Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 251,38 m³ fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 12 Adresse: Vesterbrogade 22 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 9400 Nørresundby BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år A Forbrug: 2.161,26 m³ fjernvarme Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 251,38 m³ fjernvarme kr kr. 8,9 år 2 Isolering af rør i kælder. 372,76 m³ fjernvarme 3 Forbedring af varmeanlægget ,50 m³ fjernvarme 2.769,31 m³ fjernvarme kr kr. 3,7 år kr kr. 9,6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres.

2 SIDE 2 AF 12 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 12 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 72,07 m³ fjernvarme kr. 5 Efterisolering af massive ydermure. 735,86 m³ fjernvarme kr. 6 Efterisolering af hanebåndsloft med 150 mm. 57,93 m³ fjernvarme 800 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. KONKLUSION Ejendommens beregnede energimærke skønnes rimeligt i forhold til bygningens og installationernes alder og stand. Energioptimerende forslag nævnt i afsnittet "Besparelsesforslag" er rentable og bør gennemføres. Det skal bemærkes, at hvis det varmeproducerende anlæg forbedres, vil det medføre, at rentabiliteten på forslagene fra klimaskærmen(tag, gulv, væg og vinduer) formindskes og omvendt. Herudover kan de forslag, der er nævnt i afsnittet "Energiforbedring ved ombygning og renovering", med fordel udføres i forbindelse med alm. vedligehold, udskiftning og renovering. I rapporten er medtaget de forslag, der vurderes realistiske at udføre i forbindelse med kommende renoveringer. Det gælder dog altid, at udskiftede bygningsdele skal overholde gældende bygningsreglement. Der er ikke foreslået alternativ energi, da dette blot vil fortrænge spildvarme fra den kommunale varmeforsyning. Alternativ energi har således ingen miljømæssig betydning i det konkrete tilfælde. På grund af den lave varmepris er alternativ energi desuden ikke rentabel. 2. EJENDOMMEN Se afsnittet "Bygningsbeskrivelse" for anvendelse, opvarmningsform, opførelses- og evt. renoverings år. 3. FORUDSÆTNINGER Energimærkningen er foretaget på baggrund af Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 03. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelse og ud fra tegningsmaterialet. Der har været plan-, snit- og facadetegninger for dele af bygningsmassen. Der er foretaget enkelte skøn i forhold til konstruktionsopbygninger. Disse skøn er foretaget på baggrund af erfaringer, ejerens oplysninger samt førnævnte håndbogs bilag.

4 SIDE 4 AF 12 Under besigtigelsen var der følgende utilgængelige rum/konstruktion: - Terrændæk - Hulmure - Skråvægge og skunke. - Rum i kælderen. Det opvarmede areal er bestemt ud fra tegningsmaterialet samt registrering på stedet. Der er ikke fortaget destruktive undersøgelser. Der anbefales en termografisk undersøgelse af facader/tage for at fastlægge konstruktionernes isoleringsgrad. 4. FORBRUG Oplyst graddagekorrigeret varmeforbrug: Se afsnittet "Oplyst varmeforbrug" på forside. Beregnet forbrug: m3 fjernvarme Forskellen på oplyst og beregnet forbrug kan skyldes følgende forhold: - Varmt brugsvandsforbrug er mindre end antaget. - Skønnede konstruktioner er bedre end antaget. - Brugstider og -mønstre er anderledes end antaget. - Mindst en bolig står tom. Der er rimelig overensstemmelse mellem det oplyste og det beregnede forbrug. 5. TEKNISKE VURDERINGER Inden efterisolering af klimaskærm og installationer udføres, anbefales det, at en tekniker foretager en statisk, brand- og fugtteknisk samt en juridisk vurdering af konstruktioner/installationer. Energikonsulenten har ikke på grundlag af energimærket ansvaret for de evt. gennemførte foranstaltningers virkning på ejendommen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 6: Tagkonstruktion er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af hanebåndsloft med 150 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal

5 SIDE 5 AF 12 Ydervægge tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 1: Forslag 5: Ydervægge på 3. sal er iflg. tegninger 35 cm hul mur, og er iflg. ejer uisoleret, Der er ikke tegn i facaden på, at der er foretaget hulmursisolering. Der er ikke foretaget prøveboringer. Ydervægge på 2. sal består ifølge tegninger af 36 cm massiv teglvæg. Ydervægge i stueetagen og på 1. sal består iflg. tegningerne af 48 cm massiv teglvæg. Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Der kan evt.benyttes forskellige løsninger på de to facader. Vinduer, døre og ovenlys Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Vinduer og døre er plastkonstruktioner med energiruder. Yderdør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder skønnes at bestå af beton med strøgulve. Gulvet skønnes at være uisoleret.

6 SIDE 6 AF 12 Forslag 4: Montering af nedhængt loft i uopvarmet kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Kælder Kælder er uopvarmet. Vinduer i kælder er isolerede. Kælderydervægge og kældergulv er uisolerede. Der er dårligt isolerede og uisolerede rør i kælderen. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er intakte. Varme Varmeanlæg Forslag 2: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Der er ved aflæsning af måleren konstateret en dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af varme brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 3: Fjernvarmevandets afkøling bør forbedres ved at indregulere varmeanlægget. Indreguleringen bør ske ved at indregulere hver enkelt radiator med de nye termostatventilers indreguleringsventil. Varmeveksleren og cirkulationen af varmt bhrugsvand bør også indreguleres.

7 SIDE 7 AF 12 Varmt vand Radiatortermostatventiler bør udskiftes til nye med mulighed for forindstilling af ventilen. Der bør foretages en forindstilling og indregulering af varmeanlægget. Der bør monteres automatik til central styring og regulering af rumtemperaturen ud fra udetemperaturen. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Termix. Varmeveksleren kan være i underkanten til at forsyne 9 boliger, hvilket kan være medvirkende til en dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Dette bør undersøges nærmere. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med ca. 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe uden trinregulering med en effekt på 22 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type UM 24-08N Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er konstateret en dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene i kælder er isoleret med ca. 20 mm isolering. Automatik Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Termostaterne er gamle og uden mulighed for forindstilling af ventilen. El Belysning Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med trappeautomat. Belysningen i kælder består af armaturer med kompaktlysrør og glødelamper. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Andre elinstallationer Udebelysning er lavenergilamper med bevægelsesfølere.

8 SIDE 8 AF 12 Vand Toiletter Toiletter er hovedsageligt 2-skyls. Armaturer Ca. halvdelen af bruserbatterier er termostatiske blandingsbatterier.

9 SIDE 9 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1936 År for væsentlig renovering: 2007 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 616 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 616 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Der er god overensstemmelse mellem BBR-arealet og det opvarmede areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: 13,44 kr. pr. m³ Fjernvarme: 20,99 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 1,80 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbruget fordeles mellem boligerne via fordampningsmålere på radiatorerne.. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

10 SIDE 10 AF 12 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Vesterbrogade 22, st. 1. og 2. t.h kr. Vesterbrogade 22, st. 1. og 2. t.v kr. Vesterbrogade 22, kr. Vesterbrogade 22, 4. t.h kr. Vesterbrogade 22, 4. t.v kr.

11 SIDE 11 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.

12 SIDE 12 AF 12 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Firma: Rådgivende ingeniør Henrik Adresse: Anemonevej 5, Rebild 9520 Skørping larssteenibsen@gmail.co m Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.