PERSONLIGHED EN UDFORDRING AF NEO PI-R I KRITISK PSYKOLOGISK OPTIK ROSKILDE UNIVERSITET 2014 FAGMODULPROJEKT I PSYKOLOGI G R U P P E 103

Transkript

1 PERSONLIGHED EN UDFORDRING AF NEO PI-R I KRITISK PSYKOLOGISK OPTIK FAGMODULPROJEKT I PSYKOLOGI G R U P P E 103 ROSKILDE UNIVERSITET 2014 NR CAROLINE DRØGEMULLER GUNDERSEN NR KRISTINE LOUISE CHRISTENSEN NR PERNILLE VESTERLED NR SINE LAURA JOHNSEN NR SØS TRÆGER ASMUSSEN NR ZENIA SOPHIA GRAFF RIGHOLT A N S L A G VEJLEDER MIKKA LENE HØJHOLT PERS

2 Abstract Thispaperoriginatesinoneofthefundamentalissuesofhumanpersonality;howper6 sonalityiscomprehendedasfeatureswithinthepersonorasadynamicandchangeable phenomenon,whichishardifnotimpossibletodefine.inacorporatecontextpersonali6 tyisoftenevaluatedwithapersonalitytestasameasureofthefivemajordomainsof personality,whytheconcernofthispaperistheacknowledgedneopersonalityinven6 tory6revised,orneopi6r,andhowthisisappliedinconnectiontotherecruitmentof suitableprospects.thestudyofpersonalityhasalongandcontroversialhistory,andto achieveacomprehensiveunderstandingofneopi6randitstheoreticalfoundationitis essentialtointroducetraittheory.traittheoryisanapproachtothestudyofpersonali6 tywiththebasichypothesisofpersonalityasbiologicaltraitswithintheperson,wherea criticalpsychologicalperspectiveisincludedtoenableachallengeoftheunderstanding of personality in NEO PI6R. A challenge will appear from the perspective of Klaus Holzkamp and Ole Dreier, as their conceptual frameworks of personality are a funda6 mental contribution in critical psychology. Trait theorists have a main interest in the measurementoftraits,andinreferencetotheconcernitisnecessarytoincludeearly traittheoristssuchasgordonw.allport,raymondcattellandhansjürgeneysenck,as theyallcontributewithdifferentinsightsoftheunderstandingofpersonality.robertr. McCraeandPaulT.CostaJr.arethemakersofthepersonalitytestinquestion,whythe6 ircontributionintraittheoryalsowillappear.practicalusageofneopi6rindenmark willappearinthepaperasexpertknowledgefromrespectivelyaconferencehostedby VidenscenterforProfessionelPersonvurderingandacourseinpersonalitytestshosted bydjøf. InordertoevaluateNEOPI6Randitsusageinpracticethepaperconsistsofadiscussion dividedinthreeparts;concerningadiscussionoftheoreticalunderstandingsofpersona6 lity,adiscussionoftheuseofneopi6randlastlyadiscussionoftheperson6situation debatereferringtothecontroversyinthepersonalityunderstandingoftraittheoryand criticalpsychology.inconclusionthepaperfirstlyconcludesthesecondpartofthepro6 blemstatement,asthisleadstoananswerofthefirstpartoftheconcern.lastlythe conclusionrelatestothethirddiscussion,withaninterestincomprehendingthetheore6 ticalunderstandingsofneopi6r susageinpractice.

3 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFORMULERING $Uddybning$af$problemformuleringen$...$ BEGREBSAFKLARING METODOLOGI PROJEKTDESIGN LÆSEVEJLEDNING DISKUSSIONSSTRATEGI VALG AF TEORI $To$teoretiske$retninger$;$Hvorfor?$...$ $Valg$af$teoretikere$;$Trækteori$...$ $Valg$af$teoretikere$;$Kritisk$psykologi$...$ VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTEDER $Ekspertviden:$Djøf$og$VPP$...$ $Eksperternes$hovedpointer$...$ $VPP$og$hovedpointer$fra$konferencen$...$ $Djøf$og$hovedpointer$fra$kurset$...$ $Kritikpunkter$af$ekspertviden$...$20 3. PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI PERSONLIGHED OG METODE-DIVERSITET TRÆKTEORI - DE IBOENDE TRÆK DE USYNLIGE TRÆK DER STYRER INDIVIDET $Allports$metodiske$tilgang$...$ $Personlighed$og$træk$...$ FRA TRÆK TIL FAKTORANALYSE $Faktoranalyse$...$ $Antal$af$træk$...$ FEM FAKTORER OG EN TEST $Fem;faktor$modellen$...$ $Personlighed$sat$i$system$...$31 5. NEO PI-R - TEORI OG PRAKSIS

4 5.1. NEO PI-RS OPBYGNING OG FORKLARINGSGRUNDLAG DE FEM PERSONLIGHEDSDIMENSIONER KRITISK PSYKOLOGI OG PERSONEN I EN KONTEKST KRITISK PSYKOLOGIS OPGØR MED TRADITIONEL PSYKOLOGI LIVSFØRELSE OG HANDLEEVNE $Livsførelse$...$ $Handleevne$...$ DREIERS PERSONLIGHEDSBEGREB $Dagligdags;,$praksis;$og$teoribegrebet$...$ PERSONLIGHED SOM BEGREBSAPPARAT $Deltagelse$som$udgangspunkt$for$personlighed$...$ $Konfliktens$rolle$i$subjektets$deltagelse$...$ $Lokalitet,$positioner,$ståsted$ $perspektiver$og$standpunkt$...$ $Emotioner$;$grundlag$for$tanker$og$handling$...$ PERSONLIGHEDEN I KRITISK PSYKOLOGISK OPTIK DISKUSSION FØRSTE DISKUSSIONSDEL - PERSONLIGHEDSFORSTÅELSE $Sproglig$brug$af$begrebet$personlighed$...$ $Metodologiske$tilgange$;$kvantitativ$eller$kvalitativ?$...$ $Videnskabsteoretisk$forståelse$af$personlighed$...$ $Forandring$i$personligheden?$...$ $Delkonklusion$af$første$diskussionsdel$...$ ANDEN DISKUSSIONSDEL - UDFORDRING AF NEO PI-R $Personlighedstest$versus$dagligdags;,$praksis;$og$teoribegrebet$...$ $Tænkt$praksis$versus$reel$praksis$...$ $Rekrutteringsproces$;$Test$eller$kemi?$...$ $Kontekstafhængig$anvendelse$af$NEO$PI;R$...$ $Personlighedstesten$og$adfærd$...$ $Delkonklusion$af$anden$diskussionsdel$...$ TREDJE DISKUSSIONSDEL - PERSON-SITUATION DEBATTEN $Trækteori$versus$kritisk$psykologi$...$ $Den$klassiske$debat$...$87 8. KONKLUSION PERSPEKTIVERING INTEGRATIV PERSONLIGHEDS-PSYKOLOGI - ET LØSNINGSFORSLAG? KVALITETSVURDERING...97 LITTERATUR

5 1 Indledning Idettekapitelvilprojektetsmotivationogproblemformuleringgennemgås,medfokus pårekrutteringogpersonlighed.hervilgivesenbaggrundsvidenforbegrebetperson; lighedogpersonlighedspsykologi.afslutningsvisvilderredegøresforrelevantebegre; ber,somanvendesiprojektet Motivation Jeg$sender$hermed$min$ansøgning$og$ser$frem$til$at$høre$fra$ Derertidspunkteriensliv,hvorjobansøgningerogefterfølgendesamtalereromdrej9 ningspunktet,ogpersonlighedstestbliveristigendegradennaturligdelidenneproces, daderantages,atdekanfortælle,omenpersonerteamplayer,omstillingsparatellerej. Vedsøgningefterjobserdetvigtigtfordenjobsøgendeatvide,hvilkekompetencerog kvalifikationerdengældendevirksomhedsøger,ogderefterformåatnedskrivedissepå enoverbevisendemåde,sånetopderesansøgningblivervalgtudafmængden.erden jobsøgende så heldig, at han/hun bliver kaldt ind til en jobsamtale, vil der med stor sandsynlighedsendesenpersonlighedstestud,somskalgennemføresindensamtalen. Både virksomheder og rekrutteringsbureauer anvender personlighedstest i rekrutte9 ringsprocessen,hvorcirkahveranden,deransøgertilennøglestillingidagkanforvente, atdeskaligennementest.(bøgelund,2013:8)deterdogmegetforskelligt,hvorledes testenanvendesiprocessen,davirksomhederselvbestemmer,hvilkentestkandidater9 neskalbesvare,ogherefterhvilkenfunktiondenhariselvejobsamtalen.detformodes, atpersonlighedstestenkangiveetfingerpegom,hvorvidtkandidatenspersonligheder passendetiljobbet.eftersompersonlighedstestsbrugesisåstigendegrad,menerorga9 nisationspsykologkarenschultz,atpersonlighedstestsidag [...]bliver$brugt$langt$ud$ over$det$oprindelige$formål. $(Bøgelund,2013:8).Dettelederosvideretilenerkendel9 3

6 sesinteresseombrugenafpersonlighedstestirekrutteringssammenhæng.vivælgerat fokuserepåtestenneopi9r,hvilketergenstandeniprojektet.valgetafgenstandsker som følge af, at det er den mest anvendte testtype i rekrutteringssammenhæng (Unique9performance.dk).NEOPI9Rerenstruktureretpersonlighedstest,dererbaseret påfem9faktormodellen,relaterettil thebigfive,sombeståraffemoverordnededi9 mensioneripersonligheden.dissefemoverordnededimensionererinternationaltaner9 kendt,hvilketgørtestenrelevantatdiskutere.(forelæsningv/dammeyer2014) 1 NEO PI9R opererer ud fra en positivistisk tilgang og søger at opfylde det positivistiske formål:atgøreengenstandtilensammenlignelig,håndgribeligoguniverselstørrelse, og formålet beror derved på en objektivistisk ontologi (Dammeyer, 2014: 46). Ifølge SchultzanvendesNEOPI9Rmegetbredt,hvordersåledesmåstillesspørgsmålstegnved, omdenbredeanvendelseunderkendertestensoprindeligeformålogderved,omder opstårenambivalensmellemhensigtoganvendelse?detteerudgangspunktetforpro9 jektetsgenerelleundren. Udfraetpositivistiskudgangspunkterpersonlighedennogetmålbart,iboendeogsta9 bilt.(dammeyer,2014:46)detteskaberyderligereenundrenom,hvorvidtpersonlighed kan testes og derved måles. Er personlighed så stabil eller skal personlighed derimod forståssomværendevariabelogdynamisk?dennediskussionerenklassiskdebatinden forpersonlighedspsykologi,nemligperson9situation.debattenomhandler,hvadderer detstyrendeforenpersonogdennespersonlighed.(køppe&dammeyer,2014a:20). Foratfådennødvendigeforståelsefordennedebatogherunderhvadderliggerbagved NEOPI9R,erdetrelevantatinddragepersonlighedspsykologi,dadennenetopfokuserer påpersonlighed,oghvorvidtdenneermålbarellerej. Enafhoveddisciplinerneipsykologienerpersonlighedspsykologien,menforestillingen ompersonlighedsesihistorienlangtføretableringenafdenvidenskabeligepsykologi. DengræskelægeogfilosofHippokrates(f.460f.Kr.)fremsætter,400årførKristus,teo9 rienomdefiregrundlæggendetemperamenter,oghervederdenældsteforestillingom personligheden,atdenudgøresaftræk.såvelividenskabensomisamfundetopstårder frastartenafdet20.århundredeensærinteresseifænomenetpersonlighed,hvorden 1 4

7 eksperimentelleognaturvidenskabeligetilgangikkeformåratbeskrivedenkomplekse personlighedsomhelhed. Terminologien hentes hos filosofien, hvorfor personligheds9 psykologierenafdedisciplineripsykologien,somstadigertætforbundetmedfilosofi9 en(dammeyer,2014:29f:mammen,2009). Personlighedspsykologienforsøgeratforklareogafdækkepersonlighed;hvaddeninde9 bærer,hvordandeneropstået,ogomvioverhovedetharénellermåskeflereperson9 ligheder.derafliggerinteresseniatfindeteoretiskebegreberpå,hvadpersonligheder, hvorbegrebersomselv,identitetogsubjektanvendesmedafsætiforskelligeantagelser og teorier. Eftersom interessen i at begribe personlighed ses på tværs af alle de tre grundvidenskaber;natur9,human9ogsamfundsvidenskaberne,kandetoftevirkesomet forvirrendelandskabafteorier.(køppe&dammeyer,2014a:11ff)projektetsgenstand harsitafsætiennaturvidenskabeligforståelseafpersonlighed,hvilketviønskeratud9 fordremedensamfundsvidenskabeligforståelse.vibenytterdenneforståelse,davihar eninteresseiatseneopi9rsanvendelseipraksis,ogdensamfundsvidenskabeligeret9 ning inddrager konteksten som personlighedsdannende. (Køppe & Dammeyer, 2014a: 16f)Anvenderviherimodhumanvidenskaben,vilenundersøgelseafenpersonsbevid9 steogubevidsteprocesserbagbesvarelsenafneopi9rværemulig.erkendelsesinteres9 senfordetteprojektliggerikkeidenenkeltesoplevelseafneopi9r,hvorfortilgange underhumanvidenskabenikkeerrelevantatinddrage. SomnævnttidligereiafsnittetberorNEOPI9Rpåenpositivistisktilgang,ogharsåledes sinteoretiskefunderingitrækteori,somerbaseretpåenhypoteseom,atmennesket hariboendetræk.detpositivistiskefundamentkommertiludtrykitrækteorisforståelse afpersonlighedsomenstabilstørrelse,derkanmålesvidenskabeligt.dervedkanneo PI9Rsessomentrækteoretiskmetodetilatmålepersonligheden.(Køppe&Dammeyer, 2014a:15ff) Vitagerafsætietopponerendevidenskabsteoretiskperspektivogvælgerheratbruge kritiskpsykologi.kritiskpsykologigiverenfremstillingafpersonlighedsomenforander9 ligstørrelse,ogpåpegeratsubjektetmåforståssomværendeietdialektiskforholdmed samfundet.desocialesammenhængeharsåledesenafgørenderolleforpersonlighe9 den.derudoverstillerkritiskpsykologisigundrendeoverbrugenafenpositivistiskeme9 5

8 todologi,dakritiskpsykologimener,atsubjektetskalforståsgennemetførstepersons9 perspektiv.(jensen,2014:292) Iforholdtilovenståendeerdetvigtigtathaveinmentehvoriverden,depersonligheds9 psykologisketilgangeerrodfæstet.derskelneshermellemangelsaksiskogkontinental personlighedspsykologi.angelsaksiskdækkertilgangesåsomadfærdspsykologi,trækte9 oriogkognitivpsykologi,dissetilgangefremhævestypiskiinternationalelærebøgerog ermegetudbredtiusa.(køppe&dammeyer,2014b:387)kontinentalpersonligheds9 psykologi dækker tilgange såsom socialpsykologi og psykoanalyse, hvilket er tilgange, somsjældentharmegetpladsellerikkeerfremstilletiinternationalelærebøger.konti9 nentaletraditionererprimærtudbredtieuropa,dogikkeistorbritannien.dekontinen9 taletraditionererhistoriskogsådem,dererdominerendeidanmark.(køppe&dam9 meyer,2014b:387f)iogmedatkritiskpsykologierentilgangindenfordekontinentale traditioner,kandetantages,atkritiskpsykologidermedprægerpersonlighedspsykolo9 gienidanmark.derkansåledesstillesspørgsmålstegnved,omdetermuligtatbenytte entestsåsomneopi9ridanmark,dadenerteoretiskefunderetogskabtiusa. TeoretiskvælgerviiprojektetatbelyseanvendelsenafNEOPI9Rfraetkritiskpsykolo9 gisk perspektiv, da trækteori og kritisk psykologi er funderet på modsætningsfulde vi9 denskabsteoretiskeretninger.udfradissetoforskelligeperspektiversesderenrelevant kontrastiforståelsenafpersonlighed,menforatopnåenforståelseafanvendelsenaf NEOPI9Ripraksis,inddragesetperspektivtilligeiformafvidenfraeksperterpåområ9 det.videltagerderfortilkonferencen Hvor$svært$ka $det$være$?$at$gennemføre$den$go? de$ rekruttering? ved Videnscenter for Professionel Personvurdering (VPP) og kurset Bliv$dus$med$rekrutteringstest hosfagforbundetdjøf. 6

9 1.2. Problemformulering Denneerkendelsesinteressemunderudifølgendeproblemformuleringen; Hvorledes)anvendes)personlighedstesten)NEO)PI6R)i)rekrutteringssammenhæng,)og) hvordan)kan)anvendelsen)af)neo)pi6r)og)bagvedliggende)personlighedsforståelse)ud6 fordres)af)et)kritisk)psykologisk)perspektiv? Uddybning af problemformuleringen Problemformuleringeneropdeltitoled,hvorførstedelafbesvarelsenskergennemen diskussionafdenpraktiskeanvendelseafneopi9r,medafsætidenekspertvidenvihar udvalgttilprojektet.detteforståetsomendiskussionafdenmåde,hvorpåvirksomhe9 deranvenderneopi9ripraksis.andendelafproblemformuleringenerendiskussionaf dentiltænkteogdenpraktiskeanvendelseafneopi9r,somviudfordrermedetkritisk psykologiskperspektiv.foratkunnebesvareproblemformuleringenfyldestgørende,be9 svaresandendelafproblemformuleringenførst,fordervedatdanneenforståelsetilat dannebasenforbesvarelsenafførstedelafproblemformuleringen Begrebsafklaring Nedenståendeafsnitvilredegøreforbetydningenafbegreber,dervilblivebrugtipro9 jektet,dettegøresmedhensigtpåatklarlæggeforlæserenhvilkenforståelsedissebe9 greberbrugesudfrasamtgiveetindblikiprojektetsomdrejningspunkter. Arbejdssøgende: Begrebetbrugesomenpersonderstårudenjob,ogdervedsøgeretjob. Kandidat: Dette begreb anvendes, når der er tale om en arbejdssøgende, som er kommet i be9 tragtning til en jobstilling. Kandidat anvendes således, når vi omtaler en person i en rekrutteringsproces. 7

10 Person/menneske:$ Derbliveriprojektetbrugtpersonellermenneskesometneutraltordforetindividog subjekt.dettegøresforatfåetbegrebommennesker,somikkeerteoretiskfunderet. Personlighed: Vieropmærksommepå,atvoresudvalgteteoretisketilgangeharforskelligeopfattelser afbetydningenafordetpersonlighed.vivælgerdogalligevelatanvendebegrebetibeg9 getilgange.vianvenderbegrebetsomenforståelsenaf,atpersonlighedengør,atmen9 neskererforskellige.deforskelligeforståelserafpersonlighederetgennemgåendete9 maidiskussionen. Personlighedstest: Dette begrebfavnermangeforskelligeformerforpersonlighedstests.vivælgerherat afgrænse os til kun at se på personlighedstesten NEO PI9R. Når vi anvender person9 lighedstestgennemprojektethenførerdettederfortilneopi9r. Personvurdering: Personvurdering er en samlet vurdering af kandidaten baseret på adskillige udvælgel9 sesmetoderogværktøjersåsomstruktureretinterview,personlighedstest,evnetest(iq9 test)ogspecifikevnetest(indbakkeøvelse). Subjekt/individ: I projektet er der fokus på forskellige personlighedsforståelser med dertilhørende be9 grebsapparater.vianerkender,atteoretikerneindenforbeggeretningerbenytterbåde subjektogindivid,menmedforskelligforståelserafbegreberne.eksempelvisbenytter Eysencksubjekt,dogblotsomsynonymforindivid,dahanikkebenyttersubjektudfra sammevidenskabsteoretiskeforståelsesomkritiskpsykologi.medafsætiteorierneson9 tologi,vilderiprojektet,brugesbegrebetsubjektsombetegnelseformennesketinden forkritiskpsykologi,ogindividbruges,nårdettehenførertilmennesketindenfortræk9 teori. 8

11 Testbruger: Nårvianvenderbegrebettestbrugeriprojektet,skaldetforståssompersonen,sombe9 nytter en test til at klarlægge en kandidats personlighed. Ses dette for eksempel i en rekrutteringssammenhæng, vil testbrugeren være en arbejdsgiver, som anvender en testtilatklarlæggekandidatenspersonlighed. Testperson: Dettebegrebskalforståssomdenperson,dertagertesten,ogfårklarlagtsinperson9 lighed. Testpersonen er ligmed kandidaten, men må anses som værende testperson i detøjeblik,attestenbesvaresogigennårtestentilbagelæsesaftestbrugeren. 9

12 2 Metodologi Detfølgendeafsnitvilintroducereprojektetsteoretiskeovervejelser,samthvadtræk; teori og kritisk psykologi bidrager med til projektets besvarelse af problemformule; ring.iforbindelsemeddettepræsenteresprojektdesignetsamtlæsevejledningen,så læserenfårenforståelsefor,hvordanprojekteteropbygget,samthvordanprojektet skal læses. Yderligere klarlægges de to retningers videnskabsteoretiske ståsteder i formafontologiogepistemologi,sådetgiverlæserenforståelsefordetoretningers teoretiskebagland.derudoverredegøresder,idetteafsnit,ogsåforvoresfravalgaf en analysedel i projektet og dertil det udvidede diskussionsafsnit. Afslutningsvis vil valgetafekspertvidenpræsenteres,oghvorfornetopdennevidenerrelevantirelati; ontildetteoretiskeperspektivoggenstandsfelt Projektdesign Forståelsenforprojektetsfremgangsmådevilidetteafsnitillustreresvianedenstående figur.dettegøresmedhenblikpåatgivelæserenmulighedforvisueltatseprojektets forskelligehovedtematikkersamtdanneoverblikoverprojektetsopbygning.projektets kapitlerbliverbeskrevetunderlæsevejledningenogherudovervildiskussionyderligere forklaresiafsnittetdiskussionsstrategi,danetopdettekapitelervigtigforforståelsenaf projektstrukturen. 10

13 INDLEDNING PROJEKTETSFREMGANGSMÅDE Ekspertviden PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI TRÆKTEORI Allport Carttell Eysenck Costa&McCrae KOLOGI Holzkamp Dreier DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING KVALITETSVURDERING Figur 1 (Projektdesign) 2.2. Læsevejledning Projekteterinddeltitioverordnedekapitler,somindeholderfølgende: Indledning:$Formåletmeddettekapiteleratsættelæserenindimotivationenbagpro9 jektet og problemformuleringen. Omdrejningspunktet er her rekruttering og person9 lighed,somudmunderiprojektetsgenstandneopi9r.hensigteneratgivelæserenen baggrundsvidenforbegrebetpersonlighedogpersonlighedspsykologi.yderligerebliver derredegjortforbetydningenafbegreber,derbrugesiprojektet. 11

14 Metodologi:$Hensigtenmeddetteafsniteratgivelæserenetoverblikogenforståelseaf projektets opbygning. Herudover bliver der redegjort for projektets valgte teori samt trækteorisogkritiskpsykologisvidenskabsteoretiskeståsteder.yderligereredegøresder forinddragelsenafekspertviden,frahenholdsviskursethosdjøfogkonferencenafholdt afvvp,oghvorledesdennebidragertilprojektetsamtenkritiskstillingtagentildenne viden. $ Personlighedspsykologi:Dettekapiteludgørenforståelseaf,hvordanpersonlighedspsy9 kologitilstadighedforsøgeratforståogdefinerepersonlighed.herbliverlæserenpræ9 senteretfordefireoverordnedeteoretiske9ogmetodisketilgangetilpersonlighed:psy9 koanalysen,fænomenologi,trækteoriogsociokulturelteori. Trækteori$og$de$iboende$træk:$Formåletmeddettekapiteleratredegørefortrækteori, oghvordandeforskelligeteoretikereherunderharudvikletteorierietgensidigtpåvirk9 ningsforhold.herredegøresblandtandetfor,hvordanteoretikernesforskelligemetodi9 sketilgangetilpersonlighed,oghvordandennekanstuderes. $ NEO$PI?R:Hensigtenmeddettekapiteleratredegørefortestensopbygningogforkla9 ringsgrundlagsamtatbeskrivededimensionertestenarbejderudfra.dettegøresmed henblik på at diskutere NEO PI9R i forhold til trækteoris og kritisk psykologis person9 lighedsforståelseogmetodisketilgange. Kritisk$psykologi$og$personen$i$en$kontekst:$Formåletmeddetteafsniteratredegørefor kritiskpsykologi,sådetpåsammemådesomkapitletovenoverkananvendesidenef9 terfølgendediskussion.kritiskpsykologieretopgørmodtraditionelpsykologi,ogderfor serdenneretningogsåpersonlighedpåenandenmådeendtrækteori.herredegøres forkritiskpsykologisbegreberogforståelser,somdannergrundlagfordiskussionenief9 terfølgendekapitel. Diskussion: Diskussionen er delt op i tre overordnet diskussionsdele, som tager ud9 gangspunktihenholdsvisdetteoretiskeogvidenskabelige,detpraktiskeogafslutnings9 visdenklassiskedebatpersonversussituation.formåletmedførstedelafdiskussionen eratdiskuteresprogbrugenogforståelsenafbegrebetpersonlighedudfratrækteoriog kritiskpsykologi.detoteoretiskeretningersmetodeogvidenskabsteoribliverogsådis9 12

15 kuteretherunder.andendeldiskuterertrækteoriogkritiskpsykologiipraksisogbidra9 gertilbesvarelsenafprojektetsundrenomanvendelsenafneopi9ripraksis.formålet medsidstediskussionsdeleratoptegnetrækteoriogkritiskpsykologiskarptforatsepå retningernesforskellighederiforholdtiltrækogstabilitetogvariabilitet.denneskarpt optegnedediskussionudmunderiforståelseafdenklassiskedebatomperson9situation. Formålet med denne del af diskussionen er at diskutere, om denne debat er ved at kommetilendeelleromdenaltidvileksistere.dennesidstediskussionhartilformålat opnåbedstmuligforståelseafdenreelleanvendelseafneopi9r. $ Konklusion:$Konklusionsafsnittetvilkonkluderepåprojektetogoptegnersåledesenbe9 svarelse af problemformuleringen. Som følge af diskussionsstrukturen besvares andet ledafproblemformuleringenførst,hvilketledervideretilenbesvarelseafførsteledaf problemformuleringen.konklusionenvilsidstforholdesigtiltredjediskussionsdel,hvor interessenliggeriatindfangedeteoretiskeforståelseribrugenafneopi9ripraksis, hvilketnaturligtledervideretilprojektetsperspektivering. $ Perspektivering:Perspektiveringenhartilformålatbegribe,hvorledesprojektetsvidere forskning inden for genstandsfeltet personlighed eventuelt udformer sig. Perspektive9 ringentagerafsætiintegrativpersonlighedsteori,medhenvisningtildanp.mcadams ogjenniferl.pals,deri2006udgiverettidsskrift,derforsøgeratsammenkobleforskel9 lige personlighedsforståelser. De søger således at koble forskellige metodiske tilgange underetsamletfelt,dademener,atdetteerenmådeatstyrkepersonlighedspsykolo9 gienpå. Kvalitetsvurdering:$Formålet med kvalitetsvurderingen er at sikre, at vi i projektet un9 dersøger,detvihartilformålatundersøge.foratbesvaredettevælgerviatsepåkvali9 tetenafprojektetsforskelligedeleherunderdiskussionen,udvalgtlitteraturogekspert9 viden. Gennem denne kvalitetssikring anskueliggøres det, hvorledes vi forholder os til mådenhvorpå,viopnårenbesvarelseafproblemformuleringen. 13

16 2.3. Diskussionsstrategi Detteafsnitindeholderenredegørelsefordensenerediskussionsopbygningforatgive læseren et indblik i den bagvedliggende idé med netop denne opbygning og dermed skabeenbedreforudsætningforlæsevenlighed. Iprojektetharvifravalgtatudføreenanalyse.Enanalysegårisinoprindeligeforståelse udpåatbelyseensaggennemmindredele.hvorigennemdenneopdelingmuliggøre,at derkanfindesensammenhængmellemdeleneogderigennemopnåsderenfuldfor9 ståelseafsagen.projektetharikketilformålatopnåenforståelseafetempiriskpro9 blem,menprojektetderimodharetteoretiskfundament.vifinderdetikkerelevantat belyseneopi9rgennemenanalysemenderimodatudformeendiskussion,somgårud påatsætteforskelligeargumenterogsynspunkteropimodhinanden.dettegøresforat kunne afveje, hvilken holdbarhed og relevans disse argumenter har i forhold til vores projekt.gennemdiskussionenmuliggøresdetydermere,atvimedetteoretiskfunda9 mentkannåtilenkonklusionogdervedenbesvarelseafvoresproblemformulering Valg af teori Ifølgendeafsnitredegøresforhvilkeoverordnedeteoretiskeforståelser,voresudvalgte teoriretningerbidragermediprojektet.vierafdenopfattelse,atvoresvalgafteorikan bidragemedforskelligeperspektiver,hvorigennemviopnårenfyldestgørendebesvarel9 seafvoresproblemformulering.vedbesvarelsenafproblemformuleringensupplererde valgteteorierhinandengennemderesforskelligepersonlighedsforståelser.detersåle9 desrelevantatintroducerelæserenforetafsnit,hvorivikortklargøreforståelsesram9 menfortrækteoriogkritiskpsykologi.beggeskalansessomtilgangetilpersonligheds9 psykologienogikkesomafgrænsedeteorier.enkritikafteorierneoptrædersomgen9 nemgåendetemaidiskussionen,ogvilsåledesikkeuddybessærskiltidefølgendeaf9 snit. 14

17 To teoretiske retninger - Hvorfor? Dadetiindledningenbliverbeskrevethvordandetoteoretiskeretninger,trækteoriog kritisk psykologi, biddrager til diskussionen af NEO PI9R, er dette afsnit blot et oprids afbegrundelserneforvalgetafnetopdissetoretninger.afsnittetharsåledesfokuspå valgetafdeenkelteteoretikereindenfordetotilgange. SomnævntiindledningenharprojektetsgenstandNEOPI9Rafsætitrækteori,ogderfor inddragesdennetilgangforatopnåenmuligindsigtigenstandenstilsigtedeformål.an9 vendelsenafneopi9rudfordresudfraetkritiskpsykologiskperspektiv.datrækteoriog kritiskpsykologiharmodstridendegrundantagelserompersonlighed,synesdetderfor interessantatbrugedissetilgangetilenviderediskussionafneopi9ripraksis Valg af teoretikere - Trækteori Det er vigtigt at pointere, at inden for trækteori er der mange forskellige teoretikere medforskelligeforståelseraftræk.(dammeyer,2014:29ff)detfølgendeerengennem9 gang af de valgte teoretikere under trækteori og hvad de bidrager med til projektet. GordonW.Allport(f.1897),derbetegnessomforgangsmandenindenfortrækteori,be9 nyttes,dahanerdenførstesomstudererpersonlighedvidenskabeligtudfraiboende træk.allportbyggersinteoripåenidéom,atindividethareniboendekerne,somikke forandres over tid, hvilket også er den grundforståelse nye trækteoretikere benytter. (Dammeyer,2014:30ff)Deriliggerenforståelseaf,atpersonlighedkanmåles,hvilket liggeroptilennaturvidenskabeligmetodologisktilgang,somogsåvilforklaressenere. UdoverAllport,inddrageshenholdsvisRaymondCattell(f.1905),HansJürgenEysenck(f. 1916)ogtilsidstRobertR.McCrae(f.1942)&PaulT.CostaJr.(f.1949),dadisseteore9 tikereallebidragermedanerkendteognuanceredeforståelserafpersonlighed,ogdertil hvordanpersonlighedkanmåles Valg af teoretikere - Kritisk psykologi Overordnetserkritiskpsykologipersonlighedensombeståendeafmangedelelementer, mendetafgørendeer,atdereretdialektiskforholdmellemsubjektogsamfund,ogder9 for må personlighed anses som en variabel størrelse. (Jensen, 2014: 291ff). Med ud9 gangspunktiklausholzkamp(f.1927),tageskritiskpsykologisforståelseafpersonlighed 15

18 op,ogdertilhvadpersonlighedkansigesatindeholde.holzkampbenyttesiprojektetda han anses som forgangsmand for kritisk psykologi, ligesom Allport er for trækteori. Holzkamperafdenholdning,atpersonlighedikkekanforståssomenentydigstørrelse, dapersonlighedansessomnogetforanderligt.yderligereinddragesetnutidigtperspek9 tivafkritiskpsykologi,iformafoledreier,derbyggerviderepåholzkampogintroduce9 rer nogle håndgribelige redskaber til at forstå personlighed ud fra. Derfor benyttes HolzkampogDreierisamspil,daDreiersidéerpåmangemåderbyggerviderepådet begrebsapparat,holzkampintroducerer,ogdannerpåmådeenrammeforforståelsen afpersonlighedindenforkritiskpsykologi.(jensen,2014:287ff) 2.5. Videnskabsteoretiske ståsteder Nedenståendeafsnitredegørerforhenholdsvistrækteorisogkritiskpsykologisontologi9 skeogepistemologiskeforståelser,dadetteerafgørendefordensenerediskussionaf personlighed inden for begge retninger. Trækteoris og kritisk psykologis forskellige vi9 denskabsteoretiskeforståelserdanner,ligesomovenståendeafsnit,endelafbaggrun9 den for, hvorfor vi vælger netop disse to retninger til en forståelse af personlighed. Ydermereskaldetteafsnitkunsessometkortopridsafdevidenskabsteoretisketilgan9 ge,dadetteviloptrædesomengennemgåendetemaidiskussionen. Trækteoriforstårpersonlighedsomiboendetræk,dererendelafindividetsindreker9 ne.ontologisksetsertrækteorideprimæretrækhosindividetsomuforanderligeogan9 serdermedikke,atudefrakommendesystemerdirektekanpåvirkeindividetsperson9 lighed(sekapitel4.trækteori9deiboendetræk).iforbindelsemeddettemenertræk9 teori,atdeiboendetrækkanmålesgennemprimæretræk,derskallokalisereshosindi9 videtogsomkanforklarepersonligheden.epistemologisksetsertrækteori,atperson9 lighed kan måles gennem naturvidenskabelige metoder. Til dette ønskes der, ligesom vednaturfænomeneratopstillegenerellelove,somkansessomuafhængigeafmenne9 skeligsubjektivitet.indenfortrækteoriopstillesteorier,derobjektivtmålermenneskets personlighed.ydermerebyggertrækteoripåenpositivistiskvidenskabsteoretisktilgang hvoriudsagnogpåstandekunkansessomværendemeningsfulde,hvisdeempiriskkan 16

19 verificeres. Inden for trækteori ses dette i træk, der kan måles i menneskets person9 lighed,derkanansessomsandeogdervedmeningsfulde.(gilje,2012:29ff) Kritiskpsykologiharetmenneskesyn,hvorimennesketsesudfraetførstepersonsper9 spektiv. Dette betyder, at deres epistemologiske forståelse af produktionen af viden handleromatundersøgesubjektetudfradetsegenforståelseafsigselv.kritiskpsyko9 logisontologiskeståstedbeskriversubjektetsomnogetevigtforanderligtogaldrigfast. Subjekteterietdialektiskforholdmedsamfundet,hvilketkritiskpsykologiforstårsom, atsubjektetogsamfundetpåvirkerhinandengensidigt.kritiskpsykologiharikketilfor9 målatkritiseretidligereteorier.ordet kritisk skalikkeforståsmedennegativladning, hvorderkritiseresudenatkommefremtilnogetnyt.derimoderdetkritiskeformåli kritiskpsykologi,atdergennemkritikafdetoprindeligekanopnåsenbedrepsykologi. Detteforatretteoppådefejlsomtidligerepsykologisketeorierharifølgekritiskpsyko9 logi.(jensen,2014:289)indenforkritiskpsykologiantagesdet,atdebegreber,derer anvendtiteorienikkeblotkantagesforgivet.(jensen,2014:290) Ekspertviden: Djøf og VPP Inedenståendeafsnitønskesdet,atlæserenfårenforståelseafdenekspertviden,der opnåsiprojektfasen.vianvenderiprojektethenholdsvisetkursusfradjøfomperson9 lighedstestogenkonferencehosvidenscenterforprofessionelpersonlighedsvurdering (VPP)somekspertviden.Dettegøresforatinddrageetperspektivivoresprojekt,som giver et indblik i, hvorledes personlighedstest anvendes i rekrutteringssammenhæng i Danmark. Der bliver i afsnittet, Eksperternes hovedpunkter, yderligere forklaret hvaddjøfogvppstårfor.denneekspertvidenharikketilformålatbe9ellerafkræfte voresudvalgteteorier,menderimodgiverdenindsigti,hvorledesneopi9ranvendesi praksis.ekspertvidenfrahenholdsvisdjøfkursetogvppkonferencenhartoforskellige fokusområder i anvendelsen af NEO PI9R, hvilket er en styrke for diskussionen, da vi hermedopnåretnuanceretbilledeafanvendelsenafneopi9rirekrutteringssammen9 hæng.vppgiverindsigtianvendelsensetudfratestbrugeren,hvordjøfgiverindsigti en generel forståelse af NEO PI9Rmedfokuspåtestpersonen. Eksperternes tilgangtil dataafgørderesanalytiskeperspektiv,ogdeterherudfra,atvianseroganvenderden9 nevidensomekspertvidenpårekrutteringsområdet.(harritsetal.,2010:153)udover 17

20 inddragelseafekspertvidenfravppogdjøfoptræderderidiskussionenogsåekspertvi9 denfraartiklerogpublikationeromhandlendeanvendelsenafneopi9ripraksis Detskalunderstreges,atnårderanvendesekspertvidenkaneksperternehaveenagen9 da med, hvad de udtaler, og herved hvad de ønsker skal komme frem om deres felt (Kvale & Brinkmann, 2009: 167). I vores udarbejdelse af diskussionen har vi dette in mente,oggennemheleprojektetforholdervioshertil.fokuspåbiasiforholdtilden anvendteekspertvidenvilyderligereblivegennemgåetiafsnittet2.5.5.kritikpunkteraf ekspertviden Eksperternes hovedpointer Detfølgendeafsniterengennemgangafekspertviden,herunderogsåhvaddenneviden giver til projektet, og hvordan denne påvirker forståelsesrammen for brugen af test i rekrutteringssammenhæng.dettebliver,somtidligerenævnt,senereanvendtidiskus9 sionenoggiverenforståelseaftestipraksis. Itaktmedlitteraturudvindingen,iformafforelæsninger,bøger,artiklerogtidsskrifter, synesdetrelevantatfåetpraktiskindblikibrugenafneopi9r.gennemdeltagelseved henholdsviskonferencenhosvppogkursethosdjøf,opnårvividenomfagfolksbrugog anvendelseafpersonlighedstests.detfølgendeerderforhovedpointernefraprojektets ekspertviden.deterdogvigtigtathaveinmenteher,atviveddenneudvælgelseafho9 vedpointerkangåglipafandrevæsentligetematikker,ogatvimåskealleredeherfor9 tolkerpådetsagte.(kvale&brinkmann,2009:227ff) VPP og hovedpointer fra konferencen VPPstårforVidenscenterforProfessionelPersonvurdering.VPPerdanneti2005oger ennon9profit,medlemsstyretorganisation.vppskriverpådereshjemmeside,atdeer forallesomerinteresseretitemaetpersonvurdering,ogatderepræsentereretbredt udsnitafdanskerhvervsliv.yderligerehardesommissionatsættestandardenforan9 stændigogprofessionelpersonvurderingierhvervssammenhæng.(personvurdering.dk) 18

21 VPPkonferencenden6.november2014hartitlen Hvor$svært$ka $det$være $?$at$gen? nemføre$ den$ gode$ rekruttering?. Konferencen sætter fokus på personvurdering i rekrutteringsøjemed,ogharbådefokuspåtest,samtale,dilemmaer,nyetiltagognye måderatfåderigtigekandidaterpå.konferencenerprimærtformedlemmerafvpp,og er derved fagfolk inden for området såsom HR9medarbejdere, erhvervspsykologer og medarbejdereirekrutteringsbureauer.ekspertvidenfravppkonferencen,tagerkunaf9 sætihenholdsvis$ Erhvervs9PhDirekrutteringogudvælgelseUlrikSchultzBrixs,ogEr9 hvervhspsykolog$ EdithKahlkesoplæg.VianvendersamtidigBrixsafhandlingfra2010; Værdi$i$rekruttering$?$den$sikre$beslutning $ogkahlkesbogfra2008; Den$gode$ansæt? telsessamtale $foratunderstøtteargumenterfraoplæggene.udoverbrixogkahlkesop9 læg, er der yderligere tre oplægsholdere til konferencen. To af disse er rekrutterings9 medarbejderefratostoreinternationalevirksomhedermedhovedsædeidanmark.den tredjeomhandlerviralsourcing,somharfokuspåatfåkontakttilpotentiellekandidater gennemsocialemedier.vedetvalgafkunbrixsogkahlkesoplæg,harvidervedfravalgt atinddragedetreandreoplæg.dettegøresfordi,ingenafdetostoreinternationale virksomhedergiverlovtilbrugafderesoplægtildetteprojekt,ogyderligereatoplæg9 getomviralsourcingikkeerrelevantforprojektetsgenstand.endvidereinddragesder punkterfraselvedebatternetilkonferencen.herudoverinddragervivoresegendelta9 gelseogyderligereoplevelserogerfaringersomandredeltagereytrertilkonferencen. Veddeltagelseikonferencenfårvitilligeindsigti,hvorledesenrekrutteringsproceskan seud,ogherunderhvornåroghvordanpersonlighedstestsanvendesiprocessen Djøf og hovedpointer fra kurset Djøferetfagforbundforjurister,erhvervsøkonomer,samfundsvidenskabeligekandida9 terogstuderende.djøfsformålerblandtandetattagevareommedlemmernesfaglige, økonomiskeogsocialeinteressersamtatforhandleløn9ogansættelsesvilkår.(djoef.dk) Kursetden14.november2014hartitlen Bliv$dus$med$rekrutteringstest.$Kurseterla9 vettildjøfsmedlemmer,herunderbådestuderendesåvelsomarbejdsløseogarbejden9 de.formåletmedkurseteratklædedenenkeltepåtilenpersonlighedstestelleriqtest iforholdtileneventuelrekruttering.detteskeriformafindsigtiopbygningenaffor9 skelligetesttyper,herunderogsåhvordanentestpersonskalforholdesigtilentest,når dennebliverbesvaret,ogdenmådehvorpåtestenbliverbedømt.idennesammenhæng 19

22 prøverdeltagerneatlaveenminivurderingaftokandidater,hvorderudleveresetud9 dragaftestrapportenfrakandidataogkandidatb.vedenlæsningaftestrapportenog personkravenevælgerkursisternedenfremmestetiljobbet.kursetgivertilligeindbliki tiltaghosdjøf,hvormedlemmerblandtandetharmulighedforatblivecoachetogtage tests i forbindelse med jobsøgning. Oplægsholderen fortæller i forbindelse med coa9 ching,atmedlemmerfårmulighedforatlæreatlæsemønstreneirekrutteringstests Kritikpunkter af ekspertviden Det følgende afsnit vil være en kritisk gennemgang af projektets ekspertviden. Som nævnttidligereidetteafsnit,erdetvigtigtvedanvendelseafekspertvidenathavein mente,ateksperterharderesvidenudfraetbestemtvidenskabsteoretiskståsted.der9 udoverogsåateksperterkanhaveenbestemtagendaellerformålmeddiverseudtalel9 ser.defølgendekritikpunkterogdeovenståendeelementererforhold,derbliver re9 flekteretoverogdiskuteret,ogblivermeddetteinmenteanvendtibrugenafekspert9 viden. Iforholdtildenekspertviden,deropnåstilVPPkonferencenerdethervigtigtathave forøje,atbrixerskeptiskoverforbrugenafpersonlighedstests,ogatdettedervedfar9 verhansudtalelserogfremlægningervedbrugenafpersonlighedstestsirekrutterings9 sammenhænge.kahlkeerogsåkritiskoverforbrugenaftests,hvordethermåpointe9 res,athunisitarbejdeselvanvenderpersonlighedstests,ogderforkandetformodes,at hunforsøgeratfremstilleanvendelsenmedensærligagenda.projektetsekspertviden fravpptageryderligereafsætideandredeltagereserfaringermedtesten,ogherkan dersættesspørgsmålstegnved,omikkeogsådeharenagendaiforholdtiltests,dade givetvisarbejderpåenellerandenvismedtests. IforholdtildenopnåedeekspertvidenfrakursethosDjøferdetvigtigtatstillesigkritisk overforforedragsholderen,dahunercertificeretineopi9r,oghervedkantænkes,at fremstilletestenpåsærligvis.hunforholdersigreflekterendeoverfortesten,mener stadigpositiv,nårdetkommertildensanvendelse,dahununderviserandreiattagete9 stenkorrekt.iprojektetbliverderinddragetartiklerfra djøfbladet,somviogsåfor9 holderostilsomekspertviden.detkanantages,atartiklerherierskrevetmedafsæti enbestemtholdning,ogderesvidenkanderforfremståmegetsubjektivogpragmatisk. 20

23 3 PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI Dettekapitelbidragermedenforklaringaf,hvorledes personlighedspsykologi inden forforskelligeteoretisketilgangeudformersig.dettegøresmedhenblikpåatfåen forståelsefor,hvordanpersonlighedtolkesforskelligt,oghvadderliggertilgrundfor disse tolkninger. Trækteoris og kritisk psykologis tilgange til personlighed bidrager medtoforskelligesynpåpersonlighed,somisidsteendegivergrobundforendiskus; sionafselvsammeietrekrutteringsperspektiv. Personlighedspsykologi er, som nævnt i indledningen, et stor felt i det psykologiske landskab,derstrækkersigoverforskelligevidenskaber;natur9,human9ogsamfundsvi9 denskab og går langt tilbage i historien (Køppe & Dammeyer, 2014a: 11ff). Grundet mennesketsbehovforatkunnekategorisereogdefinereandrepersoner,erderopstået etønskeomatundersøgepersonlighed.dettebehoverikkeeksisterende,hvismenne9 sketeralene,dadetsåledesikkekanspejleogsammenlignesigmedandre.(køppe& Dammeyer,2014a:11) Somnævntiindledningenerdermangeforskelligeopfattelseraf,hvordanpersonlighed skalforståsellerikkeforstås,hvilketfordrermangeforskelligemetodertilatforstå,un9 dersøgeogmålepersonlighedsomgenstand.dettegør,atpersonlighedspsykologiad9 skiller sig fra mange andre videnskabelige metoder, hvor der er større enighed om, hvordanderskalmåles,vejesogforståsengivengenstand(mammen,2009:762).for9 skelligepersonlighedspsykologisketilgangeerenigeigenstanden,såsomdétathavein9 teresseformennesketogvigtighedenafatundersøgedennegenstandogdetsdertilhø9 rendefelt.(køppe&dammeyer,2014a:24)dogerikkealletilgangeindenforperson9 lighedspsykologienenigeommetodentilatundersøgepersonlighed,hvilketresultereri flereforskelligetilgangeindenfordettefelt.dettemedfører,atpersonlighedspsykologi kansynessometuoverskueligtlandskabafteorier,hvorvedvifinderdetrelevantatin9 21

24 troducerelæserenfornedenståendekorteopridsafpersonlighedspsykologiogdetsfor9 skelligetilgange Personlighed og metode-diversitet Idagligtale$anvendespersonlighedsomenmådeatforklare,hvorforvisommennesker er forskellige og/eller ens. Mens videnskab har anden forståelse af, hvordan person9 lighed kan forstås. (Carlson, 2000: 478) Inden for personlighedspsykologi er der groft sagtfireforskelligeoverordnedeteoretiske9ogmetodisketilgangetilpersonlighed:psy? koanalyse,$ fænomenologi,$ trækteori$ og$ sociokulturelteori. Disse fire tilgange inden for personlighedspsykologierudvikletiforskelligetidsperioder,ogladersigmedtidenin9 spirereafhinanden.detteskalforståspådenmåde,atnutidigeteoretikereindenforde firetilgangefortsatvidereudviklerderesteorierogidenforbindelseforholdersigtilan9 dretilgangeogforståelserafpersonlighed.(køppe&dammeyer,2014a:13f) Denførstetilgang,psykoanalyse,harsitudspringvedSigmundFreud(f.1856)oghans tredelingimennesketspersonlighed,hvilkethentydertil,athanikkeanserpersonlighed somensamletenhed.personlighedenbestår,ifølgefreud,blandtandetafetelement somikkeerbevidstformennesket,ogsomharindflydelsepåmennesketshandlingeri detubevidste.(køppe&dammeyer,2014a:13f).denandentilgangerfænomenologi, medetudspringidenfilosofisketankeganghosedmundhusserl,somharmenneskets bevidsthedihovedsæde.husserlharfokuspå,atpersonenkunkanforståsudfradets egenopfattelse,hvorvedenopfattelse,derliggerudenformennesketsbevidsthedmå ansessomikke9eksisterende.ligesompsykoanalysedelerfænomenologisigogsåifor9 skelligeretningersenereihistorien(køppe&dammeyer,2014a:14f).dennæstetilgang underpersonlighedspsykologiertrækteori,somharpersonlighedstrækifokus.trækteo9 riudspringerafenpositivistisktilgangogbeskæftigersig,idenneforbindelse,medfor9 skelligemåderatmåleindividetspersonlighed/trækpå.ligesomdeforegåenderetnin9 gerskerderogsåendelingindenfortrækteori.(køppe&dammeyer,2014a:16f) VibelyserseneretrækteorimedudgangspunktiGordonW.Allport,RaymondB.Cattell ogrobertr.mccrae&pault.costaogserpå,hvorledespersonlighedkananskuesin9 22

25 denfordenneretning,hvoreftertrækteoribliverforklaretoganvendtidenseneredis9 kussion af personlighed. Den sidste tilgang er sociokulturelteori, hvor der er fokus på denydrepåvirkningafmenneskets.detteskalforståssometfokuspå,hvordandetso9 cialekaninddragessomendelafpersonlighedsdannelsen.indenforsociokulturelteori findesadskilligetilgange,blandtandetdensymbolskeinteraktionisme,hvorgeorgher9 bertmead(f.1863),somforegangsmandudviklerenteoriom,atmennesketskunfor9 stårsigselvgennemsocialeinteraktionerogandresopfattelseafmennesket.sesdettei forholdtilpersonlighed,vilmennesketkunforståsinpersonlighedgennemandresop9 fattelseogreaktioner.hernæstharkritiskpsykologiogsåsitudspringisociokulturelteo9 ri.kritiskpsykologieretopgørmeddeantagelser,derliggertilgrundfortraditionelpsy9 kologi.(køppe&dammeyer,2014a:17f)enafteoretikerneindenfordenneerklaus Holzkamp, som senere anvendes i projektet til at beskrive udgangspunktet for kritisk psykologispersonlighedsforståelse.idenneforbindelsehenvisestilholzkampsteoreti9 sering omhandlende livsførelse og handleevne, der videreudvikles af Ole Dreier til egentligebegrebsdannelseromhandlendepersonlighedindenforkritiskpsykologi.(jen9 sen,2014:287ff) 23

26 4 Trækteori - de iboende træk Nedenstående afsnit omhandlende trækteori giver et indblik i trækteoris udvikling samteksemplificerehvorteoretikerneindenfordenneteoritilganghenholdsvisinspi; rere;og/ellermodsigerhinanden.teoretikerne,derintroduceresnedenfor,skalder; med ikke ses som en tidskronologisk forståelse af udviklingen inden for trækteori, mensnarereforskelligeteoretikere,derpåbaggrundafhinandenudviklerforskellige forståelser af personlighed inden for trækteoretiske rammer. Dette bruges i sidste endetilatforstådetpersonlighedssyn,derliggertilgrundformccraeogcostasfem; faktormodel. Somtidligerebeskrevetertrækteorienendelafpersonlighedspsykologiensvirkeområ9 de.indenfortrækteoribegriberforskelligeteoretikereindividetspersonlighedudfraen rækketræk.iforbindelsemedfastlæggelsenafdissetræk,bliverderanvendtennatur9 videnskabeligtilgangihåbetomatkunnemålepersonlighedgennemobjektivemeto9 der.hervedforsøgertrækteoriatindordnepersonlighedspsykologienunderentraditio9 nelogobjektivforståelseafvidenskab,ogipositivistiskforstandenmere rigtig viden9 skab.fællesfordeforskelligetrækteoriererderesforsøgpåatdefineremennesketsom beståendeaftræk,hvorvedmenneskerkanansessomforskelligeogmedegenperson9 lighed.(dammeyer,2014:29ff) EnafpionererneindenfortrækteorierGordonW.Allport,derstudererpsykologienpå positivistiskvis.etafhansførstestudiereretlitterærtstudie,afhvilkeord,derkantil9 læggesindividetspersonlighed.dettegørhanmedudgangspunktidenleksikalehypote9 se,hvoridetmenesatdevigtigsteordtilatbeskriveindividetspersonlighedstræk,bliver inkorporeretivoressprogbrug.udfradennehypotesevælgerallportatanvendeden leksikalemetodetilatundersøge,hvilkeordderisprogetanvendestilatbeskriveper9 24

27 sonlighed,forathanderefterpåbaggrundafdisseordkanudledepersonlighedstræk. Herfinderhanfremtil18.000ord,somsenerebliversammenkogttil4.500træk.Haner midlertidigtklarover,at4.500trækerforuoverskueligtatarbejdemed.(dammeyer, 2014: 30; Dumont, 2010: 153) Nedenstående afsnit kommer nærmere ind på Allports teoriompersonlighedogvidereudviklingenafsamme. 4.1 De usynlige træk der styrer individet Nedenståendeafsnitgiveretindblikidenamerikanskepsykolog,GordonW.Allportste9 oridannelsevedrørendepersonlighed,medfokuspåhansforståelseaftrækteori.iden9 ne forbindelse beskrives blandt andet Allports forståelse af psykologisk videnskabelig metode, og hans generelle forståelse af personlighed set ud fra individets forskellige træk. Allportkanmedsinstoreinteresseforpersonlighedansessomenafgrundlæggerneaf trækteori.ifølgeallport,kanindividetspersonlighedansessombaseretpåtræk.disse trækerplaceretiindividetsnervesystem,mener,såatsige,usynligeforindividet,og individethandlerpåbaggrundaftrækkene,menudenenbevidsthedom,atdeterdem, der styrer individet.(ryckman,1997:283ff)hanantager,atdeterdissetræk,dergør individer unikke og at trækkene også har indflydelse på, at individer udtrykker sig og agereforskelligt.yderligereerdetdissetræk,somgørindividettilsinegen.isinforsk9 ningvælgerallportatfokuserepådetraskeindivid,istedetforatfokuserepåathjælpe detsygeindivid.dét,atallportharfokuspåveludvikledeindividergør,athanadskiller sigfraendelafbådedentidsognutidigepsykologer,hvorfokusofteerpåathjælpedet sygeindivid.(allport,1956:34) Allports metodiske tilgang IsinundersøgelseafindividetspersonlighedanvenderAllportdenidiografiskemetode, somåbneropforetnærstudieafindividet,idetfokusliggerpåenkelttilfælde(allport, 1956:20;Ellis,2008:225ff).Denidiografiskemetodebrugestilatstudereindividetmed fokuspådetsunikkepersonlighed.allportforstårpersonlighedsom,atalleindividerer unikke,hvorvedethvertindividindeholdertræk,dererunikkeellerspecielleforhamel9 25

28 lerhende.ifølgehansstudier,anserallportindividetsomindeholdendeunikkeaspek9 ter,somikkekanklarlæggesgennemstatistiskeanalyserafindividet.yderligereunder9 stregerhan,atvidenskabenaldrigfuldtudkanindfangeessensenvedatværemenne9 ske.(allport,1956:19ff;ellis,2008:225ff) Personlighed og træk Allportanserdetsomkomplekst,atskullebeskriveindividetspersonlighed,dadenneer unikogsværatdefinere.ifølgeallportbestårpersonlighedenaftræk,menhanafviser dog ikke, at sociale interaktioner kan have en indflydelse på individets personlighed. (Ryckman,1997:301) Allportanvenderbegrebet personligedispositioner tilatbeskrivedeunikkekarakteri9 stikavedetindivid,somikkeerdeltmedandreindivider,ogdeterdisse,somskalfor9 ståssomvigtigeogbetydningsfuldeforindividet.hananvenderderimod almenetræk tilatbeskriveenstørregruppesfællestræk.dissetrækbetydermindreforindividetog bliverførstbetydelige,hvisderblivergrebetindidisse.dealmenetrækskalikkeforstås som deciderede træk, derimod kan de beskrives som almene høfligheder. Det er de træk,somgør,atindividetkørerihøjrevejbaneoghervedfølgertrafikken9demsom gøratindividetfølgerreglerne.dissetrækharaltsåingenstørrebetydningforindividets personlighed,individetfølgerdemblotforatkunnefålivettilatfungere.derforvilan9 dreindividerisamfundetindeholdedesammetræk,dadisseogsåharbehovforatfå hverdagentilatfungere.detvilsige,atkundepersonligedispositionererindividbaseret ogunikke.(allport,1956:56f)vedatlaveendelingiopfattelsenaftræk(almeneog personligetræk),understregesdet,atpersonlighedikkekunkanbeskrivesudelukkende vedstandardiseretalmenetræk.(allport,1956:57)grundetindividetsiboendetræk,de personligedispositioner,vildennespersonlighedværeuafhængigafkontekstogtid,da de personlige dispositioner, ifølge Allport, vil være dominerende i individets person9 lighed,oghervedkanantagesatværenogenlundedensammepåalletidspunkter(all9 port,1956:55f;ryckman,1997:283ff) Allportopdelertrækitreforskelligeformer,hvorhverformfortræk styrer individet på en given vis. Han opdeler dem i Kardinale, Central og Sekundære træk. (Ryck9 man,1997:285)$dissetrækvilbliveudspecificeretnærmeresomfølgeafendiskussion 26

29 vedrørendeforståelsenafpersonlighedindenforhenholdsvistrækteoriogkritiskpsyko9 logi(seafsnit7.1.4.forandringipersonligheden?) 4.2. Fra træk til faktoranalyse Sombeskrevettidligere,kandeforskelligetrækteoretisketilgangeforståsirelationtil hinanden(sekapitel3.personlighedspsykolog).nogleafteoretikerneindenfortilgan9 genladersiginspirereafhinandeniudarbejdelsenafderesteorier.viforklareridette afsnitcattellogeysenckiensammenhæng,forbedstmuligtateksemplificerehvorde ladersiginspirereafhinandensteorier,samthvordeadskillersigfrahinanden Faktoranalyse IdetteafsnitmøderlæserenførstetindblikidenengelskepsykologRaymondBernard Cattellsforståelseafpersonlighedoghansmetodisketilgangtilundersøgelsenafdenne. Dettegøresforatkunneforstådetefterfølgendeafsnit,somforklarerdenudvikling,der ersketitrækteoriiforholdetmellemcattellogeysenck. Itaktmedatderfremkommerhurtigereogmerekraftfuldecomputere,gøresdetmuligt at anvende mere komplekse statistiske teknikker, hvilket medfører store fremskridt i denvidenskabeligeundersøgelseafpersonlighed(cattell,1977:5).meddenteknologi9 skeudviklingerdetderforogsåmuligtatindsamlelangtmeredatatilundersøgelseraf individetspersonlighed(cattell,1977:7).cattellanvendermetodenfaktoranalyse,der hartilformålatundersøgeindividetsevner,påbaggrundafobservationerafevnerog enhypoteseomhandlendeatallemenneskeligefaktorertilenvisgradkorrelerer(cat9 tell,1977:13f).cattellbenytterdenmultivariablemetodeiformaffaktoranalyse.den statistiskemetode,somfaktoranalyseerendelaf,erenafdemestbrugteistudietaf personlighed.(cattell,1977:11)cattellbenytterfaktoranalysetilatdefinereindividets personlighedsfaktorer.påbaggrundafdenneundersøgelseudviklercattellsinteori 16 personalityfactors (16PF)(Cattell,1977:43ff). LigesomAllportmenerCartell,atdenprimærekildetilatfindeindividetspersonligheds9 trækersproget.cattellsfaktoranalytisketilgangtilpersonlighedtagerderforudgangs9 27

30 punktiallportslisteovertrækforatforstådegrundlæggendeipersonligheden(cattell, 1977:30)Cattellanvenderdetræk,somAllportfinderogbegrænserdemtil16træk, somhanbenævner sourcetraits.undersøgelsenerbaseretpåstudietafvoksneindivi9 der.dissetrækansercattellsomdeoverordnedetrækiindividetspersonlighedsopbyg9 ning.(cattell,1977:53)foratundersøgeindividetspersonlighedbenytterhantrefor9 merfordataisinfaktoranalyse.l9data,derkansesgennemobservationerelleroptagel9 serafindividershverdagsliv.q9data,derkanbaserespåspørgeskemaerogselvrappor9 terendedagbøgersamtt9data,derbaserespåobjektivetests(cattell,1977:32ff).med dissetreformerfordata,findercattellsine16trækogderigennemopstillerhan16pf modellen(cattell,1977:46). Cattells16personlighedsfaktorerbeståraffølgendefaktorer; Affectia9Izia, HighIntel9 ligence9lowintelligence, HigherEgoStrength9LowEgoStrenght, Dominance9Sub9 missiveness, Surgency9Desurgency, StrongerSuperegoStrength9WeakerSuperego Strength, Parmia9Threctia, Premsia9Harria, Protention9Alexia, Autia9Praxernia, Shrewdness9Artlessness, Guilt Proneness 9 Untroubled Adequacy, Radicalism9 Con9 servatism of Temperament, Self9Sufficiency 9 Group Adherence, Higher Strength of Self9Sentiment 9 Low Self9Sentiment Integration samt High Ergic Tension 9 Low Ergic Tension $(Cattell,1977:44f).$16PFvidereudviklestilentest,hvortestpersonenfårom9 kring170forskelligeudsagnogløbendeerklærersigenigelleruenigmeddisse.påden9 nemådekandet,ifølgecattell,seshvilkentypeaftrækdetenkelteindividbesidderog dermedhvilkenpersonlighedindividethar(cattell,1977:46:dammeyer,2014:31).cat9 tellbeskriverpersonlighedensommennesketssamledeadfærd,dadenneberøreralle debevidsteogubevidstepsykologiskereaktionerimennesket.ifølgecattellerdetmu9 ligtgennempersonlighedenatforudsigepersonensadfærdiengivensituation,dader udfraindividetspersonlighedstrækkanforudsigespersonensværemåde(cattell,1977: 10) Antal af træk IfølgeEysenckkanfaktoranalysebenyttestilatbeskrivestoremængderdata,tilatud9 formehypoteserellertilattestedatasamtefterprøvehypoteser.cattellladersiginspi9 rereafeysencksbrugaffaktoranalyse,hvortilcattellmener,atdenmatematiskemodel affaktoranalyseindebærer,atfaktorererdeterminerendeogkanændresogtilpassestil 28