Den almene sektors bidrag til klimamål og tilgængelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den almene sektors bidrag til klimamål og tilgængelighed"

Transkript

1 Den almene sektors bidrag til klimamål og tilgængelighed BL - Danmarks Almene Boliger 28 oktober 2014

2 Forfattere: Martin Bo Hansen, Senior Economist Anders Kjøller-Hansen, Economist Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 2 1 Den almene sektors bidrag til energieffektivitet og tilgængelighed Hvad er almene boliger? De almene boligers samfundsøkonomiske fodaftryk i Danmark Den almene boligsektor bidrager til et dansk erhvervsmæssigt potentiale Hvordan kan det erhvervsmæssige potentiale understøttes politisk? 27 Litteraturliste 29

4 Sammenfatning Den almene boligsektor i Danmark råder over ca boliger, og udgør dermed en ganske stor andel ca. 20 procent af den samlede danske boligmasse. Hovedformålet for de almene boliger er at sikre gode boliger til befolkningsgrupper med forskellig økonomisk formåen samt at bidrage til at bryde den negative sociale arv. Ud over at tjene dette formål, spiller den almene boligsektor gennem en massiv boligrenoveringsindsats en væsentlig rolle i forhold til både energieffektive bygninger og til at gøre boliger tilgængelige for ældre og handicappede. Mellem har Landsbyggefonden ydet støtte til renoveringer af almene boliger for ca. 34,5 mia. kr. Hertil kommer foreningernes egne bidrag svarende til ca. 3 mia. kr. årligt, dvs. i alt ca. 21 mia. kr. over den syvårige periode. Denne indsats har haft mindst fire positive afledte samfundsøkonomiske effekter: For det første giver indsatsen anledning til markante reduktioner i energiforbruget i de almene boliger. Dette er et væsentligt bidrag til regeringens målsætninger om at reducere energiforbruget i bygninger. Beregninger peger på, at renoveringerne typisk er i stand til at reducere energiforbruget med ca. 30 procent, og i en række innovative renoveringer med langt mere. Fremadrettet er potentialet endda endnu større, da de kommende renoveringer ventes at blive udført i ældre almene boliger, med en dårligere energistandard. For det andet bidrager renoveringsindsatsen til at øge tilgængeligheden i eksisterende boliger. Det betyder, at en række mennesker har mulighed for at blive boende i egen bolig i stedet for at flytte i en ældrebolig ved nedsat funktionsevne fx som følge af alderdom. Mange studier peger på, at dette har stor værdi for de ældre selv. Hertil viser vores beregninger, at det også er en billig måde for samfundet at skaffe tilgængelige boliger på. Sammenlignet med at opføre nye ældreboliger vil samfundet kunne spare i omegnen af 27 mia. kroner frem mod 2030 ved at renovere den eksisterende boligmasse op til tilgængelighedsstandard, som følge af en kraftigt stigende andel af ældre. En af grundene til at både energibesparelserne og tilgængelighedsgevinsterne har samfundsøkonomisk værdi er, at begge dele kan realiseres relativt billigt gennem Landsbyggefondens renoveringsprogrammer. Dette skyldes bl.a. at Landsbyggefonden kun finansierer renoveringsprogrammer, som er gennemgribende. Dermed er de i stand til at foretage både dybe energirenoveringer og tilgængelighedsforbedringer samtidig med, at man alligevel løfter boligens generelle kvalitet. Dette reducerer markant de omkostninger, der er knyttet til både energi- og tilgængelighedsforbedringerne, fordi en række af de faste omkostninger allerede er afholdt til det almindelige kvalitetsløft. Herudover arbejder Landsbyggefonden og den almene boligsektor ud fra en totaløkonomisk forretningsmodel, som er i stand til at overkomme en række af de barrierer, som holder ellers rentable energirenoveringer tilbage. Tre sådanne barrierer er bl.a.: 1. At huslejeregulering kan hæmme muligheden for, at udlejer kan finansiere investeringer gennem at øge huslejen (det såkaldte split-incentive problem). Dette er 2

5 ikke tilfældet i den almene sektor, hvor huslejen altid er omkostningsbestemt. Landsbyggefonden kan samtidig yde tilskud til huslejestøtte i forbindelse med renoveringssager, således at huslejen kan holdes på et acceptabelt niveau, selvom der renoveres op til tidssvarende niveauer for energiforbrug og tilgængelighed, hvoraf især sidstnævnte er relativt omkostningsfuldt. 2. At kommunale bygningsrenoveringer ikke foregår ud fra incitamenter om at sikre en langsigtet optimal bygningsstand, herunder på energidelen. Den almene boligsektors incitamenter til at foretage renoveringer er modsat i fuld overensstemmelse med en totaløkonomisk tænkning, der optimerer omkostninger og gevinster ved drift og energiforbrug over en længere tidshorisont. 3. At private boligejere og lejere er usikre på, om de vil få fuld glæde af de samlede gevinster fra investeringen fx på grund af forventning om fraflytning eller usikkerhed om, om renoveringen vil give den forventede besparelse. Huslejen i de almene boliger kan designes så renoveringer med lang tilbagebetalingstid også kommer de nuværende beboere til gode. Herudover fordeles risikoen i den enkelte renovering via Landsbyggefondens samlede engagement på en bred lejerbase således, at eventuelle tab fra ikke-realiserede energibesparelser ikke rammer den enkelte lejer særligt hårdt. For det tredje har indsatsen bidraget til at løfte aktiviteten i økonomien på et tidspunkt, hvor der var ledige ressourcer i form af arbejdskraft og lave finansieringsomkostninger. For det fjerde bidrager den almene sektor til at drive et dansk erhvervspotentiale inden for brancherne knyttet til lavenergi- og tilgængelighedsbyggeri. Gennem den almene sektors massive investeringer i renoveringer, som efterspørger både konventionelle men i høj grad også innovative lavenergi- og tilgængelighedsløsninger bidrager den almene sektor til at understøtte en ny produktportefølje, som kan markedsføres i udlandet både inden for renoveringer og inden for nybyggeri. Konkrete eksempler herpå er bygningsintegrerede solceller, højteknologiske vinduer og innovative tilgængelighedsløsninger. Værdien af denne nye produktportefølje stiger i takt med, at udlandet i stigende grad definerer behov, som disse løsninger kan opfylde. Der er en række europæiske og globale tendenser, der netop trækker i denne retning blandt andet stigende energipriser, øgede regulatoriske krav til energiperformance i bygninger, en aldrende befolkning, og et øget politisk fokus på tilgængelighed. Estimater peger på, at der på europæisk plan er et massivt energieffektiviseringspotentiale ved at renovere bygninger svarende til i alt millioner tons olieækvivalent i perioden For at opnå dette besparelsespotentiale skal der afholdes investeringer i omegnen af milliarder kroner om året. Disse investeringer udgør et konkret forretningspotentiale for danske virksomheder, hvis de er i stand til at levere omkostningseffektive løsninger på behovene. Hertil er der et væsentligt forretningspotentiale knyttet til at sikre tilgængelige boliger fremadrettet, som følge af den aldrende befolkning og det øgede politiske fokus herpå på europæisk niveau. For at danske virksomheder kan have størst mulig sandsynlighed for at få del i dette forretningspotentiale er det vigtigt at være opmærksom på effekten af de eksisterende politiske instrumenter, der påvirker branchen, særligt kravene i bygningsreglementet. Generelt 3

6 vil det være sådan, at jo strammere krav, der stilles til energiperformance i det danske bygningsreglement, desto dyrere løsninger vil der blive anvendt for at realisere den marginale energibesparelse. Disse løsninger vil typisk have svært ved at konkurrere på de internationale markeder, hvis ikke udlandet stiller de samme stramme krav som i Danmark. Funktionskrav som favoriserer udviklingen af de billigste løsninger til at levere en given energistandard i en bolig, vil typisk derfor have større sandsynlighed for at drive udvikling af løsninger, som vil være konkurrencedygtige på de internationale markeder, end komponentkrav vil (med mindre udlandet stiller de samme komponentkrav som Danmark). Dette skyldes, at funktionskrav giver et teknologi-neutralt incitament til at udvikle løsninger, som på billigst vis kan reducere energiforbruget i bygninger. Ovenstående pointer tilsiger tre policy konklusioner: 1) Pas på ikke at definér krav, der er meget strammere end udlandet, 2) Funktionskrav vil med større sandsynlighed levere innovationer, der kan sælges i udlandet end isolerede danske komponentkrav, og 3) Arbejd for at etablere fælles normer og standarder i EU for hvilke produkter og løsninger, der efterspørges internationalt. I 2011 blev Landsbyggefondens renoveringsindsats løftet markant som del af Boligpakken. Dette løft i investeringsomfanget har proportionalt øget gevinsterne forbundet med disse investeringer, herunder blandt andet mængden af opnåede energibesparelser og antallet af tilgængelige boliger. Som vi beskriver i rapporten, er sikring af energibesparelser blandt andet i bygninger og sikring af tilgængelige boliger højt politiske prioriterede indsatsområder, som kun bliver vanskeligere at imødekomme over tid i takt med at den ambitiøse klimapolitik begynder at binde, og der kommer en større andel af ældre i befolkningen. Vælger man politisk således at nedskalere Landsbyggefondens nuværende ambitiøse indsats vil den almene sektor i mindre grad bidrage til at opfylde disse formål. I så tilfælde må andre sektorer yde et større bidrag, fx gennem energirenoveringer i private boliger og offentligt opførte ældreboliger. Dette gør formentlig ikke målopfyldelsen billigere, da renoveringer i den almene sektor netop på ganske billig vis er i stand til både at løfte kvaliteten af boligerne, gøre dem mere energivenlige og mere tilgængelige på samme tid. Eksempelvis viser vores beregninger, at hvis Landsbyggefondens støttede investeringsomfang fastholdes på niveauet fra perioden på ca. 5,5 mia. kr. årligt, så vil denne indsats kunne dække 58 procent af det fremadrettede danske behov for tilgængelige boliger i En nedskaleret indsats til 2 mia. kr. årligt, svarende til den nuværende investeringsramme for , vil derimod kun kunne dække 21 procent af behovet, jf. Figur 1. Hvis det offentlige skal opføre de resterende 79 procent af behovet for tilgængelige boliger, viser vores beregninger, at dette vil kunne medføre en omkostning på ca. 37 mia. kr. 4

7 Figur 1 Almene boliger kan dække hovedparten af tilgængelighedsbehovet i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 58% 10% 0% 21% Forventet 2015 niveau Niveau Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af oplysninger fra BL og Danmarks Statistik Ligeledes viser vores beregninger, at en fastholdelse af renoveringsniveauet på niveau vil kunne give anledning til store reduktioner i energiforbruget i danske boliger. Fra er ca boliger blevet renoveret op til nutidig energistandard, og ved at fastholde renoveringsomfanget på 5,5 mia. kr. om året vil yderligere ca almene boliger blive renoveret op til nutidig energistandard indtil 2030, hvis samme takt og omkostningsniveau fastholdes. 1 Dermed vil i alt boliger svarende til 40 procent af de almene boliger være blevet renoveret op til høj nutidig energistandard. Dette svarer til knap 10 procent af den samlede danske boligmasse. Da de kommende renoveringer er i ældre og mindre energieffektive bygninger end i de tidligere år (primært montagebyggeriet fra 1970 erne) vil den samme renoveringsindsats typisk kunne resultere i større energibesparelser, da der er flere lavthængende frugter i dette ældre byggeri. Hvis renoveringsniveauet i stedet falder til 2 mia. kr. om året, vil kun yderligere boliger blive renoveret frem mod 2030, jf. Figur 2. Dette skal ses i lyset af regeringens målsætning om at reducere energiforbruget i bygninger med 35 procent i Jo mindre den almene boligsektor kan bidrage til at levere energireduktioner i boligmassen, desto mere må andre aktører løfte. 1 Det antages, at ca. 1/3 af Landsbyggefondens midler fortsat anvendes til energirelaterede formål 5

8 Figur 2 Forøgelse af energirigtige almene boliger indtil 2030 antal boliger Forventet 2015 renoveringsniveau Fastholdelse af renoveringsniveau i Kilde: Copenhagen Economics baseret på oplysninger fra BL Danmarks Almene Boliger 6

9 Kapitel 1 Den almene sektors bidrag til energieffektivitet og tilgængelighed 1.1 Hvad er almene boliger? De almene boligorganisationer i Danmark råder over ca almene boliger, og udgør ca. 20 procent af den samlede danske boligmasse. 2 Deres hovedformål er, at bidrage til at løse de boligsociale opgaver i Danmark. Det drejer sig blandt andet om at sikre gode boliger til befolkningsgrupper med forskellig økonomisk formåen, om at sikre en varieret beboer sammensætning i boligforeningerne for at undgå ghettodannelse og om at bidrage til at bryde den sociale arv. Til at sikre disse formål kan de almene boligorganisationer søge økonomisk støtte til renovering og kvalitetsløft af boliger fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden yder støtte til ekstraordinært arbejde inden for opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene boligforeninger. Landsbyggefonden blev oprettet i forbindelse med boligforliget i 1966 samtidig med Grundejernes Investeringsfond, GI. Indtægterne i fonden kommer fra såkaldte pligtmæssige bidrag fra ældre byggeri og bidrag fra de såkaldte udamortiserede lån, dvs. en årlig indbetaling til fonden, når de oprindelige lån er tilbagebetalt, og ydelsen på disse derfor er bortfaldet. Der findes overordnet set tre typer af almene boliger: Almene familieboliger, almene ungdomsboliger, og almene ældreboliger og plejehjem. De almene familieboliger udgør ca af de i alt almene boliger i Danmark, ungdomsboliger ca , og ældreboliger ca De almene boligers samfundsøkonomiske fodaftryk i Danmark Et væsentligt element i almene boligers virke er at sikre, at boligerne er tidssvarende og komfortable at bo i. For at opnå dette, renoveres årligt en stor andel af den almene boligmasse. Der er tre primære formål med disse renoveringer: 1. At sørge for at boligerne er af god og tidssvarende kvalitet, herunder at sikre åbenhed og tryghed i boligmiljøet 2. At løfte tilgængeligheden for ældre og andre med nedsat fysisk funktionsevne 3. At reducere energiforbruget i boligmassen og dermed bidrage til Danmarks klimamålsætninger 2 BL Danmarks Almene Boliger 3 Ministeriet for by, bolig og landdistrikter 7

10 I perioden fra 2007 til 2013 har Landsbyggefonden ydet støtte til renoveringer for 34,5 mia. kr., svarende til ca. 5 mia. kr. om året. Hertil kommer foreningernes egne bidrag svarende til ca. 3 mia. kr. om året, svarende til ca. 21 mia. kr. over den syvårige periode. Som følge af regeringens vækstinitiativer blev Landsbyggefondens renoveringsindsats øget i årene Den nuværende investeringsramme for indebærer aktuelt et fald til 2 milliarder kroner. Figur 3 Forventet fald i renoveringsomfang fremadrettet Mia. kr , ,7 6,0 Fremtidig ramme 4 2 2,7 2,7 2,7 2,7 2,0 2,0 2, Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Landsbyggefonden Disse renoveringer har fordelt sig således at ca. 54 procent er knyttet til at løfte kvaliteten af boligerne, 33 procent særskilt til energimæssige forbedringer og 13 procent særskilt til at løfte tilgængeligheden, jf. Figur 4. Figur 4 Fordeling af de almene boligers renoveringsaktiviteter Energi 33% Tilgængelighed 13% Kvalitet 54% Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Landsbyggefonden. 8

11 Konkret har det ført til store, målbare effekter boliger er blevet renoveret op til en tidssvarende kvalitet svarende til ca. 20 procent af den samlede mængde almene boliger. Herunder er boliger blevet mere tilgængelige svarende til, at en selvhjulpen kørestolsbruger kan bebo boligen. 4 Ydermere anslås det, at energiforbruget i de renoverede bygninger i gennemsnit er blevet reduceret med ca. 30 procent, og i mange tilfælde med endnu mere, jf. eksemplerne i Tabel 1. Renoveringsindsatsen har bidraget til samfundsøkonomien på flere niveauer Landsbyggefondens renoveringsindsats har på flere niveauer været positiv for samfundsøkonomien. Dette bygger på, at Landsbyggefonden har været i stand til at levere en høj samfundsværdi for relativt få midler. Ud over den boligsociale indsats, gør dette sig særligt gældende inden for hhv. 1) reduktion af energiforbruget i den danske boligmasse og 2) forbedring af tilgængelighed i den danske boligmasse. Hertil kommer den aktivitetsskabende effekt som renoveringerne har haft i en periode med lavkonjunktur. Energi: Danmark har som målsætning at være uafhængig af fossile brændsler i Ud over omstillingen af energisektoren, er et vigtigt element heri opnåelsen af energibesparelser - særligt i bygninger. Konkret har regeringen med sin strategi fra 2014 et mål om at reducere energiforbruget i bygninger med 35 procent frem mod Med sin omfattende renoveringsindsats bidrager Landsbyggefonden væsentligt til denne målsætning. Resultater fra renoveringsprogrammerne peger på, at der sikres markante energibesparelser når der foretages renoveringer. Disse energibesparelser ligger typisk omkring ca. 30 procent, men har i nogle tilfælde været hele 60 til 90 procent, jf. Tabel 1. Tabel 1 Energibesparelser i udvalgte renoveringsprojekter Navn Antal boliger renoveret Energibesparelse procent Høje Tåstrup Albertslund Nord Urbanplanen Langkærparken Gyldenrisparken Højbo 24 Vejleåparken Lystrup Kilde: BL (2012) Innovative energirenoveringer og Bo Godt (2009) Landsbyggefondens støttede renoveringer har indtil nu i høj grad været rettet mod relativt nyt byggeri. Ca. 75 procent af indsatsen har været rettet mod byggeri efter 1960 (det såkaldte montagebyggeri), jf. Tabel 2. Fremadrettet forventes der at ske en forskydning mod ældre byggeri opført før 1960, som vil stige fra ca. 25 procent til 50 procent. Da dette 4 Oplysninger fra BL Danmarks Almene Boliger 5 Energistyrelsen (2014), Strategi for energirenoveringer 9

12 ældre byggeri typisk også har et større energiforbrug per kvadratmeter, vil energibesparelsespotentialet stige. Hvor det gennemsnitlige varmeforbrug i en bygning, som undergik renovering i var ca. 122 kwh/kvadratmeter, ventes dette at stige til 134 kwh/kvadratmenter, svarende til en stigning på 10 procent. Herudover er energibesparelsespotentialet typisk langt højere i boliger med et højt varmeforbrug, da mange af de lavt hængende frugter ikke allerede vil være blevet høstet, som fx hulmursisolering og installation af termostater på radiatorer. Det gennemsnitlige besparelsespotentiale vil derfor med stor sandsynlighed overstige de 30 procent, som har været den gennemsnitlige besparelse hidtil. Tabel 2 Varmeforbrug og renoveringsandel baseret på byggeår Opførelsesår Andel af boliger Andel af renovering Andel af fremadrettet renoveringsbehov Varmeforbrug pr. m2 (kwh) Før % 4% 15% % 21% 35% % 51% 37% % 25% 13% 75 I alt 100% 100% 100% 113 Kilde: Landsbyggefonden (2014), Nye udfordringer for det almene boligbyggeri Ligeledes viser vores beregninger, at en fastholdelse af renoveringsniveauet på niveau vil kunne give anledning til store reduktioner i energiforbruget i danske boliger. Fra er ca boliger blevet renoveret op til nutidig energistandard, og ved at fastholde renoveringsomfanget på 5,5 mia. kr. om året vil yderligere ca almene boliger blive renoveret op til nutidig energistandard indtil 2030, hvis samme takt og omkostningsniveau fastholdes. 6 Dermed vil i alt boliger svarende til 40 procent af de almene boliger være blevet renoveret op til høj nutidig energistandard. Dette svarer til knap 10 procent af den samlede danske boligmasse. Hvis renoveringsniveauet i stedet falder til 2 mia. kr. om året, vil kun yderligere boliger blive renoveret frem mod 2030, jf. Figur 5. Dette skal ses i lyset af regeringens målsætning om at reducere energiforbruget i bygninger med 35 procent i Jo mindre den almene boligsektor kan bidrage til at levere energireduktioner i boligmassen, desto mere må andre aktører løfte. 6 Det antages, at ca. 1/3 af Landsbyggefondens midler fortsat anvendes til energirelaterede formål 10

13 Figur 5 Forøgelse af energirigtige almene boliger indtil 2030 antal boliger Forventet 2015 renoveringsniveau Fastholdelse af renoveringsniveau i Kilde: Copenhagen Economics baseret på oplysninger fra BL Danmarks Almene Boliger De energibesparelser der opnås gennem Landsbyggefondens støttede renoveringer er typisk relativt billige at realisere. Dette skyldes, at renoveringsprogrammerne indeholder ganske gennemgribende renoveringer af ejendommene. Det er derfor ikke kun såkaldte overfladiske energibesparelser, men besparelser gennem forbedringer af boligernes klimaskærm. Et eksempel på en gennemgribende renovering er boligforeningen Højbo i Frederikshavn, hvor en omfattende opgradering af klimaskærmen koblet med en jordvarmepumpe og et solcelleanlæg har løftet kvaliteten af boligerne markant samtidig med, at energiforbruget er reduceret betydeligt, jf. Boks 1 11

14 Boks 1 Gennemgribende energirenovering Højbo Den almene boligforening Højbo i Frederikshavn afsluttede i 2013 en gennemgribende renovering af sine ejendomme. Renoveringen kostede ca. 30 mio. kr., hvoraf Landsbyggefonden bidrog med et lån på 20 mio. kr. Ejendommene består af 24 lejligheder, hvilket betyder, at der i gennemsnit er brugt 1,25 mio. kr. per lejlighed. Som de fleste renoveringsprogrammer i almene boligforeninger bestod renoveringen af hhv. et kvalitetsløft af boligerne og en opgradering af boligens klimaskærm og energiforsyning. Kvalitetsløftet bestod i bl.a. nye køkkener, badeværelser, døre, altaner og gulvarme Klimaskærmen bliver opgraderet gennem et nyt tag, 500 m.m. tagloftisolering, 220 m.m. facadeisolering, individuelle ventilationsanlæg, nye vinduer og isolering af kælderloft. Energiforsyningen blev markant omlagt ved etablering af en jordvarmepumpe med vertikale boringer og passiv køling samt solceller på taget. For at hjælpe beboerne til at få det bedste ud af de nye renoveringer, indførte Højbo et individuelt overvågningspanel, som løbende giver hver enkelt lejlighed information om dens vand-, varme-, og elforbrug samt fugtniveau. Et af formålene er bl.a. at hjælpe beboerne til at bruge elektricitet når ejendommens egen elproduktion er høj, samt til at informere om, hvornår husholdningens forbrug er højere end et benchmark. Kilde: HØJBO i Frederikshavn Danmarks bedste renovering 12

15 Ud over at levere billige energireduktion reduktioner i dag bidrager de almene boligers renoveringsprogrammer også til, at energireduktioner i fremtiden kan sikres billigere. Dette gøres bl.a. gennem en innovationspulje administreret af Landsbyggefonden der støtter særligt innovative projekter bl.a. inden for energi. Herudover er der i mange af renoveringsprogrammerne et målrettet fokus på at tænke innovation ind i energirenoveringerne, som fx i Lærkehaven, jf. Boks 2. 13

16 Boks 2 Bæredygtighed og klimavenlige bygninger Lærkehaven i Lystrup er med sine 122 boliger den største samlede bæredygtige og klimavenlige boligbebyggelse i Danmark. De 122 boliger er fordelt på tre afdelinger, der hver især indeholder forsøgselementer, som ikke tidligere er anvendt i Danmark. De tre afdelinger er alle opført som træbyggeri. Ikke alene egner træ sig godt til lavenergibyggeri, men træ giver også et godt indeklima samtidig med, at byggeriet i sig selv vil fungere som CO2-lager. Lærkehaven er et boligområde, der sparer miljøet for mere end 100 tons CO2 udledning om året sammenlignet med byggeri opført efter Bygningsreglementets krav. Lærkehaven: Den største bæredygtige og klimavenlige boligbebyggelse i Danmark 1970 er boligblokke i Frederikssund renoveres til standarden for passivhuse, og Danmark får hermed sin første renovering af etageboliger efter principperne for passivhusbyggeri. Dette opnås ved følgende tiltag: Velisolerende konstruktioner, lufttætte overflader, højteknologiske vinduer, udnyttelse af solvarme og jordvarme, varmegenvindingsanlæg til ventilation og opvarmning. Beboerne vil opleve store fordele ved en særdeles lav energiregning og et ekstraordinært behageligt indeklima. Projektet er omfattende. Her er tale om fire 4-etages boligblokke. Det betyder, at 112 eksisterende lejligheder får forbedret indeklimaet og reduceret energiregningen. Det er Boligselskabet Rosenvænget ved Domea, der står bag visionerne sammen med arkitektfirmaet Mangor & Nagel. Frederikssund: Montagebyggeri, energirenovering til passivhus standard Kilde: BL (2014) 14

17 Værdien af innovative løsninger vil stige i takt med, at de vedtagne krav til klimapolitikken strammes over tid. I fravær af teknologisk udvikling vil fx en energireduktion som følge af en adfærdsændring blive mere og mere omkostningsfyldt i takt med at de nødvendige energireduktioner stiger. Det vil fx være mere generende for beboere, at reducere rumtemperaturen i sin bolig fra 15 til 13 grader end fra 22 til 20 grader. Tilgængelighed De tilgængelige boliger er indrettet til den betydelige del af den danske befolkning der i dag lever med nedsat fysisk funktionsevne. De kan være født med fysiske handicap, være ramt af sygdom eller ulykke eller mere simpelt blevet gamle og derfor begrænsede i deres fysiske udfoldelse. Det anslås, at der er ca borgere med bevægelseshandicap i Danmark. 7 Disse borgere kan have behov for, at bo i boliger der er særligt indrettede til deres fysiske formåen. Boks 3 giver et eksempel på en tilgængelighedsrenovering af 188 boliger i Gyldenrisparken i København, og hvilke elementer der kan indgå i en tilgængelighedsrenovering. Ved at opgradere eksisterende boliger til et højere tilgængelighedsniveau har Landsbyggefonden skabt samfundsøkonomisk værdi gennem mindst to kanaler: 1. At ældre kan vælge at blive længere tid i egen bolig og et kendt boligmiljø, hvilket er værdifuldt for den ældre selv. 2. At behovet for nyopførte ældreboliger reduceres 7 Eurostat, data for

18 Boks 3 Tilgængelighed i Gyldenrisparken Gyldenrisparken på Amager har i forbindelse med et renoveringsprojekt etableret 140 tilgængelige lejligheder. Herudover blev 48 stue lejlighed gjort tilgængelige ved at installere ramper for niveau fri adgang. Tilgængelighedsrenoveringen inkluderede blandt andet tilgængelige adgangsveje med trinfri adgang til stueetager, ny udvendig elevator og bedre indretning indvendig, der frigør mere plads til personer med bevægelseshandicap. Trinfri adgang i etagelejligheder blev skabt ved at hæve altangange med beton dæk og ved tilføjelse af bredde nicher foran indgangsdøre, der betyder at kørestolsbrugere let kan komme ind og ud af lejlighederne. Ny adgangsvej med fast belægning Ny udvendig elevator Tilgængeligt indgangsparti med rampe Kilde: Gyldenrisparken og Statens Byggeforskningsinstitut Den første samfundsøkonomiske gevinst er, at der er en stor personlig gevinst ved at blive boende længere i egen bolig. Spørger man de ældre, hvor de helst vil bo fremadrettet, svarer over 70 procent af borgerne over 60 år således også, at de vil blive i deres nuværende bolig, og kun få vil flytte i ældre- og plejebolig, jf. Figur 6. En væsentlig årsag hertil er, at der ikke findes ældreegnede boliger i nærområdet. Mange ældre føler en særlig tilknytning til det område de bor i. Det er her de har stiftet familie, har deres sociale omgangskreds og mange har boet i samme område i over 25 år. 8 Det be- 8 Enable-Age Survey Study, T1 Preliminary Descriptive Findings, Nartional Report Sweden, 16

19 tyder, at der er et betydeligt behov for adgang til tilgængelige ældreboliger bredt i Danmark både for dem der gerne vil blive boende, og dem der gerne vil flytte i en mindre bolig. 9 Ældresagen vurderer, at flertallet af ældre ikke flytter i tide, inden de bliver for gamle, og det bliver for uoverskueligt at flytte. Således lever mange ældre i boliger, der ikke er optimale i forhold til deres tilgængelighedsbehov blandt andet fordi der ikke er tilgængelige og ældreegnede boliger til rådighed i nærområdet. Ved at sørge for, at tilgængelighedsniveau øges i de almene boliger øges sandsynligheden for, at den pågældende person kan blive boende i den samme bolig hele livet samtidig med at have glæde af et højt tilgængelighedsniveau. Dette har en række personlige gevinster i form af øget selvstændighed og frihed og større psykologisk velvære i det der findes en klar sammenhæng mellem et godt hjemmemiljø og ældres funktionsevne. 10 Samlet betyder dette, at de ældre der bor i en tilgængelig bolig dels har en lettere hver dag og dels har brug for mindre ekstern hjælp. Figur 6 Hvor vil du helst bo som ældre? år år år år Nuværende bolig 21 7 Mindre, mere praktisk bolig Bofællesskab Ældre- eller plejebolig Sommerhus / kolonihavehus Bolig i udlandet Andet Ved ikke Kilde: Ældresagen Den anden samfundsøkonomiske gevinst er, at behovet for at opføre nye ældreboliger reduceres. For at øge antallet af tilgængelige ældreboliger kan man enten ombygge eksisterende boliger til tilgængelighed eller man kan opføre nye boliger. Når de almene boligforeninger skaber flere tilgængelige boliger gennem tilgængelighedsrenoveringer skaber de værdi, fordi det er billigere, at foretage tilgængelighedsrenoveringerne end det er at opføre nye boliger. Denne besparelse har en betydelig samfundsøkonomisk værdi. I perioden fra ombyggede de almene boligforeninger samlet set ca boliger til tilgængelighed. Ved at anvende de gennemsnitlige forskelle i omkostninger ved at opføre en ny tilgængelig bolig i forhold til, at foretage en tilgængelighedsrenovering finder 9 Ældresagen 10 Funktionsevne og boformer, 17

20 vi, at det ville svare til en merudgift på 8,5 mia. kr. at nyopføre tilgængelige boliger i forhold til at foretage tilgængelighedsrenoveringer. Ved en tilgængelighedsrenovering anvender de almene boligforeninger i gennemsnit ca. 0,6 millioner kr. Disse omkostninger relaterer sig dels til at gøre boligen tilgængelig, og dels til en række andre elementer i renoveringen, der giver boligen et kvalitetsløft udover at boligen opfylder kravene til tilgængelighed. Derimod indgår omkostninger til miljøarbejde (såsom opretning af udearealer) ikke i de 0,6 millioner kr. 11 Ved opførelsen af ældreboliger er der fastsat et maksimalt beløb pr. kvadratmeter, som der ydes offentligt tilskud til. Ved opførelsen af en ældrebolig på 70 m 2 vil dette maksimale beløb svare til ca. 1,7 millioner kr., jf. Figur Selvom hele beløbsgrænsen på 1,7 mio. kr. ikke udnyttes peger dette på en væsentlig besparelse ved at ombygge en eksisterende almen bolig i forhold til at opføre en ny ældrebolig. Figur 7 Stor besparelse ved tilgængelighedsrenovering i forhold til opførelse af ny ældrebolig Millioner kr. 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 1,7 0,6 0,4 0,2 0,0 0,6 Gennemsnitlig pris ved tilgængelighedsrenovering Prisramme ved opførelse af ældrebolig Note: Kilde: Inkluderer bidrag fra landsbyggefonden og fra de almene boligforeninger selv. Prisrammen for opførelse af ældrebolig er baseret på landsgennemsnit for beløbsgrænser for opførelse af støttede ældreboliger i Denne ramme kan indeholde erhvervelse af ubebygget ejendom. Kvalitetsløft indeholder både almindelige renoveringer og energirelaterede renoveringer. Bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. og BL Danmarks Almene boliger For at lave en fuldstændig sammenligning af værdien og omkostningen ved en ny bolig i forhold til renoveringen af en eksisterende bolig ville der skulle tages højde for en række faktorer, der ikke er inkluderet her. Blandt andet vil eksisterende byggeri ofte have en mere attraktiv beliggenhed end nyopførte ældreboliger, hvilket vil bidrage til en højere værdi. På den anden side, vil en ny bolig kunne være af en højere kvalitet, hvis den opretning der foretages som en del af tilgængelighedsrenoveringen ikke bringer boligen op til samme kvalitet som den nyopførte bolig. 11 De elementer der relaterer sig til tilgængelighed udgør i gennemsnit kroner for hver bolig, der er blevet gjort tilgængelig i Ældresagen angiver at en gennemsnitlig ældrebolig er 70 m 2 18

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Der er store muligheder for at spare på energien i de danske etageejendomme Energiforbruget stiger. Forskerne er bekymrede. Den stigende udledning

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Ejendomsforeningen Danmark 15. september 2008 Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Den globale opvarmning er på dagsordenen. Forbruget af fossile brændsler på verdensplan er fortsat stigende.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Almen boligorganisation Ca.3200 lejemål Fordelt på 42 afdelinger, Familie boliger, ældreboliger, Plejeboliger, Seniorboliger, Ungdomsboliger Bofællesskaber for psykiske handicappet. Administrere ca. 150

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere