KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1"

Transkript

1 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1

2 Denne publikation er en del af projektet Formidling af bevaringsværdier ved renovering og fremtidssikring af 1940 ernes og 1950 ernes almene boliger, der gennemføres af Bygningskultur Danmark. Hele projektet støttes af Realdania. Claus Bech-Danielsen Søren Bøgh Jens Østergaard 2 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 3

3 FORORD De almene boliger rummer store arkitektoniske kvaliteter, og mange af de største arkitektikoner har også tegnet alment byggeri. Af de mange perler kan i flæng nævnes Bakkehusene, Søndergård Park, Bredalsparken og blandt de senere Lærkehaven. Eksemplerne er mange, og byggerierne vidner om, at meget høj arkitektonisk kvalitet helt fra begyndelsen er blevet prioriteret, og det er et særkende ved den danske model for almene boliger. Høj arkitektonisk kvalitet til almindelige mennesker også til de familier der har det sværest er et stærkt udsagn, vi som samfund kan være stolte af, og som er med til at højne livskvaliteten for alle i hverdagen. Denne bog sætter fokus på de murede almene bebyggelser fra , og i bogen er mange eksempler på smukt byggeri fra denne periode. Efterhånden er det dog år siden, disse bebyggelser er opført, og behovet for opdateringer og måske renoveringer har enten meldt sig eller kan komme til at melde sig flere steder, herunder også spørgsmål om isolering. Den store udfordring består i at opdatere boligerne i respekt for de store arkitektoniske kvaliteter. Dette er lettere skrevet end gjort, og i denne bog er der ingen standardløsninger. Formålet med bogen er at gøre opmærksom på de store arkitektoniske værdier i det murede byggeri, så der i forbindelse med vedligeholdelse og renoveringer kan tages hensyn til disse store kvaliteter. Jeg håber, at der tages godt imod bogen, og at den bliver til nytte for beboere, bestyrelser og ansatte, som i praksis arbejder med at fremtidssikre det ældre murede byggeri. God læselyst! Bent Madsen Direktør Boligselskabernes Landsforening 4 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 5

4 INDHOLD 5 Forord 8 Indledning BYGNINGSIDEALER 12 Enkelthed 14 Det særligt danske 16 Den gode bolig 18 Parkbebyggelser 20 Fællesskab og lokale aktiviteter BYGNINGSELEMENTER 24 Detaljer 26 Materialer og patinering 28 Murværket 30 Vinduer og indgangsdøre 32 Altaner 34 Taget 36 Uderum og beplantninger AKTUELLE UDFORDRINGER 40 Befolkningsudvikling og familiemønstre 42 Tilgængelighed 44 Efterisolering 46 Udskiftning af vinduer og andre energibesparelser 6 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 7

5 INDLEDNING Denne bog kaster lys på kvaliteterne i 1940 ernes og 1950 ernes murede almene boligbebyggelser. De blev opført i en tid med knaphed på byggematerialer og begrænset økonomi. Alligevel lykkedes det at opføre boligbebyggelser af meget høj kvalitet i et tæt samarbejde mellem boligbevægelsen og datidens førende danske arkitekter. Tilbage i historien havde arkitekter været beskæftiget med at bygge for konge og adel, men i det spirende velfærdssamfund skulle det være anderledes. Nu var det arbejderklassen og middelklassen, der skulle tegnes for, og almene boligbebyggelser blev nogle af arkitekternes vigtigste arbejdsopgaver. For at forstå bebyggelsernes arkitektur skal de ses i lyset af den tid, de blev opført i. På mange måder bygger de videre på de ideer, der i mellemkrigstiden førte til udvikling af modernismens arkitektur. Den opstod som reaktion på den slum, der over alt i Europa var opstået i industrialismens byer, hvor den store indvandring fra land til by førte til boligmangel og fortvivlende boligforhold. Modernismens arkitekter ville skabe sunde og velfungerende boligbebyggelser, som alle kunne betale, og der skulle være nem adgang til grønne områder. De mente, at arkitekturen måtte ændres drastisk, hvis den skulle løse et moderne samfunds behov, og de udviklede den særlige byggestil med hvide facader, store vinduer og flade tage. Det traditionelle håndværk skulle erstattes af industrialiserede produktionsformer, velkendte materialer skulle erstattes af beton og stål, og bygningerne skulle fremstå uden pynt. Arkitekturen skulle have et tidssvarende udtryk, forandring skulle der til. Modernismens hvide huse vandt frem, også i Danmark. Der var dog en vis skepsis blandt mange danske arkitekter, som ikke ukritisk ville adoptere modernismens ideer. Disse arkitekter var udstyret med en god portion sund fornuft, og argumenterede for at fornyelse ikke skulle være et mål i sig selv. Nye materialer og byggemetoder skulle kun anvendes i de tilfælde, hvor de var oplagt bedre end de traditionelle. Funktionalismen prægede boligbyggeriet i den periode, som denne bog omhandler, og selvom der blev gennemført eksperimenter med at industrialisere byggeprocessen, blev det meste af tidens boligbyggeri opført af mursten på traditionel vis. Arbejdet foregik med håndkraft, med mursten, murskeer og mørtel blandet i træbaljer godt håndværk. Det førte til en karakterfuld arkitektur med et stærkt dansk islæt. Tiden var en anden, og boligerne blev udformet til datidens kernefamilier, hvor kønsrollerne endnu ikke var til diskussion, og hvor hverdagslivet var meget forskelligt fra i dag. Det kan ses i boligernes indretning. Køkkenet var eksempelvis husmoderens domæne, indrettet som et effektivt arbejdsrum. Samtalekøkkener var endnu ikke på tale, for der var ikke megen prestige i køkkenarbejde. Det foregik i det skjulte, og når gæsterne ankom tog husmoderen sit forklæde af, lukkede døren til køkkenet og bød velkommen i de fine stuer. I dag har normer og familiemønstre forandret sig, velstanden er øget, og der stilles nye krav til boligens komfort. Det gælder også de enkelte rum, hvor nutidens forventninger til fx børneværelser ikke tilfredsstilles af de små kamre, der er kendetegnende for bebyggelsernes boliger. Køkken og bad svarer heller ikke til nutidens standard, og boligforeningerne må indse, at de i de kommende år vil blive mødt med krav om bæredygtighed og tilgængelighed. Der er altså behov for fornyelse, men den må ikke ske på bekostning af de betydelige kvaliteter, der findes i mange af bebyggelserne. Med denne bog vil vi derfor vække til eftertanke blandt de beboere og boligafdelinger, der er bygherre ved kommende byggesager. Både bygninger, boliger og friarealer skal naturligvis følge med tiden, men det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke kvaliteter man råder over. Skaden kan ikke gøres om, hvis det efter en ombygning erkendes, at noget væsentligt er gået tabt. Det er vigtigt at tænke sig godt om, inden man går i gang. I Danmark fortsatte de fleste arkitekter derfor med at bygge huse i mursten, og de holdt igen med de flade tage. For dem var det vigtigste ikke at udvikle en ny stil. De fokuserede først og fremmest på, at bygningerne skulle være velegnede til deres formål og udviklede boligbyggeriet på baggrund af analyser, der nøje kortlagde boligens funktioner og beboernes behov. Det førte til en særlig dansk udgave af modernismen, der fik betegnelsen funktionalismen. 8 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 9

6 BYGNINGSIDEALER De almene boligbebyggelser fra blev skabt som led i udviklingen af det danske velfærdssamfund. Det handlede om at skabe fysiske rammer for det gode liv en moderne tilværelse, hvor danske kernefamilier kunne leve i sunde og smukke omgivelser med masser af muligheder for udfoldelse. På de næste opslag fortælles, hvordan datidens arkitekter og planlæggere fortolkede disse forestillinger, og hvordan det i samarbejde med den danske boligbevægelse kom til udtryk i konkrete bebyggelser. 10 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 11

7 ENKELTHED Der opstod i årene efter 2. verdenskrig en guldalder for dansk arkitektur og design, der blev berømmet for sit enkle udtryk. Det kan opleves i periodens møbler, tegnet af arkitekter som eksempelvis Børge Mogensen. Hans mest kendte stol, FDB-stolen fra 1949, består således kun af to materialer bøgetræ og papirgarn, der ved hjælp af traditionelle og velafprøvede metoder er sat sammen til en enkel og overskuelig form. De samme kvaliteter kendetegner 1940 ernes og 1950 ernes boligbyggerier. Bygningerne fremtræder med enkle og klare former, de er opført med brug af simple konstruktioner og anvendelse af få og velkendte materialer som mursten og træ. Det giver bebyggelserne et homogent udtryk og en stærk arkitektonisk identitet. Medvirkende hertil er, at bygningerne er underlagt en overordnet plan og et fælles formsprog, hvor de samme arkitektoniske virkemidler fx karnapper og altaner gentages i hele bebyggelsen. Små detaljer, stoflige kvaliteter og bygningernes tætte samspil med uderummenes beplantninger sørger for, at det ensartede udtryk ikke opleves monotont og kedeligt. Medvirkende hertil er også, at bebyggelserne er opført i gedigne materialer, der ældes smukt. I forbindelse med renovering og reparation er det vigtigt, at nye bygningsdele udføres med en detaljering, der er i overensstemmelse med bygningernes enkle formsprog. Selv små fejltrin i forbindelse med facadeændringer vil springe i øjnene og ødelægge oplevelsen. 1. Klarhed. Med enkle linjer, få detajler og klare former opstår bebyggelsernes markante arkitektur. 2. FDB-stolen. Børge Mogensens møbelserie til FDB. Stolen består af bøgetræ og papirgarn, samlet traditionelt. 3. Lys og skygge. Det er basale kvaliteter, der skaber oplevelser i bebyggelserne. En buet mur skaber eksempelvis et særligt spil med lyset 4. Ingen pynt. En smuk dør og en facade med fine proportioner. Mere skal der ikke til. 12 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 13

8 DET SÆRLIGT DANSKE I 1950 lancerede den danske arkitekt Kay Fisker betegnelsen den funktionelle tradition. Den dækker over en særlig periode i dansk arkitektur, hvor arkitekterne bestræbte sig på at genfinde kvaliteterne i traditionelt dansk byggeri. Bebyggelserne fik et tydeligt dansk særpræg, og med den typiske brug af mursten, de karakteristiske sadeltage og vinduernes hvide træværk er de med til at give mange af vores byer et særligt dansk udtryk. De danske arkitekters interesse for det traditionelle byggeri var begrundet i, at det var blevet udviklet og forfinet gennem mange generationer. De fandt det betænkeligt at sætte mange års erfaringer og veludviklede løsninger over styr, hvis den eneste begrundelse var et ønske om fornyelse. Med det synspunkt stod de danske arkitekter i kontrast til strømninger syd for grænsen, hvor arkitekturen blev udviklet i en mere international retning. Mens den internationale modernisme forkastede traditionen, ville de danske arkitekter genfinde kvaliteterne i det traditionelle byggeri og give dem en moderne fortolkning. De forkastede eksempelvis modernismens idealer om flade tage, og holdt fast i de sadeltage, der gennem århundreder havde vist deres styrke i det danske klima. Eftertidens problemer med utætheder i flade tage har vist, at den funktionelle traditions arkitekter havde en pointe: Der er meget sund fornuft at hente i traditionen! Blandt de fornemste eksempler på den funktionelle tradition i dansk boligarkitektur er Søndergård Park i Bagsværd og Bredalsparken i Hvidovre. Begge bebyggelser er opført i starten af 1950 erne. 1. Den funktionelle tradition. Det handlede om at genfinde de typiske kvaliteter i traditionelt dansk byggeri, blandt andet brugen af mursten og tage med hældning. 2. Typisk dansk. Røde mursten og hvide rammer om vinduerne giver bebyggelser et typisk dansk islæt. 3. Søndergård park. Med den moderne fortolkning af det danske længehus er bebyggelsen et fornemt eksempel på den funktionelle tradition. 14 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 15

9 DEN GODE BOLIG Da anden verdenskrig var forbi, skulle velfærdssamfundet etableres, og mange kræfter blev samlet med henblik på at skabe gode og velfungerende boliger. Det skete i en tid, hvor funktionalismen prægede dansk byggeri. Det betød, at de nye boliger blev udviklet med udgangspunkt i grundige analyser, der kortlagde beboernes daglige behov og gøremål i boligen. Resultatet blev boliger, hvor rummene er placeret funktionelt i forhold til hinanden og indrettet præcist til deres formål med en optimal udnyttelse af pladsen. De enkelte rum blev endvidere orienteret i forhold til verdenshjørnerne, så der blev gode dagslysforhold, og mange bebyggelser blev opført med altaner, der bidrog væsentligt til højnelse af boligkvaliteterne. Siden bebyggelserne blev opført i 1940 erne og 1950 erne, er velstanden vokset drastisk, og vores boligbehov har på mange måder ændret sig. Målt med nutidens målestok anses periodens boliger for små og sparsommeligt indrettet. Badeværelserne er trange, køkkenerne ofte smalle uden mulighed for en spiseplads, og de enkelte værelser er små og har karakter af kamre. Dermed dækker boligerne ikke behovene for de børnefamilier, som mange almene boligafdelinger i dag ønsker at tiltrække. De små boliger medvirker derfor til, at mange bebyggelser har en ensidig beboersammensætning med mange ældre og enlige beboere. I mange boligafdelinger er der ønsker om at fremtidssikre bebyggelsen ved at etablere større boliger. Det kan ske med tilbygninger, inddragelse af loftsrum eller andre uudnyttede arealer, og ved at sammenlægge lejligheder. Før den slags indgreb er det imidlertid vigtigt at se og forstå kvaliteterne i de eksisterende boliger. 1. Private haver. I rækkehusbebyggelserne har boligerne ofte private haver en stor boligkvalitet. 2. Tagbolig. Tagrummene er oftest udnyttet til pulterkamre, men i enkelte bebyggelser er de indrettet til boliger. Kviste giver disse boliger gode lys- og udsigtsforhold. 3. Udsyn. Et godt udsyn fra boliger til legearealer skaber tryghed. 4. Små boliger. Periodens boliger er typisk små. I denne bebyggelse giver en ny tilbygning mulighed for at udvide boligerne, og der er tilført altaner, der passer godt til bebyggelsens arkitektur. 16 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 17

10 PARKBEBYGGELSER De fleste af periodens almene boligbebyggelser er opført som parkbebyggelser. Det betyder, at de er udviklet ud fra et ønske om boligområder, hvor alle beboere har lys, luft og mulighed for rekreativ udfoldelse i grønne fællesarealer. De grønne arealer opleves af mange beboere som en væsentlig kvalitet, både som udsigt fra boligerne og som sted for leg og ophold. Parkbebyggelser blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede som en helt ny bebyggelsesform, der stod i skarp kontrast til de tætte by områders karrebebyggelser. Mens karrébebyggelser er orienteret i forhold til byens gademønster, med stuer mod gaden og køkkener og soverum mod gården, så er parkbebyggelserne orienteret i forhold til solen, med stuer mod syd/vest og soverum og køkkener mod nord/ øst og med trafikken på behagelig afstand. De enkelte boligblokke er placeret, så der kan komme sollys ind i alle boliger, og med så meget afstand mellem de enkelte blokke, at der ikke er indblik mellem boligerne. De fleste af periodens parkbebyggelser består af boligblokke i tre etager, men der er også eksempler på højere bebyggelser og på bebyggelser med lavere rækkehuse. Det er ofte store bebyggelser med flere hundrede boliger, men det tætte samspil mellem bygninger og uderum bidrager til at sløre skalaen og gøre bebyggelserne humane og overskuelige. I modsætning til mellemkrigstidens parkbebyggelser, der som regel består af parallelle boligblokke, såkaldte stokbebyggelser, er flere af periodens bebyggelsesplaner blødt op. De er mere organisk udformet, og niveauforskelle på grunden er ofte udnyttet til at etablere bløde, landskabelige træk. I flere af dem er blokke bygget sammen i vinkler, så de sammen med beplantningen skaber læ på udearealer og tilfører rumlige kvaliteter. 1. Rekreative muligheder. De grønne områder udgør væsentlige kvaliteter i bebyggelserne. De skaber smukke omgivelser og plads til leg og ophold. 2. Rækkehuse. De fleste parkbebyggelser består af bygninger i tre etager, men der er også mange eksempler på lavere rækkehuse. 3. Stedets muligheder. Der er tæt forbindelse mellem boliger og uderum, og bygningerne er udformet, så beboerne får størst mulig glæde af udsigten på stedet. 4. Træer og planter. Beplantninger kan være med til at sløre bebyggelsernes store skala. 5. Piletræer. Piletræer præger mange af bebyggelserne. De danner et smukt tag i uderummene, men piletræer bliver kun år gamle, så der skal ske en løbende nyplantning. 18 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 19

11 FÆLLESSKAB OG LOKALE AKTIVITETER I mange af de større boligbebyggelser fra 1950 erne er der tilknyttet et butikscenter, og i flere tilfælde også institutioner. Inspirationen kom fra datidens engelske byplanidealer, hvor de enkelte boligområder blev betragtet som selvstændige byenheder med flere af hverdagslivets funktioner side om side fx boliger, skole, bibliotek, kirke, daginstitutioner og butikker. Byplanlæggerne ville på den måde opdele byen i mindre enheder, der kunne dække beboernes basale behov og danne udgangspunkt for udvikling af socialt liv og godt naboskab. Der er oplagte kvaliteter i at bo i et boligområde, der kan dække mange af hverdagslivets behov, men mange lokale butikscentre har siden fået det svært. Med bilernes bidrag til øget mobilitet bruger områdets beboere ikke altid de indkøbsmuligheder, der ligger tættest på bopælen. Dermed mister butikkerne deres kundegrundlag, så de lokale butiksstrøg i mange bebyggelser nu står tomme. Da butiksområdet ofte er centralt placeret i bebyggelsen, giver det et uheldigt indtryk, som smitter af på hele boligområdet. Der skal derfor eksperimenteres med nye aktiviteter med henblik på at give tomme lokaler nyt indhold. Samtidig med at butikkerne drejer nøglen, er der flere eksempler på, at også de lokale skoler og institutioner lukkes. Dermed mister boligområderne vigtige samlingspunkter, og det kan derfor være nødvendigt at etablere nye, der kan danne ramme for udviklingen af boligområdets sociale liv og fællesskab. 1. Institutioner. Det har været intentionen at udvikle bebyggelserne som selvstændige enheder, der kunne dække de fleste af beboernes behov i hverdagen. Her en børnehave midt i en bebyggelse. 2. Mødesteder. Bebyggelserne er planlagt med omtanke for, at der er aktiviteter og mødesteder, hvor beboerne kan skabe social kontakt. 3. Butikker. I flere af periodens boligbebyggelser er der tilknyttet et butikscenter. Her en særlig fin butiksfacade. 4. Godt naboskab. Kendskab til dine naboer skaber tryghed. 20 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 21

12 Bygningselementer Det er almindelig anerkendt, at 1940 ernes og 1950 ernes bebyggelser er af høj arkitektonisk kvalitet. De blev bygget i en tid, hvor toneangivende danske arkitekter anså udvikling af boligbyggeri som arkitekters fornemste opgave. Det førte til en guld alder i dansk boligarkitektur. På de følgende sider gives eksempler på nogle af de unikke kvaliteter, bebyggelserne rummer. 22 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 23

13 DETALJER Husene er renset for den form for udsmykning, som arkitekter tidligere havde benyttet sig af. Her er hverken udragende gesimser langs tagkanten eller dekorationer omkring vinduer og døre. De arkitektoniske kvaliteter er opnået ved at skabe balance mellem bygningsdelene og ved at proportionere dem smukt. Den sparsomme detaljering betyder, at materialerne fremhæves i deres reneste form, og at deres samlinger står tydeligt frem. Enkelte steder krydres den enkle arkitektur dog med velvalgte detaljer et muret stik over vinduer eller en særlig profilering af altanbrystninger. De dekorative effekter er typisk opnået gennem omhyggelig udformning af genstande, der har en funktion eller er konstruktivt begrundet. I nogle bebyggelser har arkitekten skabt karakterfulde facader ved at trykke fugerne en halv til en hel centimeter tilbage. I andre bebyggelser er der anvendt fugemørtel i forskellige farver, og i enkelte tilfælde er de lodrette fuger udført med en indfarvet mørtel svarende til murstenenes farve og i flugt med facadens plan. Den slags detaljer skal man være opmærksom på, når fugerne skal repareres. Bebyggelsernes detaljer er således få og afdæmpede, men på de stilfærdige huse virker de stærkt, og de er vigtige i oplevelsen af bygningernes samlede kvalitet. Vær derfor opmærksom på detaljerne. Hvis de ændres, vil husene miste væsentlige kvaliteter, som bidrager til den daglige oplevelse i bebyggelsen. 1. Små detaljer. Et kvadratisk vindue vendt på højkant, og der opstår et markant arkitektonisk træk. 2. Håndværk. Detaljer på facaderne er typisk udført i samme materialer som den øvrige facade. 3. Indfarvet fugemørtel. Et eksempel på en bebyggelse, hvor der er anvendt fugemørtel i forskellige farver. Studsfugerne er mørke, hvilket giver murværket en særlig karakter. 4. Enkle virkemidler. Alle sten på denne facade er ens, men endefladerne på kopstenene er slebet, så lysets refleksion skaber et mønster. 5. murede stik. Et muret stik skaber en fin markering over indgangsdøren. 6. Skyggeeffekt. Også her er der brugt få forskellige materialer. Også de runde udluftningsrør er udført i tegl, trukket en smule frem i facaden, så der opstår en skyggeeffekt. 24 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 25

14 MATERIALER OG PATINERING Husene er for det meste opført med mursten og træ som de dominerende materialer. Det er velkendte materialer, som har vist deres styrke gennem århundreder. De er holdbare i forhold til daglig slitage og tager ikke skade, når en barnevogn støder ind i et hushjørne, eller en parkeret cykel vælter ind mod facaden. Husene kan tåle at blive brugt, og faktisk er de fleste af dem blevet smukkere med tiden. Man taler i den forbindelse om bygningsmaterialernes evne til at patinere smukt. Patina er udtryk for, hvordan materialer præges med tiden. Det kendes fra kobberbelagte tage og spir, der opnår den særlige grønne karakter, når kobberet irrer. Mens nogle bygningsmaterialer på den måde bliver smukkere med tiden, påvirkes andre på få år af algevækst og snavset nedbør, så de mister glans og ser slidte ud. Det sker ikke i det murede byggeri. Ud over at materialerne patinerer smukt, er de indbydende og behagelige at røre ved. De tilfører bebyggelserne en lang række oplevelsesmæssige kvaliteter. Oplevelsen af materialerne varierer, for eksempel når solen sidst på dagen står lavt, og lyset falder skråt ind på murstenene. Så får murstenene en varm glød, og murværkets varierede overflade træder tydeligt frem. Materialerne bidrager således på mange måder til at give bebyggelserne særlige oplevelsesmæssige kvaliteter. Desværre er der mange, der først for alvor bemærker det, når der i forbindelse med renovering og reparationer er indført materialer uden tilsvarende kvaliteter. Overvej derfor nøje fordele og ulemper inden en bebyggelses oprindelige materialer udskiftes med mere moderne. 1. Holdbarhed. Husene er opført i velkendte og solide materialer. 2. Belægninger. Brugen af et lille antal forskellige materialer skaber en stærk arkitektonisk identitet. Også på udearealernes belægninger går facadernes materialer ofte igen. 3. Patina. Bygningsmaterialerne er indbydende og er blevet smukkere med tiden. Også tidligere beboeres prægning af husene kan være en positiv oplevelse. 4. Få materialer. En særlig detalje omkring vinduerne i en opgang udført i samme materiale som den øvrige facade. 5. Godt håndværk. Brugen af materialer er ensartet, men de er anvendt med omtanke, så der opnås store kvaliteter. 26 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 27

15 MURVÆRKET Periodens parkbebyggelser er typisk opført i gule mursten. Den lyse farve giver bebyggelserne et let og venligt skær, og det passede fint med idealerne i den nordiske funktionalisme. I mere bynære bebyggelser er der ofte brugt røde mursten for at tilpasse sig omgivende bygninger. I enkelte tilfælde er gule og røde mursten blandet, så bygningerne fremstår med smukke mønstre i murværket. Da der ikke var mange penge til rådighed i tidens almene byggeri, var det nødvendigt også at finde besparelser på murstenene. Dem fandt man, blandt andet ved at reducere sorteringen af murstenene på teglværket og anvende gule mursten, der på den tid var billigere end de røde. Mange sten blev leveret med en skåret og ujævn overflade, og af og til var det ikke retsiden, men bagsiden der blev muret udad. Det kombineret med, at murstenene fik et flammet og meget varieret udseende, fordi teglværkerne anvendte kul til brændingen, er blandt årsagerne til, at den murede overflade har de variationer og farvespil, vi nyder i dag. Den måde murstenene er placeret i forhold til hinanden udgør forbandet. Et ofte anvendt forband i periodens bebyggelser er krydsforbandet. Her vender murstenene forskelligt i hvert andet lag, så de skiftevis vender deres korte side koppen og deres lange side løberen ud i facaden. I de lag, hvor koppen er synlig i facaden, er murstenene forbundet med det bagvedliggende murværk. Det giver muren styrke, men efterlader til gengæld kun meget lidt hulrum til isolering. Mørtlen, der blev anvendt, var en kalkmørtel, og fra kalkens krystaller kommer et genskin, der sammen med murstenenes varierende udseende efterlader et indtryk af varme og harmoni. Paradoksalt nok resulterede de sparsommelige forhold i, at datidens murværk fremtræder med en variation og et spil, der i dag anses betydeligt smukkere end nutidens typiske murstensbyggeri. De murede flader er således med til at give bebyggelserne deres helt særlige karakter Typiske murværk. Eksempler på typisk murværk i periodens byggeri. Ved reparation af murværk fokuseres der ofte på at finde mursten, der svarer til de oprindelige. Betydningen af fugens farve og detaljering glemmes til gengæld ofte. Det giver et uheldigt resultat. 4. Imødekommende. Murværket giver bebyggelserne et varmt og venligt udtryk. 5. Skårede sten. Af økonomiske årsager blev skårede og ujævne mursten ikke frasorteret på teglværkerne. Sammen med anvendelse af kul til brænding af murstenene har det ført til murværk med et levende og varieret udseende. 28 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 29

16 VINDUER OG INDGANGSDØRE Vinduer er vigtige arkitektoniske elementer, der bidrager til bygningernes samlede udtryk. Deres indbyrdes placering og dimensioner danner facadens rytme, og deres placering i vindueshullet er afgørende for skyggevirkninger på facaden og for oplevelsen af dens dybde. Samtidig er karmenes dimensioner og farve afgørende for oplevelsen af bebyggelsen. Sålbænken danner en fin afsluttende skyggeeffekt under vinduet og leder regnvandet væk, så facaden undgår unødig opfugtning. Sålbænkene er oftest udført af skiferplade, zink, teglklinker, beton eller mursten. Vinduerne var uden sprosser, ofte opdelt med en eller flere lodposter og eventuelt med en lille trækrude øverst eller nederst. Rammerne var fremstillet af fyrretræ ofte kernetræ af høj kvalitet. De er som regel hvidmalede, og kan holde i mange år, hvis de vedligeholdes jævnligt. Indgangspartier og indgangsdøre er lige så enkelt udformet, som den øvrige bygning. I mange bebyggelser beskytter små overdækninger beboere og gæster mod vind og nedbør ved ankomst. Indgangsdøre til trappeopgange er tit udført i fine træsorter og udformet med store glaspartier. Glasset sikrer dagslys i opgangen, og udkig til ankomstarealet. Mange beboere oplever det som trygt at kunne kikke ud i omgivelserne, inden de træder ud af hoveddøren. Det bør man være opmærksom på, hvis døren skal udskiftes. Det er endvidere vigtigt at sørge for effektiv og stemningsfuld belysning ved indgangsdøren med anvendelse af belysningsarmaturer, der svarer til bebyggelsens øvrige dimensioner og kvaliteter. 1. Indgangspartier. Bebyggelsernes indgangsdøre er ofte beskyttet af små overdækninger i beton. Det giver en fin markering af indgangen og beskytter mod nedbør. 2. Glasdøre. I mange bebyggelser er indgangsdørene udført i fine træsorter og udformet med store glaspartier, der giver dagslys i opgangen og et godt udsyn til omgivelserne Typiske vinduer. Et udvalg af typiske vinduer i periodens bebyggelser. 7. Sålbænk. Sålbænke kan være udført i forskellige materialer, her mursten. 8. Vinduernes placering. Vinduerne danner husets rytme, og deres placering i vindueshullet er afgørende for oplevelsen af facaden. Her er de franske altaner eksempelvis placeret dybere i facaden end de øvrige vinduer. 30 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 31

17 ALTANER Det tætte samspil mellem boligerne og de grønne omgivelser er en afgørende kvalitet i periodens bebyggelser, og derfor er husene typisk forsynet med altaner. Her kan beboerne nyde udsigten, solen og den friske luft, og fra altanen er der direkte kontakt til friarealerne, så de kan holde øje med en barnevogn eller legende børn. Altanerne i periodens bebyggelser er forskelligt udformet, men kan overordnet betegnes som påhængte altaner, indeliggende altaner og sammenhængende bånd af altaner. De påhængte altaner er fastgjort til bygningens etagedæk, og altanbunden er støbt i beton. Brystningerne er oftest udført som lette rækværk i metal, men de kan også være udført i beton. Indeliggende altaner skyder sig helt eller delvist ind i bygningen, og opleves i højere grad som en integreret del af boligen. Denne form for altaner beskytter mod regn og blæst, og de fungerer som et særligt rum i boligen. Altanbrystningerne på de indeliggende altaner er typisk udført i beton og udformet som markante arkitektoniske elementer. De sammenhængende bånd af altaner strækker sig langs hele facaden, og er som regel udført i beton. I flere bebyggelser skyder opholdsrummene sig ud i altanbåndet, så der opstår en karnap med tæt forbindelse til altanen. Det tilfører betydelige kvaliteter i boligerne. Der har de senere år været en tendens til at omdanne altaner til glasinddækkede udestuer. Glasinddækningen reducerer imidlertid dagslyset i de bagvedliggende opholdsrum, og udestuerne har en tendens til at blive for varme om sommeren. Dertil kommer, at de energibesparelser, som glasinddækkede altaner ofte forbindes med, sjældent opnås i praksis. Herudover opleves glasinddækningen ofte som et fremmedelement i den enkle bygningsudformning. Der er således mange gode grunde til at bevare de åbne altaner. De giver et oplagt tilskud til boligernes kvalitet, og åbner bygningerne i forhold til omgivelserne. Åbne altaner synliggør boliglivet i omgivelserne og gør bygningerne imødekommende. 1. Påhængte altaner. Her en bebyggelse med påhængte altaner med en særlig fin udformning. 2. Indeliggende altaner. På de indeliggende altaner danner huset læ mod regn og blæst. 3. Sammenhængende altaner. Her et eksempel på sammenhængende bånd af altaner. Stuen skyder sig ud på altanen og danner en karnap. 4. Orientering. Altanerne er orienteret efter solen og krager sig ofte ud, så de fanger en særlig udsigt eller som her aftensol. 5. Detaljering. Altanerne er et af de steder, hvor der ofte er særlige detaljer. Profillerede betonbrystninger findes i mange bebyggelser. 32 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 33

18 TAGET Tagene i de fleste af epokens bebyggelser er belagt med røde eller gule tegltagsten. De blev oprindeligt tætnet ved at understryge med mørtel indefra i det åbne tagrum. Hvis taget skal udskiftes og tagrummet ønskes udnyttet, er det i dag nødvendigt at etablere et undertag. Andre typer af tagbelægninger kan være tagpap, bølgeplader eller skiferlignende plader, udlagt lige eller diagonalt. Tagformen er som regel sadeltage med høj rejsning. De fleste bebyggelser har murede trekantgavle, men der er også mange eksempler på bebyggelser med afvalmede tage. Tagrummene er oftest udnyttet til pulterkamre, og derfor er tagfladerne helt plane og uden kviste. I større bebyggelser forekommer skorstene sjældent, da opvarmningen kommer fra centrale fyr. Tagfladerne gennembrydes normalt kun af udluftninger fra ventilation og andre tekniske installationer. Tagets møde med ydermuren er en af periodens karakteristiske detaljer, og ofte har bebyggelserne markante udhæng, hvor tagspærene er ført fra tagrummet ud gennem ydermuren. Udhænget yder en god beskyttelse for ydermuren. I lavere rækkehuse ses ofte tage uden andet udhæng end tagrenden. I begge tilfælde er der tale om en vigtig bygningsdetalje, som arkitekten har bestræbt sig på at løse smukt og byggeteknisk fornuftigt. I forbindelse med efterisolering af facader og tag er det vigtigt, at denne detalje løses med tilsvarende enkelthed. Tagfladerne er meget synlige og markante. Der skal derfor værnes om deres udseende på samme måde, som det er tilfældet med facaderne. 1. Udluftningspiber. Tagfladerne er nøje proportionerede, og udluftningspiber er placeret med omtanke og orden. De er selvfølgelig udført i samme materiale som taget. 2. Afvalmede tage. En bebyggelse med afvalmede tage. 3. Murede trekantgavle. De fleste bebyggelser har som denne sadeltage med murede trekantgavle. 4. Tagudhæng. Mange af periodens bebyggelser har tagudhæng med synlige spær. Udhænget beskytter facaden. 34 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 35

19 UDERUM OG BEPLANTNINGER Ikke kun periodens bygninger men også deres omgivende uderum er kendt for at indeholde store kvaliteter. På samme måde som det er tilfældet med bygningerne, er uderummene formgivet med stor enkelhed. Landskabsarkitekterne skabte kvaliteter med brug af få, markante elementer. Det gælder ikke mindst træer og beplantninger, der ofte er karakterfulde og giver smukke oplevelser af de skiftende årstider. Oplevelsen af uderummene og deres beplantninger spiller tæt sammen med bygningerne, og planternes farveskift og blomstringer bidrager til bebyggelsernes særlige karakter. De større beplantninger inddeler udearealerne i forskellige rum, der kan være indrettet til forskellig brug. Præcis som periodens boliger blev indrettet på baggrund af funktionelle overvejelser, blev mange uderum tilsvarende opdelt, så de praktiske gøremål (fx tøjtørring, affaldsdeponering og depotrum) fandt sted på afstand af uderummenes anlæg for leg og afslapning. På samme måde som vareknapheden og den sparsomme økonomi efter 2. verdenskrig kan aflæses i en beskeden anvendelse af bygningsmaterialer, kan det aflæses i bebyggelsernes uderum. Omfanget af arealer, der er befæstet med fliser og andre belægninger, er ofte begrænsede, og det resulterer i frodighed. Anlæggelse af nye befæstede arealer skal derfor overvejes nøje. Uderummene og deres beplantninger udgør væsentlige kvaliteter, og i mange nyere bebyggelser kan beboerne være lidt misundelige over de velvoksne træer, der ofte præger periodens boligområder. For i modsætning til bygningernes kvaliteter opstår uderummenes landskabelige kvaliteter først mange år efter anlæggelsen. Det er først nu mere end et halvt århundrede efter bebyggelserne blev opført, at træerne har fået den ønskede størrelse. Af samme grund skal der værnes om de kvaliteter, der er bygget op over så lang tid. Fældning og beskæring af de store træer skal overvejes nøje, og den daglige drift skal hele tiden være i overensstemmelse med planternes udvikling. 1. Årstiderne. Dygtige landskabsarkitekter har udformet uderummene. Med planterne opleves årstidernes skiften. 2. Stier. Omfanget af befæstede arealer er begrænset, og stier er ofte slyngede og varierede. 3. Markante træer. Velvoksne træer giver bebyggelserne identitet. 4. Boligkvalitet. Frugttræer og buske tæt på altanerne fører uderummenes kvaliteter helt ind i boligen. 5. Regnvand. Afvanding af regnvand kan gøres til en oplevelsesmæssig kvalitet og en del af børnenes leg. 36 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 37

20 AKTUELLE UDFORDRINGER Som beskrevet har de fleste almene bebyggelser fra forbilledlige kvaliteter. De udgør en vigtig del af vores byer og repræsenterer en væsentlig del af vores bygningsarv. På en række afgørende punkter er tiden imidlertid løbet fra bebyggelserne velstanden er vokset, og nye samfundsmæssige udfordringer er dukket op. Dermed stilles i dag nye krav til bebyggelsernes tekniske formåen, størrelse og udformning. På de følgende sider beskrives en række aktuelle udfordringer og problemstillinger. 38 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 39

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE

KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE Denne pixibog er blevet til som en del af kampagnen for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Kampagnens mål er at bringe periodens

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST SBI s Rådgivende Forum, 9. november 2016 BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning!

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! December 2015 Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! Igennem næsten to år har vi arbejdet på at udvikle en fysisk helhedsplan for Lundevænget. Nu er planen klar til afstemning ved ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

SKANSE PARKEN PROJEKTFORSLAG. Arkitektprojekt

SKANSE PARKEN PROJEKTFORSLAG. Arkitektprojekt SKANSE PARKEN D J U R S B O PROJEKTFORSLAG 3 0. A P R I L 2 0 1 4 Arkitektprojekt INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigtskort_Afd. 107 + 108... AFDELING 107 Boligfordeling... Lejligheds- og rækkehusplaner... Perspektiv

Læs mere

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af Maj 2015 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse Oversigtsplan med andelstyper Lysdiagrammer ejendommen lejligheden Altanen mål og placering fransk altan design og materialitet fastgørelse indsigtsskærm og altandug

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING DISPOSITIONSFORSLAG 09.03.2015 - REV. 16.06.2016 BOLIGSTRUKTUR AFDELING 305 Renoveringen af afdeling 305 er omfattende. På boligetagerne

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Brøndbyparken OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED. Brøndbyparken lørdag den 4. februar 2012

Brøndbyparken OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED. Brøndbyparken lørdag den 4. februar 2012 lørdag den 4. februar 2012 OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED Tak for en begivenhedsrig dag med gode snakke, diskussioner og godt gruppearbejde. - Og ikke mindst jeres gode humør, trods den

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Seniorboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træhuse. For et træhus giver

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE.

HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. HER SKAL DU IKKE VÆLGE ETAGE. DE KAN ALLE BLIVE DINE. Fordelen ved at bo i et rækkehus som Magnolia Husene II er, at du får det bedste fra alle etager. Mange, der skal vælge sig en ny lejlighed, skal vælge

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG ARKADERNE 45 ALMENE BOLIER I TINBJER 2 INDHOLDSFORTENELSE Side 3 Oversigt og beskrivelse Side 4 Oversigt blok 19 Side 5 Oversigt blok 20 Side6 Oversigt blok 21 Side 7 Lejlighedsplan type E Side 8 Lejlighedsplan

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Historie og nutid mødes

Historie og nutid mødes Ny lancering Endnu et A-vindue Historie og nutid mødes - i moderne og energivenlige rammer! En gennemprøvet energikonstruktion Med Nation Energy tilbyder Idealcombi nu et smukt vindue i en velkendt og

Læs mere

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A).

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). Punkt 21. Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). 2012-43871. By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter.

Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter. Til: Boligtagerne. 23. juni 2010 JR Afdeling 7 Elkærparken. Ekstraordinært afdelingsmøde den 17. juni 2010, kl. 19.00 i Tune Menighedscenter. Referat. 1. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. Kim

Læs mere

TAK FOR INVITATIONEN!

TAK FOR INVITATIONEN! TAK FOR INVITATIONEN! INTRODUKTION DEN FORELØBIGE HELHEDSPLAN FOR MORELHAVEN SPØRGSMÅL TIL PLANEN PROCESSEN HERFRA HVEM ER VI? WITRAZ ARKITEKTER + LANDSKAB LINE ERIKSEN OG SUNA MADSEN (ARKITEKTER MAA)

Læs mere

Boligselskabet Domea Randers Moesgaard-Nielsen, Falbe Parken. 24 nye lavenergiboliger i størrelsen m2 beliggende i Randers NV

Boligselskabet Domea Randers Moesgaard-Nielsen, Falbe Parken. 24 nye lavenergiboliger i størrelsen m2 beliggende i Randers NV Boligselskabet Domea Randers 24 nye lavenergiboliger i størrelsen 71-108 m2 beliggende i Randers NV Boligselskabet Domea Randers Boligselskabet Domea Randers 24 nye, almene boliger opføres i det ikoniske

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere