ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING
|
|
- Thea Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING MEDDELELSE NR Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio. kr. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Charlotte Sonne Kristensen Michael Groes Christiansen Nils Toft, DTU Veterinærinstituttet Poul Bækbo Kristian Viekilde, Den Danske Dyrlægeforening, sektion vedrørende svin UDGIVET: 10. JUNI 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer, pattegrise, smågrise og slagtesvin Veterinær, økonomi Sammendrag Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio. kr. Dette dækker over ca. 142 mio. kr. til planlægningen, overvågningen og styringen af en national sanering samt ca. 749 mio. kr. til driftstab og saneringsomkostninger for besætninger. Efter år 5 1
2 kommer der en udgift på ca. 21 mio. kr./år forbundet med overvågning og opretholdelse af national frihed for PRRS. Derudover kommer tabt indtjening for slagterierne, når der kan slagtes ca. 1,91 mio. slagtesvin færre i en treårig periode under saneringen. At antallet af mistede slagtesvin kan holdes på 1,91 mio. kræver, at 0,77 mio. slagtesvin fra rene slagtesvine-lokaliteter kan flyttes til lejede stalde, som ellers står ubenyttede, hvor de kan gå til de opnår slagtevægt. Det mest sandsynlige årlige tab i primærsektoren (svineproduktionen) som følge af, at der er PRRS i Danmark, er tidligere opgjort til ca. 112 mio. kr. Hvis dette estimat bruges til at vurdere tilbagebetalingstiden ved en PRRS-sanering, bliver tilbagebetalingstiden 15 år med 5 % i lånerente. Tilbagebetalingstiden bliver 5 år, hvis det høje årlige tab som følge af PRRS på ca. 325 mio. kr. benyttes. Hvis det mest forsigtige skøn på et årligt tab som følge af PRRS på 47 mio. kr. årligt bruges, er tilbagebetalingstiden uendelig ved 5 % kalkulationsrente. Tilbagebetalingstiden kan reduceres, såfremt afregningsprisen per kg slagtekrop (noteringen) stiger som følge af, at Danmark bliver PRRS-fri, under en økonomisk alt andet lige betragtning. For at få tilbagebetalingstiden ned på 5 år, når det mest sandsynlige bud på årlige tab som følge af PRRS i Danmark benyttes, skal afregningsprisen øges med 42 øre/kg. Baggrund Slagterierne i Danmark har ekstraomkostninger forbundet med Porcine reproduktions- og respirationsvejsvirus (PRRS). På trods af, at smittespredning via salg af svinekød må betragtes som ikke eksisterende [1] opretholder enkelte markeder importforbud mod PRRS-inficeret svinekød. Dette medfører, at når en svinebesætning får påvist PRRS-virus, skal det indberettes til myndighederne. Besætninger med påvist PRRS-virus, får særslagtet alle grise i en periode på 60 uger fra smittetidspunktet. Disse særslagtninger sikrer, at Danmark kan opretholde eksporten af svinekød, men det er forbundet med ekstraomkostninger for slagterierne. For at minimere disse udgifter er der interesse for, at Danmark saneres for PRRS. I dag er det op til den enkelte svineproducent, om han vil sanere for PRRS eller acceptere at have virus i besætningen. For at vurdere, om det er økonomisk realistisk at sanere hele Danmark for PRRS er det nødvendigt at kende det årlige tab som følge af PRRS samt omkostningerne forbundet med en national sanering. Derudfra kan tilbagebetalingstiden vurderes. Det årlige tab som følge af PRRS er vurderet i 3 scenarier til 47 millioner kr. ved lav-scenariet, 112 millioner kr. ved middel-scenariet og 325 millioner kr. ved høj-scenariet [2]. 2
3 Formålet med denne meddelelse var at estimere omkostninger ved en national sanering for PRRS. Derudover at sammenholde omkostningen til sanering med et tidligere estimeret tab ved PRRS i en vurdering af forventet tilbagebetalingstid og nutidsværdi under forskellige scenarier. Materiale og metode Først estimeres den totale omkostning ved en national sanering for PRRS. Disse omkostninger består dels af udgifter til planlægningen, overvågningen og styringen af en national sanering, dels af driftstab og saneringsomkostninger for besætningerne, som saneres. Derefter holdes den totale omkostning ved en national PRRS-sanering op mod tre scenarier for forventet årlig merindtjening ved at sanere for PRRS og tilbagebetalingstiden for en national PRRS-sanering estimeres. Definition af økonomiske termer er givet i appendiks 1. Forudsætninger Der regnes på antal lokaliteter i stedet for antal besætninger. Årsagen er, at en besætning kan dække over flere lokaliteter, være spredt over et større område, og at disse lokaliteter ikke nødvendigvis har samme status. Ud fra CHR-registret blev tre typer lokaliteter defineret: 1. So-lokaliteter: Søer, antallet af søer er større end antallet af slagtesvinestipladser 2. Integrerede-lokaliteter: Søer og slagtesvin, antallet af søer er mindre end antallet af slagtesvinestipladser 3. Vækstdyr-lokaliteter: Smågrise og/eller slagtesvin, ingen søer på lokaliteten Det skønnes, at 35 % af landets so-lokaliteter og 40 % af slagtesvinelokaliteterne er PRRS-positive [3]. Da saneringsplanen løber over flere år, forudsættes det, at afregningsprisen pr. kg slagtekrop i gennemsnit svarer til produktionsomkostningen. I grundlaget for den beregnede smågrisenotering [4] fremgår krav til nulpunkt DB pr. enhed. Den tabte andel af årets produktion beregnes ved at gange årlig produktion i so-, smågrise- eller slagtesvinlokalitet på sanerede lokaliteter med tabt produktionstid i uger som følge af saneringsplan og dividere med 52 uger. Den tabte produktion i procent af årets produktion ganges med nulpunkt DB pr. lokalitet ganget med den normale årlige produktion. Øvrige omkostninger, udover tabt DB, medtages også i opgørelserne over saneringsomkostningerne. 3
4 Nettonutidsværdien af en national sanering for PRRS efter 1-5, 10, 20 og 30 år beregnes sammen med en tilbagebetalingstid i år. Estimat af omkostninger til planlægningen, overvågningen og styringen af en national PRRS-sanering En national sanering for PRRS kræver grundig planlægning, mange blodprøver og analyser, og vil strække sig over nogle år. I denne beregning benyttes følgende tidsplan: År 0-1: År 2-4: År 5: Kortlægning + planlægning Sanering Dokumentation for PRRSfrihed I år 1 kortlægges de lokaliteter, som ikke har en PRRS-status i SPF-SuS. Dette gøres via blodprøver som forudsættes at koste 70 kr./stk. Der tages 30 prøver fra hver lokalitet. Dyrlægeudgiften hertil forudsættes at være kr./lokalitet. I år 2, 3 og 4 overvåges alle landets lokaliteter mht. PRRS-status i takt med, at saneringsplanen skrider frem. Der tages 30 blodprøver pr. gang pr. lokalitet, men nu to gange årligt på so-lokaliteter og en gang på vækstdyrs-lokaliteter. I år 5 og fremefter indlægges der omkostninger til overvågning af PRRS-frihed samt til totalsanering af smittede lokaliteter. Det forudsættes at kunne gøres med følgende virkemidler: 1. De blodprøver, der årligt tages i forbindelse med Svinepestovervågning, testes også for PRRS grænselokaliteter testes 4 gange årligt. 3. Smitte med PRRS forventes at ske på ca. 8 lokaliteter, som øjeblikkeligt totalsaneres. Derudover kan der på den enkelte lokalitet være behov for yderligere prøver (blod, spyt etc.). Udgiften til disse prøver er lagt under Øvrige medtagede omkostninger- Rådgivning. Udover de nævnte udgifter skal der oprettes et PRRS-sekretariat. Denne omkostning sættes til 6 mio. kr. i år 1, 3 mio. årligt i år 2-4 og 0,5 mio. årligt i efterfølgende år. 4
5 Estimat af driftstab og saneringsomkostninger for lokaliteter Der benyttes 2 metoder til at sanere for PRRS: del- og totalsaneringer. Delsaneringer er velafprøvede i Danmark og i SPF-SuS registreres hvert år mellem 50 og 140 PRRS-delsaneringer [3]. Succesraten ligger på % ved korrekt forarbejde og god sektionering. Delsaneringer bruges primært på ældre dyr (her søer), og har den store fordel, at det medfører et relativt lille produktionstab. Den sikreste, men også dyreste, metode er dog en totalsanering, hvor samtlige dyr udsættes, hvorefter stalden vaskes grundigt. Nye PRRS-negative dyr kan indsættes efter tre uger. Denne metode er især relevant i rene slagtesvinelokaliteter. Succesraten ved totalsanering sættes her til 100 % med hensyn til PRRS-eliminering. I appendiks 2 ses en grafisk beskrivelse af, hvordan de forskellige lokalitetstyper tænkes saneret. Da dette er en national saneringsplansberegning, som kommer til at starte med områdesaneringer, er det ekstra vigtigt, at delsaneringer har en høj succesrate. Derfor foreslås i det følgende en standard for en delsaneringsplan vel vidende, at der vil være mange varianter af delsaneringer rundt omkring i landet, som vil være enten billigere eller dyrere, end de her beskrevne. Krav til en succesfuld PRRS-delsanering med søer på lokaliteten: 1. Farestier skal være rengjort ekstra grundigt inden der indsættes et farehold søer, som skal fravænne PRRS-negative grise, dvs. grise, som bliver de første grise på lokaliteten efter, at vækstdyr-sektioner har været helt tømt for grise. Vask af farestald skal under delsaneringen altid foregå uden pattegrise i stalden/sektionen. Det vurderes, at ca. 85 % af søerne står på lokaliteter, hvor der er mulighed for dette via omrokeringer af søer og pattegrise før vask af en sektion (delsanering type A). Det forudsættes, at de resterende ca. 15 % af so-lokaliteterne skal lave et løbestop på 5 uger, så kontinuert drevne farestalde bliver tomme 1 uge (Delsanering type B). 2. Alle fravænnede grise under 6 måneder skal være væk fra so-lokaliteten, og ved delsanering type B tømmes lokaliteten også for pattegrise. 3. I smågrise- og slagtesvinestalde foregår delsaneringen derudover ved, at alle staldafsnit rengøres og desinficeres mens de er tomme. 4. Kun PRRS-negative polte introduceres på lokaliteterne efter endt sanering. Indsættelse af PRRSnegative polte må først ske, når lokaliteten er tømt for fravænnede grise under 6 måneder og først 2,5 måned efter endt sanering. Med disse regler kan det forudsættes, at der ingen nedgang i løbninger bliver pga. manglende polte i tiden efter sanering. I beregningen forudsættes det, at alle PRRS-positive integrerede lokaliteter delsaneres. Af disse gennemgår 85 % en delsanering type A og 15 % en delsanering type B. 5
6 Det forudsættes, at 15 % af alle delsaneringer mislykkes. Disse mislykkede saneringer efterfølges af en totalsanering i de økonomiske beregninger. Det forudsættes, at succesraten ved en totalsanering er 100 %. For vækstdyrs lokaliteter er der tale om en totalsanering af alle lokaliteterne. For kontinuert drevne lokaliteter udelukkende med slagtesvin sænkes omkostningen ved en sanering ved, at 29 % af slagtesvinene, svarende til 0,77 mio. slagtesvin, flyttes til lejede tomme stalde, hvor de går indtil de opnår slagtevægt. Derved undgås et produktionstab, men metoden er forbundet med øgede omkostninger. Ekstra omkostninger pr. gris, sættes til at være 35 kr. til leje af stald, 25 kr. til transport og 4 kr. til tabt produktivitet. At denne flytning til lejede stalde kun medtages for rene kontinuert drevne slagtesvine-lokaliteter skyldes, at den økonomiske gevinst ved at flytte slagtesvinene fra integrerede lokaliteter er for lille. I tabel 1 er tabt produktion opgjort ved de forskellige metoder på lokalitetsniveau. Driftstab for lokaliteter uden søer, men med både smågrise og slagtesvin opgøres ved at beregne tabt produktion i uger for hhv. smågrise og slagtesvin separat [5]. Der anlægges ikke en kædebetragtning mellem smågrise og slagtesvin. Da forekomsten af FRATS-lokaliteter skønnes lavt i Danmark vurderes dette at være uden større betydning. En eventuel undervurdering af FRATS-stalde opvejes af, at nogle lokaliteter kører alt ind-alt ud på ejendomsniveau, eller at der kan tømmes en slagtesvinestald hurtigere end 13 uger pga. indsætningsmønstre. I disse tilfælde koster totalsaneringer kun 3-6 uger i tabt produktion. 6
7 Tabel 1. Opgjorte driftstab i uger ved de beskrevne saneringsmetoder. Afvikling og opbygning af dyreantallet er med 50 % staldbelægning i gennemsnit. Afvikling i uger Tom i uger Opbygning i uger Driftstab i uger Delsanering uden faringsstop ( type A). Integrerede lokaliteter. Søer Smågrise Slagtesvin Delsanering med faringsstop (type B). Integrerede lokaliteter. Søer Smågrise Slagtesvin Vægtet gennemsnit delsanering integrerede lokaliteter (85 % type A og 15 % type B) Søer 0,60 0,15 0,60 0,75 Smågrise 8,00 0,75 8,00 8,75 Slagtesvin 13,00 8,75 13,00 21,75 Totalsanering, Integrerede lokaliteter Søer Smågrise Slagtesvin Total saneringer på vækstdyr lokaliteter Totalsanering smågrise Totalsanering slagtesvin Øvrige medtagede omkostninger: Rengøring: Til rengøring er der regnet med 82,5 kr./årsso, 10 kr./smågriseplads og 20 kr./slagtesvinestiplads ved delsaneringer og det dobbelte ved totalsaneringer [5]. Prisen vil afhænge af kvaliteten af rengøring, men også af, hvor meget, der foregår med egen arbejdskraft. Der er ikke afsat penge til at kontrollere, om rengøringen er tilfredsstillende. Tabt genetik: I ca. 54 % af so-lokaliteterne forudsættes der at være et eget poltetillæg, som ikke kan bruges efter saneringen. Der forudsættes tabt genetik for 400 kr. pr. polt i disse. Lokaliteter, som normalt indkøber polte ved 22 uger, sættes til 0 kr. i tab. Ved en delsanering som her beskrevet er alle egne polte (også ufødte) 7
8 under 22 uger værdiløse mht. genetik, eftersom de slagtes. Pr. årsso ved 55 % årlig udskiftning er omkostningen pga. tabt genetik ved delsaneringer i gennemsnit: Tabt poltetillæg/årsso = 54 % * (39/52 uger) * 55 % af 400 = 89 kr./årsso Udskiftning af søer: Ved en totalsanering sker der en tvungen tidlig udskiftning af søer. Omkostninger til polte fra 22 uger indtil løbning sættes til ca. 500 kr. Derudover 500 kr. til tabt genetik og øvrige omkostninger. Normalt udskiftes ca. 23 % af alle søer efter hvert kuldnummer; ved en totalsanering er det 100 % der udskiftes. Tabt DB = 77 % *( ) = 777 kr./årsso Opnåelse af PRRS-negativ status: Efter endt sanering indsættes der kun PRRS-negative polte på so-lokaliteter. Når disse polte når frem til drægtighedsstalden udtages 30 blodprøver. Dette gentages hver 2. måned i alt 3 gange. Er alle disse prøver negative for PRRS-antistoffer erklæres lokaliteten for PRRS-negativ. Ved delsaneringer er der indlagt en udgift på ca. 28 kr./årsso, som går til at teste en delsaneret so-lokalitet PRRS-negativ. Efter en totalsanering indkøbes kun PRRS-negative dyr. Derfor kræver en totalsanering ingen blodprøver til bekræftelse af PRRS-negativ status. Rådgivning: Saneringsrådgivning sættes til kr. pr. 600 søer, og kr. pr producerede slagtesvin. Dette beløb dækker også over løbende udgifter til overvågning i saneringsperioden for den enkelte lokalitet. Der er ikke indlagt nogen omkostninger til ekstra vaccinering eller medicin. DB/enhed til at beregne DB tab fremgår af tabel 2. 8
9 Tabel 2. Dækningsbidrag(DB)/enhed ved nulpunkt. DB nulpunkt/so 1 DB nulpunkt/30 kg DB nulpunkt 7-30 kg DB nulpunkt/109 kg kr.*29,6 fravænnede grise pr. årsso kr. 161,5 kr. 47,5 kr. 134 kr. Tilbagebetaling Den totale omkostning ved en national PRRS-sanering holdes op mod tre scenarier for forventet årlig tab som følge af PRRS. I en VSP meddelelse blev tabet ved PRRS i et lav-, medium- og høj-scenarie vurderet til at være henholdsvis 47, 112 og 325 mio. kr./år [2]. Tab som følge af PRRS bliver til en gevinst, hvis PRRS saneres bort. Scenariets tab sættes derfor lig med forventet øget indtjening ved at sanere Danmark for PRRS, og indgår i cashflowet når tilbagebetalingstiden skal vurderes. Tilbagebetalingstid i år, eller nettonutidsværdi efter 1-5 år og efter 10, 20 og 30 år efter en national sanering, bruges som økonomiske metoder til at vurdere, hvor attraktiv en sanering for PRRS er. Der regnes både med en tilbagediskontering med 5 % i kalkulationsrente og 2,5 % kalkulationsrente. Desuden beregnes det hvad noteringen skal øges med for at sænke tilbagebetalingstiden til 5 eller 10 år for hhv. lav-, medium- og høj-scenariet. Resultat og diskussion Estimat af omkostninger til planlægningen, overvågningen og styringen af en national PRRS-sanering Omkostningen til planlægning, overvågning og styring af en national PRRS-sanering fremgår af tabel 3. Det fremgår, at der efter en national sanering må forventes en udgift på ca. 21 mio. kr./år for at opretholde denne status. Planlægningen og overvågningen af PRRS-saneringen løber op i ca. 142 mio. kr. i år 0-4. Tabel 3. Udgifter til planlægning, overvågning og styring år 0-4 og fra år 4-5 og fremadrettet ved en national PRRSsanering År Planlægning, overvågning og styring af national PRRS-sanering ,9 mio. kr./år ,2 mio. kr./år ,4 mio. kr./år ,1 mio. kr./år 4-5 og fremadrettet 21,2 mio. kr./år 9
10 Estimat af driftstab og saneringsomkostninger for lokaliteter Ved nulpunktsnotering under saneringstidspunktet bliver den totale omkostning på lokalitetsniveau på ca. 749 mio. kr., fordelt på 466 mio. kr. i tabt DB og 284 mio. kr. i øvrige omkostninger (tabel 4). Tabel 4. Oversigt over omkostninger ved sanering ved nulpunkts DB. DB tab og øvrige omkostninger er afrundet til nærmeste hele mio. kr. Årlig Driftstab, Tab DB tab, mio. Øvrige omk. I alt, mio. kr. produktion, mio. stk. uger produktion, mio. stk. kr. mio. kr. Delsaneringer på integrerede lokaliteter Søer 0,36 0,75 0, Smågrise 4,83 8,75 0, Slagtesvin 1,42 21,8 0, Totalsanering på mislykket delsanering af integrerede lokaliteter Søer 0,05 24,0 0, Smågrise 0,73 32,0 0, Slagtesvin 0,22 45,0 0, Totalsaneringer vækstdyr Smågrise 5,4 11,0 1, Slagtesvin 6,17 16,0 1, Lejede stalde til 29 % af slagtesvinene fra de totalsanerede slagtesvine-lokaliteter Slagtesvin -0, Omkostninger rådgivning Søer Slagtesvin 4 4 Total mio. kr Den nøjagtige fordeling af PRRS og produktionen på hver lokalitet er fortsat noget usikker, da der forekommer fejl i CHR-registret. Antal lokaliteter kan derfor være overvurderet, og graden af multisite kan være over-/undervurderet. Sidstnævnte har nogen betydning, da øget grad af multisite sænker saneringsomkostningerne væsentligt. En mere nøjagtig omkostningskalkule kan derfor først laves, hvis der ofres ressourcer på i første omgang at sikre, at CHR-registret er nøjagtigt. Det gør dog denne analyse relativt sikker, at ca. 75 % af landets søer er med i SPF-SuS og dermed har en kendt PRRS-status. En sanering vil koste mere, hvis det viser sig, at der er flere PRRS-positive lokaliteter end antaget. Men da det nationale tab som følge af PRRS derved også øges, er et fejlskøn ikke af så stor betydning. 10
11 I sig selv betyder den lave forekomst af integrerede lokaliteter (søer, smågrise og slagtesvin på samme lokalitet), at saneringer med årene er blevet billigere pga. større udbredelse af multisite. I praksis søges sikkerheden af en PRRS-delsanering i integrerede lokaliteter ofte ved brug af levende PRRS-vacciner (MLV-vacciner). Disse er i Danmark ikke godkendt til vækstdyr og derfor er den mulighed ikke medtaget i beregningerne. Tilbagebetaling Omkostningen til at planlægge, overvåge og lignende fremgår af tabel 5, som opsummerer det cashflow, der forventes i år 1-4, og fremadrettet efter, at landet er saneret for PRRS. Planlægningen og overvågningen af PRRS-saneringen løber op i ca. 142 mio. kr. i år 0-4. Forventede merindtægter i et lav-, medium- og høj-tabscenarie ved PRRS i Danmark er henholdsvis 47, 112 og 325 mio. kr./årligt. Hvert år i perioden 1-4 år efter påbegyndelsen af en eventuel PRRS-sanering forventes det, at 1/3 af landets PRRS-positive lokaliteter saneres, og derfor opnår en potentiel produktivitetsgevinst og merindtjening af at være negativ for PRRS (tabel 5). Tabel 5. Udgifter og indtægter år 0-4 og fra år 4-5 og fremadrettet. År Planlægning, overvågning og styring af national PRRS PRRS national sanering år 1-4 Omkostninger i alt mio. kr./år Mer indtjening lav mio. kr./år Mer indtjening medium mio. kr./år Mer indtjening høj mio. kr./år sanering mio. kr./år mio. kr./år ,9 0 28,9 0,0 0,0 0, , ,7 37,3 108, , ,3 74,7 216, , ,0 112,0 325,0 Fremadrettet 21,2 0 21,2 47,0 112,0 325,0 Med en kalkulationsrente på 5 %, og for lav-, medium- og høj-scenariet mht. potentiel merindtjening ved at eliminere PRRS fås tilbagebetalingstider på uendelig, 15 eller 5 år for de respektive scenarier (tabel 6). Som tommelfingerregel kræver en meget god investering en tilbagebetalingstid på kun 2-3 år. Hvis tilbagebetalingstiden er så kort, bør man altid investere. Ingen scenarier opfylder dette kriterium. 11
12 Tabel 6. Nutidsværdi i mio. kr., i år efter påbegyndelse af en national PRRS-sanering for de tre scenarier lav, medium og høj. Kalkulationsrenterenten er sat til 5 %. Tilbagebetalingstiden er indsat nederst i tabellen. År Lav (mio. kr.) Medium (mio. kr.) Høj (mio. kr.) Tilbagebetalingstid i år uendelig 15 5 Med en potentiel merindtjening på 47 mio. kr., som tilbagediskonteres med 5 % i rente p.a. bliver saneringsomkostningen ved lav-scenariet som nævnt aldrig tilbagebetalt. Selv ved en lånerente på kun 2,5 % vil det tage 64 år at tilbagebetale en national PRRS-sanering, hvis den potentielle merindtjening er 47 mio. kr./år. For medium-scenariet bliver tilbagebetalingstiden 15 år med en lånerente på 2,5 %, mens tilbagebetalingstiden for høj-scenariet forbliver på 5 år. En øgning af afregningsprisen kan også forkorte tilbagebetalingstiden. En højere afregningspris er i tabel 7 indlagt fra år 5, dvs. når hele landet er forudsat PRRS-frit. I tabellen ses det, hvad noteringen skal øges med, for at forkorte tilbagebetalingstiden for henholdsvis lav-, medium- og høj-scenarie. Tabel 7. Angiver, hvor meget afregningsprisen (alt andet lige) skal øges med for at sænke tilbagebetalingstiden for en sanering til henholdsvis 5 og 10 år, for de 3 scenarier lav-, medium og høj med hensyn til potentiel merindtjening ved PRRS-frihed. Lav Medium Høj 5 års tilbagebetaling 55 øre/kg 42 øre/kg 0 øre/kg 10 års tilbagebetaling 9 øre/kg 0 øre/kg 0 øre/kg En potentiel merindtjening som følge af højere afregningspriser på svinekød, hvis landet bliver fri for PRRS er ikke indregnet, udover sparede slagteriomkostninger på mio. kr./år til håndtering af akut PRRS fra det nationale estimat for omkostning ved PRRS i Danmark. Fald i antallet af slagtninger En følgeeffekt af saneringsplanen er, at der over en treårig periode, bliver ca. 1,91 mio. færre slagtninger som følge af tomme slagtesvinestipladser. At antallet kan holdes nede på 1,91 mio. kræver, at 0,77 mio. slagtesvin kan flyttes til lejede stalde, hvor de kan gå til de opnår slagtevægt. Det kan/vil give ledig 12
13 slagtekapacitet på slagterierne, som lige nu i forvejen mangler slagtesvin. En sanering i dette omfang gøres bedst, når antallet af slagtninger er i stigning, og slagtekapaciteten derfor bare skal øges lidt langsommere. Udover primærproducenterne som denne analyse dækker, er der brug for supplerende oplysninger fra slagteribranchen om konsekvenser af en national sanering, hvis slagtningerne midlertidigt falder. Antallet af færre slagtninger vil måske kunne mindskes ved, at flere vækstdyr-lokaliteter saneres ved at flytte dyr rundt til andre tomme lokaliteter. Dette vil dog indebære et større logistikarbejde og kræve central styring i form af et selskab, der lejer stalde/køber grise osv. Konklusion Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio. kr. Dette dækker over ca. 142 mio. kr. til planlægningen, overvågningen og styringen af en national sanering samt ca. 749 mio. kr. til driftstab og saneringsomkostninger for lokaliteter. Ud over de ca. 891 mio. kr. kommer der efterfølgende (efter år 5) en udgift på ca. 21 mio. kr./år forbundet med overvågning og opretholdelse af national frihed for PRRS. Derudover kommer tabt indtjening for slagterierne, når der kan slagtes ca. 1,91 mio. slagtesvin færre i en treårig periode. Det mest sandsynlige årlige tab i primærsektoren (svineproduktionen) som følge af, at der er PRRS i Danmark, er tidligere opgjort til ca. 112 mio. kr. Hvis dette estimat bruges til at vurdere tilbagebetalingstiden ved en PRRS-sanering, bliver tilbagebetalingstiden 15 år med 5 % i lånerente. Tilbagebetalingstiden bliver 5 år, hvis det høje årlige tab som følge af PRRS på ca. 325 mio. kr. benyttes. Hvis det mest forsigtige skøn på et årligt tab som følge af PRRS på 47 mio. kr. årligt bruges, er tilbagebetalingstiden uendelig ved 5 % kalkulationsrente. Tilbagebetalingstiden kan reduceres såfremt afregningsprisen pr. kg slagtekrop (noteringen) stiger som følge af, at Danmark bliver PRRS-fri, under en økonomisk alt andet lige betragtning. For at få tilbagebetalingstiden ned på 5 år, når det mest sandsynlige bud på årlige tab som følge af PRRS i Danmark benyttes, skal afregningsprisen øges med 42 øre/kg. 13
14 Referencer [1] Pharo, H., Cobb; S.P., The spread of pathogens through trade in pig meat: overview and recent developments. Rev Sci Tech., 30 (1): [2] Kristensen C.S., Christiansen, M.G., Estimat for omkostninger ved PRRS I Danmark. Meddelelse nr. 985, Videncenter for Svineproduktion. [3] Kristensen, C.S., Jensen, P.M., Christiansen, M.G., Udbredelse af PRRS-negative besætninger i Danmark. Notat nr. 1425, Videncenter for Svineproduktion [4] Udesen F Grundlaget for den beregnede smågrisenotering juni Notat nr. 1326, Videncenter for Svineproduktion [5] Hedegaard, A, M. Johansen. M.G Christiansen. P. Jensen og L. Skov Manual om saneringsmanagement Manual, version Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //PB// 14
15 Appendiks 1: Forklaring af økonomiske termer Cashflow En strøm af penge (likviditet). Her er det strømmen af penge til en sanering, som med tiden tilbagebetales via øget indtjening. En betalingsrække. Nulpunkt Antagelse om, at den samlede profit altid vil gå i 0 for et erhverv. Nogen tjener penge og nogen gør ikke. Er der for mange, der tjener penge, vil flere komme til. Derved overstrømmes markedet med flere varer end der er brug for, prisen falder og der er igen opnået nulpunkt. I denne meddelelse bruges nulpunktsdækningsbidraget, da det er en national sanering som strækker sig over 4 år. Nulpunktsdækningsbidraget er det dækningsbidrag som normalt skal til for, at en gennemsnitsbedrifts profit pr. enhed går i 0. Kalkulationsrente En kalkulationsrente er den rentefod i pct./pa., man vælger at kalkulere med i en given investeringsberegning. Ved 100 pct. fremmedfinansiering af en given investering, kan den sættes lig lånerenten. Nutidsværdi Nutidsværdi af en investering er den nutidige ("i dag") værdi af en række fremtidige indtægter og udgifter, når man tager hensyn til kalkulationsrenten. Beregningen bruges til at bedømme, om en investering kan betale sig, det vil sige om nutidsværdien er større end 0. Tilbagebetalingstid i år Tidspunktet når det investerede beløb, inklusiv renters rente er tilbagebetalt og investeringen begynder at give afkast for investor. Alt andet lige Ved en alt andet lige betragtning skyldes en marginal ændring i afregningsprisen alene forskellen mellem, om Danmark er fri for PRRS eller ej. Alt andet lige kan betragtninger være svære at eftervise, da alle forudsætninger normalt er i bevægelse. 15
16 Appendiks 2: Grafisk beskrivelse af hvordan de forskellige lokalitetstyper tænkes saneret 16
17 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereSaneringsøkonomi TEMA
Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereSTRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015
STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereSTRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN
ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereVARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereMedicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater
Læs mereSanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning
Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereFLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereIntroduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSmittebeskyttelse er alfa-og-omega!
Smittebeskyttelse er alfa-og-omega! Annette Bech Dyrlæge siden 2001. Svinedyrlæge siden 2005. Fagdyrlæge i 2008. Ansat hos LVK. Brian Martin Sørensen Landmand siden 1993. Købte første ejendom i 1994: 120
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereFinn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereSAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE
Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereFÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen
Læs mereØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK
ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereSEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS
TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 Charlotte Sonne Kristensen,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Erika Busch Master i dyrevelfærd Winie Larsen Sekretær FÅ STYR PÅ PRRS Lotte Skade 16. November 2016 Kjellerup Claus
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mere