Den almene sektors bidrag til klimamål og tilgængelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den almene sektors bidrag til klimamål og tilgængelighed"

Transkript

1 Den almene sektors bidrag til klimamål og tilgængelighed BL - Danmarks Almene Boliger 28 oktober 2014

2 Forfattere: Martin Bo Hansen, Senior Economist Anders Kjøller-Hansen, Economist Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 2 1 Den almene sektors bidrag til energieffektivitet og tilgængelighed Hvad er almene boliger? De almene boligers samfundsøkonomiske fodaftryk i Danmark Den almene boligsektor bidrager til et dansk erhvervsmæssigt potentiale Hvordan kan det erhvervsmæssige potentiale understøttes politisk? 27 Litteraturliste 29

4 Sammenfatning Den almene boligsektor i Danmark råder over ca boliger, og udgør dermed en ganske stor andel ca. 20 procent af den samlede danske boligmasse. Hovedformålet for de almene boliger er at sikre gode boliger til befolkningsgrupper med forskellig økonomisk formåen samt at bidrage til at bryde den negative sociale arv. Ud over at tjene dette formål, spiller den almene boligsektor gennem en massiv boligrenoveringsindsats en væsentlig rolle i forhold til både energieffektive bygninger og til at gøre boliger tilgængelige for ældre og handicappede. Mellem har Landsbyggefonden ydet støtte til renoveringer af almene boliger for ca. 34,5 mia. kr. Hertil kommer foreningernes egne bidrag svarende til ca. 3 mia. kr. årligt, dvs. i alt ca. 21 mia. kr. over den syvårige periode. Denne indsats har haft mindst fire positive afledte samfundsøkonomiske effekter: For det første giver indsatsen anledning til markante reduktioner i energiforbruget i de almene boliger. Dette er et væsentligt bidrag til regeringens målsætninger om at reducere energiforbruget i bygninger. Beregninger peger på, at renoveringerne typisk er i stand til at reducere energiforbruget med ca. 30 procent, og i en række innovative renoveringer med langt mere. Fremadrettet er potentialet endda endnu større, da de kommende renoveringer ventes at blive udført i ældre almene boliger, med en dårligere energistandard. For det andet bidrager renoveringsindsatsen til at øge tilgængeligheden i eksisterende boliger. Det betyder, at en række mennesker har mulighed for at blive boende i egen bolig i stedet for at flytte i en ældrebolig ved nedsat funktionsevne fx som følge af alderdom. Mange studier peger på, at dette har stor værdi for de ældre selv. Hertil viser vores beregninger, at det også er en billig måde for samfundet at skaffe tilgængelige boliger på. Sammenlignet med at opføre nye ældreboliger vil samfundet kunne spare i omegnen af 27 mia. kroner frem mod 2030 ved at renovere den eksisterende boligmasse op til tilgængelighedsstandard, som følge af en kraftigt stigende andel af ældre. En af grundene til at både energibesparelserne og tilgængelighedsgevinsterne har samfundsøkonomisk værdi er, at begge dele kan realiseres relativt billigt gennem Landsbyggefondens renoveringsprogrammer. Dette skyldes bl.a. at Landsbyggefonden kun finansierer renoveringsprogrammer, som er gennemgribende. Dermed er de i stand til at foretage både dybe energirenoveringer og tilgængelighedsforbedringer samtidig med, at man alligevel løfter boligens generelle kvalitet. Dette reducerer markant de omkostninger, der er knyttet til både energi- og tilgængelighedsforbedringerne, fordi en række af de faste omkostninger allerede er afholdt til det almindelige kvalitetsløft. Herudover arbejder Landsbyggefonden og den almene boligsektor ud fra en totaløkonomisk forretningsmodel, som er i stand til at overkomme en række af de barrierer, som holder ellers rentable energirenoveringer tilbage. Tre sådanne barrierer er bl.a.: 1. At huslejeregulering kan hæmme muligheden for, at udlejer kan finansiere investeringer gennem at øge huslejen (det såkaldte split-incentive problem). Dette er 2

5 ikke tilfældet i den almene sektor, hvor huslejen altid er omkostningsbestemt. Landsbyggefonden kan samtidig yde tilskud til huslejestøtte i forbindelse med renoveringssager, således at huslejen kan holdes på et acceptabelt niveau, selvom der renoveres op til tidssvarende niveauer for energiforbrug og tilgængelighed, hvoraf især sidstnævnte er relativt omkostningsfuldt. 2. At kommunale bygningsrenoveringer ikke foregår ud fra incitamenter om at sikre en langsigtet optimal bygningsstand, herunder på energidelen. Den almene boligsektors incitamenter til at foretage renoveringer er modsat i fuld overensstemmelse med en totaløkonomisk tænkning, der optimerer omkostninger og gevinster ved drift og energiforbrug over en længere tidshorisont. 3. At private boligejere og lejere er usikre på, om de vil få fuld glæde af de samlede gevinster fra investeringen fx på grund af forventning om fraflytning eller usikkerhed om, om renoveringen vil give den forventede besparelse. Huslejen i de almene boliger kan designes så renoveringer med lang tilbagebetalingstid også kommer de nuværende beboere til gode. Herudover fordeles risikoen i den enkelte renovering via Landsbyggefondens samlede engagement på en bred lejerbase således, at eventuelle tab fra ikke-realiserede energibesparelser ikke rammer den enkelte lejer særligt hårdt. For det tredje har indsatsen bidraget til at løfte aktiviteten i økonomien på et tidspunkt, hvor der var ledige ressourcer i form af arbejdskraft og lave finansieringsomkostninger. For det fjerde bidrager den almene sektor til at drive et dansk erhvervspotentiale inden for brancherne knyttet til lavenergi- og tilgængelighedsbyggeri. Gennem den almene sektors massive investeringer i renoveringer, som efterspørger både konventionelle men i høj grad også innovative lavenergi- og tilgængelighedsløsninger bidrager den almene sektor til at understøtte en ny produktportefølje, som kan markedsføres i udlandet både inden for renoveringer og inden for nybyggeri. Konkrete eksempler herpå er bygningsintegrerede solceller, højteknologiske vinduer og innovative tilgængelighedsløsninger. Værdien af denne nye produktportefølje stiger i takt med, at udlandet i stigende grad definerer behov, som disse løsninger kan opfylde. Der er en række europæiske og globale tendenser, der netop trækker i denne retning blandt andet stigende energipriser, øgede regulatoriske krav til energiperformance i bygninger, en aldrende befolkning, og et øget politisk fokus på tilgængelighed. Estimater peger på, at der på europæisk plan er et massivt energieffektiviseringspotentiale ved at renovere bygninger svarende til i alt millioner tons olieækvivalent i perioden For at opnå dette besparelsespotentiale skal der afholdes investeringer i omegnen af milliarder kroner om året. Disse investeringer udgør et konkret forretningspotentiale for danske virksomheder, hvis de er i stand til at levere omkostningseffektive løsninger på behovene. Hertil er der et væsentligt forretningspotentiale knyttet til at sikre tilgængelige boliger fremadrettet, som følge af den aldrende befolkning og det øgede politiske fokus herpå på europæisk niveau. For at danske virksomheder kan have størst mulig sandsynlighed for at få del i dette forretningspotentiale er det vigtigt at være opmærksom på effekten af de eksisterende politiske instrumenter, der påvirker branchen, særligt kravene i bygningsreglementet. Generelt 3

6 vil det være sådan, at jo strammere krav, der stilles til energiperformance i det danske bygningsreglement, desto dyrere løsninger vil der blive anvendt for at realisere den marginale energibesparelse. Disse løsninger vil typisk have svært ved at konkurrere på de internationale markeder, hvis ikke udlandet stiller de samme stramme krav som i Danmark. Funktionskrav som favoriserer udviklingen af de billigste løsninger til at levere en given energistandard i en bolig, vil typisk derfor have større sandsynlighed for at drive udvikling af løsninger, som vil være konkurrencedygtige på de internationale markeder, end komponentkrav vil (med mindre udlandet stiller de samme komponentkrav som Danmark). Dette skyldes, at funktionskrav giver et teknologi-neutralt incitament til at udvikle løsninger, som på billigst vis kan reducere energiforbruget i bygninger. Ovenstående pointer tilsiger tre policy konklusioner: 1) Pas på ikke at definér krav, der er meget strammere end udlandet, 2) Funktionskrav vil med større sandsynlighed levere innovationer, der kan sælges i udlandet end isolerede danske komponentkrav, og 3) Arbejd for at etablere fælles normer og standarder i EU for hvilke produkter og løsninger, der efterspørges internationalt. I 2011 blev Landsbyggefondens renoveringsindsats løftet markant som del af Boligpakken. Dette løft i investeringsomfanget har proportionalt øget gevinsterne forbundet med disse investeringer, herunder blandt andet mængden af opnåede energibesparelser og antallet af tilgængelige boliger. Som vi beskriver i rapporten, er sikring af energibesparelser blandt andet i bygninger og sikring af tilgængelige boliger højt politiske prioriterede indsatsområder, som kun bliver vanskeligere at imødekomme over tid i takt med at den ambitiøse klimapolitik begynder at binde, og der kommer en større andel af ældre i befolkningen. Vælger man politisk således at nedskalere Landsbyggefondens nuværende ambitiøse indsats vil den almene sektor i mindre grad bidrage til at opfylde disse formål. I så tilfælde må andre sektorer yde et større bidrag, fx gennem energirenoveringer i private boliger og offentligt opførte ældreboliger. Dette gør formentlig ikke målopfyldelsen billigere, da renoveringer i den almene sektor netop på ganske billig vis er i stand til både at løfte kvaliteten af boligerne, gøre dem mere energivenlige og mere tilgængelige på samme tid. Eksempelvis viser vores beregninger, at hvis Landsbyggefondens støttede investeringsomfang fastholdes på niveauet fra perioden på ca. 5,5 mia. kr. årligt, så vil denne indsats kunne dække 58 procent af det fremadrettede danske behov for tilgængelige boliger i En nedskaleret indsats til 2 mia. kr. årligt, svarende til den nuværende investeringsramme for , vil derimod kun kunne dække 21 procent af behovet, jf. Figur 1. Hvis det offentlige skal opføre de resterende 79 procent af behovet for tilgængelige boliger, viser vores beregninger, at dette vil kunne medføre en omkostning på ca. 37 mia. kr. 4

7 Figur 1 Almene boliger kan dække hovedparten af tilgængelighedsbehovet i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 58% 10% 0% 21% Forventet 2015 niveau Niveau Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af oplysninger fra BL og Danmarks Statistik Ligeledes viser vores beregninger, at en fastholdelse af renoveringsniveauet på niveau vil kunne give anledning til store reduktioner i energiforbruget i danske boliger. Fra er ca boliger blevet renoveret op til nutidig energistandard, og ved at fastholde renoveringsomfanget på 5,5 mia. kr. om året vil yderligere ca almene boliger blive renoveret op til nutidig energistandard indtil 2030, hvis samme takt og omkostningsniveau fastholdes. 1 Dermed vil i alt boliger svarende til 40 procent af de almene boliger være blevet renoveret op til høj nutidig energistandard. Dette svarer til knap 10 procent af den samlede danske boligmasse. Da de kommende renoveringer er i ældre og mindre energieffektive bygninger end i de tidligere år (primært montagebyggeriet fra 1970 erne) vil den samme renoveringsindsats typisk kunne resultere i større energibesparelser, da der er flere lavthængende frugter i dette ældre byggeri. Hvis renoveringsniveauet i stedet falder til 2 mia. kr. om året, vil kun yderligere boliger blive renoveret frem mod 2030, jf. Figur 2. Dette skal ses i lyset af regeringens målsætning om at reducere energiforbruget i bygninger med 35 procent i Jo mindre den almene boligsektor kan bidrage til at levere energireduktioner i boligmassen, desto mere må andre aktører løfte. 1 Det antages, at ca. 1/3 af Landsbyggefondens midler fortsat anvendes til energirelaterede formål 5

8 Figur 2 Forøgelse af energirigtige almene boliger indtil 2030 antal boliger Forventet 2015 renoveringsniveau Fastholdelse af renoveringsniveau i Kilde: Copenhagen Economics baseret på oplysninger fra BL Danmarks Almene Boliger 6

9 Kapitel 1 Den almene sektors bidrag til energieffektivitet og tilgængelighed 1.1 Hvad er almene boliger? De almene boligorganisationer i Danmark råder over ca almene boliger, og udgør ca. 20 procent af den samlede danske boligmasse. 2 Deres hovedformål er, at bidrage til at løse de boligsociale opgaver i Danmark. Det drejer sig blandt andet om at sikre gode boliger til befolkningsgrupper med forskellig økonomisk formåen, om at sikre en varieret beboer sammensætning i boligforeningerne for at undgå ghettodannelse og om at bidrage til at bryde den sociale arv. Til at sikre disse formål kan de almene boligorganisationer søge økonomisk støtte til renovering og kvalitetsløft af boliger fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden yder støtte til ekstraordinært arbejde inden for opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene boligforeninger. Landsbyggefonden blev oprettet i forbindelse med boligforliget i 1966 samtidig med Grundejernes Investeringsfond, GI. Indtægterne i fonden kommer fra såkaldte pligtmæssige bidrag fra ældre byggeri og bidrag fra de såkaldte udamortiserede lån, dvs. en årlig indbetaling til fonden, når de oprindelige lån er tilbagebetalt, og ydelsen på disse derfor er bortfaldet. Der findes overordnet set tre typer af almene boliger: Almene familieboliger, almene ungdomsboliger, og almene ældreboliger og plejehjem. De almene familieboliger udgør ca af de i alt almene boliger i Danmark, ungdomsboliger ca , og ældreboliger ca De almene boligers samfundsøkonomiske fodaftryk i Danmark Et væsentligt element i almene boligers virke er at sikre, at boligerne er tidssvarende og komfortable at bo i. For at opnå dette, renoveres årligt en stor andel af den almene boligmasse. Der er tre primære formål med disse renoveringer: 1. At sørge for at boligerne er af god og tidssvarende kvalitet, herunder at sikre åbenhed og tryghed i boligmiljøet 2. At løfte tilgængeligheden for ældre og andre med nedsat fysisk funktionsevne 3. At reducere energiforbruget i boligmassen og dermed bidrage til Danmarks klimamålsætninger 2 BL Danmarks Almene Boliger 3 Ministeriet for by, bolig og landdistrikter 7

10 I perioden fra 2007 til 2013 har Landsbyggefonden ydet støtte til renoveringer for 34,5 mia. kr., svarende til ca. 5 mia. kr. om året. Hertil kommer foreningernes egne bidrag svarende til ca. 3 mia. kr. om året, svarende til ca. 21 mia. kr. over den syvårige periode. Som følge af regeringens vækstinitiativer blev Landsbyggefondens renoveringsindsats øget i årene Den nuværende investeringsramme for indebærer aktuelt et fald til 2 milliarder kroner. Figur 3 Forventet fald i renoveringsomfang fremadrettet Mia. kr , ,7 6,0 Fremtidig ramme 4 2 2,7 2,7 2,7 2,7 2,0 2,0 2, Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Landsbyggefonden Disse renoveringer har fordelt sig således at ca. 54 procent er knyttet til at løfte kvaliteten af boligerne, 33 procent særskilt til energimæssige forbedringer og 13 procent særskilt til at løfte tilgængeligheden, jf. Figur 4. Figur 4 Fordeling af de almene boligers renoveringsaktiviteter Energi 33% Tilgængelighed 13% Kvalitet 54% Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Landsbyggefonden. 8

11 Konkret har det ført til store, målbare effekter boliger er blevet renoveret op til en tidssvarende kvalitet svarende til ca. 20 procent af den samlede mængde almene boliger. Herunder er boliger blevet mere tilgængelige svarende til, at en selvhjulpen kørestolsbruger kan bebo boligen. 4 Ydermere anslås det, at energiforbruget i de renoverede bygninger i gennemsnit er blevet reduceret med ca. 30 procent, og i mange tilfælde med endnu mere, jf. eksemplerne i Tabel 1. Renoveringsindsatsen har bidraget til samfundsøkonomien på flere niveauer Landsbyggefondens renoveringsindsats har på flere niveauer været positiv for samfundsøkonomien. Dette bygger på, at Landsbyggefonden har været i stand til at levere en høj samfundsværdi for relativt få midler. Ud over den boligsociale indsats, gør dette sig særligt gældende inden for hhv. 1) reduktion af energiforbruget i den danske boligmasse og 2) forbedring af tilgængelighed i den danske boligmasse. Hertil kommer den aktivitetsskabende effekt som renoveringerne har haft i en periode med lavkonjunktur. Energi: Danmark har som målsætning at være uafhængig af fossile brændsler i Ud over omstillingen af energisektoren, er et vigtigt element heri opnåelsen af energibesparelser - særligt i bygninger. Konkret har regeringen med sin strategi fra 2014 et mål om at reducere energiforbruget i bygninger med 35 procent frem mod Med sin omfattende renoveringsindsats bidrager Landsbyggefonden væsentligt til denne målsætning. Resultater fra renoveringsprogrammerne peger på, at der sikres markante energibesparelser når der foretages renoveringer. Disse energibesparelser ligger typisk omkring ca. 30 procent, men har i nogle tilfælde været hele 60 til 90 procent, jf. Tabel 1. Tabel 1 Energibesparelser i udvalgte renoveringsprojekter Navn Antal boliger renoveret Energibesparelse procent Høje Tåstrup Albertslund Nord Urbanplanen Langkærparken Gyldenrisparken Højbo 24 Vejleåparken Lystrup Kilde: BL (2012) Innovative energirenoveringer og Bo Godt (2009) Landsbyggefondens støttede renoveringer har indtil nu i høj grad været rettet mod relativt nyt byggeri. Ca. 75 procent af indsatsen har været rettet mod byggeri efter 1960 (det såkaldte montagebyggeri), jf. Tabel 2. Fremadrettet forventes der at ske en forskydning mod ældre byggeri opført før 1960, som vil stige fra ca. 25 procent til 50 procent. Da dette 4 Oplysninger fra BL Danmarks Almene Boliger 5 Energistyrelsen (2014), Strategi for energirenoveringer 9

12 ældre byggeri typisk også har et større energiforbrug per kvadratmeter, vil energibesparelsespotentialet stige. Hvor det gennemsnitlige varmeforbrug i en bygning, som undergik renovering i var ca. 122 kwh/kvadratmeter, ventes dette at stige til 134 kwh/kvadratmenter, svarende til en stigning på 10 procent. Herudover er energibesparelsespotentialet typisk langt højere i boliger med et højt varmeforbrug, da mange af de lavt hængende frugter ikke allerede vil være blevet høstet, som fx hulmursisolering og installation af termostater på radiatorer. Det gennemsnitlige besparelsespotentiale vil derfor med stor sandsynlighed overstige de 30 procent, som har været den gennemsnitlige besparelse hidtil. Tabel 2 Varmeforbrug og renoveringsandel baseret på byggeår Opførelsesår Andel af boliger Andel af renovering Andel af fremadrettet renoveringsbehov Varmeforbrug pr. m2 (kwh) Før % 4% 15% % 21% 35% % 51% 37% % 25% 13% 75 I alt 100% 100% 100% 113 Kilde: Landsbyggefonden (2014), Nye udfordringer for det almene boligbyggeri Ligeledes viser vores beregninger, at en fastholdelse af renoveringsniveauet på niveau vil kunne give anledning til store reduktioner i energiforbruget i danske boliger. Fra er ca boliger blevet renoveret op til nutidig energistandard, og ved at fastholde renoveringsomfanget på 5,5 mia. kr. om året vil yderligere ca almene boliger blive renoveret op til nutidig energistandard indtil 2030, hvis samme takt og omkostningsniveau fastholdes. 6 Dermed vil i alt boliger svarende til 40 procent af de almene boliger være blevet renoveret op til høj nutidig energistandard. Dette svarer til knap 10 procent af den samlede danske boligmasse. Hvis renoveringsniveauet i stedet falder til 2 mia. kr. om året, vil kun yderligere boliger blive renoveret frem mod 2030, jf. Figur 5. Dette skal ses i lyset af regeringens målsætning om at reducere energiforbruget i bygninger med 35 procent i Jo mindre den almene boligsektor kan bidrage til at levere energireduktioner i boligmassen, desto mere må andre aktører løfte. 6 Det antages, at ca. 1/3 af Landsbyggefondens midler fortsat anvendes til energirelaterede formål 10

13 Figur 5 Forøgelse af energirigtige almene boliger indtil 2030 antal boliger Forventet 2015 renoveringsniveau Fastholdelse af renoveringsniveau i Kilde: Copenhagen Economics baseret på oplysninger fra BL Danmarks Almene Boliger De energibesparelser der opnås gennem Landsbyggefondens støttede renoveringer er typisk relativt billige at realisere. Dette skyldes, at renoveringsprogrammerne indeholder ganske gennemgribende renoveringer af ejendommene. Det er derfor ikke kun såkaldte overfladiske energibesparelser, men besparelser gennem forbedringer af boligernes klimaskærm. Et eksempel på en gennemgribende renovering er boligforeningen Højbo i Frederikshavn, hvor en omfattende opgradering af klimaskærmen koblet med en jordvarmepumpe og et solcelleanlæg har løftet kvaliteten af boligerne markant samtidig med, at energiforbruget er reduceret betydeligt, jf. Boks 1 11

14 Boks 1 Gennemgribende energirenovering Højbo Den almene boligforening Højbo i Frederikshavn afsluttede i 2013 en gennemgribende renovering af sine ejendomme. Renoveringen kostede ca. 30 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden bidrog med et lån på 20 mio. kr. Ejendommene består af 24 lejligheder, hvilket betyder, at der i gennemsnit er brugt 1,25 mio. kr. per lejlighed. Som de fleste renoveringsprogrammer i almene boligforeninger bestod renoveringen af hhv. et kvalitetsløft af boligerne og en opgradering af boligens klimaskærm og energiforsyning. Kvalitetsløftet bestod i bl.a. nye køkkener, badeværelser, døre, altaner og gulvarme Klimaskærmen bliver opgraderet gennem et nyt tag, 500 m.m. tagloftisolering, 220 m.m. facadeisolering, individuelle ventilationsanlæg, nye vinduer og isolering af kælderloft. Energiforsyningen blev markant omlagt ved etablering af en jordvarmepumpe med vertikale boringer og passiv køling samt solceller på taget. For at hjælpe beboerne til at få det bedste ud af de nye renoveringer, indførte Højbo et individuelt overvågningspanel, som løbende giver hver enkelt lejlighed information om dens vand-, varme-, og elforbrug samt fugtniveau. Et af formålene er bl.a. at hjælpe beboerne til at bruge elektricitet når ejendommens egen elproduktion er høj, samt til at informere om, hvornår husholdningens forbrug er højere end et benchmark. Kilde: HØJBO i Frederikshavn Danmarks bedste renovering 12

15 Ud over at levere billige energireduktion reduktioner i dag bidrager de almene boligers renoveringsprogrammer også til, at energireduktioner i fremtiden kan sikres billigere. Dette gøres bl.a. gennem en innovationspulje administreret af Landsbyggefonden der støtter særligt innovative projekter bl.a. inden for energi. Herudover er der i mange af renoveringsprogrammerne et målrettet fokus på at tænke innovation ind i energirenoveringerne, som fx i Lærkehaven, jf. Boks 2. 13

16 Boks 2 Bæredygtighed og klimavenlige bygninger Lærkehaven i Lystrup er med sine 122 boliger den største samlede bæredygtige og klimavenlige boligbebyggelse i Danmark. De 122 boliger er fordelt på tre afdelinger, der hver især indeholder forsøgselementer, som ikke tidligere er anvendt i Danmark. De tre afdelinger er alle opført som træbyggeri. Ikke alene egner træ sig godt til lavenergibyggeri, men træ giver også et godt indeklima samtidig med, at byggeriet i sig selv vil fungere som CO2-lager. Lærkehaven er et boligområde, der sparer miljøet for mere end 100 tons CO2 udledning om året sammenlignet med byggeri opført efter Bygningsreglementets krav. Lærkehaven: Den største bæredygtige og klimavenlige boligbebyggelse i Danmark 1970 er boligblokke i Frederikssund renoveres til standarden for passivhuse, og Danmark får hermed sin første renovering af etageboliger efter principperne for passivhusbyggeri. Dette opnås ved følgende tiltag: Velisolerende konstruktioner, lufttætte overflader, højteknologiske vinduer, udnyttelse af solvarme og jordvarme, varmegenvindingsanlæg til ventilation og opvarmning. Beboerne vil opleve store fordele ved en særdeles lav energiregning og et ekstraordinært behageligt indeklima. Projektet er omfattende. Her er tale om fire 4-etages boligblokke. Det betyder, at 112 eksisterende lejligheder får forbedret indeklimaet og reduceret energiregningen. Det er Boligselskabet Rosenvænget ved Domea, der står bag visionerne sammen med arkitektfirmaet Mangor & Nagel. Frederikssund: Montagebyggeri, energirenovering til passivhus standard Kilde: BL (2014) 14

17 Værdien af innovative løsninger vil stige i takt med, at de vedtagne krav til klimapolitikken strammes over tid. I fravær af teknologisk udvikling vil fx en energireduktion som følge af en adfærdsændring blive mere og mere omkostningsfyldt i takt med at de nødvendige energireduktioner stiger. Det vil fx være mere generende for beboere, at reducere rumtemperaturen i sin bolig fra 15 til 13 grader end fra 22 til 20 grader. Tilgængelighed De tilgængelige boliger er indrettet til den betydelige del af den danske befolkning der i dag lever med nedsat fysisk funktionsevne. De kan være født med fysiske handicap, være ramt af sygdom eller ulykke eller mere simpelt blevet gamle og derfor begrænsede i deres fysiske udfoldelse. Det anslås, at der er ca borgere med bevægelseshandicap i Danmark. 7 Disse borgere kan have behov for, at bo i boliger der er særligt indrettede til deres fysiske formåen. Boks 3 giver et eksempel på en tilgængelighedsrenovering af 188 boliger i Gyldenrisparken i København, og hvilke elementer der kan indgå i en tilgængelighedsrenovering. Ved at opgradere eksisterende boliger til et højere tilgængelighedsniveau har Landsbyggefonden skabt samfundsøkonomisk værdi gennem mindst to kanaler: 1. At ældre kan vælge at blive længere tid i egen bolig og et kendt boligmiljø, hvilket er værdifuldt for den ældre selv. 2. At behovet for nyopførte ældreboliger reduceres 7 Eurostat, data for

18 Boks 3 Tilgængelighed i Gyldenrisparken Gyldenrisparken på Amager har i forbindelse med et renoveringsprojekt etableret 140 tilgængelige lejligheder. Herudover blev 48 stue lejlighed gjort tilgængelige ved at installere ramper for niveau fri adgang. Tilgængelighedsrenoveringen inkluderede blandt andet tilgængelige adgangsveje med trinfri adgang til stueetager, ny udvendig elevator og bedre indretning indvendig, der frigør mere plads til personer med bevægelseshandicap. Trinfri adgang i etagelejligheder blev skabt ved at hæve altangange med beton dæk og ved tilføjelse af bredde nicher foran indgangsdøre, der betyder at kørestolsbrugere let kan komme ind og ud af lejlighederne. Ny adgangsvej med fast belægning Ny udvendig elevator Tilgængeligt indgangsparti med rampe Kilde: Gyldenrisparken og Statens Byggeforskningsinstitut Den første samfundsøkonomiske gevinst er, at der er en stor personlig gevinst ved at blive boende længere i egen bolig. Spørger man de ældre, hvor de helst vil bo fremadrettet, svarer over 70 procent af borgerne over 60 år således også, at de vil blive i deres nuværende bolig, og kun få vil flytte i ældre- og plejebolig, jf. Figur 6. En væsentlig årsag hertil er, at der ikke findes ældreegnede boliger i nærområdet. Mange ældre føler en særlig tilknytning til det område de bor i. Det er her de har stiftet familie, har deres sociale omgangskreds og mange har boet i samme område i over 25 år. 8 Det be- 8 Enable-Age Survey Study, T1 Preliminary Descriptive Findings, Nartional Report Sweden, 16

19 tyder, at der er et betydeligt behov for adgang til tilgængelige ældreboliger bredt i Danmark både for dem der gerne vil blive boende, og dem der gerne vil flytte i en mindre bolig. 9 Ældresagen vurderer, at flertallet af ældre ikke flytter i tide, inden de bliver for gamle, og det bliver for uoverskueligt at flytte. Således lever mange ældre i boliger, der ikke er optimale i forhold til deres tilgængelighedsbehov blandt andet fordi der ikke er tilgængelige og ældreegnede boliger til rådighed i nærområdet. Ved at sørge for, at tilgængelighedsniveau øges i de almene boliger øges sandsynligheden for, at den pågældende person kan blive boende i den samme bolig hele livet samtidig med at have glæde af et højt tilgængelighedsniveau. Dette har en række personlige gevinster i form af øget selvstændighed og frihed og større psykologisk velvære i det der findes en klar sammenhæng mellem et godt hjemmemiljø og ældres funktionsevne. 10 Samlet betyder dette, at de ældre der bor i en tilgængelig bolig dels har en lettere hver dag og dels har brug for mindre ekstern hjælp. Figur 6 Hvor vil du helst bo som ældre? år år år år Nuværende bolig 21 7 Mindre, mere praktisk bolig Bofællesskab Ældre- eller plejebolig Sommerhus / kolonihavehus Bolig i udlandet Andet Ved ikke Kilde: Ældresagen Den anden samfundsøkonomiske gevinst er, at behovet for at opføre nye ældreboliger reduceres. For at øge antallet af tilgængelige ældreboliger kan man enten ombygge eksisterende boliger til tilgængelighed eller man kan opføre nye boliger. Når de almene boligforeninger skaber flere tilgængelige boliger gennem tilgængelighedsrenoveringer skaber de værdi, fordi det er billigere, at foretage tilgængelighedsrenoveringerne end det er at opføre nye boliger. Denne besparelse har en betydelig samfundsøkonomisk værdi. I perioden fra ombyggede de almene boligforeninger samlet set ca boliger til tilgængelighed. Ved at anvende de gennemsnitlige forskelle i omkostninger ved at opføre en ny tilgængelig bolig i forhold til, at foretage en tilgængelighedsrenovering finder 9 Ældresagen 10 Funktionsevne og boformer, 17

20 vi, at det ville svare til en merudgift på 8,5 mia. kr. at nyopføre tilgængelige boliger i forhold til at foretage tilgængelighedsrenoveringer. Ved en tilgængelighedsrenovering anvender de almene boligforeninger i gennemsnit ca. 0,6 millioner kr. Disse omkostninger relaterer sig dels til at gøre boligen tilgængelig, og dels til en række andre elementer i renoveringen, der giver boligen et kvalitetsløft udover at boligen opfylder kravene til tilgængelighed. Derimod indgår omkostninger til miljøarbejde (såsom opretning af udearealer) ikke i de 0,6 millioner kr. 11 Ved opførelsen af ældreboliger er der fastsat et maksimalt beløb pr. kvadratmeter, som der ydes offentligt tilskud til. Ved opførelsen af en ældrebolig på 70 m 2 vil dette maksimale beløb svare til ca. 1,7 millioner kr., jf. Figur Selvom hele beløbsgrænsen på 1,7 mio. kr. ikke udnyttes peger dette på en væsentlig besparelse ved at ombygge en eksisterende almen bolig i forhold til at opføre en ny ældrebolig. Figur 7 Stor besparelse ved tilgængelighedsrenovering i forhold til opførelse af ny ældrebolig Millioner kr. 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 1,7 0,6 0,4 0,2 0,0 0,6 Gennemsnitlig pris ved tilgængelighedsrenovering Prisramme ved opførelse af ældrebolig Note: Kilde: Inkluderer bidrag fra landsbyggefonden og fra de almene boligforeninger selv. Prisrammen for opførelse af ældrebolig er baseret på landsgennemsnit for beløbsgrænser for opførelse af støttede ældreboliger i Denne ramme kan indeholde erhvervelse af ubebygget ejendom. Kvalitetsløft indeholder både almindelige renoveringer og energirelaterede renoveringer. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. og BL Danmarks Almene boliger For at lave en fuldstændig sammenligning af værdien og omkostningen ved en ny bolig i forhold til renoveringen af en eksisterende bolig ville der skulle tages højde for en række faktorer, der ikke er inkluderet her. Blandt andet vil eksisterende byggeri ofte have en mere attraktiv beliggenhed end nyopførte ældreboliger, hvilket vil bidrage til en højere værdi. På den anden side, vil en ny bolig kunne være af en højere kvalitet, hvis den opretning der foretages som en del af tilgængelighedsrenoveringen ikke bringer boligen op til samme kvalitet som den nyopførte bolig. 11 De elementer der relaterer sig til tilgængelighed udgør i gennemsnit kroner for hver bolig, der er blevet gjort tilgængelig i Ældresagen angiver at en gennemsnitlig ældrebolig er 70 m 2 18

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23.

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23. Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet 23. november 2015 Hovedbudskaber Højere energistandard giver højere boligpriser o Folk der energirenoverer får

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Skærpede regler for energieffektivitet i EU

Skærpede regler for energieffektivitet i EU Skærpede regler for energieffektivitet i EU Claus Bugge Garn Agenda Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvilken rolle spiller bygninger? Nye Bygninger Det nemme tiltag Eksisterende bygninger Dyb

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at Punkt 8. Godkendelse af ansøgning om helhedsplan og renovering af 138 almene familieboliger skema A. Boligforeningen Fjordblink, afdeling 10, Peter Freuchens Vej 1-39 2015-053889 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet Indhold To undersøgelser af potentialet for energibesparelser i eksisterende

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

VELKOMMEN TIL BEBOERMØDE OM HELHEDSPLANEN FOR RINGPARKEN

VELKOMMEN TIL BEBOERMØDE OM HELHEDSPLANEN FOR RINGPARKEN VELKOMMEN TIL BEBOERMØDE OM HELHEDSPLANEN FOR RINGPARKEN Ringparkens helhedsplan procesplan Der udarbejdes et første udkast til en helhedsplan med et foreløbigt omfang. (2010-2012) Materialet indsendes

Læs mere

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 5. Vivabolig - Afd. 15 - Store Tingbakke - 217 almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2012-52587 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51. 447 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema

Læs mere

energirigtig arkitektur

energirigtig arkitektur energirigtig arkitektur Det Digitale Byggeri Ca. 80% af alle byggesager overskrider økonomien og deadlines! Kilde: Dansk Byggeri Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10% af de

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Appendiks A Cases 1 RenovActive Foto: Velux A/S. Billedet viser projektet før / efter renoveringen. Generelle oplysninger Navn RenovActive Bygningstype Tæt-lav to etageres rækkehus Oprindelig opført 1923

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

KLIMABLOKKEN et innovationsprojekt støttet af Landsbyggefonden

KLIMABLOKKEN et innovationsprojekt støttet af Landsbyggefonden KLIMABLOKKEN et innovationsprojekt støttet af Landsbyggefonden Formål: AT BELYSE mulighederne for at energirenovere et etagetypehus fra 1970 meromkostningerne ved renovering fra BR 08 -> BRM KEJ 2015 OG

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere