Indeklimaforhold ved energirenovering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indeklimaforhold ved energirenovering"

Transkript

1

2 Indeklimaforhold ved energirenovering Thomas Witterseh, Lis Winther Funch, Ditte Marie Jørgensen, Vagn Holk Lauridsen, Christian Drivsholm, Christian Grønborg Nicolaisen, Bent Kofoed, Carsten Johansen, Teknologisk Institut Sven Mortensen, Enemærke & Petersen a/s Maj 2013

3 Forord Denne rapport er udarbejdet for Energistyrelsen og er målrettet deltagerne i netværket for energirenovering, bygningsejere og byggebranchen. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med opgaven Indeklimaforhold ved energirenovering, som er finansieret af Energistyrelsen. Opgaven er udført i perioden december 2012 til april Rapporten indeholder en kortlægning af og baggrunden for typiske indeklimaproblemer, der kan opstå i forbindelse med, eller som følge af, energirenoveringer af bygninger. Baseret på denne kortlægning giver rapporten også anbefalinger til hvordan det kan undgås at indeklimaets kvalitet forringes og forslag til hvorledes indeklimaet eventuelt mod en lille merinvestering kan forbedres i forbindelse med energirenovering. Rapporten består af beskrivelser af en række typiske energirenoveringstiltag, hvor der efterfølgende ofte opstår indeklimaproblemer. Herudover beskrives nogle forhold, som er uafhængige af de udførte renoveringstiltag, men som er baseret på samme problemstilling, fx forværring af luftkvaliteten inden døre som følge af nedsat luftskifte. I rapportens sidste del gives anbefalinger til hvordan en forringelse af indeklimaet kan undgås, ligesom der er beskrivelser af løsninger, der mod en lille merinvestering vil kunne forbedre indeklimaet yderligere i forbindelse med en energirenovering. Rapporten er udarbejdet af et konsortium bestående af Teknologisk Institut og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen a/s. Projektet blev ledet af Thomas Witterseh, og derudover har Sven Mortensen fra Enemærke & Petersen a/s, Lis Winther Funch, Ditte Marie Jørgensen, Vagn Holk Lauridsen, Christian Drivsholm, Christian Grønborg Nicolaisen, Bent Kofoed og Carsten Johansen, alle fra Teknologisk Institut, deltaget. Kortlægningen er baseret på eksisterende viden og erfaringer, og er foretaget på baggrund af et datagrundlag bestående af: Resultater af rådgivningsopgaver og bygningsundersøgelser udført af Teknologisk Institut gennem de seneste ca. 3 år (svarende til ca opgaver) Erfaringer fra energirenoveringsopgaver udført af Enemærke & Petersen, blandt andet foretaget i en række boligselskaber. Erfaringer med beboeradfærd indhentet fra EnergyFlexHouse Living Lab på Teknologisk Institut Casebeskrivelser og øvrigt materiale fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Forskningsresultater fra Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (CISBO) Relevant litteratur I forbindelse med kortlægningen af typiske indeklimaproblemer har projektgruppen været i kontakt med boligselskaberne Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) v. Claus Petersen og Lejerbo v. Carsten Bai. Ingen af disse boligselskaber har gennemført egentlige beboerundersøgelser i forbindelse med energirenovering af boliger. Deres erfaringsopsamling er derfor baseret på konkrete beboerhenvendelser. Der findes ingen statistik, der på struktureret vis angiver de behandlede indeklimaproblemers antal/omfang på nationalt plan, hvor disse er opstået i forbindelse med energirenovering. Materialet fra Teknologisk 2

4 Instituts rådgivningsopgaver kan i denne sammenhæng ikke antages at være repræsentativt, da det udelukkende bygger på enkeltsager, hvor der har været bestyrket mistanke om indeklimaproblemer. Sidst i rapporten findes en litteraturliste. Af listen fremgår dels de referencer, der findes henvisninger til i rapporten, og dels en række referencer, der ikke findes direkte henvisninger til, men som har indgået i baggrunden for rapporten. 3

5 Indhold Forord... 2 Indledning... 5 Indvendig efterisolering af ydervægge... 8 Indvendig efterisolering af kælderydervægge Efterisolering af tagkonstruktioner Efterisolering af krybekældre Udskiftning af vinduer Ventilation Brugeradfærd Luftkvalitet Polychlorerede biphenyler (PCB) Optrængning af radon Sammenfatning af kortlægning Anbefalinger til undgåelse af forringelse og metoder til forbedring af indeklimaet Litteratur

6 Indledning I Danmark findes der i størrelsesordenen 2,5 millioner bygninger. Løbende vedligeholdelse og renovering af disse bygninger er afgørende for at opretholde eller forbedre bygningernes (brugs)værdi. Energiforbrug til opvarmning og ventilation af bygninger udgør i størrelsesordenen 40 % af Danmarks samlede energiforbrug. Nationalt findes en lang række publikationer, der med forskelligt fokus belyser potentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Hovedparten af den eksisterende litteratur vedrørende energirenovering behandler primært energiaspektet og de økonomiske konsekvenser ved en renovering. Kun i meget begrænset omfang er renoveringens effekt på indeklima og komfort beskrevet, fx Tommerup (2010a). Der findes eksempler på energirenoveringer, hvor indeklimaforhold er tænkt ind fra starten eller hvor indeklimaforhold ligefrem har ført til ændringer i prioriteringen i forbindelse med energirenovering, men beskrevne eksempler er meget få (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2012a). Indeklimaet består af alle de faktorer, der påvirker mennesker, når vi opholder os inden døre. Det drejer sig om varme, luftbevægelser (træk), fugt, luftkvalitet (partikler og kemiske stoffer). De fleste mennesker bruger hovedparten af deres tid inden døre i kunstigt skabte klimaer: i hjemmet, på arbejde eller i skole eller daginstitution, fritidsaktiviteter og transport i den vestlige del af verden i gennemsnit op mod 80% af tiden. Derfor er det vigtigt for sundhed og livskvalitet, at indeklimaet er sundt og inspirerende. Konsekvenserne af dårligt indeklima kan vise sig som nedsat velbefindende og arbejdsevne (Witterseh et al., 2004). I værste fald kan et dårligt indeklima give svære lidelser både på kort og lang sigt (fx astma- og allergilignende symptomer eller kræft). Vi reagerer forskelligt på de samme påvirkninger. Nogle er fx følsomme over for kulde og træk, mens andre lettere påvirkes af husstøvmider eller skimmelsvampe. Nogle af de typiske symptomer på et dårligt indeklima er: Hovedpine og unormal træthed Utilpashed Irritation i øjne og luftveje Udslæt, rødme og kløe i huden Muskelspændinger Bygningens klimaskærm skal være tæt og velisoleret for at undgå træk. Dårligt isolerede ydervægge, lofter/tage eller fundamenter vil medføre ubehag som kuldenedfald eller kuldestråling, der kan føles som træk. Mere ensartede temperaturforhold og mindre træk er ofte blandt de positive resultater af en energirenovering ud over et lavere energiforbrug. Ved en energirenovering, hvor klimaskærmen tætnes, kan ukontrolleret indtrængning af udeluft stoppes. Men det kan også betyde, at luftskiftet bliver mindre, og det kan medføre en utilfredsstillende luftkvalitet. I en nylig undersøgelse af indeklimaforhold og deres indflydelse på astma og allergi blandt børn, udført ved Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet, er luftskiftet i 500 danske børneværelser blevet målt (Bekö et al., 2010). I undersøgelsen indgik 500 hjem med børn i alderen 3-5 år. 5

7 Figur 1 Luftskifte i 500 børneværelser (Efter Bekö et al., 2010) Undersøgelsen påpeger, at luftskiftet i over halvdelen af de undersøgte børneværelser ligger under det daværende gældende krav i Bygningsreglementet, der svarer til ca. 0,5 gange pr. time i opholdsrum og boligen som helhed. Betragtes disse børneværelser som et repræsentativt udsnit af værelser i danske boliger, er der altså et udtalt behov for at sikre, at luftskiftet er tilstrækkeligt højt særligt ved en tætning af klimaskærmen i forbindelse med en energirenovering. Når beboerne går i bad, laver mad, gør rent og vasker og tørrer tøj, påvirker det luftkvaliteten, ikke mindst fordi der tilføres store mængder fugt. En gennemsnitsfamilie afgiver en fugtmængde på ca. 10 liter i døgnet gennem deres aktiviteter og almindelige stofskifte. Denne fugt skal ventileres ud af bygningen. Sker der ikke en tilstrækkelig bortventilering af fugten, opstår der risiko for blandt andet skimmelsvampevækst. Nærværende rapport omfatter nedenstående indeklimamæssige problemstillinger: Fugt Termisk indeklima Radon, formaldehyd, flygtige organiske forbindelser (VOC er) og PCB Partikler Brugeradfærd I rapporten er nogle af de indeklimamæssige problemstillinger behandlet under typen af energirenovering, mens andre er mere universelle og behandlet separat. Der er i hvert af kortlægningens afsnit foretaget en kategorisering efter bygningstyperne, etagebyggeri, enfamiliehuse, erhvervsbyggeri samt efter deres opførelsesår. For overskuelighedens skyld indledes hvert af disse afsnit således med en matrice, hvor dette er markeret. 6

8 Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse (herunder rækkehuse) Før Erhvervsbyggeri Figur 2 Matrice til angivelse af relevante bygningstyper og opførelsestidspunkter Nogle indeklimamæssige problemstillinger går igen i forbindelse med forskellige renoveringstiltag. Der kan derfor forekomme gentagelser af disse problemstillinger. Baseret på de identificerede problemstillinger giver rapporten anbefalinger til hvorledes en forringelse af indeklimaet kan undgås, og forslag til hvorledes indeklimaet vil kunne yderligere forbedres i forbindelse med energirenovering. Disse anbefalinger og forslag er sammenhængende behandlet i rapportens sidste kapitel. 7

9 Indvendig efterisolering af ydervægge Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Indvendig efterisolering af ydervægge ses i parcelhuse og lejligheder opført fra det 19. århundrede og frem til 1960 erne, hvor der indføres krav til isolering af nybyggeri. I efterkrigstiden, i takt med stigende krav til komfort, stigende brændselspriser, og et bedre udbud af isoleringsmaterialer, der egner sig for efterisolering, bliver indvendig efterisolering af ydervægge i den eksisterende boligmasse mere og mere udbredt. For ejendomme fra den omtalte periode bruges begrebet kolde ydervægge og i efterkrigstidens lejlighedsbyggeri, hvor det traditionelle karré-byggeri i mere eller mindre grad forlades til fordel for fritliggende blokke, rækkehuse og lignende, dukker begrebet kolde gavle op. Varmeregningen har altid betydet meget, og fordi den, uanset om man er ejer eller lejer, betales direkte af brugeren (beboeren), er der et positivt motiv for den enkelte bruger til at investere i efterisolering (energioptimering). Det giver penge direkte ned i brugerens egen lomme. For lejeren kan det være fristende selv at stå for energirenoveringen og betalingen herfor, da han derved kan undgå en sandsynlig huslejestigning. Der ses mange forskellige tekniske løsninger på indvendig efterisolering af ydervægge. Løsninger, som kan være udført af både professionelle håndværkere og af privatpersoner. Teknik De forskellige måder at gennemføre den indvendige efterisolering på kan inddeles efter nedenstående principper: Træ- eller stålskelletter opbygget på stedet (forsatsvægge) Montering af præfabrikerede elementer Montering af isoleringsplader direkte på ydervæggene. Mange forsatsvægge ses monteret direkte på ydervæggen, hvilket giver mulighed for kuldebroer. Ofte er de eksisterende ydervægge ikke afrenset for tapet mm., hvorved der efterlades organisk materiale i væggen, som kan fremme vækst af skimmelsvampe såvel på den eksisterende ydervæg som på 8

10 forsatsvæggen. Der er ikke konsekvent monteret dampspærre. Dette kan hænge sammen med manglende viden og erfaring med at anvende dampspærre. Som beklædning ses diverse former for pladematerialer. Masonit-, Cellutex-, spån-, finer- og gipsplader. Specielt for de 4 førstnævnte ses varierende pladetykkelser fra 5 mm og op efter. Flere af disse typer plader har, på grund af brandkrav i bygningsreglementet, ikke været tilladt anvendt i etagebyggeri, men ses alligevel hyppigt. De præfabrikerede isoleringsmaterialer består normalt af et isolerende materiale (skum), dampspærre og en gipsplade. Dampspærren udgøres ofte af limlaget. Samling og fastgørelse sker på en måde, der minimerer kuldebroer. Fastgørelse af det isolerende plademateriale sker ved fuldklæbning, punktklæbning eller mekanisk fastgørelse. De ældste isoleringsplader er af kork eller Cellutex, senere ses gips- og diverse træplader og ikke mindst plader af polystyren. Polystyrenpladerne ses i varierende dimensioner fra 10 mm og op efter. I de fleste tilfælde er de isolerende plader tapetserede og malede. Ubeklædte isoleringsplader af denne type har, på grund af brandkrav i bygningsreglementet, ikke været tilladt i etagebyggeri, men ses alligevel anvendt. Indeklimamæssige konsekvenser Tiltaget hæver den indvendige overfladetemperatur, hvilket vil bidrage til, at beboeren oplever et forbedret termisk indeklima med færre trækgener og mindre kuldestråling. Kuldebroer og forkert udførte forsatsvægge kan føre til kondensdannelse og opfugtning på ydervæggens indvendige side mod forsatsvæggen. Problemet skyldes, at varm rumluft ved mødet med en kold ydervæg kondenserer på ydervæggens inderside. Hvis ikke kondensen fjernes ved opvarmning og ventilation, vil der ske en opfugtning af væggens materialer, der kan medføre vækst af skimmelsvampe, som over tid kan udvikle sig så voldsomt, at indeklimaet berøres negativt deraf. Kondensdannelsen sker især i årets kolde perioder. Figur 3 Åbning af et præfabrikeret element. Indersiden af ydervæggen er stærkt opfugtet på grund af utilstrækkelig dampspærre, og der ses begyndende vækst af skimmelsvampe 9

11 Indvendig efterisolering medfører forøgede vægtykkelser og dermed dybere vindueslysninger, der medfører formindsket lysindfald, som i visse tilfælde kan influere på indeklimaet. For at illustrere problematikken gengives her nogle foreløbige resultater af en kortlægning af problemer med vækst af skimmelsvampe i en hel boligbebyggelse. Bebyggelsen er beliggende i Københavnsområdet, er opført først i fyrrerne og består af 20 fritliggende blokke med hver 12 lejligheder fordelt på 3 etager. Der er indtil videre sket kortlægning af 14 blokke. Kortlægningen sker ved besigtigelse på stedet. De faktiske forhold registreres på skitser, og der udtages skimmelsvampeanalyser i form af aftryksprøver (kvalitativ analyse) og Mycometertests (kvantitativ analyse). Efter behov foretages endvidere destruktive undersøgelser. På baggrund af de indsamlede fakta foretages en vurdering af de enkelte lejligheder ud fra nedenstående skema udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. I 32 ud af 152 lejligheder (ca. 21 %) er der foretaget indvendig efterisolering af ydervægge. I 8 tilfælde, svarende til hver 4. efterisolerede lejlighed, er lejlighederne så berørte af skimmelsvampevækst, at beboerne straks er blevet genhuset. I 17 lejligheder, dvs. i ca. halvdelen af lejlighederne med indvendig efterisolering, skal der inden for få måneder ske skimmelsanering. I 4, dvs. i 13 % af lejlighederne med indvendig efterisolering, anbefales skærpet hygiejne. Kun ca. hver tiende lejlighed med indvendig efterisolering er uden problemer med skimmelsvampevækst. 8 ud af 32 lejl. = 25 % 17 ud af 32 lejl. = ca. 53 % 4 ud af 32 lejl.= ca. 13 % Ingen bemærkninger: 3 ud af 32 lejl. = ca. 10 % Figur 4 Eksempel på forekomst af skimmelsvampe i forbindelse med indvendig efterisolering. Skema udarbejdet af Sundhedsstyrelsen 10

12 Tabel 1 Sammenligning af aktionshyppigheden (afrundet) mellem bebyggelsens lejligheder med og uden forsatsvægge (indvendig efterisolering) Aktioner 32 lejligheder med forsatsvægge 120 lejligheder u. forsatsvægge Straks genhusning 8 25 % % Aktion inden for få måneder % % Skærpet bolighygiejne 4 13 % % Ingen bemærkninger 3 10 % % Summering % % For denne konkrete bebyggelse viser de foreløbige resultater, at forsatsvæggene formentlig har haft en positiv effekt på det termiske indeklima i lejlighederne, men samtidig har haft en så negativ indflydelse i form af skimmelsvampevækst, at straks-genhusning eller skimmelsanering inden for få måneder er nødvendig. Vurdering Indvendig efterisolering af ydervægge er i forhold til udvendig efterisolering af ydervægge mindre energieffektiv, da der forekommer en del kuldebroer, f. eks. ved vinduesfalse, skillevægge og etageadskillelser og, for ældre bygninger, tillige faste murbindere. Indvendig efterisolering kan være en løsning hvor efterisolering af ydervægge i skel kan give problemer i forhold til naboer og byggelinjer. Ved indvendig efterisolering af ydervægge er det vigtigt, at muren er tæt for indtrængende vand og sikret mod opstigende grundfugt. Projektering og arbejdsudførelse skal være fugtteknisk korrekt og udført meget omhyggeligt. 11

13 Indvendig efterisolering af kælderydervægge Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt De fleste kældre i Danmark er ikke beregnet til beboelse og længerevarende ophold, men udelukkende beregnet til opbevaring og kortere ophold, herunder til erhvervsformål. De ældste kældre er grundmurede, men fra begyndelsen af 19-hundrede tallet bliver flere og flere kældre udført af beton. I tiden hvor beton har været det foretrukne materiale til opførelse af kældre, er betonen og det udførte betonarbejde løbende blevet udviklet til en høj standard, som efterhånden indebærer, at der udføres drænsystemer og fugtsikring i form af en membran. Membranen kan udføres f. eks. ved smøring eller påbrænding. I flere og flere tilfælde sker der også udvendig isolering af kælderydervægge med især polystyren. Men kældrenes status er stadig uændret. I den ældre bygningsmasse består fugtsikringen oftest kun af en vandret fugtspærre indbygget over terræn i overgangen mellem kælder og stueetage. I ældre kældre ses sjældent fugtsikring mod jord. I visse tilfælde er der udført omfangsdræn for at reducere fugtbelastningen på kælderydervægge og gulve. I tidens løb har ønsket om bedre komfort og større anvendelighed af de ældre kældre betydet, at der er gennemført indvendig efterisolering af mange kælderydervægge. Teknik De forskellige måder, indvendig efterisolering af kælderydervægge ses gennemført på, kan inddeles efter samme principper som dem, der er omtalt i det foregående afsnit om indvendig efterisolering af ydervægge. Da mange kældervægge, især i den ældre bygningsmasse, er skæve og ujævne, ses der dog en overvægt af forsatsvægge af træ- eller stålskeletter, som tillader en vis opretning af skævhederne. I mindre grad ses monterede præfabrikerede isoleringselementer og plader af isolerende materialer monteret direkte på kælderydervæggene. Mange forsatsvægge ses monteret direkte på kælderydervæggen eventuelt med opretningsklodser mellem skellet og kælderydervæg, hvilket giver risiko for kuldebroer og direkte kontakt med en sandsynligvis fugtig kælderydervæg. Et sådant arrangement kan medføre råd og svamp, fx i træskellettet. Indvendig efterisolering af kældervægge ses både med og uden dampspærre på den varme side af isoleringen. I nogle tilfælde er et lag tjære- eller bitumenpap opsat på sokkelindersiden inden opstilling af forsatsvæggen. Uanset indbygning af disse membraner er der i sådanne konstruktioner meget høj risiko for udvikling af skimmelsvampevækst. 12

14 Som beklædning ses diverse former for pladematerialer. Masonit-, Cellutex-, spån-, finer- og gipsplader. Specielt for de førstnævnte plader ses varierende tykkelser helt ned til 5 mm. Flere af disse typer plader har, på grund af brandkrav i bygningsreglementet, ikke været tilladt anvendt i etagebyggeri, men ses alligevel hyppigt. De præfabrikerede isoleringsmaterialer består normalt af et isolerende materiale (skum), dampspærre og en gipsplade. Dampspærren udgøres ofte af limlaget. Samling og fastgørelser sker på en måde, der minimerer kuldebroer. Fastgørelse af isolerende pladematerialer sker ved fuldklæbning, punktklæbning eller mekanisk fastgørelse. De ældste isoleringsplader er af kork eller Cellutex, senere ses gips- og diverse træ- og træfiberplader og ikke mindst plader af polystyren. Polystyrenpladerne ses i mange dimensioner fra 10 mm og op efter. I de fleste tilfælde er de isolerende plader tapetserede og malede. Ubeklædte isoleringsplader af denne type har, på grund af brandkrav i bygningsreglementet, ikke været tilladt i etagebyggeri, men ses alligevel anvendt. Indeklimamæssige konsekvenser Ved indvendig efterisolering af kælderydervægge vil brugeren umiddelbart opleve et forbedret termisk indeklima i kælderen, men der er stor risiko for, at der i konstruktionen skabes betingelser for både skimmelsvampevækst og udvikling af trænedbrydende svampe i en grad, der hurtigt vil indvirke negativt på indeklimaet. Kælderen risikerer i stigende omfang at lugte muggen og jordslået. Lugten kan via utætheder og indvendige kælderdøre sprede sig til rummene over kælderen. Fugtindholdet i kælderens konstruktioner og rumluft vil stige og vil være med til at gøre ophold næsten umuligt. Der kan endvidere ske varig skade på opbevaret gods og indbo i lokalerne. Vurdering En intakt og veludført dampspærre er absolut nødvendig for at forhindre at varm, fugtig rumluft trænger ud i konstruktionen. Når det drejer om kældervægge, er den primære fugtkilde dog ikke udtrængende rumluft, men indtrængning og opstigning af grundfugt i ydervægge og gulv. Her vil forsatsvæggen holde på fugten. Jo bedre dampspærren er udført, jo bedre er forsatsvæggen til at forhindre afgivelse af fugten - den kommer faktisk til at virke som en fugtspærre anbragt på den forkerte side af den indvendige/varme side af kælderydervæggen. Efterisolering af kælderydervægge sker bedst udefra. Generelt er indvendig efterisolering en alt for risikobetonet løsning. 13

15 Efterisolering af tagkonstruktioner Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Efterisolering af tagkonstruktioner (sadeltage) er i al væsentlighed udført i 2 grundtyper af tagkonstruktioner. I bygninger med uudnyttet tagetage sker efterisoleringen på oversiden af den vandrette etageadskillelse mod det kolde tagrum. I bygninger med udnyttet tagetage sker efterisoleringen på ydersiden af skrålofter, i skunke og på hanebåndsloftet. I udgangspunktet er begge konstruktionstyper udeluftventilerede. Afhængig af alderen kan loftkonstruktionerne være udført med damspærre og pladebeklædning eller tætforskalling og rørpuds. I mange enfamiliehuse, rækkehuse og etagebyggeri har der været god varmeøkonomi i at udføre efterisolering af tagkonstruktionerne, da isoleringsgraden i udgangspunktet har været ringe. Jo ældre bygning, desto ringere grad af isolering. Hvor efterisolering er udført på oversiden af den vandrette etageadskillelse mod koldt tagrum, er arbejdet generelt ukompliceret, da isoleringen kan udlægges direkte på den eksisterende isolering. Derfor er det ofte foretaget som en selvstændig aktivitet uden forbindelse til andre renoveringstiltag. Derimod er efterisolering af udnyttede tagetager for det meste kombineret med udskiftning af tagbelægningen og derfor også ofte ændringer af konstruktionen. Teknik Efterisolering af disse konstruktioner er udført på en række forskellige måder. Vandrette etageadskillelser mod kolde tagrum På vandrette etageadskillelser mod kolde tagrum er isoleringen udlagt på oversiden af etageadskillelsen, ofte på et eksisterende, ofte relativt tyndt, isoleringslag. Generelt er disse konstruktioner, hvad enten der er tale om pladelofter med dampspærre eller pudsede lofter, gennemtrængelige for rumluft i en grad, der gør deres funktion afhængig af tilstrækkelig ventilation på den kolde side af isoleringen. Almindeligvis er der anvendt mineraluldsbatts, som er udlagt med forskudte samlinger, men både papir- og mineraluldsgranulat ses også brugt. Ved efterisolering er den eksisterende isoleringstykkelse generelt forøget med mindst 200 mm, indenfor de sidste 5 år oftest med mindst 300 mm. 14

16 I en lang række af tilfælde er efterisoleringslaget, i tagkanterne, ført helt ud til undersiden af tagbelægningen (eternit, betontagsten, tegl, tagpap med brædde- eller finérunderlag etc.), hvilket medfører, at ventilationen af tagkonstruktionen stoppes. Dette har som konsekvens, at fugtig rumluft trænger op i tagrummet fra den underliggende beboelse og kondenserer på de kolde overflader, typisk på spær og tagbelægning/undertag. Figur 5 Loft over beboelse, hvor manglende ventilation har medført vækst af skimmelsvampe Ved efterisolering, som afsluttes helt op til underside af tagbelægning/undertag, sker der ændringer på to vitale områder i konstruktionens funktion. Dels standses ventilationen og dels nedsættes temperaturen i tagrummet, begge dele med det resultat, at fugtniveauet i tagkonstruktionen stiger, meget tit til et niveau, som giver betingelser for vækst af skimmelsvampe. Udnyttede tagetager Fulddækkende efterisolering af udnyttede tagetager kræver, at tagfladerne som helhed er tilgængelige, hvilket kræver demontering af enten indvendig beklædning og forskalling på skunke, skrålofter og hanebåndlofter eller udvendig tagbelægning og lægter. Det vil efterfølgende være nødvendigt at øge spærhøjden, således at den øgede isoleringstykkelse kan indeholdes i tagfladens tværsnit. Når renoveringen udføres udefra, sker det normalt i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen, hvor den indvendige beklædning bibeholdes. En ny tagbelægning omfatter i de fleste tilfælde etablering af undertag, som ofte vælges diffusionsåbent, og som dermed giver mulighed for at isolere helt ud til undertagsdugen og således inddrage 3-5 cm ventileret hulrum i isoleringslaget. Denne del af renoveringen kan principielt udføres forskriftsmæssigt men alligevel forårsage omfattende opfugtning og skimmelsvampevækst i tagkonstruktionen. Det sker tilbagevendende, fordi der efter alt at dømme ikke i tilstrækkelig grad er viden om, hvilke betingelser en uventileret tagkonstruktion med et diffusionsåbent undertag kræver for at fungere tilfredsstillende. I eksisterende bygninger er indvendige beklædninger i udnyttede tagetager udført i mange forskellige materialer og på flere forskellige måder, men fælles for næsten alle er, at de ikke er udført med specifikke 15

17 krav til tæthed af primært dampspærren, som blev indført fra og med BR08. I disse konstruktioner, med beklædninger af alt fra Cellutexplader over gipsbeklædninger med og uden dampspærre til bræddebeklædninger og pudsede lofter/vægge, vil der således i de fleste tilfælde foregå en udtrængning af rumluft, som overskrider funktionskravene fra et diffusionsåbent undertag og derfor forårsager opfugtning og skimmelsvampevækst på undersiden af undertagsdugen. Indeklimamæssige konsekvenser Efterisolering af tagetager vil generelt betyde, at udgiften til opvarmning sænkes, og det vil være lettere at regulere temperaturen til almindelig bekvemmelighed. Hvor efterisolering af tagetager har forårsaget de ovenfor beskrevne problemer med opfugtning og skimmelsvampevækst, er indeklimaet erfaringsmæssigt påvirket negativt og eliminering af problemet påkrævet. En udbedring er ofte relativt omfattende, specielt hvor problemet eksisterer i udnyttede tagetager, da demontering fra ud- eller indvendig side er nødvendig for at kunne fjerne skimmelsvampevæksten og eliminere årsagen. Vurdering Efterisolering af tagkonstruktioner er absolut anbefalelsesværdig i alle typer af eksisterende konstruktioner, hvor isoleringsgraden er relativ lav. Det vil normalt være muligt ret præcist at beregne rentabiliteten af efterisoleringen. Det er afgørende, at udførelsen tilpasses den enkelte bygning, således at de ovenfor beskrevne problemstillinger undgås. 16

18 Efterisolering af krybekældre Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X Erhvervsbyggeri Generelt Krybekældre ses oftest i forbindelse med énfamiliehuse (parcelhuse, rækkehuse og lav- tæt bebyggelser) og som ordet antyder, egner krybekældre sig hverken til ophold eller opbevaring, men udelukkende til at løfte stueetagen i en bygning fri af grunden. Herved kan utilsigtet opfugtning undgås, og der bliver plads til føring af rør og ledninger. Frihøjden i krybekældre bør være minimum 0,4 meter, men ses op til 1 meter. De fleste krybekældre har et klaplag af beton som gulv, men der ses også løsninger med jordgulv med eller uden en membran udlagt på jorden. Krybekældrene er oftest udstyret med murede søjler til at bære stueetagens gulvbjælker. Krybekældre er sjældent udført med fugtsikring eller isolering, men det er en gammel erfaring, at krybekældre skal være ventileret til det fri. Krybekældre konstrueret efter ovenstående principper kaldes for kolde krybekældre. Figur 6 Eksempel på kold krybekælder. Ventilationsåbningerne er blokeret, og der ses en kraftig opfugtning. 17

19 Der bliver nu næsten ikke bygget krybekældre mere. Nu om dage er krybekælderen blevet erstattet af terrændækket. Da de fleste krybekældre ikke er isoleret, medfører de ofte et mærkbart stort varmetab. Det store varmetab resulterer i kolde gulvflader og oplevelsen af fodkulde. Begge dele er stærkt motiverende faktorer for husejere til at gennemføre energirenoveringstiltag. Teknik Der findes principielt to forskellige metoder til at energirenovere en krybekælder: Efterisolering af krybekælderdækket, herved bevares krybekælderen kold Ombygning til terrændæk Ved Teknologisk Instituts besigtigelser ses mange forskellige metoder og aktiviteter til at nedbringe varmetabet og derved reducere generne ved fodkulde. Nogle af metoderne er dikteret af, i hvilken grad der er adgang til krybekælderen eller ej. Simple metoder kan være: Afspærring af ventilationsåbninger i fundamentet for at undgå træk, som kan afkøle gulvet nedefra. Herved reduceres den luftstrøm, der skulle fjerne fugt forårsaget af varm udtrængende rumluft og mulig opstigende grundfugt. På denne måde gribes ind i en meget følsom fugtbalance, og der opstår risiko for opfugtning og udvikling af råd og skimmelsvampe i krybekælderen. Udlægning af isolerende materialer på gulvet ovenfra, ofte i form af flere lag tæpper. Efterisoleringsmetoder ved kold krybekælder: Efterisoleringen af krybekælderdækket reducerer varmetilskuddet inde fra bygningen. Derved falder temperaturen, og den relative luftfugtighed stiger. Herved opstår der risiko for vækst af trænedbrydende svampe og skimmelsvampe, med mindre der bliver etableret yderligere ventilation i form af friskluftspalter til det fri eller udluftning over tag til at fjerne den forøgede fugtmængde. Erfaringer fra Teknologisk Instituts besigtigelser viser, at der stort set aldrig etableres yderligere ventilation. Der er ikke konsekvent monteret dampspærre. Det vurderes, at tilgængelighedsproblemer eller uvidenhed omkring anvendelse af dampspærre er årsagen hertil. Efterisoleringen sker oftest mellem gulvbjælker, dvs. at en af gulvbjælkernes kanter er eksponeret mod krybekælderen og risikerer på grund af den stigende luftfugtighed i krybekælderen at opfugte. For at reducere fugtafgivelsen fra krybekælderens bund kan der udlægges en fugtspærre, men det kan på grund af murede søjler og andet være vanskelligt at opnå tilstrækkelig tæthed af fugtspærren. Ombygning til terrændæk, ved anvendelse af ikke-fugtfølsomme materialer. En løsning, der praktisk talt udelukker problemer med skimmelsvampevækst. Indeklimamæssige konsekvenser Tiltagene vedrørende kold krybekælder vil generelt forbedre indeklimaet mærkbart ved, at fodkulden reduceres. Tiltaget kan ved manglende viden om og fokus på fugttekniske forhold ændre en ellers velfungerende krybekælder til en kælder med fugt og skimmelsvampevækst. 18

20 Vurdering Efterisolering af en krybekælder er en fugtteknisk vanskelig sag, og den ovennævnte metode (kold krybekælder) kan ved manglende korrekt fugtteknisk projektering og udførelse medføre opfugtninger, der danner basis for udvikling af skimmelvækst. Beboerne kan opleve gener i form af en jordslået og muggen lugt, der trænger op gennem gulvet. Under alle omstændigheder skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en individuel projektering, der tager højde for de faktiske forhold. Efterisolering af krybekældre i parcelhuse med problemer med fodkulde, og hvor der alligevel ønskes udført en gulvrenovering, sker mest optimalt ved at ombygge krybekælderen til et terrændæk. Denne løsning giver mulighed for at etablere gulvvarme ved indstøbning af varmeslanger i et betondæk, der er udstøbt på et kapillarbrydende lag af fx polystyren eller lignende. 19

21 Udskiftning af vinduer Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Til alle tider har vinduerne givet anledning til varmetab og trækgener i bygninger. I tidligere tider var den eneste mulighed for at reducere varmetabet og de derved opståede indeklimaproblemer at mindske arealet og antallet af vinduer i bygningen. Denne måde, at regulere på, har været anvendt helt op til de seneste danske bygningsreglementer. Frem til efterkrigstiden, hvor de første termoruder ser dagens lys, dukker koblede vinduer og forsatsruder op, samtidig med at en udvikling af glasteknikken betyder, at der kan udføres større og større glasruder så antallet af sprosser og utætheder på grund af udtørret og dårlig kitning reduceres. Men det er termorudens fremkomst, der gør, at vinduesudskiftning nok er den mest almindelige forekommende energirenoveringsaktivitet i Danmark. Ved at udskifte gamle et-lags glasruder og ældre termoruder til moderne lavenergivinduer og samtidigt renovere fugen omkring vinduet opnås generelt en bedre varmeøkonomi og ved renoveringsarbejder, og i nybyggeri er det nu muligt at arbejde med større og bedre lysindfald, da moderne rudetyper tillader større vinduesarealer uden stort varmetab og tilmed er i stand til at reducere den indstrålede varme. Økonomien ved vinduesudskiftning er god, idet tilbagebetalingstiden ofte er kort. Staten har i flere omgange på forskellig vis motiveret husejerne med økonomiske incitamenter for at fremme processen med vinduesudskiftninger. Teknik De fleste vinduesudskiftninger sker ved, at de gamle vinduer erstattes med industrielt fremstillede vinduer, der monteres af professionelle håndværkere. Vinduesindustrien kan nu om dage levere en mangfoldighed af designmuligheder og tekniske udførelser, der kan tilpasses de fleste kunders ønske til isoleringsevne, vedligeholdelse og arkitektur. På grund af de moderne vinduers tæthed er de nu ofte udstyret med indbyggede friskluftventiler i ramme/karm. I mindre grad sker der renovering af gamle vinduer, selvom visse koblede vinduer og vinduer med forsatsrammer stadig kan leve op til de moderne krav til isoleringsevne. 20

22 Ved vinduesudskiftningen stoppes fugen med værk eller isoleringsmateriale og fuges udvendigt med mørtel eller fugemasse. Indvendigt fuges med fugemasse. Indeklimamæssige konsekvenser Den største fugtbelastning forekommer i naturligt i boliger. I naturligt ventilerede boliger oplever beboeren ofte fugt og vækst af skimmelsvampe i og omkring de nye vinduer. Problemet skyldes, at de nye tætte vinduer reducerer den naturlige ventilation. Tidligere gav de gamle utætte vinduer et naturligt luftskifte, som sørgede for at erstatte varm fugtig indeluft med frisk luft udefra. Resultatet af den reducerede ventilation er, at den varme fugtige indeluft kondenserer på vinduesruden, i lysningen og på væggene omkring vinduet og øvrige kolde dele af ydervæggene, fx hvor der er massive ydermure, muret med faste bindere, hvor ydermurene har massive hjørner, eller hvor væggen har udmurede dør- og vinduesfalse. Ventileres fugten ikke bort, sker der i stedet en fugtophobning i materialerne i og omkring vinduet. Denne fugtophobning kan give næring til vækst af skimmelsvampe, som kan påvirke indeklimaet negativt. Fænomenet forekommer oftest i årets kolde perioder, når der er forholdsvis stor forskel på temperaturen inde og ude, og hvor eventuelle friskluftventiler måske lukkes af hensyn til varmetabet og trækgener. Forholdet kan i øvrigt forværres af andre renoveringstiltag, der yderligere reducerer luftskiftet rummet, fx tilstopning eller spærring af aftrækskanaler i køkken og bad. I perioder af året, hvor solen står lavt på himlen og derfor kan skinne direkte ind i et sydvendt rum, kan der på trods af en lav udetemperatur ske en voldsom opvarmning af rummet, som medfører en forringelse af indeklimaet. Årsagen til den øgede opvarmning er, at de nye vinduer (ramme/karm og glas) har en bedre isoleringsevne end de gamle, og at der ved vinduesudskiftningen ikke er taget højde for problemet ved at vælge glas med en coating, der reducerer den indstrålede varme eller ved at etablere solafskærmning. Vurdering Udskiftning af vinduer kan anvendes stort set alle steder, der kan dog være begrænsninger i fredede og bevaringsværdige bygninger. I forbindelse med udskiftning af vinduer reduceres ex- og infiltrationen ofte væsentligt. I naturligt ventilerede bygninger, og bygninger med udsugningsanlæg, skal man derfor være opmærksom på at udeluften nu primært skal tilvejebringes gennem friskluftventilerne. Herved opstår der risiko for et utilstrækkeligt udeluftskifte, idet beboerne har tendens til at lukke for ventilerne når det er koldt udenfor. Dette vil medføre en forringet luftkvalitet, og for boligers vedkommende (hvor fugtbelastningen naturligt er størst), også kondens på vinduer og kuldebroer med risiko for deraf følgende skimmelsvampevækst. 21

23 Ventilation Emnet er relevant for alle kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Ventilation skal først og fremmest skabe det nødvendige basisluftskifte og herved sikre et godt atmosfærisk indeklima (luftkvalitet). Ventilationen virker fortyndende på alle de forureninger, der genereres i indeklimaet, dvs. kemiske stoffer, fugt eller partikler, der afgives fra materialer, mennesker, husdyr og aktiviteter inden døre. Ventilation kan også medvirke til at skabe et godt termisk indeklima. Typisk medvirker ventilationen til at fjerne overskudsvarme i brugstiden til og natkøling af erhvervsbygninger. Ventilation er forbundet med et energiforbrug til opvarmning af kold udeluft. Tilvejebringes ventilationen mekanisk er der ydermere et forbrug af elektricitet til drift af ventilatorer, pumper og endelig tilkommer udgifter til den løbende service og vedligehold. Balancen mellem på den ene side en god luftkvalitet og på den anden side udgifter til installation og drift af ventilationssystemer resulterer desværre i nogle tilfælde i problemer. Høje energipriser lægger yderligere pres på det gode indeklima. I denne forbindelse vinder behovsstyring mere og mere frem. Dog er der i det gældende bygningsreglement fastsat et minimumsluftskifte på 0,3 l/s pr. m 2 for bygninger til beboelse. Teknik - Etagebyggeri Helt frem til BR82 var ventilationsprincippet i etagebyggeri baseret på aftrækskanaler i køkken og badeværelse, og udeluft (erstatningsluft) fra oplukkelige vinduer, vinduer med beslag eller friskluftventiler samt generelle utætheder i klimaskærmen. Ventilationsraten var i sagens natur ikke konstant, men meget afhængig af vind- og forhold samt beboernes vaner for udluftning. 22

24 Figur 7 Eksempel på etagebyggeri opført 1932 (Marsh og Lauring, 2003). Baderum og køkken har naturligt aftræk. Køkkenet har endvidere oplukkeligt vindue og et madskab med to åbninger til det fri for at sikre luftcirkulation. Fra og med indførelsen af BR82 skulle etagebyggeri være forsynet med friskluftventiler og kontroludsugningsanlæg fra bad og køkken. Ventilationsraten blev fastsat til 20 liter/s for køkken og 15 liter/s for bad, hvilket svarer til et luftskifte på 0,5 gange pr. time for en lejlighed på omkring 100 m 2. Teknik En-familiehuse/rækkehuse I naturligt ventilerede ældre boliger bliver luftskiftet typisk frembragt fra følgende tre kilder: Ex- og infiltration grundet utætheder i klimaskærmen, aftrækskanaler i køkken og badeværelse og eventuelt friskluftventiler. Ventilationsraten var i sagens natur ikke konstant; men afhængig af vindforhold og beboernes vaner. Figur 8 Eksempel på en-familiebolig fra 1950 erne (Marsh og Lauring, 2003). Køkken og bad har naturligt aftræk. Fra og med BR82 skal en-familieboliger og rækkehuse være forsynet med friskluftventiler, der giver mulighed for et luftskifte på mindst 0,5 gang pr. time. Der er ikke krav om mekanisk ventilation. 23

25 Teknik - Erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeri er også underlagt bygningsreglementets krav; men i modsætning til boliger kan udeluftskiftet være fastlagt på baggrund af andre krav, fx som angivet i DS/CEN/CR 1752 Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet (2001), eller på grund af ekstra store varmelaster. I ældre erhvervsbyggeri er der ofte tale om en termisk tung konstruktion (for- og bagmur i teglsten) med lille ruminddeling (små kontorer) og naturlig ventilation. Personbelastningen målt pr. m 2 gulvflade er ikke stor. I denne type byggeri er der sjældent problemer med indeklimaet. Selv ikke efter energirenovering, hvor der fx sker efterisolering af loft og montering af nye vinduer, da ventilationen i små kontorer er meget individuel og med store frihedsgrader for brugeren. Figur 9 Kontorbyggeri fra midten af 1950 erne med små kontorlokaler og fællesgang. Der er stort tagudhæng, som forhindrer høj solbelastning om sommeren på 1. etage. Indeklimamæssige konsekvenser I forbindelse med energirenovering af klimaskærmen (fx udskiftning af vinduer) reduceres ex- og infiltrationen væsentligt. Dette medfører, at udeluften nu primært skal komme fra friskluftventilerne, hvilket i mange tilfælde medfører utilstrækkeligt luftskifte og trækgener. Brug af brændeovn i en tæt bolig giver ofte problemer med røg, som bevæger sig baglæns i skorstenen, hvis emhætten tændes, da en tæt klimaskærm i kombination med få/små ventilationsåbninger ikke giver tilstrækkelig mulighed for, at erstatningsluft kan strømme ind. Ligeledes kan brugen af udsugningsventilator i badeværelset trække luft baglæns i aftrækskanaler i fx køkkenet. Ved etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding ses typisk problemer i form af dårlig indregulering af delluftmængder, ventilatorstøj fra ventilationsaggregatet på loftet, trækgener fra indblæsningsarmaturer på grund af uhensigtsmæssig placering i loft og i mange tilfælde uden mulighed for justering af luftretningen. I soveværelset, hvor der som regel er et lavt lydniveau, oplever beboerne ofte gener i form af støj fra ventilator eller indblæsningsarmaturer. Luftstrømninger fra indblæsningsarmaturer kan også give gener. 24

26 I forbindelse med energirenovering af klimaskærmen i ældre etagebyggeri med kontroludsugningsanlæg kan den nu tættere klimaskærm medføre, at der opstår store trykdifferenser mellem de enkelte lejligheder. Trykdifferencen kan opstå på grund af mangelfuld indregulering af anlægget, men også i vid udstrækning fordi beboerne selv justerer på udsugningsarmaturerne eller ligefrem blokerer disse. Beboernes bevæggrund for dette kan være at reducere trækgener eller nedsætte varmeforbruget og dermed regningen. Resultatet er, at der fra nogle lejligheder udsuges store luftmængder, mens der fra andre udsuges mindre. Dette medfører store forskelle i luftskiftet i lejlighederne, hvor nogle vil have et lavere luftskifte end forventet, mens andre vil have et større. Trykdifferencen resulterer i, at luft kan overføres fra den ene lejlighed til den anden, hvor den skaber lugtgener. Særligt i tilfælde af tobaksrygning og madlavning kan selv meget små utætheder i etagedækket eller lejlighedsskel være nok til, at overføringsluften medfører lugtgener. Erfaringer fra Enemærke & Petersen og de kontaktede boligselskaber viser, at der i forbindelse med renoveringer, hvor klimaskærmen tætnes, for eksempel ved udskiftning af vinduer eller hele facaden, og hvor kontroludsugningsanlægget samtidig renoveres, ofte opstår trækgener. Dette er blandt andet set ved renoveringsprojekter, hvor de oprindelige udsugningskanaler været utætte, og ventilatoren slidt, hvilket har bevirket, at udsugningsanlæggene har haft en ringe effekt. Når kanalerne i forbindelse med renovering tætnes, og ventilatorerne udskiftes til nye med en højere ydelse for at leve op til de nugældende udsugningskrav, opstår der stort undertryk i lejligheden, hvis erstatningsluften udelukkende skal tilvejebringes gennem friskluftventilerne. Dette medfører trækgener fra de få steder i facaden, hvor erstatningsluften suges ind. Når beboerne oplever trækgener fra friskluftventilerne, er de tilbøjelig til at lukke ventilerne, hvilket medfører et lavere luftskifte og et endnu større undertryk. Der er set eksempler på, at høje undertryk i bygningen har medført, at fuger slipper, fx i vindueslysninger, og at tætningslister i døre og vinduer ikke holder tæt, idet de ikke er dimensioneret til så kraftige undertryk. Stort undertryk giver samtidig risiko for trækgener fra stikkontakter, el-udtag, nøglehuller, fodpaneler, brevsprækker osv. Ud over trækgener opstår der i denne forbindelse let hvislelyde på grund af luftstrømningerne. I et enkelt tilfælde har en beboer rapporteret, at der ved åbne friskluftventiler og regnpåvirkning på facaden kan ses vanddråber i stuen i en afstand af 1,5 meter fra facaden, hvilket uanset nøjagtigheden i påstanden eksemplificerer problemstillingen. Flere vinduesfabrikanter er da derfor også begyndt at oplyse at ventilerne er at betragte som friskluftventiler og ikke trykudligningsventiler. I energirenoveringsprojekter, hvor der også installeres balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding, er der i flere tilfælde opstået trækgener fra indblæsningsriste, selv om indblæsningsluften er forvarmet og dermed har en højere temperatur end udeluften. Det skyldes først og fremmest, at der normalt indblæses direkte ind i rummet med relativ høj impuls, og at indblæsningsristene er uden mulighed for justering af luftretningen. Vurdering I alle typer bygninger med naturlig ventilation, som gennemgår en større energirenovering, fx med tætning af klimaskærmen og herunder eventuelt udskiftning af vinduer og yderdøre, opstår der risiko for, at 25

27 luftskiftet efterfølgende er utilstrækkeligt. Dette vil medføre en forringet luftkvalitet og, for boligers vedkommende (hvor fugtbelastningen naturligt er størst), også kondens på vinduer og kuldebroer med risiko for deraf følgende skimmelsvampevækst. Dette forhold forværres af manglende eller mangelfulde aftrækskanaler. I etagebyggeri ses det ofte at aftrækskanalerne ikke er tilstrækkeligt tætte, eller at der i forbindelse med renovering af taget er monteret nye afkast, der har for lille er uhensigtsmæssigt udformet åbningsareal, hvilket reducerer trækket. Endelig kan det utilstrækkelige luftskifte skyldes at beboerne har tilstoppet aftrækskanaler eller friskluftventiler. Det skal bemærkes at det i etagebyggeri, ifølge bygningsreglementet, ikke er tilladt at etablere eller renovere eksisterende naturligt ventilationsanlæg. Der skal etablere ventilation med varmegenvinding med mindre at rentabiliteten iht. bygningsreglementets forskrifter, ikke er til stede. Det vurderes, at i bygninger, som i forbindelse med energirenovering får etableret mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding, opnås de bedste forudsætninger for et godt indeklima. Erfaringer fra Enemærke & Petersen a/s viser at der stort set ikke registreres klager fra beboere i lejligheder, der har fået installeret balanceret mekanisk ventilation. Andre erfaringer viser dog, at der kan være risiko for, at brugerne oplever trækgener fra statiske indblæsningsarmaturer, der ikke giver mulighed for regulering af luftretning. Hvis brugerne kunne justere retningen på den indblæste luft i horisontalt og vertikalt plan, kunne mange af disse trækgener elimineres. 26

28 Brugeradfærd Emnet er primært relevant i følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X Erhvervsbyggeri Generelt Overordnet set har adfærden meget stor betydning for bygningers energiforbrug. Der er foretaget flere undersøgelser, som viser, at folks energiforbrug i identiske boliger med identisk familiesammensætning på fx to voksne og to-tre børn kan variere op til en faktor 6 mellem det højeste og laveste forbrug (Energitjenesten). Figuren nedenfor viser energiforbruget til forskellige aktiviteter og installationer i forsøgshuset EnergyFlexHouse Living Lab på Teknologisk Institut. Det samme har tilsvarende undersøgelser for varmeforbruget vist. Figur 10 Diagrammerne viser 6 familiers energiforbrug til forskellige aktiviteter og installationer, hvor der er op til en faktor 6 til forskel på minimum- og maksimumforbruget. Familierne har ens sammensætning dvs. 2 voksne og to til tre børn. 27

29 Adfærdsmæssige forhold har også stor betydning i forbindelse med energirenovering, da dette ofte medfører betydelige ændringer for brugen af bygningen. Den samme adfærd kan have meget forskellige konsekvenser for bygningen, energiforbruget og indeklimaet før og efter en energirenovering. Teknik I det følgende er de adfærdsmæssige problemstillinger i forbindelse med energirenovering beskrevet. Merforbrug ved udskiftning til billigere varmekilde Mange undersøgelser viser, at hvis en varmekilde skiftes ud til en ny, hvor energiprisen er billigere (pr. kwh), sker der ofte det, at energiforbruget stiger, da beboerne vælger at hæve rumtemperaturen for at opnå bedre komfort. Det ses ofte, at rum (fx soveværelser eller kælder), der tidligere var uopvarmede, nu bliver opvarmet. I slutningen af 1980 erne blev oliefyr skiftet ud med nye gaskedler, som havde mellem 5-10 % højere effektivitet. Flere undersøgelser udført af Teknologisk Institut (Paulsen, 2012) viste dengang, at der i de fleste tilfælde slet ikke blev opnået nogen besparelse, da den højere effektivitet blev opvejet af et større forbrug på grund af ønsket om en højere rumtemperatur (øget komfort). Som tommelfingerregel siges, at for hver grad, temperaturen hæves, stiger forbruget mellem 5 og 10 % afhængig af husets isoleringsevne og tætning. I 1995 blev der foretaget en kortlægning (Danvak, 1995) af energiforbruget ved udskiftning af elvarme til fjernvarme eller gaskedler i enfamiliehuse. Udskiftningen fra elvarme til fjernvarme viste et merforbrug på 47 % og udskiftningen til gas et merforbrug på 78 %. Det forøgede energiforbrug skyldtes både et højere tab i varmeanlægget, men også, at boligejerne valgte at opretholde en højere rumtemperatur. Boligejerne benyttede dog brændeovnen mere ved el-opvarmning, hvilket ikke er medtaget i ovenstående procentsatser. I 2010 blev, ifølge Danmarks Statistik, 5 % af Danmarks hustande opvarmet med el, 14 % med olie, 15 % med gas og 62 % med fjernvarme. Figur 11 Fordeling af opvarmningsform i danske boliger i Sommerhuse er ikke inkluderet i diagrammet. Kilde: Danmarks Statistik 28

30 Merforbrug ved isolering og tætning af klimaskærmen I en helt ny undersøgelse udført af Aalborg Universitet (Steen Larsen, 2012) er det faktiske energiforbrug målt og sammenholdt med det beregnede energibehov før og efter energirenovering af fire parcelhuse fra 1970 erne. Renoveringerne vedrørte primært klimaskærmen, som bestod i udskiftning af vinduer og/eller isolering af ydermurerne samt tætning. Undersøgelsen konkluderer bl.a., at regnet procentvist, svarer den faktiske besparelse til den forventede, men i absolutte størrelser er besparelsen væsentligt mindre end forventet. Årsagen til, at besparelsen var mindre end forventet, skyldes blandt andet, at beboerne hævede rumtemperaturen, og at der skete ændringer i familiesammensætningen. Konklusionen på projektet var, at for energibesparelserne kunne have været opretholdt, skulle bygningsejerne/beboerne på forhånd have kendt til forudsætningerne bag projektet, dvs. at det havde betydning for forbruget at hæve rumtemperatur, ændre beboerantallet mv. Det kunne derfor have været relevant at have udviklet konkrete modeller, hvor beboerne kan se effekten af ændret adfærd. Undersøgelsen belyste desuden, hvordan energibesparelsesmotivet går hånd i hånd med ønsker om andre forbedringer af boliger, fx ønske om mindre træk eller bedre lysforhold. Merforbrug ved udskiftning af varmegiver og ændret anvendelse I forbindelse med store renoveringer ses det, at man på grund af et ønske om højere komfort udskifter radiatorer med gulvarme. I den forbindelse kan der være tendens til, at rumtemperaturen og derved energiforbruget øges. Er gulvvarmeinstallationen udført korrekt, er den ikke mindre effektiv end radiatoropvarmning, men erfaringer viser, at folk, der får installeret gulvvarme, skruer op for varmen samtidig med, at brugstiden udvides. Brugerne vælger måske ikke at slukke for varmeanlægget om sommeren, og derudover hæves rumtemperaturen generelt hele året, så gulvet er mere behageligt at gå på. En undersøgelse har vist, at nybyggede parcelhuse, hvor gulvvarme er den primære varmekilde, bruger op til 34 procent mere energi end ældre huse med radiatorinstallationer. Det skyldes både mangelfuld isolering, uhensigtsmæssige gulvkonstruktioner, større rum og store glaspartier, men også højere gennemsnitstemperaturer end i boliger med almindelige radiatorer på grund af ønsket om højere komfort (SEAS-NVE, 2013). En energirenovering kan også resultere i en helt ny måde at benytte bygningsarealet på. Dette har især betydning for rum, som før ikke blev benyttet så meget. Eksempler på dette kan være etablering af ovenlysvinduer i et før ellers mørkt loftrum eller udskiftning af radiator til gulvvarme i et kælderrum. Pludselig kan rummene blive meget mere komfortable og anvendelige. I takt med den øgede anvendelsesgrad ses ofte, at rumtemperaturen hæves. Den nye (bedre) arealudnyttelse og komfort vil dermed resultere i et højere energiforbrug. Teknik bliver for teknisk Der findes en del eksempler på, at energistyring og såkaldte home automation systemer til bygningen bliver anvendt forkert, fordi brugerne ikke er tilstrækkeligt informeret om systemet, eller fordi monitoreringen er for kompliceret eller for tidskrævende for beboeren at sætte sig ind i. Eksemplerne ses især i nybyggede lavenergihuse, som kan indeholde meget teknik, men samme løsninger kan finde 29

31 anvendelse ved energirenoveringer, hvor der også benyttes tekniske løsninger til fx monitorering og styring af solafskærmning eller ventilation. På mekaniske ventilationsanlæg med behovsstyring, hvor luftmængderne varierer over døgnet, måles og vises CO 2 -indholdet i rumluften. Hvis der på anlæggets betjeningspanel/skærm kun vises tal-værdier, men ikke, om CO 2 -niveauet er for højt eller tilpas, kan brugerne fejlagtigt tro, at en god værdi er en dårlig værdi, hvis niveauet som standard plejer at være endnu lavere. Dette observeredes for eksempel i Velfacs Bolig for Livet hus. Beboerne hævede ventilationsluftmængden, fordi de troede, at CO 2 -niveauet var for højt. I virkeligheden lå niveauet blot lidt højere, end hvad det normalt lå på, men stadig langt under den uacceptable grænse. I stedet for talværdier kan der benyttes symboler, så beboerne ikke selv skal tage stilling til og viden om, hvad der er godt eller skidt. Brugerne kan selvfølgelig også oplyses om værdierne, men dette kan der være risiko for at de glemmer. Indeklimamæssige konsekvenser Energiforbruget efter en energirenovering bliver i mange tilfælde højere end forventet. Erfaringen viser, at folk har tendens til at hæve rumtemperaturen og derved øge komforten i boligen, når udgiften til opvarmning bliver mindre. Endvidere ses det i mange tilfælde, at brugstiden (opvarmningsperioden) for varmeanlægget udvides. Disse adfærdsændringer øger komforten i boligen, men også energiforbruget. Vurdering Det er vigtigt at gøre brugerne opmærksomme på, at for at opnå den beregnede energibesparelse skal adfærden fra før energirenoveringen bibeholdes. Brugerne skal derfor være opmærksomme på, at følgende parametre har betydning for energiforbruget: - Rumtemperaturen - Størrelsen af det opvarmede areal - Antal af beboere (flere børn, overnattende kærester, flere gæster mv.) - Boligens brugstid (orlov, arbejdsløshed, salg af sommerhus så beboerne er mere hjemme mv.) - Varmeanlæggets brugstid (sommer/vinter) Det kan derudover have stor relevans at synliggøre energiforbruget i forbindelse med en renovering, så brugerne kan se effekten af ændret adfærd, ændrede familiesammensætning mv. Det er vigtigt, at dette gøres på en overskuelige og pædagogisk måde, således at brugere uden teknisk indsigt eller viden på området kan læse informationerne. 30

32 Luftkvalitet Emnet er relevant for alle kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Ved energirenovering fokuseres der ofte på det termiske indeklima (herunder luftfugtighed), men som følge af renoveringen kan der let ske en uhensigtsmæssig påvirkning af andre forhold i bygningen, herunder luftkvaliteten. Under betegnelsen luftkvalitet behandles her forureninger i indeluften bestående af formaldehyd (og andre aldehyder), flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds, VOC er) og partikler. Luftkvaliteten påvirker både menneskers komfort og sundhed (Seppanen et al., 1999; Wargocki et al., 2002), og selv om koncentrationen af de kemiske stoffer, der findes i indeklimaet i ikke-industrielle miljøer, ofte er lave, er eksponeringstiden lang. Luftens indhold af forurening er derfor en vigtig parameter i indeklimaet. Teknik kemiske stoffer Luftkvaliteten kan forringes af flere årsager. Den ringere luftkvalitet kan opstå som følge af et lavere luftskifte, hvis ikke der i forbindelse med renoveringen er taget tilstrækkeligt hensyn til opretholdelse af den nødvendige ventilationsrate. Herved bliver fortyndingen af alle de forureninger, der genereres inden døre (fra materialer, madlavning, rengøring og andre kilder) utilstrækkelig. Forringelsen af luftkvaliteten kan også skyldes, at der i forbindelse med den indvendige renovering introduceres større mængder af nye materialer, der har en højere afgasning end de gamle materialer eller afgasser nogle helt andre kemiske stoffer. I forbindelse med efterisolering og tætning af klimaskærmen (og eventuelt ændret brugeradfærd) kan rumtemperaturen hæves. Den højere rumtemperatur kan medføre øget afgasning fra de indvendige materialer, hvilket medfører en ringere luftkvalitet. Endelig medfører højere rumtemperatur, at luftkvaliteten opleves som dårligere selv ved et uændret forureningsniveau (Fang et al., 1998). Langt hovedparten af de materialer, der anvendes ved byggeri og energirenovering afgasser mange kemiske stoffer i varierende mængde. En nyere undersøgelse indikerer, at der er en generel tendens til, at nybyggede, især større huse, indeholder formaldehyd i indeluften (Kolarik et al., 2012). I to ud af 20 undersøgte huse konstateredes formaldehydkoncentrationer, der ligger over den grænseværdi som 31

33 Verdenssundhedsorganisationen WHO (WHO, 2000) har fastsat (0,1 mg/m 3 ), og som BR10 refererer til. I de to huse var luftskiftet kun det halve af, hvad der kræves i bygningsreglementet. De fleste limede træplader som MDF- og spånplader afgiver formaldehyd fra den lim, der er anvendt til at binde spåner og fibre sammen. Også andre limede byggematerialer, som fx limtræsbjælker, afgiver formaldehyd. Formaldehydafgivelsen fra byggematerialer er reguleret gennem CE-mærkning. En beregning fra en undersøgelse (Kolarik et al., 2010) viser, at formaldehydkoncentrationen i et mindre værelse kan blive seks gange så høj som den af WHO anbefalede grænseværdi for indeluften alene med gængse materialer, der hver især overholder kravene til formaldehydafgivelse, hvis der anvendes formaldehydafgivende væg-, gulv- og loftmaterialer uden yderligere indkapsling. Også træparketgulve kan medvirke til, at den samlede formaldehydkoncentration i boligen er høj. I Danmark skal trægulve være CE mærket og derigennem testet for formaldehydafgivelse. En svaghed i testen er, at gulvene testes ryg mod ryg og forseglede kanter. Herved bidrager kun overfladen med afgivelse af formaldehyd, mens det som oftest er fra kanterne, formaldehyden afgasser. I praksis kommer der, efter at gulvet er lagt, mange revner og sprækker, hvorfra der afgasser formaldehyd til rummet. Resultater fra laboratoriemålinger på Teknologisk Institut viser, at en række andre materialer og produkter, der ikke er underlagt regulering, også afgasser formaldehyd og dermed bidrager til en høj formaldehydkoncentration i indeklimaet. Skabslåger og andre møbler og inventar kan give et væsentligt bidrag til den samlede formaldehydkoncentration i boligen, hvis de er lakeret med syrehærdende lak. Syrehærdende lak kan have en meget høj formaldehydafgivelse der kun langsomt aftager. Formaldehydafgivelsen fra en syrehærdende lak kan være 10 gange højere end den formaldehydafgivelse, der maksimalt må være fra en træplade. Teknik partikler Partikelforureningen i udeluften giver formodentligt direkte eller indirekte anledning til mere end tusinde for tidlige døsfald om året i Danmark (Trafikministeriet, 2003 og Raaschou-Nielsen et al., 2002). Partikelforureningen i udeluften varierer. Det er primært trafikforurening og røg fra brændeovne, der bidrager til den lokale partikelforurening. Koncentrationen i udeluften er derfor højere i større byer, ved hovedfærdselsårer og i områder med mange brændeovne. Da vi gennemsnitligt kun opholder os udendørs i få timer om dagen, sker den vigtigste eksponering for partikler under opholdet inden døre. En del af partiklerne inden døre kan tilskrives udeluftens indhold af partikler, der trænger ind i bygningen med ventilationsluften. Derudover kan aktiviteter som madlavning og rengøring samt partikelkilder som brændeovne, komfurer, stearinlys og tobak give anledning til partikelforurening inden døre. I etagebyggeri kan underboen ligeledes bidrage til lejlighedens luftforurening. Dette er særlig udtalt, når der ryges i den underliggende lejlighed (Glasius et al., 2008). I kontormiljøer kan både store og små kontormaskiner være væsentlige kilder til forurening af indeluften med kemiske forbindelser og partikler. Særligt i naturligt ventilerede kontormiljøer kan kontormaskinernes forureninger påvirke indeklimaet, hvis disse ikke er opstillet i separate velventilerede kopi/printrum. Mekanisk ventilation med filtrering af udeluften og begrænsning af de indendørs kilder kan reducere partikelforureningen inden døre, hvilket kan forbedre luftkvaliteten. En undersøgelse har vist, at 32

34 karelasticiteten, som er en indikator for risikoen for åreforkalkning og blodpropper, bliver bedre hos ældre mennesker, når partikelforureningen reduceres i deres lejlighed (Bräuner et al., 2008). Når der i forbindelse med en energirenovering etableres balanceret mekanisk ventilation med filtrering af udeluften, vil dette medvirke til at reducere partikelforureningen inden døre. Partikelkoncentrationen i den indblæste udeluft reduceres, da udeluften filtreres. Samtidig er luftindtaget måske placeret højt (på bygningens tag), hvor partikelkoncentrationen er lavere end i vindueshøjde, hvor luften tidligere strømmede ind gennem en ventilationsåbning. Et øget luftskifte, som følge af mekanisk ventilation, medvirker samtidigt til at reducere påvirkningen fra de indendørs kilder. I nogle tilfælde ses det dog, at ventilationsanlæg ikke efterses og vedligeholdes i tilstrækkelig grad, fx gennem en serviceaftale med regelmæssig udskiftning af filtre. I boliger hvor kontroludsugningsanlæg renoveres, og hvor erstatningsluften suges ind gennem ventilationsåbninger uden filtrering, kan der opstå højere partikelkoncentration som følge af et øget luftskifte, hvis udeluften er forurenet. Omvendt vil det øgede luftskifte medvirke til at reducere påvirkningen fra de indendørs kilder. Indeklimamæssige konsekvenser Erfaringer fra indeklimaundersøgelser udført af Teknologisk Institut viser flere tilfælde af, at der i boliger uden mekanisk ventilation efter indvendig renovering er opstået gener hos beboerne i form af kraftig irritation i luftvejene, hudirritation og astma-lignende symptomer. I disse tilfælde er der konstateret endog meget høje koncentrationer af en lang række kemiske stoffer, som blandt andet anvendes i kemiske byggevarer som spartelmasse og maling. Undersøgelser i kontorbyggerier uden mekanisk ventilation har vist, at effekten på luftkvaliteten af nye vinduer med friskluftventiler er høj hvis ventilerne vel at mærke åbnes. Ofte udskiftes utætte vinduer med nye, som er tættere i rammerne og isolerer bedre, hvilket giver mindre kuldenedfald og færre trækgener. Disse vinduer resulterer ofte uventet i en forværring af luftkvaliteten, fordi friskluftventilerne lukkes og ikke benyttes netop på grund af trækproblemer. Undersøgelser af luftkvaliteten i kontorbyggeri har vist, at indeluftens samlede koncentration af kemiske stoffer er betydeligt højere i de kontorer, hvor friskluftventilerne er lukket sammenlignet med kontorer, hvor de står åbne. Vurdering I alle typer bygninger med naturlig ventilation, som gennemgår en energirenovering, fx med tætning af klimaskærmen og/eller udskiftning af vinduer og yderdøre, opstår der risiko for, at luftskiftet efterfølgende er utilstrækkeligt. Dette vil medføre en forringet luftkvalitet og vil i værste fald gøre brugerne af bygningen syge. Man bør derfor i enhver form for energirenovering bruge materialer med kendt og lavest mulig afgasning af kemiske stoffer. Der gennemføres løbende renoveringsprojekter, der medfører energibesparelser, men der er stadig ingen beskrevne eksempler på energirenovering, der er fulgt op med evaluering af luftkvaliteten. Ved Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (CISBO) er der flere igangværende forskningsprojekter, der skal være med til at belyse sammenhængen mellem luftkvalitet og helbred (CISBO, 2013). 33

35 Polychlorerede biphenyler (PCB) Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før X X X X X X X X X Generelt Vinduesudskiftninger og facaderenoveringer i ejendomme, hvori der er anvendt PCB-holdige byggematerialer, kan udgøre et indeklimaproblem, hvis ikke der forinden energirenovering foretages en PCB-screening og kortlægning. PCB-holdige materialer kan bidrage til en kraftig stigning af PCB-koncentrationen i indeklimaet. Dette kan ske, hvis de PCB-forurenede konstruktioner ved en energirenovering eventuelt indbygges i en ny konstruktion med risiko for, at denne og indeklimaet forurenes ved, at PCB, der tidligere blev frigivet til udeluften, nu frigives til rumluften. Der findes ingen statistik, der på struktureret måde viser problemets omfang på de forskellige bygningstyper og opførelsestidspunkter eller problemets udbredelse på nationalt plan. Problemstillingen er medtaget her, da Teknologisk Institut ved udførelse af PCB-screeninger har oplevet, at ovenstående kan blive et problem og modtager hyppigt forespørgsler omhandlende dette. Problemstillingen har store samfundsmæssige omkostninger og den praktiske løsning kan have store omkostninger for det konkrete renoveringsprojekt. Teknik Ved fx en vinduesudskiftning er der risiko for, at det bliver overset, at fugen omkring det gamle vindue kan have indeholdt PCB. I denne forbindelse kan falsene omkring vinduet være forurenet med PCB (sekundærkilde), som er migreret ud fra fugematerialet, og som på længere sigt kan medføre, at det nye vindue forurenes med PCB. Udvendig facadeisolering er den mest effektive efterisolering set ud fra et energimæssigt synspunkt. I etagebyggeri, fx opført med gennemgående betonbjælker, er det ofte attraktivt at flytte facaden ud, således at gennemgående kuldebroer isoleres, og dermed elimineres. Herved kan man, hvis ikke der er gennemført en PCB-screening forinden, risikere at indbygge dels primærkilder som fx bygningsfuger, facademaling og dels sekundærkilder som PCB-forurenet materiale, der tidligere var i kontakt med PCBholdige fuger (omkring vinduer og facade elementer). PCB-kilder, der tidligere var eksponeret mod udemiljøet (i klimaskærmen) bliver herved en integreret del af bygningens indeklima, efter 34

36 energirenoveringen er gennemført. Dette medfører øget afgasning og dermed højere PCB-koncentration til følge, idet arealet, hvorfra der kan frigives PCB til indeklimaet, bliver forøget. Vurdering I alle energirenoveringsprojekter, hvor bygningerne er opført i risikoperioden for anvendelse af PCBholdige materialer, bør der være fokus på problemstillingen vedrørende PCB. Risiko for tilstedeværelse af PCB-holdige materialer bør altid overvejes forud for renoveringsarbejdet. Problemets omfang er vanskelligt at bestemme, men en konsekvent PCB-screening og kompetent rådgivning i projekteringsfasen kan minimere problemstillingen. 35

37 Optrængning af radon Emnet er relevant for samtlige kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Radon er en radioaktiv gas, som er naturligt forekommende i jorden. Tilstedeværelse af radon i bygninger kan ikke registreres med sanserne kun ved målinger. Direkte erfaringer med konsekvenser af energirenoveringer på optrængningen af radon i bygninger er foreløbigt relativt begrænsede, da opmærksomheden på denne del af indeklimaproblematikken først er skærpet indenfor de seneste år. Specielt er opmærksomheden øget efter anbefaling fra WHO i 2009 om at skærpe kravet til det maksimale indhold i indeluften på 100 Bq/m 3. Denne grænse er efterfølgende blevet indarbejdet i BR10. Problemstillingen vedrørende radon er primært relevant for rum i kælder- og stueplan. Teknik Energirenovering af bygninger indebærer ofte, at klimaskærmen isoleres bedre og gøres mere tætte. Alt andet lige er der derfor risiko for, at undertrykket i husene øges (særligt i fyringssæsonen) og med øget undertryk også øget risiko for optrængning af radon. I forbindelse med energirenovering af bygninger vil radonproblemet således være stærkt afhængig af indretningen af rumventilationen, som derfor skal etableres som ligevægtsventilation. Vurdering Som grundlag for vurdering af radonproblemets størrelse bør der altid udføres målinger. Det anbefales, at målingerne udføres over 2 helst 3 måneder i fyringssæsonen. På grundlag heraf kan det vurderes, hvilke tiltag der er nødvendige, og hvilke hensyn der skal tages i forbindelse med planlagte energirenoveringer. For en nærmere beskrivelse af radonsikring og måling henvises til SBi-anvisning 232 Radon kilder og måling (SBi, 2011a) og SBi-anvisning 233 Radonsikring af nye bygninger (SBi, 2011b). 36

38 Sammenfatning af kortlægning Der er mange fordele ved at udføre energirenovering af bygninger. Den primære er naturligvis at spare energi til opvarmning og drift af bygningen, men energirenovering kan samtidig medvirke til at øge kvaliteten af indeklimaet og dermed hæve komfortniveauet for bygningens brugere. Nærværende gennemgang af indeklimaforhold ved energirenovering fokuserer dog på de tilfælde, hvor en energirenovering måske nok forbedrer komforten på udvalgte indeklima-parametre, men er medvirkende årsag til, at kvaliteten af det samlede indeklima alligevel forringes. Ydervægge Indvendig efterisolering af ydervægge er, i forhold til udvendig efterisolering af ydervægge, mindre effektiv, da der forekommer en del kuldebroer, fx ved vinduesfalse, skillevægge og etageadskillelser og for ældre bygninger tillige faste murbindere. Indvendig efterisolering kan være en løsning i forbindelse med bevaringsværdige bygninger (facader) og steder, hvor efterisolering af ydervægge i skel kan give problemer i forhold til naboer og byggelinjer. Tiltaget hæver den indvendige overfladetemperatur, hvilket vil bidrage til, at beboeren oplever et forbedret termisk indeklima med færre trækgener og mindre kuldestråling. Kuldebroer og forkert udførte forsatsvægge kan føre til kondensdannelse på ydervæggens indvendige side mod forsatsvæggen. Problemet skyldes, at varm rumluft ved mødet med en kold ydervæg kondenserer på ydervæggens inderside. Hvis ikke kondensen fjernes ved opvarmning og ventilation, vil der ske en opfugtning af væggens materialer, der kan medføre vækst af skimmelsvampe, som over tid kan udvikle sig så voldsomt, at indeklimaet berøres negativt deraf. Ved indvendig efterisolering af ydervægge er det samtidig vigtigt, at muren er tæt for indtrængende vand og sikret mod opstigende grundfugt. Projektering og arbejdets udførelse skal være fugtteknisk korrekt og udført meget omhyggeligt af professionelle. Indvendig efterisolering medfører forøgede vægtykkelser og dermed dybere vindueslysninger, der medfører formindsket lysindfald, som i visse tilfælde kan influere på indeklimaet. Kælderydervægge Ved indvendig efterisolering af kælderydervægge vil brugeren umiddelbart opleve et forbedret termisk indeklima i kælderen, men der er stor risiko for, at der i konstruktionen skabes betingelser for både skimmelsvampevækst og udvikling af trænedbrydende svampe i en grad, der hurtigt vil indvirke negativt på indeklimaet. Kælderen risikerer i stigende omfang at lugte muggen og jordslået. Lugten kan via utætheder og indvendige kælderdøre sprede sig til rummene over kælderen. Fugtindholdet i kælderens konstruktioner og rumluft vil stige og vil være med til at gøre ophold næsten umuligt. Der kan endvidere ske varig skade på opbevaret gods og indbo i lokalerne. En intakt og veludført dampspærre er absolut nødvendig for at forhindre at varm, fugtig rumluft trænger ud i konstruktionen. Når det drejer om kældervægge, er den primære fugtkilde dog ikke udtrængende rumluft, men indtrængning og opstigning af grundfugt i ydervægge og gulv. Her vil forsatsvæggen holde på fugten. Jo bedre dampspærren er udført, jo bedre er forsatsvæggen til at forhindre afgivelse af fugten 37

39 den kommer faktisk til at virke som en fugtspærre anbragt på den forkerte side af den indvendige/varme side af kælderydervæggen. Efterisolering af kælderydervægge sker bedst udefra. Generelt er indvendig efterisolering af kælderydervægge en alt for risikobetonet løsning. Tagetager På vandrette etageadskillelser mod kolde tagrum bliver efterisolering ofte udlagt på oversiden af etageadskillelsen, på et eksisterende, ofte relativt tyndt, isoleringslag. I en lang række af tilfælde er efterisoleringslaget, i tagkanterne, ført helt ud til undersiden af tagbelægningen (eternit, betontagsten, tegl, tagpap med brædde- eller finérunderlag etc.), hvilket medfører, at ventilationen af tagkonstruktionen stoppes. Dette har som konsekvens, at fugtig rumluft trænger op i tagrummet fra den underliggende beboelse og kondenserer på de kolde overflader, typisk på spær og tagbelægning/undertag. Generelt er disse konstruktioner, hvad enten der er tale om pladelofter med dampspærre eller pudsede lofter, gennemtrængelige for rumluft i en grad, der gør deres funktion afhængig af tilstrækkelig ventilation på den kolde side af isoleringen. Ved efterisolering, som afsluttes helt op til undersiden af tagbelægning/undertag, sker der ændringer på to vitale områder i konstruktionens funktion. Dels standses ventilationen og dels nedsættes temperaturen i tagrummet begge dele med det resultat, at fugtniveauet i tagkonstruktionen stiger, meget tit til et niveau, som giver betingelser for vækst af skimmelsvampe. Fulddækkende efterisolering af udnyttede tagetager kræver, at tagfladerne som helhed er tilgængelige, hvilket kræver demontering af enten indvendig beklædning og forskalling på skunke, skrålofter og hanebåndlofter eller udvendig tagbelægning og lægter. Når renoveringen udføres udefra, sker det normalt i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen, hvor den indvendige beklædning bibeholdes. En ny tagbelægning omfatter i de fleste tilfælde etablering af undertag, som ofte vælges diffusionsåbent, og som dermed giver mulighed for at isolere helt ud til undertagsdugen og således inddrage 3-5 cm ventileret hulrum i isoleringslaget. Denne del af renoveringen kan principielt udføres forskriftsmæssigt men alligevel forårsage omfattende opfugtning og skimmelsvampevækst i tagkonstruktionen. Det sker tilbagevendende, fordi der efter alt at dømme ikke i tilstrækkelig grad er viden om, hvilke betingelser en uventileret tagkonstruktion med et diffusionsåbent undertag kræver for at fungere tilfredsstillende. Der vil i de fleste tilfælde foregå en udtrængning af rumluft, som overskrider funktionskravene for et diffusionsåbent undertag og derfor forårsager opfugtning og skimmelsvampevækst på undersiden af undertagsdugen. Hvor efterisolering af tagetager har forårsaget de ovenfor beskrevne problemer med opfugtning og skimmelsvampevækst, er indeklimaet erfaringsmæssigt påvirket negativt og eliminering af problemet påkrævet. En udbedring er ofte relativt omfattende, specielt hvor problemet eksisterer i udnyttede tagetager, da demontering fra ud- eller indvendig side er nødvendig for kunne fjerne skimmelsvampevæksten og eliminere årsagen. 38

40 Krybekældre Efterisolering af krybekælder vil generelt forbedre det termiske indeklima mærkbart ved, at fodkulden reduceres. Efterisolering af krybekældre i parcelhuse med problemer med fodkulde, og hvor der alligevel ønskes udført en renovering af gulvet, sker mest optimalt ved at ombygge krybekælderen til et terrændæk. Denne løsning giver mulighed for at etablere gulvvarme ved indstøbning af varmeslanger i et betondæk, der er udstøbt på et kapillarbrydende lag af fx polystyren eller lignende. Efterisolering af en krybekælder er en fugtteknisk vanskelig sag og kan ved manglende korrekt fugtteknisk projektering og udførelse medføre opfugtninger, der danner basis for udvikling af skimmelvækst med deraf følgende negativ påvirkning af indeklimaet i bygningen. Vinduer Udskiftning af vinduer kan anvendes stort set alle steder- der kan dog være begrænsninger i fredede og bevaringsværdige bygninger. Nye vinduer vil i kolde perioder medføre en forbedring af det termiske indeklima, idet trækgener og kuldenedfald reduceres. I naturligt ventilerede boliger kan der opstå vækst af skimmelsvampe i og omkring de nye vinduer. Problemet skyldes, at nye tætte vinduer reducerer den naturlige ventilation. Fænomenet forekommer oftest i årets kolde perioder, når der er forholdsvis stor forskel på temperaturen inde og ude, og hvor eventuelle friskluftventiler måske lukkes af hensyn til varmetabet og trækgener. Forholdet kan i øvrigt forværres af andre renoveringstiltag, der yderligere reducerer luftskiftet rummet, fx tilstopning eller spærring af aftrækskanaler i køkken og bad. I perioder af året, hvor solen står lavt på himlen og derfor kan skinne direkte ind i et sydvendt rum, kan der på trods af en lav udetemperatur ske en voldsom opvarmning af rummet, som medfører en forringelse af indeklimaet. Årsagen til den øgede opvarmning er, at de nye vinduer har en bedre isoleringsevne end de gamle, og at der ved vinduesudskiftningen ikke er taget højde for problemet ved at vælge glas med en coating, der reducerer den indstrålede varme eller ved at etablere solafskærmning. Ventilation Tætning af klimaskærmen i ældre etagebyggeri med kontroludsugningsanlæg kan medføre, at der opstår store trykdifferenser mellem de enkelte lejligheder. Trykdifferencen kan opstå på grund af mangelfuld indregulering af anlægget, men også i vid udstrækning, at beboerne selv justerer på udsugningsarmaturerne eller ligefrem blokerer disse. Beboernes bevæggrund for dette kan være at reducere trækgener eller nedsætte varmeforbruget og dermed regningen. Resultatet er, at der fra nogle lejligheder udsuges store luftmængder, mens der fra andre udsuges mindre. Dette medfører store forskelle i luftskiftet i lejlighederne, hvor nogle vil have et lavere luftskifte end forventet, mens andre vil have et større. Trykdifferencen resulterer i, at luft overføres fra den ene lejlighed til den anden, hvor den skaber lugtgener. Særligt i tilfælde af tobaksrygning og madlavning kan selv meget små utætheder i etagedækket eller lejlighedsskel være nok til, at overføringsluften medfører lugtgener. I renoveringsprojekter, hvor kontroludsugningsanlægget samtidig renoveres (tætning af udsugningskanaler, udskiftning af ventilator), opstår der ofte trækgener fra friskluftventilerne, når luftskiftet i lejlighederne øges. Når beboerne oplever trækgener fra friskluftventilerne, er de tilbøjelig til at lukke disse, hvilket 39

41 medfører et større undertryk. Der er set eksempler på, at høje undertryk i bygningen har medført, at fuger slipper, fx i vindueslysninger, og at tætningslister i døre og vinduer ikke holder tæt, idet de ikke er dimensioneret til så kraftige undertryk. Stort undertryk giver samtidig risiko for trækgener fra stikkontakter, el-udtag, nøglehuller, fodpaneler, brevsprækker osv. Ud over trækgener opstår der i denne forbindelse let hvislelyde på grund af luftstrømningerne. Installeres der balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding, er der i flere tilfælde opstået trækgener fra indblæsningsriste, selv om indblæsningsluften er forvarmet og dermed har en højere temperatur end udeluften. Det skyldes først og fremmest, at der normalt indblæses direkte ind i rummet med relativ høj impuls, og at indblæsningsristene er uden mulighed for justering af luftretningen. I alle typer bygninger med naturlig ventilation, som gennemgår en tætning af klimaskærmen, opstår der risiko for, at luftskiftet efterfølgende er utilstrækkeligt. Dette vil medføre en forringet luftkvalitet og for boligers vedkommende (hvor fugtbelastningen naturligt er størst) også kondens på vinduer og kuldebroer med risiko for deraf følgende skimmelsvampevækst. Dette forhold forværres af manglende eller ikke korrekte udførte aftrækskanaler, eller hvor beboerne har tilstoppet disse. Et reduceret luftskifte medfører, at forureninger (formaldehyd og andre kemiske forbindelser samt partikler) genereret inden døre vil optræde i højere koncentrationer. Reduceret luftskifte vil dog samtidig bevirke en nedsat transport af eventuelle forureninger i udeluften til indeklimaet, men generelt bør en reduktion af udeluftskiftet ikke være løsningen på at begrænse påvirkningen af udendørs forurening. Brugeradfærd I alle bygninger har brugeradfærden betydning for indeklimaet. I bygninger, der gennemgår en renovering, kan der være behov for at ændre adfærd for at opretholde et godt indeklima. Særligt i forbindelse med et energirenoveringsprojekt, hvor klimaskærmen tætnes, og hvor bygningen ikke er forsynet med balanceret mekanisk ventilation, er information til bygningsbrugeren om brugen og indstillingen af friskluftventiler samt et øget behov for at lufte ud ved at åbne vinduerne, nødvendig. Energiforbruget efter en energirenovering bliver i mange tilfælde højere end forventet. Erfaringen viser, at folk har tendens til at hæve rumtemperaturen og derved øge komforten i boligen, når udgiften til opvarmning bliver mindre. Endvidere ses det i mange tilfælde, at brugstiden (opvarmningsperioden) for varmeanlægget udvides. Disse adfærdsændringer øger komforten i boligen, men også energiforbruget. Radon Der er ved tætning af klimaskærmen alt andet lige risiko for, at undertrykket i bygningen øges (særligt i fyringssæsonen) og med øget undertryk også øget risiko for optrængning af radon. I forbindelse med energirenovering af bygninger vil radonproblemet således være stærkt afhængig af indretningen af rumventilationen. Som grundlag for vurdering af radonproblemets størrelse bør der altid udføres målinger. På grundlag heraf kan det vurderes, hvilke tiltag der er nødvendige, og hvilke hensyn der skal tages i forbindelse med planlagte energirenoveringer. PCB Vinduesudskiftninger og facaderenoveringer i ejendomme, hvori der er anvendt PCB-holdige byggematerialer kan udgøre et indeklimaproblem, hvis ikke der forinden energirenovering foretages en 40

42 PCB-screening og kortlægning. PCB-holdige materialer kan bidrage til en kraftig stigning af PCBkoncentrationen i indeklimaet. Dette kan ske, hvis de PCB-forurenede konstruktioner ved en energirenovering eventuelt indbygges i en ny konstruktion med risiko for, at denne og indeklimaet forurenes ved, at PCB, der tidligere blev frigivet til udeluften, nu frigives til rumluften. 41

43 Anbefalinger til undgåelse af forringelse og metoder til forbedring af indeklimaet Enhver energirenovering bør gennemtænkes grundigt fra begyndelsen. Det er vanskelligt helt at undgå overraskelser, når renoveringsarbejdet på bygningen påbegyndes, men alle tiltag, der kan påvirke bygningens konstruktionsmæssige såvel som indeklimamæssige forhold, bør på forhånd være vurderet. På baggrund af nærværende kortlægning og analyse af typiske indeklimaproblemer, opstået som følge af energirenovering, er der i dette kapitel beskrevet en række konkrete anbefalinger til, hvorledes man kan undgå at en energirenovering medfører en forringelse af indeklimaet i bygningen. I kapitlet findes også beskrivelser af løsninger, der, ved at blive tænkt ind et energirenoveringsprojekt, i mange tilfælde vil kunne medføre en yderligere forbedring af indeklimaet. For anbefalingerne vedrørende efterisolering gælder, at de er givet ud fra de erfaringer som Teknologisk institut har gjort i forbindelse med besigtigelser, målinger og analyser af indeklimaproblemer i forbindelse med energirenoveringer. Om disse erfaringer er repræsentative for alle energirenoveringer i den danske byggebranche vides ikke, men det betyder, at der i anbefalingerne er set bort fra mange kendte løsninger fra det tekniske almene fælleseje. Anbefalingerne vægter robusthed, dvs. løsninger som teknisk og udførelsesmæssigt er enkle og med lille risiko for indeklimaet. Beskrivelsen af anbefalingerne er opdelt i afsnit svarende til opdelingen af renoveringstiltagene eller forholdene, som de er beskrevet i rapportens første del. Anbefalingerne omfatter derudover også behovet for uddannelse af de professionelle håndværkere og projekterende, samt behovet for oplysning til lejere og private boligejere. Indvendig efterisolering af ydervægge Indvendig efterisolering er sket og sker stadig ved etablering af forsatsvægge og lignende indvendige beklædninger. Teknologisk Instituts erfaring er imidlertid, at dette er meget risikobetonede løsninger, der bl.a. stiller store krav til dampspærren og dennes udførelse. Med de nuværende metoder og eksisterende materialer anbefales det, at efterisoleringen sker med fuldklæbede plader af uorganiske materialer, fx kalciumsilikatplader, der indvendigt behandles med en diffusionsåben maling. Indvendig efterisolering af ydervægge bør kun ske efter en faglig vurdering af ydervæggens tilstand. Især når det gælder efterisolering af massive ydervægge er det vigtigt, at det kontrolleres, at disse ikke er udsat for opstigende grundfugt eller er utætte over for indtrængende vand, fx slagregn. Indvendigt er det vigtigt, at væggen forinden isolering er grundigt afrenset for alt organisk materiale, fx rester af tapet og tapetklister og lignende. Montagen af de isolerende plader skal ske på en sådan måde, at der ikke forekommer luftlommer mellem pladerne og den eksisterende væg. Dette kræver, at væggen, hvorpå pladerne skal monteres, er jævn og plan og at montagen sker med en uorganisk diffusionsåben lim, eksempelvis en cementbaseret lim. Det anbefalede plademateriales egenskaber gør, at den kan transportere fugt og den fuldklæbede montage 42

44 betyder, at den bliver en integreret del af den eksisterende ydervæg og rent fugtteknisk arbejder sammen med den. Pladematerialets varmeisoleringsevne er knap så god som for mineraluld, men de fugttekniske egenskaber er bedre, så risikoen for forringelse af indeklimaet i form af skimmelsvampevækst reduceres. I forbindelse med efterisolering af ydervægge, og særligt i tilfælde hvor efterisoleringen sker udefra med store isoleringstykkelser, bliver ydervæggene meget tykke. Herved opstår der meget dybe vindueslysninger, som påvirker lysindfaldet i rummene. Ved udvendig efterisolering kan der til dels kompenseres for dette ved at lave en skrå afslutning af isoleringen omkring vinduerne (som det kendes fra den indvendige side af skydeskår). Ved udvendig efterisolering af facader er det endvidere vigtigt at være opmærksom på kuldebroer, fx ved vinduer, hvor det skal påses, at man ikke etablerer en kuldebro fra den yderste del af facaden til de indvendige konstruktioner. Dette kan fx påvirke overfladetemperaturen indvendigt i vindueslysningen. For at minimere kuldebroer omkring vinduer i forbindelse med udvendig efterisolering, anbefales det i øvrigt at rykke vinduerne ud i det nye isoleringsplan. Indvendig efterisolering af kælderydervægge Efterisolering af ydervægge i kældre opført i den aktuelle periode (op til sidst i 90 erne) bør kun ske udefra. Årsagen hertil er at den væsentligste faktor for kælderens indeklima typisk vil dreje sig om udefra kommende fugt. Dels i form af opstigende grundfugt, dels fra jordens fugtpåvirkning på kælderydervæggene. Undtaget fra denne anbefaling er kældre, som er under permanent vandtryk. En robust efterisolering af kælderydervægge kan foretages på denne måde: Kældervæggene graves fri og renses for jord, ler og løstsiddende puds. Frigravning af fundamentet skal udføres som beskrevet i Sbianvisning 231, Fundering af mindre bygninger (SBi, 2011c). Dette er vigtigt i forhold til risiko for sammenstyrtning, sætningsskader etc. Ujævne fundamenter rettes op for at undgå at der opstår luftlommer bag isoleringsbatts. Alternativt kan der vælges et efterisoleringsmateriale, der kan tilpasse sig det ujævne fundament, fx løse letklinker. Efterisoleringen udføres af materialer beregnet til formålet, fx hårde mineraluldsbatts eller løse letklinker. Det anbefales generelt at vælge diffusionsåbne materialer, som sikrer at fugten kan vandre fra kældervæggen og ud i jorden. Det er i den forbindelse vigtig, at der ikke etableres et vandstandsende lag i forbindelse med efterisoleringen, en løsning der meget sjældent er behov for. I forbindelse med efterisoleringen anbefales det også at efterisolere soklen, da dette vil reducere kuldebroen ved kælderdækket og mindske varmetabet fra kælderen generelt. Efterisoleringen skal afdækkes for at forhindre at vand kan trænge ind bag isoleringen. Hvis soklen også efterisoleres anbefales det at føre efterisoleringen op til to skifter over kælderdæk, hvor afdækningen i så fald skal placeres. Alt efter udformningen kan soklen ligeledes afdækkes og føres cm under terræn. Udførelse af eventuelt dræn Hvis kælderen skal frigraves af hensyn til udførelse af et omfangsdræn anbefales det at gennemføre udvendig efterisolering af kælderen samtidigt, og omvendt anbefales det at udføre omfangsdræn hvis 43

45 kælderen alligevel skal frigraves for at efterisolere den udefra. Hvis der udføres omfangsdræn skal dette tilsluttes en pumpebrønd. Arbejdet vedrørende udførelse af dræn skal udføres af en autoriseret kloakmester. Efterisolering af tagkonstruktioner Vandret efterisolering af uudnyttede tagetager bør kun udføres som udeluftventilerede konstruktioner. Efterisoleringen vil medføre et lavere temperaturniveau i loftrummet. Manglende eller utilstrækkelig (ikke helt tæt) dampspærre betyder, at varm og fugtig rumluft kan trænge ud i tagrummet og kondensere på undersiden af tagbelægning, undertag og spær. Derfor er det vigtigt at ventilationsåbningerne svarer til mindst 1:500 del af det bebyggede areal, og at de er placeret korrekt, jf. SBi-Anvisning 224, Fugt i bygninger (SBi, 2009). Dvs. at der ved tagfoden ikke må isoleres helt ud til undersiden af tagbelægning eller undertag, og at der er ventilationsåbninger omkring kip eller monteret studse i tagbelægningen. Efterisolering af udnyttede tagetager bør ligeledes kun udføres som udeluftventilerede konstruktioner. De udførelsesmæssige problemer forstærkes her, i forhold til efterisoleringen af uudnyttede tagetager, af skråvægge og skunke, som dels er vanskeligt tilgængelige og som ved øgede isoleringstykkelser reducerer nyttearealet og dermed udnyttelsen af tagetagen. Det er dog vigtigt, at der sikres rigelig og korrekt ventilering ved en luftstrøm fra tagfoden gennem skunken (hvis denne er kold) og over isoleringen i skråvæggen til spidsloftet, hvor der bør være ventilationsåbninger omkring kip eller udluftningsstudse i tagbelægningen. Problemet med utilstrækkelig dampspærre kunne måske løses med et isoleringsmateriale, der har den egenskab, at det kan optage og afgive fugt at det har en buffervirkning i forhold til fugt. Udvikling af isoleringsmaterialer med sådanne fugtegenskaber vil kunne løse mange af de problemer, som opstår i forbindelse med manglende eller utilstrækkelig (ikke helt tæt) dampspærre, fx ved efterisolering af tagfod, skråvægge og lignende. Med et sådant materiale vil den traditionelle dampspærre eventuelt helt kunne undværes. Forsøg med papiruld ser i den forbindelse lovende ud, men den grundlæggende effekt mangler tilstrækkelig dokumentation i form af undersøgelser og målinger. Efterisolering af krybekældre Efterisoleringsmulighederne af krybekældre afhænger i høj grad af pladsforholdene. De gældende arbejdsmiljøregler forhindrer, at eksempelvis krybekældre med en frihøjde mindre end 60 cm kan efterisoleres manuelt. I den forbindelse er det meget vigtigt at understrege, at en sådan krybekælder ikke bare kan fyldes op ved indblæsning af et isoleringsmateriale. Idet fugttilførslen i en sådan situation er den samme som hidtil, men temperaturen og ventilationen i krybekælderen reduceres drastisk og den relative luftfugtighed vil stige. Herved opstår der risiko for råd og vækst af skimmelsvampe. Ombygning til nyt terrændæk med eller uden gulvvarme Ovenstående regler for manuelt arbejde i krybekældre kædet sammen med de meget sensible fugtforhold i krybekældre betyder, at den mest energieffektive og fugtsikre løsning er at ombygge krybekælderen til et 44

46 moderne terrændæk. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at der mellem fundamenter og vægge er indbygget en fugtspærre f. eks. i form af en murpap, således at problemer med opstigende grundfugt undgås. Efterisolering af kolde krybekældre Alternativt kan den kolde og ventilerede krybekælder efterisoleres, men bevares kold og ventileret. Efterisolering af kolde krybekældre kan ske efter to metoder A (oppe fra) og B (nede fra) som beskrives nedenfor. På grund af den voldsomme ventilering vil disse løsninger ikke være energimæssigt optimale, men vil kunne reducere fodkulde og varmetab gennem gulvet. For alle kolde krybekældre, uanset efterisoleringsmetode, gælder: ventileringen af krybekælderen skal være så god, at arealet af ventilationsåbningerne svarer til 1/50 af krybekælderens areal. Ventileringen kan evt. suppleres med et aftræk, der føres over tag. der bør være en fugtspærre mellem fundamenter og vægge for at undgå problemer med opstigende grundfugt. A. Efterisolering af kold krybekælder oppe fra, fx i forbindelse med udskiftning af gulvbelægningen Der kan efterisoleres mellem bjælkerne, og hvis der er plads, også på undersiden af gulvbjælkerne. Herved reduceres fugtoptaget i gulvbjælkerne fra den nu koldere krybekælder. I forbindelse med efterisoleringen er det vigtigt at ventilationsåbninger i soklen ikke tildækkes. Mellem gulvbjælkelaget og den endelige gulvbelægning indbygges en dampspærre, der skal forhindre at varm fugtig rumluft trænger ned i den efterisolerede konstruktion. Det er vigtigt at dampspærren udføres således, at den er helt tæt. B. Efterisolering af kold krybekælder nedefra Dampspærre monteres på undersiden af gulvbelægningen. Det er vigtigt at dampspærren udføres således, at den er helt tæt, hvilket kan være vanskeligt i forbindelse med gulvbjælkerne. Der kan efterisoleres mellem bjælkerne, og hvis der er plads, også på undersiden af gulvbjælkerne. Herved reduceres fugtoptaget i gulvbjælkerne fra den nu koldere krybekælder. I forbindelse med efterisoleringen er det vigtigt at ventilationsåbninger i soklen ikke tildækkes. I forbindelse med efterisolering af krybekældre, særligt hvor der er en arbejdshøjde mindre end 60 cm, eller hvor arbejdet ikke kan udføres oppefra, er det vanskelligt at montere en effektiv dampspærre. I disse tilfælde kunne det være formålstjenligt at benytte et isoleringsmateriale, der dels klæber sig til undersiden af gulvkonstruktionen, og dels har den egenskab, at det kan optage og afgive fugt. Herved vil den traditionelle dampspærre eventuelt helt kunne undværes. Udvikling af isoleringsmaterialer med sådanne fugtegenskaber vil kunne løse mange af de problemer, som manglende eller utilstrækkelige (ikke helt tæt) dampspærre skaber i forbindelse med energirenoveringer, som fx efterisolering af en krybekælder. 45

47 Som nævnt ovenfor har forsøg med papiruldsbaseret isoleringsmateriale i den forbindelse vist lovende resultater, men den grundlæggende egenskab mangler fortsat tilstrækkelig dokumentation. Udskiftning af vinduer Udskiftning af ældre utætte og dårligt isolerende vinduer og utætte fuger med moderne termoruder og nye tætte fuger er en energi- og komfortmæssigt meget effektiv foranstaltning. I naturligt ventilerede bygninger medfører denne løsning desværre i mange tilfælde en så drastisk nedsættelse af det naturlige luftskifte, at det kan give indeklimaproblemer, med mindre at der på anden vis kompenseres for det reducerede luftskifte. I den forbindelse anbefales det, at rumventilation behandles som en nødvendig del af en vinduesudskiftning, fx at nye vinduer som udgangspunkt skal/bør være forsynede med friskluftsventiler. Ventilation En af de centrale dele i sikringen af indeklimaets kvalitet i forbindelse med en energirenovering er at sikre et tilstrækkeligt luftskifte. I alle typer bygninger med naturlig ventilation, som i forbindelse med en (energi)renovering gennemgår en tætning af klimaskærmen, opstår der risiko for, at luftskiftet efterfølgende er utilstrækkeligt til at opretholde en acceptabel luftkvalitet. I boliger, hvor fugtbelastningen naturligt er størst, kan det utilstrækkelige luftskifte medføre uhensigtsmæssig høj luftfugtighed. Der bør derfor ved enhver energirenovering, som resulterer i en tættere klimaskærm, gøres rede for, hvorledes ventilationsraten kan opretholdes. Det vurderes, at der i bygninger, som allerede har, eller som i forbindelse med energirenovering, får etableret balanceret mekanisk ventilation, opnås de bedste forudsætninger for en tilstrækkelig og trækfri ventilation. Der ses dog eksempler på, at der er valgt indblæsningsarmaturer uden mulighed for justering af luftstrømmen, hvilket har medført, at ventilationsluften giver beboerne oplevelsen af træk. Disse trækgener vil kunne elimineres, hvis brugerne har mulighed for at justere retningen på den indblæste luft fra armaturerne. Muligheden for at kunne justere på indblæsningsarmaturet har vist sig at have afgørende betydning for beboernes tilfredshed med ventilationsløsningen. Ved mekanisk ventilation opnås ydermere mulighed for at filtrere ventilationsluften, hvilket i områder med høj udendørs partikelforurening kan have en væsentlig indflydelse på indeluftens kvalitet og helbredsmæssige påvirkning på bygningens brugere. En klassisk løsning med central balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding er en energieffektiv måde at løse ventilationsbehovet på. I forbindelse med energirenovering implementeres denne løsning dog ofte ikke, da der generelt mangler gennemarbejdede løsninger, der er brandteknisk godkendte og rentable. De største barrierer for implementeringen er høje etableringsomkostninger, arkitektur og et paradigme, der negligerer ventilationens vigtighed. Hos Enemærke & Petersen a/s har man i forbindelse med flere renoveringsprojekter af etageboliger arbejdet med idéen om at etablere en decentral ventilationsløsning, hvor der i hver lejlighed etableres en lille ventilationsenhed. Små decentrale enheder vil for eksempel kunne anvendes, hvor det pladsmæssigt ikke er muligt at føre kanaler til/fra et centralt anlæg. Decentrale enheder, hvor beboerne i den enkelte lejlighed har sit eget ventilationsanlæg, vil i mange tilfælde give en større villighed for implementeringen og et øget ejerskab fra beboerne. Samtidig giver det et økonomisk incitament til at udvise fornuftig (energispare)adfærd. 46

48 En ventilationsløsning med små decentrale anlæg vil dog, sammenlignet med et centralt anlæg, medføre ekstra udgifter til servicering, rengøring og udskiftning af indsugningsfiltre. I boligforeninger kan servicering yderligere besværliggøres, hvis man skal have adgang til hver enkelt lejlighed i forbindelse med servicering, filterskift mv. Ved etableringen af en decentral løsning er det derfor vigtigt, at der er taget højde for anlæggenes tilgængelighed. Ideelt set kunne de kompakte ventilationsenheder placeres, således at de kunne tilgås fra trappeopgangen, således at det er muligt at foretage service uden at skulle have adgang til den enkelte lejlighed. Der kan dog være nogle brandtekniske krav, der bevirker, at den praktiske løsning kan blive for omkostningstung. I de konkrete projekter har det endvidere været overvejet at placere enhederne i forbindelse med eksisterende altaner eller i forbindelse med trappehuse. Skal anlæggene serviceres udefra er det en forudsætning, at det er muligt at få adgang til facaden med en lift. Placeres luftindtag og afkast fra disse decentrale enheder tæt på hinanden i den lodrette del af klimaskærmen, er der dog risiko for at afkastluft overføres til indtaget, hvilket blandt andet kan medføre lugtgener lejlighederne imellem. Dette kunne eventuelt løses ved at føre den udsugede luft til et fælles afkast, der er ført over tag. Teknologisk Institut initierede sammen med en række producenter, entreprenører, og KAB i 2010 et EUDP projekt Energieffektiv ventilation til eksisterende etagebyggeri (EUDP, 2010). Formålet med projektet er at opbygge et nyt system der kan forbedre state-of-the-art for ventilation i etagebyggeri, særligt med hensyn til energiudgifter, indeklimakvalitet og mulighed for behovsstyring. Projektet har primært fokus på det eksisterende etageboligbyggeri opført før Denne del af byggeriet udgør over 60% af bygningsbestanden og har en vis ensartethed mht. årstalsopdelt byggeskik ift. geografisk placering. Der er i sagens natur udfordringer forbundet med udvikling af løsninger, der dækker hovedparten af byggeriet. Projektet har behandlet udfordringerne ved en række systemløsninger: Udvendig kanalløsning Indvendig løsning ved brug af eksisterende trækkanaler/skorstene Indvendig løsning ved brug af skjulte metalkanaler i skakte Indvendig løsning ved brug af nye synlige kanaler i trappeopgang/ lejlighed Mulighed for decentrale aggregater i hver lejlighed Det blev vurderet at en rentabel og brandteknisk godkendt løsning kun kan tilvejebringes gennem brug af de eksisterende føringsveje suppleret med et nyt brandsikkert kanalsystem i lejligheden. Alt efter byggeskik kan både en central og decentral løsning være mulig, og der er på denne baggrund i projektet udviklet 2 nye ventilationskoncepter: Et centralt anlæg, hvor indblæsning sker gennem den eksisterende skorsten, der fores med en ny brandteknisk godkendt coatning, udsugning gennem eksisterende trækkanaler (coatet) eller gennem nyudviklet rektangulært kanalsystem med meget lille indbygningsstørrelse. En decentral løsning, hvor ventilationsaggregatet placeres i gangen over et nedsænket loft, og hvor fremføring af luft sker gennem eksisterende aftræk eller et nyudviklet rektangulært brandsikkert kanalsystem med lille indbygningsstørrelse. 47

49 Figur 12 Princip for central løsning Figur 13 Princip for decentral løsning Afhængig af byggeskik, årstal, bygningshøjde, lejlighedernes størrelse osv. er der et utal af kombinationsmuligheder. For at opnå den bedst mulige løsning hvad angår anlægsudgifter, indeklima og energiforbrug forventes der i projektet at blive udviklet et dimensionerings- og beslutningsværktøj til bygningsejere og projekterende. Størstedelen af komponenterne til løsningerne er udviklet og sat i produktion og det endelige færdige system forventes demonstreret ultimo Systemløsningerne vil efterfølgende indgå i Energivejlederkurserne og der udarbejdes en energiløsning i samarbejde med Videncenter for energibesparelser i bygninger. MicroVent er et andet alternativ til central ventilation. Systemet er udviklet af Inventilate ApS i samarbejde med blandt andre Teknologisk Institut og Aalborg Universitet. MicroVent er et decentralt ventilationssystem, der ved hjælp af mikroventilationsenheder kan udskifte luften i rummet gennem bygningens klimaskærm samtidig med, at varmen i den udskiftede luft genanvendes med op til 85 %. Ventilationsenheden monteres naturligt i rummenes ydervægge og kan anvendes fx i skoler og institutioner, kontorlokaler, hotelværelser, visse typer forretningslokaler og møderum. Boliger er omfattet af Bygningsreglementets krav til udeluftens bevægelsesmønster i bygningen, således at luft ikke overføres fra mere til mindre luftforurenede eller fugtbelastede rum. Her vil det således i mange tilfælde ikke være tilladt at benytte denne løsning. Princippet i MicroVent er, at mindst to mikroventilationsenheder arbejder sammen om at udskifte luften i et lokale. Enhederne er styret og koordineret på en sådan måde, at når én enhed fjerner luft, vil en anden enhed tilføre luft til rummet. I MicroVent optager en regenerator varmen fra den udsugede luft. Når regeneratorens kapacitet er udnyttet, skifter enhederne retning på luftstrømmen. Den kolde luft blæses nu ind gennem den opvarmede regenerator, der således forvarmer udeluften når den blæses ind i lokalet. 48

50 Figur 14 Principskitse af opbygningen af MicroVent enheden (Kilde: InVentilate ApS) Systemet giver fleksible indbygningsmuligheder i eksisterende bygninger, da det ikke kræver rørføring. Enhederne skal dog forsynes med elektricitet. Enhederne kan fx placeres under loftet (over vinduet) eller lige under vinduet. Monteres systemet i forbindelse med en udskiftning af vinduer, kan vinduernes areal eventuelt mindskes, således at monteringen af systemet ikke kræver udsparing i facaden. Herved reduceres installationsomkostningerne. Skal vinduerne ikke skiftes, og er der udelukkende tale om at installere ventilation, kan enhederne indbygges som særskilte udsparinger i ydermuren til en pris, som stadig ligger langt under den på rørførte systemer. Figur 15 Eksempler på placering af enheder over eller under vindue MicroVent systemet er på prototypeniveau testet på Teknologisk Institut i EnergyFlexHouse og er siden monteret i forbindelse med renovering af kontorbyggeri, samt i kontor- og undersøgelseslokaler på Glostrup Hospital. 49

51 Brugeradfærd I alle typer bygninger har brugeradfærden betydning for indeklimaet og energiforbruget. I bygninger, der gennemgår en renovering, kan der være behov for at ændre adfærd for at opretholde et godt indeklima. Særligt i forbindelse med et energirenoveringsprojekt er information til bygningsbrugeren nødvendig. Oplysningsmaterialet bør indeholde information om den gennemførte renovering, de forventede effekter af denne, og det eventuelt deraf følgende behov for at ændre vaner. I bygninger der ikke er forsynet med balanceret mekanisk ventilation, og hvor klimaskærmen tætnes, er der et særligt behov for at informere om indstillingen af friskluftventiler samt et øget behov for at lufte ud ved at åbne vinduerne. Information til bygningsbrugeren skal være i form af letforståelige råd, fx i form af en folder Nye vinduer nye vaner! Det kan have stor relevans at synliggøre energiforbruget i forbindelse med en renovering, for bedre at sikre en energibesparelse eller tilmed hindre et merforbrug, som tidligere beskrevet. Ved at synliggøre forbruget bliver brugeren løbende gjort opmærksom på energiforbruget i boligen, hvilket kan hindre det i at løbe løbsk. Normalt er energiforbrug kun noget brugeren skal forholde sig til en gang om året, når el- og varmeregningen kommer, men med en applikation til synliggørelse af forbruget, kan brugeren hjælpes til løbende at holde øje med det, og den nye opmærksomhed kan i sig selv give anledning til energibesparelser. I EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut er der arbejdet med to løsninger til synliggørelse af forbruget, og begge løsninger har vist sig at være brugbare. Den første er et her og nu -billede af energiforbruget opdelt på diverse parametre, som vist på Figur 16, og den anden løsning er en graf der eksempelvis tilsendes pr. , se Figur 17, som bl.a. viser det sidste døgns energiforbrug opdelt på forskellige parameter/enheder. Figur 16 viser en webbaseret applikation, der giver alle mulighed for at følge med i husets forbrug. En ulempe ved denne løsning er, at brugeren selv skal huske på at opsøge hjemmesiden, med mindre der fx hænges en skærm op i huset, så beboerne hele tiden kan følge med i forbruget. Fordelen ved denne løsning er at applikationen kan integreres med diverse sikkerhedsforanstaltninger, såsom tyverialarm, gasalarm og/eller kamera og evt. også husets musikanlæg. Herved vil brugeren automatisk kigge på skærmen dagligt og herved blive gjort opmærksom på sit forbrug. 50

52 Figur 16 Eksempel på synliggørelse af energiforbrug og -produktion Figur 17 viser et eksempel, hvor energiforbruget gennem det sidste døgn fordelt på forskellige enheder vises sammen med det forventede energiforbrug, som fx kunne være baseret på forbruget i en tilsvarende periode det foregående år. Herved vil brugeren blive gjort opmærksom på et eventuelt merforbrug. Grafen kan sendes med til brugeren fx dagligt eller på ugentlig basis. Figur 17 Eksempel på synliggørelse af energiforbrug her sendt som daglig graf 51

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Digestykket 73 Postnr./by: 2730 Herlev BBR-nr.: 163-019477-021 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rosenkildevej 29 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-023481-001 Energikonsulent: Erling Lyskov Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Energimærke. Adresse: Rosenholms Allé 31 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Rosenholms Allé 31 Postnr./by: SIDE 1 AF 10 Adresse: Rosenholms Allé 31 Postnr./by: 2500 Valby BBR-nr.: 101-464830-001 Energikonsulent: Ulrik A. Hovmand Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere

Energimærke. Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by: SIDE 1 AF 36 Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by: 5600 Faaborg BBR-nr.: 430-003626-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning nr.: 100111036 Gyldigt 5 år fra: 12-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning nr.: 100111036 Gyldigt 5 år fra: 12-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lettebækvænget 1 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Nordostvej 2 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hemmegårdsvej 2 Postnr./by: 5863 Ferritslev Fyn BBR-nr.: 430-023832 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sibirien 7 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-024587 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

BBR-nr.: 420-001643 Energimærkning nr.: 100116335 Gyldigt 5 år fra: 06-04-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 420-001643 Energimærkning nr.: 100116335 Gyldigt 5 år fra: 06-04-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: kløvervænget 1 Postnr./by: 5610 Assens BBR-nr.: 420-001643 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fredensgade 4 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-018526-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 25 Adresse: Banevænget 7 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012903-001 Energikonsulent: Jacob Stenderup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Hovedgaden 13 Postnr./by: 8830 Tjele BBR-nr.: 791-219646-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: SIDE 1 AF 41 Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: 8930 Randers NØ BBR-nr.: 730-012962-001 Energikonsulent: Per Skouboe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fredensgade 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-018534-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arsenalvej 41 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-10049 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere