Kropsmål for danske arbejdstagere

Transkript

1 Dokumentation og udredning vedrørende ensidigt gentaget arbejde Rapport nr. 7 Kropsmål for danske arbejdstagere Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere Klaus Hansen Helene Feveile Lotte Finsen Chris Jensen Anne Jensen Janne Merkel Dorte Ekner Hanne Christensen Arbejdsmiljøinstituttet, København 1998

2 Rapport nr. 7 Kropsmål for danske arbejdstagere Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere K. Hansen H. Feveile et al. Tryk: ISBN: København 1998 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: (+45) Fax: (+45)

3 Forord Til design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj er det nødvendigt at kende de gennemsnitlige kropsmål og spredningen af disse for at tilpasse designene så optimalt som muligt. I Danmark har der ikke eksisteret opgørelser over antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor udenlandske referencer ofte har været benyttet, når aktuelle vurderinger af arbejdspladsindretningen har været foretaget. Formålet med denne undersøgelse var derfor at registrere udvalgte antropometriske mål på et repræsentativt udvalg af danske kvinder og mænd. De 14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er nødvendige, når biomekaniske beregninger benyttes til at kvantificere arbejdsbelastninger. Derudover er de udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. Rapporten retter sig især mod fysio- og ergoterapeuter, arbejdspladsdesignere og andre arbejdsmiljøprofessionelle. Denne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, hvor der udover disse målinger ligeledes blev registreret maksimale muskelstyrkemål og beregnet kondital. Resultater herfra vil blive publiceret andetsteds. Undersøgelsen er et delprojekt i Arbejdsmiljøinstituttets netop afsluttede "Program vedrørende dokumentation og udredning i forbindelse med regeringens handlingsplan for ensidigt gentaget arbejde (EGA)". Programmet udføres af en tværfaglig forskergruppe. Forfatterne til denne rapport er: Klaus Hansen (fysioterapeut), Helene Feveile (statistiker), Lotte Finsen (fysiolog), Chris Jensen (fysiolog), Anne Jensen (laborant), Janne Merkel (laborant), Dorte Ekner (laborant) og Hanne Christensen (fysiolog, programleder). Foruden forfatterne har Kim Berg Vestergaard (programmør), Henrik Baare Olsen (civilingeniør), Karen Søgaard (fysiolog) og Bente Schibye (fysiolog, afdelingsleder) bidraget med design, diskussion og målinger. Hanne Groth (sekretær) har bidraget med opstilling af rapporten. Vi vil hermed gerne takke alle de personer, der har lagt krop til de fysiske aktiviteter. Tak til de Arbejdsmedicinske klinikker, Bedriftssundhedstjenester og tankstationer der har stillet parkeringsplads til rådighed for AMI s rullende målestation. Tak til de eksterne lektører, lektor Klaus Klausen, August Krogh Instituttet, Københavns Universitet og fysioterapeut Vibeke Andersen, Direktoratet for Arbejdstilsynet for værdifulde kommentarer og forslag der er indarbejdet i rapporten. Hanne Christensen Programleder August

4 Indhold Side Forord... 3 Sammenfatning... 7 Summary... 9 Indledning Undersøgelsens materiale Udvælgelsen Undersøgelsens deltagere Antropometriske mål Metode Beregnede mål Måleusikkerhed Resultater De valgte parametre Diskussion Referencer Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag H 6

5

6 Sammenfatning Hansen K, Feveile H. et al. Kropsmål for danske arbejdstagere Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere. Rapport nr. 7, Arbejdsmiljøinstituttet, København Til design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj er det nødvendigt at kende de gennemsnitlige kropsmål og spredningen af disse for at tilpasse designene så optimalt som muligt. I Danmark har der ikke eksisteret opgørelser over antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor udenlandske referencer ofte har været benyttet når aktuelle vurderinger af arbejdspladsindretninger har været foretaget. I denne undersøgelse er 14 antropometriske mål blevet registreret på 467 danske tilfældigt udvalgte arbejdstagere. Undersøgelsen fandt sted fra september 1996 til september 1997 hvor Arbejdsmiljøinstituttets rullende målestation kørte rundt i Danmark.. I alt 84 byer fordelt på ni amter blev besøgt. Der blev foretaget følgende 14 antropometriske registreringer: Vægt, legemshøjde, benlængde, underbenslængde, armlængde, hovednakke længde, ryglængde, skulderbredde, overarmslængde, underarms- og håndlængde, håndlængde, håndfladelængde, håndgrebsdiameter og siddehøjde. Body Mass Index (vægt/højde x højde) er udregnet, for at vurdere en eventuel overvægt. De 14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. Derudover er de udvalgt med henblik på at det er mål der er nødvendige når biomekaniske beregninger benyttes til at kvantificere arbejdsbelastninger. De antropometriske mål for kvinder og mænd er opgjort hver for sig. Opgørelserne findes dels i totaltabeller, som således beskriver hhv. de kvindelige og de mandlige lønmodtagere, og dels i tabeller opgjort indenfor tiårsaldersgrupper. Stigningen i legemshøjden, der igennem de sidste ca. 150 år har været ca. 1 cm pr. 10 år, ser ud til at aftage. Legemshøjden ser ud til at stagnere efter 1992 og denne undersøgelses yngre mænd i 1996 er i gennemsnit er ca. 7mm lavere end de værnepligtige, hvilket vi ikke har nogen umiddelbar forklaring på. Kvinderne i denne undersøgelse vejer 3-5 kg mere end kvinderne i kvinderne i Østerbro- og Glostrupundersøgelserne ( , 1980) Det samme billede tegner sig blandt mændene, hvor vægten er på 4-5 kg større end i Østerbroundersøgelsen Blandt mændene ses en svag stigning i Body Mass Index sammenlignet med Glostrupundersøgelsen 1980 til Østerbroundersøgelsen 1983 og videre til denne undersøgelse. Det er bemærkelsesværdigt, at medianen hos de årige i denne undersøgelse er over 25, hvilket betyder at omkring halvdelen af mændene i denne aldersgruppe er lettere overvægtige. Dette gælder også mændene i de to ældste aldersgrupper, svarende til hvad man fandt i Østerbroundersøgelsen. 7

7

8 Summary Hansen K, Feveile H. Human body measurements for Danish employees. Report no. 7, The National Institute of Occupational Health, Copenhagen, Previously, measurement studies on the height and the weight of Danish females and males have been published but not studies on other antropometric measurements (body measurements). The used references of antropometric measurements up till now have been completed on the basis of measurements from foreign studies. In this study, 14 different antropometric measurements have been registered on 467 Danish wage earners. The study was performed from September 1996 to September 1997 where the mobile measuring station of the National Institute of Occupational Health drove around in Denmark. A total of 84 cities distributed among 9 counties were paid a visit. The following 14 antropometric registrations were performed: weight, height, length of the entire leg, length of the crus, length of the entire arm, length of head/neck, length of the back, shoulder width, length of the upper arm, length of the forearm and the hand, length of the hand, length of the palm, as well as hand grip diameter and sitting height. On the basis of these registrations, the Body Mass Index and the elbow heights (in sitting and standing position) were calculated. The above antropometric measurements were predominantly chosen because they frequently figure in the calculations in biomechanical models; but they can also be used in the assessment and the design of work places. The antropometric measurements of females and males are stated separately. The surveys are indicated partly in overall tables, which describe the female and male wage earners, respectively, and partly in the tables stated within tenyear groups. The main findings were that the average body height and body mass of both women and men were higher than was found in similar, but older studies. Thus, both average body height and body mass have increased during the last 20 years. 9

9

10 Indledning Design af arbejdspladser, maskiner og håndværktøj kræver viden om kropsmål for de pesoner der skal arbejde med disse. I Danmark har der ikke eksisteret en oversigt over antropometriske mål for en gennemsnitlig dansk befolkning, hvorfor udenlandske referencer ofte er blevet benyttet ved aktuelle vurderinger af arbejdspladsindretninger. På grund af værnepligt for den danske mandlige befolkning, er legemshøjde og legemsvægt blevet målt, ved første session. Nedenstående figur (Fig. 1) viser legemshøjden for danske værnepligtige mænd igennem 140 år, fra 1856 til 1996 (1). Det fremgår, at legemshøjden er steget igennem mere end 100 år, med cirka en centimeter pr. 10 år. Der er derudover registreret legemshøjde og vægt for danske kvinder og mænd i store befolkningsundersøgelser (Østerbro- (2) og Glostrupundersøgelserne (3), men andre antropometriske mål er ikke registreret. Danske værnepligtige mænds højde Højden i cm År Figur 1. Den gennemsnitlige legemshøjde for danske værnepligtige mænd fra 1856 til (Kilde: Danmarks Statistik) Når legemshøjden er øget gennem de sidste mange årtier, må de øvrige kropsmål ligeledes forventes at været ændret, hvorfor det er på tide at registrere de faktiske legemsmål i en dansk befolkning, netop nu. Samtidig er det vigtigt, at denne registrering bliver foretaget for både mænd og kvinder. Formålet med denne undersøgelse var derfor at registrere udvalgte antropometriske mål på et repræsentativt udvalg af danske kvinder og mænd. De 14 antropometriske mål, der er registreret, er udvalgt på baggrund af, hvilke mål der er foretaget på andre befolkninger, så sammenligning kan foretages. Derudover er de udvalgt med henblik på at det er mål der er nødvending når 11

11 biomekaniske beregninger anvendes til at kvantificere arbejdsbelastninger. Denne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, hvor der udover disse målinger ligeledes blev registreret maksimale muskelstyrkemål og beregnet kondital. Sidstnævnte data publiceres andetsteds. 12

12

13 Undersøgelsens deltagere Undersøgelsen er baseret på et udsnit af lønmodtagere fra ni amter i Danmark. De undersøgte personer var alle blevet interviewet via telefonen i oktober, november og december 1995 i forbindelse med den nationale undersøgelse "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred " (4). De antropometriske målinger blev foretaget i perioden september 1996 til september Til undersøgelsen "Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred " blev personer mellem 18 og 64 år tilfældigt udvalgt fra CPR-registeret. Disse personer blev forsøgt kontaktet med henblik på et telefoninterview. Der opnåedes interview med 80%, og af disse var 5575 lønmodtagere på interviewtidspunktet eller havde været det inden for de seneste 2 måneder. Disse 5575 personer blev indgående interviewet om deres arbejde og helbred. Sidst i interviewet blev de spurgt, om de var villige til at deltage i en test af deres fysiske kapacitet. Der var 4194 lønmodtagere (svarende til 75%), som var villige til at deltage. Personerne til nærværende undersøgelse blev udvalgt blandt disse. Se fig. 2. Udvælgelsen Undersøgelsen var en del af en større undersøgelse, hvis primære formål var, at klarlægge, om der var en sammenhæng mellem individers fysiske kapacitet og karakteren af det arbejde de udfører. Specielt om personer med ensidigt gentaget arbejde er forskellige fra personer med varieret arbejde med hensyn til fysisk kapacitet. Udvælgelsen af lønmodtagere blev foretaget med dette formål for øje og på baggrund af oplysninger fra interviewundersøgelsen i Der blev ved udtrækningen af stikprøven lagt vægt på at opnå en ligelig fordeling af kvinder og mænd, en jævn aldersfordeling samt en ligelig fordeling af arbejde, som hhv. kan karakteriseres som ensidigt gentaget eller varieret. Disse bestræbelser kombineret med ønsket om at foretage målinger forskellige steder i landet førte til, at lønmodtagere fra ni amter blev udvalgt. I bilag E er udvælgelsesproceduren og dens konsekvenser beskrevet nærmere. I denne undersøgelse defineredes arbejdet som ensidigt gentaget, hvis lønmodtageren enten svarede næsten hele tiden eller ca. ¾ af tiden til mindst ét af følgende spørgsmål: Medfører Deres arbejde at.. De gør de samme finger- eller håndbevægelser mange gange i minuttet? De gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet? eller svarede næsten hele tiden eller ca. ¾ af tiden til spørgsmålet: 13

14 Kræver Deres arbejde, at De gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen? samtidigt med at spørgsmålet: Er Deres arbejde afvekslende? blev besvaret med enten kun i mindre grad eller nej, eller kun i ringe grad. Stikprøven til undersøgelsen bestod af 424 mænd og 415 kvinder. I 1996/97 lykkedes det at få oplyst adresser på 834 af disse, og 819 boede stadig i de udvalgt amter. Disse 819 personer blev forsøgt kontaktet. Danske Lønmodtageres Arbejdsmiljø og Helbred Nej 1381 Stikprøve Ja (villige) kvinder 415 mænd Manglende adresse/fraflyttet amtet 34 Muligt at kontakte 805 Kom vi ikke i kontakt med 64 Var vi i kontakt med 741 Nej til at deltage 169 Ja til at deltage 572 Mødte ikke op / eller meldte afbud 105 Blev målt 467 Figur 2. Diagram over undersøgelsens deltagere. 14

15 De målte personer Der blev foretaget antropometriske målinger på i alt 467 personer - svarende til 56% af de oprindeligt udtrukne 839 personer eller 57% af de 819 personer, der blev forsøgt kontaktet. Af disse havde 224 et arbejde i 1995, som kan karakteriseres som ensidigt gentaget ifølge interviewoplysningerne. I tabel 1 og 2 ses deltagernes fordeling på alder, køn og bopælsamt. Seks mænd og 5 kvinder var ikke af dansk afstamning. I tabel 3 ses, for hvert køn, deltagernes fordeling på arbejde, som kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret. Tabel 1. Deltagernes fordeling på alder og køn. Antal. Køn Alder Mand Kvinde I alt Under Over I alt Tabel 2. Deltagernes fordeling på bopælsamt. Antal. Amt Antal Frederiksborg 70 Fyn 71 København 78 Nordjylland 67 Ribe 24 Ringkøbing 34 Sønderjylland 30 Vejle 36 Vestsjælland 57 I alt 467 Tabel 3. Deltagernes arbejdes karakter. Antal. Køn Arbejdets karakter Mand Kvinde I alt Ensidigt gentaget Varieret I alt

16 I Danmark har 20% af alle lønmodtagere ensidigt gentaget arbejde og 80% varieret arbejde. I denne undersøgelse er fordelingen 51% ensidigt gentaget arbejde og 49% varieret arbejde Der er ingen formodning om at de antropometriske mål skulle være afhængige af det arbejde, man udfører. De antropometriske mål for kvinder og mænd, med ensidigt gentaget arbejde og varieret arbejde viser da også kun få forskelle. (Tabel 4). Tabel 4. Antropometriske mål for kvinder og mænd med ensidigt gentaget arbejde og varieret arbejde. Kvinder Mænd Arbejdets karakter Ensidigt gentaget Varieret Ensidigt gentaget Varieret n = 121 n = 110 n = 103 n = 133 Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Middel Stdafv. Vægt (kg) 65,4 10,6 68,3 11,9 79,7 11,8 82,8 * 12,7 Højde (mm) Benlængde (mm) Underbenslængde (mm) * Armlængde (mm) Hovedlængde (mm) * * 19 Ryglængde (mm) * 34 Skulderbredde (mm) Overarmslængde (mm) Underarmslængde (mm) Håndlængde (mm) * * 15 Håndfladelængde (mm) Håndgrebsdiameter (mm) * 4 Siddehøjde (mm) BMI (kg x m -2 ) 23,9 3,6 24,8 4,2 25,6 3,4 26,1 3,4 * p < 0,05 Sammenligningen viser at man kan betragte de 467 målte personer som et antropometrisk repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Resultatafsnittet præsenterer de målte værdier for alle personer, opdelt på køn og alder. I bilag A forefindes tilsvarende tabeller, hvor der er korrigeret for andelen af lønmodtagere med ensidigt gentaget arbejde. 16

17 Antropometriske mål Der blev foretaget følgende 14 antropometriske registreringer: 1: Legemsvægt, 2: legemshøjde, 3: benlængde, 4: underbenslængde, 5: armlængde, 6: hovednakke længde, 7: ryglængde, 8: skulderbredde, 9: overarmslængde, 10: underarms-+håndlængde, 11: håndlængde, 12: håndfladelængde, 13: håndgrebsdiameter og 14: siddehøjde.se fig. 3. I bilag B er de antropometriske målepunkter defineret, og de målinger som er identiske med international standard for antropometriske mål, ISO 7250 (5) er angivet. Figur 3 viser en skematisk tegning af 11 af de antropometriske mål der blev registreret. De resterende mål er legemsvægt, håndfladelængde og håndgrebsdiameter. De antropometriske dimensioner måltes i centimeter med en nøjagtighed på 0,5 cm og personvægt måltes i kilogram med 1 decimal. Figur 3. Skematisk tegning af 11 af de antropometriske mål. De angivne numre svarer til de definerede mål i bilag B. Legemsvægt, håndfladelængde og håndgrebsdiameter blev ligeledes målt. 17

18 Metode Målingerne blev foretaget af 6 forskellige personer, der alle var optrænet til at opfylde kriterierne for valide målere. Kriterierne er beskrevet i den arbejdsfysiologiske-ergonomiske afdelings kvalitetshåndbog på arbejdsmiljøinstituttet. Registrering af de antropometriske mål for arme og ben blev foretaget på personens højre side. Målingerne blev foretaget i ovennævnte rækkefølge. Hvis personens tøj og sko blev vurderet til at veje 0,5 kg eller over, blev den samlede vægt af tøj og sko estimeret vha de kendte vægte på forskellige beklædningsgenstande ifølge bilag H og fratrukket den registrerede vægt. Var det tøj personen havde på tykkere end 0,5 cm, blev tykkelsen af tøjet trukket fra de mål, hvor tøjtykkelsen indgik i målet. Hvis personen havde sko på ved målingen, der var højere end 0,5 cm, blev skohøjden målt og fratrukket de enkelte mål. Højden blev målt med en højdemåler (SECA model 220). Til måling af vægten blev brugt en elektronisk vægt (SECA Alpha model 770, max. 200 kg, nøjagtighed 0,1 kg). Til måling af håndgrebsdiameteren anvendtes en kegle fastspændt med spidsen nedad (Figur 4.). På keglen er indgraveret ringe med numre, som svarer til en given håndgrebsdiameter (bilag C) Målingen blev udført ved at personen førte højre hånd fra toppen af keglen og nedad indtil tommel- og tredje fingerspidser netop rørte hinanden. Punktet for aflæsningen af værdien foretages på keglen udfor vinkelen i mellemrummet mellem tommeltotten og pegefingeren. Linien mellem mellemrummet og 3. fingers øvre kant skal være vandret (følge keglens vandrette ringe) ved aflæsningen. Til de øvrige antropometriske mål blev anvendt følgende 3 skydelærere (Figur 5.) Skydelære A: 700 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 150 mm og et bevægeligt på 65 mm. Anvendes til mål af nakke/hoved længde, hvor det korte næb kan anbringes på processus prominens og det faste næb på vertex. Skydelære B: 700 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 150 mm og et bevægeligt på 150 mm. Anvendes til måling af to punkter i samme niveau, fx. skulderbredde. Skydelære C: 1200 mm aluminiumsprofil med 2 næb. Et fast på 60 mm og et bevægeligt på 150 mm. Anvendtes til måling af ben og arm længde. Ved måling af benet fra gulvniveau placeres målepinden næb lodret på gulvet, mens den bevægelige ende justeres til målepunktet. 18

19 Figur 4. Målekegle til måling af håndgrebsdiameter. A B C Figur 5. Anvendte skydelærere Beregnede mål Som supplement til de 14 antropometriske registreringer blev Body Mass Index (BMI) beregnet. Body Mass Index er et index for forholdet mellem vægt og højde, der bruges til at klassificere overvægt og fedme hos voksne. Body Mass Index er defineret som: vægt kg. højde 2 m2 BMI klassificeres i 4 kategorier: Under 20: Undervægtig 20 25: Ideal vægt 25 30: Lettere overvægtig Over 30: Fedme BMI klassificeringen anvendes for både kvinder og mænd. 19

20 Resultater De valgte parametre De antropometriske mål for kvinder og mænd er opgjort hver for sig. For hhv. kvinder og mænd er de antropometriske mål opgjort samlet for alle deltagerne i tabel 5 og 6. Det er valgt at beskrive de antropometriske mål ved 8 parametre: middelværdi, standardafvigelse, nedre og øvre grænse for 95%- prædiktionsinterval, 5%- og 95%-fraktiler (percentiler) for den empiriske fordeling og maksimums- og minimumsværdi. Standardafvigelsen er et mål for, hvor meget målingerne varierer, og på baggrund af standardafvigelsen kan 95%- prædiktionsintervallet udregnes (se bilag D). En ny måling fra populationen vil med 95% sandsynlighed ligge i dette interval. 5%- og 95%-fraktilen er den mindste måling, som er større end hhv. 5% og 95% af målingerne. Tilsvarende er Body Mass Index, som er et beregnet mål, opgjort i tabel 7 og 8. Tabel antropometriske mål for de 231 undersøgte kvinder. Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum Vægt (kg) 66,8 11, ,6 86,3 46,9 111,5 Højde (mm) Benlængde (mm) Underbenslængde (mm) Armlængde (mm) Hoved-nakke længde (mm) Ryglængde (mm) Skulderbredde (mm) Overarmslængde (mm) Underarms+Håndlængde (mm) Håndlængde (mm) Håndfladelængde (mm) Håndgrebsdiameter (mm) Siddehøjde (mm)

21 Tabel antropometriske mål for de 236 undersøgte mænd. Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum Vægt (kg) 81,4 12, ,5 103,1 52,7 125,0 Højde (mm) Benlængde (mm) Underbenslængde (mm) Armlængde (mm) Hoved-nakke længde (mm) Ryglængde (mm) Skulderbredde (mm) Overarmslængde (mm) Underarms+Håndlængde (mm) Håndlængde (mm) Håndfladelængde (mm) Håndgrebsdiameter (mm) Siddehøjde (mm) Tabel 7. Body Mass Index (BMI) for de 231 undersøgte kvinder. Middeltal på alder: 40,8 år Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum Body Mass Index (kg/m 2 ) 24,4 3, ,4 31,4 17,2 40,5 Tabel 8. Body Mass Index (BMI) for de 236 undersøgte mænd. Middeltal på alder: 41,5 år Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5% 95% Minimum Maximum Body Mass Index (kg/m 2 ) 25,9 3, ,7 32,3 17,4 38,0 I tabellerne 9-23 og er målene opgjort for hvert køn i tiårsaldersgrupper. I disse tabeller er et mål beskrevet ved 7 parametre: middelværdi, standardafvigelse, nedre og øvre grænse for 95%-prædiktionsinterval og 5%-, 50%- og 95%-fraktiler (percentiler) for den empiriske fordeling. 50%-fraktilen kaldes også medianen. Kvinder Tabel 9. Vægt (kg) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% ,3 12,9 60,0 51,6 92, ,6 11,3 65,6 54,5 91, ,9 10,6 65,0 52,4 85, ,7 10,8 66,0 53,4 86,1 21

22 Tabel 10. Højde (mm) Tabel 11. Benlængde (mm) Tabel 12. Underbenslængde (mm) Tabel 13. Armlængde (mm) Tabel 14. Hoved-nakke længde (mm) Tabel 15. Ryglængde (mm)

23 Tabel 16. Skulderbredde (mm) Tabel 17. Overarmslængde (mm) Tabel 18. Underarms- og håndlængde (mm) Tabel 19. Håndlængde (mm) Tabel 20. Håndfladelængde (mm)

24 Tabel 21. Håndgrebsdiameter (mm) Tabel 22. Siddehøjde (mm) Tabel 23. Body Mass Index (kg/m 2 ) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% ,3 4,7 22,1 18,5 32, ,1 3,7 23,5 19,6 31, ,7 3,8 23,9 19,7 31, ,0 3,5 24,5 20,2 31,8 Mænd Tabel 24. Vægt (kg) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% ,7 11,7 77,0 60,3 92, ,5 11,1 81,0 66,3 102, ,9 13,7 80,7 67,0 108, ,1 12,1 82,8 66,6 103,9 Tabel 25. Højde (mm)

25 Tabel 26. Benlængde (mm) Tabel 27. Underbenslængde (mm) Tabel 28. Armlængde (mm) Tabel 29. Hoved-nakke længde (mm) Tabel 30. Ryglængde (mm)

26 Tabel 31. Skulderbredde (mm) Tabel 32. Overarmslængde (mm) Tabel 33. Underarms- og håndlængde (mm) Tabel 34. Håndlængde (mm) Tabel 35. Håndfladelængde (mm)

27 Tabel 36. Håndgrebsdiameter (mm) Tabel 37. Siddehøjde (mm) Tabel 38. Body Mass Index (kg/m 2 ) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% ,0 3,2 24,0 20,3 27, ,0 3,2 25,4 21,5 32, ,3 3,6 26,1 21,4 32, ,9 3,1 26,9 22,2 32,3 Korrigering De tilsvarende tabeller, hvor der er korrigeret for forskellen i andelen af personer med ensidigt gentaget arbejde blandt hhv. danske arbejdstagere og denne undersøgelses materiale, er præsenteret i bilag A. 27

28 Diskussion Legemshøjden for den yngste mandlige gruppe i denne undersøgelse er sammenlignet med danske værnepligtige mænds højde fra 1950 til 1996 (Se figur 6). Det ses at stigningen i legemshøjden er ca. 1 cm pr. 10 år frem til år 1980, hvorefter stigningen aftager til 0,5 cm pr. 10 år, frem til Legemshøjden stagnerer herefter. Hvorfor denne undersøgelses yngre mænd i 1996 i gennemsnit er ca. 7mm lavere end de værnepligtige samme år, har vi ingen umiddelbar forklaring på. cm 181 Danske værnepligtige mænds højde Højden År Værnepligtige mænd AMI Figur 6. Figuren viser udviklingen i danske værnepligtige mænds legemshøjde fra 1950 til 1996, hvor AMI s legemeshøjde for 1996 er indtegnet på figuren. Legemsvægt og legemshøjde er tidligere registreret i udvalgte danske befolkningsgrupper. Glostrup- (1980) (3) og Østerbroundersøgelserne (1989) (2). Det bør dog bemærkes, at deltagerne i disse undersøgelser var tilfældigt udvalgt udfra fødselsår (og således ikke nødvendigvis lønmodtagere) og bosiddende i et afgrænset område af landet. Figur 7-12 er søjlediagrammer over medianen for legemshøjde, legemsvægt og Body Mass Index for hhv. kvinder og mænd fra Glostrupundersøgelsen, Østerbroundersøgelsen og denne undersøgelse. 5%- og 95%-fraktiler er afsat på søjlerne. I bilag G findes en tabel med de tal, som disse figurer er lavet på basis af, samt en uddybning af hvordan registreringerne fra Glostrup- og Østerbroundersøgelsen er sammenlignet med denne undersøgelses registreringer. 28

29 Mænd Højde (cm Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI Alder Figur 7. Legemshøjden for mændene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Kvinder Højde (cm Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI Alder Figur 8. Legemshøjden for kvindene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Sammenlignes højden for kvinderne i denne undersøgelse med højden for kvinderne i Østerbro- og Glostrupundersøgelserne, finder man, at kvinderne over 30 år i denne undersøgelse er et par cm højere. Der er ingen forskel på mændenes højde i de tre undersøgelser. 29

30 Mænd Vægt (kg Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI Alder Figur 9. Legemsvægten for mændene i Glostrupundersøgelsen1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Kvinder Vægt (kg Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI Alder Figur 10. Legemsvægten for kvinderne i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Sammenlignes vægten for kvinderne i denne undersøgelse med vægten for kvinderne i Østerbro- og Glostrupundersøgelserne, ses det, at kvinderne i denne undersøgelse vejer 3-5 kg mere end kvinderne i de to tidligere undersøgelser. Det samme billede tegner sig blandt mændene, hvor vægtstigningen i forhold til Østerbro 1983 er på 4-5 kg. Blandt mændene ses endvidere en stigning i vægten fra Glostrup 1980 til Østerbro

31 Mænd -2 Body Mass Index (kg*c ) Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI Alder Figur 11. Body Mass Index for mændene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Kvinder Body Mass Index (kg* ) Glostrup Østerbro 78 Østerbro 83 AMI Alder Figur 12. Body Mass Index for kvindene i Glostrupundersøgelsen 1980, Østerbroundersøgelserne 1978 og 1983 og denne undersøgelse. Medianværdier med 5%- og 95%-fraktiler markeret. Der er ingen forskel fra de to tidligere undersøgelser til denne mht. Body Mass Index blandt kvinderne. Blandt mændene ses derimod en svag stigning fra Glostrupundersøgelsen til Østerbroundersøgelsen og videre til denne undersøgelse. Det er bemærkelsesværdigt, at medianen hos de årige mænd i denne undersøgelse er over 25. Altså at omkring halvdelen af mændene i denne aldersgruppe er lettere overvægtige. Dette gælder også mændene i de to ældste aldersgrupper, svarende til hvad man fandt i Østerbroundersøgelsen. 31

32 Tabel 39. Oversigt over antropometriske mål fra et udvalg af tidligere publicerede undersøgelser sammenholdt med denne undersøgelse. Sverige Nordeuropa Norge USA Danmark Målinger i mm Ref. (5) Ref. (7) Ref.(8) Ref.(9) AMI Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Højde Benlængde Underbenslængde Armlængde Hoved-nakke Ryglængde Skulderbredde Overarmslængde Underarm+hånd Håndlængde Håndfladelængde Håndgrebsdiameter ,0 52,6 Siddehøjde Tabel 39 viser en oversigt over de nyeste referencer, hvor sammenlignelige antropometriske målinger er udført. Den ældste reference (5), der er en svensk undersøgelse og ca. 30 år ældre end denne undersøgelse, viser at legemshøjden er højere i denne undersøgelse, her ca. 3 cm for mænd og 1,5 cm for kvinder. Denne stigning afspejler sig i de øvrige antropometriske mål, hvor de mål der kan sammenlignes, skulderbredde, overarmslængde, håndlængde og håndgrebsdiameter, alle er større i denne undersøgelse end i de 30 år ældre svenske registreringer. Fra den aftagende stigning i legemshøjden hos værnepligtige mænd fra ca 1980 og derefter en stagnation i legemshøjden fra ca 1992, kan referencerne fra Nordeuropa, Norge og USA direkte sammenlignes med denne undersøgelse. Skulderbredde, overarmslængde, underarmslængde, håndlængde og siddehøjde er ens i de 4 forskellige undersøgelser. Med hensyn til benlængde er det bemærkelsesværdigt, at AMI s danske undersøgelse viser at danskere har kortere ben end amerikanske kvinder og mænd, og at de har kortere underbenslængde end nordeuropæiske kvinder og mænd generelt. Det skal bemærkes at registreringerne er korrigeret for fodtøj i alle undersøglserne. 32

33 Referencer: 1. Sessionsresultaterne og de værnepligtiges højde. I: Statistisk årbog København: Danmarks Statistik, Appleyard M, editor.the Copenhagen City heart study. Østerbrounders gelsen. A book of tables with data from the first examination ( ) and a five year follow-up ( ). Stockholm: The Almqvist & Wiksell Periodical Company; p. 3. Hagerup L, Eriksen M, Schroll M et al. editors. The Glostrup Population studies collection of epidemiologic tabels. Reference values for use in cardiovascular population studies. Holstebro: The Danish Heart Foundation; p. 4. Borg V, Burr H, editors. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet; ISO 750 Basic human body measurements for technological design. Genève: International Organization for Standardization. 1996; ISO 7250:1996(E). 6. Pheasant S. Bodyspace. Anthropometry, ergonomics and design. London: Taylor & Francis Ltd., Jürgens HW, IA Aune, U Pieper:Internationaler antropometrischer Datenatlas. Dortmund, Schriftenreihe der Bundesanstalt fur Arbeitsschutz. Forschung. 1989, pp Bolstand G, B Benum, A Rokne, HJ Haveland: Antropmetriske målinger for industrien. Tronheim, Sintef Unimed, 1992, pp Marras WS, Kim JY. Anthropometry of industrial populations. Ergonomics 1993;36(4): Sjøgaard G. Basisbog i Arbejdsfysiologi, bind I. København Al-Haboubi MH. Statistics for a composite distribution in anthropometric studies. Ergonomics 1997;40(2):

34 Kvinder (korrigerede tal) Bilag A Prædiktionsinterval Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5 % 95 % Minimum Maksimum Vægt (kg) Højde (mm) Benlængde (mm) Underbenslængde (mm) Armlængde (mm) Hoved-nakke længde (mm) Ryglængde (mm) Skulderbredde (mm) Overarmslængde (mm) Underarms+håndlængde (mm) Håndlængde (mm) Håndfladelængde (mm) Håndgrebsdiameter (mm) Siddehøjde (mm) Body Mass Index (kg/cm 2 ) Mænd (korrigerede tal) Prædiktionsinterval Legemsdel Middel Stdafv. Nedre Øvre 5 % 95 % Minimum Maksimum Vægt (kg) Højde (mm) Benlængde (mm) Underbenslængde (mm) Armlængde (mm) Hoved-nakke længde (mm) Ryglængde (mm) Skulderbredde (mm) Overarmslængde (mm) Underarms+håndlængde (mm) Håndlængde (mm) Håndfladelængde (mm) Håndgrebsdiameter (mm) Siddehøjde (mm) Body Mass Index (kg/cm 2 )

35 Kvinder (korrigerede tal) Vægt (kg) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% Bilag A Højde (mm) Benlængde (mm) Underbenslængde (mm) Armlængde (mm) Hoved-nakke længde (mm)

36 Kvinder (korrigerede tal) Ryglængde (mm) Skulderbredde (mm) Overarmslængde (mm) Underarms- og håndlængde (mm) Håndlængde (mm) Håndfladelængde (mm)

37 Kvinder (korrigerede tal) Håndgrebsdiameter (mm) Siddehøjde (mm) Body Mass Index (kg/cm 2 ) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95%

38 Mænd (korrigerede tal) Vægt (kg) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95% Højde (mm) Benlængde (mm) Underbenslængde (mm) Armlængde (mm) Hoved-nakke længde (mm)

39 Mænd (korrigerede tal) Ryglængde (mm) Skulderbredde (mm) Overarmslængde (mm) Underarms- og håndlængde (mm) Håndlængde (mm) Håndfladelængde (mm)

40 Mænd (korrigerede tal) Håndgrebsdiameter (mm) Siddehøjde (mm) Body Mass Index (kg/cm 2 ) Fraktiler Alder Antal Middel Stdafv. Median 5% 95%

41 Bilag B Definition af målepunkterne. Alle unilaterale mål blev foretaget på personens højre side uanset dominant hånd. Målingerne blev altid foretaget i nedennævnte rækkefølge Måleinstrumenter: Personvægt, højdemåler (måler D), skydelære (måler A, B, C) og målekegle. Måleinstrumenterne er beskrevet i metodeafsnittet side 17. Målinger 1) Vægt: Måles med personvægt. (9) 2) Højde: Højdemåler (D). Personen i rank stående stilling. ISO 7250: Vertex til underlag. Hvis muligt måles uden sko. (6) 3) Benlængde: Skydelære (C). Personen i rank stående stilling. Lateralt fremspringende del af trochanter til gulv. Hvis muligt måles uden sko. (9) 4) Underbenslængde: Skydelære (C). Personen i rank stående stilling. Femurs laterale epicondyl til gulv. Hvis muligt måles uden sko. (6) 5) Armlængde: Skydelære (C). Personen med armene hængende lodret. Øverste kant af acromion til fingerspids af midterste finger. Måles hvis muligt direkte på huden. (8) 6) Hoved-nakke Skydelære (A). Personen i stående stilling med længde: hoved/nakke i neutral position. Vertex til det mest fremspringende punkt af processus prominens. (6) 7) Ryglængde: Skydelære (B). Personen i stående stilling. Mest fremspringende punkt af processus prominens (processus spinosus CVII) til midt mellem de højeste punkter af de to crista iliacae (spina iliaca posterior superior) (L4-L5). (10) 8) Skulderbredde: Skydelære (B). Personen med kroppen lodret og arm- ISO 7250: ene hængende lodret. Yderste kant af højre acromion til yderste kant af venstre acromion. Måles fra rygsiden om muligt direkte på huden. (6) 9) Overarmslængde: Skydelære (B). Personen med overarmen hængende 41

42 lodret og albuen bøjet 90. Øverste kant af acromion til nederste kant af olecranon. Måles om muligt direkte på huden. (6, 9) 10) Underarm + hånd Skydelære (B). Personen med overarmen hængende længde: lodret, albuen bøjet 90 og med hånd og fingre i forlængelse af underarmen. Bagerste kant af olecranon til fingerspids af midterste finger. Måles om muligt direkte på huden. (6, 9) 11) Håndlængde: Skydelære (B). Personen står med håndled og fingre ISO 7250: * strakt. Proximal ekstensionskløft i håndled til fingerspids af midterste finger. Måles på håndryg. (6) 12) Håndfladelængde: Skydelære (B). Personen står med håndled og fingre ISO 7250: strakt. Proximal fleksionskløft i håndled til proxmal fleksionskløft ved midterste finger. Måles på palmarside. (6) 13) Håndgrebsdiameter: Målekegle. Personen lader hånden glide ned over keglen indtil tommel og tredje finger netop rører hinanden. (6) 14) Siddehøjde: Højdemåler (D). Personen i rank siddende stilling (hoved/nakke i neutral position). Siddeunderlaget skal være plant og vandret. Siddeunderlag til top af hoved. (6) *) Ifølge ISO måles længden på håndfladen, men målet er her målt på håndryggen, men målet vurderes at være identisk. Hvis personens tøj og sko blev vurderet til at veje 0,5 kg eller derover, blev den samlede vægt af tøj og sko estimeret vha. de kendte vægte på forskellige beklædningsgenstande (jævnfør bilag H) og fratrukket den registrerede vægt. Var personens tøj tykkere end 0,5 cm, blev tykkelsen af tøjet trukket fra de mål, hvor tøjtykkelsen havde indflydelse på målet. Hvis personen havde sko på ved målingen, der var højere end 0,5 cm, blev skohøjden målt og fratrukket de relevante mål. 42

43 43

44 Bilag C Udregning af parametre som indgår i tabellerne Uden korrigering Lad M og s betegne estimaterne for hhv. middelværdi og standardafvigelse for en gruppe af n antropometriske målinger. Grænserne for 95%- prædiktionsintervallet er beregnet som 1 M ± 1 + t(n 1) 0, 975 s n hvor t ( n 1) 0, 975 betegner 97,5%-fraktilen for t -fordelingen med n-1 frihedsgrader. Med korrigering Resten af dette bilag beskæftiger sig med udregning af de parametre, som indgår i tabellerne i bilag A. Baggrunden er, at målingerne er foretaget på to populationer (lønmodtagere med arbejde, som kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret), mens de parametre, som ønskes estimeret, skal afspejle en population, som er sammensat af førnævnte to populationer. Metoderne er beskrevet i (Al-Haboubi MH. 1997) (11). Betragt to grupper bestående af hhv. n og m personer fra hver sin population. Vi ønsker at beskrive fordelingen af et givet antropometrisk mål for en population, der består af p% fra den første population og (100-p)% fra den anden population. betegne målene for personerne i de to grup- Lad x1, x2,..., x og y y y n 1, 2,..., m per. Sæt x x x = n og y = n y + y 1 m m. Sæt endvidere s ( x x) + + ( xn x) = n x 2 2 og s ( y y) + + ( ym y) = m y 2 2. Middelværdien for den sammensatte population er beregnet som M p 100 p = x + y, og standardafvigelsen er beregnet som 44

45 p 2 ( s + ( x M ) ) + s + ( y M ) 2 ( ) p s = x y Grænserne for 95%-prædiktionsintervallet, som faktisk er et approksimativt (tilnærmet) prædiktionsinterval, er beregnet som M ± 1, 96s. For 0 < q < 100 beregnes q%-fraktilen på følgende måde: Lad z( 1), z( 2 ),..., z betegne de ordnede værdier af (n+m) x 1, x2,..., xn, y1, y2,..., ym således at z( 1) z( 2) z (n+m). Vælg j q som det mindste j 1,...n + m }, som opfylder at { antal i' er så x 100 n z 100 p antal k' er så y m z p i ( j) k ( j) q%-fraktilen defineres som z j ). ( q q 100. Eksempel Ryglængdefordelingen blandt danske, årige, kvindelige lønmodtagere ønskes beskrevet. Med udgangspunkt i ryglængdefordelingen blandt kvinder med arbejde, der kan karakteriseres som hhv. ensidigt gentaget eller varieret, samt andelen af arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt gentaget blandt danske, kvindelige lønmodtagere i den pågældende aldersgruppe. Lad x1,..., x24 betegne ryglængdemålene for de 24 kvinder mellem 20 og 29 år, som indgår i undersøgelsen, og hvis arbejde i 1995 kan karakteriseres som ensidigt gentaget. Der gælder at x = 410 og s = x 30, 1. Lad endvidere y1,..., y20 betegne ryglængdemålene for de 20 kvinder mellem 20 og 29 år, som indgår i undersøgelsen, og hvis arbejde i 1995 kan karakteriseres som varieret. Der gælder at y 409 og s = 21, 8. = y Blandt de årige kvinder i undersøgelsen Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred havde 29,8% arbejde, der kan karakteriseres som ensidigt gentaget. Middelværdien for den sammensatte population bliver derfor og standardafvigelsen bliver 0, , = 409, ( 30,1 + ( ) ) + 0,702 21,8 + ( ) 45 2 ( ) = 25 0,298. Grænserne for 95%-prædiktionsintervallet bliver