KEJD seminar 25.juni 2013 Bæredygtighed Islands Brygge 37 - MBA og DGNB EKOLAB 1

Transkript

1 KEJD seminar 25.juni 2013 Bæredygtighed Islands Brygge 37 - MBA og DGNB EKOLAB 1

2 Dagens program Del 1A - 30 min JL Overordnet perspektivering af bæredygtigheden ved MBA/SVEN Del 1B - 30 min JRL En gennemgang af DGNB Pause/summe (15 min) Del 2-60 min JL/JRL Forholdet mellem MBA og DGNB på IB37 Pause/summe (15 min) Del 3 - (30 min) (JL/JRL) Opsamling på MBA i relation til IB37 EKOLAB 2

3 Del 1A Overordnet perspektivering af bæredygtighed og MBA/SVEN KEJD seminar 25.juni 2013 Jørgen Lange EKOLAB 3

4 Indhold 1. Holdninger til bæredygtighed - KEJD s ambitioner ved byggeri/renovering - CO2 fokus kontra ressourcetanker - indeklima konsekvenser ved energibesparelser - værdiforøgelse og effektivisering 2. Tanker om metodikken i miljørigtig projektering - Udnyttelse af frihedsgraden på optimal vis - Iterativ proces 3. Lidt om mærkningsordninger - Evt. øget anvendelse i MBA EKOLAB 4

5 Filosofi-runden Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer (Lennon) men sådan er livet jo Det optimale flytter sig undervejs til at være det muliges kunst og det er det optimale i situationen Med de mange udfordringer, forudsætninger og interessenter er søgen efter den fuldstændige bæredygtighed en idealisering men det skal ikke forhindre os i at prøve EKOLAB 5

6 Uddrag fra Kejd s MBA 10/12 Miljø i Byggeri og Anlæg.Københavns Kommune har udarbejdet en klimaplan med det ambitiøse mål at reducere byens CO2 med 20 pct. i 2015 i forhold til 2005.Visionen er, at København i år 2025 er CO2-neutral. Rådgiver skal lave miljørigtig projektering på alle projekter (nybyg, tilbyg, renovering og vedligehold) med en samlet bevilling på over 3 millioner DKK. Indeklimaet må derfor prioriteres højt i projekteringsprocessen og vurderes ud fra den konkrete anvendelse af byggeriet. EKOLAB 6

7 EX:Indeklima fokus i MBA Følgende klasseværdier skal kunne overholdes: CO2 koncentrationen må ikke overstige 800 i kontorer Den operative temperatur ( C) i kontorer skal være 24,5 +/-1,0 (sommer) og 22,0 +/-1,0 (vinter). Der skal sikres dagslys til arbejds- og opholdspladser og passende luminansforhold i lokalerne, dokumenteret ved beregning af dagslysfaktor større end 2,0 DF. Akustikken skal for boliger mindst følge bygningsreglementets krav. Absorptionsarealet i storrumskontor skal være 1,1 x gulvarealet. EKOLAB 7

8 CO2 fokus bør overvejes Høje termiske/atmosfæriske indeklimakrav CO2 belastende indeklima opnås som en helhed Fremtidens energiforsyning bliver grønnere sort energi i materialer som skal reducere et CO2 neutralt energiforbrug Skal der tænkes i fodaftryk? vanskeligt pga. grøn energi KBH. Miljøkortlægning -Tabel 4.3: CO2-udledning i ejendomme administreret af Københavns Ejendomme : ton/år = danskeres årskvote EKOLAB 8

9 MBA tillæg 2012 (SVEN) Ved større projekter, det vil sige med en samlet bevilling på over 3 millioner DDK, skal rådgiveren tillige vurdere hvilke andre rentable energibesparelser med tilbagebetalingstider på indtil 20 år, der kan foretages i umiddelbar tilknytning til den aktuelle opgave. Dette omfatter både forslag fra energimærket og rådgiverens egne forslag Hvad nu hvis hverken energimærkningskonsulent eller rådgiver har tilstrækkelige og rigtige forslag? EKOLAB 9

10 SVEN-skema Rentabilitetsberegning Til at beregne om et energitiltag er rentabelt benyttes nettonutidsværdien. Når nettonutidsværdien er positiv, er tiltaget rentabelt. Nettonutidsværdien beregnes efter formlen: Nettonutidsværdien er differencen mellem initialinvesteringen og nutidsværdien af besparelserne i aktivets levetid. Investeringen er initialinvesteringen i kr. (fx udgifterne til at hulmursisolere). t er energitiltagets levetid i år. s er stigningstakten i energipriser udover inflationen. Stigningstakten er 0,75 pct. pr. år, som er beregnet på grundlag af Energistyrelsens særkørsel maj 2009, der bygger på Energistyrelsens Energiprognose fra maj r er diskonteringsfaktoren, som er fastsat til 5 pct. af Finansministeriet. Rentabiliteten beregnes ved at udfylde investering, besparelse og levetid i nedenstående hvide felter. Besparelserne i kroner skal findes udelukkende med baggrund i den årlige kwh-besparelse. Beskrivelse af projekt Rørisolering (50 mm) Stigningstakt i energipriser s 0,75% Diskonteringsrente i pct. r 5,00% 4,22% *Investering i kr ,00 *Årlig elbesparelse i kr ,00 *Årlig fjernvarmebesparelse i kr. 715,00 *Årlig besparelse af gas i kr. 0,00 *Teknisk levetid i hele år 40 Felter med * skal udfyldes (besparelserne udfyldes efter energikilde) Nutidsværdi af besparelse i kr ,07 Investering i kr ,00 Nettonutidsværdi i kr ,07 Nettonutidsværdi i pct. af investering 649,15% Antal år før nutidsværdi = investering 0 Levetider kunne måske forlænges Diskonterings/kalkulationsrenten kunne sænkes Stigningstakt er forskellig for varme og el Løbende vedligehold bør indregnes Rentabelt? Investeringen er rentabel med de valgte forudsætninger Bemærk: En negativ nettonutidsværdi angiver, hvor meget initialinvesteringen skal nedsættes, før tiltaget vil begynde at være rentabelt Ja EKOLAB 10

11 Miljørigtig projektering Miljøaktiviteterne gennem projektets faser Programfasen Forslagsfasen Projektfasen - Overordnet kortlægn. - Forudsætninger - Prioritering - Beskriv målsætninger - Foreslå virkemidler - Detaljerede kortlægn. - Miljøundersøgelser - Miljøvurdering af virkemidler - Detaljerede kortlægn. - Miljøvurdering af - og indarbejdelse af Virkemidler - Miljøkrav til entreprenør Udførelsesfase Miljøplan 1. udgave Miljøplan 2. udgave Miljøplan 3. udgave Miljøprogram 1. udgave Miljøprogram 2. udgave Miljøprogram 3. udgave EKOLAB 12

12 Udnyttelsen af frihedsgrad - uden frustration og med iteration 1. Udfordringen skal reduceres 2. Mulighedsrummet skal åbnes 3. Indsigt øges i projektforløbet EKOLAB 13

13 Forslag til optimeret proces 1. Forudsætninger på plads -> økonomiske rammer/hensyn/centrale aktører 2. Kortlægning byggeriets miljøforhold -> belastning/påvirkning - internt/eksternt miljø 3. Målsætning -> prioritering af indsatsen og målbarhed i resultat 4. Virkemiddelanalyse -> effektivitet, totaløkonomi, afledte effekter 5. Udvælgelse til anvendelse -> opsummering i forhold til prioritering og målsætning Program Forslag Projekt 4 +5 Udførelse Indkøring EKOLAB 14

14 Mærkninger med forskellig fokus EKOLAB 15

15 Udvalgte mærkninger - som kan understøtte CO2 fokus EKOLAB 16

16 Cradle to Cradle -det ultimative ressourcefokus EKOLAB 17

17 Del 1B En gennemgang af DGNB KEJD seminar 25.juni 2013 Jannich Rolf Larsen EKOLAB 18

18 DGNB = Bæredygtighed på formel.. Tager afsæt i de oprindelig bæredygtighedsaspekter Teknisk og Procesmæssige kvalitet EKOLAB 19

19 Hovedkriterier og delkriterier EKOLAB 20

20 Pointsystem -/Matrice EKOLAB 21

21 Point balanceret score Hæve sig over minimumskravene Faste rammer Eget fokus Balanceret løsning EKOLAB 22

22 Helhedstankegangen MBA 2010/2012 (DGNB) Energi 2015/ Energibesparelser SVEN Træ Energiforbrug U-værdier, belysning, udstyr, Materialer. Uønskede stoffer, mærkede stoffer, høj miljøbelastning, Drikkevand, regnvand Udendørs opholdsarealer. Affald Støjbelastning Indeklima Termisk, atmosfærisk indeklima Daglys, lys Akustik Afgasning Rengøring Byggeplads MBA - DGNB EKOLAB 23

23 Styringsværktøj Hvem holder styr på helheden? Rettidig omhu Traditionel projektering Integreret design proces (IDP) EKOLAB 24

24 Kommunikation/ profilering I de senere år har der været særlig fokus på lavenergibyggeri og energirenoveringer, som kan medvirke til at opfylde Københavns Klimaplans mål om at reducere CO 2 - udledningen med 20 % i 2015 og blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i Hvad er budskabet? Hvordan kommunikeres budskabet? Hvorfor? Og til hvem? Borgere, lejere, brugere, medarbejdere EKOLAB 25

25 DGNB - økonomi Anlægsomkostninger +0-2% (-2%?) Registreringsafgift. < 0,01% af anlægssum Rådgivning. 0,5% EKOLAB 26

26 Del 2 Forholdet mellem MBA og DGNB - ud fra erfaringer på Islands Brygge 37 KEJD seminar 25.juni 2013 Jannich Rolf Larsen/ Jørgen Lange EKOLAB 27

27 Indhold 1. Helhedsvurderinger med energi, indeklima, miljø og brugertilfredshed samt økonomi (de tre cirkler i praksis) 2. Parameteranalyser indenfor BE10 (betydning af tæthed, solceller, standby forbrug på el) 3. Parameteranalyser indenfor BSim (betydning af termisk masse, luftskifte, solafskærmning) 4. Eksempler på detailovervejelserne vedr. klimaskærm bl.a. den indvendige isolering og Troldtekt ventilation 5. Eksempler på overvejelser i pointgivning i DGNB Totaløkonomi sammenhæng DGNB og SVEN EKOLAB 28

28 1. Helhedsvurderinger på IB37 Bæredygtighed - fokusområder Driftsfokus, energidesign og samspil Dogmer for virkemidler Forventningsafstemning på indeklima Hovedpointer på indeklima Potentialer Relevante virkemidler EKOLAB 29

29 Fokusering eller helhed? Løsninger med prioritering af cirkler kan give en bedre oplevet effekt - og dermed et mere klart profil af bygningens transformation. Men et fokus kan koste på andre områder EKOLAB 30

30 Socialt fokus? Indeklima er vigtigt luft, lys og akustik Visuel komfort/transparens i bygningen Videndeling og social interaktion Intern logistik Adgangsforhold/tilgængelighed Åbenhed for offentligheden ressourceudnyttelse EKOLAB 31

31 Økonomisk fokus? Arealanvendelse af bygningen Udnyttelsestiden på bygningen Godt indeklima/rumoplevelse øger præstationer Opgradering på drift og vedligehold Forbedret energimærke løfter ejendomsværdi Øget rengøringsvenlighed billigere/indeklima EKOLAB 32

32 Miljøfokus? Ressourceforbrug vurderes med nøgletal f.eks. pr. ansat frem for pr. m2 og fortsat benchmarking Energiforbrug til drift primært el og sekundært varme pga. emissioner/energikvalitet Samspil bygning og energiforsyning understøtte og forbrugsudjævne inkl. smart-grid ready Vandforbrug og affald må ikke blive glemt der ligger stort miljøpotentiale i små indgreb Et velovervejet materialeforbrug inkl. inventar Svanemærket/Blomsten, Indeklimamærket, FSC mv. EKOLAB 33

33 Opsamling fra Workshop 1 Driftsfokus, energidesign og samspil SYNERGI- EFFEKTER Bygningsudformning Bygningssystemer Brugerne EKOLAB 34

34 Forventningsafstemning til indeklima Indeklima ambitioner i MBA Følgende klasseværdier skal kunne overholdes: CO2 koncentrationen må ikke overstige 800 i kontorer Den operative temperatur ( C) i kontorer skal være 24,5 +/-1,0 (sommer) og 22,0 +/-1,0 (vinter). => Højere end Klasse A i DS 1752 og ca. som klasse A++ i DS3033 Der skal sikres dagslys til arbejds- og opholdspladser og passende luminansforhold i lokalerne, dokumenteret ved beregning af dagslysfaktor større end 2,0 DF. => Skærpelse af BR10 og som klasse A i DS 3033 Absorptionsarealet i storrumskontor skal være 1,1 x gulvarealet. => Bedre end arbejdstilsynet og som klasse A i DS 3033 EKOLAB 35

35 Forventningsafstemning til indeklima Hovedpointer 1. Produktiviteten øges ved forbedret indeklima 2. Vi er forskellige som mennesker og meget forskelligt påvirker os - man kan ikke gøre alle tilfredse uanset anlægsinvesteringer 3. Øgede indeklimakrav medfører øgede anlægsog driftsudgifter 4. Igennem optimeret energidesign og øget anlægsinvesteringer kan det undgås at høje indeklimakrav øger energiforbrug og miljøbelastning EKOLAB 36

36 Forventningsafstemning til indeklima Afklaringspunkter Et moderat niveau på det atmosfæriske og termiske indeklima bør findes aht. totaløkomomi og miljø Dagslysfaktoren er en udfordring mht. BR10 krav og måske umulig at opnå mere end mellemklasse i DS 3033 Hvis akustisk indeklima prioriteres som det vigtigste skal der ske lydmæssig adskillelse, dialogrum helt tæt på og efterleves en konsekvent støjpolitik Metoder/tiltag til at håndtere de personlige, sociale og personlige faktorer bør tages alvorligt for at opnå størst muligt tilfredshed med indeklimaet Andet? evt. jeres input til næste workshop EKOLAB 37

37 Budgetskøn på driftsvirkemidler (Fra indledende fase m2) 1: Klimaskærm: jf. energimærke tillæg = 4,0 mio. 2: Ventilation: = 9,0 mio. 3: Belysning: = 4,5 mio. 4: Solafskærmning: = 4,0 mio. 5: Automatik: = 4,0 mio. 6: Solceller: = 1,5 mio : Diverse inkl. vand og adfærdspåvirkning = 2,0 mio. Diverse følgearbejde ved 1-9 = 3,0 mio. I alt = 32 mio. 10: I andet regi kan der foretages energieffektive indkøb herunder IT systemer inkl. serverrum løsninger Og der kan f.eks. komme ny facadeløsninger på banen i bygning 2 EKOLAB 38

38 Økonomisk potentialer på IB37 (Fra indledende fase m2) Et overordnet skøn på delpotentialer: Besparelse energi og vand Fremskyndet D&V i tiltag (20 % af tiltag) Effektivitetsforøgelse (1%) Færre sygedage (f.eks. 1-2 dage/pers) Stigning ejendomsværdi (f.eks. 15 %) 20 mio. 20 mio. 30 mio. 30 mio. 20 mio. Samlet investeringspotentiale 120 mio. EKOLAB 39

39 Energisparepotentiale på IB37 (Fra indledende fase m2) Aktuelt Nøgletal KK gennemsnit Skøn Sparepotentiale forbrug optimeret Varme 82 kwh/m2 96 kwh/m2 107 kwh/m2 40 kwh/m2 42 kwh/m2 El 52 kwh/m2 37 kwh/m2 37 kwh/m2 32 kwh/m2 20 kwh/m2 sum 134 kwh/m2 133 kwh/m2 144 kwh/m2 72 kwh/m2 62 kwh/m2 Økonomisk potentiale i drift over 20 år Overordnet vurdering på sparede driftsomkostninger (ved dagens energipriser): Varme: m2 a 42 kwh/m2 a 0,55 kr./kwh = 0,37 mio. kr./år = 7,4 mio. kr. El : m2 a 20 kwh/m2 a 2,10 kr./kwh = 0,67 mio. kr./år = 13,4 mio. kr. EKOLAB 40

40 Miljøpotentiale på IB37 (Fra indledende fase m2) Energibesparelserne giver følgende CO2 reduktion: Varme El I alt 100 ton CO2/år. 144 ton CO2/år. 244 ton CO2/år. Det er 24 danskeres standard års-emission - eller 2,4 mio. kørte km i bil pr. år. - eller 244 flyrejser til New York Emissionerne vil blive elimineret pga. omlægning til VE i år 2035 EKOLAB 41

41 Dogmer for virkemidler Et forbedret indeklima også ved øget personbelastning (temp., luft, lys og akustik) Godt samspil med energiforsyningen (varme varierende energikvalitet og el-siden smart grid ready ) Energimærket skal forbedres når vi renovere (nationale energisparemål skal understøttes) Miljøforbedringer indbygges ved andet end energisparetiltag (vand, affald, trafik, regnvandsforsinkelse) EKOLAB 42

42 Virkemidler - synergieffekter Når man udvælger virkemidler er det vigtigt at det sker ud fra en helhedsbetragtning. Vi må gå dybere og dybere i valget. Eksempel: Positivt: Vinduesforbedring -> mindre varmetab -> overflade temp. højere og bedre tæthed -> bedre termisk komfort-> lavere rumtemp. -> mindre varmetab -> store varmekilder -> længere natsænkningsperiode -> mindre varmetab Negativt: øget tæthed og mindre varmetab -> overhedning -> behov for ventilation og solafskærmning -> bedre indeklima, men større anlægsudgifter, service og energiforbrug OBS: På IB37 er vinduer ikke et oplagt virkemiddel da de er udskiftet omkring 2006 og har fornuftige egenskaber EKOLAB 43

43 Processen I forlængelse af Dispositionsforslag er der i Projektforslag fortsat arbejdet med en bæredygtig helhedsløsning, som optimerer energi, indeklima og miljø. Generelt er der igennem alle projektfaser foretaget analyser og grundig dialog om energikoncept, for dermed at udnytte frihedsgraden i starten af projektforløbet. I de efterfølgende faser låses konceptet endeligt. Konceptet kvalitetssikres løbende ud fra de nødvendige valg, der altid skal foretages i projekteringen, kontrahering og udførelse. EKOLAB 44

44 Virkemiddel sammenhæng EKOLAB 45

45 Opsamling fra Workshop 1 Relevante driftsvirkemidler på IB37 Påvirkning på: indeklima Energifors. Energimær. Miljø Energimærkets anbefalinger vedr. klimaskærm JA JA JA JA Energioptimeret ventilation JA JA JA JA Energioptimeret belysning JA JA JA JA Energioptimeret solafskærmning JA JA JA JA CTS/BIM automatik JA JA JA JA Solceller NEJ JA JA JA Teknisk opgradering eksisterende rørsystemer JA JA JA JA Vandbesparelser JA JA JA JA Adfærdspåvirkning JA JA JA JA Energieffekt. el-apparater inkl. IT JA JA JA JA EKOLAB 46

46 Centrale punkter i det integrerede energidesign - at reducere energibehovet på både klimaskærm og installationer ud fra et totaløkonomisk hensyn (tilbagebetalingstid ikke længere end levetid - f.eks. fravalg af vinduesudskiftning og en moderat facadeisolering - at udnytte vedvarende energiressourcer via den kollektive energiforsyning (stigende biobrændsel og grønnere el) - Skabe muligheder for yderligere at reducere energibehov ved at supplere med egenproduktion af el (solceller integreret på fornuftig vis i arkitekturen) og anvendelse af regnvand - at udnytte bygningens egne muligheder for klimatisering bedst muligt (termisk masse til og vinduesventilering ved natkøling mv.) for reduktion af kølebehov - løsninger søges så robuste som muligt aht. levetid og reduktion af driftsudgifter (f.eks. minimerer udvendig solafskærmning) - anvende alternative køleformer (natkøling/termisk masse og adiabatisk køling) for at begrænse forbrug af højkvalitetsenergi (el) - anvende traditionelle virkemidler i begrænset udstrækning til enkelte spidsbelastninger i begrænsede områder (f.eks. køling i nogle mødelokaler) - brugerindflydelse på eget indeklima sikres (temperaturniveau og indvendig individuel solafskærmning) og med fleksibilitet ved bygningsændringer og rokering af brugere EKOLAB 47

47 Energikonceptet i et godt samspil med: Energiforsyningen, idet der reduceres på varmetab ved gennemgribende klimaskærmsforbedringer som begrænser varmeefterspørgsel om vinteren, reduceres på elforbrug ved energieffektivitet i klimatisering og har en sommerproduktion af el Indeklimaet, idet den termiske komfort forbedres ved højere overfladetemperaturer på facade om vinteren og en begrænset antal timer med høje temperature om sommeren Bæredygtigheden, idet der sikres en fornuftig balance mellem det økonomiske, sociale og miljø EKOLAB 48

48 Totaløkonomien (SVEN skema) Investering ca. 23 mio. kr. i energisparertiltag og ud fra en vurdering af renoveringsfaktor er ca. 10 mio. kr. at være energi-investering Nogle nødvendige for overholdelse af indeklimakrav og DGNB certificering Den årlige energibesparelse er ca. 0,5 mio. kr. SVEN skema viser at investeringer har en samlet tilbagebetalingstid på ca. 21 år og en rentabel samlet renoveringsfaktor jf. BR10 beregningsmetode Nettonutidsværdien er negativ med 2,3 mio., fordi SVEN skema anvender lave energiprisstigninger og høje kalkulationsrenter Man kan forvente en positiv nettonutidsværdi indenfor en tidshorisont på 50 år som anvendes i DGNB. EKOLAB 49

49 SVEN skema - delresultater EKOLAB 50

50 Miljøeffekten Den samlede miljøforbedring udgør ca. 120 ton CO2 pr år med de anvendte levetider og standardværdier for emissioner i SVEN skema. Det svarer til ca. 12 danskeres standardforbrug - eller 1,2 mio. km i en fornuftig bil svarende til ca km pr ansat pr år EKOLAB 51

51 2. Parameteranalyser indenfor BE10 Opvarmet etageareal Varme el til bygningsdrift (BD) el totalt varme + 2,5*el (BD) forbrug ved 20 C Energimærke variant m² kwh/m² år kwh/m² år kwh/m² år kwh/m² år kwh/m² år målt ,0 52,0 målt korr ,5 42, ,0 25,3 43,0 131,3 122,9 C 1A ,5 32,8 50,5 146,5 138,9 D ,4 18,6 41,4 114,9 97,3 C 3a ,3 19,4 42,2 83,8 73,1 B 3b ,5 19,4 42,2 85,0 73,9 B 3c ,2 19,4 42,2 82,7 72,4 B 3d ,9 19,2 42,0 92,9 79,8 B 4a ,2 19,4 42,2 82,7 68,1 A2 4b ,2 19,4 42,2 82,7 65,2 A2 4b ,2 19,5 42,4 77,0 61,3 A2 4b ,5 19,3 42,2 88,8 69,6 A2 5a ,8 19,5 42,3 85,6 74,6 B 5b ,8 20,0 42,8 81,8 72,5 B 5c ,4 19,5 42,3 86,2 75,0 B ,5 12,0 21,9 66,5 66,5 A2 6A ,0 15,4 26,6 87,5 ikke relevant EKOLAB 52

52 Endelig energiramme og energiforbrug For de eksisterende forhold er der målt et varmeforbrug på 82 kwh/m² år og et el-forbrug på 52 kwh/m² år, dvs. et energiforbrug på 134 kwh/m². I beregning 6A af det forventede (højere rumtemp. og længere brugstid) fremtidige forbrug fås et varmebehov på 49 kwh/m² år og et el-behov på 26,6 kwh/m² år, dvs. i alt 75,6 kwh/² år.der forventes således en besparelse i energi på 44 %, hvoraf den største besparelse er på el-forbruget (49%). variant m² Opvarmet etageareal Varme kwh/ m² år el til bygningsdrift (BD) kwh/m² år el totalt kwh/m² år varme + 2,5*el (BD) Energimærke kwh/m² år ,5 12,0 21,9 66,5 A2 6A ,0 15,4 26,6 87,5 EKOLAB 53

53 Opsamling på energi Bygningen kan forbedre sin energimærkning fra C til A2 uden brug af solceller I praksis inkl. hensyn til brugeradfærd vurderes det muligt at reducere det samlede energiforbrug med ca. 50 %. Solceller kan ikke bringe bygning i klasse A2, men kan reducere elforbruget til bygningsdrift med 10 %. Indeklima ligger generelt over gældende myndighedskrav Der er netop rentabiliteten ved energisparertiltagene med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid ca. 20 år Der sker en betragtelig reduktion af CO2 EKOLAB 54

54 3. Parameteranalyser indenfor BSim EKOLAB 55

55 4. Eksempler på detailovervejelser Indvendig isolering Ventilation med lav impuls (Troldtekt) evt. køling (hvis der er tid) evt. solafskærmning (hvis der er tid) EKOLAB 56

56 Eksempler på detailovervejelser Indvendig isolering Forbedring termisk indeklima ved en reduceret strålingsudveksling? -> viste en vis betydning Risiko for reduceret udnyttelse af termisk masse til klimatisering? -> viste sig mindre betydning Betydningen af lavere lufttemperatur pga. mindre stråling?-> Ikke indregnet ekstra sikkerhed U-værdi betydning for point i DGNB -> betingelse for at få bronze! netop opfyldt Øget materialeforbrug reducere effekten af CO2 emission? -> beregning medtages i hovedprojekt EKOLAB 57

57 Åndbar isolering IQ-Therm eller Multipor EKOLAB 58

58 Krav til U-værdi og beregning Tabel 1: U-værdier for ydervægge Murtykkelse 710 mm Murtykkels e 595 mm Murtykkels e 470 mm Murtykkelse 350 mm Pris pr. m2 IQ_therm 50 mm U = 0.33 W/m2*K U = 0.35 W/m2*K U = 0.41 W/m2*K U = 0.44 W/m2*K 475 kr. ex moms pr. m2 IQ_therm 80 mm U = 0.25 W/m2*K U = 0.26 W/m2*K U = 0.29 W/m2*K U = 0.31 W/m2*K 550 kr. ex moms pr. m2 EKOLAB 59

59 Vurdering af temperatur i lysninger En tykkelse på 15 mm benyttes i de fleste projekter bl.a. af hensyn til lavest mulige påvirkning af lysindfald. Også arkitektoniske hensyn med bevarelse af synlig karm Energimæssigt udgør forskellen mellem 15 og 30 mm isolering i lysning 1.1 kwh/m2 pr. år på energirammen, dvs. meget begrænset indflydelse. 30 mm isolering vil forøge overfladetemperaturen i lysningen med grad, dvs. lille indflydelse. Med baggrund i disse analyser anbefales derfor brug af 15 mm i lysninger. EKOLAB 60

60 Vurdering af linietab Indbygningslinjetab for vinduer i bygningen ligger på ψ = 0.15 W/m*K for 30 mm isolering i lysning og ψ = 0.21 W/m*K for 15 mm isolering i lysning. Linietab kan på ingen måde opfylde DGNBkravet om et max linietab på ψ = 0.06 W/m*K EKOLAB 61

61 Vurdering af kuldebro ved skillevæg For at teste imod tysk praksis er der foretaget beregning ved udetemperatur -5 grader og indetemperatur 20 grader (figur 12). Laveste temperatur som optræder i hjørnet er 15.1 C hvilket er over anbefalet min. temperatur på ca. 12,5 C. Det kolde område er begrænset til ca. 100 mm. Dvs. ikke fare for skimmel. EKOLAB 62

62 Vurdering af kuldebro ved etagedæk Etagedæk 350 mm vægtykkelse med 80 mm IQ-Therm. Beregning af temperaturer i samling mellem dæk og væg ved -5 grader ude og 20 inde. Overfladetemperatur bliver 14,1 C og dermed ingen risiko for skimmel EKOLAB 63

63 Eksempler på detailovervejelser Troldtekt ventilation Bygningsdel med multifunktion akustik + ventilation + fugtregulering -> reduceret pris og materialeforbrug Trækfri isolering ved lavimpuls ventilation -> forbedret indeklima (og dermed sikkerhed for DGNB point) Råt udtryk og fleksibel i brug -> indretning som ønsket Dagslysfaktoren påvirkes dog af lidt lavere reflektionsfaktor end den max opnåelige -> men en udfordring med DF ved bagerste arbejdsplads uanset loftløsning Giver point i DGNB og andre ordninger Er Indeklimamærket og C2C certificeret EKOLAB 64

64 Troldtekt ventilation - funktion EKOLAB 65

65 Troldtekt og DGNB BUIDING SUPPLY 11.feb 2013: Af Rambølls rapport fremgår det, at Troldtekt bidrager med point til LEED, BREEAM og DGNB Denmark inden for følgende fokusområder: Totaløkonomi Akustisk indeklima Afgasninger til atmosfærisk indeklima og toksicitet Psykisk indeklima bygningsintegreret kunst Materialer, herunder: Livscyklusvurdering Regionale materialer Fornyelighed og genanvendelse Indhold af genbrugsmaterialer Anskaffelse af materialer og indkøbspolitik Brandsikkerhed Affaldshåndtering på byggepladsen EKOLAB 66

66 5. Eksempler på overvejelser i pointgivning i DGNB EKOLAB 67

67 6. Totaløkonomi sammenhæng DGNB og Kejd Københavns Ejendomme mener, at totaløkonomien skal med allerede i udbuddet. Der er tre grunde til dette: At de vigtigste beslutninger om totaløkonomien tages i starten af projektet. At totaløkonomien fra starten bliver en integreret del af arbejdet med udvikling og optimering af projektet. At der etableres et grundlag, rådgiver/totalentreprenør og bygherre kan følge op på senere. o Totaløkonomi i udbudsmateriale Som/ Ikke som tildelingskriterie. Konkurrenceparameter på udvalgte bygningsdele via nøgletal (kr/m2) o Totaløkonomi i projekteringsfasen Vurdering af forskellige løsninger i projekteringsfasen EKOLAB 68

68 6. Totaløkonomi sammenhæng Forudsætninger: DGNB og Kejd EKOLAB 69

69 6. Totaløkonomi sammenhæng Totaløkonomi: DGNB og KEJD EKOLAB 70

70 6. Totaløkonomi sammenhæng LCC Baseret på ISO15686 Service Life Planning. DK-GBC s eget værktøj. Følgende udgifter medtages: Konstruktionsudgifter Udvalgte vedligeholdelsesog udskiftningsudgifter Forsyningsudgifter Rengøringsudgifter DGNB og KEJD EKOLAB 71

71 6. Totaløkonomi sammenhæng DGNB og KEJD EKOLAB 72

72 6. Totaløkonomi sammenhæng DGNB og KEJD EKOLAB 73

73 6. Totaløkonomi sammenhæng DGNB og KEJD Totaløkonomi?? Afgrænsning. Periode Grundlag Optimering Påvirke andre kvaliteter Erfa-data Udlejningsparameter?? EKOLAB 74