af lejeboliger Debatoplæg Hvad gør vi og hvordan får vi råd? Den 22. april 2010 kl. 09:30-16:30 i DGI-Byen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af lejeboliger Debatoplæg Hvad gør vi og hvordan får vi råd? Den 22. april 2010 kl. 09:30-16:30 i DGI-Byen"

Transkript

1 Debatoplæg Energirenovering af lejeboliger Hvad gør vi og hvordan får vi råd? Konference for beslutnings tagere i ejendoms erhvervet Den 22. april 2010 kl. 09:30-16:30 i DGI-Byen Tietgensgade 65 ved Københavns Hovedbanegård Konferencen afholdes af AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen Danmark med støtte fra BoligfondenKuben og Socialministeriet og i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond og SBi/Aalborg Universitet.

2 Introduktion Dette debatoplæg er tænkt som en appetitvækker til konferencen Energirenovering af lejeboliger Hvad gør vi og hvordan får vi råd? Men også som et videngrundlag, så alle deltagere møder med et fælles udgangspunkt for debat den 22. april Vi håber derfor, at du som deltager giver dig tid til at læse debatoplægget inden konferencen. Et af målene med konferencen er et nyskabende samarbejde på tværs af almene og private ejendomme med fokus på fælles udfordringer og fælles løsninger. Sigtet med konferencen er, at vi med energirenovering af almene og private boliger skal gøre det muligt på samme tid at opnå reelle energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere og lejere. På konferencen vil vi etablere et netværk af centrale beslutningstagere blandt administratorer og ejere af almene og private boligejendomme. Via dette samarbejde er det målet at skabe en ramme for igangsættelse af pilotprojekter, som i praksis kan udforske, demonstrere og afprøve mulighederne for at gennemføre energibesparelser i lejeboliger på markedsmæssige vilkår. Arrangørerne af konferencen har stået for det indledende afsnit om mål og perspektiver samt den overordnede redaktion og tilrettelæggelse af debatoplægget. Derudover har AlmenNet og Ejendomsforeningen Danmark hver leveret et separat bidrag om incitamenter i almene og private lejeboliger. Udvalgte pointer fra de tre»fagredaktørers«debatoplæg B oligudlejningssektoren indeholder et stort potetiale til at spare på energien, og der er inden for sektoren betydelig interesse for energibesparende initiativer D er skal derfor ske noget inden for denne sektor, som med et samlet volumen på omkring 1 mio. lejemål står for op imod 10 procent af det samlede energiforbrug i Danmark Tre»fagredaktører«har med udgangspunkt i deres syn på energiområdet og måden energiudfordringen skal tackles på, leveret hver deres bidrag til debatoplægget til inspiration for debatten på konferencen. Bidragene har taget udgangspunkt i tre overordnede temaer: Arkitektur, brugere og værdi Løsninger, teknik og samarbejde Finansiering og økonomi I lettere bearbejdet form er bidragene fra de tre»fagredaktører«samlet på de efterfølgende sider. E nergirenovering af almene og private lejeboliger skal gøre det muligt på samme tid at opnå reelle energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere og lejere V ed energioptimering af lejeboliger skal processen tænkes i helheder teknisk, arkitektonisk, indeklimamæssigt, brugsmæssigt osv. og her skal der øget opmærksomhed på, hvad der skal til for, at beboere og lejere bliver medspillere i processen B æredygtighed bliver først til ny adfærd, når det giver mening for den enkelte ejer, lejer eller beboer og det starter med kommunikation, sund fornuft og værdiskabelse i boligkvaliteten D er er ikke mangel på tekniske løsninger og nytænkning, men der er behov for praktisk tilpasning og større udbredelse, som giver synlig og målbar effekt i praksis L øsningerne skal findes inden for hele boligen klimaskærm, installationer, alternativ energiforsyning osv. men der skal være styr på samarbejde og strategi, før resultaterne viser sig i ejendomsdrift og brugeradfærd F inansiering af energiinitiativer er et nøgleområde, når der skal handles. Man kan fx kigge på ESCO-løsninger, EPC er og mulighederne for garantiordninger i forbindelse med lån og andre kilder til finansiering M an kan overveje at åbne for, at andre investorer (end byg ningsejeren) ejer energianlæg monteret på byg ningen eller forbrugerne kan kollektivt investere i energianlæg i den byg ning, de selv bor i M an kan overveje at oprette et specielt energifinansieringsinstitut eller specielle obligationsserier målrettet energirenoveringer eller indføre støtteordninger og delte ejerskabsmodeller til energianlæg 3

3 Mål og perspektiver Det er målet med konferencen at sende et stærkt og positivt signal om, at man i den almene og private boligsektor kan og vil udvikle sig i samarbejde med beboere og leje re. Konferencen skal bidrage til at identificere de største potentialer for energirenovering og de mest interessante områder for afprøvning i pilotprojekter samt lægge grundlaget for et netværk af interesserede. Konferencens konklusioner skal derfor danne rammen for, at der kan tiltrækkes kvalificerede deltagere, som ønsker at lade ejendomme indgå i pilotprojekter eller aktivt følge disse i tilknyttede netværk. Med konferencen som afsæt skal der søges rejst den nødvendige finansiering og økonomiske støtte, så det bliver muligt at gennemføre pilotprojekter. De skal demonstrere positive incitamenter og give mulighed for læring og erfaringsudveksling i netværket. Alt dette for at opnå den maksimale effekt ved gennemførelse af energirenovering i lejeboliger. Samfundsmæssige perspektiver Energirenovering af lejeboliger er uhyre interessant i et samfundsmæssigt perspektiv. Det hænger naturligt sammen med potentialet for energirenovering i lejeboliger ift. samfundets samlede udfordringer på klima- og energiområdet. Anslået 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark stammer fra byg ninger, og der er gennem de seneste årtier iværksat mange energiinitiativer. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der fortsat er et stort potentiale for at spare mere på energiforbruget også i boligudlejningssektoren. Udfordringerne, som samfundet står over for, er sammenfattet i en række klimamål for CO 2 -udledning. Klimamålene er formuleret i forlængelse af EU-målsætningen om på samfundsplan at reducere CO 2 -udledningerne med mindst 20 procent i 2020 og mindst 80 procent i 2050 (ift. 1990). Derfor gennemføres i Danmark stramninger i energirammerne for nybyggeri på 25 procent i 2010 og 57 procent i Men alle beregninger tyder på, at de samfundsmæssige ambitioner om reduktioner kun kan indfries omkostningseffektivt, hvis der også sker en betydelig opgradering af den eksisterende byg ningsmasse. Nybyggeri udgør årligt mindre end 1 procent af den eksisterende byg ningsmasse, og meget lidt eksisterende byggeri nedrives. Derfor er det afgørende at få taget fat på de ældre byg ninger. Her udgør udlejningsbyggeriet et oplagt område med et samlet volumen på omkring 1 mio. lejemål, der tilsammen står for op imod 10 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Regeringens politik og initiativer Regeringen indgik i februar 2008 en bred energipolitisk aftale om energibesparelser og energieffektivisering. Aftalen indebærer en række ambitiøse målsætninger for energiområdet som sådan og herunder også for nybyggeri af boliger og det eksisterende boligbyggeri. Energiaftalen blev i april 2009 fulgt op af en Strategi for reduktion af energiforbruget i byg ninger. Strategien indeholder 22 konkrete initiativer spændende fra overordnede mål for energireduktioner til ændring af Byg ningsreglementets energikrav videre til byg ningernes indeklima og komfort, energimærkning af byg ninger, styrkelse af finansieringssiden, energibesparelser i boliger, forsøg, videnformidling og meget mere. Interesse og incitamenter Der har gennem de senere år været stor interesse blandt bygherrer, ejendomsejere og administratorer for at engagere sig i klimaudfordringen. Der findes en række gode eksempler på nyskabende projekter, men det generelle billede er, at der efterlyses bedre incitamenter til at gøre en konkret indsats. I forbindelse med Bygherreforeningens årskonference i 2008 med temaet Energi, miljø og bæredygtighed for bygherrer sendte daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard på dagen en hilsen og opfordrede byggesektoren til at komme i gang. I et åbent brev til ministeren gjorde Bygherreforeningen opmærksom på de incitamentsproblemer, som knytter sig til bygherrernes ønsker om at gennemføre energiinvesteringer baseret på totalvurderinger og levetidsbetragtninger. I regi af Partnerskab for lavere energiforbrug i byg ninger er der fra såvel almen som privat side lanceret ideer til reduktion af energiforbruget i byg ninger. I andre markante udspil som fx Teknologirådets rapport Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil har der været et stærkt engagement fra bygherreside. Opfølgningen på de mange ideer og forslag har dog ikke været overbevisende set fra bygherrernes side. Der er populært sagt ikke»fulgt penge med«og ej heller gennmeført tilstrækkelige forbedringer af incitamenterne for ejendomsejere og bygherrer. Bedre videngrundlag Der er også behov for et bedre videngrundlag på området. På det seneste er der i regi af udviklingsinitiativer og videninstitutioner gennemført aktiviteter rettet mod at etablere et videngrundlag for indsatsen som fx i AlmenNets forprojekt Miljø- og energirigtig byggeri og drift i den almene boligsektor. Her er gennem workshops etableret et idekatalog til udviklingsprojekter om energirenovering af eksisterende almene boliger inkl. en analyse af særlige indsatsområder på udvalgte byg ningsdele. I den private sektor har Grundejernes Investeringsfond gennemført projekter med fokus på Energirenovering af etageejendomme, herunder særligt facaderne samt udviklet en webløsning energikoncept.dk (Renovering 2010), der fungerer som en renoveringssimulator, der giver overslagsberegninger af energiforbruget og gode råd til at renovere mest energirigtigt. SBi har gennemført et projekt om Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri, som giver overblik over den eksisterende byg ningsmasse. Projektet viser blandt andet, at 85 procent af alle fleretagesbyg ninger i Danmark er fra før 1979, og at 40 procent er fra før Projektet peger på, at udfordringerne vil være meget forskelligartede i de forskellige dele af byg ningsbestanden, hvad angår økonomisk potentiale, tekniske løsninger samt muligheder i forhold til arkitektur og afledte brugermæssige ønsker og behov. Socialministeriet har gennnemført analyser af data fra BBR og energimærkningsordningen vedrørende almene og private lejeboliger (se tabel). Resultaterne viser ikke overraskende, at potentialet for energibesparelser er størst i den ældre del af lejeboligerne. Det hænger bl.a. sammen med de skærpede energikrav til nybyggeri, som løbende er blevet gennemført. I 1961 blev der for første gang fastsat krav til byg ningers energiforbrug i bygningsreglementet. Og med virkning fra 1979 skete en halvering af det maksimale varmetab via en stramning i byg ningsreglementet. Godt boliger er taget i brug før 1961 og cirka boliger er taget i brug før I almene boliger ibrugtaget før 1961 kan andelen af boliger med energimærke E eller ringere reduceres fra knapt 60 til godt 20 procent ved gennemførelse af rentable energibesparelser. Tilsvarende kan man i private boliger taget i brug før 1981 reducere andelen af boliger med energimærke E eller ringere fra 45 til godt 10 procent. Fra udfordringer til udvikling Men som det sammenfattedes i Bygherreforeningens oplæg til årskonferencen i 2008 Bygherrernes udfordringer ved energirigtigt byggeri er opfattelsen stadig at incitamenterne for bygherrerne er utilstrækkelige, hvis man ønsker en stærk udvikling på området. Oplægget lagde imidlertid også op til, at bygherrer og byg ningsejere skal se på andre aspekter, herunder behovet for bedre samspil med rådgivere i de tidlige afklarende faser, erfaringer med nye finansieringsmodeller, bedre kravstillelse og kvalitetskontrol, inddragelse af udenlandske erfaringer, påvirkning af brugeradfærd samt ikke mindst erfaringsudveksling og behovet for uddannelse og læring i hele byggesektoren. Konferencen den 22. april er en oplagt anledning til at afsøge mulighederne inden for de eksisterende rammer, men selvfølgelig også for byg ningsejere til at tage stilling til mulighederne for selv at medvirke til at forbedre incitamenterne. Med konferencen lægges spor ud for udvikling i form af pilotprojekter og netværksdannelse, som forhåbentlig giver det gennembrud, der skal til, for at det store potentiale for energirenovering af lejeboliger kan blive realiseret. LejeBoligbestanden efter ibrugtagelsesår opgjort primo 2008 (1.000 boliger) I alt Almene boliger Privat udlejning

4 Incitamenter i de almene boliger Bidrag fra AlmenNet Incitamenter i de private lejeboliger Bidrag fra Ejendomsforeningen Danmark Energien er på dagsordenen i de almene boliger. Der udvikles og opføres lavenergiboliger og passivhuse. Der eksperimenteres med renoveringer, som kan omdanne ældre elementbyggeri til passivhuse. Der gennemføres renoveringsprojekter, som ud over bedre boliger og bydele også fører til markante reduktioner i ener giforbruget. Den almene sektor har masser af ideer til konkrete projekter til energibesparelser, og potentialet til at bringe energiforbruget ned er stort, men der er også barrierer. Det ligger dog klart inden for mulighedernes ramme at fjerne disse barrierer, så energibesparelserne kan realiseres. Erfaringerne viser, at enkeltstående tiltag med at efterisolere facader og tage i mange tilfælde ikke kan lade sig gøre, fordi den sparede energi ikke står mål med ekstraudgifterne. Derimod vil det typisk i forbindelse med større renoveringsprojekter være muligt at indhøste ganske betydelige energibesparelser, når der som led i renoveringer af facader og tage sker efterisolering. Der forventes at blive gennemført mange renoveringsprojekter i de kommende år, inkl. en række energi besparelser. I den forbindelse har Landsbyggefondens mulighed for at give støtte betydning for det tempo, som sådanne energibesparelser realiseres i. I øjeblikket ligger en lang række renoveringsansøgninger på venteliste. I regeringens Partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger fore slog den almene sektor, at der ud over en realisering af de mange renoveringer på ventelisten også laves en garantiordning for energibesparelser, så der kan realiseres endnu flere energibesparelser i forbindelse med de større renoveringer. Dét kunne være en mulighed. Erfaringerne viser nemlig, at usikkerhed om virkningen af energirenoveringer kan føre til, at der investeres for forsigtigt. Beboerne vil forståeligt nok ikke risikere at bære udgiften ved en investering, der ikke giver de forventede energibesparelser. Det kunne derfor være oplagt at skabe en garantiordning, så beboerne får sikkerhed for, at de lovede besparelser realiseres. Investeringer i energibesparelser i almene boliger skal være totaløkonomisk fornuftige set ud fra den enkelte beboers synspunkt. Hvis der fra samfundets side ønskes, at der skal investeres mere i energibesparelser i de almene boliger, end det er totaløkonomisk rentabelt, er der behov for, at tænke anderledes end i dag. Det kan ske ved at fremme en række særlige investeringer til forbedret energimæssig bæredygtighed, som ellers ikke ville blive gennemført fx forsøg og udvikling af nye energimæssige løsninger. Der er med andre ord store muligheder for at indhøste energibesparelser i de almene boliger. Og det bør være muligt at mindske eller helt fjerne barriererne, så der for alvor kan komme gang i de energirigtige renoveringer. Det skylder vi beboerne i de almene boliger, og det skylder vi klimaet. Energiforbruget i de private lejeboliger skal reduceres væsentligt, hvis vi skal nå de nationale målsætninger for energireduktion i byggeriet. Potentialet for energibesparelser i de private ældre udlejningsejendomme er stort, og udlejerne vil gerne i gang med energirenoveringen af disse ejendomme. Udlejerne har løbende vist stor interesse for energireduktion i den private udlejningssektor. Ejendomsforeningen Danmark gennemførte blandt andet i foråret 2009 med succes en medlemskonference, som satte fokus på mere energirigtigt og bæredygtigt byggeri. Foreningen deltog bl.a. også i Partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger, som var en del af udarbejdelsen af regeringens energi strategi. Når man taler om energiinvesteringer i specielt den ældre private boligudlej ningssektor, er det nødvendigt at tænke nyt og udvikle nye modeller, der tilgodeser både udlejerne, lejerne og samfundet, og som gør det økonomisk muligt for alle parter at foretage investeringer i energibesparelser. Det er nemlig langt fra alle investeringer, det er muligt for de private udlejere at gennemføre. Blandt andet er reglerne for de private lejeboliger et relevant emne at drøfte. Det skyldes, at en effektiv energiindsats forudsætter, at de private udlejere får et bedre incitament til at gennemføre investeringer i energibesparelser, der både er driftsøkonomisk og samfundsøkonomisk rentable. Samfundet, lejerne og de private udlejere har en fælles interesse i at sikre, at rammerne på boligområdet virker som positive acceleratorer for investeringer i energibesparende foranstaltninger og ikke som en bremse. Ejendomsejerne eller deres administratorer, er ofte selv opmærksomme på mulighederne for at foretage energibesparende investeringer i udlejningsejendomme. Også de energikonsulenter, som foretager energimærkningen i de private udlejningsboliger, kan ofte pege på, at der kan indhentes store energibesparelser. Hvis en udlejer investerer i at effektivisere varmesystemet i ejendommen, får lejerne en sikker gevinst i form af en lavere varmeregning og samfundet en gevinst i form af en lavere CO 2 -udled ning. Men for at iværksætte en energirenovering skal udlejer være sikker på at få sin investering afdraget og forrentet. Det vil være et ufravigeligt krav fra en investorkreds eller en långiver, fx et realkreditinstitut. Derfor skal der findes modeller for, hvorledes man kan sikre, at fornuftige energiinvesteringer kan finansieres på en måde, der tilgodeser alle parters interesser. Energibesparelser i den private udlejningssektor skal hentes, hvor der kan skabes en fornuftig og økonomisk forsvarlig sammenhæng mellem investering og besparelse, mellem udgift og komfortforbedring og mellem udlejers, lejers og samfundets interesser. 6 7

5 Energioptimering af lejeboliger med værdi for brugerne Case Gyldenrisparken Bidrag udarbejdet af Tina Saaby, WITRAZ arkitekter, med sparring fra Mari Brandl (Rambøll), Line Eriksen (WITRAZ arkitekter) og Birgitte Dela Stang (Grundejernes Investeringsfond) Glem energirenoveringer Vi lægger ud med et polemisk indspark: glem energirenoveringer! En renovering er en renovering, vi kalder det hverken en»arkitekturrenovering«, en»indeklimarenovering«, en»imagerenovering«eller lignende. At fokusere på, at noget alene skal renoveres med henblik på at forbedre energiregnskabet er uambitiøst og det er at negligere det væsentligste, nemlig at tænke helhedsorienteret, når vi renoverer boliger og fornyer bydele. Byer, byg ninger og boliger har altid skullet imødekomme en lang række forskelligartede ønsker og behov inden for et givet spektrum af muligheder. Optimering af energiforbruget er bare ét aspekt blandt mange. Vi vil meget hellere energioptimere Det er ikke til diskussion: der skal gøres noget ved bygningsmassen i Danmark, så vi kan løse problemet med det høje udslip af CO 2. At gennemgå en ejendom for mulige energioptimeringer er en proces, hvor der skal tænkes i helheder og være dialog med eksperter, brugere, myndigheder samt arkitekter og ingeniører. Det er en proces med både små initiativer, der rykker på den korte bane, men hvor det også er vigtigt at fokusere på den lange bane. Der er rigtig mange muligheder i at energioptimere, muligheder der også præger boligkvaliteten og det omgivende samfund. Og det er muligheder, der rigtigt udført kan være med til at påvirke den enkelte til en ændret og mere bæredygtig adfærd. Hvad giver værdi for brugerne? Beboere i lejeboliger har typisk et andet, mere kortsigtet perspektiv end segmentet i ejerboliger. Derfor skal vi konkretisere værdien af energioptimeringen. Dels den økonomiske værdi, dels også den tekniske og den sociale værdi. Det kan forventes, at stigende energipriser og øgede afgifter fremover vil betyde, at forbruget af el, varme og andre ressourcer vil udgøre en voksende andel af omkostningerne ved at bo. Ligeledes er boligens»grønne profil«signalværdien blevet vigtigere for mange mennesker, i takt med at der er kommet fokus på klimaforandringer og beskyttelse af jordens ressourcer. Brugernes perspektiv er ikke nødvendigvis det samme som de professionelle aktørers perspektiv. Generelt er vi som mennesker optaget af de nære spørgsmål, når vi vælger, hvor og hvordan vi skal bo. Her følger tre cases. De beskriver nogle af de mange muligheder for øget boligkvalitet og energioptimering i forbindelse med renoveringer. Samtidig beskriver de tre cases muligheder for at energioptimere både på boligniveau, på byg ningsniveau og på bydelsniveau. Det er fx bedre dagslysforhold, bedre komfort, nye stiforbindelser og nye fællesskabssteder. Derudover er det mere funktionelle lejligheder, variation og mangfoldighed og bevidste borgere. Energioptimeringer på bydelsniveau På bydelsniveau er vi som mennesker optaget af, om der er mulighed for at købe ind, om der er langt til skole og arbejde, om der er gode daginstitutioner, ordentlige buseller togforbindelser, om det er trygt at færdes ude om aftenen, om børnene kan cykle sikkert til skole, om der er grønne områder, legepladser og mulighed for at dyrke sport etc. Hvis den offentlige trafik virker, hvis der er sikre skoleveje og hvis børnene har skole og institutioner i lokalområdet og har mulighed for at være ude at bevæge sig, så er det elementer, der gør, at vi sparer på energien i det store perspektiv. Renoveringen af den almene boligbebyggelse Gyldenrisparken i København omfatter en sammenhængende udvikling af bebyggelsens 450 boliger, bytorv, friarealer, opførelsen af et nyt plejecenter og en passivhus daginstitution samt indretning af en eksisterende byg ning til et nyt børnehus med grøn taghave på toppen. Projektet rummer fortætning med plejeboliger og integreret institution. I en artikel i Berlingske i forbindelse med første spadestik i december 2008 udtalte beboeren Lykke Vad» at det nu bliver muligt at bo i området fra vugge til grav.«renoveringen rummer et nyt arkitektonisk udtryk og variation med energioptimering gennem ventilation, isolering, ny klimaskærm, energimåling og lavenergiruder. Lejlighedssammenlægninger, nye aktiviteter og udviklingen af et mere varieret arkitektonisk udtryk forbedrer områdets image og skaber forudsætningerne for en balanceret beboersammensætning. I forbindelse med facaderenoveringen er der skabt små karnapper, der betyder, at man kan komme ud og følge bedre med i det sociale liv i bebyggelsen. Karnapperne er med til at skabe variation og skygger på facaderne, og i gavlene er der etableret vinduer mod nord. De lette facader ved altanerne mod vest er udskiftet med større lavenergiruder for at give mere dagslys og samtidig er altanen udvidet fra 1,10 til 1,80 meter for at optimere brugen. De mange ekstra boligkvaliteter som opgradering af ventilation med varmegenvinding, en større og mere brugbar altan, rummelige karnapper, der skaber udkig og overblik, og mere dagslys er forhold, som den enkelte kan mærke i sin dagligdag. Hvis vi lokalt kunne tilbyde varierede lejlighedstyper og tilbyde forskellighed, kan man flytte rundt internt og blive boende og pleje de sociale relationer. Det betyder mindre transport til og fra hinanden, og det betyder et godt socialt miljø. 8 Bygherre: Lejerbo Rådgivere: Projektgruppen Gyldenrisparken (WITRAZ, VANDKUNSTEN, WISSENBERG) Landskabsarkitekter: Algren & Bruum Elingeniør: EKJ

6 Energioptimeringer på byg ningsniveau På byg ningsniveau er vi som mennesker optaget af, om der er gode naboer, om byg ningen er pæn, om tilgængeligheden passer til vores behov, om vi kan stille barnevognen udenfor, om der er trygt, om der er steder, hvor vi kan mødes, og om der er en have, hvor vi kan sidde i solen. På byg ningsniveau kan der spares energi ved at forbedre det fælles varme- og ventilationssystem og ved forbedring af klimaskærmen, Forbedringer som også i stor grad påvirker den enkelte bolig og boligkvaliteten. Man kan spørge sig selv om, hvad en sofa og en kaffeautomat i vaskeriet har at gøre med energioptimering? Individualiseringen generelt i samfundet betyder bl.a., at flere og flere får deres egen vaskemaskine og tørretumbler også i lejeboliger på trods af, at der har været tradition for gode fælles faciliteter, især i de almene boliger. Et fællevaskeri, der er rent, pænt og rart at opholde sig i, er et attraktivt alternativ til at anskaffe sin egen vaskesøjle og en oplagt mulighed for at undgå at installere en energikrævende tørretumler i alle boligerne. Kig ind på altanen ud mod haven Kig ind på spisestuen Bygherre: GlostrupBoligselskab, afdeling 9 Arkitekter: WITRAZ arkitekter + landskab Ingeniører: Rambøll Bygherrerådgiver: KUBEN Management Opholdsstue Kammer 25,3 m2 6,4 m2 Kammer 10,1 m2 Altan 9 m2 Kammer Kammer Opholdsstue 10,1 m2 6,4 m2 23,7 m2 Soveværelse Spisest. Spisest. Soveværelse 13,9 m2 Køkken WC 11,3 m2 Køkken 11,3 m21 WC 3,4 m2 Altan 9 m2 Opholdsstue Kammer Kammer Kammer Kammer Opholdsstue 25,3 m2 6,4 m2 10,1 m2 10,1 m2 6,4 m2 23,7 m2 Entre Entre 6 m2 6 m2 Soveværelse Soveværelse 13,9 m2 WC 13,4 m2 WC Køkken Køkken 14 m2 14 m2 Case Stadionkvarteret (konkurrenceprojekt, ikke afgjort) Damen på 4. tv. bor sammen med sin demente mand. Vi bliver inviteret indenfor for at se lejligheden. Hun fortæller, at hun elsker at sidde ved vinduet og har fået fjernet radiatoren, så hun kan komme helt hen til vinduet og kigge ud. Og kan se hvem, der går ud og hvem, der kommer hjem. Hun synes dog, at det trækker lidt i vinterhalvåret, men vil hellere kunne komme hen til vinduet og så tage en trøje på, når det trækker, frem for ikke at kunne følge med i det liv, der foregår. For hende er det skønt at kunne have blomster på altanen, og hun elsker altankassen, som betyder, at hun kan se blomster i øjenhøjde, når hun sidder indenfor. Damens beretning har været med til at udforme løsningen til, hvordan det bliver foreslået at renovere facaderne. Energioptimeringen sker ved at efterisolere kældervægge, ring - det skal bemærkes at denne planløsning vil forøge det Facaden i dag (havesiden): Altanernes glasinddækning er kluntede og reducerer dagslyset i boligerne. De sydvendte altaner bliver meget varme om sommeren. Facadeudsnit: Forslag til ombygning på havesiden. tag, gavle og lette facadeelementer ved altaner. De øvrige ydervægge hulmursisoleres, der udskiftes vinduer og døre, varmerørene efterisoleres, og der etableres varmegenvinding. Der er store fordele ved at fokusere på damens og de øvrige beboeres beskrivelse af deres dagligdag og deres oplevelse af, hvad der giver værdi på boligniveau. Der skabes bedre indeklima, bedre dagslysforhold, større altan og udvidet boligareal. Og zonen henne ved vinduerne bliver et rart og varmt opholdsareal, som kan bruges til at følge med i bebyggelsens sociale liv frem for blot at være et opbevaringsareal til møbler. Facaden i dag ( indgangssiden): Altanernes glas inddækning slører det oprindelige arkitektoniske motiv. Facadeudsnit: Forslag til ombygning på indgangs siden. 11

7 Case Urbanplanen Byudviklingsprojekt som påbegyndtes i 2003 og afsluttes i efteråret 2010 Tre ud af Urbanplanens fem afdelinger har fået eller får renoveret facaden. Facaderenoveringen er en del af et større byudviklingsprojekt, hvor der også bliver renoveret friarealer, bygget et nyt aktivitetshus, gennemført en række boligsociale tiltag, etableret sikker skolevej og forsøgt etableret et sammenhængende stisystem på tværs af grænser og matrikler og en lang række andre projekter. Projektet er støttet af Landsbyggefonden grundet knækkede facadeplader. Den omfattende beboerproces har efterfølgende betydet, at beboerne selv har finansieret en vinduesudskiftning og friarealsforbedringer, og den ene af afdelingerne har yderligere selvfinansieret altaner til de mange midtfor-lejligheder, som kun har dagslys fra én side. I forbindelse med en omfattende beboerproces blev det besluttet, at renoveringen skulle udvides og indeholde mulighed for, at den enkelte beboer over råderetten selv kunne købe altaner og franske altaner under kampagnen Forny din bolig. Det har betydet en langt større mangfoldighed i lejlighedstyper og arkitektonisk udtryk. De 2500 lejemål i Urbanplanen har nu fået tilført en variation og identifikation, som længe har været savnet i bebyggelsen. Den store udfordring i forbindelse med kampagnen med nye altaner og franske altaner var at vise, at den enkelte beboer havde et behov. I starten var mange skeptiske og troede, at vinduer til gulv ikke gjorde den store forskel. Der blev bygget prøvefelter, så alle kunne komme op og se dem og næsten alle kom ned og sagde»sådan en vil jeg også have«. Pludselig kunne de se, hvor meget mere frisk luft, der er i en facadedør, hvad dagslys helt henne ved facaden betyder, og hvordan de meget nemmere kunne se folk, der kom og gik.»altanen har udvidet min stue, og jeg har fået mulighed for at sætte mig ud på altanen og drikke min kaffe. Nu føler jeg mig mere med i gårdlivet. For det første får jeg mere lys ind, og for det andet er min altan så lang, at der er plads til en madras. Før jeg fik altanen, var her et par vinduer uden den store mulighed for gennemtræk med en altan kan jeg lufte ud og pynte lidt op med potteplanter og blomster på altanen.«henrik.»vores nye altan i køkkenet giver et kæmpe lysindfald. Vi får solen ind hele dagen. Tidligere havde vi et dobbeltvindue i køkkenet, men med altanen har vi nu mulighed for at gå ud i et udendørs område, og det giver en anden kontakt til naboer og besøgende.«robert.»min franske altan har medført, at jeg har fået morgensol i mit soveværelse. Lysindfaldet er helt fantastisk, og rummet virker større på grund af den franske altan.«annie. Energioptimering på boligniveau På boligniveau er vi optaget af, hvor høj huslejen er. Derudover om der er plads nok, om der er pænt og præsentabelt, om køkkenet er praktisk indrettet, om badeværelset er til at holde rent, om der er morgensol i køkkenet, om der er en altan eller en have, så vi kan komme ud i det fri, om boligen er tør og varm om vinteren (og kølig på varme sommerdage), om vi kan høre fuglene synge, når vi åbner vinduet, samt om det er let at betjene og vedligeholde radiatorer, elinstallationer, ventilation, vvs og hvidevarer osv. Fra et bruger- og arkitektonisk perspektiv Set fra et brugerperspektiv, så er adfærd en ligeså vigtig parameter for energioptimeringer som den tekniske side af sagen kommunikation og italesættelse af sund fornuft et middel til at skabe indsigt, indsigt giver forståelse og forståelse giver ejerskab værdiskabelsen i boligkvaliteten et kæmpe incitament til at energioptimere Set fra et arkitektonisk perspektiv, så er det vigtigt ikke at fastlægge alt for præcise mål på et for tidligt tidspunkt det vigtigt at se energioptimeringer i et bredere perspektiv end blot varmetabsberegninger, idet en renovering rummer mange facetter det at arbejde med energi mere et middel end et mål, da der er mulighed for energioptimeringer i alle beslutninger omkring en renovering Løsninger Efterisolering af facader er ikke altid svaret på en energioptimering set i en helhedsbetragtning. Og det er sjældent svaret alene. Med eksemplet fra Stadionkvarteret er vist et projekt, hvor svaret er en differentieret facadeløsning, hvor dele bliver efterisoleret og dele bliver hulmursisoleret med det bedste resultat, der er muligt inden for rammerne. Og løsningerne rummer også altid mange andre muligheder. Det er disse muligheder, det er vigtigt på et tidligt tidspunkt at udpege, så renoveringen kan blive nærværende, og energioptimering kan blive et forståeligt begreb, fordi det kan mærkes og ikke længere handler om abstrakte CO 2 -kvoter og tal. Set i et samfundsmæssigt perspektiv bliver bæredygtighed først til ny adfærd, når det giver mening for den enkelte, og når det er forståeligt. Den store gevinst i forhold til energioptimeringen findes ofte i de løsninger, der ligger lige til højrebenet renovering eller udskiftning af vinduer, udskiftning og efterisolering af lette facadepartier, nye køleskabe, efterisolering af varmerør og indregulering af ventilationssystemer. Det er indgreb, der ikke behøver at have negative konsekvenser for byg ninger og boligers arkitektur og brugsværdi. Bygherre: Fællesadministrationen 3B Proceskonsulenter og bygherrerådgiver: WITRAZ arkitekter + landskab Arkitekter: JJW Arkitekter Landskabsarkitekter: GHB Landskab Ingeniører: Dominia Entreprenører: Enemærke & Petersen Anlægsgartnere: F.J. Poulsens Anlægsgartneri

8 Teknik og løsninger der virker Bidrag udarbejdet af Niels Haldor Bertelsen, SBi/Aalborg Universitet, med sparring fra Henrik Davidsen (PKE-Consult), Peter Halkjær (Danakon), Lars Jess Hansen (Enemærke & Petersen), Olaf Bruun Jørgensen (Esbensen), Jens Madvig Nørgaard (DI Byggematerialer), Jens Eg Rahbek (COWI), Birgitte Dela Stang (Grundejernes Investeringsfond) og Kim Bjarne Wittchen (SBi/Aalborg Universitet) Sektorens problemer og muligheder Ejere og administratorer vurderer, at der er et stort potentiale for energibesparelser i almene og private udlejningsboliger, men at der er mange barrierer og få incitamenter for at realisere dem. Mange ejere og administratorer har en begrænset indsigt i deres ejendommes energiforbrug, og er meget konservative i deres vurdering af, hvad der kan realiseres i boligudlejningssektoren. Ejere og administratorer og leverandører af forskellige energiløsninger har ofte modstridende holdninger til, hvor man skal sætte ind, og hvilken praktisk effekt, der bliver resultatet af de enkelte løsninger. Det er bredt accepteret, at der ikke er mangel på tekniske løsninger og nytænkning, men at der er behov for praktisk tilpasning og større udbredelse, som giver synlig og målbar effekt i praksis. Skal man se på sektorens konkrete muligheder for at øge omfanget og effekten af energirenoveringer kan det ske ud fra følgende tre synsvinkler: Produkt tekniske muligheder for konstruktioner og installationer Proces energiledelse, planlægning, samarbejde og mærkning Innovation sparemål, erfaringsoverføring, læring og industrialisering Det bliver bl.a. sagt, at der mangler»de gode historier«, mere gennemskuelige løsninger og dokumentation af, at investeringerne også kan tjene sig hjem. Man nævner ofte de interne barrierer hos ejere og administratorer og deres forhold til lejere og beboere som væsentlige. Det kan fx dreje sig om manglende tid, viden, økonomi og reelle gevinster samt vanskeligheder med håndtering af beboerdemokratiet og helhedsplanlægningen af energirenoveringer. Men også manglende redskaber, vanskeligt samarbejde med leverandører og myndigheder samt for dyre produkter nævnes som barrierer for energiforbedringer. Ejere og administratorer tilbydes mange forskellige løsninger af de forskellige leverandører. Men det er ikke uden problemer for ejerne og administratorerne, og de stiller fx ofte spørgsmål som: Hvilke parter kan man stole på, og hvilken dokumentation er troværdig? Skal man vælge centrale eller decentrale anlæg? Skal man vælge færdigfabrikerede billige standardelementer eller pladsfremstillede løsninger, som er tilpasset ejendommens aktuelle behov og arkitektur? Produkt tekniske muligheder for konstruktioner og installationer Langtidsvirkende energiforbedringer realiseres mest økonomisk samtidig med gennemførelse af ombyg ninger, forbedringer eller fremtidssikringer af byg ningens klimaskærm og dens installationer. Helhedsplanlægning og trinvis realise ring vinder mere og mere frem, og samtidig ses også en større fokus på alternativ energiforsyning i tilknytning hertil. For ejere og administratorer er det vigtigt at skabe sig et troværdigt overblik og et sikkert beslutningsgrundlag, men det sker ofte ud fra farvestrålende reklamemateriale, kompliceret teknisk dokumentationsmateriale eller leverandørernes»uvildige rådgivning«. Samtidig skal de foretage et indbydes valg mellem løsninger inden for de tre områder: Klimaskærmens energirenovering Installationernes energirenovering Alternativ energiforsyning Klimaskærmens energirenovering Energirenovering af klimaskærmen er ofte en omfattende og dyr renoveringsform med store investeringer og lange afskrivningstider, men som samtidig giver de store og robuste energiforbedringer. Energirenoveringen af klimaskærmen kan opdeles i fire hovedbyg ningsdele, idet løsninger inden for hver af disse er sammenlignelige: Vinduer og udvendige døre Facader Tage og tagkonstruktioner Gulve, fundamenter og kældre Udskiftning af vinduer og udvendige døre er efterhånden blevet en foretrukken løsning, fordi produkterne og renoveringen er højt industrialiseret og effektiv. Facaderenovering udføres endnu mest som arbejde på byggepladsen tilpasset de enkelte ejendommes behov, men der er flere initiativer i gang for at industrialisere produktionen. Tagrenovering gennemføres i dag i mange tilfælde sammen med en udnyttelse af tagetagen med etablering af nye lyse lejemål, men de fleste begrænser sig dog til en merisolering af loftet eller taget. Vanskeligst og mest usikker er energirenovering af kældre, terrændæk og fundamenter, som derfor ofte først gennemføres, hvis der er skader på disse byg ningsdele. Installationers energirenovering Energirenovering af installationer er ofte det, der er nemmest at gå til og få de hurtigste besparelser på, idet investeringerne ikke er så store og produkterne har en meget høj industrialiseringsgrad. Energirenovering af installationer kan opdeles i fem hovedinstallationer, idet løsninger inden for hver af disse er sammenlignelige: Automatik til styring og fjernmåling af de tekniske anlæg Varmeinstallationer herunder varmeproduktion og fordelingsanlæg Ventilation og varmegenvinding centralt eller decentralt i lejlighederne Varmt- og koldtvandsanlæg samt tilhørende afløbs- og kloakanlæg Elinstallation, elbelysning og -apparater i lejligheder og i bygningen i øvrigt Når man arbejder efter Byg ningsreglementets krav, og især hvis man ønsker byg ningens energistandard skal ligge højt på én af de to lavenergiklasser, så skal alle fem hovedinstallationer vurderes. Et af de centrale dilemmaer er her, hvorledes ejerens og beboernes/lejernes forskellige interesser og muligheder for energibesparelser kan samordnes, idet lejerne og beboerne normalt har råde- og brugsret over elbelysning og -apparater i lejligheden. Et andet centralt dilemma er om ejer og administrator skal ansætte sin egen»varmemester«, købe det som ekstern leverance eller i yderste tilfælde indgå en ESCO-aftale. ESCO er en forkortelse for Energy Service Companies, og det er en ny forretningsmodel for energirenovering i byg ninger, hvor en privat virksomhed eller et konsortium tilbyder totalløsninger omfattende energirenovering, drift og investering. Alternativ energiforsyning Skal byg ningen have en høj energistandard kan man ikke komme udenom at tilføre den en form for alternativ energiforsyning. Igennem de senere år er der kommet flere ny løsninger til, og samtidig har de enkelte løsninger fået en stadig større energieffektivitet. Men mange løsninger er endnu på udviklingsstadiet eller er ikke helt færdigmodnet til den store udbredelse inden for lejeboligmarkedet. Der er fx flere års erfaring med solfangeranlæg, varmegenvinding af ventilationsluft og forskellige typer varmepumper. Solcelleteknologien bliver år for år billigere og finder flere anvendelser, mens fx brintteknologi anvendelsesmæssigt stadig er i sin vugge til brug i lejeboliger. 15

9 Proces energiledelse, planlægning, samarbejde og mærkning Innovation sparemål, erfaringsoverføring, læring og industrialisering Igennem processen skal ejer og administrator holde styr på samarbejdet med lejere, beboere, myndigheder, naboer og andre»kunder«på den ene side. På den anden side skal de styre rådgivere, entreprenører, producenter og andre»leverandører«til ejendommen. Ejer og administrator skal samtidig holde styr på det tekniske og på andre områder som økonomi, kvalitet, boligens værdier og arkitekturen. Han skal også sikre, at hans konkurrenceevne ikke forringes. Det er svære odds, når»den gode udlejer«også skal være samfundsbevidst og udvikle sig på bæredygtighed og miljø. Ejer og administrators overordnede strategier og mærkning Der er meget forskel på, hvordan ejere og administratorer udformer og realiserer deres overordnede strategier for energiledelse, helhedsplaner for energirenovering samt den daglige drift, vedligehold og energistyring. Det har stor betydning for, hvor systematisk og effektiv deres energiledelse er, og hvor effektfuldt de kan gennemføre komplicerede projekter med energirenovering. Statslige initiativer har gennem de seneste 40 år på forskellig vis prøvet at forbedre og effektivisere energirenoveringen, så landets energiforbrug kan reduceres uden at skade indeklimaet og arkitekturen. Et af disse initiativer er den lovbefalede energistyring og -mærkning af ejendomme. Mange praktiske erfaringer og tilbagemeldinger fra ejere og administratorer viser, at initiativet i praksis ikke virker som ønsket, og at det kun i ringe grad giver en støtte til ejendommens daglige energiledelse. Mange opfatter det derfor som spild af ressourcer og unødigt bureaukrati. At få ejer og administrators energiledelse til at virke i samspil med energimærkningen er en vigtig forudsætning for en mere effektiv energirenovering. Der arbejdes derfor med udvikling af forskellige software, rådgivningsydelser og modeller for strategier og helhedsplankoncepter, som kan støtte ejer og administrator. Et virkemiddel er også, hvorledes man kan anvende en ny energimærkning af de centrale byg ningsdele i samspil med byg ningens energimærke. Man forventer, at det vil gøre det nemmere at formidle, prioritere og følge op på forbedringen af byg ningens samlede energistandard. Ledelse af konkrete energirenoveringsprojekter De store og tunge energiforbedringer af ejendommen gennemføres ofte mest rentabelt samtidig med en renovering af ejendommens enkelte byg ningsdele og installationer. I praksis kan renoveringen enten gennemføres som en stor samlet og helhedsorienteret energirenovering eller, som mange foretrækker det, som en trinvis energirenovering over en længere årrække med baggrund i en helhedsplan. Selvom der kan ansættes rådgivere til denne opgave skal ejer og administrator have indsigt i processen for at få mest energirenovering for pengene. Ledelsen af konkrete energirenoveringsprojekter kan opdeles i tre faser, idet løsninger inden for hver af disse er sammenlignelige: Programmering og kravformulering Projektering og planlægning Udførelse og aflevering Ejendomsdrift og brugeradfærd Både før og efter en energirenovering er lejernes og beboernes adfærdsmønstre en væsentlig faktor for reduktionen af energiforbruget. Man kan påvirke adfærden med formidling og sparekampagner, men man skal gøre det konstant, hvis man ønsker en vedvarende effekt. Man kan også arbejde med støtte til udskiftning af ineffektive apparater. En mere langsigtet effekt får man ved at indtænke brugeradfærden og den daglige drift i de forskellige energirenoveringer. Mange ejere og administratorer inddrager derfor lejerne og beboerne aktivt i planlægning og realisering af energirenovering. Erfaringer fra praksis viser, at en højere energistandard på byg ningen samtidig giver en større robusthed over for forskellig brugeradfærd. Skal den langsigtede energiudvikling accelereres, skal ejere og administratorer i fremtiden bidrage meget mere aktivt i byggesektorens innovationsproces. De skal støtte leverandørernes arbejde med energieffektivisering, og de skal kræve, at entreprenørerne og rådgiverne industrialiserer og rationaliserer deres arbejde. Det er ikke tilstrækkeligt, at ejer og administrator køber billige løsninger i Østeuropa eller afventer nye teknologiske landvindinger hos de danske producenter, entreprenører og rådgivere. Ejer og administrator skal fx stille byggerier til rådighed for afprøvninger, og de skal dokumentere erfaringer, som fremmer anvendelse af de bedste løsninger. Ejer og administrator vil kunne lære af vindmølleindustriens seje træk over de sidste 30 år. De kan vise mod ved at fastlægge fælles sektormål for energibesparelser frem til 2020, 2030, 2040 og 2050, som de giver håndslag på at overholde. Erfaringsopfølgning og erfa-netværk En innovationsindsats, som ejer og administrator nemt kan gøre bruge af, er indarbejdelse af en systematisk erfaringsopfølgning og -dokumentation af de gode energiløsninger, de har anvendt. I regi af AlmenNet, Bygherreforeningen, Ejendomsforeningen Danmark eller andre udviklingsorienterede foreninger kan ejere og administratorer udveksle erfaringer med hinanden og styrke den fælles kompetence om bedste energiløsninger. De kan etablere fælles benchmarking af rådgivernes, entreprenørernes og producenternes leverancer, og de kan gennemføre seminarer, hvor resultater fremvises, og hvor de bedste løsninger og leverandører hædres. Uddannelse og opkvalificering En anden innovationsindsats er bedre uddannelse af medarbejdere og ledelse i ejer- og administratororganisationer, som kan opkvalificere deres kompetence i renovering, energieffektivisering og bedre styring. Der er gode erfaringer med projektorienteret læring, hvor uddannelse og træning gennemføres sideløbende med den aktuelle energirenovering. Men tilbuddet om uddannelse er kun i mindre grad målrettet ejernes og administratorernes specifikke behov, og der mangler illustrative eksempler og erfaringer, som omdrejningspunkt for uddannelsen. Disse vil dog med tiden kunne fremskaffes, hvis initiativet om erfaringsindsamling, dokumentation og benchmarking iværksættes. Ny industrialisering skal efterspørges En tredje innovationsindsats er et spørgsmål om, hvordan ejere og administratorer bedst støtter en ny industrialisering af hele byggesektoren fra ejer til producent over rådgiver, entreprenør og håndværker. En ny industrialisering skal sætte fokus på hele værdikæden ved energirenovering, og den skal opfylde ejer, administrator, lejer og beboernes behov og krav til god arkitektur, godt indeklima og lav energiomkostning (kr./kwh) for de enkelte renoveringsløsninger. Ejerne og administratorerne kan øge efterspørgslen efter industrialiserede løsninger og stille deres ejendom til rådighed for forsøg og dokumentation af leverandørernes udvikling. De kan også være med til at fremme digitalisering og en bedre kommunikation både over for lejere og beboere, men også hos de enkelte leverandører. De kan fx gå foran ved at vise, hvordan de i deres egen energiledelse og styring af energirenovering kommunikerer digitalt og stiller konkrete krav til leverandørerne om, at de skal gøre det samme. Men det er også vigtigt, at de bidrager med øget efterspørgsel efter nye industrielle løsninger, og at det sker koordineret mellem de forskellige ejere og administratorer, så det får størst mulig effekt

10 Finansieringsmuligheder Bidrag udarbejdet af Carsten West, Carsten West AS med sparring fra Jens Blomgren-Hansen (Kromann Reumert), Mogens Dürr (Ejendomsforeningen Danmark), Annika Eidesgaard (Nykredit), Jens Gorm Hansen (Dansk Energi) og Erik Schelde (Energirådgiverne A/S, Aalborg) Denne del af debatoplæget belyser elementer af de finansielle udfordringer og muligheder, som ejere, beboere og lejere i udlejningsejendomme i Danmark står overfor i forbindelse med energirenoveringsprojekter. Problemstillingen er kompleks og variationsmulighederne i projektindholdet er utallige. Derfor vil kun et udvalg af problemstillinger og muligheder i det følgende blive belyst. Særlig fokus er på indsatsområder med potentiale for udvikling af de finansieringsmæssige muligheder. Ejerformer Ejerforholdene for udlejede beboelsesejendomme i Danmark kan karakteriseres ved en todeling af bestanden i henholdsvis almene beboelsesejendomme (ca boliger) og privat ejede beboelsesejendomme (ca boliger, heraf ca udlejede en- og tofamiliehuse). De to bestande er underlagt forskellige reguleringsbestemmelser vedrørende lejefastsættelse, anvisning af lejere, subsidier og regnskabsprincipper. Den privat ejede bestand er yderligere opdelt i mindst to underbestande i relation til lejefastsættelse afhængig af opførelsesår (før/ efter 1992). Disse forskelle er af stor betydning, når et reno veringsprojekt skal finansieres. Anlæggets/byg ningsdelens fysiske integration i byg ningen Traditionel finansiering af fast ejendom i Danmark er baseret på byg ningspant. En byg nings energieffektivitet er afhængig dels af byg ningens egen evne til at producere energi og udnytte energien effektivt (egeneffektivitet) dels af eksterne leverandørers energieffektivitet (leverandør effektivitet). Eksisterende offentlige incitamentsordninger Der findes ifølge Dansk Energi ikke direkte støtteordninger til energirenovering af boligudlejningsejendomme i Danmark, bortset fra skrotningsordningen for oliefyr. I stedet satser man på, at energiselskabernes energispareindsats skal være et centralt virkemiddel. I årene har energiselskaberne indgået aftale med klima- og energiministeren om at realisere 6,1 PJ energibesparelser årligt, hvilket svarer til elforbruget i husstande. Besparelserne gennemføres hos aftagerne virksomheder, det offentlige og privatforbrugere via rådgivning og tilskud. Omkostningerne til realisering af energibesparelserne dækkes af forsyningsselskaberne. Rentabilitetsbegrebet og traditionel finansiering I forhold til traditionel finansiering, danner rentabilitetsberegningen grundlag for den maksimale pantbaserede belåning. Grundlæggende er retningslinjerne i værdiansættelsesbekendtgørelsen ens for både private og almene boligudlejningsejendomme og den maksimale realkreditlånegrænse er 80 procent. Rentabilitetsberegningen tager udgangspunkt i følgende faktorer: Lejeindtægt, driftsudgifter, eventuel forretning af deposita/forudbetalt leje og kapitaliseringsfaktor. Muligheden for finansiering af energiforbedrende projekter i ejendomme, der i forvejen er maksimalt belånt afhænger af, om det er muligt at hæve lejen, og dermed kunne få en højere rentabilitetsberegning. Teoretiske forudsætninger for beslutning om investeringer i energirenovering I traditionel økonomisk teori træffes en investeringsbeslutning kun, hvis der kan skabes en enighed mellem alle involverede interessenter om, at denne beslutning er bedre end alle andre alternativer set fra deres eget synspunkt. Det vil være forudsætning for en beslutning, at der ikke er»tabere«(dvs. interessenter, der kunne have truffet en for dem selv mere gunstig beslutning) blandt interessenterne, medmindre lovgivningen har betydet, at de skal være»tabere«. Det afgørende for finansieringen burde være, at der skabes et tilfredsstillende cashflow, uanset om det fremkommer fra energiforsyningen, fra forbrugernes energibetalinger eller fra lejen. Fordelingen heraf varierer fra projekt til projekt og fra land til land. Kort sagt gælder det om først at få belyst, om projektet overhovedet kan»løbe rundt«for alle interessenter til den rente, de hver for sig vil betale. Derefter er spørgsmålet, om man kan få projektet finansieret inden for beslutningstagernes renteloft eller om der kan bringes andre forhold i spil, fx subsidier. Så længe en boligudlejningsejendom køber al sin energi fra eksterne leverandører (fjernvarme- og elværker) kan byg ningen kun blive mere energieffektiv ved at spare på energien, dvs. ved isolering, optimering af virkningsgraden og forbrugeradfærd. I de senere år er fremkommet muligheder for, at byg ningerne selv kan producere såvel el som varme (sol, vind m.v.) og levere energi både til sig selv og til leverandørselskaberne. I udlandet kan sådanne anlæg etableres af byg ningsejerne selv, men de kan også etableres af eksterne investorer gennem nogle til formålet oprettede selskaber (SPV er special purpose vehicles). Derved forøges finansieringsmulighederne. Den finansielle udfordring opstår, hvis eksterne investorer ikke kan få særskilt pant i energianlægget, fordi det betragtes som fysisk integreret i byg ningen. Hvis der udføres energibesparende foranstaltninger i udlejningsejendomme, gælder at gevinsten ved besparelsen i energiforbruget udelukkende tilfalder lejerne. Det skyldes, at lejernes betaling for varme m.v. sker som separate betalinger efter et rent refusionsprincip, og at udgifterne hertil ikke må indeholdes i den leje, som lejerne betaler. Udgifterne til de energibesparende foranstaltninger afholdes af ejeren af ejendommen. Ejeren må derfor forsøge at få gennemført en lejeforhøjelse i form af en forbedringsforhøjelse for at få dækket udgifterne til de energibesparende foranstaltninger. Dette gennemgås særskilt for de to sektorer i det følgende

11 Eksempelvis vil udskiftning af vinduer (ikke termo) til termovinduer typisk resultere i en forbedringsandel på 2/3, men er ejendommen i forvejen udstyret med utidssvarende termovinduer vil forbedringsandelen falde betydeligt. Visse isoleringsarbejder kan resultere i forbedringsandele på op imod 100 procent, hvorimod større forbedringsarbejder på eksisterende centralvarmeanlæg typisk vil resultere i forbedringsandele på mindre end 50 procent. Når der er fastlagt en forbedringsandel, og der derefter skal beregnes en forbedringsforhøjelse på grundlag heraf, skal beregningerne typisk foretages med udgangspunkt i en kalkulationsrente baseret på ydelsen på et 20-årigt fastforrentet realkreditlån. Der kan dog i den forbindelse være et fordelingsmæssigt udestående ift. en eventuel restlevetid for forbedringen udover løbetiden på 20 år, som efter gældende lovgivning vil komme udlejer til gode. Lejeregulering som grundlag for traditionel finansiering i den private sektor Lejereguleringsmulighederne er afgørende for rentabiliteten og dermed for finansieringen ved udførelse af energirenoveringer. For private boligudlejningsejendomme ibrugtaget før 1992 gælder, at lejefastsættelsen ikke sker efter markedsprisen, men er underlagt et maksimalprissystem. Ved beregning af forbedringsforhøjelser for boliglejemål, skal udgifterne til de udførte energibesparende foranstaltninger opdeles i forbedringsudgifter og vedligeholdelsesudgifter. Hvorledes det indbyrdes forhold mellem forbedrings- og vedligehol delsesarbejder er, vurderes skønsmæssigt ud fra de konkrete omstændigheder, og det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvorledes resultatet bliver. Om det er rentabelt at udføre forbedringsarbejder i boliglejemål, kan derfor være overordentligt vanskeligt at vurdere inden udførelsen, hvilket jævnligt vil resultere i, at energibesparende foranstaltninger ikke gennemføres af ejeren uanset, at det genererer en større eller mindre udgiftsbesparelse for lejerne og for samfundet. Der er dog mulighed for at indhente forhåndsgodkendelse. Lejeregulering som grundlag for traditionel finansiering i den almene sektor I den almene sektor vil der ofte være friværdi i ældre ejendomme, men det er beboerne i den enkelte boligafdeling, som ved afstemning beslutter, om der skal gennemføres energibesparende foranstaltninger eller ej. De bærer også den fulde udgift til renter og afdrag på energiinvesteringen, og de får fordelen af lavere udgifter til varme og måske også en bedre komfort. Imidlertid viser erfaringerne, at mange energitiltag som fx efterisolering af en facade eller mere isolering på taget ikke nødvendigvis kan betale sig, hvis de betragtes som enkeltstående foranstaltninger, der kræver iværksættelse af et større byggeprojekt. Derimod kan mange af disse projekter have en udmærket rentabilitet, hvis de gennemføres som led i en større, gennemgribende renovering, som typisk er støttet af Landsbyggefonden for at kunne realiseres. En betydelig barriere for at gennemføre energirenoveringer i den almene sektor er således, at Landsbyggefondens muligheder for at støtte renoveringer er begrænsede. Rentabilitetsbegrebets begrænsninger for låneudmåling Traditionelt udmåles lån ud fra en beregning af i hvilket omfang de indtægter som renoveringen medfører, kan forrente, drifte og afskrive investeringen inden for dennes levetid med en rente, der er større end renten på fremmedkapitalen og forrentningskravet til egenkapitalen. Et af problemerne med finansiering af energirenoveringer er, at den nytteværdi som investeringen kan indebære, ikke indregnes i rentabiliteten. Fx vil nytteværdien af bedre fysisk komfort ved et vandbårent fjernvarmeanlæg i forhold til opvarmning ved elpaneler ikke blive indregnet i rentabiliteten. Ligeledes vil nytteværdien af bedre»mental komfort«ved at bidrage til et lavere CO 2 -udslip ved installation af et supplerende solvarmeanlæg på byg ningens tag ikke bidrage til rentabilitetsberegningens indtægtsside. Der forekommer utvivlsomt i praksis energiinvesteringer specielt i offentligt ejede byg ninger der ikke ud fra en rent pengeøkonomisk betragtning er rentable, men som ved indregning af klimaforbrugernes nytteværdi bliver rentable for byg ningsejeren. Anvendelsen af ESCO og EPC er i Danmark Energy Service Companies (ESCO) og Energy Performance Contracting (EPC) er afarter af den primært engelske tradition for Offentlig Private Partnerskaber (OPP). Grundidéen er at samtænke udførelse, finansiering, drift og risici. Der er ifølge Dansk Energi i forbindelse med energirenovering flere ESCO-modeller, der kan bringes i anvendelse. ESCO nævnes som en af flere løsninger, der kan bidrage til at realisere flere energibesparelser i den danske byg ningsmasse. Variationen vedrører fx spørgsmålene om hvorvidt: ESCO-virksomheden skal have ejerskabet til det energi forbrugende udstyr ESCO-virksomheden skal varetage finansieringen ESCO-virksomheden skal påtage sig risikoen forbundet med projektet Aftaler mellem ESCO-virksomheden og kunden skal være performanceafhængige ESCO-konceptet har været kendt i Danmark i mange år, men har i de senere år fået stigende opmærksomhed. Modellen hvor ESCO-virksomheden har ejerskabet til det energiforbrugende udstyr er ikke særlig udbredt, mens der er mange eksempler på projekter, hvor der indgår hel eller delvis finansiering, risikohåndtering og/eller performancekrav. ESCO-aktiviteterne gennemføres i vidt omfang hos elselskabernes rådgivningsvirksomheder samt af specialiserede virksomheder. Fordelen ved ESCO og EPC er, at forbrugerne og bygningsejerne kan få afløftet en risiko for både energieffektiviteten og for anlæggets levetid. Såfremt anlægget også finansieres af ESCO-virksomheden afløftes tillige en (re) finansieringsrisiko. Men naturligvis påtager ingen sig normalt en risiko uden at tage sig betalt for det. Anvendelsen af SPV er i Danmark Forudsætningen for anvendelsen af SPV er til etablering og finansiering af energianlæg er, at investeringen skal kunne generere en selvstændig pengestrøm, som er uafhængig af byg ningen. Tiltrækning af investeringer fra andre end ejendommens ejer forudsætter tillige, at anlægget ikke bliver en integreret del af byg ningen (Tinglysningsloven 37-38). Kan tredjemands ejendomsret ikke sikres, er det vanskeligt for tredjemand at få finansieret sin investering og vil reelt være uattraktiv for langt de fleste investorer. Som eksempler på SPV er kan nævnes et utal af K/S-selskaber, som ejer og driver solanlæg på byg ninger i Tyskland. Teoretisk er der intet til hinder for, at ejendommens beboere kunne være ejere af et anlæg på den bygning, de selv bor i, ved at etablere et SPV, fx et a.m.b.a., en forening eller lignende. Udenlandske erfaringer Ligesom man i Danmark tidligere har haft støtteordninger til installation af solfangere, har man i dag i flere europæiske lande subsidieordninger til støtte af installation af vedvarende energiproducerende installationer på huse og andre byg ninger. Formålet dermed er dels at skabe en større bevidsthed i befolkningen omkring energi og CO 2 -udslip dels at sikre, at subsidierne primært tilflyder nationale investorer. Subsidierne er i nogle af Danmarks nære nabolande ganske betydelige

12 Baggrund og samarbejdspartnere I projektet trækkes på de erfaringer, som er høstet i PLUS-netværket, om at gennemføre demonstrationsprojekter. Erfaringerne ligger dokumenteret i PLUS-slutrapporten Udvikling og innovation i byggeriet gennem forsøgsbyggerier (august 2009). Som baggrund for projektet ligger også ATV-rapporten Fremtidens byggeerhverv i et globaliserings perspektiv (februar 2009), hvori det anbefales, at byggeriet skal opruste på udvalgte områder, herunder prioritere energi rigtigt, bæredygtigt og klimatilpasset byggeri langt højere end i dag. I konferencens styregruppe har følgende deltaget: Rolf Andersson, AlmenNet Lars Axelsen, Grundejernes Investeringsfond Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen Niels Haldor Bertelsen, SBi/Aalborg Universitet Torben Christensen, Ejendomsforeningen Danmark Henrik Davidsen, PKEconsult Tom Frederiksen, Socialministeriet Keld Fuhr, BoligfondenKuben Karsten Gullach, Socialministeriet Kim Haugbølle, SBi/Aalborg Universitet Poul Erik Jørgensen, Nykredit Olav Kirchhoff, AlmenNet Birgitte Stang, Grundejernes Investeringsfond Hans Erik Svarre, Socialministeriet En særlig tak En særlig tak til Henrik Davidsen (redaktør af PLUS-slutrapporten) og Keld Fuhr (formand for BoligfondenKuben og for arbejdsgruppen bag ATV-rapporten), som tilbage i oktober 2009 tog initiativ til det første møde. Formålet var at drøfte, hvordan tankerne i PLUS-slutrapporten og ATV-rapporten kunne omsættes til en større national konference. Resultatet blev denne konference om energirenovering. Gruppen, der dengang mødtes, er siden blevet til styregruppe for konferencen. 22

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Ejendomsforeningen Danmark 15. september 2008 Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Den globale opvarmning er på dagsordenen. Forbruget af fossile brændsler på verdensplan er fortsat stigende.

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 12 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186859 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clementsvej 1 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-556095 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

BBR-nr.: 851-186840 Energimærkning nr.: 200003315 Gyldigt 5 år fra: 23-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186840 Energimærkning nr.: 200003315 Gyldigt 5 år fra: 23-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 11 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186840 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 851-040234 Energimærkning nr.: 200004224 Gyldigt 5 år fra: 03-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-040234 Energimærkning nr.: 200004224 Gyldigt 5 år fra: 03-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalgasgade 9 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-040234 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havnevej 53 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020803 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rye Gade 1A 4060 Kirke Såby Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. september 2014 Til den 12. september 2024. Energimærkningen

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stillekrogen 62-80 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-573186 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Storstrømsparken 34-40 Storstrømsparken 34 4760 Vordingborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 9. marts 2015 Til den 9. marts

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført

Læs mere

Introduktion. HANDLINGSPLAN Energirenovering af lejeboliger

Introduktion. HANDLINGSPLAN Energirenovering af lejeboliger HANDLINGSPLAN ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER OKTOBER 2010 ALMENNET BYGHERREFORENINGEN EJENDOMSFORENINGEN DANMARK Introduktion 150 ejere og administratorer af almene og private udlejningsboliger mødtes

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1

Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Vestre Ringgade og Gustav Wiedsvej, Århus C 188-1 8000 Århus C BBR-nr.: 751-534930 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug,

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gustav Thostrups Vej 1-38 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-097473 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Energisparepakken Ejendomsforeningen Fyn 24. november 2014 Energisparepakken - Lovens indhold Forhåndsgodkendelser af lejeforhøjelser ved forbedringer Forhøjelse af lejers råderetsbeløb

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere