Kommunale ejendomme byggeri og drift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunale ejendomme byggeri og drift"

Transkript

1 ELFORSK projekt: Energisyndere i lavenergibyggeri Del- rapport Kommunale ejendomme byggeri og drift Udarbejdet af: Bo Holst- Mikkelsen, Living Strategy Consulting, April 2015 I projektet er der udviklet en såkaldt Be10 converter, der giver mulighed for to ting: Et langt mere realistisk A) forecast og en mere nuanceret B) post analyse: A) Forecast: Metoden kan benyttes i projekteringen til at give et bedre og mere realistisk estimat/forecast for bygningens faktiske energiforbrug. Endvidere kan metoden benyttes til at rangordne hvilke inputparametre i den konkrete Be10 beregning, der er mest kritiske i forhold til energiforbrug (parametre varierer fra gang til gang og vil påvirkes af ændringer i andre parametre). Hermed er der et bedre grundlag for at indskrive en bygnings energiforbrug i kravspecifikationerne til entreprenøren/den udførende. Det forventes, at Be10 Converteren vil bidrage til sætte stort fokus på bygningens totaløkonomi (og ikke kun på anlægsudgifter). Det er endvidere en klar forventning, at man ved at anvende metoden allerede i projekteringsfasen vil blive motiveret til at udvikle en monitoreringsstrategi med henblik på at få en højere opløsning/detaljeringsgrad af bygningens energi/driftsdata. B) Post analyse: Be10 Converteren kan anvendes til at foretage en detaljeret sammenligning af det beregnede og det faktiske energiforbrug for en bygning, og identificere mulige årsager for væsentlige afvigelser mellem beregnet og faktisk energiforbrug. Metoden kan således (afhængig af opløsningsgraden af driftsdata) give klare forklaringer på om afvigelser skyldes vejrforhold, fejl i beregningerne, fejl i udførelse, fejl i installationer og anlæg, fejl ifm. drift og brug, mv.

2 Introduktion Som en del af ELFORSK projekt Energisyndere i lavenergibyggeri er der blevet foretaget en mini- analyse i flere kommuners afdelinger og centre, der er ansvarlige for kommunens ejendomme. Målet med denne mini- analyse er at opnå: A. At få en forståelse af den kommunale kontekst, som Be10- converteren skal operere i. Hvor ligger kommunernes fokus og interesse i forhold til ejendomsdrift og energieffektivitet? Hvad er tendenserne og hvor går udviklingen hen? Hvilke udfordringer findes der i forhold til energieffektiv ejendomsdrift og hvordan forsøger forskellige kommuner at løse disse udfordringer? B. At få en forståelse for, hvordan Be10 converteren (udviklet i projektets spor 1) kan anvendes og implementeres i kommunerne. Er der behov og interesse for dette værktøj? Har man ressourcer og kompetencer til at anvende det? Etc. Datagrundlag Følgende er blevet interviewet i forbindelse med analysen. Ikast- Brande Kommune Silkeborg Kommune Gladsaxe Kommune Ballerup Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Ishøj Kommune Albertslund Kommune Brøndby Kommune Endvidere er der foretaget interviews med repræsentanter fra DEAS og fra Datea med henblik på at få en forståelse for forskelle og ligheder mellem kommunal og privat ejendomsdrift. Spørgeramme / metode Analyse, interviews og observationer er foretaget på baggrund af en spørgeramme, der tager udgangspunkt i udfordringer i forhold til i en række forhold, der anses som centrale for at skabe energieffektiv ejendomsdrift. Interviewene har således taget udgangspunkt i: Karakteristika vedr. bygningsmasse, installationer og systemer Datagrundlag Viden og kompetencer Organisatoriske forhold Ressourcer og bemanding Sammenhænge mellem byggeri og drift 2

3 Definition: Energieffektiv ejendomsdrift opnås, når brugerønsker, komfort og et godt indeklima går op i en højere enhed med et lavt energiforbrug. Disposition Rapporten vil indledningsvist give en overordnet og generel beskrivelse af den kommunale ejendomsmæssige kontekst. Dette afsnit vil blive afsluttet med en opsummering og diskussion. Rapporten afsluttes med at drøfte mulighederne og behovet for Be10 konverteren i en kommunal kontekst. Resumé: De gennemførte interviews med kommunerne synes at afsløre et stort behov for Be10 converteren. En stor vedligeholdelsespukkel i mange kommuner gør, at mange kommunale bygninger skal energirenoveres inden for de kommende år. Et stort behov for tilpasning af den eksisterende bygningsmasse skaber et behov for tilbygninger til eksisterende bygninger. I kommuner med et stort antal tilflyttere bygges der mange nye institutioner, især børne- og ungdomsinstitutioner/skoler. Behovet for Be10 konverteren understreges af, at mange kommuner oplever, at deres nye byggerier bruger mere energi end forventet. Kommunerne har udfordringer i forhold til at sikre sig at byggeri og drift hænger sammen. Det er ligeledes en udfordring for kommunerne at sikre sig, at byggeriet lever op til kravspecifikationerne. Be10 konverteren kan som post- analyse/ fejlfindingsværktøj få stor anvendelse, og der er stor interesse for værktøjet i alle de interviewede kommuner. Be10 konverteren kan i den sammenhæng udgøre et vigtig værktøj i relation til kvalitetssikring af entreprise processen og være med til at sikre en mere fuldstændig kravkravspecifikation for nye byggerier. Interviewene viser samtidig, at der kan være flere udfordringer i forhold til implementering og anvendelse af Be10 konverteren Kommunernes pressede økonomi lægger pres på at gøre anlægsarbejdet så billigt som muligt hvilket betyder, at man ikke ønsker at bruge ekstra ressourcer i entrepriseprocessens tidligere faser (fordi dette kan være et fordyrende element) Manglende mandsskabsressourcer gør at det kan være svært at frigøre medarbejdere med de rette kompetencer til at indgå tidligt i entrepriseprocessen (ved nybyggeri) Stor variation i de kommunale bygningers anvendelse og brugstider gør at det kan være sværere at isolere bruger- impact i beregninger Manglende tradition for og systemer til måling og monitorering af energiforbrug gøre at det kan være svært at få de rigtige højt opløselige driftsdata Be10 konverterens brugervenlighed der er behov for et mere brugervenligt værktøj. 3

4 Resultater fra interviews A: Beskrivelse af den kommunale kontekst Bygningsmasse, installationer og systemer De afholdte interviews viser, at alle kommunale driftsorganisationer har driftsansvar for et meget stort antal forskelligartede bygninger. En typisk kommune på indbyggere har typisk driftsansvar for individuelle bygninger svarende til m 2. Der er stor forskel på bygningerne i relation til anvendelse, størrelse, vedligeholdelsesmæssige tilstand og alder. Flere bygninger/lokaler har varierende brugstider og varierende anvendelse og behov i løbet af en dag/uge. Fx kan en skoles gymnastiksal anvendes til idræt i dagtimerne og til foredrag i aftentimerne. Bygningerne stand Mange kommuner kæmper med et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på deres bygninger. Man har igennem mange år i mange kommuner af økonomiske årsager skubbet den løbende vedligeholdelse og har derved oparbejdet en vedligeholdelsesmæssig pukkel. Nyere kommuner på Københavns vestegn har i den sammenhæng en særlig udfordring, idet stort set alle bygninger i disse kommuner blev opført indenfor et meget kort årrække i 1960 erne og 1970 erne, hvilket betyder at et stort antal af disse bygninger står overfor renovering på én gang, hvilket naturligvis kræver en stor investering. Der findes i mange kommuner stadig et stort antal ældre bygninger samt såkaldte midlertidige bygninger (kun opført til at være i midlertidig brug) som stadig er i brug, men som det ikke kan betale sig at vedligeholde, og som har et for stort energiforbrug. Disse bygninger bør (som der var af de interviewede personer, der nævnte) fjernes fra jordens overflade Endvidere har kommunerne bl.a. pga. ændringer i befolkningens sammensætning samt sammenlægning af skoler og institutioner store udfordringer med løbende at tilpasse bygningsmassen til de nye behov og krav. Dvs. der er mange bygninger, der bruges til andre ting, end det oprindeligt var tiltænkt. Det betyder også, at det er nødvendigt at foretage bygningsmæssige tilpasninger, tilbygninger, mv. Når det er sagt er der dog i de fleste kommuner i de senere år kommet fokus på energiforbrug og - renovering. Der tænkes både i forbedring af indeklima og reduktion af energiforbrug. Det er typisk belysning og klimaskærm, opgradering af ventilationsanlæg, CTS- anlæg, opsætning af fjernaflæsningsmålere, mv. der bliver investeret i. I de fleste af kommunerne er andelen af nybyggeri begrænset. Der bruges primært midler på renovering og vedligeholdelse af den eksisterende bygningsmasse. Der er dog enkelte kommuner, der oplever en stor positiv befolkningstilvækst, hvor mange nye børnefamilier flytter til 4

5 (København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg, Odense). Dette giver i disse kommuner et pres på ejendoms- og driftsafdelingen i forhold til nybyggeri. Især bruges der mange midler på at opføre nye daginstitutioner og skoler. Vi vil belyse udfordringer i forhold til nybyggeri lidt mere uddybende senere i denne mini- rapport. Teknik og installationer De største kommunale bygninger (rådhuse, skoler, plejehjem, svømmehaller, mv.) er typisk udstyret med CTS anlæg, der som regel kan styres centralt (fra rådhuset). Mindre bygninger skal styres manuelt lokalt. Bygningerne er typisk bestykket med hovedmålere. Flere bygninger har også flere bimålere, men det må dog noteres, at aflæsning af disse sjældent bliver foretaget. Målerne bliver aflæst manuelt på månedsbasis. Som nævnt ovenfor, er mange kommuner dog i gang med at investere i opsætning af fjernaflæsningsmålere, som kan give en højere opløsningsgrad af driftsdata, herunder logging af forbrug på timebasis. Ligeledes investeres der i flere kommuner i CTS anlæg (i de største bygninger, som ikke er født med CTS). Man vælger typisk ét eller få CTS systemer/leverandører for at gøre det så enkelt og ensartet som muligt og dermed lettere og mere enkelt at arbejde med. Der er flere kommuner, der nævner, at det er fordelagtigt at benytte flere (men dog et begrænset antal) CTS leverandører. Ellers har regningerne fra CTS leverandøren det med at stige pga. manglende konkurrence. Investeringerne i CTS og fjernaflæsning betyder, at man i stigende grad centralt i kommunerne (på rådhuset) i stigende grad løbende kan monitorere energiforbruget og styre det centralt. Organisering Der kan i de fleste kommuner observeres en stærk tendens til centralisering af ejendomsdriften. Det betyder, ejendomsdriften typisk varetages af afdelingen kommunale ejendomme eller center for ejendomme, som udover den løbende drift også typisk har ansvar for vedligeholdelse, energirenovering og nybyggeri. Den centralistiske model I den ene ende af skalaen finder man en model, hvor energiforbruget styres centralt, hvor det er muligt. Dvs. man styrer vand, varme, ventilation, mv. centralt fra rådhuset via CTS anlæg, automatik, temperaturfølere, CO2 målinger, mv. Man arbejder med natsænkning af temperatur (hvor det er muligt), glidende set punkter/temperaturglid for at reducere energiforbruget. Alle medarbejdere som har med ejendomsdrift at gøre er i denne model ansat af kommunale ejendomme/det centrale ejendomscenter og refererer til samme. Typisk operereres der med følgende opdeling. Lokale servicemedarbejdere (det som i gamle dage var pedellen ), som er tilknyttet en eller flere institutioner og som varetager helt basale driftsrelaterede opgaver som fx gårdfejning, reparation af løbende vandhaner, regulering af driftstid (fx ifm. special arrangementer), opsætning af stole i skolens gymnastiksal til et specialarrangement, rundeling af mælk, mv. 5

6 Flyvende varmemestre / driftsansvarlige, som udfører driftsmæssigt tilsyn på kommunens bygninger. Disse sørger selv for mindre udbedringer eller at rekvirere leverandører, der skal udbedre det. Enkelte anlæg/bygninger serviceres endvidere af eksterne leverandører, via servicekontrakter. Energiansvarlige/energiteam/CTS personale, som sidder centralt (på rådhuset) og beskæftiger sig med styring af bygninger, installationer, større energirenoverings- og vedligeholdelsesarbejder, mv. Energibudgettet er i den centralistiske model ligeledes centralt. Det vil sige, at kommunale ejendomme (det centrale kommunale budget) betaler for energi forbrugt lokalt. Indeklimaet styres i henhold til gældende normer for indeklima. Samarbejdet med brugerne og imødekommelse af deres særlige, individuelle behov er begrænset. Det accepteres at ca % af brugerne er utilfredse ud den betragtning, at det er umuligt at stille alle tilfredse. Den decentrale model I andre kommuner har man valgt at holde fast i eller gå tilbage til en decentral model, hvor energiforbruget styres lokalt (enten af den enkelte forvaltning eller enkelte institution) og betales lokalt af de lokale institutioner/budgetter. De lokale driftsmedarbejdere er ansat af og refererer til den enkelte institution, fx en skole eller et plejehjem. Man har dog i den decentrale model stadig en central ejendomsafdeling på rådhuset, som typisk har ansvar for større installationer og varetager større renoveringsopgaver, ombygninger og nybyggeri. Mellemformer Der kan dog også observeres forskellige mellemformer, fx hvor energiforbruget betales centralt men hvor de lokale driftsfolk er ansat lokalt og refererer til lokale ledere. Viden og kompetenceniveau Generelt finder man et ganske højt kompetence- niveau centralt i kommunerne (i ejendomsafdelingerne) og stor viden om, hvad der er vigtigt for at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. Der er her folk, der brænder for at reducere energiforbruget og som synes det er interessant, at eksperimentere og holde øje med energiforbruget, som en konsekvens af eksperimenterne (fx natsænkning af temperatur, weekendsænkning, reduktion af fremløbstemperaturer på forskellige årstider, mv.). Dette gør, at man opbygger viden om bygningerne, og hvordan de reagerer fx på forskellige årstider. 6

7 Generelt har man en udfordring i forhold til at uddanne de lokale driftsfolk servicemedarbejderne (pedellerne) samt lokale energiansvarlige (som fx i en daginstitution kan være den lokale institutionsleder) til et acceptabelt niveau. Det er svært for mennesker med en ikke teknisk baggrund at forstå, hvordan bygningers (i stigende grad mere komplicerede) installationer skal styres. Det er ligeledes en udfordring at skabe tilstrækkelig motivation og interesse for at fokusere på energiforbruget. Uddannelse af servicemedarbejdere foretages af eksterne leverandører eller Teknologisk Institut. Flere kommuner står også selv for uddannelse. Enkelte kommuner nævner, at der i forbindelse med rekruttering af lokale servicemedarbejdere er en tendens til, at der stilles færre og færre krav, hvilket betyder at de lokale servicemedarbejdere bliver mindre og mindre kvalificerede (i en energimæssig sammenhæng) og får stadig sværere ved at nå det rette kompetencemæssige niveau i forhold bygningsdrift. Diskussion af den centralistiske model vs. den lokale model De kommuner, som har valgt at centralisere oplyser, at de har dårlige erfaringer med at drift af bygningerne og styring af energiforbrug styres lokalt. Der argumenteres for, at bygningsdrift og de tekniske installationer er alt for komplicerede at styre for den lokale servicemedarbejder (pedel) eller energiansvarlige på en institution, fx en pædagog. Styring af en bygning kræver så mange specialiserede og tekniske kompetencer, som man ikke kan forlange af disse mennesker. Man vil aldrig blive i stand til at uddanne dem til det nødvendige niveau. Samtidig er der en tendens til at energiforbruget bare stiger og stiger, når man lokalt selv får lov til at styre det også selvom brugerne/institutionerne burde have et stort incitament for at spare på energien, idet de selv skal betale for energien ud af deres eget budget. Man kalder denne situation energimord Man har fokus på børnene, brugerne, eleverne og ikke energien. Pedellen bruger tiden på at dele mælk ud og opstille stole i gymnastiksalen i stedet for at kigge på de tekniske anlæg. Kritikerne af den centrale model (og dem som har valgt lokal styring og lokal betaling af energien) argumenterer omvendt for, at det er svært at styre bygningernes drift fra central hold pga. manglende CTS- anlæg, CTS der ikke fungerer godt nok, manglende data (i form af fjernaflæsning). Og man har ikke nok ansat centralt til at varetage det hele. Man er derfor afhængige af de lokale folk og vurderer at der i den centralistiske model mangler lokale incitamenter for at spare på energien, når styring af drift og betaling og energiforbrug centraliseres. Endvidere er det et argument, at hvis servicemedarbejderne er ansat centralt har de ikke fokus på at løse driftsopgaver (fx opstilling af stole i gymnastiksalen og være imødekommende overfor gamle fru Jensen på plejehjemmet) lokalt. Ressourcer Kommunerne er generelt presset på økonomien, hvilket bl.a. som nævnt ovenfor, betyder at mange kommuner i mange år har udskudt den løbende vedligeholdelse af de kommunale ejendomme. 7

8 Besparelser på de stramme kommunale budgetter betyder også, at man har skåret ned på medarbejdere/mandskab i de kommunale driftsafdelinger. Resultatet af dette er, at der er for få kvalificerede personer, der har den rette viden og kompetencer. Der findes (som nævnt ovenfor) meget kvalificerede personer, men de bliver en knap ressource og ofte også en flaskehals fordi de typisk er involveret i mange opgaver, men de kan naturligvis ikke nå det hele. Konsekvensen er, at mange driftrelatede uhensigtsmæssigheder kun opdages ved et tilfælde eller når opstår meget store afvigelser. Man råder i stadig større grad over driftsdata (via CTS og fjernaflæsningsmålere) med høj opløsningsgrad, men har ikke tiden og ressourcerne til at gøre noget aktivt ved dem. Som der var en af de interviewede personer, der nævnte går man rundt mellem guldmønter, men der er ingen, som har tiden til at samle dem op. De stramme kommunale budgetter og de eksisterende kommunale lønrammer betyder også, at de dygtigste folk ofte bliver ansat i det private erhvervsliv. Energi/vedligeholdelsesbudgetter De fleste kommuner har en central pulje, der skal anvendes til energirenoveringsprojekter. Denne pulje finansieres af kommunens centrale budget. Traditionelle ESCO- samarbejder med eksterne leverandører anvendes kun i mindre grad. Flere af kommunerne har haft dårlige erfaringer med at indgå i ESCO samarbejder med eksterne, fordi de ofte oplever, at der bliver snydt på vægtskålen. Hvis ikke man meget klart har specificeret leverancen, hopper EESCO leverandørerne typisk over, hvor gærdet er lavest. Enkelte kommuner anvender derfor i stedet det, som de kalder interne ESCO projekter, hvor man lånefinansierer investeringerne i energirenovering og modregner dette i energi- og driftsomkostningerne. Den centrale ejendomsafdeling indtager rollen som ESCO partneren. Driftsbudgetter og anlægsbudgetter i kommunerne er typisk adskilt. Det betyder, at det i princippet er to forskellige kasser, der betaler for opførelsen af en ny bygning og for den efterfølgende drift. Denne budgetmæssige opdeling er ifølge flere uhensigtsmæssig, fordi der er en tendens til, at energieffektiv drift på denne måde ikke bliver tænkt tilstrækkeligt ind i forbindelse med nybyggeri. At involvere driftsfolkene i anlægsfasen (hvilket er helt afgørende for at skabe energieffektive bygninger) bliver med denne opsplitning en fordyrende ekstraomkostning for dem, som er ansvarlige for nybyggeri. Samarbejde/dialog med brugerne Der er generelt et stort fokus på, at brugerne skal være tilfredse. Samtidig er der dog flere der siger, at man bliver nødt til at acceptere, at der altid vil være ca %, der er utilfredse. Folk har forskellige ønsker og behov. 8

9 At stille alle tilfredse er særligt svært, hvor der er mange forskellige brugere fx i medborgerhuse, svømmehaller eller lignende. I bygninger, hvor der er brugerbetaling (fx svømmehaller, medborgerhuse, mv.), accepteres generelt et højere serviceniveau (og højere energiregning). Flere kommuner forsøger forskellige ting for at engagere og motivere brugerne lokalt. Det kan fx være i form af at udsende en energirapport en gang om måneden, ved at kræve at hver institution opstiller energimål eller gennem oplysningskampagner for energi. Alle kommuner oplever dog dette som en svær og udfordrende opgave. Flere kommuner har etableret et call center eller en service- desk, hvor brugerne kan henvende sig med ønsker. Det er også her man foretager bestilling af opgaver (i den centralistiske model), fx at der skal stilles stole op i gymnastiksalen til et aftenforedrag. Samarbejde med eksterne (vedr. drift og mindre vedligeholdelsesarbejder) Mange kommuner har et lille antal håndværkere internt, som de benytter til mindre vedligeholdelsesopgaver. Samtidig er flere kommuner (især de mindre) underlagt et politisk krav om at anvende lokale håndværkere. Det nævnes i denne forbindelse, at det langt fra er alle af disse lokale leverandører, der er lige fokuserede på energiforbrug og ikke alle, der er lige kvalificerede. Ofte hører man mange forskellige udmeldinger om hvad der er det rigtige at gøre fx fra VVS folk. Mange kommuner benytter også servicekontrakter i relation til drift og vedligehold af de tekniske anlæg. Dette fungerer som regel udmærket, men de eksterne leverandører har sjældent stort fokus på energiforbrug i stedet ses en tendens til at systemer og installationer indstilles således der er færrest brugerklager (hvilket jf. ovenstående kan føre til energimord ). Med mange forskellige håndværkere og serviceleverandører er det en udfordring at skabe ensartethed i kvalitet og udførelse. Som et særligt eksternt samarbejde, der nævnes, er Danfoss Energytrim, som har hjulpet flere kommuner med at blive bedre til at forstå deres bygninger. Dette har givet nogle gode erfaringer. Udfordringen er dog at energiforbruget/varmeforbruget har det med at stige igen, hvis man ikke følger det tæt og fordi de personer, der har været involveret i projektet fra kommunens side og lært en eller flere bygninger at kende, får andre jobs og opgaver. Samarbejde med eksterne (vedr. større renoveringsopgaver og nybyggeri) Hovedparten af kommunerne oplever, at samarbejdet med eksterne (entreprenører, bygherrerådgivere, mv.) i forbindelse med større renoveringsopgaver og nybyggeri ofte er meget bøvlet, besværligt og kompliceret. Det er svært at gennemskue om kommunen får det, som man (troede man) betalte for. Der er blandt flere kommuner en mistanke om, at der bliver snydt på vægtskålen og sprunget over, hvor gærdet er lavest. Især hvis man ikke selv gør meget ud af kontrol. 9

10 Det er flere faser i entrepriseprocessen, der er udfordrende for kommunerne. Før byggeriet går i gang: Licitationsreglerne og udbudsprocessen er kompliceret. Og det er svært at udarbejde specifikationerne for bygningerne tilstrækkeligt detaljeret både i forbindelse med udbuddet og den efterfølgende projektering. Under byggeriet: Det er udfordrende at gennemføre kontrol og kvalitetssikring af byggeriet/ombygningen løbende. Det kræver, at man hele tiden kontrollerer både entreprenør og eksterne bygherrerådgivere og parat til at tage slagsmålet med dem, for et slagsmål, det er hvad det er. Man skal være parat til at blive opfattet som en irriterende idiot, som der var en der nævnte. Især skal man sikre sig, at det rigtige tegningsmateriale bliver fulgt, hvilket ofte kræver meget stor teknisk indsigt og et stort tidsforbrug. Ved overdragelse/færdiggørelse: Kontrollen er byggeriet/renoveringen/tilbygningen er ligeledes udfordrende. Det opleves generelt som meget svært ved at dokumentere at man får det som man har bedt om og betalt for. Selvom kommunerne anvender eksterne bygherrerådgivere, synes man ofte ikke at man får hjælp fra denne kant. Flere nævner, at bygherrerådgiverne ofte ikke tager det fornødne ansvar og ikke er parat til at gå ind i konflikterne. Resultatet kan derfor ofte være, at hvis bygherre (kommunen selv) ikke opdager fejlene og er parat til at gå ind i en konflikt bliver fejlene ikke opdaget! Det er især inden for de tekniske installationer, at der er mistanke om, at tingene ikke bliver udført ordentligt. Tekniske installationer er svære at gennemskue, fordi det kræver meget specifikke og specialiserede kompetencer. Og tekniske installationer er typisk underprioriteret af alle i forhold til de ting ved bygningen, som man fysisk kan se. Der er ofte meget større fokus på de synlige ting. Det er meget mere spændende at se på, om facaden eller bedene foran bygningen er flotte. Konsekvensen er dog, at hvis ikke de tekniske installationer er opført og udført korrekt, er det meget svært at styre bygningerne energieffektivt efterfølgende. Bygningen vil aldrig kunne komme til at gå så langt på literen som lovet, men det er svært at dokumentere. For at opnå de bedste resultater i forbindelse med nybyggeri og renovering/tilbygning skal driftsorganisationen involveres. Driften skal tænkes ind fra begyndelsen. Som nævnt tidligere er det her et problem, at anlægsbudgettet og driftsbudgettet er delt op i to og at involvering af driftsfolkene bliver et fordyrende punkt på anlægsbudgettet. Dette kan give anledning til interne konflikter mellem projektlederne, der er ansvarlige for anlægsbudgettet og de driftsansvarlige. Flere kommuner er dog blevet meget opmærksomme på denne problemstilling. Fx Københavns Kommune, hvor man bl.a. har etableret afdelingen Byggeri til drift, der netop fokuserer på at tænke driften af bygninger bedre ind i forbindelse med nye anlægsopgaver. Man har implementeret en ny proces, som bl.a. indebærer at driftsfolkene allerede i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationerne (og undervejs i processen) involveres aktivt. 10

11 Samarbejde med (politiske) beslutningstagere De gennemførte interviews afslører, at der er forholdsvis stor forskel på, hvordan samarbejdet med de politiske beslutningstagere foregår. I nogle kommuner er politikerne meget lydhøre, mens man i andre kommuner er meget svære at råbe op. Udfordringen er som nævnt, at det er nemmere for politikerne at skrue på vedligeholdelsesbudgetterne end andre budgetter. Sagt lidt kynisk, er der ikke så mange stemmer i, at man sørger for at få hulmursisoleret alle kommunens bygninger og sat nye energivinduer i dette i forhold til prioritere kommunens service fx på børne-, skole-, eller ældreområdet. De nævnes, at politikerne dog generelt er interesserede, hvis der er mulighed for at profilere kommunen (og dem selv) på klima og energieffektivitet. Opsummering og diskussion Den altoverskyggende hovedudfordring for (flertallet af) kommunerne i forhold til at skabe energieffektiv bygningsdrift må set i lyset af ovenstående uden tvivl være den stramme økonomiske situation, som kommunerne befinder sig i, hvor der er et vedvarende krav om besparelser og effektivisering. Selvom der i de senere år er kommet et øget fokus på energiforbruget i kommunerne, fører den økonomiske situation ofte til en i hvert fald inden for ejendomsområdet til en kortsigtet økonomisk tankegang. Dette har flere uheldige konsekvenser: 1) Vedligeholdelse og energirenoveringsopgaver bliver udskudt, og der opbygges en vedligeholdelsesmæssig pukkel (i mange kommuner). Det er lettere at dreje på vedligeholdelsesbudgetterne, når der er budgetforhandlinger. Det må konstateres, at man i mange kommuner hellere vil bruge de spændte budgetter på de ældreområdet eller på børn og unge. 2) Der fokuseres meget på prisen ved nybyggeri og tilbygninger, hvilket betyder at leverandører og entreprenører presses til at dumpe prisen og kvaliteten. Og tilstedeværelsen af den traditionelle økonomiske kassetænkning, hvor man arbejder med en opdeling mellem driftsbudgettet og anlægsbudgettet er i denne sammenhæng også meget uheldig. Opdelingen af budgetterne betyder, at involvering af driftsfolkene i forbindelse med nybyggeri og større renoveringsarbejder bliver et fordyrende element, der belaster anlægsbudgetter. Dette betyder ofte man ikke får indtænkt drift og styring af bygninger tidligt nok i forbindelse med nybyggeri og større tilbygninger, renoveringer, ombygningsarbejder. Dette kan ofte gøre bygningerne umulige at styre, når de står færdige. 3) Den kortsigtede økonomiske tankegang fører også til besparelser på mandskabsressourcerne. Dette betyder, at der ikke er tilstrækkeligt mange kvalificerede folk. Det økonomiske rationale er, at man ikke har råd til at betale for kvalificerede medarbejdere. Man kan dog hertil sige, at kommunerne ikke har råd til lade være med at betale for kvalificerede medarbejdere. 11

12 For ifølge de interviewede personer er der rigtigt mange besparelser, der kan realiseres, hvis bygningerne blev driftet mere energieffektivt. Som der bliver nævnt i det foregående går man rundt mellem guldmønter, men man har ikke nogen til at samle dem op. Man har ofte de rigtige data, men man har ikke tiden til at gøre noget aktivt ved dem. Men får kun opdaget energimæssige uhensigtsmæssigheder ved en tilfældighed. Man får ikke skruet ned, når det er muligt. Man får ikke skabt den nødvendige kontinuitet, hvor man lærer sine meget forskelligartede bygninger (med meget varierende anvendelse) at kende. Manglen på mandskabsressourcer gør det samtidig til en udfordring at involvere driftsfolkene i forbindelse med nybyggeri og tilbygninger. Resultatet er ofte, at man får bygninger der er svære at styre og gøre energieffektive og man glemmer at få målerbestykning og aflæsning af energidata med høj opløsning gjort til en del af byggeprogrammet/kravspecifikationerne. Udover den økonomiske situation er det også en generel udfordring for samtlige kommuner, at motivere og uddanne de lokale tekniske servicemedarbejdere og lokale brugere til at agere energieffektivt. Tendensen mod at indføre en centralistisk driftsmodel vil dog på sigt afhjælpe dette problem. Men i dag er man stadige afhængige af de lokale folk. Selv i de mest centralistiske kommuner er det kun ca. halvdelen af bygningerne, man kan styre centralt. B: Be10 converteren i den kommunale kontekst? Der er næppe nogen tvivl om, at Be10 Converteren vil kunne hjælpe kommunerne med at reducere energiforbruget. Der er et stort behov: En stor vedligeholdelsespukkel gør, at mange bygninger skal energirenoveres inden for de kommende år. Et stort behov for tilpasning af den eksisterende bygningsmasse skaber et behov for tilbygninger til eksisterende bygninger. I kommuner med et stort antal tilflyttere bygges der mange nye institutioner, især børne- og ungdomsinstitutioner/skoler. Be10 converteren giver mulighed for to ting: Et langt mere realistisk A) forecast og en mere nuanceret B) post analyse: A) Forecast: Metoden kan benyttes i projekteringen til at give et bedre og mere realistisk estimat/forecast for bygningens faktiske energiforbrug. Hermed er der et bedre grundlag for at indskrive en bygnings energiforbrug i kravspecifikationerne til entreprenøren/den udførende. Det forventes, at Be10 Converteren vil bidrage til sætte stort fokus på bygningens totaløkonomi (og ikke kun på anlægsudgifter). Det er endvidere en klar forventning, at man ved at anvende metoden allerede i projekteringsfasen vil blive motiveret til at udvikle en monitoreringsstrategi med henblik på at få en højere opløsning/detaljeringsgrad af bygningens energi/driftsdata. 12

13 B) Post analyse: Be10 Converteren kan anvendes til at foretage en detaljeret sammenligning af det beregnede og det faktiske energiforbrug for en bygning, og identificere mulige årsager for væsentlige afvigelser mellem beregnet og faktisk energiforbrug. Metoden kan således (afhængig af opløsningsgraden af driftsdata) give klare forklaringer på om afvigelser skyldes vejrforhold, fejl i beregningerne, fejl i udførelse, fejl i installationer og anlæg, fejl ifm. drift og brug, mv. Be10 Converteren kan give et mere realistisk estimat af en bygnings energiforbrug før bygningen opføres og kan efter idriftsættelse identificere og forklare hvad afvigelser i forhold til Be10 beregningen skyldes. Kommunen vil således kunne finde ud af om afvigelser skyldes byggesjusk, fejl i montering af de tekniske installationer. Eller om det skyldes anderledes brug (en planlagt), uhensigtsmæssig drift og styring eller om det slet og ret skyldes vejrforholdene (som faktisk kan forklare op til 20% af afvigelserne). Be10 Converteren kan derfor være med til at gøre det nemmere for kommunerne at styre og kontrollere om de får det, som de (tror de) har betalt for. Jf. ovenstående er dette særligt relevant, idet man i mange kommuner i forbindelse med nybyggerier, tilbygninger og større bygningsrenoveringer har på fornemmelsen, at der indimellem bliver snydt på vægtskålen. Be10 converteren kan ligeledes hjælpe med til at man i kommunerne anlægger en helhedsbetragtning og udvikle processer, hvor anlæg og drift i højere grad samtænkes og hjælpe med til at undgå at samarbejdet med de eksterne får karakter af et slagsmål, der tager sluger mange ressourcer. Det er dog vigtigt, at man i kommunerne bliver bevidste om, at der er en række krav, der skal imødekommes for, at man kan anvende Be10 converteren. Udbyttet af Be10 converteren maksimeres, hvis man allerede når man udarbejder byggeprogrammet og kravspecifikationerne indtænker drift og styring af bygningen. Det betyder bl.a. at man meget tidligt i processen skal sikre sig, at der opstilles et tilstrækkeligt antal målere, således at energiforbruget kan monitoreres med høj opløsningsgrad. Samtidig bør man i forbindelse med tilbygninger sikre sig, at man kan isolere en tilbygnings energiforbrug fra den eksisterende bygning. Tilbygningen skal med andre ord bestykkes med bimålere, som bliver aflæst gerne fjernaflæst med time- logging. Det anbefales, at sådanne ting skrives ind i byggeprogrammet og kravspecifikationerne. Tendensen mod en centraliseret ejendomsdrift hvor alt styres central i kommunens ejendomsafdeling vil uden tvivl gøre det nemmere for kommunerne at anvende Be10 converteren. Der vil være folk med ansvar for nybyggeri og drift, som har forståelse for og indblik i problemstillingen. Problemet er naturligvis, som det også fremgår af nærværende rapport, at disse folks ressourcer er begrænsede. 13

14 Udfordringen bliver derfor i sidste ende at overbevise politikerne om at tænke mere langsigtet. Dette kræver dokumentation. 14

ELFORSK projekt: 345-002 Energisyndere i lavenergibyggeri

ELFORSK projekt: 345-002 Energisyndere i lavenergibyggeri ELFORSK projekt: 345-002 Energisyndere i lavenergibyggeri Delaflevering: Projektspor 1 og 3 Udarbejdet af: Bo Holst- Mikkelsen, Living Strategy Consulting (projektleder), bhm@livingstrategy.dk Steffen

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden Tag kontrollen tilbage - Sådan undgår du hardware servicefælden Dyre serviceaftaler æder dit IT budget Du kender det sikkert allerede. Som IT Chef har du selv et stigende krav til dine leverandører omkring

Læs mere

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers IDA den 6. april 2016 ESCO konceptet siemens.com/answers Dagsorden Siemens i Danmark Offentlig Privat Samarbejde Konceptet Finansiering, cash flow og anlægsloft. Energiprojekter hos Hvidovre og Guldborgsund

Læs mere

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Hvordan ser CTS virkeligheden ud i Danmark. Der er i dag rigtig mange eksisterende CTS

Læs mere

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Til Randers Kommune Dokumenttype Bilag 1 Dato 04. juli 2014 BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45

Læs mere

Fra byggeri til drift

Fra byggeri til drift Fra byggeri til drift Københavns Ejendomme Byggeri til Drift Case: Sionsgade Jens Svane Leder i Drift & Service Lars Wang Maarbjerg Projektleder i Bygherre KOMMUNE 1 1 Københavns Ejendomme (KEjd) etableret

Læs mere

Praktisk erfaring med performancetest i byggeriet

Praktisk erfaring med performancetest i byggeriet Praktisk erfaring med performancetest i byggeriet DANVAK Dagen - København, 5. april 2017 Baggrund Henrik Errebo Rasmussen, Fagleder EBI, SlothMøller Rådgivererfaring med projektering af installationer

Læs mere

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger 4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger J.nr.: 82.00.00.G01 Sagsnr.: 10/31866 BESLUTNING I EJENDOMS OG AREALUDVALGET DEN 01092010 Fraværende: Ingen. Taget til efterretning. INDSTILLING

Læs mere

Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces

Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces Lektor og vicecenterleder Susanne Balslev Nielsen CFM s 2. nordiske konference 29-30 august 2016 I gennemsnit ejer

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Viborg Kommune Januar 2015

Viborg Kommune Januar 2015 Viborg Kommune Januar 2015 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Facility Management enheden i Viborg Kommune... 3 Facility Management enhedens funktioner... 3 Ejendomme & Energi... 3 Rådhusbetjente og drift

Læs mere

Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner

Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Definitioner og ordforklaring Offentligt-Privat Samspil (OPS) Samlebetegnelse

Læs mere

Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov

Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov 1 Totaløkonomi på den fede måde 2 Totaløkonomi er et lovkrav ved offentligt byggeri Lov om Offentlig Byggevirksomhed: Bekendtgørelse

Læs mere

Bygherreforeningen den 1. okt Kommunernes ejendomme udfordres

Bygherreforeningen den 1. okt Kommunernes ejendomme udfordres Bygherreforeningen den 1. okt. 2013 Kommunernes ejendomme udfordres Fire modeller Fire kommuner Der er oplagte fordele i at samle ejendomsdriften i en professionel organisation. Jeg tror egentlig ikke,

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide

I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide Statusnotat, august 2013 Baggrund: Som partner af Plan C har Ishøj Kommune gennemført et kortlægningsforsøg på Ishøj Idræts- & Fritidscenter.

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Nu med AKTIV styring!

Nu med AKTIV styring! Introduktion til MinEnergi I/O Siden 1998 markedsleder inden for internetbaseret energistyring - spar op til 40 % på energiforbruget... med besparelsesgaranti! Nu med AKTIV styring! Sidste skud på stammen

Læs mere

Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger. v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB

Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger. v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB Byggeri i 2 spor Vi opdeler vores byggeaktivitet i 1. Renovering 2. Nybyggeri Der er 2 væsentlige forskelle på arbejdsfelterne:

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1 1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning.

Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Bygningskontoret Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og 2010. Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 1.

Læs mere

Fra ESCO til bæredygtig renovering

Fra ESCO til bæredygtig renovering Fra ESCO til bæredygtig renovering Salgsdirektør John Sommer 30. marts 2012 1 mth.com 13. april 2012 ESCO Historie, formål og Anvendelse 2 13. april 2012 ESCO s begyndte i 1970 ESCO har sin oprindelse

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Miljø- og teknikudvalget Politikerforslag

Miljø- og teknikudvalget Politikerforslag Miljø- og teknikudvalget Politikerforslag Politiske forslag - Budget 2014-2017 (i 1.000 kr.) Udvalg Tekst 2014 2015 2016 2017 MTU P523 Ansættelse af medarbejder til registrering af vej- og parkopgaver

Læs mere

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Centrets overordnede faglige områder, funktioner og formål er: Centrets faglige områder og funktioner er organiseret i forhold til Facility

Læs mere

BeREAL. Forretningsplan + go to market ELFORSK 347-032

BeREAL. Forretningsplan + go to market ELFORSK 347-032 ELFORSK 347-032 BeREAL Forretningsplan + go to market Hvad nu hvis man med et forholdsvist lille ressourceforbrug kunne øge udbyttet af Be10 og samtidig skabe en markant reduktion i energiforbruget inden

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Resultataftale for 2014 mellem Direktionen og Centerchefen for Ejendomme

Resultataftale for 2014 mellem Direktionen og Centerchefen for Ejendomme Resultataftale for 2014 mellem Direktionen og Centerchefen for Ejendomme 1. Indledning Denne resultataftale indgås mellem: Direktionen og Centerchefen for Center for Ejendomme. Aftalen er gældende for

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv

Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv HOLBÆK Notat Dato: 19. december 2016 Sagsb.: Kim Ravnkilde Sagsnr.: Dir.tlf.: 72361377 E-mail: kirav@holb.dk Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv Baggrund og formål

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007 university of copenhagen University of Copenhagen Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Høringsnotat fælles ejendomsdrift

Høringsnotat fælles ejendomsdrift 19-05-2015 Kit Kristine Meyer Direkte: 7257 7338 Mail: kit@jammerbugt.dk Sagsnr.: 82.00.00-G00-4-12 Høringsnotat fælles ejendomsdrift I forbindelse med høring vedrørende fælles ejendomsdrift i Jammerbugt

Læs mere

ESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne

ESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne ESCO Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne Vi piller ikke ved misforståelsen mellem EPC og ESCO.men vi hører den tit brugt som undskyldning Hvilke ESCO potentialer er der i kommunerne

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Mulighederne for at høste økonomiske gevinster ved arealoptimering vil kunne øges ved at tænke på tværs af organisationen.

Mulighederne for at høste økonomiske gevinster ved arealoptimering vil kunne øges ved at tænke på tværs af organisationen. PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme Faktabeskrivelse Serviceområdet indgår i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Afdelingen varetager vedligeholdelse af tag,

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere