også være opmærksom på, at en høj selvforsyningsgrad med protein kan være dyr, hvis protein igen bliver billigt. Fodring med urea, som erstatning for en mindre del af tilskudsfoderet, kan være en anden mulighed i de rationer, hvor der mangler PBV, men er overskud af AAT. 9 Man skal være opmærksom på, at belægningsgraden højest må være 1,7 DE pr. ha ved dyrkning af rødkløver eller lucerne i renbestand, og at de to afgrøder ikke tæller med i harmoniarealet. Flere oplysninger Rudolf Thøgersen Videncentret for Landbrug, Kvæg Vibeke Duchwaider, Videncentret for Landbrug, Kvæg

10 KORT NYT Ny test for klostridiesporer Forskere ved Svensk Mjölk har udviklet en analysemetode til at måle mængden af klostridiesporer i køernes gødning. Landmænd, som har for højt sporindhold i mælken, kan ved hjælp af metoden få svar på, om hygiejnen skal forbedres eller om det er nødvendigt med foderskift. Klostridiebakterier eller smørsyreproducerende bakterier er jordbakterier, som kan producere smørsyre i ensilage. Klostridiebakterienes sporer kan forårsage en uhensigtsmæssig gæring ved ostefremstilling, så osten puster, hvilket er dyrt for mejerierne. Derfor leder højt sporeindhold i mælken til kvalitetsfradrag og dermed færre penge til mælkeproducenten. Den nye metode til at måle mængden af klostridiesporer i køernes gødning bør anvendes sammen med en rådgivers bedømmelse af gårdens historiske mælkeanalysedata og generelle hygiejne. Som hovedregel gælder det, at ligger indholdet mellem sporer/gram bør hygiejnen i stalden og ved malkning forbedres. Ligger indholdet over per gram er det ikke nok at forbedre hygiejnen så bør man skifte foder. Mere information: Anders Christiansson, Svensk Mjölk Stærk profil indenfor mælkekvalitet forlader DJF Jacob Holm Nielsen, forskningschef og leder af Institut for Fødevarekvalitet på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har forladt sin stilling på universitetet til fordel for en nyoprettet stilling som platform manager hos mejerikoncernen Arla Foods. Med ansættelsen af den 51-årige Jacob Holm Nielsen har Arla Foods Foto: Janne Hansen fået en stærk profil indenfor fødevarekvalitet. I hele sin karriere har Jacob Holm Nielsen beskæftiget sig med fødevarekvalitet med fokus på især mælk og andre mejeriprodukter, og han har opdyrket tætte forbindelser til hele mejerisektoren. Stillingen som platform manager er en nyoprettet stilling, hvor Jacob Holm Nielsen skal være med til at formulere og gennemføre strategier og muligheder for at øge værdien af mælk. Det bliver primært i forbindelse med drikkemælk. Arbejdet skal være med til at styrke Arlas Closer to nature profil, som går ud på at fremme produktion af mejeriprodukter, der er bæredygtige i bredeste forstand både med hensyn til miljø, dyrevelfærd og klima samtidig med, at de er sunde og velsmagende. Læs mere på Ny KvægForskning udgives af Kvægbrugets Forsøgscenter og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til sekretær eller på Redaktion Linda S. Sørensen, Christian Børsting, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: , Fax: agrsci.dk kfc-foulum.dk 10 Eftertryk fra»ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09 15. SEPTEMBER, 2010 Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion og sundhed - forsøg på Rugballegaard vinteren 08/09 Delprojekt under Financieret af FØJO-III og DJF Jakob

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion

Effekt af mineral- og vitaminrige, grønne fodermidler på malkekoens produktion Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed Jakob Sehested, Søren Kroh Jensen,

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater Side 2 Hvor er køerne - og hvad laver de? Side 7 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Side

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL OVERSIGT OVER PROJEKTET Afgræsning og fodring (gårdperspektiv) Mælkekvalitet i relation til fodring med bælgplanter Moderne malketeknologi

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Økologisk kvægproduktion Særlige fokusområder for økologer

Økologisk kvægproduktion Særlige fokusområder for økologer Økologisk kvægproduktion Særlige fokusområder for økologer Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Arne Munk, VFL, Økologi Sabro Kro 2. juli 2014 Disposition særlige fokusområder for økologer

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Stort potentiale for krydsning i praksis

Stort potentiale for krydsning i praksis Ny KvægForskning Nr. 3 8. årgang, juni 2010 Nykælvere mangler protein Side 4 Stort potentiale for krydsning i praksis. Side 2 Ensileringsmidler køb ikke katten i sækken Side 6 Arrangementer Temadag om

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Program 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2011/12 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomi.dk Kvægmineraler Vilomi tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: Komin Type: Den billigste løsning. Optimeret efter koens

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere