HELT (KRON)VILDT. Kerneområdet for kronvildtet i Vestsjælland

Transkript

1 Tekst Foto Torben Møller-Nielsen Steen Axel Hansen m. fl. DET HANDLER OM kronhjorte. RIGTIGE kronhjorte. Ikke sådan nogle pistne spidshjorte, men ordentlige klepperter med krone og det hele. På Sjælland. Nåh, tænker man så, ja, der er da nogle fine hjorte i Dyrehaven, men det er ikke dem, denne historie handler om. Det er derimod en hvid plet på Sjællandskortet som dækker ca. 80 km 2 i Vestsjælland, nærmere betegnet området omkring Åmosen, hvor der stille og roligt er opbygget en meget stærk bestand af kronvildt gennem de sidste 13 år. Projektet startede i 1995, hvor der undp o rt r æ t HELT (KRON)VILDT slap 15 stykker kronvildt fra en hjortefarm, hvor hegnet var gået i stykker, og siden er bestanden støt og roligt vokset til over 100 dyr. I 2007 blev der for første gang tilladt jagt på store hjorte på godset. En stor hjort blev defineret som en 12-ender eller derover. Det resulterede i, hvad der måske er den største danske frilandshjort nedlagt i 2007, nemlig en 12-ender på 212,9 point. Kerneområdet for kronvildtet i Vestsjælland var, og er, området Skamstrup-Skellingsted-Tømmerup ned til Åmosen, hvoraf en mindre del tilhører Torbenfeldt Gods. Godset er første gang nævnt i historiebøgerne omkring år 1318, og menes at være opkaldt efter hr. Torben Jensen, gift med en søster til Ossa Nielsdatter, den ældre Marsk Stigs hustru. I dag ejes godset af Peter Treschow, der er fjerde generation på godset og en af de primære initiativtagere bag kronvildtets succes i Vestsjælland. Derfor har vi sat Peter Treschow stævne en usædvanlig våd dag i maj for at høre lidt om, hvordan projektet er opstået, og hvorfor det er blevet så stor en succes. Kronvildtet er ikke længere forbeholdt de øde hedeområder i Vestjylland, den fede muld på Djursland eller Kongernes Nordsjælland. Nu er også Vestsjælland for alvor kommet med på kortet. Peter Treschow er fjerde generation på Torbenfeldt Gods. Godset har dannet kulisse for flere Morten Korch-film.

2 Privatfoto/Torbenfeldt Vi mødes ved porten foran det smukke slot, der har dannet kulisse for mangt en Morten Korch-film. Vi maser os ind på forsædet af en gammel Landrover, slår et smut gennem krat og buskads med træk på alle fire hjul, så fotografen kan få et vue over slottet. Imponerende... Og vi er næsten ikke bange, da Peter Treschow vender slæden på toppen af den stejle bakke og i bedste offroader-stil bringer os over til en kop varm kaffe og nogle basser på naturskolen, godsets seneste tilføjelse og et projekt som han tydeligvis er både stolt af og glad for. Fire år og millioner af kroner har det kostet, men nu er skolen færdig, og de første børn har allerede taget den i brug. Da vi bænker os ved et af bordene i den hyggelige stue med en fantastisk udsigt over en af de mange nyetablerede søer i området, kan vi ikke undgå at bemærke trofæet fra en gigantisk kronhjort på væggen. Det er fra en hjort, som blev fundet død hos vores nabo Antoinettesminde i september sidste år. Sandsynligvis af en brunstskade. Ejerne var så venlige at donere geviret til naturskolen. Den er opmålt til 204,9 point, så det er absolut en af de bedre, siger Peter Treschow med et smil. Disse guldhorn blev nedlagt af Erik Christensen. 12-enderen på 212,9 point er måske den største danske frilandshjort nedlagt i TORBENFELDT GODS Nævnt første gang Kong Frederik d. 3 overtog godset i 1668 og gav det navnet Frydendal. I 1873 solgtes godset til Chr. Rosenkilde Treschow for rdl. I 1907 fik godset sit oprindelige navn tilbage. Torbenfeldt består af ejendommene Torbenfeldt og Orelund godser, samt Torbenfeldt Skovdistrikt. Det samlede areal udgør ha, heraf er næsten ha skov, søer, moser, eng m.v. Torbenfeldt får årligt besøg af ca gæster, som gør kortere eller længere ophold, bl.a. for at se det arbejdende smedemuseum. På Torbenfeldt findes et af Danmarks største egetræer. Egetræet er fra 1660 og har en omkreds på ca. syv meter. Hvor mange af den kaliber, der findes i Åmosen, er dog ikke til at sige. Og jeg bliver nødt til at pointere, at selv om der ér stærke hjorte i området og flere rudler, så er bestanden stadig meget sårbar. Så sent som i 2006 blev der indkøbt tre dyr i Jægersborg Dyrehave, som vi satte ud for at tilføre bestanden lidt nyt blod og gode gener. Dyrene blev betalt af en fond, som min hustru Christina Treschow fik overtalt til at støtte kronvildtet i Vestsjælland. Det kan godt være, at Torbenfeldt Gods er krumtappen i kronvildtprojektet, men én lodsejer, næsten uanset hvor meget jord han har, kan ikke få et sådant projekt op at stå alene. Det, som er helt unikt for dette projekt, er den fantastiske opbakning, der er fra både jægere og lodsejere i hele Åmosen også et godt stykke uden for kerneområdet. Der har ikke været afholdt store fællesmøder, skrevet brochurer og hvad man ellers kan finde på, men alligevel har alle været enige om, at kronvildtet skulle have en chance for at etablere sig i dette dejlige og øde område, så der efterhånden kan opbygges en bæredygtig bestand. Det er utroligt positivt at opleve, at bare man taler med sine naboer og tager problemer som f.eks. markskader alvorligt, så kan sådan et projekt lade sig gøre ad frivillighedens vej. Der har ikke på noget tidspunkt været tale om at indføre særfredninger eller andre officielle tiltag, og det bliver der heller ikke, når jægerne på så flot måde udviser ansvar og omtanke i forvaltningen af kronvildtet her. Peter Treschows interesse for kronvildt blev vakt fra besøg på Mejlgaard i Jylland. Da den danske konge i 1770 beordrede alt kronvildt skudt væk fra den frie vildtbane på grund af den skade, de forvoldte på landbruget, var ejerne af Meilgaard og 9 /

3 Torben Møller-Nielsen Torbenfeldts jagtjournal går tilbage til Dengang havde krybskytter sin egen kolonne lige efter kolonnerne med skadedyr. Løvenholm på Djursland heldigvis ulydige. Derfor findes der stadigvæk kronvildt af den gamle danske stamme på den frie vildtbane på Djursland, og bestandene i resten af Jylland stammer delvist fra denne bestand. Det sidste stykke kronvildt blev skudt i Vestsjælland i 1850 erne, men med først oprettelsen af en lille dyrehave med kronog dåvildt og senere udsætningen midt i 1990 erne kan Torbenfeldt Gods (og alle andre) igen glæde sig over at se det statelige vildt i fri dressur. Og det er en god stamme, som er under opbygning. Hovedparten af dyrene stammer oprindeligt fra Nordjylland, og, som sagt, med tilførsel af gener fra Dyrehaven. Da jeg spørger ind til, hvordan det kan være, at kronvildtet klarer sig så godt i Åmosen, siger Peter Treschow: Ud over det gode samarbejde med lodsejere og UDVIKLINGEN AF BESTANDEN AF KRONVILDT I KERNEOMRÅDET I ÅMOSEN stk. 1996? stk stk stk. Udsat 5 hinder stk stk stk stk stk stk stk. Udsat 3 stk. fra Jægersborg Dyrehave stk stk. Jagt på stor hjort tillades for første gang, og der skydes tre hjorte. En 12-ender på 212,9 point, en 14-ender på 204,2 point samt en mindre 14-ender, som ikke opmåles. jægere, spiller det også en stor rolle, at der er så lidt trafik i området. Med det mener jeg både biler og mennesker. Kronhjorte er sky dyr, og heldigvis er der ikke mange mennesker, som bevæger sig uden for stierne og ind i kerneområderne. Vi har også et godt miks af skov og marker her, som gør, at kronvildtet hele tiden kan finde passende biotoper, hvor de ikke bliver forstyrret. Desuden gør vi en del ud af at fodre kronvildtet også for at minimere markskaderne. Vi fodrer med hø, majs og roer. Sidste år kørte vi 60 tons roer ud, og det er virkelig noget, som falder i kronvildtets smag. Vi vil i fremtiden også forsøge igen i samarbejde med andre større lodsejere i området at etablere deciderede fodermarker, hvilket forhåbentlig kan medvirke til at nedsætte markskaderne, for det er nok den største forhindring for en mere generel udbredelse af kronvildtet. Desuden er det også godt for bestanden, at der er så relativt få veje og dermed trafik i området. En kronhjort er et stort dyr, som det ikke er sjovt at køre ind i. Samtidig kan trafikerede veje være en effektiv forhindring for udvandring til andre områder, og derfor kunne det også være vældig interessant, hvis man kunne finde en løsning på, hvordan bestanden i Åmosen eventuelt kunne få lov at brede sig sydpå mod Gisselfeld, hvor man jo også har gang i et etableringsprojekt. På spøgsmålet om, hvor meget kronvildt der nu kan skydes, mærker man straks forsigtigheden dukke op hos godsejeren igen. I det lokale hjortelav, som dækker området i Åmosen, besluttede vi sidste år, at der kunne skydes 10 dyr fordelt på kalve og store hjorte. Den væsentligste årsag var, at de enkelte steder var begyndt at gøre skade på afgrøderne, og en af måderne at få kronvildtet væk fra disse steder er ved at jage dem. Her på Torbenfeldt blev det tilladt at skyde tre hjorte. Det skulle minimum være 12-endere og /

4 Blødt og lækkert i et feminint snit LADY YACK er praktisk jagttøj fra Laksen, specielt designet til kvinder. Lækker forarbejdning med stof af blødt, børstet microfiber. Forstærkninger på skuldre og ved bukseben. Lydløst og komfortabelt i al slags vejr. CTX membran gør tøjet vand- og vindtæt men tillader samtidig kroppen at ånde. LADY YACK jakke: kr. 1699,- LADY YACK buks: kr. 799,-

5 Dialogen med lodsejere og jægere er afgørende for kronvildtets fremtid i Vestsjælland, forklarer Peter Treschow Jægers journalist, Torben Møller-Nielsen. hvert konsortium, som der er 11 af, havde én mulighed. Det vil sige, at hvis en jæger i et af konsotierne så en 12-ender eller større og skød til den, men ikke ramte, så var det slut for det konsortium. Og jeg skulle have besked med det samme via sms eller mobil om, hvor der var blevet skudt og til hvad. Men det lykkedes altså at få nedlagt tre hjorte her i kerneområdet, hvoraf de to er guldmedaljer, og den sidste er ikke opmålt. I det hele taget foregår jagten på Torbenfeldt under særdeles kontrollerede former. Peter Treschow har selv jagten sammen med en jagtpartner lige omkring slottet, og resten af de ca ha er fordelt blandt de andre konsortier. På Torbenfeldt skydes der også en del råvildt. Mellem 120 og 160 stykker om året bliver det til, hvoraf ca. en tredjedel er bukke. Da jeg spørger, om afskydningen af råvildt er lige så reguleret som afskydningen af kronvildtet, får jeg et andet svar, end jeg havde regnet med, men som til gengæld er vældigt kendetegnende for jagtudøvelsen i Vestsjælland. Det handler i høj grad om frihed under ansvar! Konsortierne lejer jagten for fem år ad gangen. Det betyder, at jægerne får et bedre forhold til vildtbestanden og især til en fornuftig afskydning. Derfor får de også selv helt lov til at bestemme, hvor mange stykker råvildt, som det enkelte konsortieområde kan bære at miste igennem en jagtsæson. Det eneste krav, der stilles, er, at al jagt på råvildt foregår med riffel. Når sæsonen er slut, indrapporterer hvert enkelt konsortium vildtudbyttet, som så bliver ført ind i slottets gamle jagtjournal. Den går desværre kun tilbage til 1918, men det er alligevel interessant at se, hvordan vildtudbyttet har ændret sig gennem årene. Dengang blev der ikke skudt ret meget råvildt, og fasaner var der heller ikke mange af. I dag er det de suverænt to vigtigste vildtarter sammen med ænderne. At det var andre tider dengang ses tydeligt i de fortrykte kolonner i jagtjournalen. De sidste kolonner ville være fuldstændig utænkelige i det moderne Danmark. Under skadedyr er der kolonner til bl.a ørne, høge og ugler, og den allersidste kolonne hedder krybskytter. De blev dog ikke skudt, men indleveret til politiet for videre domsafsigelse. I 1918 blev der taget tre! Det slår også én, når man bladrer i den store jagtjournal i folioformat, hvor mange forskellige jagtbare arter der var for knap 100 år siden. Til gengæld var der dengang ikke nogen fortrykt kolonne til kronvildt. Regnen vælter stadig ned. Peter Treschow ser glad ud. Det er godt for kornet. Steen ser noget mellemfornøjet ud. Han har lige opdaget, at han har glemt sin taske ude i regnen, da han skulle tage et par billeder af omgivelserne. Regn eller ej, så er Torbenfeldt et dejligt sted sidst i maj. Også for kronvildtet. tmn@jaegerne.dk NATURSKOLEN TØMMERHUSET Naturskolen ligger direkte i skovgærdet med en fantastisk udsigt over engene omkring Bolsbjergsø. Skolen er indrettet, så den kan bruges både sommer og vinter og med alle moderne faciliteter. Der er 24 sengepladser i selve Tømmerhuset og yderligere 24 pladser under shelterlignende forhold i det Gl. Brændehus. Omkring naturskolen er der et areal på ca. syv ha med skov og eng, hvor børn og barnlige naturelskere frit kan færdes. Naturskolen har indgået en samarbejdsaftale med en af Danmarks Jægerforbunds naturformidlere. Faciliteterne kan lejes af alle. Du kan læse mere om naturskolen på /