Kommunale ejendomme byggeri og drift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunale ejendomme byggeri og drift"

Transkript

1 ELFORSK projekt: Energisyndere i lavenergibyggeri Del- rapport Kommunale ejendomme byggeri og drift Udarbejdet af: Bo Holst- Mikkelsen, Living Strategy Consulting, April 2015 I projektet er der udviklet en såkaldt Be10 converter, der giver mulighed for to ting: Et langt mere realistisk A) forecast og en mere nuanceret B) post analyse: A) Forecast: Metoden kan benyttes i projekteringen til at give et bedre og mere realistisk estimat/forecast for bygningens faktiske energiforbrug. Endvidere kan metoden benyttes til at rangordne hvilke inputparametre i den konkrete Be10 beregning, der er mest kritiske i forhold til energiforbrug (parametre varierer fra gang til gang og vil påvirkes af ændringer i andre parametre). Hermed er der et bedre grundlag for at indskrive en bygnings energiforbrug i kravspecifikationerne til entreprenøren/den udførende. Det forventes, at Be10 Converteren vil bidrage til sætte stort fokus på bygningens totaløkonomi (og ikke kun på anlægsudgifter). Det er endvidere en klar forventning, at man ved at anvende metoden allerede i projekteringsfasen vil blive motiveret til at udvikle en monitoreringsstrategi med henblik på at få en højere opløsning/detaljeringsgrad af bygningens energi/driftsdata. B) Post analyse: Be10 Converteren kan anvendes til at foretage en detaljeret sammenligning af det beregnede og det faktiske energiforbrug for en bygning, og identificere mulige årsager for væsentlige afvigelser mellem beregnet og faktisk energiforbrug. Metoden kan således (afhængig af opløsningsgraden af driftsdata) give klare forklaringer på om afvigelser skyldes vejrforhold, fejl i beregningerne, fejl i udførelse, fejl i installationer og anlæg, fejl ifm. drift og brug, mv.

2 Introduktion Som en del af ELFORSK projekt Energisyndere i lavenergibyggeri er der blevet foretaget en mini- analyse i flere kommuners afdelinger og centre, der er ansvarlige for kommunens ejendomme. Målet med denne mini- analyse er at opnå: A. At få en forståelse af den kommunale kontekst, som Be10- converteren skal operere i. Hvor ligger kommunernes fokus og interesse i forhold til ejendomsdrift og energieffektivitet? Hvad er tendenserne og hvor går udviklingen hen? Hvilke udfordringer findes der i forhold til energieffektiv ejendomsdrift og hvordan forsøger forskellige kommuner at løse disse udfordringer? B. At få en forståelse for, hvordan Be10 converteren (udviklet i projektets spor 1) kan anvendes og implementeres i kommunerne. Er der behov og interesse for dette værktøj? Har man ressourcer og kompetencer til at anvende det? Etc. Datagrundlag Følgende er blevet interviewet i forbindelse med analysen. Ikast- Brande Kommune Silkeborg Kommune Gladsaxe Kommune Ballerup Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Ishøj Kommune Albertslund Kommune Brøndby Kommune Endvidere er der foretaget interviews med repræsentanter fra DEAS og fra Datea med henblik på at få en forståelse for forskelle og ligheder mellem kommunal og privat ejendomsdrift. Spørgeramme / metode Analyse, interviews og observationer er foretaget på baggrund af en spørgeramme, der tager udgangspunkt i udfordringer i forhold til i en række forhold, der anses som centrale for at skabe energieffektiv ejendomsdrift. Interviewene har således taget udgangspunkt i: Karakteristika vedr. bygningsmasse, installationer og systemer Datagrundlag Viden og kompetencer Organisatoriske forhold Ressourcer og bemanding Sammenhænge mellem byggeri og drift 2

3 Definition: Energieffektiv ejendomsdrift opnås, når brugerønsker, komfort og et godt indeklima går op i en højere enhed med et lavt energiforbrug. Disposition Rapporten vil indledningsvist give en overordnet og generel beskrivelse af den kommunale ejendomsmæssige kontekst. Dette afsnit vil blive afsluttet med en opsummering og diskussion. Rapporten afsluttes med at drøfte mulighederne og behovet for Be10 konverteren i en kommunal kontekst. Resumé: De gennemførte interviews med kommunerne synes at afsløre et stort behov for Be10 converteren. En stor vedligeholdelsespukkel i mange kommuner gør, at mange kommunale bygninger skal energirenoveres inden for de kommende år. Et stort behov for tilpasning af den eksisterende bygningsmasse skaber et behov for tilbygninger til eksisterende bygninger. I kommuner med et stort antal tilflyttere bygges der mange nye institutioner, især børne- og ungdomsinstitutioner/skoler. Behovet for Be10 konverteren understreges af, at mange kommuner oplever, at deres nye byggerier bruger mere energi end forventet. Kommunerne har udfordringer i forhold til at sikre sig at byggeri og drift hænger sammen. Det er ligeledes en udfordring for kommunerne at sikre sig, at byggeriet lever op til kravspecifikationerne. Be10 konverteren kan som post- analyse/ fejlfindingsværktøj få stor anvendelse, og der er stor interesse for værktøjet i alle de interviewede kommuner. Be10 konverteren kan i den sammenhæng udgøre et vigtig værktøj i relation til kvalitetssikring af entreprise processen og være med til at sikre en mere fuldstændig kravkravspecifikation for nye byggerier. Interviewene viser samtidig, at der kan være flere udfordringer i forhold til implementering og anvendelse af Be10 konverteren Kommunernes pressede økonomi lægger pres på at gøre anlægsarbejdet så billigt som muligt hvilket betyder, at man ikke ønsker at bruge ekstra ressourcer i entrepriseprocessens tidligere faser (fordi dette kan være et fordyrende element) Manglende mandsskabsressourcer gør at det kan være svært at frigøre medarbejdere med de rette kompetencer til at indgå tidligt i entrepriseprocessen (ved nybyggeri) Stor variation i de kommunale bygningers anvendelse og brugstider gør at det kan være sværere at isolere bruger- impact i beregninger Manglende tradition for og systemer til måling og monitorering af energiforbrug gøre at det kan være svært at få de rigtige højt opløselige driftsdata Be10 konverterens brugervenlighed der er behov for et mere brugervenligt værktøj. 3

4 Resultater fra interviews A: Beskrivelse af den kommunale kontekst Bygningsmasse, installationer og systemer De afholdte interviews viser, at alle kommunale driftsorganisationer har driftsansvar for et meget stort antal forskelligartede bygninger. En typisk kommune på indbyggere har typisk driftsansvar for individuelle bygninger svarende til m 2. Der er stor forskel på bygningerne i relation til anvendelse, størrelse, vedligeholdelsesmæssige tilstand og alder. Flere bygninger/lokaler har varierende brugstider og varierende anvendelse og behov i løbet af en dag/uge. Fx kan en skoles gymnastiksal anvendes til idræt i dagtimerne og til foredrag i aftentimerne. Bygningerne stand Mange kommuner kæmper med et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på deres bygninger. Man har igennem mange år i mange kommuner af økonomiske årsager skubbet den løbende vedligeholdelse og har derved oparbejdet en vedligeholdelsesmæssig pukkel. Nyere kommuner på Københavns vestegn har i den sammenhæng en særlig udfordring, idet stort set alle bygninger i disse kommuner blev opført indenfor et meget kort årrække i 1960 erne og 1970 erne, hvilket betyder at et stort antal af disse bygninger står overfor renovering på én gang, hvilket naturligvis kræver en stor investering. Der findes i mange kommuner stadig et stort antal ældre bygninger samt såkaldte midlertidige bygninger (kun opført til at være i midlertidig brug) som stadig er i brug, men som det ikke kan betale sig at vedligeholde, og som har et for stort energiforbrug. Disse bygninger bør (som der var af de interviewede personer, der nævnte) fjernes fra jordens overflade Endvidere har kommunerne bl.a. pga. ændringer i befolkningens sammensætning samt sammenlægning af skoler og institutioner store udfordringer med løbende at tilpasse bygningsmassen til de nye behov og krav. Dvs. der er mange bygninger, der bruges til andre ting, end det oprindeligt var tiltænkt. Det betyder også, at det er nødvendigt at foretage bygningsmæssige tilpasninger, tilbygninger, mv. Når det er sagt er der dog i de fleste kommuner i de senere år kommet fokus på energiforbrug og - renovering. Der tænkes både i forbedring af indeklima og reduktion af energiforbrug. Det er typisk belysning og klimaskærm, opgradering af ventilationsanlæg, CTS- anlæg, opsætning af fjernaflæsningsmålere, mv. der bliver investeret i. I de fleste af kommunerne er andelen af nybyggeri begrænset. Der bruges primært midler på renovering og vedligeholdelse af den eksisterende bygningsmasse. Der er dog enkelte kommuner, der oplever en stor positiv befolkningstilvækst, hvor mange nye børnefamilier flytter til 4

5 (København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg, Odense). Dette giver i disse kommuner et pres på ejendoms- og driftsafdelingen i forhold til nybyggeri. Især bruges der mange midler på at opføre nye daginstitutioner og skoler. Vi vil belyse udfordringer i forhold til nybyggeri lidt mere uddybende senere i denne mini- rapport. Teknik og installationer De største kommunale bygninger (rådhuse, skoler, plejehjem, svømmehaller, mv.) er typisk udstyret med CTS anlæg, der som regel kan styres centralt (fra rådhuset). Mindre bygninger skal styres manuelt lokalt. Bygningerne er typisk bestykket med hovedmålere. Flere bygninger har også flere bimålere, men det må dog noteres, at aflæsning af disse sjældent bliver foretaget. Målerne bliver aflæst manuelt på månedsbasis. Som nævnt ovenfor, er mange kommuner dog i gang med at investere i opsætning af fjernaflæsningsmålere, som kan give en højere opløsningsgrad af driftsdata, herunder logging af forbrug på timebasis. Ligeledes investeres der i flere kommuner i CTS anlæg (i de største bygninger, som ikke er født med CTS). Man vælger typisk ét eller få CTS systemer/leverandører for at gøre det så enkelt og ensartet som muligt og dermed lettere og mere enkelt at arbejde med. Der er flere kommuner, der nævner, at det er fordelagtigt at benytte flere (men dog et begrænset antal) CTS leverandører. Ellers har regningerne fra CTS leverandøren det med at stige pga. manglende konkurrence. Investeringerne i CTS og fjernaflæsning betyder, at man i stigende grad centralt i kommunerne (på rådhuset) i stigende grad løbende kan monitorere energiforbruget og styre det centralt. Organisering Der kan i de fleste kommuner observeres en stærk tendens til centralisering af ejendomsdriften. Det betyder, ejendomsdriften typisk varetages af afdelingen kommunale ejendomme eller center for ejendomme, som udover den løbende drift også typisk har ansvar for vedligeholdelse, energirenovering og nybyggeri. Den centralistiske model I den ene ende af skalaen finder man en model, hvor energiforbruget styres centralt, hvor det er muligt. Dvs. man styrer vand, varme, ventilation, mv. centralt fra rådhuset via CTS anlæg, automatik, temperaturfølere, CO2 målinger, mv. Man arbejder med natsænkning af temperatur (hvor det er muligt), glidende set punkter/temperaturglid for at reducere energiforbruget. Alle medarbejdere som har med ejendomsdrift at gøre er i denne model ansat af kommunale ejendomme/det centrale ejendomscenter og refererer til samme. Typisk operereres der med følgende opdeling. Lokale servicemedarbejdere (det som i gamle dage var pedellen ), som er tilknyttet en eller flere institutioner og som varetager helt basale driftsrelaterede opgaver som fx gårdfejning, reparation af løbende vandhaner, regulering af driftstid (fx ifm. special arrangementer), opsætning af stole i skolens gymnastiksal til et specialarrangement, rundeling af mælk, mv. 5

6 Flyvende varmemestre / driftsansvarlige, som udfører driftsmæssigt tilsyn på kommunens bygninger. Disse sørger selv for mindre udbedringer eller at rekvirere leverandører, der skal udbedre det. Enkelte anlæg/bygninger serviceres endvidere af eksterne leverandører, via servicekontrakter. Energiansvarlige/energiteam/CTS personale, som sidder centralt (på rådhuset) og beskæftiger sig med styring af bygninger, installationer, større energirenoverings- og vedligeholdelsesarbejder, mv. Energibudgettet er i den centralistiske model ligeledes centralt. Det vil sige, at kommunale ejendomme (det centrale kommunale budget) betaler for energi forbrugt lokalt. Indeklimaet styres i henhold til gældende normer for indeklima. Samarbejdet med brugerne og imødekommelse af deres særlige, individuelle behov er begrænset. Det accepteres at ca % af brugerne er utilfredse ud den betragtning, at det er umuligt at stille alle tilfredse. Den decentrale model I andre kommuner har man valgt at holde fast i eller gå tilbage til en decentral model, hvor energiforbruget styres lokalt (enten af den enkelte forvaltning eller enkelte institution) og betales lokalt af de lokale institutioner/budgetter. De lokale driftsmedarbejdere er ansat af og refererer til den enkelte institution, fx en skole eller et plejehjem. Man har dog i den decentrale model stadig en central ejendomsafdeling på rådhuset, som typisk har ansvar for større installationer og varetager større renoveringsopgaver, ombygninger og nybyggeri. Mellemformer Der kan dog også observeres forskellige mellemformer, fx hvor energiforbruget betales centralt men hvor de lokale driftsfolk er ansat lokalt og refererer til lokale ledere. Viden og kompetenceniveau Generelt finder man et ganske højt kompetence- niveau centralt i kommunerne (i ejendomsafdelingerne) og stor viden om, hvad der er vigtigt for at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. Der er her folk, der brænder for at reducere energiforbruget og som synes det er interessant, at eksperimentere og holde øje med energiforbruget, som en konsekvens af eksperimenterne (fx natsænkning af temperatur, weekendsænkning, reduktion af fremløbstemperaturer på forskellige årstider, mv.). Dette gør, at man opbygger viden om bygningerne, og hvordan de reagerer fx på forskellige årstider. 6

7 Generelt har man en udfordring i forhold til at uddanne de lokale driftsfolk servicemedarbejderne (pedellerne) samt lokale energiansvarlige (som fx i en daginstitution kan være den lokale institutionsleder) til et acceptabelt niveau. Det er svært for mennesker med en ikke teknisk baggrund at forstå, hvordan bygningers (i stigende grad mere komplicerede) installationer skal styres. Det er ligeledes en udfordring at skabe tilstrækkelig motivation og interesse for at fokusere på energiforbruget. Uddannelse af servicemedarbejdere foretages af eksterne leverandører eller Teknologisk Institut. Flere kommuner står også selv for uddannelse. Enkelte kommuner nævner, at der i forbindelse med rekruttering af lokale servicemedarbejdere er en tendens til, at der stilles færre og færre krav, hvilket betyder at de lokale servicemedarbejdere bliver mindre og mindre kvalificerede (i en energimæssig sammenhæng) og får stadig sværere ved at nå det rette kompetencemæssige niveau i forhold bygningsdrift. Diskussion af den centralistiske model vs. den lokale model De kommuner, som har valgt at centralisere oplyser, at de har dårlige erfaringer med at drift af bygningerne og styring af energiforbrug styres lokalt. Der argumenteres for, at bygningsdrift og de tekniske installationer er alt for komplicerede at styre for den lokale servicemedarbejder (pedel) eller energiansvarlige på en institution, fx en pædagog. Styring af en bygning kræver så mange specialiserede og tekniske kompetencer, som man ikke kan forlange af disse mennesker. Man vil aldrig blive i stand til at uddanne dem til det nødvendige niveau. Samtidig er der en tendens til at energiforbruget bare stiger og stiger, når man lokalt selv får lov til at styre det også selvom brugerne/institutionerne burde have et stort incitament for at spare på energien, idet de selv skal betale for energien ud af deres eget budget. Man kalder denne situation energimord Man har fokus på børnene, brugerne, eleverne og ikke energien. Pedellen bruger tiden på at dele mælk ud og opstille stole i gymnastiksalen i stedet for at kigge på de tekniske anlæg. Kritikerne af den centrale model (og dem som har valgt lokal styring og lokal betaling af energien) argumenterer omvendt for, at det er svært at styre bygningernes drift fra central hold pga. manglende CTS- anlæg, CTS der ikke fungerer godt nok, manglende data (i form af fjernaflæsning). Og man har ikke nok ansat centralt til at varetage det hele. Man er derfor afhængige af de lokale folk og vurderer at der i den centralistiske model mangler lokale incitamenter for at spare på energien, når styring af drift og betaling og energiforbrug centraliseres. Endvidere er det et argument, at hvis servicemedarbejderne er ansat centralt har de ikke fokus på at løse driftsopgaver (fx opstilling af stole i gymnastiksalen og være imødekommende overfor gamle fru Jensen på plejehjemmet) lokalt. Ressourcer Kommunerne er generelt presset på økonomien, hvilket bl.a. som nævnt ovenfor, betyder at mange kommuner i mange år har udskudt den løbende vedligeholdelse af de kommunale ejendomme. 7

8 Besparelser på de stramme kommunale budgetter betyder også, at man har skåret ned på medarbejdere/mandskab i de kommunale driftsafdelinger. Resultatet af dette er, at der er for få kvalificerede personer, der har den rette viden og kompetencer. Der findes (som nævnt ovenfor) meget kvalificerede personer, men de bliver en knap ressource og ofte også en flaskehals fordi de typisk er involveret i mange opgaver, men de kan naturligvis ikke nå det hele. Konsekvensen er, at mange driftrelatede uhensigtsmæssigheder kun opdages ved et tilfælde eller når opstår meget store afvigelser. Man råder i stadig større grad over driftsdata (via CTS og fjernaflæsningsmålere) med høj opløsningsgrad, men har ikke tiden og ressourcerne til at gøre noget aktivt ved dem. Som der var en af de interviewede personer, der nævnte går man rundt mellem guldmønter, men der er ingen, som har tiden til at samle dem op. De stramme kommunale budgetter og de eksisterende kommunale lønrammer betyder også, at de dygtigste folk ofte bliver ansat i det private erhvervsliv. Energi/vedligeholdelsesbudgetter De fleste kommuner har en central pulje, der skal anvendes til energirenoveringsprojekter. Denne pulje finansieres af kommunens centrale budget. Traditionelle ESCO- samarbejder med eksterne leverandører anvendes kun i mindre grad. Flere af kommunerne har haft dårlige erfaringer med at indgå i ESCO samarbejder med eksterne, fordi de ofte oplever, at der bliver snydt på vægtskålen. Hvis ikke man meget klart har specificeret leverancen, hopper EESCO leverandørerne typisk over, hvor gærdet er lavest. Enkelte kommuner anvender derfor i stedet det, som de kalder interne ESCO projekter, hvor man lånefinansierer investeringerne i energirenovering og modregner dette i energi- og driftsomkostningerne. Den centrale ejendomsafdeling indtager rollen som ESCO partneren. Driftsbudgetter og anlægsbudgetter i kommunerne er typisk adskilt. Det betyder, at det i princippet er to forskellige kasser, der betaler for opførelsen af en ny bygning og for den efterfølgende drift. Denne budgetmæssige opdeling er ifølge flere uhensigtsmæssig, fordi der er en tendens til, at energieffektiv drift på denne måde ikke bliver tænkt tilstrækkeligt ind i forbindelse med nybyggeri. At involvere driftsfolkene i anlægsfasen (hvilket er helt afgørende for at skabe energieffektive bygninger) bliver med denne opsplitning en fordyrende ekstraomkostning for dem, som er ansvarlige for nybyggeri. Samarbejde/dialog med brugerne Der er generelt et stort fokus på, at brugerne skal være tilfredse. Samtidig er der dog flere der siger, at man bliver nødt til at acceptere, at der altid vil være ca %, der er utilfredse. Folk har forskellige ønsker og behov. 8

9 At stille alle tilfredse er særligt svært, hvor der er mange forskellige brugere fx i medborgerhuse, svømmehaller eller lignende. I bygninger, hvor der er brugerbetaling (fx svømmehaller, medborgerhuse, mv.), accepteres generelt et højere serviceniveau (og højere energiregning). Flere kommuner forsøger forskellige ting for at engagere og motivere brugerne lokalt. Det kan fx være i form af at udsende en energirapport en gang om måneden, ved at kræve at hver institution opstiller energimål eller gennem oplysningskampagner for energi. Alle kommuner oplever dog dette som en svær og udfordrende opgave. Flere kommuner har etableret et call center eller en service- desk, hvor brugerne kan henvende sig med ønsker. Det er også her man foretager bestilling af opgaver (i den centralistiske model), fx at der skal stilles stole op i gymnastiksalen til et aftenforedrag. Samarbejde med eksterne (vedr. drift og mindre vedligeholdelsesarbejder) Mange kommuner har et lille antal håndværkere internt, som de benytter til mindre vedligeholdelsesopgaver. Samtidig er flere kommuner (især de mindre) underlagt et politisk krav om at anvende lokale håndværkere. Det nævnes i denne forbindelse, at det langt fra er alle af disse lokale leverandører, der er lige fokuserede på energiforbrug og ikke alle, der er lige kvalificerede. Ofte hører man mange forskellige udmeldinger om hvad der er det rigtige at gøre fx fra VVS folk. Mange kommuner benytter også servicekontrakter i relation til drift og vedligehold af de tekniske anlæg. Dette fungerer som regel udmærket, men de eksterne leverandører har sjældent stort fokus på energiforbrug i stedet ses en tendens til at systemer og installationer indstilles således der er færrest brugerklager (hvilket jf. ovenstående kan føre til energimord ). Med mange forskellige håndværkere og serviceleverandører er det en udfordring at skabe ensartethed i kvalitet og udførelse. Som et særligt eksternt samarbejde, der nævnes, er Danfoss Energytrim, som har hjulpet flere kommuner med at blive bedre til at forstå deres bygninger. Dette har givet nogle gode erfaringer. Udfordringen er dog at energiforbruget/varmeforbruget har det med at stige igen, hvis man ikke følger det tæt og fordi de personer, der har været involveret i projektet fra kommunens side og lært en eller flere bygninger at kende, får andre jobs og opgaver. Samarbejde med eksterne (vedr. større renoveringsopgaver og nybyggeri) Hovedparten af kommunerne oplever, at samarbejdet med eksterne (entreprenører, bygherrerådgivere, mv.) i forbindelse med større renoveringsopgaver og nybyggeri ofte er meget bøvlet, besværligt og kompliceret. Det er svært at gennemskue om kommunen får det, som man (troede man) betalte for. Der er blandt flere kommuner en mistanke om, at der bliver snydt på vægtskålen og sprunget over, hvor gærdet er lavest. Især hvis man ikke selv gør meget ud af kontrol. 9

10 Det er flere faser i entrepriseprocessen, der er udfordrende for kommunerne. Før byggeriet går i gang: Licitationsreglerne og udbudsprocessen er kompliceret. Og det er svært at udarbejde specifikationerne for bygningerne tilstrækkeligt detaljeret både i forbindelse med udbuddet og den efterfølgende projektering. Under byggeriet: Det er udfordrende at gennemføre kontrol og kvalitetssikring af byggeriet/ombygningen løbende. Det kræver, at man hele tiden kontrollerer både entreprenør og eksterne bygherrerådgivere og parat til at tage slagsmålet med dem, for et slagsmål, det er hvad det er. Man skal være parat til at blive opfattet som en irriterende idiot, som der var en der nævnte. Især skal man sikre sig, at det rigtige tegningsmateriale bliver fulgt, hvilket ofte kræver meget stor teknisk indsigt og et stort tidsforbrug. Ved overdragelse/færdiggørelse: Kontrollen er byggeriet/renoveringen/tilbygningen er ligeledes udfordrende. Det opleves generelt som meget svært ved at dokumentere at man får det som man har bedt om og betalt for. Selvom kommunerne anvender eksterne bygherrerådgivere, synes man ofte ikke at man får hjælp fra denne kant. Flere nævner, at bygherrerådgiverne ofte ikke tager det fornødne ansvar og ikke er parat til at gå ind i konflikterne. Resultatet kan derfor ofte være, at hvis bygherre (kommunen selv) ikke opdager fejlene og er parat til at gå ind i en konflikt bliver fejlene ikke opdaget! Det er især inden for de tekniske installationer, at der er mistanke om, at tingene ikke bliver udført ordentligt. Tekniske installationer er svære at gennemskue, fordi det kræver meget specifikke og specialiserede kompetencer. Og tekniske installationer er typisk underprioriteret af alle i forhold til de ting ved bygningen, som man fysisk kan se. Der er ofte meget større fokus på de synlige ting. Det er meget mere spændende at se på, om facaden eller bedene foran bygningen er flotte. Konsekvensen er dog, at hvis ikke de tekniske installationer er opført og udført korrekt, er det meget svært at styre bygningerne energieffektivt efterfølgende. Bygningen vil aldrig kunne komme til at gå så langt på literen som lovet, men det er svært at dokumentere. For at opnå de bedste resultater i forbindelse med nybyggeri og renovering/tilbygning skal driftsorganisationen involveres. Driften skal tænkes ind fra begyndelsen. Som nævnt tidligere er det her et problem, at anlægsbudgettet og driftsbudgettet er delt op i to og at involvering af driftsfolkene bliver et fordyrende punkt på anlægsbudgettet. Dette kan give anledning til interne konflikter mellem projektlederne, der er ansvarlige for anlægsbudgettet og de driftsansvarlige. Flere kommuner er dog blevet meget opmærksomme på denne problemstilling. Fx Københavns Kommune, hvor man bl.a. har etableret afdelingen Byggeri til drift, der netop fokuserer på at tænke driften af bygninger bedre ind i forbindelse med nye anlægsopgaver. Man har implementeret en ny proces, som bl.a. indebærer at driftsfolkene allerede i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationerne (og undervejs i processen) involveres aktivt. 10

11 Samarbejde med (politiske) beslutningstagere De gennemførte interviews afslører, at der er forholdsvis stor forskel på, hvordan samarbejdet med de politiske beslutningstagere foregår. I nogle kommuner er politikerne meget lydhøre, mens man i andre kommuner er meget svære at råbe op. Udfordringen er som nævnt, at det er nemmere for politikerne at skrue på vedligeholdelsesbudgetterne end andre budgetter. Sagt lidt kynisk, er der ikke så mange stemmer i, at man sørger for at få hulmursisoleret alle kommunens bygninger og sat nye energivinduer i dette i forhold til prioritere kommunens service fx på børne-, skole-, eller ældreområdet. De nævnes, at politikerne dog generelt er interesserede, hvis der er mulighed for at profilere kommunen (og dem selv) på klima og energieffektivitet. Opsummering og diskussion Den altoverskyggende hovedudfordring for (flertallet af) kommunerne i forhold til at skabe energieffektiv bygningsdrift må set i lyset af ovenstående uden tvivl være den stramme økonomiske situation, som kommunerne befinder sig i, hvor der er et vedvarende krav om besparelser og effektivisering. Selvom der i de senere år er kommet et øget fokus på energiforbruget i kommunerne, fører den økonomiske situation ofte til en i hvert fald inden for ejendomsområdet til en kortsigtet økonomisk tankegang. Dette har flere uheldige konsekvenser: 1) Vedligeholdelse og energirenoveringsopgaver bliver udskudt, og der opbygges en vedligeholdelsesmæssig pukkel (i mange kommuner). Det er lettere at dreje på vedligeholdelsesbudgetterne, når der er budgetforhandlinger. Det må konstateres, at man i mange kommuner hellere vil bruge de spændte budgetter på de ældreområdet eller på børn og unge. 2) Der fokuseres meget på prisen ved nybyggeri og tilbygninger, hvilket betyder at leverandører og entreprenører presses til at dumpe prisen og kvaliteten. Og tilstedeværelsen af den traditionelle økonomiske kassetænkning, hvor man arbejder med en opdeling mellem driftsbudgettet og anlægsbudgettet er i denne sammenhæng også meget uheldig. Opdelingen af budgetterne betyder, at involvering af driftsfolkene i forbindelse med nybyggeri og større renoveringsarbejder bliver et fordyrende element, der belaster anlægsbudgetter. Dette betyder ofte man ikke får indtænkt drift og styring af bygninger tidligt nok i forbindelse med nybyggeri og større tilbygninger, renoveringer, ombygningsarbejder. Dette kan ofte gøre bygningerne umulige at styre, når de står færdige. 3) Den kortsigtede økonomiske tankegang fører også til besparelser på mandskabsressourcerne. Dette betyder, at der ikke er tilstrækkeligt mange kvalificerede folk. Det økonomiske rationale er, at man ikke har råd til at betale for kvalificerede medarbejdere. Man kan dog hertil sige, at kommunerne ikke har råd til lade være med at betale for kvalificerede medarbejdere. 11

12 For ifølge de interviewede personer er der rigtigt mange besparelser, der kan realiseres, hvis bygningerne blev driftet mere energieffektivt. Som der bliver nævnt i det foregående går man rundt mellem guldmønter, men man har ikke nogen til at samle dem op. Man har ofte de rigtige data, men man har ikke tiden til at gøre noget aktivt ved dem. Men får kun opdaget energimæssige uhensigtsmæssigheder ved en tilfældighed. Man får ikke skruet ned, når det er muligt. Man får ikke skabt den nødvendige kontinuitet, hvor man lærer sine meget forskelligartede bygninger (med meget varierende anvendelse) at kende. Manglen på mandskabsressourcer gør det samtidig til en udfordring at involvere driftsfolkene i forbindelse med nybyggeri og tilbygninger. Resultatet er ofte, at man får bygninger der er svære at styre og gøre energieffektive og man glemmer at få målerbestykning og aflæsning af energidata med høj opløsning gjort til en del af byggeprogrammet/kravspecifikationerne. Udover den økonomiske situation er det også en generel udfordring for samtlige kommuner, at motivere og uddanne de lokale tekniske servicemedarbejdere og lokale brugere til at agere energieffektivt. Tendensen mod at indføre en centralistisk driftsmodel vil dog på sigt afhjælpe dette problem. Men i dag er man stadige afhængige af de lokale folk. Selv i de mest centralistiske kommuner er det kun ca. halvdelen af bygningerne, man kan styre centralt. B: Be10 converteren i den kommunale kontekst? Der er næppe nogen tvivl om, at Be10 Converteren vil kunne hjælpe kommunerne med at reducere energiforbruget. Der er et stort behov: En stor vedligeholdelsespukkel gør, at mange bygninger skal energirenoveres inden for de kommende år. Et stort behov for tilpasning af den eksisterende bygningsmasse skaber et behov for tilbygninger til eksisterende bygninger. I kommuner med et stort antal tilflyttere bygges der mange nye institutioner, især børne- og ungdomsinstitutioner/skoler. Be10 converteren giver mulighed for to ting: Et langt mere realistisk A) forecast og en mere nuanceret B) post analyse: A) Forecast: Metoden kan benyttes i projekteringen til at give et bedre og mere realistisk estimat/forecast for bygningens faktiske energiforbrug. Hermed er der et bedre grundlag for at indskrive en bygnings energiforbrug i kravspecifikationerne til entreprenøren/den udførende. Det forventes, at Be10 Converteren vil bidrage til sætte stort fokus på bygningens totaløkonomi (og ikke kun på anlægsudgifter). Det er endvidere en klar forventning, at man ved at anvende metoden allerede i projekteringsfasen vil blive motiveret til at udvikle en monitoreringsstrategi med henblik på at få en højere opløsning/detaljeringsgrad af bygningens energi/driftsdata. 12

13 B) Post analyse: Be10 Converteren kan anvendes til at foretage en detaljeret sammenligning af det beregnede og det faktiske energiforbrug for en bygning, og identificere mulige årsager for væsentlige afvigelser mellem beregnet og faktisk energiforbrug. Metoden kan således (afhængig af opløsningsgraden af driftsdata) give klare forklaringer på om afvigelser skyldes vejrforhold, fejl i beregningerne, fejl i udførelse, fejl i installationer og anlæg, fejl ifm. drift og brug, mv. Be10 Converteren kan give et mere realistisk estimat af en bygnings energiforbrug før bygningen opføres og kan efter idriftsættelse identificere og forklare hvad afvigelser i forhold til Be10 beregningen skyldes. Kommunen vil således kunne finde ud af om afvigelser skyldes byggesjusk, fejl i montering af de tekniske installationer. Eller om det skyldes anderledes brug (en planlagt), uhensigtsmæssig drift og styring eller om det slet og ret skyldes vejrforholdene (som faktisk kan forklare op til 20% af afvigelserne). Be10 Converteren kan derfor være med til at gøre det nemmere for kommunerne at styre og kontrollere om de får det, som de (tror de) har betalt for. Jf. ovenstående er dette særligt relevant, idet man i mange kommuner i forbindelse med nybyggerier, tilbygninger og større bygningsrenoveringer har på fornemmelsen, at der indimellem bliver snydt på vægtskålen. Be10 converteren kan ligeledes hjælpe med til at man i kommunerne anlægger en helhedsbetragtning og udvikle processer, hvor anlæg og drift i højere grad samtænkes og hjælpe med til at undgå at samarbejdet med de eksterne får karakter af et slagsmål, der tager sluger mange ressourcer. Det er dog vigtigt, at man i kommunerne bliver bevidste om, at der er en række krav, der skal imødekommes for, at man kan anvende Be10 converteren. Udbyttet af Be10 converteren maksimeres, hvis man allerede når man udarbejder byggeprogrammet og kravspecifikationerne indtænker drift og styring af bygningen. Det betyder bl.a. at man meget tidligt i processen skal sikre sig, at der opstilles et tilstrækkeligt antal målere, således at energiforbruget kan monitoreres med høj opløsningsgrad. Samtidig bør man i forbindelse med tilbygninger sikre sig, at man kan isolere en tilbygnings energiforbrug fra den eksisterende bygning. Tilbygningen skal med andre ord bestykkes med bimålere, som bliver aflæst gerne fjernaflæst med time- logging. Det anbefales, at sådanne ting skrives ind i byggeprogrammet og kravspecifikationerne. Tendensen mod en centraliseret ejendomsdrift hvor alt styres central i kommunens ejendomsafdeling vil uden tvivl gøre det nemmere for kommunerne at anvende Be10 converteren. Der vil være folk med ansvar for nybyggeri og drift, som har forståelse for og indblik i problemstillingen. Problemet er naturligvis, som det også fremgår af nærværende rapport, at disse folks ressourcer er begrænsede. 13

14 Udfordringen bliver derfor i sidste ende at overbevise politikerne om at tænke mere langsigtet. Dette kræver dokumentation. 14

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Hvordan ser CTS virkeligheden ud i Danmark. Der er i dag rigtig mange eksisterende CTS

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Notat. Centralisering af Servicefunktionen. (pedeller) og den indvendige bygningsvedligeholdelse. Torben Gregersen/ Lars-Bo Johansen.

Notat. Centralisering af Servicefunktionen. (pedeller) og den indvendige bygningsvedligeholdelse. Torben Gregersen/ Lars-Bo Johansen. Notat Centralisering af Servicefunktionen (pedeller) og den indvendige bygningsvedligeholdelse. Udarbejdet af: Torben Gregersen/ Lars-Bo Johansen Dato: 20. juli 2012 Sagsnummer.: 00.16.02-A00-2-22 Version:

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Kommunale bygge- og renoveringsprojekter v. Peter Munk, Afdelingsleder Teknisk Service, Frederikshavn Kommune Kommunens investeringsoversigt for perioden 2010

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder

BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder Bilag 11 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-opfølgning efter 12 måneders anvendelse af det energirenoverede hus

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Valg af BMS/CTS-system. - fra planlægning og projektering til drift

Valg af BMS/CTS-system. - fra planlægning og projektering til drift Valg af BMS/CTS-system - fra planlægning og projektering til drift Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation, Alectia A/S Alectia

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Juni 2014 Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Baggrund Der er ofte store økonomiske besparelser at hente ved energioptimering af erhvervsbygninger. Ved at foretage en engangsinvestering,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

ELFORSK nye projekter 2012

ELFORSK nye projekter 2012 ELFORSK nye projekter 2012 Naturlig køling og ventilation via diffus loftsindblæsning og termoaktive konstruktioner Projektet har til formål i at udvikle en ny systemløsning til naturlig køling og ventilation

Læs mere

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15.

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. 1. Resume På baggrund

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer!

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! John Olsen, Maskimmester Grontmij A/S CTS-KonferenceN 2014 Skanderborg 9. september 2014 København 11. september 2014 Program

Læs mere

Anlægsforslag budget 2015-2018 for Økonomiudvalgets budgetområder

Anlægsforslag budget 2015-2018 for Økonomiudvalgets budgetområder 1 Anlægsforslag budget 2015-2018 for Økonomiudvalgets budgetområder Center for Ejendomme har i januar marts 2014 holdt møder med fagcentrene med henblik på at indsamle forslag til nye anlægsopgaver samt

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

www.siemens.dk/buildingtechnologies Advantage Services Fleksibelt servicekoncept skræddersyet til kundernes behov Answers for infrastructure.

www.siemens.dk/buildingtechnologies Advantage Services Fleksibelt servicekoncept skræddersyet til kundernes behov Answers for infrastructure. www.siemens.dk/buildingtechnologies Fleksibelt servicekoncept skræddersyet til kundernes behov Answers for infrastructure. optimering monitorering -opgradering -opdatering Service giver optimeret drift,

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde. Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt

Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde. Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Denne e-guide er sponsoreret af: John Christiansen

Læs mere

Gymnasiefællesskabet i Roskilde

Gymnasiefællesskabet i Roskilde Gymnasiefællesskabet i Roskilde Samarbejdsmodel Vi har samarbejder på personaleadministration, jura, It, løn, Bogholderiområdet og Bygningsområdet. 2007 6 Selvstændige Gymnasier 2013-15 Gymnasier Lokal

Læs mere

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef Drift af indeklima Inkie Holst, Projektleder, driftschef Mine arbejdsområder - Vedligehold af ejendomme - Renoveringsopgaver - Kontakt og information til beboere om renovering - Ikke tekniker Signalement

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS Konteksten 40 % af kommunens driftsudgifter vedrører indkøb hos eksterne leverandører. 4700 leverandører årligt. 130.000 bestillinger om året. Mere end 200 leveringssteder + borgere

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere