ENERGIRIGTIG OG SUND RENOVERING IDEKATALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIRIGTIG OG SUND RENOVERING IDEKATALOG"

Transkript

1 ENERGIRIGTIG OG SUND RENOVERING IDEKATALOG Arkitektskolen Aarhus AAA Ingeniørhøjskolen Århus IHA Projekt Energirigtig og Sund Renovering støttes af Indenrigs- og Socialministeriet

2 1. Indholdsfortegnelse Side Indhold 1 0 Forord 2 1 Indledning 5 2 Baggrund 10 3 Energiforhold og energiforsyning 21 4 Sundhed og indeklima 29 5 Kontekst 31 6 Arkitektonisk kvalitet 33 7 Teknologi og materialer Bygningsmæssige forbedringer Installationsmæssige forbedringer 60 8 Best practise 74 9 Konklusion

3 0. Forord Siden 70 erne har først sanering, siden byfornyelse i forskelligt omfang og med forskellige strategier gjort bydele og bygninger tidssvarende, både teknisk og socialt. Nu står vi over for den største opgave til dato, nemlig at energirenovere hele den eksisterende bygningsmasse som et led i indsatsen mod klimakrisen. Det er en opgave, der udfordrer den samlede byggebranche, både nationalt og internationalt. Det er samtidig en opgave, der - med udgangspunkt i erfaringerne fra de første tre årtiers renoveringer - kan blive starten på et paradigmeskift. Arkitekter, ingeniører og konstruktører må samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser for at løse problemerne, for at se sammenhænge og muligheder. Generelt ses det ikke som et udfordrende arbejde at renovere for eksempel boligblokke fra tresserne og halvfjerdserne. Arkitekterne ser ikke udfordringerne i rummets kvalitet, i bymiljøet, i bebyggelsen, i uderummets indretning, i bygningens indretning og helt ned til detaljerne i bygningerne. Selv arkitekter, ingeniører og konstruktører, der arbejder med renovering, og som skulle være klogere, ser hovedsagelig dette arbejde som en teknisk udfordring, der ofte er reduceret til spørgsmål om varmeisolering, bedre glaskvalitet og en varmepumpe eller andre tekniske forbedringer. Denne holdning er en af de centrale problemstillinger og barrierer for gennemførelsen af den af miljømæssige årsager meget nødvendige energirenoveringsstrategi! Dette Idékatalog har til formål at udfordre til refleksion og nytænkning vedrørende renoveringsstrategier, samt - med udgangspunkt i en række danske og internationale eksempler - at inspirere til sunde og energirigtige renoveringer. Idékataloget tager udgangspunkt i renovering af større renoveringsprojekter af etageboligbyggeri, men kan også benyttes til inspiration ved enkeltforanstaltninger. Idékataloget er blevet til i et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen Aarhus, Arkitektskolen Aarhus, Esbensen og Ellehauge & Kildemoes rådgivende ingeniører. I Idékataloget er samlet en række eksempler, der danner baggrund for en diskussion af en energirenoveringsstrategi for boliger opført frem til 20 erne, 50 erne og 70 erne. På hjemmesiden er der lejlighed til at komme med indlæg i debatten omkring energirenoveringsstrategierne. Århus, juni 2009 Ingeniørhøjskolen Aarhus Arkitektskolen Aarhus Esbensen Ellehauge & Kildemoes rådgivende ingeniører 1

4 1. Indledning Dette Idekataloget har til formål at inspirere til sunde og energirigtige renoveringer af etageboliger. Idekataloget tager udgangspunkt i renovering af større renoveringsprojekter af etageboligbyggeri, men det kan dog også bruges til inspiration ved enkeltforanstaltninger. 1.1 Hvorfor renovere? Der kan være mange grunde til, at man ønsker at renovere en eksisterende ejendom, men ofte er der tale om slidte boliger med et højt energiforbrug og en indretning, der ligger langt fra den øvrige standard i Danmark. Afhængig af hvad renoveringen omfatter, er der flere muligheder for energimæssige forbedringer. Mange ældre etageboliger er opført længe før man havde oplevet energikriser. De er derfor bygget med ringe eller slet ingen isolering. Vinduerne er tilsvarende gamle og dårligt isolerede. Bygningerne er utætte og dårligt ventilerede. Selv boliger opført i 70-erne har et meget lille isoleringsniveau. Ældre etageboliger har derfor et meget stort energiforbrug i forhold til nutidig standard. Renoveringsprojekter giver mange muligheder for at nedsætte dette. En konsekvens af energirenovering er foruden det reducerede energiforbrug også, at det er muligt at opnå et langt bedre indeklima mht. til temperatur, lys og luftkvalitet. Desuden giver en større renovering mulighed for at tilpasse boligindretning til en mere moderne med bedre udnyttelse af pladsforhold. Det er disse forhold, der får størst betydning for beboerne. Idet en stor del af investeringen i renoveringen skal betales via huslejestigninger, går der mange år før energibesparelsen bliver økonomisk synlig for beboerne. Selv enkeltforanstaltninger har en meget lang tilbagebetalingstid set i forholdet mellem investering og den tilsvarende energibesparelse. Tiltag til Passivhus niveau har typisk meget lange tilbagebetalingstider og kræver en indsats, der ikke er beskrevet til bundsgående i dette idekatalog. Renoveringen af etageboliger giver normalt følgende kvaliteter: Forbedring af sundhed og komfort Reduktion af energiforbruget Opnå miljørigtig løsning Forøgelse af bygningsværdien Bevarelse af bykultur Der er dog en række barriererne for renovering af etageboliger: Lovgivning understøtter ikke motivation for renovering Økonomi er ofte for dårlig ved renovering Adfærdspåvirkning er vanskelig 1.2 Kom godt i gang Det er vigtigt fra starten af projektet, at lave en klar definition af, hvad målet med renoveringen er, herunder hvor meget energiforbruget skal reduceres. Vil man energirenovere en gammel dårligt isoleret boligblok til nutidig standard, er der rigtig mange muligheder at vælge imellem. Enkelte tiltag kan alene reducere energiforbruget væsentlig. Vil man derimod ned i energiforbrug svarende til lavenergibyggeri, vil der være flere tiltag, der er nødvendige. Herved begrænses muligheden for at vælge fra for at nå ned i energiforbrug. set alle mulige tiltag er krævet for at 2

5 Renovering frem for nybyggeri men hvor omfattende? Livcyklusanalyser viser at renovering af etageboliger i storbyerne er en miljømæssig bedre løsning end nedrivning og genopbygning og så er en bevarelse af bygningsfacaderne ofte en fordel for bymiljøet. Forskellige barrierer og en vurdering af miljøforhold ved energiforsyning kan påvirke valget mellem renovering eller nybyggeri 1.3 Læsevejledning Der er igennem tiden udarbejdet en del litteratur om energirenovering af byggeri og herunder etageboliger. På hjemmesiden om er der samlet et udpluk af relevant litteratur som giver et godt grundlag for forståelsen af potentialet i energirenovering. Modtagergruppen af dette Idekatalog er fordelt på flere grupper med forskellige fagligheder og erfaringer indenfor byggeri og energi. Materialet er tilstræbt at være anvendeligt ved både efteruddannelseskurser af arkitekter og ingeniører samt offentlige- og private boligadministratorer samt kunne anvendes af studerende på både arkitekt- og ingeniør uddannelser. Idekataloget er derfor udformet i flere dele, som tilsammen udgør en tredelt helhed. De enkelte dele kan læses adskilt og består af: Kompendium: perspektivering og grundlæggende vurderinger af forskellige virkemidler Eksemplerne: kortfattet fremvisning og kommentering af udførte (forsøgs)projekter Værktøjerne: overblik over- og overordnet muligheder for analyse af virkemidler Kompendium består af indledende afsnit med arkitektonisk og ingeniørmæssig vurdering af baggrund og forudsætninger for renovering af etageboliger på en sund og energirigtig måde. Eksemplerne er udvalgt til at vise en bredde i renoveringsmetoder og de enkelte renoveringers virkemidler er kommenteret ud fra en vurdering af sundhed og energirigtige valg. I kompendium henvises til eksemplerne. Værktøjerne består af et udvælgelsesprogram + analyseblade + forberedelses- ark til bygningsgennemgang: Figur 1.1 3

6 Flere veje til inspiration Idekataloget er opbygget under hensyntagen til læsernes forskellige tilgange mht. faglighed, erfaringer og læringsstile. Der er ikke forudsat en bestemt tilgang til materialet - du kan gå i gang hvor du vil og gå videre til andre dele, som det passer dig. 4

7 2. Baggrund 2.0 En generel vurdering af best practise eksemplerne fra Idékataloget Byfornyelsen i storbyer, købstæder og småbyer i Danmark har en relativ kort historie. Den startede for alvor i 1970 erne, hvor industrien forlod brokvartererne i de største byer. Her stod man så med nedslidte bydele og utidssvarende boliger, som skulle fornys. På samme tid kom energikrisen, som startede en række initiativer for at spare på bygningers energiforbrug. Boliger opført frem til 1920 Brokvartererne er typisk opført i perioden fra 1860 og frem til ca.1920 til udbruddet af første verdenskrig. De var karakteriseret ved en overvægt af små lejligheder, opført som spekulation i hastigt tempo, med høj tæthed og af dårlige materialer. Samtidig må man konstatere, at der er en håndværksmæssig kvalitet og en byarkitektonisk robusthed med mange fine detaljer, der holder den dag i dag. Befolkningen i brokvartererne bestod typisk af unge, ældre og indvandrere. Fornyelsen af brokvartererne havde fokus på den fysiske nedslidning af bygningerne, manglen på sanitære installationer (bad og toilet), manglen på friarealer og de mange socialt svage og små husstande. Udfordringen var at rette op på disse forhold, men samtidig at bevare de positive elementer i det tætte og mangfoldige byliv. I første omgang rev man de gamle boliger ned. Men det var ikke løsningen, og det afstedkom en bred folkelig modstand, som bevirkede, at politikken blev ændret til bevarende byfornyelse. Byfornyelsen af brokvartererne ændrede sig over årene fra at have fokus på den basale forbedring of bygningerne til en bredere indsats overfor det samlede bymiljø. Boliger opført frem til 1950 I perioden mellem de to verdenskrige blev der i Danmark opført boliger, præget af tidens funktionalistiske arkitekturidealer med vægt på solorientering, lys og luft. De blev opført mestendels af boligselskaber eller andelsboligforeninger og er typisk opført i gode materialer, med god håndværksmæssig kvalitet og rummer ofte fine, arkitektoniske kvaliteter. Befolkningen var typisk ikke de mest ressourcestærke. Kommunerne havde anvisningsret til de almene boliger, og det var ofte folk med sociale problemer, der flyttede ind. Boligerne har derfor i dag typisk behov for bygningsteknisk fornyelse, men der er også behov for kvartersløft, der imødegår konsekvenserne af byens sociale opdeling. Boliger opført frem til 1970 I 60 erne efter følgerne af anden verdenskrig var overvundet og samfundet var kommet i gang igen eksploderede byvæksten og efterlod ikke alene store parcelhusområder, men også store etageboligbebyggelser. De store bebyggelser kunne rumme op til mennesker som en mellemstor provinsby. I starten var det attraktivt at bo i de nye bebyggelser, men de ressourcestærke familier flyttede videre til parcelhuset og efterlod de mindre ressourcestærke og indvandrerne i noget, der med tiden udviklede sig til ghettoer. Bebyggelserne var udover ved deres omfang - karakteriserede ved den industrielle byggeteknik. Kvaliteten var god, men efter år er der behov for forbedringer. Samtidig er der mange sociale problemer i bebyggelserne. Fokus har derfor været på at kombinere bygningsfysiske forbedringer med friarealforbedringer og kulturelle forbedringer. Livcyklusanalyser viser at renovering af etageboliger i storbyerne er en miljømæssig bedre løsning end nedrivning og genopbygning og så er en bevarelse af bygningsfacaderne ofte en fordel for bymiljøet. Forskellige barrierer og en vurdering af miljøforhold ved energiforsyning kan påvirke valget 5

8 Energirenovering I 1983 nedsatte FN Brundtlandkommissionen, som 4 år senere barslede med rapporten om Vores fælles Fremtid, der for alvor gjorde opmærksom på verdens miljøproblemer. Med rapporten blev miljøproblemerne alment anerkendt i det etablerede samfund, og rapportens anbefalinger er siden blevet forsøgt inddraget i den overordnede planlægning. En af erkendelserne var, at omkring halvdelen af energiforbruget i verden går til bygningsopvarmning. Det satte fokus på byggebranchen og dens rolle i miljøkampen. Igennem en årrække er der gennemført forsøg i byfornyelsen, der som overordnet fokus har haft, at det bedre kan betale sig økologisk at bevare end at rive ned og bygge nyt. Der er således blevet eksperimenteret med, hvordan man kan gøre gamle utidssvarende boliger tidssvarende også hvad angår miljø og energi. Indsatsen har været i de ældste ejendomme først, dvs. ejendomme opført frem til 1920 bestemt af Lov om Byfornyelse. Sidenhen er tidsrammen udvidet, så der også kunne gives støtte til ejendomme opført frem til På det seneste er der også eksempler på støtte til kvarterløft, der omfatter ejendomme opført frem til De første byøkologiske renoveringsprojekter blev gennemført som forsøg i en periode i 80 erne. De havde glasinddækkede, sydvendte altaner og passiv solvarme som forsøgstema. Imidlertid viste det sig hurtigt, at man i de små lejligheder prioriterede det ekstra boligareal højere end energien og stillede en el-radiator derud, så glasaltanen kunne bruges til ophold hele året. Siden blev der fokus på teknologisk udvikling og byøkologibegrebet udvidedes, så der ikke kun var fokus på energibesparelser, men også på vandbeparelser, begrønning og den sociale kontekst, herunder adfærd. Elbesparende installationer og individuel måling af energiforbruget er i dag naturlige dele af byfornyelsen, ligesom vinduernes isoleringsevne er forbedret gennem nye vinduer eller fortsatsruder. Her betyder den teknologiske udvikling fortsatte forbedringsmuligheder. Vandbesparelser er også implementeret i form af vandbesparende installationer toiletter, armaturer og hvidevarer. Der er, anslås det, opnået op mod 70 % af den mulige vandbesparelse. Yderligere besparelser kan bl.a. opnås ved at anvende regnvand og genanvende det grå spildevand. Der er gennemført forsøg med både regnvand og gråt spildevand, men resultaterne er endnu ikke overbevisende. Parallelt hermed har der været både revisioner i Bygningsreglementets energibestemmelser, der har omfattet større renoveringer (over 25 % af det samlede areal) samt Energimærkningsordningen, der også har spillet ind på udviklingen indenfor renovering. I de senere år har udviklingen i Danmark været sat lidt i stå, mens man i for eksempel Tyskland, Østrig og Schweitz har udviklet nye standarder for hvor langt man kan nedbringe energiforbruget i eksisterende ejendomme - den såkaldte Passivhusstandard. Klimatopmødet i København i december 2009 har igen sat gang i udviklingen, og der er kommet fokus på den eksisterende bygningsmasse. Kom godt i gang Det er vigtigt fra starten af projektet, at lave en klar definition af, hvad målet med renoveringen er, herunder hvor meget energiforbruget skal reduceres. Vil man energirenovere en gammel dårligt isoleret boligblok til nutidig standard, er der rigtig mange muligheder at vælge mellem. Enkelte tiltag kan alene reducere energiforbruget væsentligt. Vil man derimod ned i et energiforbrug svarende til lavenergibyggeri, vil der være flere tiltag, der er nødvendige. Herved begrænses muligheden for at vælge til og fra, da stort set alle mulige tiltag er krævet for at nå ned i energiforbrug. 6

9 2.1 Boligernes betydning for energiforbruget Problematikken om tilstanden af vores globale klima og forsyningssikkerhed har medvirket til, at der er kommet stort fokus på byggeri. Det er der god grund til, da 40 % af Danmarks energiforbrug anvendes i bygningsmassen. Gennem markante stramninger i Bygningsreglementet til nybyggeri forsøges dette forbrug reduceret, men det ændrer ikke på den eksisterende boligmasse. Energiforbruget til husholdninger har til trods for energimæssige stramninger igennem tiden samlet set været konstant igennem de sidste 30 år. En del af forklaringen er en udvidelse i bygningsmassen, men også at elforbruget i husholdninger er stigende. Figur 2.1: Energiforbrugets fordeling på anvendelse og udvikling (kilde: Danmarks Statistik) Fig. 2.1 viser, at der generelt er et stabilt energiforbrug indenfor de forskellige anvendelsesområder. Der ses dog en markant stigning i energibehov til transportområdet, som netop har stor afhængighed af forsyning med fossile brændsler. Det ses også at husholdningernes andel af energiforbruget er betragtelig og eksempelvis udgør mere end produktionsvirksomhedernes energibehov. Udviklingen i energiforbruget viser, at tilvæksten i byggeriet af boliger modsvares af skærpet energi lovgivning og oplysningskampagner. (Se figur 2.2) Figur 2.2: Energiforbrug i den eksisterende boligmasse (kilde: Danmarks Statistik) 2.3 Energiforbrug i den eksisterende boligmasse 7

10 Mere end halvdelen af alle boliger i Danmark er opført inden oliekrisen i Boligerne er altså opført på et tidspunkt, hvor der hverken var et økonomisk incitament for at isolere bygningen synderligt eller opmærksomhed på forsyning eller klima. Hvis Danmark skal opfylde sine miljømæssige forpligtigelser i forhold til EU- og Kyotoaftaler, er energirigtig (og sund) renovering af den nuværende bygningsmasse et oplagt sted at sætte ind. Faktum er at kun ca.1 % af bygningsmassen udskiftes med nybyggeri årligt. Figur 2.3: Fordelingen af den eksisterende boligmasse i Danmark (kilde: Danmarks Statistik) Som det ses af figur 2.3, så har tilvæksten af byggeri haft store udsving igennem de sidste 100 år. Etageboligerne har haft opsving undervejs, men er generelt repræsenteret i alle tidsaldre. Figur 2.4 nedenfor viser, at der gennemsnitligt ikke er den store forskel på varmeforbruget i en gennemsnitlig 30 er bebyggelse og en gennemsnitlig 60 er bebyggelse. Først efter oliekrisen 1973 med efterfølgende stramningerne i bygningsreglementet falder det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning. Figuren viser også, at energiforbruget til varmt brugsvand ikke ændrer sig. Med de i Bygningsreglementet forventede markante stramninger til energikrav for renovering, vil energiforbrug til varmt brugsvand udgøre halvdelen af varmeforbruget. Figur 2.4: Fordelingen af energiforbrug til opvarmning i bygninger (Kilde: By og Byg Dokumentation 057) 8

11 Husk fokus på varmt brugsvand Energiforbruget til varmt brugsvand vil komme til at udgøre halvdelen af energibehovet. Etageboligers placering i byerne medfører samtidigt potentielle udfordringer for vandforsyningen, så der er derfor alt mulig grund til at fokusere på varmtvandsforbruget. Udviklingen af bygningers kvalitet mht. isolering og tæthed siden 1920 havde i starten sit udgangspunkt i sundhed og senere i energihensyn. Det interessante er, om den fremtidige udvikling i større grad tager sit udgangspunkt i mere individuelle forhold f.eks. som forskellige forsyningsformer. Se udviklingen i figur 2.5. Figur 2.5: Udviklingen af kvaliteten i bygningers isolering og tæthed (Kilde: Energihåndbogen) Nedenfor viser Figur 2.6 den markante energiforbedring af byggeriet igennem tiden og de store forskelle på energibehov til bygninger i én etage og til etagebyggeri. Kurverne viser imidlertid også, at antal etager over én etage, samt størrelsen af byggeriet, har mindre betydning for energibehovet i velisoleret byggeri. Figur 2.6: Udviklingen i bygningers energibehov (Kilde: Energihåndbogen) 9

12 3. ENERGIFORHOLD OG ENERGIFORSYNING 3.1 Lovgivning - Bygningsreglementet BR08 Krav til energiforbrug i nye boliger er defineret i det danske bygningsreglement BR08 i form af en energiramme. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og el til bygningsdrift må maksimalt udgøre den angivne ramme. I beregningen tages dog hensyn til solindfald, personvarme og bygningens akkumulerende egenskaber mm. Bygningens energibehov dokumenteres via et EDB-program som eksempelvis Be06, udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut SBI. I BR08 er der endvidere defineret 2 lavenergiklasser ligeledes i form af en energiramme. Disse er betegnet Lavenergiklasse 2 og Lavenergiklasse 1. Energiforbruget i lavenergiklasse 2 svarer til ca. 75 % af det almindelige krav, mens energiforbruget i lavenergiklasse 1 svarer til 50 % af standardkravet. Energirammen beregnes alene ud fra bygningens opvarmede bruttoetageareal og fremgår af følgende tabel. Figur 3.1: Energiklasser i BR08. A er det opvarmede bruttoetageareal Be06 Be06-beregningen bygger på en forenklet beregningsmetode, der er udviklet på baggrund af EU-aftaler og standarder. I beregningen indgår en række forudsætninger og metoder, der ikke umiddelbart kan ændres. Desuden foretages beregningen på baggrund af et referenceår, og der vil således nemt opstå afvigelser mht. de energiforbrug, der efterfølgende måles. Det skal også bemærkes, at der i Be06-beregningen kun indgår el til bygningsdrift og ikke til belysning, hårde hvidevarer og andre elforbrugende apparater. Er man derfor interesseret i det samlede energiforbrug skal man på anden måde beregne forbrugsel. Angående vandforbrug beregner Be06 kun energiforbrug til opvarmning af varmt brugsvand. Det samlede vandforbrug skal således findes af anden vej. Figur 3.2 Parametre i Be06 10

13 3.1.3 Ombygning og renovering Først med indførelsen af de nye energibestemmelser i bygningsreglementet den 1. januar 2006 er der indført krav til energiforbrug, når der foretages større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer i en bygning. Ved større ombygninger forstås renovering, hvor mere end 25 % af klimaskærmen berøres, eller hvor den samlede ombygning udgør mere end 25 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering med fradrag af grundværdien. Herved skal klimaskærm og installationer bringes til nutidig standard hvis det er rentabelt. Såfremt den årlige besparelse gange forventet levetid i forhold til investeringen er større end 1,33 anses tiltaget som rentabelt. Det bemærkes, at der ikke må laves en fiktiv opdeling af renoveringsarbejder for at undgå 25%-reglen. Men det er ok at opdele processen i etaper, der f.eks. udføres med 1 års mellemrum. Der sker så ikke opsummering Enkeltforanstaltninger Også ved mindre ombygninger (udskiftning/etablering af ny tagdækning, udskiftning af ydervæggens regnskærm, facadevis udskiftning af vinduer eller samlet udskiftning af tagvinduer) stilles der krav til isoleringsniveau Krav ved ombygning For klimaskærmen betyder det krav til U-værdier og linietab for de enkelte bygningsdele. For øvrige installationer betyder det krav til kedler, ventilation mm. BR08 s krav til U-værdier og linietab ved ombygninger fremgår af nedenstående tabel, som er taget fra BR08s kapitel

14 Figur 3.3 Tabel over U-værdier og linietab ved tilbygninger/ombygninger Effektiv U-værdi for vinduer Det bemærkes, at der findes et alternativ til U-værdien for vinduer benævnt U eff. Den effektive U-værdi tager hensyn til solindfaldet under antagelse af typisk orientering og størrelsesmæssig fordeling af vinduerne i forhold til verdenshjørnerne. Herved kan det ofte accepteres med en lidt højere U-værdi for det samlede vindue Udskiftning af kedler Ved udskiftning af kedler for henholdsvis olie, gas eller biobrændsel, stilles krav til de CE-mærkede nyttevirkningsgrader afhængig af kedelstørrelse og belastning. For nærmere henvises til BR08 kapitel 8. Figur 3.4 BR-krav til nyttevirkningsgrader for kedler optil 400 kw Etablering af ventilationsanlæg Ved etablering af mekanisk balanceret ventilation stilles krav til virkningsgrad for varmegenvinder på minimum 65%. Desuden stilles krav om et max. energiforbrug til lufttransport den såkaldte SEL-værdi, der afhænger af anlæggets type og omfang. Figur 3.5 Maksimalt energiforbrug til lufttransport - SEL-værdi 12

15 Dokumentation Ved renovering af eksisterende byggeri stilles der således kun krav til ombygningens enkelte deles U-værdi og altså ikke krav om overholdelse af en samlet energiramme. Derfor vil et renoveringsprojekt altid i første omgang tage udgangspunkt i varmeisolering af klimaskærmen. Det kan alligevel være en god idé at lave en Be06-beregning for beregningsmæssigt at kunne dokumentere det reducerede energiforbrug. Særligt hvis det ønskes at dokumentere, at bygningen overholder krav til en lavenergiklasse. Dette er nødvendigt, hvis man ønsker fritagelse for forsyningspligt, idet der evt. udelukkende anvendes alternative energiformer. En Be06-beregning giver også et godt grundlag for sammenligning med andre projekter. Det forventes at krav til isolering ved renovering øges væsentligt ved de kommende revisioner af bygningsreglementet allerede fra Tilbygninger I forbindelse med renovering vil der ofte samtidig foregå en udvidelse af etagearealet eller en anden udbygning. Eksempelvis inddragelse af uudnyttet tagrum til beboelse. Ved tilbygninger/ udvidelse af etagearealet stilles også krav til U-værdier, svarende til tabellen vist i figur 3.3, hvor arealet af døre/ vinduer max må udgøre 22% af bruttoetagearealet. Ved tilbygninger er det dog tilladt at øge U-værdier, linietab og vinduesareal, såfremt varmetabsrammen (se nedenfor) er overholdt. Bygningen opdeles i områder for ombygning og tilbygning, således at de hver især kan dokumenteres at overholde bygningsreglementet krav. Figur 3.6 Eksisterende areal er omfattet af reglerne for ombygning. Udvidelse af etagearealet er omfattet af reglerne for tilbyggning Varmetabsramme En varmetabsramme er en opgørelse, der viser at en bygnings aktuelle transmissionstab er mindre end en tilsvarende bygning, hvor alle U-værdier svarer til tabellen i figur 33 og et maksimalt dør/vinduesareal på 22% af det opvarmede bruttoetageareal. Det er tilladt at øge U-værdier og vinduesareal, bare bygningen ikke overstiger den samlede ramme. På den måde kan man således spare lidt gulvisolering, hvis man i stedet isolerer lidt ekstra i ydervæggen. U-værdierne må dog aldrig overstige de angivne værdier i følgende tabel: 13

16 Fig Mindste isoleringskrav 3.2 Lavenergikonceptet (nybyggeri) Der er i byggeriet meget stor fokus på lavenergibyggeri og der arbejdes med mange forskellige projekter. Således florerer der mange mere eller mindre veldefinerede koncepter bare i Danmark såsom Bolig+, bolig for Livet, 0-energi, Aktivhus, Energi+, Svanemærkning, Passivhuse osv. Her stilles der forskellige krav til eksempelvis energiforbrug, materialevalg, bæredygtighed, CO2 og økologi. I flere projekter arbejdes med bygninger, der skal være helt selvforsynende eller måske endda energiproducerende. Nogle koncepter opererer med mærkningsordninger og certifikater. Bemærk at alle ordninger er frivillige og altså ikke officielt defineret af de danske myndigheder. Det er dog efterhånden ret udbredt at bruge mærkninger og certificeringer indenfor byggeriet. Hvis man ser på tendenser i udlandet, vil mærkninger og certificeringer ikke kun blive mere udbredt, men der vil også blive langt flere typer af mærkninger. I Tyskland har man et veldefineret koncept kaldet Passivhaus. Ordningen er frivillig og er udviklet på Passivhausinstituttet i Darmstadt. Konceptet bliver brugt i flere lande, herunder også i Danmark, men forventes ikke indført af de danske myndigheder. For at opnå certifikat som passivhus stilles følgende krav: 1. Nettoenergiforbrug til rumopvarmning må ikke overstige 15 kwh/m 3 /år 2. Tæthedskriterium: Luftskiftet må max. udgøre 0,6 h-1 ved en trykforskel på 50 Pa målt i Blowerdoortest 3. Primærenergiforbruget må max. udgøre 120 kwh/m 3 /år (alt inklusive) Punkt 1 handler mest om konstruktioner herunder kuldebroer, isoleringstykkelser og en effektiv varmegenvinding på ventilationsluften. Punkt 2 stiller krav om at alle samlinger sikres mod utætheder, således der opnås et fuldt ud kontrolleret luftskifte. Sidste punkt stiller krav om det samlede behov for tilført energi og hjælper således med til at sikre, at der vælges installationer med høje effektiviteter (COP-værdier), fornuftig produktion af varmt brugsvand og hvidevarer med lavt elforbrug. Alt dette dokumenteres gennem en beregning i programmet PHPP. Beregningen er mere omfattende end en beregning i Be06 og kræver dermed en del mere dokumentation. Dette kan 14

17 være svært at fremskaffe, da en del producenter ikke har de nødvendige prøvningsrapporter og viden endnu. Passivhuse er nemmest at udføre som nybyggeri, men er også opnået ved flere renoveringsprojekter i bl.a. Tyskland og Østrig. (Se eksempelsamling). For renovering arbejder man i Tyskland også med begrebet faktor 10, der går ud på at nedsætte energiforbruget til 10 % Be06/PHPP Den tyske og den danske beregningsmodel er altså ikke baseret på samme forudsætninger. Foruden selve beregningsmetoderne tages der udgangspunkt i 2 forskellige lovgivninger. Den største forskel ligger i arealberegning. Hvor vi i Danmark udelukkende opgør alt i bruttoarealer anvender den tyske metode nettoarealer. Dette skal man være særlig opmærksom på, når man sammenligner opgørelser af diverse forbrug og behov. Figur 3.8 Forskelle i Be06 og PHPP Når vi taler passivhuse er der tale om et meget skrapt tæthedskriterium. Hvor vi i Danmark angiver et tæthedskrav ud fra bruttoarealet, benyttes i Passivhusbegrebet nettovolumen. En anden stor forskel i den danske og den tyske metode er hvilket elforbrug, der medregnes. I Danmark medtager vi som nævnt beregningsmæssigt udelukkende el til bygningsdrift, hvor man i Passivhuse medtager det samlede elforbrug herunder el til belysning, hårde hvidevarer og husholdning. Det kan således være meget omfattende at udføre en PHPP-beregning, idet der kræves viden om privatforbrug, der kan variere meget fra familie til familie. I danske beregningsmetoder medregnes tilskud fra solceller som fradrag i energibehovet, mens dette ikke tillades i den tyske metode. Det forventes, at der ved kommende revisioner af det danske bygningsreglement, at fradrag for solceller vil udgå. Det er endnu uvist hvornår det vil ske. I de 2 metoder anvendes ligeledes forskellige værdier for den interne belastning, behov for varmt brugsvand, forskellig beregning af jordtemperatur og jordisolans osv. Dette har naturligvis også en indvirkning på resultatet. Alt dette sammen med forskellige beregninger af varmepumper, ventilatorer mm. gør sammenligningen mellem resultaterne fra de 2 metoder meget vanskelig. For nærmere sammenligning af de 2 beregningsmetoder henvises til artiklen På kan der downloades et program med vejledning, der kan oversætte en PHPP til Be Bygningers varmebalance I en bygning er der et meget varierende energibehov, dels afhængig af bygningens brug, dels afhængig af årstiden. Alligevel forventer man, at der konstant kan opretholdes en rumtemperatur på 20 22ºC. Energibehovet afhænger af hvor stort energitabet er i forhold til hvor meget energi, der tilføres. For at opretholde den ønskede temperatur i Figur 3.9 Bidrag til varmebalance 15

18 boligen, er det nødvendigt, at der tilføres bygningen den samme energi, som der tabes til omgivelserne. Er den tilførte energi større end tabet, øges rumtemperaturen. Er energitabet større end den tilførte energimængde, falder temperaturen. Bygningens varmebalance danner grundlag for hvilken indetemperatur, der opnås. Om vinteren er det nødvendigt at tilføre ekstra energi for at opretholde temperaturen. Om sommeren kan det derimod være et problem at komme af med overskudsvarmen, således der ikke fås uacceptable høje rumtemperaturer Transmissionstab Transmissionstabet i bygningen er al den energi, der transmitteres ud gennem tag, vinduer, vægge og gulv. Størrelsen afhænger af de enkelte bygningsdeles U-værdi og kuldebroer samt forskellen i temperaturerne mellem inde og ude. I perioder om sommeren kan transmissionstabet være negativt, hvilket betyder at bygningen tilføres varme. Transmissionstabet varierer meget over året Ventilationstab Ventilationstabet er den energimængde, der tabes ved ventilation herunder infiltration. Ventilation foregår dels gennem vinduer, men kan også foregå via et ventilationssystem. Infiltrationen er luftudskiftning gennem utætheder mm Solvarme tilskud Bygningen tilføres energi fra solen gennem vinduerne. Bidraget for solen er altid positivt og kan være meget stort i specielt i sommerperioden. Solindfaldet afhænger meget af vinduernes orientering og varierer således over dagen og året Interne tilskud.3.4 Interne tilskud Personer og diverse apparater tilfører også boligen en del energi. De interne tilskud afhænger meget af hvor mange personer, der er til stede og hvilken aktivitet de har. Andre interne tilskud er f.eks. afgivelse af varme fra elektriske apparater, madlavning, pumper o lign. Interne belastninger er forholdsvis uafhængige af årstiden Opvarmning I perioder hvor varmetabet er større end varmetilskuddet, er det nødvendigt at tilføre ekstra energi eksempelvis i form af en radiator. 3.4 Varmeforsyning af eksisterende boliger De danske boliger er forsynet primært med fjernvarme og sekundært med individuel varmeproduktion med fossile brændsler (olie/ naturgas). Fjernvarme forsyner 60 % af det det opvarmede etageareal i Danmark og alle byer over landsbystørrelsen har fjernvarme. Størstedelen af boligetageejendomme er beliggende i byer og den primære varmeforsyning i etageboliger er således fjernvarme. Figur 3.10: Fordelingen af opvarmningsformer i boliger i perioden (kilde: Danmarks Statistik) 16

19 Energiforbrugene i byggeriet samles i nøgletal, herunder en fordeling på energiforsyning. Energieffektivitet af energiforsyningen skal vurderes ud fra en samlet systemvurdering. Figur 3.11 viser at fjernvarmeforsynede etageboliger har et lavere energibehov end individuelt opvarmet byggeri med olie eller naturgas. Årsagen til forskellen skal findes i virkningsgraderne på olie- og gaskedlerne, som er medregnet og dette således er et bruttoenergiforbrug. Tallene for fjernvarme er nettoenergiforbrug. Indregnes distributionstab på fjernvarmeforsyningen vil fjernvarme nærme sig samme bruttoenergiforbrug som individuel opvarmning. Figur 3.11: Opgørelse af varmeforbrug afhængig af forsyningsformen ((Kilde: Energihåndbogen) Distributionstab i fjernvarmeanlæg er gennemsnitlig i størrelsesordenen ca. 20 %, men er meget afhængig af energiintensiteten i fjernvarmeområdet. De store byer med store forbrugere tæt placeret vil have et mindre distributionstab og mindre lokale fjernvarmeanlæg (f.eks. de såkaldte barmarksprojekter ) vil have et meget højt distributionstab, fordi forbrugerne er små og placeringen er spredt. I fremtidens lavenergibyggeri er energiforbrug endnu lavere og dermed vokser distributionstabets andel. I sådanne områder vil den individuelle energiforsyning ofte være langt mere energieffektiv end fjernvarme. Indregnes en fremtidig anvendelse af kedler med forbedrede virkningsgrader vil den individuelle varmeforsyning grundlæggende have lavere bruttoenergiforbrug end fjernvarme. Fjernvarmen står overfor udfordringer Fjernvarmen er således nødsaget til at være baseret på kraftvarme delvis baseret på biobrændsler for at være mere energieffektiv og miljørigtige end individuel opvarmning. 17

20 3.5 Fjernvarmens betydning for renovering Elforsyningen i Danmark er en blandings-el, baseret på DK s egen el-produktion på kraftvarmeværker (samproduktion af el og varme), vindkraftanlæg (ca. 15 %) og import af el (vandkraft, A-kraft). Fjernvarmen er primært (ca. 80 %) produceret på kraftvarmeværker og i størstedelen af året er elproduktionen styrende for kraftvarmeanlægget. Fjernvarmen kan derfor i en vis grad benævnes som et restprodukt fra elproduktionen. Når der skal ske en fordeling af forureningsbelastningen fra et kraftvarmeanlæg (allokering af emissioner) tilgodeses dette forhold ved at tilskrive el-produktionen størstedelen af forureningen. Der er således tale om begrebet energikvalitet, hvor el i praksis kan sættes til at have højere kvalitet end varme. Fjernvarme er i øvrigt ved de større byer baseret på affaldsforbrænding, som i det danske energiregnskab defineres som biomassebaseret varme og dermed kan anses for CO2 neutral. Brændslet på kraftvarmeværker er en blanding af kul, naturgas, biobrændsler og olie samt en meget lille andel af solvarme (dog stigende andel). Fjernvarme har et distributionstab fra produktionstedet og ud til forbrugerne. I større byer med høj energiintensitet dvs mange forbrugere som ligger tæt er andelen af varmetabet relativt beskedent. I mindre bysamfund eller i større byers yderområder, udgør varmetab fra fjernvarmerør en langt større andel (op til 40 %). Dette forhold har derfor betydning for, hvilken forurening, man kan tillægge fjernvarmen. Der er således en lang række forhold, som har betydning for bestemmelse af forureningen fra varmeforsyningen. Hvis emissionen indgår som parameter i valg af forskellige løsninger, er det meget vigtigt, at forudsætningerne kendes. De store energiselskaber skal lave en miljøvurdering af deres produktion, og der udarbejdes miljødeklarationer, som er en varedeklaration. Se i øvrigt mere nedenfor vedr. beregning af miljøbelastningen ved el og varme. Etageboligejendomme har ofte en relativ miljørigtig varmeforsyning Etageboliger er ofte placeret i større bysamfund og er derfor forsynet med energieffektiv fjernvarme med relativ lav CO2 belastning og ingen forurening i lokalområdet. Der er dog variationer afhængig af det anvendte brændsel og produktionsform, som skal tages i med i miljøbetragtningen 3.6 Samspil mellem forsyningsforhold og energikrav til renovering Energiaftalen fra 2008 siger, at energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med 75 % i I princippet gælder disse regler også for renovering, hvor mere end 25% af klimaskærmen renoveres. Energikravene i dag til et nyt hus består af en energiramme på ca. 85 kwh pr. kvm pr. år. dag. I 2010 forventes energirammerne strammet til ca. 61 kwh pr. kvm pr. år og i 2015 til ca. 42 kwh pr. kvm pr. år. Erhvervs og Boligstyrelsen stiller forslag om lempeligere energikrav i områder med miljøvenlig fjernvarme. I oplægget står der, at hvis man ønsker at reducere Danmarks samlede CO2-udledning på en omkostningseffektiv måde, kan der tages hensyn til, at en stor del af fjernvarmen har et lavt CO2 indhold, fordi den er baseret på kraftvarme og/eller baseret på biomasse 18

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mølleparken 446 Postnr./by: 7190 Billund BBR-nr.: 530-002467 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lavgade 32A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-019219 Energikonsulent: Robert Knak Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vadebrovej 27 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005973 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere