Selvbærende økonomi og velfærd. Siumuts forslag til finanslov 2010
|
|
- Trine Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvbærende økonomi og velfærd Siumuts forslag til finanslov 2010 EM 2010
2 1. Siumuts forslag til finanslov 2010 Siumuts forslag til finansloven for 2010 viser, at vi har råd til et godt og velfungerende velfærdssamfund, hvor alle sikres lige muligheder og arbejde. Med dette finanslovsforslag ønsker vi, at selvstyret får en god start, og at vi tager fat på udviklingen af velfærden, men vi erkender også, at alting ikke kan lade sige gøre på én gang og at der skal tages hensyn til aktuelle udfordringer. Grønlands økonomi klarer sig godt i disse år, tros store økonomiske nedture for mange lande i verden. Der er stigende beskæftigelse med vækst i det private forbrug, hvor der også har været råd til lønstigninger i samfundet. Alligevel satser Naalakkersuisut kun på besparelser og besparelser for det offentlige, så vi kan forvente, at hovedparten af landets kommuner ikke har mulighed for at forbedre kvaliteten af den offentliges service. Tværtimod vil kommunerne være tvunget til at gennemføre omfattende besparelser i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne for Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2010 indeholder ikke direkte forbedringer. Med Naalakkersuisuts forslag til finanslov er argumenterne for den såkaldte opsparingsstrategi fjernet. Fremtidige udfordringer er adresseret med en hel række uidentificeret reserver ja, hvor skal vi hen du? Når Naalakkersuisut har de meget stramme rammer for den offentlige økonomi, er det udtryk for, at der lægges op til en diktatorisk styring af landet, der selvfølgelig først kan lempes, når Naalakkersuisut finder, at der er en politisk gevinst ved at give dem. I mellemtiden bruges argumentet om, at der ikke er økonomisk råderum. Det er imidlertid forkert. Siumut vil give folket et klart valg. Vi vil forbedre velfærden og vi afviser en diktatorisk økonomistyring. Siumuts mål er at skabe et økonomisk selvbærende Grønland. Det er magtpåliggende for Siumut, at Inatsisartut fører en sikker finanspolitik med klog og fremadrettet sigte. Vi vil forbedre hverdagen for vores børn, unge, familier og ældre. Vi ønsker stærke og velfungerende lokalsamfund. Vi vil sikre, at alle familier får konkrete økonomiske forbedringer. Og vi vil sikre, at der bliver investeret i fremtiden. Vi har råd til et godt og velfungerende velfærdssamfund, hvor alle sikres lige muligheder. Mange grønlændere oplever i disse år, at deres private økonomi forbedres. Men velfærden forbedres ikke med Naalakkersuisuts reserve politik tværtimod er landets kommuner tvunget til nedskæringer. For Siumut er kravet om menneskets frihed uløseligt forbundet med kravet om arbejde til alle, økonomisk retfærdighed og lige adgang til samfundsgoderne. Derfor har Grønland brug for en anden finanslov og efter næste valg Siumut i Naalakkersuisut. 2
3 1.1 Siumuts prioriteringer Siumuts fire hovedprioriteringer: Der skal rettes op på kommunernes økonomi Der skal afsættes midler til udvikling af erhvervslivet Der skal afsættes midler til udbygning af nye uddannelses tilbud Der skal afsættes midler til at udbygge kvaliteten af velfærden I tabel 1 er vist Siumuts forslag i hovedpunkter. I de efterfølgende afsnit bliver de enkelte forslag gennemgået. Tabel 1: S-forslag Mio. kr. 1. Børn og familier: 35 Oprettelse af Familie- og børneråd 2 Boligbørnetilskud i udlejningsboliger 15 Bevarelse af børneopsparingen Sundhed og forebyggelse: 42 Integration af personale fra andre lande 2 Bedre tandbehandling 15 Reducering af ventelisterne på hofte-, knæ- og øjenoperationer Ældre m.m.: 121,7 mio. kr. 36,7 Forhøjelse af alderspensionen 85 mio. kr. fra (2011) Forhøjelse af førtidspensioner 36.7 mio. kr. 4. Kultur - Uddannelse Idræt: 60 Ungdomsuddannelser i højskolerne 5 Nye uddannelses tilbud 20 Kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet 10 Tilskud til bogudgivelser 2,5 Etablering af skoleidræt i Grønland 2,5 Idrætsanlæg og kunstige græs fodboldbaner Stærke lokale fællesskaber: 21 Miljø forbedringer i byer og bygder 16 Udvikling af lokale radio- og TV- foreninger 5 6. Investeringer i fremtiden: 205 Udvikling af landbrug og dyrehold 10 Tilskudsordning for etablering af vedvarende energi 30 Udvikling af kulturbaseret erhverv 5 Dannelse af erhvervsgarantifond 75 Udvikling af kystnært fiskeri 35 Genopretning af kommunernes økonomi Overtagelse af de enkelte sagsområder fra staten: 15,5 Dele af råstofområdet 10,8 Fødevare- veterinærområdet 4,4 Selskabslovgivning mv. 0,3 I alt 415,2 3
4 1. Siumut indstiller, at der afsættes 35 mio. kr. til styrkelse af velfærden for familier og børn: Siumut indstiller at der afsættes 2 mio. kr. til oprettelse af Familie- og børneråd i Grønland: Familien er kernen i et samfund. Der skal oprettes en ny fælles familiepolitik. Familiernes fundament skal kunne give alle børn en god start på livet. Den fælles politik skal laves ved, at man opretter et permanent familie- og børneråd i samarbejde mellem Inatsisartut, Naalakkersuisut, kommunerne, organisationer samt andre relevante interessegrupper. Siumut indstiller, at der afsættes 15 mio. kr. til boligbørnetilskud i offentlige udlejningsboliger: Ordningen skal være ligesom ordningen for boligstøttehuse. Boligbørnetilskudet i udlejningsboliger ydes med 7,5 % af huslejen pr. hjemmeboende barn under 18 år, dog højest 6 børn. Tilskuddet ydes til alle uanset indkomstforhold. Siumut indstiller at der afsættes 18 mio. kr. til bevarelse af børneopsparingen, som er (Lovbunden bevilling): Børneopsparingspuljen som er under opbygning forventes, når den er fuldt udbygget, at udgøre ca. 250 mio. kr. ved en årlig forrentning på 3 %. Et barn født i 2009 vil, med en årlig forrentning på 3 % kunne forvente at modtage ca kr. ved udgangen af den måned hvor barnet fylder 18 år. Naalakkersuisut vil afskaffe ordningen, men SIUMUT vil kæmpe for ordningens bevarelse og vil altid arbejde for at børnefamiliers økonomiske vilkår forbedres. 2. Siumut indstiller, at der afsættes ekstra 42 mio. kr. på sundhedsområdet: Siumut indstiller, at der afsættes 2 mio. kr. til integration af personale fra andre lande. Siumut indstiller, at der afsættes 15 mio. kr. til bedre tandbehandling. Siumut indstiller, at der afsættes 25 mio. kr. til reducering af ventelisterne på hofte-, knæ,- og øjenoperationer. 3. Siumut indstiller, at der afsættes 36,7mio. kr. for førtidspensionister til 2010 og 85 mio. kr. for alderspensionister til 2011: Siumut indstiller, at der afsættes 85 mio. kr. til forhøjelse af alderspensionen fra (2011): Hvorefter alderspensionen for ægtefolk bliver på ,00 kr. hver om året, som også pristalsreguleres. Ifølge Finansloven for 2011 forventes antallet af alderspensionisterne at være på personer, og er budgetteret til 342,8 mio. kr. Såfremt forslaget vedtages, forventes udgiften at udgøre 437,3 mio. kr. Ifølge aftalen om betalingspligt for kommuner, vil Selvstyrets merbetaling udgøre ca. 85 mio. kr. Siumut indstiller at der afsættes 36,7 mio. kr. til forhøjelse af førtidspensioner fra 2010: Hvorefter alle førtidspensionister hver for sig kan modtage ,00 kr. om året, som pristalsreguleret ydelse fra og med I finansloven budgetteres der med et forventet tal for førtidspensionister i 2010 på i alt personer, og der er budgetteret med 167,7 mio. kr. Såfremt forslaget vedtages, vil der i henhold til aftalen med kommunerne for Selvstyret være udgifter på ca. 204,4 mio. kr., og således vil behovet for merbevilling være på ca. 36,7 mio. kr. 4. Siumut indstiller, at der afsættes 60 mio. kr. til Kultur - Uddannelse Idræt: Siumut indstiller, at der afsættes 5 mio. kr. til styrkelse af ungdomsuddannelserne på vores to højskoler i Grønland Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq og Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut. 4
5 Siumut indstiller, at der afsættes 20 mio. kr. til nye uddannelses tilbud, og det er Siumuts mål, at uddannelsesstederne udvikles i forskellige dele af landet. Det er også Siumuts mål, at 2/3 af alle, der forlader folkeskolen i 2020 starter på en kompetencegivende uddannelse. I 2005 fremlagde landsstyret en ny uddannelsesplan vedrørende uddannelser for at opnå denne målsætning. De seneste statistiske tal viser, at målet er realistisk. Siumut indstiller, at der afsættes 10 mio. kr. til kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet: Der er behov for styrkelse af den gennemslagskraftige arbejdsmarkedspolitik, ligesom voksen- og efteruddannelserne skal styrkes. Dette er afgørende, bl.a. fordi nye arbejdspladser på råstofområdet er ved at blive opstartet, og i de kommende år skal arbejdsstyrken tilpasses til de nye muligheder. Siumut indstiller, at der afsættes 2,5 mio. kr. til grønlandske bogudgivelser: Bevillingen er en forhøjelse af kultur midlerne og skal udmøntes ved ansøgning. Siumut indstiller, at der afsættes 2,5 mio. kr. til etablering af skoleidræt i Grønland: Grønlandsk Skoleidræts formål er generelt at fremme skolebørns fysiske aktiviteter og mulighed for at få sjovere idrætstimer. Det sker ved at støtte og udvikle skolernes idrætsundervisning, arbejde for øget kvalitet og fremme fysisk udfoldelse i skolernes hverdag ud over den obligatoriske idrætsundervisning. Derunder vil der være sundhedskampagner i skolerne i takt med idrætstilbud til udvikling. Siumut indstiller, at der afsættes 20 mio. kr. til etablering af idrætsanlæg og kunstige græs fodboldbaner i de fleste byer på kysten: Bevillingen skal udmøntes ved samarbejde med GBU og GIF. 5. Siumut indstiller, at der afsættes 21 mio. kr. til udvikling af stærke lokale fællesskaber: Siumut indstiller, at der afsættes 16 mio. kr. til miljøforbedringer i byer og bygder: Rent miljø er fælles ansvar Siumut vil sikre tryghed og renhed i byer og bygder. En indsats, der indeholder byfornyelse og opførelse af nye boliger med miljøet i centrum. Der skal altid være en miljøpolitik for de enkelte by- og bygdeområder, så der kan ske en vedvarende forbedring af miljøet. Siumut indstiller, at der afsættes 5 mio. kr. til udvikling af den regionale medieformidling: Siumut mener, at selvstyret i samarbejde med kommunerne og relevante organer bør udarbejde regionale medieudviklings handlingsplaner, rammebetingelser, som skal være centrale værktøjer i den nødvendige udviklingsproces. SIUMUT mener, at regional nyhedsformidling skal styrkes for at opnå en mere alsidig nyhedsformidling. En mere smidig nyhedsformidling og borger information må udvikles i samarbejde med de lokale radio- og TV- foreninger i de fire kommuner. Bevillingen skal udmøntes ved samarbejde med STTK, KNR, TELE. 6. Siumut indstiller, at der afsættes 205 mio. kr. til investeringer i fremtiden: Målet er, at der udbygges et flerstrenget, internationalt konkurrencedygtigt produktions- og erhvervsliv i Grønland, og ikke mindst etablering af varige arbejdspladser. Siumut indstiller, at der afsættes ekstra 10 mio. kr. til udvikling af landbrug og dyrehold Det er Siumuts erklærede mål at højne landets selvforsyning inden for alt (energi, fødevarer, dyrehold, grønsager, vand, m.v.). Siumut vil til enhver tid arbejde for udvikling af landbrug og dyrehold, også hvad finansiering af investeringer inden landbruget angår. Derfor skal arbejdet for udvikling af landbruget ske i grundig og tæt samarbejde med Fåreholdernes Sammenslutning. 5
6 Siumut indstiller, at der afsættes 30 mio. kr. til tilskudsordning for etablering af mikrovandkraft, vindog solenergi med henblik på forsyning af fåreholderstederne, bygderne. Ordningen skal også kunne give tilskud til private ansøgere. Målsætningen i Siumuts energipolitik er, at skabe energiforsyning til samfundet med størst mulig økonomisk rentabilitet, størst mulig miljøhensyn samt mindskelse af olieafhængigheden. Siumut indstiller, at der afsættes 5 mio. kr. til udvikling af kulturbaseret erhverv: Kulturen som den fjerde bærende søjle - Vi skal ændre på opfattelsen af kulturen, som noget vi kun giver tilskud til. Målet må være at udnytte kulturen til at markedsføre vort land og udnytte dette inden for handel. Vi må udnytte muligheden for at markedsføre os i kraft af vor kulturelle særegenhed og vores moderne kultur. Herigennem kan vi styrke vores selvforsyningsgrad og øge vores stolthed. Siumut indstiller, at der afsættes 75 mio. kr. til etablering af en erhvervsgarantifond - For at forbedre den økonomiske konkurrencesituation for nuværende og kommende lokale erhvervsdrivende vil Siumut arbejde for bedre fleksibilitet og forbedre mulighederne under erhvervsgarantifonden. Erhvervsgarantifonden skal varetages af Grønlands Selvstyre, og ordnes således at den giver muligheder for enkelte erhvervsdrivende og selskaber. Siumut foreslår, at en del af anlægsfondens midler overføres til Grønlands Erhvervsgarantifond. Fonden skal stille garanti for: Etablering af nye virksomheder - virksomheds udvidelser - bud ved tilbudsrunder - køb af råvarer til produktion. Siumut indstiller, at der afsættes 35 mio. kr. til udvikling af kystnært fiskeri: Der skal igangsættes omstrukturering af kystnært fiskeri i samarbejde med fiskeriorganisationerne og producenterne for at sikre kystnært fiskeri efter rejer, hellefisk, krabber, torsk m.v., at de kan fortsætte deres erhverv trods konsekvenserne af stigende oliepriser og faldende fiskepriser. Processen omkring tildeling af kvoter skal tilpasses til bæredygtighedsprincippet i samarbejde med fiskeriorganisationerne. Efter Siumut s opfattelse skal en ny ordning indeholde følgende grundelementer: En bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne Nyordningen skal tilgodese den yngre generation af fiskere Nyordningen skal sikre et økonomisk rentabelt fiskeri Nyordningen skal i videst mulig omfang indebære et positivt økonomisk afkast til det grønlandske samfund Siumut indstiller, at der afsættes 50 mio. kr. til genopretning af kommunernes økonomi: En af de mest nærværende udfordringer er, at landets kommuner bliver tvunget ud i omfattende besparelser som følge af meget stramme økonomiske rammer fra Naalakkersuisut. Hvis kommunerne skal have mulighed for at udbygge velfærden, er det nødvendigt, at der afsættes bevillinger, som fremmer kommunernes økonomi. Midlerne skal efter forhandling med kommunerne fordeles blandt de kommuner, der er tvunget ud i de største økonomiske problemer. 7. Siumut indstiller, at der afsættes 15,5 mio. kr. til overtagelse af sagsområder fra staten: Siumut foreslår, at vi fra 2010 overtager: Råstofområdet 10,8 mio. kr. fødevare- veterinærområdet 4,4 mio. kr. selskabslovgivning m.m. 0,3 mio. kr. Med dette forslag til finanslov for 2010 ønsker vi, at selvstyret får en god start. 6
7 1.2 Siumuts finansiering I tabel 2 er vist finansieringen af Siumuts forslag. Som det fremgår, finansieres forslaget uden øgede skatter. Siumut fastholder sin skattepolitik og arbejder for at gennemføre en omlægning af skatten. Siumut vil fortsat bekæmpe skattespekulation og skattehuller, men et provenu fra sådanne tiltag skal anvendes i forbindelse med en skatteomlægning, der nedsætter skatten på arbejde. Tabel 2: Siumuts - finansiering Mio. kr. 1. Ophævelse af anlægsudlån ved Privatisering af Nukissiorfiit 278,2 2. Reduktion af anlægsfondens midler Ressource afgifter af rejer og hellefisk (kun egenproduktion) 0,50 kr./kg (37) I alt 415,2 Siumut foreslår ophævelse af anlægsudlåns ordninger med Nukissiorfiit, ved at man gennemfører privatiseringen af Nukissiorfiit. Dette vil resultere i, at man frigør ca mio. kr. hver år, som kan bruges til velfærdsforbedringer og til etablering af nye virksomheder, så man kan skabe nye meget nødvendige arbejdspladser for de unge mennesker, som kommer ud på arbejdsmarkedet hvert år. Siumut foreslår en generel reduktion af anlægsfondens midler på 100 mio. kr. til investeringer i fremtiden bl. a. til styrkelse af de Grønlandske virksomheder ved oprettelse af en Grønlandsk erhvervsgarantifond, og til indførelse af tilskudsordninger for etablering af vedvarende energi kilder. Siumut foreslår indførelse af ressource afgifter fra 2010 for rejer og hellefisk. Afgiften skal kun omfatte selskaber med egenproduktion: Ressource afgiften foreslås fastsat til 0,50 kr. pr. kg af kvoter til egenproduktion rejer ca tons og hellefisk ca tons = tons x 0,50 kr. = 36,8 mio. kr. (37 mio. kr.) 1.3 Siumuts samfundsøkonomiske mål Den samfundsøkonomiske baggrund sætter sit præg på Siumuts forslag til finanslov for Problemet er hverken, at Grønland mangler penge, eller at grønlænderne betaler for lidt i skat. Problemet er derimod, at vi i mange år har mistet alt for mange penge i eksport indtægter, da en del af Grønlands levende og ikke levende ressourcer gennem mange år er blevet solgt til Danmark uden fortjeneste, og derpå videresolgt fra Danmark til fuld markedspris, af virksomheder med samme ejerkreds. Sådanne arrangementer, hvor fortjenesten flyttes fra ét land til et andet, kendes under betegnelsen transfer pricing, og benyttes som et redskab til helt eller delvis at undgå skatter og afgifter. Siumut vil bekæmpe transfer pricing til fordel for det grønlandske samfund. Siumut vil arbejde for indførelse af en ny økonomisk ordning, som vil understøtte, at det grønlandske samfund gøres økonomisk selvbærende i selvstyrets navn. Grønland står i de kommende år overfor store udfordringer. Det globale samfund kommer stadig nærmere og verdensøkonomien undergår markedsmæssige ændringer i et voksende tempo. Grønland skal være bedst muligt rustet til at kunne imødekomme disse udfordringer og derved lette den fortsatte integration i den globale økonomi. 7
8 Siumut mener, at det er basalt vigtigt at markere, at et af vores kendetegn som særegent folkeslag er, at vi kalaallit og vores frænder i det arktiske område, lever af levende ressourcer både på land og til havs, som vi nødigt kan undvære. Det er derfor af vital nødvendighed, at ressourcerne, som er vores livsgrundlag, bliver forvaltet på en bæredygtig måde til gavn for alle, også i fremtiden. Det er derfor også fortsat nødvendigt at få omverdenen til at forstå, at disse ressourcer også danner et økonomisk fundament for mange med udgangspunkt i vores erfaringer, viden og levevis - såvel åndeligt, kulturelt som økonomisk. Siumut ønsker, at Grønlands udenrigshandelspolitiske interesser og muligheder styrket ved velorganiserede indsatser på det bilaterale og multilaterale niveauer. Siumut ønsker Grønlands aktive deltagelse i verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organization), Siumut ønsker også, at Grønlands eksportinteresser varetages ved at indgå i de multilaterale forpligtende samarbejdsstrukturer i WTO for derved at opnå de åbenlyse fordele heraf. De offentlige ejede virksomheder har i for stort omfang dominerende effekt på erhvervsstrukturen i dagens Grønland. Derfor vil Siumut arbejde for gennemførelsen af offentlige virksomheders privatiseringer, der hvor forretningsgrundlaget kan varetages af private interesser. Siumut vil endvidere indføre en konkurrencelovgivning, som kan bidrage til opnåelse af et økonomisk selvstændigt Grønland. Der er brug for et samarbejde på tværs af gamle skel, forældede barrierer for offentlig erhvervsvirksomhed skal fjernes. Siumut vil sikre selvbærende regioner, hvor udviklingen baseres på regionale særkender, værdier og styrker. Selvstyret, kommunerne, virksomhederne, organisationerne m.fl. skal i et samspil medvirke til at skabe vækst, udvikling og gode levevilkår for mennesker i alle regioner i hele landet. Det er Siumuts mål for udviklingen i Grønland, at alle mennesker kan opnå gode levevilkår og udviklingsmuligheder. Målet er arbejde til alle og tryghed i ansættelse. Dette nås kun ved stærk bæredygtig og målrettet erhvervsudvikling samt økonomisk nyordning for det selvstyrende Grønland. 8
SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
30. september 2009 EM2009/7 Forslag til finanslov for 2010. (Medlem af Naalakkersuisut for Finanser) Indledningsvis vil jeg udtrykke, at vi fra Siumut mener, at Finanslovsforslaget for 2010 gerenelt betragtet
Læs merePolitisk-økonomisk beretning 2007
10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000
Læs mereØkonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen
Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereVelfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019
Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid Oktober 2019 Regeringens fokus: Gode tider skal gøres bedre for alle Vi vil som socialdemokratisk regering føre en fair og ansvarlig økonomisk politik.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En
Læs mereFinansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Finansloven har fokus på både de nuværende borgere og de kommende generationer De gode tider bruges til
Læs mereEt godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Aqqaluaq B. Egede, Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Pressemøde den 22. november 2017 Vores børn
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereNammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt
Læs mereFM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede
FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis
Læs mereOverordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereLad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu
SAMMENFATNING Lad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og KANUNUPE og foregik på Hotel Hans Egede i Nuuk med ca. 100 deltagere.
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder
Læs mere2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?
Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar
Læs mereOverordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.
Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018
ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til
Læs mereMegaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde
Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget
Læs mereAftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse
Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereMøde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm
Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor
Læs mereBudgetopfølgning April 2013
Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april
Læs mere8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. august 2013 EM 2013/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Fiskebestanden udgør en del af det grønlandske samfunds naturkapital og har stor værdi for samfundet.
Læs mereFÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015
FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mere24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at
Læs mere7. maj 2008 FM 2008/54
7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mere9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Den xx. xxx 2017 EM 2017/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre, at husstande hvor den ene ægtefælle eller samlever afgår ved døden, eller
Læs mereNytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 Nytårsudtalelse fra ATASSUT Først og fremmest skal vi fra ATASSUT ønske
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereDen lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq
Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereFM 2017/141. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
14-03-2017 FM 2017/141 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at Inatsisartut i efteråret 2016 vedtog beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2007 på 783.901.000
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med
Læs mereInatsisartuts efterårssamling 2017
Brødtekst klik her! Brødtekst klik her! Inatsisartuts efterårssamling 2017 Pressemøde Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen Fredag den 18. august 2017 Naalakkersuisuts punkter til Inatsisartuts efterårssamling
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereSigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang
Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning
Læs mereRetur til index. Handicappolitik
1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,
Læs mereSikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,
Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske
Læs mereKoalitionspartiernes samarbejdsgrundlag for de kommende år har til formål at:
Fremgang og fællesskab Koalitionssaftale mellem Siumut & Inuit Ataqatigiit 8. december 2002 Aftalegrundlaget for Landsstyrekoalitionen Aftaleparterne er enige om at etablere et landsstyresamarbejde for
Læs mereBudgetoversigt marts 2018 Uddrag
Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Budgetoversigt marts Uddrag 17. Maj Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESULTAT... 3 LIKVIDITET... 4 TILLÆGSBEVILLINGER... 5 3. SAMMENFATNING... 6 4. BEVILLINGER...
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mere28. februar 2011 FM 2011/88. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger
28. februar 2011 FM 2011/88 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forslaget har til hensigt at forbedre rammebetingelserne for fiskeriet som en følge af udviklingen i fiskerierhvervet.
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
21. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forlag til Inatsisartutbeslutning OlU at Naalald{ersuisut bemyndiges at implementere fiskeindustritakster for levering af og vand for landbaserede
Læs mereREGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002
5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs mereSIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereBeliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.
Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereAftale om finansloven for 2016
Aftale om finansloven for 2016 19. november 2015 Fakta om nye initiativer Styrket kernevelfærd: Markant løft af sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. og 1 mia. kr. yderligere til en værdig ældrepleje Hurtigere
Læs mereOverordnede mål for den økonomiske politik
Overblik Overordnede mål for den økonomiske politik Udgangspunktet På vej mod en selvbærende økonomi Sikring af balance Nye tiltag Vækst og beskæftigelse Effektivisering af den offentlige sektor Anlægsinvesteringer
Læs mereFælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger
Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region
Læs mereRessourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland
Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse
Læs mereLandets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?
Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereRegeringens første 100 dage
Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereMedlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mere3. marts 2017 FM 2017/22. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
3. marts 2017 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Afgiften på makrel blev indført i 2014 med Inatsisartutlov nr. 10 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov
Læs mere19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende
19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs merePolitisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling
Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereDepartementet for Finanser og Indenrigsanliggender
Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender er enige i Økonomisk Råds konjunkturvurdering. Der har været lavkonjunktur de seneste år og de stigende
Læs mereAnsøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereUdmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde
ØKONOMI OG STYRING Dato: 19. december 2017 Tlf. dir.: 4024 1712 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Sascha Hjorth Sagsid: 00.30.00-S00-9-16 Rettelser efter Erhvervs- og s møde den 6. februar 2018 er markeret
Læs mereAqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden
Læs mereBørn og Unge - Budgetforliget
- Budgetforliget 2017-2020 Børn og Unge Alle tal i mio. kr. Formål - Driftsbevillinger Indsats B2017 B2018 B2019 B2020 Proces Flere investeringer i vores børn og unge Vi vil investere i børns og unges
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereNOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018
NOTAT Dato: 12. juni 2017 Budget 2018 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Den 1. juni 2017 har KL og Regeringen indgået aftale om de økonomiske rammer for kommunernes budgetter for 2017. Dette notat
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereSiumut. Udvikling i hele Grønland - gode levevilkår til alle. Siumuts Landsmøde 2008 Ilulissat. Kommunalpolitik
Siumut Udvikling i hele Grønland - gode levevilkår til alle Kommunalpolitik Siumuts Landsmøde 2008 Ilulissat Siumut Udvikling i hele Grønland gode levevilkår til alle INDHOLD: Kommunalpolitik Fokus på
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem
ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid
Læs mereDanmark i fremgang nye arbejdspladser
Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og
Læs mereMedlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 2004
Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013 Bloktilskuddet til kommunerne i 2013 bliver på 1.130.373.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2012.
Læs mere10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,
Læs mereStatus på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund
Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Indledende bemærkninger Forslaget har til formål at skabe rammerne for turistanlæg og besøgscentre, der etableres af Grønlands Selvstyre
Læs mereBudgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013
Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereThe municipality with the best experienced companies
The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mere