REGIONSHOSPITALET HORSENS, BRÆDSTRUP OG ODDER ÅRSRAPPORT Anæstesiologisk afdeling

Transkript

1 REGIONSHOSPITALET HORSENS, BRÆDSTRUP OG ODDER ÅRSRAPPORT 2008 Anæstesiologisk afdeling

2 Forord Oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe Ledende overlæge Mads Koch Hansen År 2008 har været noget særligt for os som afdelingsledelse. Det har været en stor glæde for os at blive ledere for det anæstesiologiske område samt det, at Sterilcentralen er blevet en del af afdelingen. Overlæge Tom Krintel Petersen og oversygeplejerske Jane Elgø har også gjort sin indflydelse gældende på året der er gået, idet Tom fungerede som ledende overlæge indtil og Jane fratrådte som oversygeplejerske den Begge er blevet i afdelingen som hhv. overlæge og anæstesisygeplejerske. Vi har haft nogle store udfordringer, der skulle håndteres og nogle resultater vi har kunnet glæde os over Udfordringer Regionens økonomiske situation har medført: Sænket aktivitetsniveau, omstruktureringer, sammenlægninger af de 2 dagkirurgisk enheder Horsens og Odder som skal samles i Horsens, de urologiske aktiviteter er flyttet til Randers, ønsket om dialyse på intensiv blev udskudt. Stor fokus på budgetoverholdelse usikkerhed for fremtiden. 9 ugers sygeplejerske konflikt 2008 Resultater August 2008 overrækkelse af den gyldne skalpel Udnævnt til Danmarks sundeste hospital Implementeret velfærdsstrategien og styrket den Positiv MARS resultat Har stadig en af landets højeste placeringer, målt på patientkvalitet Udrulning af operation Life Færdiggørelse og ibrugtagning af forberedelsesstuen Implementering af kompetent mobilisering på intensiv og opstart af projektet på COP og DKC Integration af BookPlan og i-hospital Implementering af t-dok i Sterilcentralen et sporingssystem af kirurgiske instrumenter Implementering af e-dok til dokumenthåndtering 1

3 Disse resultater er opnået med engagerede og dygtige medarbejdere. Det kan vi være stolte af. Vores visioner for 2009 Faglig kvalitet skal være i fokus Være et godt eksempel indenfor kvalitet og drift Kulturel rummelighed Tænke tværfagligt Være med i forskning og udvikling Skærpet faglighed Introduktion af nye kolleger Integration af udenlandske kolleger Vores budskab Vi lever i en verden i forandring Brug fantasien og tænk anderledes Fokus på den gode historie Brug anerkendelse i hverdagen Vi vil gerne takke for en flot indsats i de enkelte afsnit i året, der er gået. Vi vil samtidig gerne takke husets øvrige afdelinger og hospitalsledelsen for et godt og konstruktivt samarbejde. Det har været et spændende år i Region Midtjylland, hvor vi har praktiseret Dialog Dygtig og Dristighed. Vi ser frem til endnu et spændende år med nye udfordringer. Afdelingsledelsen 2

4 Organisationsdiagram - Separat dokument 3

5 Indholdsfortegnelse Tidslinje 2008 side 5 Sterilcentralen.. side 6 Dagkirurgisk Center, Odder side 8 COP (OP/Anæstesi). side 11 Dagkirurgisk Center, Horsens side 16 Intensiv- og Opvågningsafsnittet side 19 Kvalitet og udvikling 2008 side 22 Uddannelse.. side 23 Traumekald side 25 Afslutning side 26 4

6 Tidslinie Separat dokument 5

7 Sterilcentralen År 2008 var et år, hvor Sterilcentralen var udsat for store forandringsprocesser. Organisatorisk blev afdelingen flyttet, samtidig med at der blev implementeret to nye IT systemer. Organisatorisk Den 1. marts 2008 opsagde hospitalsapoteker Anne Kahns sin stilling på Regionshospitalet Horsens for at starte som selvstændig apoteker. Dette stop medførte, at Sterilcentralen i en periode ikke havde nogen direkte tilknytning til apoteket, da man afventede Regionens udspil på driften af apotekerne i region Midt. Hen over sommeren begyndte der at tegne sig et billede af, at man ville samle den overordnede apotekerledelse i Århus, hvilket medførte at man i Horsens nedlagde hospitalsapotekerstillingen. Den 1.oktober 2008 blev Sterilcentralen således organisatorisk lagt under Anæstesiologisk afdeling, efter 37 år under hospitalsapotek ledelse. Fra at være en afdeling på ca. 30 medarbejdere blev Sterilcentralen en del af en afdeling på 230 medarbejdere. Denne omvæltning er efter omstændighederne gået over al forventning. IT systemer Den 19. september overgik Regionshospitalet Horsens til et helt nyt regionalt indkøbssystem ILM. Forud for implementeringen havde medarbejderne i Sterilcentralen været på et utal af temadage, workshops og kurser. Derudover havde de fået tilpasset alle varenumre på lagrene og en stor del af brikkerne ude på afdelingerne, så varenumrene stemte overens med det nye indkøbssystems varenumre. Da det regionale indkøbssystem blev sat i drift den 19. september, var medarbejderne slidte og trætte. Vi håbede alle, at implementeringen ville forløbe uden for mange børnesygdomme. Dette skete desværre ikke. Der var rigtig mange fejl i systemet, og de nye indkøbsrutiner fungerede ikke ude i afdelingerne. Hele hospitalet var ramt af ILM. Alle var på en eller anden måde ramt, og alle frustrationerne endte nede i Sterilcentralen. Personalet havde meget travlt op til implementeringen, men efter implementeringen lå de vandret. 6

8 Her, ¾ år efter implementeringen af ILM, er arbejdsroen i Sterilcentralen ved at normaliseres. Hele denne proces var aldrig lykkedes, hvis ikke Sterilcentralen havde et så kompetent og arbejdsomt personale. I november startede Sterilcentralen yderligt et nyt IT system, T-DOC. T-DOC er et system, der giver fuld sporbarhed af de kirurgiske instrumenter, således at alle processer, handlinger og aktører, som instrumenterne kommer i berøring med, bliver registreret i en database. Herved er der altid et dokumenteret register over, om de konkrete procedurer er fulgt. Sporbarheden opnås ved hjælp af stregkoder. Regionshospitalet Horsens har i første omgang kun fået T-DOC implementeret i Sterilcentralen. På sigt vil det være ønskeligt at få systemet implementeret på OP, således at arbejdscyklussen for de kirurgiske instrumenter vil blive fuldendt. T-DOC giver foruden fuld sporbarhed ligeledes et godt overblik over instrumenterne samt et højt kvalitetsniveau. Forud for denne implementering af T-DOC blev der oprettet en instrumentdatabase, hvor alle instrumenter, skruer, skinner og lignende er oprettet. Ca antal varenumre. Herefter er der oprettet pakkelister med billeder af alle instrumentbakkerne. Dette forarbejde var meget tidskrævende, men har i dag lønnet sig, da vi nu har et rigtig godt overblik over vores instrumentbeholdning. År 2008 er et år som vi i Sterilcentralen kan være rigtig stolte af. Alle medarbejdere har bidraget til, at Sterilcentralen har klaret de store udfordringer og omstillinger, vi har været udsat for. Sterilcentralen ser frem til og glæder sig til de nye udfordringer, der ligger foran i Til sidst, en stor tak for en varm og åben modtagelse i Anæstesiologisk afdeling. 7

9 Dagkirurgisk Center, Odder Optimering af patientforløb I efteråret 2008 har vi i forbindelse med implementering af BookPlan og oprettelse af en koordinatorfunktion udarbejdet en arbejdsgangsanalyse. Med udgangspunkt i det generelle patientforløb vil vi i det følgende sætte fokus på de ting, der er specielle for strukturen i DKC Odder. Til at belyse analysen har vi valgt at beskrive et patientforløb. Når en patient bliver henvist til afdelingen, vil vedkommende blive indkaldt til en forundersøgelse i vores ambulatorium, som organisatorisk er tilknyttet DKC. At det kirurgiske ambulatorium er tilknyttet DKC betyder, at vi kan tilrettelægge et samlet patientforløb. Forundersøgelsen vil forløbe som følger: 1) Patienten henvender sig i receptionen. Bliver budt velkommen af enten en sekretær eller en sygeplejerske, som registrerer i BookPlan, at patienten er ankommet. Sygeplejersken er ansvarlig for, at operationsprogrammet sammensættes hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens alder og fysiske tilstand samt operationsstuens faglige krav og muligheder. Patienten vises hen til venteværelset. 2) Sygeplejersken i det respektive ambulatorium aflæser i BookPlan, at patienten er ankommet og vil herefter hente patienten til forundersøgelsen. Er der indikation for et indgreb, informeres patienten først af lægen om den lægefaglige del af operationen, mens sygeplejersken derefter informerer om forløbet på operationsdagen. Lægen, der undersøger på i ambulatoriet og stiller operationsindikationen er den samme, som senere opererer pt. 3) Hvis der er behov for andre undersøgelser, fx blodprøver, vil patienten med det samme få prøverne taget i laboratoriet. Røntgenbilleder kan i særlige tilfælde tages uden forudbestilling. Det markeres i BookPlan, hvornår patienten er væk fra / tilbage i ambulatoriet, samt hvornår patienten er klar til samtale med anæstesisygeplejersken/lægen. 4) En anæstesisygeplejerske fra DKC orienterer patienten om anæstesimetode, samtidig med at hun vurderer patientens tilstand. 5) Samtalen vil slutte af med at patienten vender tilbage til udgangspunktet, receptionen, og forlader afdelingen med en operationsdato eller dato for anden ambulant kontrol. 8

10 Operationsdagen vil forløbe som følger: 1) Patienten henvender sig i receptionen, registreres i BookPlan og henvises til ventearealet. 2) Sygeplejersken i modtagelsen byder patienten velkommen, orienterer om dagens forløb og gennemgår sammen med patienten, at alle forholdsregler i forbindelse med operationen er i orden ud fra afdelingens tjekliste i EPJ. Herefter tilser kirurgen patienten, markerer operationsstedet samt opretter De fem trin i EPJ. Patienten meldes nu klar til operation i BookPlan. 3) Serviceassistenten følger patienten til operationsstuen, hvor operations- og anæstesisygeplejersker er i gang med at klargøre stuen. 4) En sygeplejerske, serviceassistent og i nogle tilfælde kirurgen lejrer i fællesskab patienten. Anæstesisygeplejersken indleder anæstesien, mens sygeplejersken og serviceassistenten afvasker operationsområdet. Operationens forløb registreres i BookPlan. 5) Efter operationen hjælpes patienten tilrette i sengen og køres af serviceassistenten eller en sygeplejerske og anæstesisygeplejersken til opvågningen. Her registreres igen i BookPlan. 6) Rengøring og klargøring af operationsstuen samt anæstesiapparatur foretages i samarbejde med serviceassistenten. Det aftales på stuen, hvem der udfører de forfaldende opgaver med kørsel, oprydning og affaldshåndtering. Det tætte samarbejde på stuen gør at udskiftningstiderne mellem operationerne reduceres betragteligt. 7) Den sygeplejerske, som patienten blev modtaget af før operationen, vil på opvågningen ligeledes modtage, monitorere og observere patienten. Efter en individuel vurdering tilbydes patienten mad og drikke inden han/hun forlader opvågningsstuen. 8) Kirurgen tilser patienten og informerer om operationen. Der udleveres en skriftlig patientvejledning samt en operationsbeskrivelse med postoperative retningslinjer. 9) Sygeplejersken sikrer sig, at patienten er i besiddelse af den nødvendige viden i forhold til at kunne handle hensigtsmæssigt og føle sig tryg efter hjemsendelsen. Udskrivningsbrev med operationsbeskrivelse, postoperative forholdsregler samt evt. tid til efterkontrol skrives af en sekretær og udleveres til patient. Patient afsluttes i BookPlan. 9

11 Ressourcer der understøtter udviklingen af det optimale patientforløb: 1) Sygeplejersker ansat i DKC varetager et bredt udsnit af afdelingens funktioner lige fra ambulatorium, reception, sterilcentral, modtagelse/opvågning til operation og anæstesi. Vi oplever ofte, at patienterne på operationsdagen udtrykker glæde over og tryghed ved igen, at møde sygeplejersken fra ambulatoriet, men nu måske på operationsstuen, i forbindelse med bedøvelsen eller i modtagelse/opvågningen. Ved eventuelle efterkontroller i ambulatoriet tegner det samme mønster sig. Ambulatoriernes organisatoriske placering i DKC giver den unikke fordel, at patientinformationen gives af en sygeplejerske med specifik viden om det dagkirurgiske patientforløb lige fra udredning til raskmelding. 2) Afdelingens placering adskilt fra sygehuset i Horsens gør, at de besøgende læger får maksimal udnyttelse af deres operationsdag, uden at blive forstyrret af andre gøremål fx. opringninger fra sengeafdelinger eller stuegang. At vi der ud over har fastansatte læger i DKC Odder, øger ligeledes mulighederne får at optimere patientforløbene. 3) BookPlan fungerer udover at være et redskab til programmering og tidsregistering som nonverbal kommunikation mellem de fagpersoner, der er involveret i den enkelte patients forløb. Herved opnås en roligere og mere professionel afvikling af dagens program, idet personalet altid har overblik over, hvem der er mødt og hvor i dagens forløb patienten befinder sig. Vi oplever desuden et stærkt reduceret behov for forstyrrende telefonopkald mellem de forskellige afsnit i DKC. 4) Receptionen bemandes, foruden en sekretær, af en sygeplejerske. Hun varetager, foruden booking, tilrettelæggelsen af operationsprogrammerne med henblik på at minimere omrokeringer i programmet. Sygeplejerskens faglige kendskab til arbejdet på operationsstuen giver hende mulighed for at planlægge i forhold til lejring, patientens placering i dagsforløbet, anvendelse af instrumenter og tidsrammer for re-cirkulation af disse. Sygeplejersken i receptionen besvarer ligeledes telefoniske forespørgsler fra patienterne. Ved at henlægge forespørgslerne til receptionen opnås der større arbejdsro på opvågningen. De patienter, der henvender sig telefonisk får hurtigere kontakt til en sygeplejerske, idet de ikke som tidligere skal vente på, at der blev en person ledig på opvågningen til at besvare opkaldet. 5) De eksisterende fysiske rammer giver plads og mulighed for at arbejde med forundersøgelser/efterbehandlinger og ambulante operationer i to kredsløb, der er integrerede i hinanden. Geografisk er det muligt at selektere patienterne ambulante i et venterum, fremmødte til operation i et andet og de klargjorte til operation i et tredje. Vi opnår ro, overblik og et kontinuerligt flow gennem dagen. Ambulante patienter og nyopererede med deres pårørende holdes adskilte. Der er samtalerum, modtagerum og ambulatorierum, der tilgodeser patientens behov for tid til samtale og information uden det samtidig danner prop i dagens flow af patienter. 10

12 Central operationsgang (COP) (bestående af operations - og anæstesiafsnittet) COP har i sin organisatoriske form undergået den forandring, at der nu er tilknyttet en egentlig funktionsledelse bestående af afdelingssygeplejerskerne fra henholdsvis anæstesiafdelingen og operationsafdelingen samt overlæge fra anæstesiafdelingen. Funktionsledelsen har det driftsmæssige ansvar for COP. Funktionsledelsen refererer til afdelingsledelsen. Året 2008 har som tidligere været et år med mange udviklingstiltag og udfordringer. Nedenstående er et udvalg af de tiltag og udfordringer, der har været i de to afsnit. BookPlan I juni 2008 fik vi et nyt bookingsystem, BookPlan. Systemet er indført på COP samt de skærende specialer og er tilpasset det enkelte afsnits rutiner i tæt samarbejde med brugerne i afsnittet. Fordele ved systemet er: At der er integration mellem BookPlan og i-hospitalet så ingen data går tabt. Ændringer af booking på såvel elektive som akutte patienter ses med det samme, både på den enkelte operationsstue og på senge- og serviceafsnittene. At booking er mere overskuelig, vi har alle adgang og kan se operationsprogrammer langt frem i tiden. Dermed bliver planlægningen mere fleksibel. Forberedelsesstue Den længe ønskede forberedelsesstue til anlæggelse af lokalanæstesi og blokade er blevet en realitet. Der er fast tilknyttet en sygeplejerske på forberedelsesstuen. Stuen er indrettet med den nyeste teknologi bl.a. ultralyd. Stuen anvendes til anlæggelse af alle former for regionalanæstesi samt CVK anlæggelse, bloodpatch og smertekateter. Formålet med stuen er: At optimere patient flow på COP At tilbyde alle patienter, hvor det er muligt, en mere skånsom og mindre risikofyldt bedøvelsesmetode. At udnytte personaleressourcer optimalt 11

13 Betydningen for personalet er At skiftene mellem operationerne bliver hurtigere hvilket kræver, at der kommunikeres aktivt via i-hospitalet både mellem forberedelsesstuen, operationsstuen og sengeafdelingen. At anæstesisygeplejerskerne frigives til andre opgaver og operationspersonalet får kompetenceudvikling via jobglidning. At bedre udnyttelsen af personaleressourcer og operationsstuerne. Lean Lean har været gennemført som LEAN light projekt på COP siden januar Projektet har til hensigt at udnytte de gældende muligheder i arbejdstid og logistik, samt forbedre arbejdsgangene omkring patienternes klargøring på operationsstuen og ved skiftene mellem 2 patienter. En tværfaglig arbejdsgruppe har beskrevet gældende arbejdsrutiner, og derefter kommet med forslag til ændringer med afsæt i at effektivisere arbejdsgangene. Arbejdsgruppen er kommet frem med i alt 14 forslag til ændringer i arbejdsgangene. Disse 14 forslag sammenfattede Styregruppen til 8 indsatsområder, som er blevet implementeret hen over efteråret Af nye tiltag kan nævnes: Justeringer i forhold til morgenstart. Ændringer i forhold til instrumenthåndteringen i Sterilcentralen. Forbedret operationstilmelding i EPJ i Organkirurgisk afdeling. Udarbejdelse af tjekliste til klargøring af operationspatienter på sengeafdelingerne. Bedre udnyttelse af forberedelsesstuen. Bedre udnyttelse af i-hospitalets muligheder. Næste skridt bliver, at undersøge om der er effekt af projektet og derfor arbejdes der med at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet. Dette foregår i foråret

14 Udenlandsk arbejdskraft I februar 2008 startede tre indiske speciallæger som forinden var udvalgt til at være tilknyttet Regionshospital Horsens. Ansættelsen omfattede intensiv sprogundervisning/- træning som blev påbegyndt i Indien, inden de kom til Danmark. Sprogundervisningen er en integreret del af deres implementering i afdelingen for uden den faglige sparring med henblik på dansk autorisation. Det er en spændende gensidig udfordring såvel fagligt som kulturelt. Vi er meget glade for de 3 dygtige kolleger, som vi har fået ansat i afdelingen. Samarbejde internt og eksternt Der samarbejdes tværfagligt i det daglige mellem anæstesi-koordinerende overlæge og koordinerende operations-sygeplejerske med tilrettelægning og gennemførelse af det daglige operationsprogram. De anæstesiologiske personaleressourcer varetages af en anæstesisygeplejerske med særligt fagligt ansvar og overblik. Hver fredag er der planlægningsmøde mellem COP og de skærende specialer hvor næste uges operationsprogram gennemgås. Der tages højde for rækkefølgen af patienter i forhold til anæstesiform, mødeaktivitet, kongres og faglige ressourcer, for at operationsstuerne udnyttes optimalt. Der afholdes Forummøder 2 gange årligt med deltagelse af afdelingssygeplejersker og overlægerepræsentanter fra de kirurgiske specialer og COP. Ordningen har eksisteret i flere år og har udviklet sig til et særdeles nyttigt redskab til samarbejdet omring kerneydelsen, at sikre effektiv produktion på COP med høj kvalitet. Resultatet af Forummøderne er et konstruktivt tværfagligt samarbejde og kommunikation, hvor gensidige forventninger afpasses foruden at møderne er orienterende. Udvikling Ultralyd Brugen af ultralyd er generelt blevet fremhævet som fremtidens middel til anlæggelse af regionale anæstesier. Det blev senest fremhævet på den internationale kongres marts I afdelingen har vi 3 ultralydsscannere og er dermed i front med udviklingen. Dette gælder også indenfor FAST-scanning ved multitraumer. Værdien for patienten er at: Når anlæggelsen af lokalanæstesien foregår ultralydsvejledt opstår der færre skader på nerver og andre strukturer. Anslagstiden bliver kortere og dosis kan ofte reduceres, hvorved risici for bivirkninger mindskes. Der kan bruges lokal analgesi til huden, hvorfor patienten kan være vågen. Øget brug af lokalanæstesi, som også virker postoperativt, har den fordel at behov for anden smertestillende behandling mindskes og at patienterne hurtigere kan mobiliseres. 13

15 Arbejdsmiljø Der har været fokus på arbejdsmiljøet for personalet. Et 2-årigt projekt med fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er afsluttet efteråret Projektet har medført adskillige tiltag på COP. Der ud over er indført lukket cementblandesystem til gavn for både patienter og personalet. Kitsæt Desuden er der udarbejdet diverse kitsæt (sammenpakning af engangsartikler). Dette har rationaliseret fremstillingen til operationerne væsentligt og sparer personale ressourcer. Patientforløb Der arbejdes kontinuerligt på optimering af patientforløb. Således er der sket forbedringer af smertebehandlingen til knæ- og hoftealloplastik patienter. Dette har reduceret antallet af sengedage. Højteknologisk operationsstue I 2008 lykkedes det at få indrettet en højteknologisk operationsstue specifikt til laparoskopiske indgreb. Stuen er udstyret med medicotekniske apparaturer af høj kvalitet. Det være sig, Led operationslamper, HD fladskærme, pneumatiske hængesøjler, monteret med udstyr til laparoskopiske indgreb, med HD digitaliserede billedkvalitet. Et operationsleje, som opfylder nutidens krav til ergonomi, kvalitet og kan belastes med patienter med høj BMI. 14

16 Nye anæstesiapparater Anæstesiafsnittet har udskiftet anæstesiapparater og monitoreringsudstyr til det nyeste indenfor området. Valget faldt på GE Aysis. 15

17 Dagkirurgisk Center, Horsens I-hospital i DKC I-hospitalet (det interaktive hospital) startede på den centrale operationsgang (COP) som et forskningsprojekt i 2006 og 2007 i samarbejde med Katrinebjerg Instituttet, Århus Universitet. Dette medførte at man udrullede I-hospitalet i DKC i 2008 og fik det fuldt implementeret, hvor man fra 1/9 fik en 100 % integration med BookPlan (vores bookingsystem der har været anvendt fra juni 2007 i DKC). Dette betyder at alle væsentlige data om patienten nu vises på storskærme centralt i afdelingen, på dagen patienten skal behandles. Dette sikrer overskuelighed og letter planlægningen af de daglige arbejdsgange i betydelig grad. Ligeledes findes der skærme på alle operationsstuer og i hvil fra hvilke man interaktivt kan kommunikere og hele tiden kan holde sig orienteret om hvor patienten befinder til hver en tid. Der er til systemet knyttet et stærkt analyseværktøj Qlick view der henter data ud fra systemet således man kan trække statiske data ud, hvilket giver mulighed for hurtig at skabe nøgletal som eksempelvis udnyttelsesgrad af enkelte stuer, skiftetider, operationstider osv. Kompetent mobilisering Kompetent Mobilisering er et projekt som har til formål: At sikre en optimering og udvikling af de faglige og miljømæssige kompetencer indenfor området med forflytning og mobilisering af patienter. At sikre patienterne en faglig og ensartet hjælp til forflytning og mobilisering, således at et optimeret patientforløb sikres. At en unødvendig pacificering af og skade på patienterne forebygges og undgås. At forebygge nedslidning og arbejdsskader af medarbejdernes bevægeapparat i forbindelse med forflytning og mobilisering af patienter. At sikre en effektivisering af elementerne vedrørende forflytning og mobilisering af patienterne. At sikre et læringsmiljø der gavner det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og derved har en gavnlig effekt på evnen til fastholdelse af gode medarbejdere og rekruttering af nye medarbejdere. 16

18 Dagkirurgisk Center opstartede projektet i januar Efter der var lavet fokusgruppeinterviews og observationsrapport med forslag til forbedringer på afdelingen, blev der lavet handleplan, med følgende fokusområder til forbedring af det ergonomiske arbejdsmiljø og faglighed: Røntgenapparat (Gennemlyser) Man skubber apparatet i en foroverbøjet stilling og ved drejning med apparatet vrides i ryggen. Der skal være slides på alle behandlingsstuer, samt i opvågningsafsnittet. Svingarme på operationsstuerne (operationslamper og skærme) Flytning af armene foregår højt og med uhensigtsmæssige vrid i ryggen. Lofthængte søjler på operationsstuerne. For at flytte søjlerne skal der trykkes på en knap og denne skal holdes inde, mens søjlen flyttes. Håndtagene til at trække i er for små og spinkle og er ikke ergonomisk rigtige. Operationslejerne. Der er ikke angivet maksimal belastning på operationslejerne. Ekstremitetsløfter. På operationsstuerne skal ben/arme løftes i forbindelse med steril vask og afdækning. Ofte er patienten bedøvet og derfor løftes dødvægt. Der er brug for en ekstremitetsløfter med så bred løftearm, at det er muligt at lægge afdækning på uden at tage ekstremiteten ned fra ekstremitetsløfteren. Hvilestole og skamler i hvil Dårlig arbejdsstilling ved forbindsskift og information af patienter. Tæpper og dynetæpper skal flyttes fra vasketøjsvogn. Tæpper og dynetæpper skal flyttes fra vasketøjsvogn og ind i skabene. Det er tunge løft fra og til, både højt og lavt. Undervisning af personale Undervise personalet i genstandshåndtering, kropsbevidsthed, bevægemønstre, forflytningsteknik, ekstremitetskendskab. Nyt personale introduceres til Kompetent Mobilisering. 17

19 Sygeplejestuderendes kliniske ophold i Dagkirurgisk Center Nye uddannelsesmuligheder for sygeplejestuderende Dagkirurgisk Center varetager nu de sygeplejestuderendes kliniske uddannelsesforløb på 5. og 7. semester. Til planlægning af de studerendes kliniske ophold er ansat klinisk vejleder sygeplejerske Anna Petersen og praktikansvarlig sygeplejerske Kirsten Håsum. 5. semesters studerende inddrages i forskelligartede aktiviteter i afdelingen, således at den studerendes kompetencer udvikles bredt, jvf. studieordningens kompetencekrav. Det kliniske uddannelsesforløb har en varighed af 10 uger, hvor den studerendes deltagelse i praksis svarer til 30 timer ugentlig. Derudover afvikles der studieaktiviteter herunder studiebesøg, litteraturlæsning, forberedelse til vejledning, grupperefleksion på tværs af afdelinger, evalueringer, eksamen o. lign. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende udøver, formidler, koordinerer og leder sygepleje gennem patientens ophold i Dagkirurgisk Center. 7. semesters studerende har fokus på bachelorprojektet i udvikling af sygeplejen. Den studerende indsamler empirisk materiale og erhverver sig praksisnærhed, som kan bidrage til at skabe forudsætninger for at udføre sygeplejefagligt udviklingsarbejde. Den studerende vælger selv uddannelsesstedet for bachelorprojektet på baggrund af en ansøgning, og uddannelsesforløbet har primært observerende og reflekterende karakter. Vi har fra Dagkirurgisk Center fremsendt de sygeplejestuderendes uddannelsesinstitution University College Lillebælt et skriv om mulige temaer for udvikling af sygeplejen i afdelingen og håber det vil vække de studerendes interesse for, at Dagkirurgisk Center danner rammen for deres afsluttende bachelorprojekt. Fusion Derforuden har vi i 2008 arbejdet med fusionen med Dagkirurgisk Center, Odder. Der er sat en proces i gang, hvor vi blandt andet har fået en fælles temadag med DKC Odder i november, hvor vi har tilknyttet en konsulent. Processen fortsætter i 2009 med udarbejdelse af kommissorier for diverse arbejdsgrupper. 18

20 Intensiv og opvågningsafsnittet Efter at vi tidligere har haft mange vakante sygeplejerskestillinger, lykkedes det hen over sommeren og efteråret at få mange nye sygeplejersker ansat, så vi nu har alle stillinger besat. Det sidste halve år af 2008 har der i afdelingen været en stor belægningsprocent, hvilket har medført, at vi har set os nødsaget til, at flytte intensive patienter til andre intensive afdelinger på grund af pladsmangel. Intensiv afsnittet fik i 2008 tilknyttet 4 overlæger med arbejdsområde indenfor intensiv terapi. Disse overlæger varetager fortrinsvis den daglige stuegang på ITA. Der er således oftest to overlæger til stede i dagtiden, og herudover en yngre læge under uddannelse alternativt en af vores afdelingslæger. Vi har i 2008 arbejdet med projekterne kompetent mobilisering og Mobilt Akut Team. Herudover har vi forberedt os på opstart af kontinuerlig dialyse Mobilt Akut Team (MAT) Forud for starten af Mobilt Akut Team (MAT), blev de specialuddannede intensive sygeplejersker undervist i konceptet for MAT, desuden fik alle et genopfrisknings kursus i observation, behandling og pleje af den akut dårlige patient. MAT projektet startede på organkirurgisk afdeling. Alt personale læger, sygeplejersker og social og sundheds assistenter blev undervist i MAT. Der blev aftalt forsøg med fiktive patienter inden projektet startede den 3 marts Forud for projektstart blev der indkøbt et bord hvor vi har en overvågnings monitor, ventilationsudstyr og medicin. Til personalet blev der købt iøjefaldende røde veste med logo. I løbet af året er alt personale i sengeafdelingerne blevet tilbudt undervisning i MAT konceptet. I første omgang fungerede MAT i dagvagten. Efter opnormering og ansættelse af personale i intensivafsnittet fungerer konceptet fra 1. marts 2009 hele døgnet og på alle ugens dage. Ifølge konceptet for Operation Life er der fastlagte kaldekriterier og fastlagte kalde procedurer. 19

21 De patienter vi kaldes til, er patienter, hvor der er sket en akut ændring i patientens tilstand eller en medarbejder er bekymret for patienten. Eksempler på MAT-kald: Vi har været kaldt til en patient, der havde alle tegn på sepsis efter en TUR P operation, denne patient blev straks taget med til intensivafsnittet, hvor behandlingen hurtig blev iværksat. Allerede næste dag kunne patienten tilbageflyttes til stamafdelingen. I starten af projektet var patienterne vi blev kaldt til meget dårlige, og langt de fleste patienten blev taget med til intensivafsnittet, dette har nu ændret sig til, at det er sjældent, at en patient ikke kan blive i stamafdelingen. Vi oplever, at vi nu bliver kaldt tidligere i forløbet, hvilket betyder, at patienterne ikke er så dårlige, og derfor ikke har behov for intensiv behandling og pleje. Et eksempel for at illustrere dette: Vi kaldes til en ældre patient 90 år, der dagen før har fået foretaget en hofteoperation. Ved morgen plejen er patient velbefindende uden smerter. Ved frokosttid kan patienten ikke kontaktes og har en respirationsfrekvens på 7 per minut. Mat sygeplejersken konstaterer, at patienten virker medicin påvirket. Ved at gennemgå patientens medicinliste, viser det sig, at patienten har smertekateter og får smerte stillende tabletter. Patienten har desuden i forbindelse med morgentoilette fået skiftet sit smerteplaster. MAT sygeplejersken foreslår, at der gives modgift mod morfin, hvorefter patienten vågner op. Patient og personale instrueres efterfølgende i, at det er vigtigt at patienten mobiliseres og at patienten skal i gang med pep fløjte, for at undgå en lungebetændelse. Desuden opfordres der til at smerteplastret seponeres. Patienten udskrives dagen efter. Dette er et godt eksempel på, at man ved hurtig indsats forebygger komplikationer ved en ny opereret patient. For at implementeringen af Mobilt Akut Team fastholdes, er der udnævnt 2 ambassadører i hver afdeling, disse medarbejder har projekt gruppen fra intensiv afdeling en tæt dialog med. Der afholdes informationsmøder 3 4 gange årligt. For at alle medarbejdere i de berørte afdelinger har kendskab til MAT, afholdes der årligt 2 undervisningsseancer for nyt personale. 20

22 Kompetent mobilisering I 2008 har vi fået uddannet 4 forflytningsvejledere, Majbritt, Karin, Tonna og Lene. Forflytningsvejlederne har arbejdet ihærdigt med at undervise alle i afsnittet om korrekt forflytning, denne undervisning følges op med ny undervisning hver uge. At forflytte korrekt er nu en integreret del af den intensive pleje. Dette til stor glæde for både medarbejdere og patienter. Der er i 2008 afprøvet en del hjælpemidler til forflytninger, og der er også indkøbt en del hjælpemidler, så vi nu er i stand til at klare de fleste situationer. Billede af patient der vendes i bugleje: I den seneste tid har der i afdelingen været en del adipøse patienter, for også at kunne håndtere denne målgruppe i afsnittet, har Karin og Majbritt været på en Temadag om emnet. Dialyse Dialysefunktionen var planlagt til at opstarte ultimo 2008, men af økonomiske årsager måtte man udsætte opstartsfasen. Imidlertid fuldførtes undervisningen, således at såvel plejepersonalet som lægerne er parate, når der gives lov til at opstarte kontinuerlig dialyse. Publikationer Lasse Saaby, der er farmaceut studerende, fik accepteret sin artikel i 2008 lægemiddelinteraktioner på ITA til publikation i Ugeskrift for Læger. Lasse har foretaget dataindsamlingen på ITA i sommeren 2007 sammen med en af de faste overlæger. Kongresser I Oktober fandt den Europæiske Intensive Kongres sted i Lissabon. To af afdelingens overlæger deltog. Der henvises til rapporten. 21

23 Kvalitet og udvikling Region Midtjyllands nye dokumenthåndteringssystem e-dok har til formål at samle og sikre revidering af hospitalernes politikker, retningslinjer og instrukser. Systemet er internetbaseret og dokumenterne kan læses af alle. Anæstesiologisk afdeling kom for alvor på e- Dok i efteråret 2008 så har du tjekket om der er nye retningslinjer du bør forholde dig til? Ellers se Operation Life kampagnen, med Leif og Vita i hovedrollerne, har sat sit præg på udviklingsarbejdet i afdelingen i hele Med involvering af Anæstesiologisk Afdeling i hele 4 ud af 6 kampagnepakker, har afdelingen i høj grad sat sit præg på hvordan hele hospitalet arbejder med patientsikkerhed. Det drejer sig om at redde liv! Anæstesiologisk Afdeling er involveret i følgende pakker: Mobilt Akut Team CVK Sepsis Respirator I sommeren 2008 var vi forberedte på at modtage Den Danske Kvalitetsmodel og arbejdet med koordinering af udarbejdelse af retningslinjer efter standarderne var startet. Anæstesiologisk Afdeling fik således ansvar for at være tovholder på en række standarder fra DDKM, men økonomien kom i vejen og overdragelsen af modellen måtte udsættes. Nu venter vi at modtage DDKM den 17. august 2009 og ventetiden har vi udnyttet til stille og roligt at arbejde videre med en række retningslinjer og instrukser. Utilsigtede hændelser (UTH) skal indberettes med det formål at forebygge! Indberetning kan danne overblik over UTH og lignende hændelser kan forebygges. Anæstesiologisk Afdeling har samlet indberettet 43 UTH i Overordnet blev hospitalet i december 2008 beriget med klinisk sygepleje forsker Lisbeth Uhrenfeldt. Hun skal fremover være med til at fremme sygeplejeforskningen på hospitalet. Velkommen til Lisbeth og Anæstesiologisk Afdeling glæder sig til samarbejdet Kvalitets og udviklingsorganisationen i Afdelingen har i 2008 fået nye ansigter. Den 1. marts startede kvalitetsansvarlig overlæge Karsten Nørgaard- Andersen og den 1. december startede udviklingssygeplejerske Louise Grode 22

24 Uddannelse Intensivsygeplejerske En intensiv specialuddannelse tager 2 år. Inden man starter på specialuddannelsen, skal man have mindst 2 års erfaring. Uddannelsen starter med en ½ års introduktionsperiode, hvor medarbejderens egnethed til det intensive speciale vurderes. Herefter 1. uddannelsesdel på 6 måneder, denne periode er kombineret teoretisk og klinisk uddannelse. Den teoretiske del består af 205 timers teorikursus. Indhold og timefordeling på teorikurset er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der afholdes landsdækkende individuel eksamen. I de 12 måneder i anden del indgår 6 ugers praktik i opvågningsafsnittet og 6 ugers praktik i et andet intensivt afsnit. Den kliniske del består af dels bedside undervisning, studiedage og anvendelse af uddannelsesbog, hvor kursisterne dokumenterer deres måde at tilegne sig uddannelsen. Ved afslutningen af uddannelsen udarbejder kursisterne en skriftlig opgave inden for et selvvalgt område i intensiv sygepleje. Den skriftlige opgave bedømmes af ekstern censor. Hver periode indeholder mål som kursisten skal opfylde for at bestå uddannelsen. Vi optager hvert år til 1. juli 2 kursister. Da uddannelsen tager 2 år, vil der altid være 4 kursister i afsnittet på 2 forskellige niveauer. Hver kursist får tilknyttet 2 vejledere. Disse vejledere vurderer kursisterne, forestår evalueringer og tilskynder kursisterne til at anvende deres uddannelsesbog. Studiedagene i den kliniske del tilrettelægges sammen med kursister fra Intensiv afdeling i Kolding og Vejle. Det er de uddannelsesansvarlige for kursister i de 3 intensive afsnit der planlægger disse studiedage. Når kursisterne har bestået deres skriftlige opgave, fremlægger kursisterne deres opgave på et inspirationsmøde i afsnittet. Desuden skal kursisterne undervise yngre kursister/andre medarbejdere i et teoretisk emne, dette for at vise, at de kan anvende deres pædagogiske evner, hvilket er et af målene for at bestå uddannelsen. At have kursister i afdelingen betyder rigtig meget for alle medarbejdere i afsnittet. Den nye viden kursisterne kommer med fra deres teoriundervisning, sætter gang i den faglige diskussion blandt kollegerne, dette inspirerer medarbejderne til at søge øget viden. Det har indtil nu været muligt at fastansætte alle de sygeplejersker vi gennem årene har uddannet i afsnittet. Selvom vi det sidste år har fået mange nye medarbejdere, der venter på at komme i gang med uddannelsen, er vi dét hospital i Region Midt, der har det andet højeste antal uddannede intensivsygeplejersker. 23

25 Anæstesisygeplejerske I 2008 ansatte vi for første gang 2 x 2 kursister. Det betyder, at vi fra 2009 har 8 kursister fast knyttet til vores afdeling. Desuden har vi 4 x 6 uger årligt kursister fra et af universitetssygehusene i Århus i ekstern praktik. Hver kursist har en fast vejleder, som er en del af et velfungerende vejlederteam. Samarbejdet mellem kursister og vejledere danner baggrund for et læringsmiljø, som er kendetegnet ved et stort engagement i de forskellige uddannelsesforløb, gode diskussioner om dagligdagens udfordringer og et stort ønske om at lære mere, både hos kursister og vejledere. Vi har stadig fastlagte dage til den helt basale teoretiske undervisning for kursister i introduktionsstillinger, og antallet af dage til fælles refleksion/vejledning/undervisning for kursister i 1. og 2. uddannelsesdel er næsten fordoblet. Uddannelse bliver prioriteret højt i afdelingen og mange af vejlederne har benyttet sig af muligheden for at følge enkelte dage på kursisternes teorikursus. Lægelig uddannelse på anæstesiologisk afdeling Uddannelsen til speciallæge i anæstesiologi består af en etårig introduktionsuddannelse og en fireårig hoveduddannelse, den egentlige speciallægeuddannelse. På anæstesiafdelingen har vi 2 introduktionsstillinger. De ansatte får her et planlagt og nøje superviseret uddannelsesforløb med introduktion til anæstesiens forskellige delområder: klinisk anæstesi, intensiv terapi, smertebehandling og traumebehandling. Den anæstesiologiske hoveduddannelse er en 4 år varende blokansættelse. I forbindelse med at Regionshospitalet HBO har fået status af akutsygehus, skal anæstesiafdelingen deltage i hoveduddannelsen; de første læger i hoveduddannelsesforløb vil blive ansat i

26 Traumeteam Vi har et stigende antal traumekald, 261 kald - især efter vi er blevet akutsygehus Vi har lavet en ordning, hvor portørerne henter vores ultralydsscanner ved traumekald, således at der kan gennemføres akut ultralydsscanning (efast=extended focussed assessment with sonography in trauma). Vi har gennemført 2 gange traumeteamtræning i 2008 Vi har gennemført 3 traumeaudits i 2008 Flere speciallæger er blevet introduceret til Århus lægebil og kørt med som observatør i 1 til 2 dage Vi har stået klar til at bemande en lægebil år 2008 igennem, men stationering af lægebil er blevet udskudt og forventes ikke før medio

27 Afslutning Tak til overlæge Ole Glerup, udviklingssygeplejerske Louise Grode, afdelingssygeplejerske Gurli Tange og lægesekretær Annette Hein for det flotte arbejde med udarbejdelse af denne årsrapport. Dette er endnu et eksempel på det store engagement der er i vores afdeling og som er med til, at vi har en god arbejdsplads med medarbejdere, som er parate til nye udfordringer. Afdelingsledelsen 26