ENERGIRIGTIG OG SUND RENOVERING IDEKATALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIRIGTIG OG SUND RENOVERING IDEKATALOG"

Transkript

1 ENERGIRIGTIG OG SUND RENOVERING IDEKATALOG Arkitektskolen Aarhus AAA Ingeniørhøjskolen Århus IHA Projekt Energirigtig og Sund Renovering støttes af Indenrigs- og Socialministeriet

2 1. Indholdsfortegnelse Side Indhold 1 0 Forord 2 1 Indledning 5 2 Baggrund 10 3 Energiforhold og energiforsyning 21 4 Sundhed og indeklima 29 5 Kontekst 31 6 Arkitektonisk kvalitet 33 7 Teknologi og materialer Bygningsmæssige forbedringer Installationsmæssige forbedringer 60 8 Best practise 74 9 Konklusion

3 0. Forord Siden 70 erne har først sanering, siden byfornyelse i forskelligt omfang og med forskellige strategier gjort bydele og bygninger tidssvarende, både teknisk og socialt. Nu står vi over for den største opgave til dato, nemlig at energirenovere hele den eksisterende bygningsmasse som et led i indsatsen mod klimakrisen. Det er en opgave, der udfordrer den samlede byggebranche, både nationalt og internationalt. Det er samtidig en opgave, der - med udgangspunkt i erfaringerne fra de første tre årtiers renoveringer - kan blive starten på et paradigmeskift. Arkitekter, ingeniører og konstruktører må samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser for at løse problemerne, for at se sammenhænge og muligheder. Generelt ses det ikke som et udfordrende arbejde at renovere for eksempel boligblokke fra tresserne og halvfjerdserne. Arkitekterne ser ikke udfordringerne i rummets kvalitet, i bymiljøet, i bebyggelsen, i uderummets indretning, i bygningens indretning og helt ned til detaljerne i bygningerne. Selv arkitekter, ingeniører og konstruktører, der arbejder med renovering, og som skulle være klogere, ser hovedsagelig dette arbejde som en teknisk udfordring, der ofte er reduceret til spørgsmål om varmeisolering, bedre glaskvalitet og en varmepumpe eller andre tekniske forbedringer. Denne holdning er en af de centrale problemstillinger og barrierer for gennemførelsen af den af miljømæssige årsager meget nødvendige energirenoveringsstrategi! Dette Idékatalog har til formål at udfordre til refleksion og nytænkning vedrørende renoveringsstrategier, samt - med udgangspunkt i en række danske og internationale eksempler - at inspirere til sunde og energirigtige renoveringer. Idékataloget tager udgangspunkt i renovering af større renoveringsprojekter af etageboligbyggeri, men kan også benyttes til inspiration ved enkeltforanstaltninger. Idékataloget er blevet til i et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen Aarhus, Arkitektskolen Aarhus, Esbensen og Ellehauge & Kildemoes rådgivende ingeniører. I Idékataloget er samlet en række eksempler, der danner baggrund for en diskussion af en energirenoveringsstrategi for boliger opført frem til 20 erne, 50 erne og 70 erne. På hjemmesiden er der lejlighed til at komme med indlæg i debatten omkring energirenoveringsstrategierne. Århus, juni 2009 Ingeniørhøjskolen Aarhus Arkitektskolen Aarhus Esbensen Ellehauge & Kildemoes rådgivende ingeniører 1

4 1. Indledning Dette Idekataloget har til formål at inspirere til sunde og energirigtige renoveringer af etageboliger. Idekataloget tager udgangspunkt i renovering af større renoveringsprojekter af etageboligbyggeri, men det kan dog også bruges til inspiration ved enkeltforanstaltninger. 1.1 Hvorfor renovere? Der kan være mange grunde til, at man ønsker at renovere en eksisterende ejendom, men ofte er der tale om slidte boliger med et højt energiforbrug og en indretning, der ligger langt fra den øvrige standard i Danmark. Afhængig af hvad renoveringen omfatter, er der flere muligheder for energimæssige forbedringer. Mange ældre etageboliger er opført længe før man havde oplevet energikriser. De er derfor bygget med ringe eller slet ingen isolering. Vinduerne er tilsvarende gamle og dårligt isolerede. Bygningerne er utætte og dårligt ventilerede. Selv boliger opført i 70-erne har et meget lille isoleringsniveau. Ældre etageboliger har derfor et meget stort energiforbrug i forhold til nutidig standard. Renoveringsprojekter giver mange muligheder for at nedsætte dette. En konsekvens af energirenovering er foruden det reducerede energiforbrug også, at det er muligt at opnå et langt bedre indeklima mht. til temperatur, lys og luftkvalitet. Desuden giver en større renovering mulighed for at tilpasse boligindretning til en mere moderne med bedre udnyttelse af pladsforhold. Det er disse forhold, der får størst betydning for beboerne. Idet en stor del af investeringen i renoveringen skal betales via huslejestigninger, går der mange år før energibesparelsen bliver økonomisk synlig for beboerne. Selv enkeltforanstaltninger har en meget lang tilbagebetalingstid set i forholdet mellem investering og den tilsvarende energibesparelse. Tiltag til Passivhus niveau har typisk meget lange tilbagebetalingstider og kræver en indsats, der ikke er beskrevet til bundsgående i dette idekatalog. Renoveringen af etageboliger giver normalt følgende kvaliteter: Forbedring af sundhed og komfort Reduktion af energiforbruget Opnå miljørigtig løsning Forøgelse af bygningsværdien Bevarelse af bykultur Der er dog en række barriererne for renovering af etageboliger: Lovgivning understøtter ikke motivation for renovering Økonomi er ofte for dårlig ved renovering Adfærdspåvirkning er vanskelig 1.2 Kom godt i gang Det er vigtigt fra starten af projektet, at lave en klar definition af, hvad målet med renoveringen er, herunder hvor meget energiforbruget skal reduceres. Vil man energirenovere en gammel dårligt isoleret boligblok til nutidig standard, er der rigtig mange muligheder at vælge imellem. Enkelte tiltag kan alene reducere energiforbruget væsentlig. Vil man derimod ned i energiforbrug svarende til lavenergibyggeri, vil der være flere tiltag, der er nødvendige. Herved begrænses muligheden for at vælge fra for at nå ned i energiforbrug. set alle mulige tiltag er krævet for at 2

5 Renovering frem for nybyggeri men hvor omfattende? Livcyklusanalyser viser at renovering af etageboliger i storbyerne er en miljømæssig bedre løsning end nedrivning og genopbygning og så er en bevarelse af bygningsfacaderne ofte en fordel for bymiljøet. Forskellige barrierer og en vurdering af miljøforhold ved energiforsyning kan påvirke valget mellem renovering eller nybyggeri 1.3 Læsevejledning Der er igennem tiden udarbejdet en del litteratur om energirenovering af byggeri og herunder etageboliger. På hjemmesiden om er der samlet et udpluk af relevant litteratur som giver et godt grundlag for forståelsen af potentialet i energirenovering. Modtagergruppen af dette Idekatalog er fordelt på flere grupper med forskellige fagligheder og erfaringer indenfor byggeri og energi. Materialet er tilstræbt at være anvendeligt ved både efteruddannelseskurser af arkitekter og ingeniører samt offentlige- og private boligadministratorer samt kunne anvendes af studerende på både arkitekt- og ingeniør uddannelser. Idekataloget er derfor udformet i flere dele, som tilsammen udgør en tredelt helhed. De enkelte dele kan læses adskilt og består af: Kompendium: perspektivering og grundlæggende vurderinger af forskellige virkemidler Eksemplerne: kortfattet fremvisning og kommentering af udførte (forsøgs)projekter Værktøjerne: overblik over- og overordnet muligheder for analyse af virkemidler Kompendium består af indledende afsnit med arkitektonisk og ingeniørmæssig vurdering af baggrund og forudsætninger for renovering af etageboliger på en sund og energirigtig måde. Eksemplerne er udvalgt til at vise en bredde i renoveringsmetoder og de enkelte renoveringers virkemidler er kommenteret ud fra en vurdering af sundhed og energirigtige valg. I kompendium henvises til eksemplerne. Værktøjerne består af et udvælgelsesprogram + analyseblade + forberedelses- ark til bygningsgennemgang: Figur 1.1 3

6 Flere veje til inspiration Idekataloget er opbygget under hensyntagen til læsernes forskellige tilgange mht. faglighed, erfaringer og læringsstile. Der er ikke forudsat en bestemt tilgang til materialet - du kan gå i gang hvor du vil og gå videre til andre dele, som det passer dig. 4

7 2. Baggrund 2.0 En generel vurdering af best practise eksemplerne fra Idékataloget Byfornyelsen i storbyer, købstæder og småbyer i Danmark har en relativ kort historie. Den startede for alvor i 1970 erne, hvor industrien forlod brokvartererne i de største byer. Her stod man så med nedslidte bydele og utidssvarende boliger, som skulle fornys. På samme tid kom energikrisen, som startede en række initiativer for at spare på bygningers energiforbrug. Boliger opført frem til 1920 Brokvartererne er typisk opført i perioden fra 1860 og frem til ca.1920 til udbruddet af første verdenskrig. De var karakteriseret ved en overvægt af små lejligheder, opført som spekulation i hastigt tempo, med høj tæthed og af dårlige materialer. Samtidig må man konstatere, at der er en håndværksmæssig kvalitet og en byarkitektonisk robusthed med mange fine detaljer, der holder den dag i dag. Befolkningen i brokvartererne bestod typisk af unge, ældre og indvandrere. Fornyelsen af brokvartererne havde fokus på den fysiske nedslidning af bygningerne, manglen på sanitære installationer (bad og toilet), manglen på friarealer og de mange socialt svage og små husstande. Udfordringen var at rette op på disse forhold, men samtidig at bevare de positive elementer i det tætte og mangfoldige byliv. I første omgang rev man de gamle boliger ned. Men det var ikke løsningen, og det afstedkom en bred folkelig modstand, som bevirkede, at politikken blev ændret til bevarende byfornyelse. Byfornyelsen af brokvartererne ændrede sig over årene fra at have fokus på den basale forbedring of bygningerne til en bredere indsats overfor det samlede bymiljø. Boliger opført frem til 1950 I perioden mellem de to verdenskrige blev der i Danmark opført boliger, præget af tidens funktionalistiske arkitekturidealer med vægt på solorientering, lys og luft. De blev opført mestendels af boligselskaber eller andelsboligforeninger og er typisk opført i gode materialer, med god håndværksmæssig kvalitet og rummer ofte fine, arkitektoniske kvaliteter. Befolkningen var typisk ikke de mest ressourcestærke. Kommunerne havde anvisningsret til de almene boliger, og det var ofte folk med sociale problemer, der flyttede ind. Boligerne har derfor i dag typisk behov for bygningsteknisk fornyelse, men der er også behov for kvartersløft, der imødegår konsekvenserne af byens sociale opdeling. Boliger opført frem til 1970 I 60 erne efter følgerne af anden verdenskrig var overvundet og samfundet var kommet i gang igen eksploderede byvæksten og efterlod ikke alene store parcelhusområder, men også store etageboligbebyggelser. De store bebyggelser kunne rumme op til mennesker som en mellemstor provinsby. I starten var det attraktivt at bo i de nye bebyggelser, men de ressourcestærke familier flyttede videre til parcelhuset og efterlod de mindre ressourcestærke og indvandrerne i noget, der med tiden udviklede sig til ghettoer. Bebyggelserne var udover ved deres omfang - karakteriserede ved den industrielle byggeteknik. Kvaliteten var god, men efter år er der behov for forbedringer. Samtidig er der mange sociale problemer i bebyggelserne. Fokus har derfor været på at kombinere bygningsfysiske forbedringer med friarealforbedringer og kulturelle forbedringer. Livcyklusanalyser viser at renovering af etageboliger i storbyerne er en miljømæssig bedre løsning end nedrivning og genopbygning og så er en bevarelse af bygningsfacaderne ofte en fordel for bymiljøet. Forskellige barrierer og en vurdering af miljøforhold ved energiforsyning kan påvirke valget 5

8 Energirenovering I 1983 nedsatte FN Brundtlandkommissionen, som 4 år senere barslede med rapporten om Vores fælles Fremtid, der for alvor gjorde opmærksom på verdens miljøproblemer. Med rapporten blev miljøproblemerne alment anerkendt i det etablerede samfund, og rapportens anbefalinger er siden blevet forsøgt inddraget i den overordnede planlægning. En af erkendelserne var, at omkring halvdelen af energiforbruget i verden går til bygningsopvarmning. Det satte fokus på byggebranchen og dens rolle i miljøkampen. Igennem en årrække er der gennemført forsøg i byfornyelsen, der som overordnet fokus har haft, at det bedre kan betale sig økologisk at bevare end at rive ned og bygge nyt. Der er således blevet eksperimenteret med, hvordan man kan gøre gamle utidssvarende boliger tidssvarende også hvad angår miljø og energi. Indsatsen har været i de ældste ejendomme først, dvs. ejendomme opført frem til 1920 bestemt af Lov om Byfornyelse. Sidenhen er tidsrammen udvidet, så der også kunne gives støtte til ejendomme opført frem til På det seneste er der også eksempler på støtte til kvarterløft, der omfatter ejendomme opført frem til De første byøkologiske renoveringsprojekter blev gennemført som forsøg i en periode i 80 erne. De havde glasinddækkede, sydvendte altaner og passiv solvarme som forsøgstema. Imidlertid viste det sig hurtigt, at man i de små lejligheder prioriterede det ekstra boligareal højere end energien og stillede en el-radiator derud, så glasaltanen kunne bruges til ophold hele året. Siden blev der fokus på teknologisk udvikling og byøkologibegrebet udvidedes, så der ikke kun var fokus på energibesparelser, men også på vandbeparelser, begrønning og den sociale kontekst, herunder adfærd. Elbesparende installationer og individuel måling af energiforbruget er i dag naturlige dele af byfornyelsen, ligesom vinduernes isoleringsevne er forbedret gennem nye vinduer eller fortsatsruder. Her betyder den teknologiske udvikling fortsatte forbedringsmuligheder. Vandbesparelser er også implementeret i form af vandbesparende installationer toiletter, armaturer og hvidevarer. Der er, anslås det, opnået op mod 70 % af den mulige vandbesparelse. Yderligere besparelser kan bl.a. opnås ved at anvende regnvand og genanvende det grå spildevand. Der er gennemført forsøg med både regnvand og gråt spildevand, men resultaterne er endnu ikke overbevisende. Parallelt hermed har der været både revisioner i Bygningsreglementets energibestemmelser, der har omfattet større renoveringer (over 25 % af det samlede areal) samt Energimærkningsordningen, der også har spillet ind på udviklingen indenfor renovering. I de senere år har udviklingen i Danmark været sat lidt i stå, mens man i for eksempel Tyskland, Østrig og Schweitz har udviklet nye standarder for hvor langt man kan nedbringe energiforbruget i eksisterende ejendomme - den såkaldte Passivhusstandard. Klimatopmødet i København i december 2009 har igen sat gang i udviklingen, og der er kommet fokus på den eksisterende bygningsmasse. Kom godt i gang Det er vigtigt fra starten af projektet, at lave en klar definition af, hvad målet med renoveringen er, herunder hvor meget energiforbruget skal reduceres. Vil man energirenovere en gammel dårligt isoleret boligblok til nutidig standard, er der rigtig mange muligheder at vælge mellem. Enkelte tiltag kan alene reducere energiforbruget væsentligt. Vil man derimod ned i et energiforbrug svarende til lavenergibyggeri, vil der være flere tiltag, der er nødvendige. Herved begrænses muligheden for at vælge til og fra, da stort set alle mulige tiltag er krævet for at nå ned i energiforbrug. 6

9 2.1 Boligernes betydning for energiforbruget Problematikken om tilstanden af vores globale klima og forsyningssikkerhed har medvirket til, at der er kommet stort fokus på byggeri. Det er der god grund til, da 40 % af Danmarks energiforbrug anvendes i bygningsmassen. Gennem markante stramninger i Bygningsreglementet til nybyggeri forsøges dette forbrug reduceret, men det ændrer ikke på den eksisterende boligmasse. Energiforbruget til husholdninger har til trods for energimæssige stramninger igennem tiden samlet set været konstant igennem de sidste 30 år. En del af forklaringen er en udvidelse i bygningsmassen, men også at elforbruget i husholdninger er stigende. Figur 2.1: Energiforbrugets fordeling på anvendelse og udvikling (kilde: Danmarks Statistik) Fig. 2.1 viser, at der generelt er et stabilt energiforbrug indenfor de forskellige anvendelsesområder. Der ses dog en markant stigning i energibehov til transportområdet, som netop har stor afhængighed af forsyning med fossile brændsler. Det ses også at husholdningernes andel af energiforbruget er betragtelig og eksempelvis udgør mere end produktionsvirksomhedernes energibehov. Udviklingen i energiforbruget viser, at tilvæksten i byggeriet af boliger modsvares af skærpet energi lovgivning og oplysningskampagner. (Se figur 2.2) Figur 2.2: Energiforbrug i den eksisterende boligmasse (kilde: Danmarks Statistik) 2.3 Energiforbrug i den eksisterende boligmasse 7

10 Mere end halvdelen af alle boliger i Danmark er opført inden oliekrisen i Boligerne er altså opført på et tidspunkt, hvor der hverken var et økonomisk incitament for at isolere bygningen synderligt eller opmærksomhed på forsyning eller klima. Hvis Danmark skal opfylde sine miljømæssige forpligtigelser i forhold til EU- og Kyotoaftaler, er energirigtig (og sund) renovering af den nuværende bygningsmasse et oplagt sted at sætte ind. Faktum er at kun ca.1 % af bygningsmassen udskiftes med nybyggeri årligt. Figur 2.3: Fordelingen af den eksisterende boligmasse i Danmark (kilde: Danmarks Statistik) Som det ses af figur 2.3, så har tilvæksten af byggeri haft store udsving igennem de sidste 100 år. Etageboligerne har haft opsving undervejs, men er generelt repræsenteret i alle tidsaldre. Figur 2.4 nedenfor viser, at der gennemsnitligt ikke er den store forskel på varmeforbruget i en gennemsnitlig 30 er bebyggelse og en gennemsnitlig 60 er bebyggelse. Først efter oliekrisen 1973 med efterfølgende stramningerne i bygningsreglementet falder det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning. Figuren viser også, at energiforbruget til varmt brugsvand ikke ændrer sig. Med de i Bygningsreglementet forventede markante stramninger til energikrav for renovering, vil energiforbrug til varmt brugsvand udgøre halvdelen af varmeforbruget. Figur 2.4: Fordelingen af energiforbrug til opvarmning i bygninger (Kilde: By og Byg Dokumentation 057) 8

11 Husk fokus på varmt brugsvand Energiforbruget til varmt brugsvand vil komme til at udgøre halvdelen af energibehovet. Etageboligers placering i byerne medfører samtidigt potentielle udfordringer for vandforsyningen, så der er derfor alt mulig grund til at fokusere på varmtvandsforbruget. Udviklingen af bygningers kvalitet mht. isolering og tæthed siden 1920 havde i starten sit udgangspunkt i sundhed og senere i energihensyn. Det interessante er, om den fremtidige udvikling i større grad tager sit udgangspunkt i mere individuelle forhold f.eks. som forskellige forsyningsformer. Se udviklingen i figur 2.5. Figur 2.5: Udviklingen af kvaliteten i bygningers isolering og tæthed (Kilde: Energihåndbogen) Nedenfor viser Figur 2.6 den markante energiforbedring af byggeriet igennem tiden og de store forskelle på energibehov til bygninger i én etage og til etagebyggeri. Kurverne viser imidlertid også, at antal etager over én etage, samt størrelsen af byggeriet, har mindre betydning for energibehovet i velisoleret byggeri. Figur 2.6: Udviklingen i bygningers energibehov (Kilde: Energihåndbogen) 9

12 3. ENERGIFORHOLD OG ENERGIFORSYNING 3.1 Lovgivning - Bygningsreglementet BR08 Krav til energiforbrug i nye boliger er defineret i det danske bygningsreglement BR08 i form af en energiramme. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og el til bygningsdrift må maksimalt udgøre den angivne ramme. I beregningen tages dog hensyn til solindfald, personvarme og bygningens akkumulerende egenskaber mm. Bygningens energibehov dokumenteres via et EDB-program som eksempelvis Be06, udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut SBI. I BR08 er der endvidere defineret 2 lavenergiklasser ligeledes i form af en energiramme. Disse er betegnet Lavenergiklasse 2 og Lavenergiklasse 1. Energiforbruget i lavenergiklasse 2 svarer til ca. 75 % af det almindelige krav, mens energiforbruget i lavenergiklasse 1 svarer til 50 % af standardkravet. Energirammen beregnes alene ud fra bygningens opvarmede bruttoetageareal og fremgår af følgende tabel. Figur 3.1: Energiklasser i BR08. A er det opvarmede bruttoetageareal Be06 Be06-beregningen bygger på en forenklet beregningsmetode, der er udviklet på baggrund af EU-aftaler og standarder. I beregningen indgår en række forudsætninger og metoder, der ikke umiddelbart kan ændres. Desuden foretages beregningen på baggrund af et referenceår, og der vil således nemt opstå afvigelser mht. de energiforbrug, der efterfølgende måles. Det skal også bemærkes, at der i Be06-beregningen kun indgår el til bygningsdrift og ikke til belysning, hårde hvidevarer og andre elforbrugende apparater. Er man derfor interesseret i det samlede energiforbrug skal man på anden måde beregne forbrugsel. Angående vandforbrug beregner Be06 kun energiforbrug til opvarmning af varmt brugsvand. Det samlede vandforbrug skal således findes af anden vej. Figur 3.2 Parametre i Be06 10

13 3.1.3 Ombygning og renovering Først med indførelsen af de nye energibestemmelser i bygningsreglementet den 1. januar 2006 er der indført krav til energiforbrug, når der foretages større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer i en bygning. Ved større ombygninger forstås renovering, hvor mere end 25 % af klimaskærmen berøres, eller hvor den samlede ombygning udgør mere end 25 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering med fradrag af grundværdien. Herved skal klimaskærm og installationer bringes til nutidig standard hvis det er rentabelt. Såfremt den årlige besparelse gange forventet levetid i forhold til investeringen er større end 1,33 anses tiltaget som rentabelt. Det bemærkes, at der ikke må laves en fiktiv opdeling af renoveringsarbejder for at undgå 25%-reglen. Men det er ok at opdele processen i etaper, der f.eks. udføres med 1 års mellemrum. Der sker så ikke opsummering Enkeltforanstaltninger Også ved mindre ombygninger (udskiftning/etablering af ny tagdækning, udskiftning af ydervæggens regnskærm, facadevis udskiftning af vinduer eller samlet udskiftning af tagvinduer) stilles der krav til isoleringsniveau Krav ved ombygning For klimaskærmen betyder det krav til U-værdier og linietab for de enkelte bygningsdele. For øvrige installationer betyder det krav til kedler, ventilation mm. BR08 s krav til U-værdier og linietab ved ombygninger fremgår af nedenstående tabel, som er taget fra BR08s kapitel

14 Figur 3.3 Tabel over U-værdier og linietab ved tilbygninger/ombygninger Effektiv U-værdi for vinduer Det bemærkes, at der findes et alternativ til U-værdien for vinduer benævnt U eff. Den effektive U-værdi tager hensyn til solindfaldet under antagelse af typisk orientering og størrelsesmæssig fordeling af vinduerne i forhold til verdenshjørnerne. Herved kan det ofte accepteres med en lidt højere U-værdi for det samlede vindue Udskiftning af kedler Ved udskiftning af kedler for henholdsvis olie, gas eller biobrændsel, stilles krav til de CE-mærkede nyttevirkningsgrader afhængig af kedelstørrelse og belastning. For nærmere henvises til BR08 kapitel 8. Figur 3.4 BR-krav til nyttevirkningsgrader for kedler optil 400 kw Etablering af ventilationsanlæg Ved etablering af mekanisk balanceret ventilation stilles krav til virkningsgrad for varmegenvinder på minimum 65%. Desuden stilles krav om et max. energiforbrug til lufttransport den såkaldte SEL-værdi, der afhænger af anlæggets type og omfang. Figur 3.5 Maksimalt energiforbrug til lufttransport - SEL-værdi 12

15 Dokumentation Ved renovering af eksisterende byggeri stilles der således kun krav til ombygningens enkelte deles U-værdi og altså ikke krav om overholdelse af en samlet energiramme. Derfor vil et renoveringsprojekt altid i første omgang tage udgangspunkt i varmeisolering af klimaskærmen. Det kan alligevel være en god idé at lave en Be06-beregning for beregningsmæssigt at kunne dokumentere det reducerede energiforbrug. Særligt hvis det ønskes at dokumentere, at bygningen overholder krav til en lavenergiklasse. Dette er nødvendigt, hvis man ønsker fritagelse for forsyningspligt, idet der evt. udelukkende anvendes alternative energiformer. En Be06-beregning giver også et godt grundlag for sammenligning med andre projekter. Det forventes at krav til isolering ved renovering øges væsentligt ved de kommende revisioner af bygningsreglementet allerede fra Tilbygninger I forbindelse med renovering vil der ofte samtidig foregå en udvidelse af etagearealet eller en anden udbygning. Eksempelvis inddragelse af uudnyttet tagrum til beboelse. Ved tilbygninger/ udvidelse af etagearealet stilles også krav til U-værdier, svarende til tabellen vist i figur 3.3, hvor arealet af døre/ vinduer max må udgøre 22% af bruttoetagearealet. Ved tilbygninger er det dog tilladt at øge U-værdier, linietab og vinduesareal, såfremt varmetabsrammen (se nedenfor) er overholdt. Bygningen opdeles i områder for ombygning og tilbygning, således at de hver især kan dokumenteres at overholde bygningsreglementet krav. Figur 3.6 Eksisterende areal er omfattet af reglerne for ombygning. Udvidelse af etagearealet er omfattet af reglerne for tilbyggning Varmetabsramme En varmetabsramme er en opgørelse, der viser at en bygnings aktuelle transmissionstab er mindre end en tilsvarende bygning, hvor alle U-værdier svarer til tabellen i figur 33 og et maksimalt dør/vinduesareal på 22% af det opvarmede bruttoetageareal. Det er tilladt at øge U-værdier og vinduesareal, bare bygningen ikke overstiger den samlede ramme. På den måde kan man således spare lidt gulvisolering, hvis man i stedet isolerer lidt ekstra i ydervæggen. U-værdierne må dog aldrig overstige de angivne værdier i følgende tabel: 13

16 Fig Mindste isoleringskrav 3.2 Lavenergikonceptet (nybyggeri) Der er i byggeriet meget stor fokus på lavenergibyggeri og der arbejdes med mange forskellige projekter. Således florerer der mange mere eller mindre veldefinerede koncepter bare i Danmark såsom Bolig+, bolig for Livet, 0-energi, Aktivhus, Energi+, Svanemærkning, Passivhuse osv. Her stilles der forskellige krav til eksempelvis energiforbrug, materialevalg, bæredygtighed, CO2 og økologi. I flere projekter arbejdes med bygninger, der skal være helt selvforsynende eller måske endda energiproducerende. Nogle koncepter opererer med mærkningsordninger og certifikater. Bemærk at alle ordninger er frivillige og altså ikke officielt defineret af de danske myndigheder. Det er dog efterhånden ret udbredt at bruge mærkninger og certificeringer indenfor byggeriet. Hvis man ser på tendenser i udlandet, vil mærkninger og certificeringer ikke kun blive mere udbredt, men der vil også blive langt flere typer af mærkninger. I Tyskland har man et veldefineret koncept kaldet Passivhaus. Ordningen er frivillig og er udviklet på Passivhausinstituttet i Darmstadt. Konceptet bliver brugt i flere lande, herunder også i Danmark, men forventes ikke indført af de danske myndigheder. For at opnå certifikat som passivhus stilles følgende krav: 1. Nettoenergiforbrug til rumopvarmning må ikke overstige 15 kwh/m 3 /år 2. Tæthedskriterium: Luftskiftet må max. udgøre 0,6 h-1 ved en trykforskel på 50 Pa målt i Blowerdoortest 3. Primærenergiforbruget må max. udgøre 120 kwh/m 3 /år (alt inklusive) Punkt 1 handler mest om konstruktioner herunder kuldebroer, isoleringstykkelser og en effektiv varmegenvinding på ventilationsluften. Punkt 2 stiller krav om at alle samlinger sikres mod utætheder, således der opnås et fuldt ud kontrolleret luftskifte. Sidste punkt stiller krav om det samlede behov for tilført energi og hjælper således med til at sikre, at der vælges installationer med høje effektiviteter (COP-værdier), fornuftig produktion af varmt brugsvand og hvidevarer med lavt elforbrug. Alt dette dokumenteres gennem en beregning i programmet PHPP. Beregningen er mere omfattende end en beregning i Be06 og kræver dermed en del mere dokumentation. Dette kan 14

17 være svært at fremskaffe, da en del producenter ikke har de nødvendige prøvningsrapporter og viden endnu. Passivhuse er nemmest at udføre som nybyggeri, men er også opnået ved flere renoveringsprojekter i bl.a. Tyskland og Østrig. (Se eksempelsamling). For renovering arbejder man i Tyskland også med begrebet faktor 10, der går ud på at nedsætte energiforbruget til 10 % Be06/PHPP Den tyske og den danske beregningsmodel er altså ikke baseret på samme forudsætninger. Foruden selve beregningsmetoderne tages der udgangspunkt i 2 forskellige lovgivninger. Den største forskel ligger i arealberegning. Hvor vi i Danmark udelukkende opgør alt i bruttoarealer anvender den tyske metode nettoarealer. Dette skal man være særlig opmærksom på, når man sammenligner opgørelser af diverse forbrug og behov. Figur 3.8 Forskelle i Be06 og PHPP Når vi taler passivhuse er der tale om et meget skrapt tæthedskriterium. Hvor vi i Danmark angiver et tæthedskrav ud fra bruttoarealet, benyttes i Passivhusbegrebet nettovolumen. En anden stor forskel i den danske og den tyske metode er hvilket elforbrug, der medregnes. I Danmark medtager vi som nævnt beregningsmæssigt udelukkende el til bygningsdrift, hvor man i Passivhuse medtager det samlede elforbrug herunder el til belysning, hårde hvidevarer og husholdning. Det kan således være meget omfattende at udføre en PHPP-beregning, idet der kræves viden om privatforbrug, der kan variere meget fra familie til familie. I danske beregningsmetoder medregnes tilskud fra solceller som fradrag i energibehovet, mens dette ikke tillades i den tyske metode. Det forventes, at der ved kommende revisioner af det danske bygningsreglement, at fradrag for solceller vil udgå. Det er endnu uvist hvornår det vil ske. I de 2 metoder anvendes ligeledes forskellige værdier for den interne belastning, behov for varmt brugsvand, forskellig beregning af jordtemperatur og jordisolans osv. Dette har naturligvis også en indvirkning på resultatet. Alt dette sammen med forskellige beregninger af varmepumper, ventilatorer mm. gør sammenligningen mellem resultaterne fra de 2 metoder meget vanskelig. For nærmere sammenligning af de 2 beregningsmetoder henvises til artiklen På kan der downloades et program med vejledning, der kan oversætte en PHPP til Be Bygningers varmebalance I en bygning er der et meget varierende energibehov, dels afhængig af bygningens brug, dels afhængig af årstiden. Alligevel forventer man, at der konstant kan opretholdes en rumtemperatur på 20 22ºC. Energibehovet afhænger af hvor stort energitabet er i forhold til hvor meget energi, der tilføres. For at opretholde den ønskede temperatur i Figur 3.9 Bidrag til varmebalance 15

18 boligen, er det nødvendigt, at der tilføres bygningen den samme energi, som der tabes til omgivelserne. Er den tilførte energi større end tabet, øges rumtemperaturen. Er energitabet større end den tilførte energimængde, falder temperaturen. Bygningens varmebalance danner grundlag for hvilken indetemperatur, der opnås. Om vinteren er det nødvendigt at tilføre ekstra energi for at opretholde temperaturen. Om sommeren kan det derimod være et problem at komme af med overskudsvarmen, således der ikke fås uacceptable høje rumtemperaturer Transmissionstab Transmissionstabet i bygningen er al den energi, der transmitteres ud gennem tag, vinduer, vægge og gulv. Størrelsen afhænger af de enkelte bygningsdeles U-værdi og kuldebroer samt forskellen i temperaturerne mellem inde og ude. I perioder om sommeren kan transmissionstabet være negativt, hvilket betyder at bygningen tilføres varme. Transmissionstabet varierer meget over året Ventilationstab Ventilationstabet er den energimængde, der tabes ved ventilation herunder infiltration. Ventilation foregår dels gennem vinduer, men kan også foregå via et ventilationssystem. Infiltrationen er luftudskiftning gennem utætheder mm Solvarme tilskud Bygningen tilføres energi fra solen gennem vinduerne. Bidraget for solen er altid positivt og kan være meget stort i specielt i sommerperioden. Solindfaldet afhænger meget af vinduernes orientering og varierer således over dagen og året Interne tilskud.3.4 Interne tilskud Personer og diverse apparater tilfører også boligen en del energi. De interne tilskud afhænger meget af hvor mange personer, der er til stede og hvilken aktivitet de har. Andre interne tilskud er f.eks. afgivelse af varme fra elektriske apparater, madlavning, pumper o lign. Interne belastninger er forholdsvis uafhængige af årstiden Opvarmning I perioder hvor varmetabet er større end varmetilskuddet, er det nødvendigt at tilføre ekstra energi eksempelvis i form af en radiator. 3.4 Varmeforsyning af eksisterende boliger De danske boliger er forsynet primært med fjernvarme og sekundært med individuel varmeproduktion med fossile brændsler (olie/ naturgas). Fjernvarme forsyner 60 % af det det opvarmede etageareal i Danmark og alle byer over landsbystørrelsen har fjernvarme. Størstedelen af boligetageejendomme er beliggende i byer og den primære varmeforsyning i etageboliger er således fjernvarme. Figur 3.10: Fordelingen af opvarmningsformer i boliger i perioden (kilde: Danmarks Statistik) 16

19 Energiforbrugene i byggeriet samles i nøgletal, herunder en fordeling på energiforsyning. Energieffektivitet af energiforsyningen skal vurderes ud fra en samlet systemvurdering. Figur 3.11 viser at fjernvarmeforsynede etageboliger har et lavere energibehov end individuelt opvarmet byggeri med olie eller naturgas. Årsagen til forskellen skal findes i virkningsgraderne på olie- og gaskedlerne, som er medregnet og dette således er et bruttoenergiforbrug. Tallene for fjernvarme er nettoenergiforbrug. Indregnes distributionstab på fjernvarmeforsyningen vil fjernvarme nærme sig samme bruttoenergiforbrug som individuel opvarmning. Figur 3.11: Opgørelse af varmeforbrug afhængig af forsyningsformen ((Kilde: Energihåndbogen) Distributionstab i fjernvarmeanlæg er gennemsnitlig i størrelsesordenen ca. 20 %, men er meget afhængig af energiintensiteten i fjernvarmeområdet. De store byer med store forbrugere tæt placeret vil have et mindre distributionstab og mindre lokale fjernvarmeanlæg (f.eks. de såkaldte barmarksprojekter ) vil have et meget højt distributionstab, fordi forbrugerne er små og placeringen er spredt. I fremtidens lavenergibyggeri er energiforbrug endnu lavere og dermed vokser distributionstabets andel. I sådanne områder vil den individuelle energiforsyning ofte være langt mere energieffektiv end fjernvarme. Indregnes en fremtidig anvendelse af kedler med forbedrede virkningsgrader vil den individuelle varmeforsyning grundlæggende have lavere bruttoenergiforbrug end fjernvarme. Fjernvarmen står overfor udfordringer Fjernvarmen er således nødsaget til at være baseret på kraftvarme delvis baseret på biobrændsler for at være mere energieffektiv og miljørigtige end individuel opvarmning. 17

20 3.5 Fjernvarmens betydning for renovering Elforsyningen i Danmark er en blandings-el, baseret på DK s egen el-produktion på kraftvarmeværker (samproduktion af el og varme), vindkraftanlæg (ca. 15 %) og import af el (vandkraft, A-kraft). Fjernvarmen er primært (ca. 80 %) produceret på kraftvarmeværker og i størstedelen af året er elproduktionen styrende for kraftvarmeanlægget. Fjernvarmen kan derfor i en vis grad benævnes som et restprodukt fra elproduktionen. Når der skal ske en fordeling af forureningsbelastningen fra et kraftvarmeanlæg (allokering af emissioner) tilgodeses dette forhold ved at tilskrive el-produktionen størstedelen af forureningen. Der er således tale om begrebet energikvalitet, hvor el i praksis kan sættes til at have højere kvalitet end varme. Fjernvarme er i øvrigt ved de større byer baseret på affaldsforbrænding, som i det danske energiregnskab defineres som biomassebaseret varme og dermed kan anses for CO2 neutral. Brændslet på kraftvarmeværker er en blanding af kul, naturgas, biobrændsler og olie samt en meget lille andel af solvarme (dog stigende andel). Fjernvarme har et distributionstab fra produktionstedet og ud til forbrugerne. I større byer med høj energiintensitet dvs mange forbrugere som ligger tæt er andelen af varmetabet relativt beskedent. I mindre bysamfund eller i større byers yderområder, udgør varmetab fra fjernvarmerør en langt større andel (op til 40 %). Dette forhold har derfor betydning for, hvilken forurening, man kan tillægge fjernvarmen. Der er således en lang række forhold, som har betydning for bestemmelse af forureningen fra varmeforsyningen. Hvis emissionen indgår som parameter i valg af forskellige løsninger, er det meget vigtigt, at forudsætningerne kendes. De store energiselskaber skal lave en miljøvurdering af deres produktion, og der udarbejdes miljødeklarationer, som er en varedeklaration. Se i øvrigt mere nedenfor vedr. beregning af miljøbelastningen ved el og varme. Etageboligejendomme har ofte en relativ miljørigtig varmeforsyning Etageboliger er ofte placeret i større bysamfund og er derfor forsynet med energieffektiv fjernvarme med relativ lav CO2 belastning og ingen forurening i lokalområdet. Der er dog variationer afhængig af det anvendte brændsel og produktionsform, som skal tages i med i miljøbetragtningen 3.6 Samspil mellem forsyningsforhold og energikrav til renovering Energiaftalen fra 2008 siger, at energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med 75 % i I princippet gælder disse regler også for renovering, hvor mere end 25% af klimaskærmen renoveres. Energikravene i dag til et nyt hus består af en energiramme på ca. 85 kwh pr. kvm pr. år. dag. I 2010 forventes energirammerne strammet til ca. 61 kwh pr. kvm pr. år og i 2015 til ca. 42 kwh pr. kvm pr. år. Erhvervs og Boligstyrelsen stiller forslag om lempeligere energikrav i områder med miljøvenlig fjernvarme. I oplægget står der, at hvis man ønsker at reducere Danmarks samlede CO2-udledning på en omkostningseffektiv måde, kan der tages hensyn til, at en stor del af fjernvarmen har et lavt CO2 indhold, fordi den er baseret på kraftvarme og/eller baseret på biomasse 18

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004097 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Der er store muligheder for at spare på energien i de danske etageejendomme Energiforbruget stiger. Forskerne er bekymrede. Den stigende udledning

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Fyrreparken 62 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-004024-014 Energikonsulent: Per Jakobsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsevig 29 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005138 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Klostergårdsvej 5A 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009882 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne Medina Brackovic Flemming Findorf Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland En informationskampagne, der gennemføres med støtte fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje Energitjenesten

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere