Performanceregnskab for GTS-net

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Performanceregnskab for GTS-net"

Transkript

1 Performanceregnskab for GTS-net 213 Innovation: Analyse og evaluering 6/13 Performanceregnskab for GTS-net

2 Indhold GTS-nettet og centrale nøgletal s. 4 GTS-institutterne havde i 212 generelt set et godt år med en stigning i både den kommercielle omsætning og i omsætningen fra forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Den samlede omsætning steg med 2 % i forhold til året før. Der var et mindre fald i antallet af private danske virksomhedskunder på 3 %. GTS-nettets kunderelationer s. 7 I 212 havde GTS-nettet unikke danske kunder, hvoraf de var private virksomhedskunder. De små og mellemstore danske virksomheder er fortsat helt centrale for GTS-institutterne og udgør 93 % af de danske private virksomhedskunder. Forsknings- og udviklingsaktiviteter s. 12 Der har de sidste fem år været en kraftig stigning i omsætningen fra resultatkontrakter og øvrige forsknings- og udviklingsmidler (regionale, statslige og internationale puljer og fonde). Omsætningen fra disse kilder var i 212 på 827 mio. kr. Kontrakter med resultater s. 16 Sidste resultatkontraktperiode (21-212) blev afsluttet i 212. De mange resultatkontraktaktiviteter har resulteret i en række nye faciliteter, teknologier og serviceydelser på GTS-institutterne, som nu er klar til, at virksomhederne kan få glæde af dem. En række af dem er listet her. Titel: Performanceregnskab for GTS-net 213 Udgivet i et samarbejde mellem GTS Godkendt Teknologisk Service og Styrelsen for Forskning og Innovation under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, august 213 Redaktion: Dorthe Christiansen, Troels Johansen og Ragnar Heldt Nielsen Design: Operate A/S Forsidefoto: Lars Bahl Oplag: 1.2 Tryk: One2One ISSN til trykt rapport: ISSN til web: Tryksagen er svanemærket. Virksomhederne fortæller s. 19 I ni cases fortæller udvalgte danske virksomheder om, hvordan de har fået glæde af de faciliteter og ydelser, som GTS-institutterne med udgangspunkt i resultatkontraktaktiviteter har udviklet. Der er en case fra hvert GTS-institut. Det gør GTS-nettet s. 24 Her er der en overordnet kategorisering af de forskellige typer af ydelser, som GTS-nettet tilbyder. Fakta om GTS-nettet s. 25 Her finder du en kort præsentation af de ni GTS-institutter sammen med de samlede tal og grafisk fremstilling af tallene for GTS-nettet. Litteraturliste s. 31 Liste med publikationer udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation i 212 og 213 og en liste med publikationer fra GTS-nettet 211, 212 og Performanceregnskab for GTS-net 213

3 Forord Årsskiftet 212/13 markerer afslutningen på resultatkontraktperioden og begyndelsen på de nye resultatkontrakter Med dette performanceregnskab sættes derfor særligt fokus på de resultater, der er opnået i de afsluttede resultatkontrakter. I performanceregnskabet kan du læse om de nye teknologiske serviceydelser og de øvrige resultater, der er kommet ud af de aktiviteter vi i Rådet for Teknologi og Innovation har medfinansieret. Den konkrete nytteværdi for de danske virksomheder kan direkte læses i de virksomhedscases, der er i performanceregnskabet. Du kan fx læse om, hvordan Teknologisk Institut hjalp den mindre virksomhed Dupont Lightstone til at håndtere udfordringerne med at indstøbe lysledere i beton til deres digitale skærme beregnet til reklameskiltning på husfacader. Eller om hvordan Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut gennem dataopsamling og optagelser af brandprøvninger dokumenterede brandspredningsegenskaber for virksomheden BLÜCHER i forhold til gældende krav fra Søfartsstyrelsen. Begge virksomheder blev hjulpet videre i deres udvikling af nye produkter gennem den nyeste viden via resultatkontrakterne. Rådet har indgået nye resultatkontrakter med de ni GTS-institutter for et samlet beløb på mere end 85 millioner kroner for perioden Der er indgået kontrakter om 65 forskellige forsknings-, udviklings- og videnspredningsindsatser. Herudover er Rådet ved at indgå supplerende resultatkontrakter særligt fokuseret på en konkurrenceforbedrende indsats for de danske produktionsvirksomheder. Indholdet af de nye resultatkontrakter for er blevet til i en åben internetbaseret dialog med interessenterne fx virksomheder, erhvervsorganisationer, forskere og offentlige myndigheder om hvilke videnområder og nye teknologiske serviceydelser, der er behov for at udvikle. Jeg vil gerne takke for de mere end 2. kommentarer, der kom til de godt 1 forslag og ideer til indsatsområder, som GTS-institutterne havde lagt ud til debat. Kommentarerne har bidraget til at fokusere GTS-institutternes videnopbygning og -spredning yderligere mod samfundets og virksomhedernes behov for forskning og innovation og sikrer, at GTS-nettet udvikler viden, der er på forkant af det kommercielle marked. Også en tak til deltagerne i rundbordssamtalerne omkring GTS-nettet i efteråret 212, hvor vi fokuserede på GTS-institutternes mulighed for at øge innovationskapaciteten i samfundet. Dette har sammen med de eksterne evalueringer af institutterne og de tilhørende anbefalinger bidraget til at kvalificere processen frem mod indgåelsen af de endelige resultatkontrakter. Interesserede kan finde de endelige resultatkontrakter på Jeg håber, at den åbne proces omkring indgåelsen af de nye resultatkontrakter, resulterer i nye teknologiske serviceydelser, der er mere målrettede mod markedets ønsker, og bidrager til at endnu flere danske virksomheder bruger GTS-nettet som leverandør af ny viden og teknologisk service. Conni Simonsen Formand for Rådet for Teknologi og Innovation Performanceregnskab for GTS-net 213 3

4 GTS-institutterne arbejder for at skabe flere innovative danske virksomheder med særlig fokus på de små og mellemstore virksomheder. GTS-nettet og centrale nøgletal I dette performanceregnskab kan du læse om GTSnettets centrale aktiviteter i 212 samt udviklingen i de seneste 3-5 år. Performanceregnskabet har i år fokus på afslutningen af resultatkontraktperioden , og hvordan danske virksomheder får glæde af de nyudviklede faciliteter og teknologiske serviceydelser. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der tilsammen udgør det danske GTS-net. GTS-institutterne er kommercielle virksomheder med et almennyttigt formål, og det er uddannelsesministeren, der giver godkendelsen som et GTS-institut. Som GTS-institut er det muligt at søge Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) om 3-årige resultatkontrakter, der giver mulighed for at udvikle nye teknologiske serviceydelser på forkant af markedet til gavn for dansk erhvervsliv. GTS-institutterne arbejder for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder. Det sker ved at indsamle og udvikle ny viden og teknologi og dernæst videreformidle og bidrage til at implementere denne viden i virksomhederne. Man kan sige, at GTS-nettet befinder sig i krydsfeltet mellem forskning og virksomheder. GTS-institutterne skal: bb bb bb Skabe innovation og udvikling i erhvervslivet især med fokus på små og mellemstore danske virksomheders behov. Vedligeholde og udvikle en teknologisk infrastruktur i Danmark, der gør det nemt og hurtigt for virksomhederne at få udviklet, testet og certificeret deres produkter. Sprede den opbyggede viden til relevante virksomheder. 4 Performanceregnskab for GTS-net 213

5 Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning, mio. kr. (figur 1) Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakter Udviklingen i centrale nøgletal 212 var generelt set et godt år for GTS-institutterne. Den samlede omsætning steg til 3.62 mio. kr. (figur 1)*, mens overskuddet blev på 17 mio. kr. Omsætningen stammer fra henholdsvis kommercielle aktiviteter og forsknings- og udviklingsaktiviteter. * På de orange sider bagerst i Performanceregnskabet finder du flere figurer end dem, der bliver behandlet i brødteksten. Figurenes nummerering følger opsætningen på de orange sider, og der forekommer derfor spring i numrene Udenlandsk kommerciel omsætning Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Dansk kommerciel omsætning, privat sektor Fordeling af GTS-nettets omsætning i 212, % (figur 2). 1 % 13 % 44 % 27 % 6 % Dansk kommerciel omsætning, privat sektor Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Udenlandsk kommerciel omsætning Resultatkontraktmidler Øvrig FoU-omsætning Den kommercielle omsætning var i 212 på mio. kr., og omsætningen fra forsknings- og udviklingsaktiviteter var på 827 mio. kr. Dermed udgjorde den kommercielle omsætning 77 % af den samlede omsætning, mens forsknings- og udviklingsaktiviteter udgjorde 23 % (figur 2). Den kommercielle omsætning Den kommercielle omsætning består af dansk og udenlandsk omsætning. De sidste fem år har der været en kraftig stigning i den udenlandske kommercielle omsætning og et mindre fald i den danske kommercielle omsætning. Den udenlandske kommercielle omsætning er steget 48 % henover de seneste fem år til 1.61 mio. kr. i 212. Den udenlandske kommercielle omsætning er både en vigtig kilde til indtjening og et væsentligt element i forhold til at hente ny viden og teknologi hjem til gavn for de danske virksomheder. Samtidig viser den udenlandske efterspørgsel efter GTS-nettets ydelser, at GTS-nettet har et højt internationalt niveau. Den danske kommercielle omsætning (offentlig og privat sektor) var i 212 på mio. kr., hvilket er nogenlunde samme niveau som i 211. Set hen over de sidste fem år har der dog været et fald på 3 %. Omsætning fra danske virksomheder Den primære kilde til dansk kommerciel omsætning er de danske private virksomheder. Omsætningen fra danske private virksomheder var i 212 på 97 mio. kr., hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Set henover de sidste fem år toppede omsætningen fra danske private virksomhedskunder i 21, hvor den var på 1.9 mio. kr. Da de danske private virksomhedskunder er den primære målgruppe for GTS-institutterne, er det et centralt indsatsområde for GTS-institutterne i de kommende år at styrke omsætningen fra denne kundegruppe. Forsknings- og udviklingsmidler Som GTS-institut er forsknings- og udviklingsmidler afgørende for at bevare og udvikle et højt fagligt niveau og ikke mindst for at kunne være på forkant af markedets efterspørgsel. Det er derfor positivt, at der de sidste fem år har været en kraftig stigning i FoU-omsætningen. FoU-omsætningen består af henholdsvis resultatkontrakter fra RTI og øvrig FoU, som dækker FoU-midler hjemtaget fra øvrige konkurrenceudsatte puljer. Performanceregnskab for GTS-net 213 5

6 De sidste fem år har GTS-institutterne oplevet en stigende omsætning fra FoU-midler, hvilket har bragt institutterne højere op i videnkæden. Omsætningen fra resultatkontrakterne er steget jævnt de sidste fem år fra 281 mio. kr. i 28 til 353 mio. kr. i 212. Det er en stigning på 26 %. Stigningen viser, at der i perioden har været politisk interesse for at styrke GTS-nettet som et middel til at gøre mere ny forskning og teknologi anvendelig for især de små og mellemstore danske virksomheder. GTS-institutterne har dertil opprioriteret indsatsen for at hjemtage konkurrenceudsatte midler. Det ses ved, at der de sidste fem år har været en fordobling i øvrig FoU, som i 212 udgjorde 474 mio. kr. Læs mere om GTS-nettets forsknings- og udviklingsaktiviteter i kapitlet Forsknings- og udviklingsaktiviteter. Udviklingen i antallet af unikke kunder Som GTS-institut er det en væsentlig prioritet at nå bredt ud til de danske private virksomheder. I 212 var der unikke private danske virksomhedskunder, hvilket er et fald på 1 % i forhold til 29 (figur 6, orange sider). Der er tale om en utilsigtet udvikling set i forhold til ambitionen om, at GTS-nettet skal ud til flere danske virksomheder beskrevet i bl.a. Strategi for GTS-nettet De små og mellemstore virksomheder udgør fortsat langt den største kundegruppe. I 29 udgjorde disse virksomheder 9 % af virksomhederne, mens de i 212 udgjorde 93 % af virksomhederne. GTS-institutterne har således stort fokus på deres særlige forpligtigelse i forhold til at servicere de små og mellemstore danske virksomheder. Læs mere i kapitlet GTS-nettets kunderelationer. Videnspredning til dansk erhvervsliv For at nå ud til så mange danske virksomheder som muligt, afholder GTS-institutterne en række videnspredningsaktiviteter. En del videnspredning foregår desuden via videnformidlingskæder, hvor GTS-institutterne leverer viden til rådgivere, der så formidler denne viden videre til deres samarbejdspartnere. Det sker fx, når DHI samarbejder med brancheforeningen Dansk Akvakultur om at videreformidle ny viden fra DHI til brancheforeningens medlemmer. Eller når AgroTech indirekte når ud til de danske landmænd via deres tætte samarbejde med Videncenter for Landbrug og DanskLandbrugsRådgivning. Aktiviteterne inden for videnspredning- og hjemtagning kommer til udtryk på mange måder, fx deltog GTS-institutterne i ca. 1.1 nationale og internationale samarbejdsprojekter og knap 7 aktiviteter i forbindelse med standardisering, videnskabelige komiteer og eksterne faglige udvalg. Der blev ligeledes publiceret knapt 5 videnskabelige artikler, afhandlinger og konferencepapers samt undervist 19.1 kursister i 212. Læs mere i kapitlet: GTS-nettets kunderelationer. Foto: TI Hybridgriberen er en ny fleksibel robothånd til automatiseringer i industrien. 6 Performanceregnskab for GTS-net 213

7 Foto: Lars Bahl GTS-institutterne har et tæt samspil med dansk erhvervsliv og ikke mindst de danske SMV er har glæde af GTS-institutternes ydelser. Jens Dall Bentzen er en af dem, der har brugt et GTS-institut (FORCE Technology) i forbindelse med udviklingen af en biomasseovn. GTS-nettets kunderelationer GTS-institutterne arbejder for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder. Derfor tilbyder de en bred palet af faciliteter og kompetencer målrettet dansk erhvervsliv. I dette kapitel kan du læse om udviklingen i GTS-institutternes kunderelationer samt om, hvordan GTS-institutterne arbejder på at nå bredt ud til de danske virksomheder. GTS-institutterne befinder sig i krydsfeltet mellem forskning og erhvervsliv og har igennem sine mange kunderelationer omfattende erfaring med at sikre et tæt viden samspil med alle dele af dansk erhvervsliv. Det er et godt udgangspunkt til at matche danske virksomheders behov og tilpasse samarbejdet til virksomhedens forudsætninger. De store virksomheder udnytter GTS-institutternes særlige styrkepositioner. Den viden, der her bliver udviklet, bliver også til gavn for den brede gruppe af små og mellemstore danske virksomheder. Tilsvarende sikrer GTS-institutternes internationale kunder og mange forskningsaktiviteter, at viden og infrastruktur lever op til de nyeste standarder og kvalitetskrav. Trods et fald i antallet af danske kunder, så har GTS-institutterne fortsat et stort indgreb med dansk erhvervsliv. I 212 havde GTS-nettet i alt unikke danske kunder, fordelt med private virksomheder, offentlige institutioner og virksomheder samt privatpersoner eller foreninger (figur 7, orange sider). I de sidste fem år har tendensen været, at GTS-institutterne sælger deres ydelser til færre danske kunder og samtidig har haft et mindre fald i omsætningen fra de danske kunder. Antallet af unikke private danske virksomhedskunder Da et af hovedformålene med GTS-institutterne er at gøre ny teknologi og viden tilgængelig for et bredt udsnit af de små og mellemstore danske virksomheder, er de unikke private danske virksomhedskunder meget centrale for GTS-institutterne (figur 6). I 212 havde GTS-nettet private virksomhedskunder mod i 29. Det er et fald på 1 %. Det Performanceregnskab for GTS-net 213 7

8 GTS-institutterne har trods et fald i antallet af kunder fortsat et stort indgreb med de danske virksomheder. Kunderne kommer fra alle brancher. Foto: Lars Bahl FABLAB TI er et nyt værksted til fremstilling af modeller og prototyper med en række maskiner og teknologier: 3D-print, laserskæring, CNC-fræsning m.m. FABLAB TI kan trække på fageksperter fra Teknologisk Instituts mere end 4 fagcentre. seneste år er antallet af private virksomhedskunder faldet med 3 %. I 212 kom private virksomhedskunder fra små virksomheder, 1.94 fra mellemstore virksomheder og 1.29 fra store virksomheder. Antal unikke, private virksomhedskunder i Danmark fordelt på virksomhedsstørrelse (figur 6) Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder Mere end ni ud af ti private virksomhedskunder er fortsat små eller mellemstore virksomheder, hvilket er positivt, da det især er disse virksomheder GTS-nettet er til for. Store virksomheder med over 25 ansatte udgør blot 7 % af GTS-nettets private virksomhedskunder. Til sammenligning viser en undersøgelse fra 211, at det primært er de store virksomheder, der samarbejder med universiteterne. 4 % af de virksomheder, der samarbejder med universiteter, har 5 eller flere ansatte¹. Det viser, at der er en form for arbejdsdeling mellem GTS-institutterne og universiteterne, hvor det især er GTS-institutterne, der samarbejder med de små og mellemstore virksomheder. Omsætning fordelt på virksomhedskunder Når man ser på, hvordan omsætningen fra danske private virksomheder fordeler sig (figur 5), så ses det, at selv om de store virksomhedskunder blot udgør 7 % af kunderne, så står de for mere end halvdelen (52 %) af den samlede omsætning fra private virksomheder i Danmark. Økonomisk set har de store virksomheder dermed meget stor betydning for GTS-institutterne. De store virksomheder købte i 212 gennemsnitligt ydelser for 415. kr., mens de mellemstore virksomheder 1) Oxford Research A/S, november 211, Private virksomheders samarbejde med danske universiteter Performanceregnskab for GTS-net 213

9 Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr. (figur 5) % 22% 29% % 19% 33% Store virksomheder % 17% 34% Mellemstore virksomheder Små virksomheder 976 5% 24% 26% 97 52% 23% 25% 212 Danske unikke kunder fordelt på brancher (uden privatpersoner eller foreninger) (tabel 1). Branchefordeling, antal virksomheder Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri % Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % Bygge og anlæg % Handel og transport mv % Information og kommunikation 57 3 % Finansiering og forsikring 35 2 % Ejendomshandel og udlejning % Erhvervsservice % Offentlig administration, undervisning og sundhed % Kultur, fritid og anden service % Uoplyst aktivitet % I alt % Ydelsestyper GTS-institutterne sælger en bred palet af kommercielle ydelser fra mindre testopgaver til større forsknings- og udviklingsforløb. Når man ser på, hvordan omsætningen fordeler sig i forhold til ydelsestyper (figur 1), så fremi gennemsnit købte for 115. kr. og de små virksomheder købte for 2. kr. De store virksomheder køber således større og mere videntunge ydelser, mens de små virksomheder generelt set køber mindre fx testydelser. Kundefordeling i regioner og på brancher Set henover de sidste fem år har der kun været små udsving i fordelingen af GTS-nettets kunder på regioner og brancher. GTS-institutterne har kunder i hele Danmark (figur 8, orange sider), men flest kunder kommer fra Region Hovedstaden (34 %) og færrest fra Region Nordjylland (1 %). Fordelingen af kunderne på regioner matcher nogenlunde den generelle fordeling af virksomheder i Danmark. Knap halvdelen af omsætningen hentes i Region Hovedstaden (figur 9, orange sider). Det passer godt med, at de største og mest forskningsintensive danske virksomheder er koncentreret i hovedstadsområdet. GTS-institutternes danske kunder kommer fra alle brancher (tabel 1), men flest kunder kommer fra Handel og transport mv (26 %) og næst flest fra Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (18 %). Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er omsætningsmæssigt den vigtigste branche for GTS-institutterne (tabel 2). Denne branche står for 41 % af den samlede omsætning, mens virksomhederne i branchen Dansk omsætning fordelt på brancher, mio. kr. (tabel 2). Branchefordeling, omsætning mio. kr. Mio. kr. Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 % Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % Bygge og anlæg 32 3 % Handel og transport mv % Information og kommunikation 25 2 % Finansiering og forsikring 3 2 % Ejendomshandel og udlejning 19 2 % Erhvervsservice % Offentlig administration, undervisning og sundhed % Kultur, fritid og anden service 71 6 % Uoplyst aktivitet 13 1 % I alt % blot udgør 18 % af kunderne. Omvendt står kunderne fra Handel og transport mv for 11 % af omsætningen, mens de udgør 26 % af kunderne. Performanceregnskab for GTS-net 213 9

10 Viden skal anvendes af så mange danske virksomheder som muligt. Derfor gør GTS-institutterne en særlig indsats for at nå bredt ud med sin viden. Foto: Lars Bahl GTS-institutterne benytter mange forskellige metoder til at nå ud med ny viden til virksomhederne. Det sker bl.a. gennem afholdelse af kurser og temadage. Dansk kommerciel omsætning fordelt på typer, mio. kr. (figur 1) % 1 % 8 % 36 % 41 % Kommerciel FoU Uddannelse Varesalg % 1 % 8 % 38 % 4 % % 1 % 7 % 4 % 4 % Test, prøvning og kalibrering Rådgivning og konsulentydelser går det, at omsætningen især kommer fra kategorierne Rådgivnings- og konsulentydelser og Test, prøvning og kalibrering. Disse to kategorier stod i 212 for hver 4 % af omsætningen. Uddannelse, der bl.a. dækker over kurser og temadage, bidrog med 1 % af omsætningen, hvilket har været niveauet de seneste år trods et fald i antallet af kursister (figur 19, orange sider). 7 % af omsætningen kommer fra Varesalg, der bl.a. dækker over salg af softwareprogrammer og salg af teknisk udstyr. De sidste 3 % af omsætningen kommer fra salg af Kommerciel FoU, som typisk dækker over kontraktforskning, hvor en virksomhed på kommercielle vilkår køber sig til FoU-ydelser. Du kan læse mere om GTS-nettets ydelsestyper i Det gør GTS-nettet. Videnspredning er centralt For GTS-institutterne er videnspredning meget centralt. Viden skal i anvendelse hos så mange danske virksomheder som muligt, og derfor gør GTS-institutterne en særlig indsats for at nå bredt ud med sin viden til især de små og mellemstore danske virksomheder. Herunder finder du eksempler på nogle af de vigtige videnspredningsaktiviteter rettet mod de danske virksomheder. Innovationsagenterne er et særdeles effektivt redskab til at nå ud til små og mellemstore virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med innovationssystemet. Innovationsagenterne kommer fra de ni GTS-institutter og tilbyder små og mellemstore danske virksomheder et gratis innovationstjek. Innovationstjekket ender bl.a. ud i en rapport med anbefalinger til, hvordan virksomheden kan udvikle sin forretning gennem samarbejde med enten 1 Performanceregnskab for GTS-net 213

11 universiteter, GTS-institutter eller private rådgivere. Alene i 212 fik knap 7 virksomheder gennemført et innovationstjek. Evalueringer af de gennemførte innovationstjek viser, at 8 % var meget eller overvejende tilfredse, og hele ni ud af ti vil anbefale andre virksomheder at tage imod et innovationstjek. En direkte effekt er, at seks ud af ti virksomheder konkret er gået videre med de kontakter, de fik i forbindelse med innovationstjekket. Innovationsagentordningen er finansieret af RTI. De danske innovationsnetværk er en anden god måde at nå bredt ud til danske virksomheder på. GTS-institutterne er repræsenteret i alle de 22 danske innovationsnetværk. Udover GTS-institutter deltager også relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt ministerier og styrelser inden for netværkets fagområde. I 212 deltog knap 6. virksomheder i innovationsnetværkenes aktiviteter, som dermed er en god platform for videnspredning mellem GTS-institutter og virksomheder m.fl. I 211 gennemførte Uddannelsesministeriet den første kvantitative effektmåling af virksomhedernes deltagelse i de danske innovationsnetværk. Den viste, at virksomheder, der deltager i netværkene, er mere innovative end andre virksomheder. Elektroniske medier som GTS-nettets fælles hjemmeside og GTS-institutternes egne hjemmesider er også vigtige videnspredningsplatforme. Teknologiportalen har knap 3. unikke besøgende om måneden, og formålet med hjemmesiden er at fortælle om og positionere det danske GTS-net. En gang om ugen bliver de seneste nyheder og arrangementer sendt ud med et elektronisk nyhedsbrev, som omkring 4. abonnerer på. Hvert enkelt GTS-institut sender også med forskellig frekvens egne nyhedsbreve ud til flere tusinde interessenter. Herudover er det muligt at læse om GTSinstitutternes igangværende resultatkontrakter på www. BedreInnovation.dk. Tekniske kurser og temadage er en anden måde at nå ud med sin viden til de danske virksomheder på. Samlet set er GTS-nettet fortsat blandt Danmarks største kursusudbydere, selv om der de senere år har været et fald i antallet af kursusdeltagere. Fra 28 til 212 har der været et fald i antallet af kursister på 46 % (figur 19, orange sider). Der har ikke været samme store fald i antallet af afholdte kurser, hvilket betyder, at der i dag er færre deltagere på det enkelte kursus, og at GTS-institutterne har prioriteret at fastholde et bredt udvalg af kurser. GTS-institutterne afholder ligeledes en lang række temadage og gå-hjemmøder, som er gratis for virksomheder at deltage i. Kundeportefølje og genkøbsgrad Når man vil vurdere, hvor stort GTS-institutternes kommercielle indgreb med dansk erhvervsliv er, giver det god mening at se på, hvor mange unikke kunder GTS-institutterne har henover en 3-årig periode. Det skyldes, at en innovationsproces ofte strækker sig over flere år, samt at tilbagevendende kunder ikke nødvendigvis benytter GTS hvert år. Af tabellen fremgår det, at GTS-institutterne i perioden har haft 3.35 unikke kunder. 51 % af disse kunder er genkøbere, mens 49 % af kunderne har købt ydelser inden for et enkelt kalenderår. Det betyder altså, at halvdelen af GTS-institutternes kunder kommer igen inden for en 3-års periode. Når man ser på genkøbsgraden i forhold til brancher, er der en klar tendens til, at kunderne fra industrien genkøber mere end kunderne fra de øvrige brancher. 4 % af industrikunderne i porteføljen købte ydelser i alle tre år fra Genkøbsgrad, unikke kunder Antal Andel Virksomheder der har købt ydelser i 1 af de 3 år % Virksomheder der har købt ydelser i 2 af de 3 år % Virksomheder der har købt ydelser i alle 3 år % Unikke kunder i alt % Performanceregnskab for GTS-net

12 FoU-aktiviteterne har stor betydning i forhold til GTS-institutternes mulighed for at være opdateret med den nyeste viden og teknologi. Foto: FORCE Technology FORCE Technology råder over state-of-the-art plasma- og overvågningsudstyr til termisk udstyr. Udstyret gør, at FORCE Technology kan overvåge materialernes tilstand under hele sprøjteprocessen. Forsknings- og udviklingsaktiviteter GTS-institutterne deltager i en lang række forsknings- og udviklingsaktiviteter ofte i samarbejde med universiteter og virksomheder. Dette arbejde bidrager til et højt videnniveau i GTS-institutterne, og samtidig giver det kontakt til en stor gruppe danske virksomheder. Nye teknologiske muligheder og forskningsbaseret viden er en afgørende faktor for, at danske virksomheder fortsat kan være innovative og konkurrencedygtige. Ny viden og teknologi udvikles med stigende intensitet, og der er brug for at følge med i, udvikle og håndtere de nye forretningsmæssige muligheder. Det er en udfordring, som GTS-institutterne har taget til sig. Det viser sig bl.a. ved den store stigning, der de seneste fem år har været i GTS-nettets forsknings- og udviklingsaktiviteter, såvel i Danmark som internationalt. Udviklingen har givet GTS-nettet et stort netværk til både danske og udenlandske forskningsinstitutioner og universiteter samt offentlige og private virksomheder, hvilket er et godt fundament for at følge med i de nyeste tendenser og tilpasse sine aktiviteter til de nye behov. GTS-nettets forsknings- og udviklingsaktiviteter finansieres af: Resultatkontrakter, øvrig FoU og egenfinansieret FoU. Der har de sidste fem år været en kraftig stigning i omsætningen fra resultatkontrakter og øvrig FoU (midler fra regionale, statslige og internationale puljer). FoU-omsætningen var i 212 på 827 mio. kr. og den kraftige stigning, der har været de sidste fem år, betyder, at FoUomsætningens andel af den samlede omsætning nu er på 23 % mod 18 % i 28 (figur 13, orange sider). Udover den eksterne omsætning så har der i samme periode været en markant stigning i den egenfinansierede forsknings- og udviklingsindsats fra 198 mio. kr. i 28 til 12 Performanceregnskab for GTS-net 213

13 FoU-indsats, mio. kr. (figur 12) længerevarende uddannelser (ph.d.- eller kandidatgrad) i forhold til øvrige medarbejdergrupper (fx teknisk personale). I dag har 58 % af medarbejderne enten en ph.d. eller en kandidatuddannelse mod 55 % i 28 (figur 17, orange sider). Antallet af FoU-samarbejdsprojekter holder det høje niveau, der er bygget op de sidste fem år (figur 14). Fra 211 til 212 har der været en stigning i de internationale projekter på 24 % og et fald i de nationale projekter på 5 %. Både de danske og de udenlandske samarbejdsprojekter har stor betydning, fordi det medvirker til, at GTS-institutterne er opdaterede i forhold til den nyeste forskningsbaserede viden og teknologi. Øvrig FoU-omsætning Egenfinansiering af FoU Resultatkontraktmidler Antal FoU-samarbejdsprojekter (figur 14) Publikationer GTS-nettet formidler hvert år sin forskningsbaserede viden via videnskabelige afhandlinger, artikler i videnskabelige tidsskrifter og konferencepapers 2 (figur 2, orange sider). Med enkelte undtagelser har der de sidste fem år været en stigning i både artikler i videnskabelige tidsskrifter og i antallet af konferencepapers. I 28 blev der udgivet 165 artikler i videnskabelige tidsskrifter, mens tallet i 212 var 194 artikler. Hvad angår konferencepapers blev der i 28 udgivet 161 konferencepapers mod 27 konferencepapers i 212. I forhold til videnskabelige afhandlinger har udviklingen været modsat her har der været et fald fra 15 i 28 til 5 i 212. Den generelle stigning i antallet af publikationer skal ses i sammenhæng med den markante stigning i GTS-nettets FoU-indsats Internationale projekter Nationale projekter 212 Strategisk samarbejde med forskningsinstitutioner Det er et centralt indsatsområde, at GTS-nettet skal indgå i flere strategiske samarbejder med forskningsinstitutioner. Det har resulteret i en positiv udvikling henover de sidste fem år, hvor der har været en stigning i antallet af samarbejdsrelationer med både danske og udenlandske forskningsinstitutioner fra 469 i 28 til 763 i 212 (figur 15). En stigning på 63 %. 331 mio. kr. i 212 (figur 12). Stigningen har været størst de sidste to år. Fra 211 til 212 steg den egenfinansierede FoU fx med 35 %. Udviklingen betyder, at GTS-nettet er i fuld gang med at indfri et strategimål fra Strategi for GTS-nettet om at komme højere op i videnkæden, hvilket er nødvendigt for at kunne matche erhvervslivets behov for stadig mere videnintensive ydelser. Sideløbende med stigningen i forsknings- og udviklingsaktiviteterne er der i perioden ansat flere med I perioden har der været en særlig indsats i forhold til de danske universiteter, hvor der bl.a. er iværksat en række forpligtigende samarbejder mellem universiteter og GTSinstitutter med støtte fra tillægskontrakter fra RTI. To eksempler på strategisk samarbejde mellem GTS-institutter 2) Videnskabelige afhandlinger omfatter ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser. Konferencepapers omfatter artikler, som er skrevet til og præsenteret på akademiske konferencer. Artiklerne kan efterfølgende blive artikler i tidsskrifter. Artikler i videnskabelige tidsskrifter er blevet bedømt af en videnskabelig komité. Performanceregnskab for GTS-net

14 GTS-institutterne er aktive i en række danske virkemidler, der skaber innovation og vækst. Det gælder bl.a. videnkuponer og innovationskonsortier. Foto: AgroTech Der er i de senere år iværksat en række samarbejder mellem GTS-institutter og universiteter. Et eksempel er Laboratoriet for planteinnovation, hvor AgroTech og KU samarbejder om, hvordan den nyeste forskning kan skabe de bedste innovative produkter inden for dansk landbrug og gartneri. og universiteter er Bioneer:FARMA, der er et samarbejde mellem Københavns universitet (KU) og Bioneer og Laboratoriet for planteinnovation, der er et samarbejde mellem KU og AgroTech. Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet (figur 15). Det første samarbejde giver danske medico-virksomheder en effektiv indgang til frontforskningen på det farmaceutiske fakultet ved KU. Samarbejdet har betydet, at den kommercielle omsætning på fakultetet er steget og virksomhedskontakten er øget. I det andet samarbejde er opgaven for parterne at spotte, hvordan den nyeste forskning skaber de bedste innovative produkter inden for dansk landbrug og gartneri Universitetssamarbejdet har været medvirkende årsag til, at KU i ny strategi (september 212) for sit samarbejde med dansk erhvervsliv har beskrevet, hvordan universitetet i fællesskab med GTS-nettet vil sikre, at universitetsviden bliver til gavn for de små og mellemstore virksomheder. KU har vurderet, at samarbejde med GTS-nettet er en god metode til at komme i kontakt med små og mellemstore virksomheder uden egen forskningskapacitet Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark Performanceregnskab for GTS-net 213

15 Andre udvalgte nationale virkemidler Udover de aktiviteter, som Rådet for Teknologi og Innovation direkte sætter i gang via resultatkontrakterne, og som kun er målrettet GTS-institutterne, så findes der en række andre danske virkemidler, der har til formål at skabe flere konkurrencedygtige danske virksomheder. Her kan du læse om nogle af de væsentligste set i relation til GTS-nettet. I innovationskonsortierne samarbejder virksomheder, forskningsinstitutioner og en almennyttig videnspredningspart om et forskningsprojekt af typisk 3-4 års varighed. I 212 deltog et eller flere GTS-institutter i 42 ud af 45 igangværende innovationskonsortier (figur 16, orange sider). Et af de innovationskonsortier, der i 212 blev sat i gang med Teknologisk Institut (DMRI) som projektleder og videnspredningspart, var: Optimeret opvarmning og nedkøling af kød, skaldyr- og osteprodukter. Formålet med aktiviteten er at udvikle nye produktionsmetoder, der skal bidrage til at fastholde konkurrenceevnen i den danske landbrugs- og fødevaresektor. Internationale virkemidler De senere år har GTS-institutterne haft fokus på at hente forsknings- og udviklingsmidler hjem fra især Europa. Selv om Danmark kun udgør 1 % af EU s samlede befolkning, så er vi med helt i front, når det handler om at få del i midlerne fra EU s forskningsprogram FP7. Kun Schweiz og Finland har en højere andel i FP7-midlerne målt pr. indbygger. GTS-institutterne har i alt deltaget i 85 forskellige FP7- projekter, hvorigennem institutterne har samarbejdet med 112 danske partnere. Størstedelen af disse partnere er virksomheder. Universiteterne er dog også hyppige samarbejdspartnere. GTS-institutterne har altså haft succes med at inddrage danske virksomheder i FP7-projekterne. GTS-institutterne har i gennemsnit formået at inddrage,84 danske virksomhedspartnere pr. FP7-projekt. Til sammenligning har universiteterne i gennemsnit haft,2 danske virksomhedspartnere med pr. FP7-projekt. Med en videnkupon får små og mellemstore virksomheder støtte til at indgå i et konkret samarbejdsprojekt med en videninstitution som fx GTS-institutterne. I 212 blev der uddelt i alt 357 videnkuponer til små og mellemstore virksomheder. Heraf blev de 257 videnkuponer givet til en virksomhed, der valgte et projektsamarbejde med et eller flere GTS-institutter. Denne fordeling afspejler, at GTS-institutterne har ydelser og kompetencer, der i høj grad matcher behovene hos de små og mellemstore virksomheder. En af de virksomheder, der har haft glæde af en videnkupon, er Signalix ApS. Virksomhedens udstyr opfyldte ikke de krav, der er nødvendige for at kunne fungere i gylletanke. Derfor indledte virksomheden et forskningssamarbejde med AgroTech om at færdigudvikle udstyret, så det fremover også er tilpasset landbrugsmæssige forhold. Højteknologifonden giver tilskud til højteknologiske satsninger og projekter inden for forskning og innovation. I december 212 fik 2 nye forskningsprojekter støtte af Højteknologifonden til at udvikle nye løsninger, der kan skabe vækst og arbejdspladser. I de 2 projekter deltager der samlet set 38 forskergrupper og 36 virksomheder. Der er GTS-institutter med i fire projekter som fx En arkitektonisk revolution med ny robotteknologi og Laserlys og usynlige farvestoffer skal forbedre svejseteknikker. Herudover er der en række andre virkemidler, som GTSinstitutterne deltager i, det gælder fx Udvikling og DemonstrationsProgrammer og Fornyelsesfonden. Foto: Teknologisk Institut Robotdreven glødetrådsudskæring til brug i industriel produktion gør det muligt at lave komplicerede forme langt hurtigere og billigere end hidtil. Performanceregnskab for GTS-net

16 Kontrakter med resultater Dette kapitel følger op på, hvad der er kommet ud af sidste resultatkontraktperiode , og hvordan danske virksomheder får glæde af investeringen. Du finder bl.a. en oversigt med eksempler på nye teknologier, serviceydelser og faciliteter, der nu er klar til at blive brugt af de danske virksomheder. Med resultatkontrakter fra Rådet for Teknologi og Innovation medfinansierer staten opbygningen og udviklingen af teknologisk service målrettet de danske virksomheder. Der er tale om FoU-aktiviteter, der er på forkant af den markedsmæssige efterspørgsel. Formålet er at opbygge og vedligeholde en dansk infrastruktur af udstyr og kompetencer, der kan udnyttes parallelt af mange virksomheder, der ikke selv har råd til investeringen. Det giver danske virksomheder adgang til den nyeste teknologi og viden og understøtter deres mulighed for innovation og udvikling. I perioden investerede RTI omkring 1 mia. kr. i de ni GTS-institutter. For at sikre åbenhed om processen i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakterne blev GTS-institutternes ideer til aktiviteter lagt ud på www. BedreInnovation.dk for på den måde at indbyde offentligheden til dialog om, hvilke behov dansk erhvervsliv især Udvalgte resultater DANETV Testcenter for grønne tage AgroTech har opbygget et testcenter, hvor der tilbydes standardtest af grønne tage, herunder visualisering af grønne livsmiljøer, test af isoleringsværdi for grønne tage og grønne vægge samt tekniske og biologiske kravspecifikationer for grønne miljøer. Målgruppen er bl.a. rådgivere inden for byggeri og anlæg samt anlægsgartnere. Foto: AgroTech DANETV (Dansk Center for Verifikation af Klima- og Miljømiljøteknologier) tilbyder uafhængig test af miljøteknologier bl.a. indenfor områderne landbrug, vandbehandling og -monitering, energieffektivisering og produktion. Fem GTS-institutter står bag DANETV, nemlig DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology, AgroTech og DELTA. Aktiviteterne retter sig primært mod eksportvirksomheder inden for udvikling af miljøteknologier. Reduktion af miljø- og sundhedsskadelige stoffer Teknologisk Institut har udviklet metoder til indkapsling af forskellige miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som er industrielt anvendelige i en lang række produkter. Teknologien er bl.a. blevet demonstreret i nye malingstyper, plastmaterialer og tekstiler. Derudover er der opbygget kompetencer indenfor produktkemi, som gør det muligt at yde teknologisk service, der hjælper virksomheder med at reducere miljøog sundhedsskadelige stoffer i deres produkter. Testmiljø for ældrebolig og museer DBI har opført en ældrebolig som et virkelighedstro testmiljø til test af branddetektering. I ældreboligen kan man teste forskellige systemer, der advarer om en kommende brand og hvor hurtigt advarslen kommer samt få verificeret systemerne. Målgruppen er slutbrugere, producenter, rådgivere og installatører. DBI har desuden oprettet et virkelighedstro miljø til test af systemer, der afslører kriminalitet på museer. Her er målgruppen museer, producenter, rådgivere og installatører. Foto: DBI 16 Performanceregnskab for GTS-net 213

17 havde for nye teknologiske serviceydelser. De endelige resultatkontrakter blev efterfølgende offentliggjort, så det var muligt at se, hvad pengene blev investeret i. Resultatkontrakterne omhandlede et meget bredt spektrum af emner som fx IT, klima, velfærdsteknologi, brandsikring, sundhed, fødevarer, robotteknologi og produktion og aktiviteterne har resulteret i en lang række nye faciliteter, teknologier og serviceydelser. Her finder du en liste med et udvalg af de resultater, der er kommet ud af resultatkontraktaktiviteterne. Herudover kan du på s læse cases, der beskriver, hvordan danske virksomheder har haft glæde af de gennemførte resultatkontraktaktiviteter. Fremtidens Center for Test af Intelligent Velfærdsteknologi DELTA har i aktiviteten Fremtidens Center for Test af Intelligent Velfærdsteknologi udviklet 13 nye test- og rådgivningsydelser målrettet medicinsk udstyr og velfærdsteknologi. Ydelserne er rettet mod de gråzoner, hvor lovgivning og standarder ikke altid er på plads, eller de situationer, hvor virksomhederne benytter flere teknologier i samme produkt, og forskellige lovgivninger dermed kommer i spil, og testkravene øges. Målgruppen er producenter af medicinsk udstyr. PlanA planlægning af ruter med mobility støtte Alexandra Instituttet har udviklet en software serviceydelse kaldet PlanA. Aktiviteten understøtter dynamisk ruteplanlægning og kan tilpasses skiftende omstændigheder. PlanA er rettet mod markedssegmenter, der arbejder med ruter fx madudbringning eller private hjemmeservice virksomheder, og den kan indgå som et servicemodul i en leverandørs løsning. Application Lab FORCE Technology har udviklet Application Lab, hvor det er muligt at teste det industrielle desinficeringsmiddel SonoSteam på nye områder. Teknologien har indtil nu primært været brugt til at desinficere fødevarer, men med den nye teknologi er det nu blevet muligt at teste produktets anvendelse inden for fx sundhedssektoren og i produktionsvirksomheder. Foto: FORCE Technology Produktsikkerhed og miljø DHI har udviklet et IT-værktøj (ESmodifier) til brug for virksomheders arbejde med eksponeringsscenarier i henhold til EU s kemikalielovgivning REACH. Værktøjet er særligt relevant for virksomheder, der sammensætter kemiske blandinger. Herudover har DHI udviklet en webservice til kemikalieproducenter og -importører om den nye klassificering af kemikalier. Metode til bestemmelse af skader på broer Teknologisk Institut har udviklet en ny metode til analyse og diagnose af broer og andre betonkonstruktioner ramt af skadelige alkalikiselreaktioner. Analysemetoden bygger bl.a. på en kemisk undersøgelse af alkalikiselgelen ved hjælp af et elektronmikroskop. Med denne metode er Teknologisk Institut nu i stand til at stille en mere præcis diagnose, som kan hjælpe danske virksomheder i anlægsbranchen med at afgøre, hvorvidt en betonkonstruktions skadestilstand er så alvorlig, at der er behov for renovation. Performanceregnskab for GTS-net

18 Udvalgte resultater, fortsat Industriel produktion og teknologi DHI har udviklet et IT-værktøj til brug for vandforbrugende industrier. Værktøjet sætter økonomisk værdi på de industrielle vandprocesser. Det betyder, at virksomhederne bl.a. kan vurdere, hvad rensning af vandet koster, og hvad energien koster. Det er sammen med vandets pris vigtige variabler at tage i betragtning, når virksomhederne ønsker at identificere de mest attraktive løsninger til ressourceoptimering. Individuelt tilpasset behandling Bioneer har udviklet nye metoder til påvisning og analyse af såkaldte biomarkører, der kan understøtte klinisk karakterisering af det individuelle billede af en given sygdomstilstand. Metoden vil medvirke til det ultimative mål i sygdomsbehandlingen, nemlig den individuelt tilpassede behandling. Ydelserne henvender sig specielt til farmaceutiske og farmakodiagnostiske virksomheder samt kliniske partnere i hospitalssektoren, som ønsker nye biomarkørkandidater valideret. Foto: Alexandra Instituttet Food Design EnergyFlexOffice Teknologisk Institut har opført EnergyFlexOffice, hvor den danske byggebranche kan udvikle bæredygtige teknologier til fremtidens energieffektive kontorbyggeri. EnergyFlexOffice giver mulighed for at teste de samlede systemløsninger, som komponenterne indgår i. Målgruppen er den danske byggebranche, herunder producenter af teknologi til opvarmning, køling, ventilation, solafskærmning og dynamiske facader. Foto: Teknologisk Institut Måleteknik og kalibrering Som Danmarks nationale metrologiinstitut sikrer DFM, at de små og mellemstore danske virksomheder har adgang til de bedste målemetoder, hvilket er afgørende for produktkvaliteten. Halvdelen af DFMs resultatkontrakter går til vedligeholdelse af de metrologiske målemetoder og den anden halvdel går til udvikling af nye metoder. Investeringen betyder bl.a., at DFM inden for længde og optisk metrologi er de bedste i Europa, og at de bl.a. deltager i et europæisk rumprojekt. Alexandra Instituttet har udviklet digitale fødevareprototyper, der kan gengive udseende og konsistens af faste og flydende produkter ved hjælp af prædiktiv rendering. Der er tale om softwarealgoritmer, der kan simulere, hvordan produkter vil komme til at se ud og opføre sig alene baseret på form og materialesammensætning. Metoden kan bruges til tests og undersøgelser af eksisterende fødevarer, men kan desuden indgå i udviklingen af nye produkter. Med visuelle simuleringer kan man afprøve nye ideer til lavere omkostninger og dermed accelerere time to market. Målgruppen er fødevareproducenter. 18 Performanceregnskab for GTS-net 213

19 Virksomhederne fortæller På hvilken måde har danske virksomheder fået glæde af de resultatkontraktaktiviteter, som RTI har finansieret og GTS-institutterne udført? Det får du nogle udvalgte eksempler på i disse ni cases. Samtidig giver casene et indblik i, hvor forskellige GTS-institutterne er både i forhold til deres faglige profil, men ofte også i deres arbejdsmetoder. Case: Teknologisk Institut Betonflader kan bruges til digital reklame Lille dansk virksomhed har med udgangspunkt i Teknologisk Instituts kompetencer inden for beton realiseret en idé om at bygge skærme indlejret i beton til brug for bl.a. digital reklame. Der er mange muligheder for at gøre beton til et smartere materiale, som kan bidrage til billigere, mere holdbare eller til helt nye løsninger til byggeriet, i byrummet og til infrastrukturen. Derfor har Teknologisk Institut i resultatkontraktperioden arbejdet på at udvikle beton med indlejrede nye funktionaliteter. Et af de områder, som resultatkontrakten har været med til at opbygge, er teknologi til indlejring af lysledere i beton. Den lille danske virksomhed Dupont Lightstone er en af dem, der har haft glæde af kompetencerne på Teknologisk Institut. Virksomhedens vision er at kunne bygge skærme til byrummet, der kan bruges til digital reklameskiltning på fx husfacader, reklamesøjler, stenskulpturer, veje m.m. Når skærmen er tændt, fungerer den som et fjernsyn, og når skærmen er slukket, ligner den almindelig beton. Vi startede aktiviteten op for nogle år siden med det formål at gøre det muligt at vise et billede igennem en dobbeltkrum skærm på beton. Den teknologi fungerer nu, og man kan se billedet skarpt på en afstand af 6 m. eller mere. Men i forhold til skærme med et finere billede, hvor markedet klart er størst, er der fortsat nogle udfordringer. Vi skal ned på en pixel afstand på ca. 1 mm., så billedet kan ses skarpt på 1 m. afstand eller mere, og samtidig skal vi bringe så meget lys igennem betonen, at lyset fra solen bliver overskygget. Udviklingsarbejdet mellem os og Teknologisk Institut fortsætter derfor i et FP7 EU-projekt, fortæller Bo Jacobsen, direktør i Dupont Lightstone. Bo Jacobsen er ikke i tvivl om, at når teknologien kommer til at virke med den meget fine billedopløsning, så er markedspotentialet enormt. Senest er jeg kontaktet af et fransk storcenter, der gerne vil have storskærme op i betonen ved centrets indgang. Herudover er en af verdens største virksomheder inden for outdoor reklame interesserede i at kunne erstatte deres plakatreklamesøjler med vores digitale produkt, fordi det vil være holdbart til at sætte op i storbyer og samtidig ressourcebesparende, siger Bo Jacobsen. For en lille virksomhed som Dupont Lightstone har det været helt afgørende at kunne få hjælp til udviklingsarbejdet. I min virksomhed har vi investeret i tusindevis af timer i aktiviteten, og derfor er vi helt afhængige af, at Teknologisk Institut leverer varen, så vi ender ud med et produkt, der kan sælges. Vores samarbejdspartner i Teknologisk Institut vidste fx på forhånd ikke så meget om dioder, men det gør han nu! Teknologisk Institut tager opgaven alvorligt og slipper den ikke, før den er helt i mål og ender ud i et produkt. Det er helt afgørende for en lille virksomhed, at man kan stole på det, fortæller Bo Jacobsen. Foto: Teknologisk Institut Performanceregnskab for GTS-net

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 214 Indhold Indledning s. 4 I dette kapitel finder du en introduktion til GTS-nettet. Hvilken rolle spiller GTS-institutterne i det danske innovationsfremmesystem? Og hvad

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Teknologi til danske virksomheder

Teknologi til danske virksomheder Teknologi til danske virksomheder Performanceregnskab for GTS-net 2015 2 Performanceregnskab for GTS-net 2015 Indhold Resume s. 4 Introduktion til GTS-nettet s. 5 Her får du en kort introduktion til de

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 212 Innovation: Analyse og evaluering 6/12 Performanceregnskab for GTS-net 212 33 Indhold 1 Årets hovedtal s. 4 211 var overordnet set et godt år for GTS-nettet. Omsætningen

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net

Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 Innovation: Analyse og evaluering 1/211 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 33 Indhold 1 Årets hovedtal s. 4 21 blev generelt

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

GTS-nettet i internationalt perspektiv

GTS-nettet i internationalt perspektiv GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010. GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

POINT OF CARE / TEMADAG

POINT OF CARE / TEMADAG POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard

Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

GTS Performanceregnskab

GTS Performanceregnskab GTS Performanceregnskab 27 Indhold 1 Godkendt Teknologisk Service skaber øget værdi for samfundet s. 4 GTS-nettet er et centralt instrument til at sikre, at ny viden fra forskning og udvikling omsættes

Læs mere

Servitization via IoT i industrien nr.:

Servitization via IoT i industrien nr.: Aktivitetsplan (titel): Servitization via IoT i industrien Aktivitetsplan nr.: S7 Resumé Danske maskinproducenter er udfordrede i forhold til at udnytte digitaliseringspotentialer til at skabe nye services

Læs mere

Regionens virksomheder kender deres kunder

Regionens virksomheder kender deres kunder 15. oktober 2011 Regionens virksomheder kender deres kunder Kunder. Otte ud af ti af de midtjyske små og mellemstore virksomheder har et godt overblik over, hvem deres kunder er om to år. Om to år forventer

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Samarbejde giver ny viden og nye kunder

Samarbejde giver ny viden og nye kunder 2. februar 2007 Samarbejde giver ny viden og nye kunder Strategisk samarbejde. Et flertal af virksomhederne i Region Midtjyllands vækstpanel Det Midtjyske Vækstlag angiver, at samarbejde med andre virksomheder

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor

Læs mere

Eksport giver job til rekordmange

Eksport giver job til rekordmange Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer

Læs mere

Mål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030

Mål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030 29. januar 2019 Mål 1: 20.000 flere jobs i 2030 Metode: 20.000 flere job (målt som 20.000 flere beskæftigede lønmodtagere ultimo 4. kvartal 2018 til ultimo 4. kvartal 2030). Nulpunktsanalyse laves medio

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder 13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021

Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021 Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021 Udgivet af Omslag Foto Layout Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K Telefon:

Læs mere

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION HVEM ER SEGES SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, som pr. 1. januar

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning.

Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning. Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning. Oktober 2010 Indhold 1 Resume... 2 2 Forord... 3 3 GTS-nettets internationalisering... 4 4 Rationale... 5 5 GTS-nettets rolle som international

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Teknologi til danske virksomheder

Teknologi til danske virksomheder Teknologi til danske virksomheder Performanceregnskab for GTS-net 2018 Introduktion Indholdsfortegnelse til GTS-nettet Indledning GTS bygger en teknologisk vidensbro mellem forskning og erhvervsliv 3 Få

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Jysk Analyse 10. september 2012 To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Uddannelser. To ud af tre virksomheder har samarbejdet med elever og studerende fra uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Hvad og hvem er DANETV?

Hvad og hvem er DANETV? Hvad og hvem er DANETV? Dansk Center for Klima- og Miljøteknologi verifikation - DANETV Et samarbejde mellem 5 GTS (Godkendte Teknologiske Service Institutter) DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel Forsyningsvirksomheder opruster for at klare klimaudfordringer

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Opkvalificering og efteruddannelse Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder MEDTECH INNOVATION Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder DIT UDBYTTE Bliv udfordret Er du kliniker, forsker eller har en virksomhed indenfor det medicotekniske område, så kan

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1 Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015 AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til

Læs mere