Koldings bymidte har de senere

Transkript

1 KOLDING KOMMUNE KOLDINGS BYMIDTE: OPLEVELSER I BRED FORSTAND Koldings bymidte har de senere år hævdet sig smukt i konkurrencen med andre byer og centre. Men det skal ikke være nogen sovepude. Afstandene mellem centrene er små, og nye trafikformer vil gøre det endnu hurtigere at bevæge sig de steder hen, hvor de ønskede oplevelser er til stede. Det skal vi i Kolding både betragte som en udfordring og en mulighed. Vi skal skabe den blanding af oplevelser, muligheder, kvalitet, harmoni og trivsel, som trækker et publikum af den rigtige størrelse til Koldings bymidte. Et tilstrækkelig stort publikum er en forudsætning for, at der kan skabes et stort udbud. Et stort udbud er forudsætningen for, at der er plads til kvalitet og bredde i udbuddet. Kvalitet og bredde er forudsætningen for at få et tilstrækkelig stort publikum. Dermed er ringen sluttet. Der skal i de kommende år især sættes ind på at styrke bymidten på følgende områder: Detailhandel/erhverv Kultur/turisme Uddannelse Boliger Lokalt konkurrerer bymidten med Kolding Storcenter. Den rigtige satsning vil ikke blot gavne livet i bymidten, men kan blive til en samlet gevinst for hele Kolding-området. Mens Kolding Storcenter fortrinsvis har sin styrke i kraft af et meget stort antal forretninger, skal vi i Kolding bymidte udnytte mulighederne for at blande de indkøbsmæssige oplevelser med de andre tilbud, som BYMIDTEN I KOLDING KAN I DAG BETRAGTES SOM ET STORT CENTER I KONKURRENCE MED ANDRE STORE CENTRE INDEN OG UDEN FOR KOMMUNEN. DERFOR SKAL DER OPLEVELSER, SPÆNDENDE INDKØBSMULIGHEDER, KVALITET OG TRIVSEL TIL FOR AT GØRE KOLDINGS BYMIDTE TIL TOPSCORER I KONKURRENCEN OM AT TILTRÆKKE PUBLIKUM. en atmosfærefyldt by kan tilbyde. Her er alle muligheder til stede for at tilfredsstille de mere individuelle ønsker. Vi skal etablere en række»trækplastre«, som får publikum til at vende tilbage, og vi skal hele tiden være parate til at skabe nye muligheder i takt med ændrede behov, teknologisk udvikling osv. FORBEDRINGER ER SKET Gennem de senere år er gennemført en lang række projekter, som har gjort bymidten bedre og mere attraktiv. Kolding Byferie og Slotssøbadet er eksempler på nyt og spændende byggeri, der er smukt indpasset ved Slotsøen, og som spiller flot sammen med byens store historiske og kulturelle monument, Koldinghus. Vi har gennemført indretningen af»godset«som musik- og studenterhus. Der er foretaget nybyggeri og omfattende renoveringer i Ålegården, Nytorv og langs Kolding Å ved Skippergården/ Solgården. STORE OPGAVER I de kommende år venter mange store opgaver for at gøre bymidten mere sammenhængende og velfungerende. Vi har heldigvis store, centralt beliggende arealer, som kan udnyttes i forbindelse med Koldings udvikling, for eksempel Riberdyb/ Holmsminde, Slotsmøllegrunden, området ved Buen/ Designskolen Kolding og Skamlingvejen. DETAILHANDEL/ERHVERV DETAILHANDEL. Bymidten er velforsynet med indkøbsmuligheder. Siden 1988 er strukturen ændret i retning af færre, men større butikker ofte med kædetilhørsforhold. Samtidig er antallet af mindre butikker uden kædetilhørsforhold faldet. Fra 1988 til 1997 faldt omsætningen i bymidten med 18 pct., hvoraf de 10 pct. kan tilskrives konkurrencen fra Kolding Storcenter. Faldet i omsætningen i Koldings bymidte er mindre end for mange andre købstæder, og Butiksstrukturkommissionen fastslår i 1998, at Kolding er en by, hvor det er lykkedes at skabe to stærke centre, nemlig bymidten og Kolding Storcenter. Der er plads til nye butikker, særligt i den østlige del af bymidten. 4

2 BYMIDTEPLAN 2000 Vi har heldigvis store, centralt beliggende arealer, som kan udnyttes i forbindelse med Koldings udvikling, for eksempel Riberdyb/Holmsminde og arealet ved Klostergården. En udbygning af Kolding som kongresby kan medføre, at bl.a. flere butikskæder ønsker at etablere sig i byen. Kolding Byråd lægger vægt på, at der er muligheder til stede for at nye butikker herunder nye og stadig ukendte butikstyper kan etablere sig i Koldings bymidte. Desuden bør der være mulighed for at eksisterende butikker kan flytte til mere attraktive placeringer i takt med at bymidten forandrer sig. Desuden må der gerne være mulighed for, at mindre butikker med et mere eksperimenterende forretningskoncept med eller uden kædetilhørsforhold kan etablere sig i Kolding og bidrage til mangfoldigheden. ANDRE ERHVERV. Arbejdspladserne i bymidten er med til at skabe liv og understrege Koldings betydning som et stærkt regionalt center i landsdelscentret Trekantområdet Danmark. Samtidig er de ansatte med til at bevare og udbygge eksistensgrundlaget for en lang række tilbud i bymidten. Derfor skal også arbejdspladser uden for butikserhvervene bevares. Det betyder, at serviceprægede virksomheder med et naturligt tilhørsforhold til bymidten skal have mulighed for at blive, ligesom der skal være mulighed for etablering af nye virksomheder. Virksomheder, der i kraft af vækst får behov for plads til mange ansatte i større kontorafsnit, skal kunne etablere sig tæt på bymidten i periferien omkring bymidten. Virksomheder, der af forskellige grunde ligger uhensigtsmæssigt i bymidten, skal have mulighed for at flytte til de egentlige erhvervsområder uden for bymidten. KULTUR Et bredt kulturudbud er vigtigt i konkurrencen mellem danske byer og centre. Et frodigt, kulturelt liv har betydning for tiltrækning af nye virksomheder, nye borgere, nye uddannelsesinstitutioner, gæster til byen samt nye kulturtilbud og institutioner. Investering i kultur er investering i fremgang! Den store kulturelle magnet i bymidten er Koldinghus, som er kendt for en række udstillingsbegivenheder af internationalt tilsnit. Trapholt museet for moderne dansk billedkunst, kunsthåndværk og møbeldesign samt Geografisk Have ligger uden for bymidten. Men som attraktioner, der er kendt viden om, skal de også regnes med som en styrke for Kolding generelt. Der er rige muligheder for at etablere flere kulturelle attraktioner i bymidten, som kan spille sammen med de nævnte seværdigheder, så de sammen kan styrke Kolding som et oplevelsescenter. Det er vigtigt, at der både er gode vækstbetingelser for eliten og bredden i kulturlivet. Vi har pladsen til det i centralt beliggende områder rundt om den inderste bymidte. KOLDINGHUS. Museet kan videreudvikle sit image som arrangør af udstil- 5

3 KOLDING KOMMUNE I Staldgården kan der vise sig mulighed for at indrette et center for lokalhistorisk formidling... linger af internationalt format. Desuden bør der satses på udbygning af samlingen»moderne Dansk Sølv«. I Staldgården kan der blive mulighed for at indrette et center for lokalhistorisk formidling, som både rummer lokalhistoriske samlinger og muligheder inden for aktiviteter som åbne værksteder, café- og restaurationsvirksomhed. Her kan desuden indrettes undervisnings- og mødelokaler, som bl.a. kan bruges af skolerne i deres historieformidling. VIDENS- OG OPLEVELSESCENTER. På længere sigt vil det være ønskeligt at opbygge et videns- og oplevelsescenter et centralt sted i bymidten. Et sted, som hele tiden kan omstille sig i takt med den rivende udvikling, som teknologien og anden udvikling af ny viden og erkendelse medfører. Centret skal kunne benyttes til bibliotek, multimedie, internet og andre online-tjenester, udstillings- og mødelokaler, lokaler til forfatter- og musikarrangementer, videobiograf samt café. Der kan evt. her eller andre steder i bymidten indrettes lokaler til foreninger med musik, film og billedkunst som interesseområde. STADSARKIVET. En flytning af Stadsarkivet vil kunne gøre det muligt at samle læsesal m.v. med arkivmagasiner. Der vil desuden kunne suppleres med møde- og foredragslokaler samt mulighed for at benytte Internettet og andre online-tjenester. Nyt Stadsarkiv kan indrettes i det nuværende bibliotek i Jernbanegade, hvis det bliver ledigt. En anden mulighed kunne være i tilknytning til eller i umiddelbar nærhed af et nyt Videns- og oplevelsescenter. GODSET. Godset bevares som hjemsted for rytmisk musik og øvelokaler samt studenterhus. TURISME. Kolding har mange erhvervsturister som følge af byens status som kongresby. En yderligere udbygning af Kolding som kongresby vil styrke denne form for turisme, som er en vigtig omsætningskilde for byen. Byen har mange endagsturister, og Kolding Ferieby har medvirket til at trække mange flerdagesturister til byen de senere år. Alle turistformer især erhvervs- og flerdagsturisme skal styrkes. UDDANNELSE Der skal satses på Kolding som uddannelsesby. Uddannelserne og de studerende er med til at skabe liv i bymidten. Tiltrækning af studerende er desuden afgørende for at øge rekrutteringen af veluddannede til de innovative virksomheder, som Kolding og Trekantområdet Danmark ønsker at satse på. Gennem arbejdet i Kolding Uddannelsesråd medvirker Kolding Kommune til, at studiemiljøet hele 6

4 BYMIDTEPLAN 2000 Boliger i bymidten giver liv og atmosfære. Her er nyt og gammelt passet sammen i Hospitalsgade set fra Sct. Jørgens Have. tiden udvikles. Kommunen har i foråret 2000 aktivt medvirket til etablering af et IT-læringssted kaldet Lab.Com. Desuden støtter Kolding Kommune gennem sit medlemskab af Trekantområdet Danmark et ITforskningsstipendiat, som udføres i samarbejde mellem Syddansk Universitet i Kolding og Designskolen Kolding. Der er gennem de senere år etableret en lang række gode ungdomsboliger. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER. Der tilbydes i Kolding videregående uddannelser på Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, Kolding Købmandsskole, Kolding Pædagogseminarium og Kolding Tekniske Skole. Desuden er der en lang række efter- og voksenuddannelsesmuligheder i bl.a. daghøjskoler, hos oplysningsforbund, VUC, AMU og Sprogskolen. SYDDANSK UNIVERSITET har behov for udvidelsesmuligheder for at kunne udvide sine aktiviteter og tilbyde flere uddannelser. En placering i Kolding Åpark vil kunne tilgodese behovet for udvidelsesmuligheder og et lokalt samspil med bl.a. innovative IT-virksomheder, der også tænkes tilbudt at placere sig i Kolding Åpark. UDDANNELSESCENTER. Der skal etableres et uddannelsescenter på m2 ved Buen. Centret tænkes benyttet af sprogskole, oplysningsforbund og foreninger. Centret forventes at komme til at indeholde et stort auditorium som erstatning for»den blå Sal«på Klostergården. Auditoriet skal desuden kunne benyttes af Designskolen Kolding. Syddansk Universitet har behov for udvidelsesmuligheder... BOLIGER Bymidten skal udvikles som et godt boligområde med et varieret udvalg af boliger. Flere boliger i bymidten giver liv og atmosfære og bedre betingelser for visse forretningstyper. Desuden vil det give mere liv i byen uden for butikkernes åbningstid. I selve bymidten er mange attraktive patricierlejligheder gennem årene blevet omdannet til erhverv. Ved en eventuel overkapacitet kunne tidligere beboelsesejendomme og andre tomme kontorlokaler påny blive boliger og give grundlag for en mere bred sammensætning af befolkningen i bymidten. I dag overtages tomme kontorlokaler ofte af virksomheder, som dybest set ville få en bedre placering uden for den egentlige bymidte 7

5 KOLDING KOMMUNE på grund af bl.a. manglende kundeparkeringsmuligheder i den inderste bymidte. BYMIDTENS AFGRÆNSNING Bymidten afgrænses mod nord af Ndr. Ringvej, mod øst af Kolding Fjord, mod syd af Tøndervej/Sydbanegade/Skamlingvejen og mod vest af Vestre Ringgade. Bymidten kan opdeles i fire funktionsområder: Cityområde Uddannelses- og erhvervsområde og fremmest er center for handlen i bymidten. Området afgrænses mod nord af Koldinghus, mod øst af Buen, mod syd af jernbanen og Sydbanegade, og mod vest af Bredgade og Låsbygade. Den centrale del af bymidten skal bruges til butikker med udvalgsvarer, restauranter og cafeer, underholdning, serviceerhverv samt boliger. Området skal have et aktivt, pulserende byliv med liv i både dag- og aftentimerne. Området skal fredeliggøres i trafikmæssig henseende ved at udvide cityområde i periferien af bymidten. Servicevirksomheder bør generelt ikke have til huse i stueplan, men i overliggende etager, så»døde«facader ikke skæmmer gadelivet. Der skal stadig være boliger i det primære cityområde, og antallet må gerne udbygges. Søndergade-området kan omfattes af særlige byfornyelsesaktiviteter. SEKUNDÆRT CITYOMRÅDE. Området ligger som en krans uden om det primære cityområde og består af følgende områder: Primært cityområde Sekundært cityområde Uddannelses- og erhvervsområde Boligområde Havneområde Boligområde Havneområde CITYOMRÅDE Bymidten skal fortsat benyttes til handel, kultur, offentlig og privat service samt boliger. Bymidten kan opdeles i et primært og et sekundært cityområde. PRIMÆRT CITYOMRÅDE. Området består af den centrale bymidte, som først antallet af gågader. Gader, torve og pladser skal gøres smukkere med ny belægning og nyt gadeinventar af høj kvalitet. For at sikre et aktivt gadebillede skal stueetagerne fortrinsvis benyttes til butikker og restauranter. Mindre servicevirksomheder skal fortsat blive og etablere sig i bymidten. Større administrative arbejdspladser bør placeres uden for det primære Ålegården/Ny Vestergade Riberdyb/Holmsminde Banegårdsområdet og Slotsmøllen Slotsøområdet Området skal fortrinsvis benyttes til kultur, privat og offentlig service samt boliger. Der kan også tillades nye butikker efter en nærmere vurdering af deres placering og indpasning i området. Herudover kan der 8

6 BYMIDTEPLAN 2000 etableres småerhverv i det omfang, det ikke er til gene for omgivelserne. Ålegården/Ny Vestergade. Ålegården huser i dag offentlig og privat service herunder uddannelsesinstitutioner. Området skal fastholdes til udbygning af disse formål. Områder omkring Ny Vestergade og Låsbygade skal som i dag benyttes til mere blandede formål som butikker og boliger samt ferieboliger (Kolding Byferie). Det kan desuden tillades at indrette restauranter efter en nærmere vurdering af placering og forretningsidé. Riberdyb/Holmsminde. Området ved Holmsminde søges omdannet til bymæssige funktioner, som kan indgå i en arkitektonisk harmoni med Kolding Å. Desuden kan det overvejes at etablere et p-hus, som kan betjene hele bymidten. Låsbygade skal som i dag benyttes til mere blandede formål som butikker og boliger samt ferieboliger (Kolding Byferie). Banegårdsområdet og Slotsmøllen. Det overvejes at etablere en busterminal for både bybus- og regionstrafik nordøst for Kolding Banegård. Desuden kan der anlægges et p-hus ud mod banearealerne. Kommende byggeri med front mod Slotsøen skal opføres i respekt for Koldinghus, Staldgården og Slotsbanken. Slotsøområdet. Området fra Staldgården langs Kærlighedsstien til Slotssøbadet bevares til offentlig park, til kulturfunktioner og turisme. UDDANNELSES- OG ERHVERVSOMRÅDE Området ved Skamlingvejen, Buen, Østerbrogade og Å-parken reserveres til uddannelses- og erhvervsområde. Her kan skabes kreative og tiltrækkende rammer omkring både nye og eksisterende uddannelser det hele bundet sammen af en smuk og spændende Kolding Åpark. I tilknytning til undervisningsområdet kan nye, mindre erhvervsvirksomheder inden for bl.a. IT og forskning få en attraktiv placering. Det tætte naboskab til videregående uddannelser kan blive frugtbart for både studie- og erhvervsmiljøet på stedet. I dele af området ved Toldbodgade kan bygges et p-hus. Desuden kan en dagligvarebutik tillades efter en nærmere vurdering. BOLIGOMRÅDE Områder omkring bymidten fastholdes som udprægede boligområder med mindre butikker til boligområdernes daglige forsyning. Andre funktioner kan dog placeres her, hvis de ikke dominerer og generer i området. HAVNEOMRÅDE Havnen fastholdes som erhvervsområde for virksomheder med behov for betjening af havnefaciliteter eller med forretningsservice tilknyttet havnens øvrige virksomheder. I områderne mellem Buen og Sdr. Havnegade/Østerbrogade overvejes det dog at skabe et center for innovative virksomheder inden for bl.a. IT og forskning. En placering her vil gøre det lettere for virksomhederne at opnå et nyttigt samspil med uddannelsesinstitutioner i Ågade og Kolding Åpark. INDSATSOMRÅDER Bymidten skal styrkes som et dynamisk, harmonisk og mangfoldigt byområde med et stort udvalg af service-, handels- og kulturtilbud. Bymidten skal udvikles som boligområde med mulighed for etablering af nye boliger i enkelte områder. Nye kulturelle attraktioner i bymidten skal være med til styrke Kolding som et oplevelsescenter. Kultur- og uddannelsesinstitutionerne skal styrkes og raffineres med nye tilbud og aktiviteter. 9