Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
|
|
- Knud Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre analyse, og dermed udelades en del oplysninger. Som hovedregel udelades resultater som er insignifikante, medmindre vi finder dem særligt vigtige. Svensk 2012 Den svenske undersøgelse konkluderer at der indtil videre kun findes svage sammenhænge mellem de skærpede resultatkrav og en øget gennemstrømning på högskolerne, og spørgeskemaundersøgelsen peger på at de højere krav ikke har ført til mere målrettede og effektive studier (svensk 2012:38-39). Undersøgelsen viser at reglerne for studieresultatprøvning kun i lille grad har påvirket de studerende. Pointmiddelværdien er stort set den samme som i år 2008/2009 (svensk 2012:16). Andelen af studerende som har klaret mindre end 45 point som er minimumsgrænsen for at være garanteret studiestøtte, er faldet fra 20 % i år 2004/2005 til 18 % i 2010/2011, og faldet startede altså allerede før reformen. Det vurderes at det at andelen af studerende som befinder sig under pointgrænsen mindskes, kan være et resultat af resultatkravene, men at det er for tidligt at drage nogle sikre konklusioner om det (svensk 2012:15;37). I spørgeskemaundersøgelsen angiver 58 % af dem der modtager støtte at de ikke er påvirket af de nye krav, mens 14 % angiver at reglerne har ført til at de har anstrengt sig mere. 29 % angiver at de har været bekymrede over ikke at modtage støtte. Kun 2 % mener at kravene har fået dem til at præstere bedre. Resultaterne kan sammenlignes med besvarelserne fra 2003 hvor 64 % angav at de ikke blev påvirket af kravene, mens 25 % angav at kravene fik dem til at anstrenge sig mere med studierne. Skærpelsen af kravene ser således ikke ud til at bidrage til mere effektive studier (svensk 2012:25). I undersøgelsen angiver en del af de studerende at de ikke kender de krav der bliver stillet. 40 % af dem som fik afslag siger at de ikke kendte til reglerne da de sendte deres ansøgning om studiestøtte i 2010/11. Af de som fik tildelt støtte, svarer 24 % at de på tidspunktet for undersøgelsen ikke kender til reglerne. En del af forskellen kan skyldes at de blev spurgt ind til deres kendskab på forskellige tidspunkter (svensk 2012:22-23).! "!
2 De studerende er desuden blevet spurgt ind til om de finder kravene for at få tildelt støtte rimelige. Der er her forskel på den gruppe som har fået afslag på studiestøtte og den gruppe som er blevet tildelt støtte. 40 % af de som har fået afslag angiver at de finder kravene rimelig, mens 47 % mener de er for høje. Blandt dem som blev tildelt støtte, mener 57 % at kravene er rimelige, mens 18 % synes de er for høje (svensk 2012:31). Af undersøgelsen fremgår årsagerne til at de studerende ikke nåede tilstrækkeligt antal studiepoint til at modtage støtte. De studerende kunne give flere svar på spørgsmålet. 35 % angiver at de ikke brugte nok tid og anstrengte sig nok som årsag til ikke at opnå tilstrækkeligt antal point, og her kunne der altså være et potentiale for at de kunne motiveres til at anstrenge sig mere. 16 % angiver at de arbejdede for meget ved siden af studierne, 11 % at de ikke fik tilstrækkelig støtte fra skolen og 13 % at deres økonomi var for dårlig. 22 % angiver at uddannelsen var for svær, mens en del også angiver årsager som sygdom, familieproblemer og personlige forhold (svensk 2012:27). Det undersøges ligeledes hvilke konsekvenser det havde for de studerende som fik afslag på studiestøtte. 24 % angiver at det ikke påvirkede deres fortsatte studier. 12 % mener de har anstrengt sig mere efter de fik afslag og derfor lykkes bedre med deres studier, og for disse kan resultatkravene altså have haft en positiv effekt. 36 % af de der fik afslag angiver også at det fik dem til at tvivle på deres evner. Hos 27 % procent af de der fik afslag, medførte det at studiet tog længere tid. 28 % mener at de er lykkedes dårligere som følge af at de måtte studere uden studiestøtte. 29 % angiver at de blev tvunget til at arbejde mere ved siden af studierne. Det vurderes i undersøgelsen på baggrund af disse resultaterne at regelændringerne kan have en modsat effekt end den ønskede på en del af dem som får afslag på studiestøtte (svensk 2012:28). 17 % af de studerende som blev bevilget støtte i 2010/11 havde tidligere oplevet ikke at leve op til kravene for at få støtte. 10 % af disse angav at de efterfølgende klarede deres studier bedre fordi de brugte mere tid på studierne/anstrengte sig mere. 18 % angav at de klarede sig dårligere som følge af at de blev tvunget til at studere uden støtte i en periode. 26 % angav at studierne tog længere tid hvilket dog også kan skyldes strukturelle forhold som har forhindret dem i at komme videre. 18 % droppede ud af studiet, og 31 % angav at afslaget fik dem til at tvivle på deres evner til at klare studierne (svensk 2012:29). Af dem som fik afslag i 2010/2011 blev 76 % på uddannelsen, mens 10 % skiftede til en anden uddannelse. Ud af de 14 % der sprang fra, angav 65 % at det var fordi de ikke kunne! #!
3 forsørge sig. At springe fra studierne behøver dog ikke at betyde at de ikke vender tilbage og færdiggør studierne senere (svensk 2012:30). I forhold til hvordan de studerende finansierede den periode hvor de ikke bevilgedes støtte, angiver de fleste at det skete enten gennem arbejde, opsparing eller hjælp fra forældrene. 49 % af de studerende fik støtte fra deres forældre (svensk 2012:29). Antallet som rekvalificerer sig til støtte inden for tre halvår, er fordoblet siden før reformen. Det skal dog ses i lyset af at antallet som fik afslag er langt større end tidligere, og den procentuelle ændring er derfor ikke så stor. Knap 41 % af dem som fik afslag efter regelændringen, havde efter tre halvår endnu ikke rekvalificeret sig (svensk 2012:13). Mens spørgeskemaundersøgelsen tyder på at opstramningen af kravene ikke har haft større effekt på de studerende generelt, kan den antages at påvirke de som får afslag til hurtigt at genkvalificere sig (svensk 2012:26). Studerende under 25 år angiver oftere end de øvrige aldersgrupper at de er bekymrede for at kravene skal medføre at de ikke får tildelt studiestøtte, og de ser ud til at påvirkes mere af kravene end de øvrige. Samme tendens sås i 2003 (svensk 2012:26). Norsk 2006 Rapporten konkluderer overordnet at ændringer ikke har haft stor betydning (norsk 2006:9), og at de studerende ikke er særlig påvirkelige over for økonomiske incitamenter (norsk 2006:68). Et flertal af de studerende angiver at tanken om studiegæld ikke har haft nogen effekt på deres studieprogression, og der er ligefrem tale om en nedgang her i forhold til 1998-undersøgelsen. Der er dog fortsat 29 % som angiver at tanken om studiegæld har en effekt (norsk 2006:58). Rapporten konkluderer også at reformen i bedste fald kun har haft en begrænset effekt på gennemførelsestiden. Der er dog et lille fald i antal studerende der mener at de skal bruge mere end normeret tid på studierne (norsk 2006:31). Undersøgelsen konkluderer desuden at de studerende i højere grad bliver påvirket af de ændrede rammer på studiet end af de økonomiske incitamenter (norsk 2006:11). Blandt de førsteårsstuderende er der en signifikant stigning i andelen som følger normeret tid, men dette gælder ikke de som har studeret 2 år eller mere. Forfatterne til rapporten skriver at dette kan tolkes som en indikation på at en større del af de heltidsstuderende faktisk følger normeret studieprogression efter reformen (norsk 2006:32). Både før og efter reformen følger studerende med forældre uden høj uddannelse oftere! $!
4 normeret studieprogression end dem med forældre med højere uddannelse (i ,2 mod hhv. 72,9 % og 73,2 % blandt studerende med én eller to forældre med højere uddannelse) (norsk 2006:32;37). Sandsynligheden for at være forsinket øges med alderen for alle grupper af studerende frem til ca. 35 år for derefter at falde igen (norsk 2006:37). Reformen har ikke ændret på forholdet mellem andelen som er forsinket i de forskellige sociale lag (norsk:34). Få (1-3 %) angiver økonomiske årsager som grund til forsinkelse. Derimod er job, tvivl om studievalg, børn og at studiearbejdet tager længere tid end normeret, vigtige årsager (norsk 2006:54). I undersøgelsen angiver 81 % af de studerende der har arbejde, at reformen ikke har ændret hvor meget de arbejder, 12 % siger de arbejder mere, og 7 % at de arbejder mindre (norsk 2006:57). Der er altså en mindre stigning i hvor meget de studerende arbejder. En forventning med reformen var at de studerende skulle arbejde mindre ved siden af studierne. I rapporten vurderes det at grunden til at dette ikke er opnået, kan være at fribeløbet er blevet hævet hvilket virker som et modsat incitament for de studerende (norsk 2006:68). Rapporten undersøger også hvordan tiltagene påvirker forskellige grupper af studerende. Undersøgelsen viser at de økonomiske tiltag påvirker de yngre studerende samt studerende af forældre med lav indkomst mere end de resterende idet disse grupper udgør den største del af den gruppe der angiver at de arbejder mere som en konsekvens af reformen (norsk 2006:57-58). For studerende af forældre uden højere uddannelse gælder det 14 % mod 9 % af studerende med to forældre med højere uddannelse, og også andelen som arbejder mindre efter ændringer, er højere blandt studerende med forældre uden højere uddannelse hvor den er 8 % mod 5 % (norsk 2006:57). Dette kunne være et udtryk for at denne gruppe studerende er mere usikre på deres økonomiske situation, og dermed bliver mere påvirkede ved udsigten til at miste SU en. Studerende fra lavere social baggrund angiver samtidig i højere grad at tanken om studiegæld påvirker deres studieprogression (norsk 2006:63-64). I undersøgelsen fra 2005 angiver 11 % af de studerende med forældre uden højere uddannelse at studiegælden påvirker studieprogressionen i stærk grad, mens 5 % af studerende af to forældre med højere uddannelse angiver det samme (norsk:58). De sociale forskelle gælder også når man holder demografiske og uddannelsesmæssige forhold konstante (norsk 2006:67). Det vurderes i undersøgelsen at reformen kan have medført større bekymring for nogle grupper af studerende hvilket ikke i sig selv behøver at være dårligt hvis det betyder at de! %!
5 studerende er bevidste i forhold til at optage lån. Imidlertid peges der på at det er et problem hvis det betyder at nogle vælger ikke at tage højere uddannelse. Undersøgelsen kan dog ikke sige noget om dette forhold (norsk 2006:68-69). Hvor meget man arbejder ved siden af studiet, afhænger af alder, forældres uddannelsesniveau, om man modtager støtte fra forældre samt af uddannelsessted (norsk 2006:66). I undersøgelsen vurderes det at en af årsagerne til at yngre studerende i højere grad angiver at ændringer betyder at de påtager sig mere lønnet arbejde ved siden af studier, kan være at de ældre studerende i forvejen arbejder mere, og at potentialet for at arbejde derfor er større for de yngre. En anden forklaring kan være at de ældre studerende i større grad befinder sig i slutfasen af studierne og derfor ikke har mulighed for at påtage sig så meget ekstra arbejde (norsk 2006:66). Undersøgelsen viser at der ikke er stor forskel i hvem der bliver forsinkede i forhold til om de har arbejde ved siden af studierne. Blandt heltidsstuderende er andelen som er forsinket blandt dem som ikke har arbejde 18, 4%, mens andelen blandt dem som har arbejde er 19,2 % (norsk 2006:33). Perioden efter at reformen blev gennemført var præget af økonomisk optimisme med bl.a. lav arbejdsløshed, og dette kan have påvirket at de studerende generelt var mindre bekymrede for fremtiden og for studielån end ellers (norsk:69). Derudover kan f.eks. øgede leveomkostninger have påvirket de studerende til at tage mere arbejde uden at dette har direkte forbindelse med reformen (norsk 2006:15). I 2005 modtager flere studerende økonomisk støtte fra deres forældre, og de modtager højere beløb. I 1998 modtog 34 % støtte mod 41 % i 2005, og gennemsnitsbeløbet var steget fra 7155 kr. til 9800 kr. (norsk 2006:65). Både sandsynligheden for at modtage støtte og omfanget af denne stiger med forældrenes uddannelsesniveau (norsk 2006:52-53). Undersøgelsen viser at studerende som ikke arbejder, og studerende som arbejder op til 10 timer om ugen, bruger samme tid på studierne, og at først arbejde ud over 10 timer om ugen påvirker studieindsatsen. Ved brug af lineær regression undersøges sammenhængen mellem tidsforbrug for studierne og arbejde ved siden af nærmere, og her viser det sig at for hver time den studerende arbejder, mindskes tidsforbruget på studierne med 6 min. Generelt konkluderes det at arbejde ser ud til at have begrænset effekt på studieindsatsen (norsk 2006:45;48).! &!
6 Rapporten runder af med at vurdere at det er sandsynligt at incitamenter rettet mod uddannelsesinstitutionerne er vigtigere end incitamenter rettet mod de studerende. De studerende påvirkes mere af det som regulerer deres daglige studiearbejde end af mulige positive eller negative konsekvenser af fremtidig studiegæld (norsk 2006:11). Muligvis hænger dette sammen med at de studerende føler sig trygge i forhold til at klare sig, og det kan skyldes at de efter reformen får flere tilbagemeldinger på deres arbejde i løbet af studiet og derfor bedre ved hvordan de klarer sig undervejs (norsk 2006:119). Hollandsk 2006 Undersøgelsen konkluderer at gennemførelsestiden stort set ikke var ændret efter reformen (ændrede sig ikke for universitetsstuderende, men faldt fra 54 til 52 måneder for studerende ved professionsskoler) (hollandsk 2006:274). Dog var der forskellige andre positive resultater. 5 % færre skiftede studie efter reformen; muligvis fordi det nu var blevet dyrere at ombestemme sig. Samtidig havde reformen ingen effekt på hvor mange der droppede ud, og de studerende opnåede lidt bedre karakterer (0,13 % stigning) (hollandsk 2006:263). Disse resultater er signifikante. Desuden tyder resultaterne på at der efterfølgende blev brugt mindre tid på at læse/studere samt mere tid på at arbejde ved siden af studierne. Resultaterne er dog ikke signifikante og tilskrives derfor ikke reformen (hollandsk 2006:270). Forøgelsen i arbejde ved siden af studier kan være en konsekvens af de makroøkonomiske forhold hvor der var højkonjunktur hvilket gav bedre mulighed for at finde et studiejob (hollandsk 2006:270). Generelt var effekterne større på de yngre studerende (18-20 år) som blev påvirket mere til at præstere bedre end ældre studerende gjorde. Effekterne var større, jo yngre de studerende var (hollandsk 2006:263). I rapporten forklares disse resultater med at reformen muligvis har haft større finansiel indflydelse på de yngste studerende, og at flere af dem er såkaldte dygtigere studerende (higher ability students) som har lettere ved at øge deres præstationer, og det derfor ikke har så store omkostninger for dem (hollandsk 2006:271).! '!
SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002
NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereMindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen
09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereStuderende og erhvervsarbejde
1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE SU
STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereDenne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.
Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mere15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat
Læs mereFaktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:
Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSide 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt
Læs mereHURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereAnalyse 19. september 2013
1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereDSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET
DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereBørn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs merePraktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012
Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012 Indhold Oversigt... 1 Fordeling af praktikanter... 2 Den typiske Studiepraktikant... 3 Hvorfor praktikanterne tager i praktik... 6 Hvor praktikanterne har
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereUddannelsesreformen 2013
Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der
Læs mereTegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi
Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereDansk Epilepsiforening
Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015
Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede
Læs mereBygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig
Læs mereAnalyse 3. oktober 2012
3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2017
Det Tekniske Fakultet Studiemiljøundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... Fejl! Bogmærke
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereBORGER- PANEL. Vi går langt for at få et nyt job. februar 2012
BORGER- PANEL februar 2012 Vi går langt for at få et nyt job Det kan kræve mange ændringer at finde et nyt job: Længere rejsetid, anden branche, ny uddannelse og lavere løn, eller måske er det nødvendigt
Læs mereIværksætterlystne studenter
Iværksætterlystne studenter Stort iværksætterpotentiale udnyttes ikke tilstrækkeligt ASE har spurgt ca. 1.000 studerende om forskellige forhold omkring det at stifte selvstændig virksomhed. Herunder er
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2017
Det Tekniske Fakultet Studiemiljøundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... Fejl! Bogmærke er
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereUndersøgelse af det faglige indgangsniveau
Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2017
Det Tekniske Fakultet Studiemiljøundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... Fejl! Bogmærke
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 22. oktober 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereHurtigt gennem uddannelsessystemet
december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereDet samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere
Læs mereDansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017
Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereSvage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet
Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereKarl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?
Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereStor opbakning til campus
Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra
Læs mere