MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
|
|
- Ida Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb Inddata Grundparametre Check af inputdata Iterativ proces Udnyttelsesgrad Forkortelser us : understøtning sb : skjult bue tb : udstrækning af buen ved lysningskanterne (tykkelse bue) Definitioner Tryklinie Trykzone Mur/Murbue Begrænsningsflade : Kraftens forløb mellem de to understøtninger : Symmetrisk zone omkring tryklinien : Murværk mellem nedre og øvre begrænsningsflade : Afslutning/pap o.lign i muren. Murbuen defineres ved området mellem øvre- og nedre begrænsningsflade. Forudsætninger Bæreevneeftervisningen foretages på grundlag af en trecharniers tryklinie som indlægges i murværket. Tryklinien opdeles i et antal (fx. 50) tryklinieelementer, der skal opfylde de sædvanlige statiske og geometriske betingelser. Øvre og nedre begrænsningsflade af murværket antages parabelformet (ver 2.0) eller vandret afhængig af geometrien. us regnes placeret på en lodret linie ved lysningskanterne. Ved stik regnes liggefugeretningen at være vinkelret på nedre begrænsningsflade. Ved stik regnes tb i liggefugens retning. Ved sb i lodret retning. tb angives ved us.
2 DOKUMENTATION Side 2 Er tb<h for sb regnes den vandrette komposant af tryklinien at skulle optages i liggefugen overalt indenfor trykzonen. Mest gunstigste placering af us og topcharnier bestemmes ved iteration. Dette er en plasticitetsteoretisk nedreværdiløsning, der skønnes acceptabel. Trykzonens udstrækning omkring tryklinien i hele bueforløbet bestemmes som 2 minimumsafstanden fra tryklinien til begrænsningsfladerne. Bæreevnekriterier overalt i trykzonen. (fx 50 snit): For sb : σ < 0.5 f cnd For sb hvor tb<h : σ < 0.5 f cnd samt τ < µ d σ liggefuge + c d For stik : σ < f cnd samt τ < µ d σ liggefuge + c d Beregningsforløb Selve beregningsforløbet er vist nedenstående. De enkelte modulers funktion er beskrevet i det følgende. INDDATA GRUNDPARAMETRE CHECK AF INPUTDATA ITERATIV PROCES Max. udnyttelsesgrad UDNGRAD Plac. af charnier
3 DOKUMENTATION Side 3 Inddata For hver bue der ønskes beregnet inddateres nedenstående parametre. Betydningen af de geometriske parametre er vist på skitsen. Til højre er forsøgt optegnet et stik. Til venstre, en skjult bue nær et vindue og over en åbning med overkragning. Benævnelse Beskrivelse Enhed L : Lysningsvidde mm h : Højde af det aktuelle vægplan mm p : Pilhøjde mm tb : Buens udstrækning ved us mm tm : Tykkelse af buen i vægplanen mm stik [ ] : Ja/nej spørgsmål. Nej betyder sb. Q1..Qi : Et vilkårlig antal enkeltkræfter kn lq1..lqi : Plac. målt fra venstre lyskant mm q : Ensfordelt last kn/m f cnk : Karak. basistrækstyrke MPa µ k : Karak. friktion c k : Karak. kohæsion MPa lqi lq1 Q1 Qi q Y tb x L p h tb tl
4 DOKUMENTATION Side 4 Grundparametre Følgende funktioner udføres: Buens lodrette udstrækning ved us beregnes. Højden og pilhøjden reduceres med den elastisk bestemte udbøjning (Indspændt bjælke, mindste højde anvendes). Kipningsmomentet udregnes (Indspændt bjælke, mindste højde anvendes). Initial placering af 3 charnier bestemmes. Koordinater til øvre og nedre begrænsningsflade bestemmes. Check af inputdata Her checkes om: pilhøjden > den totale højde den elastiske udbøjning er markant stor (flere grænser) kipmomentet > faktiske moment enkeltkræfterne ligger indenfor buen alle inputdata ligger indenfor rimelighedens grænser. Iterativ proces Den iterative proces er en ren matematisk funktion og er i statisk henseende knap så interessant. Iterationen består i at variere placeringen af charniererne (dvs. midtercharnieret og de 2 understøtninger) i lodret retning, således at udnyttelsesgraden bliver mindst mulig. Dvs udnyttelsesgraden udregnes for hver placering. Iterationen starter ved den understøtning, hvor den lodrette reaktion er størst. Placeringen øges skridtvis opad (eller nedad), indtil udnyttelsesgraden begynder at stige. Herefter reduceres skridtlængden og iterationsretningen vendes. Således fortsættes indtil forbedringen er tilstrækkelig lille. Der foretages et antal vendinger før udnyttelsesgraden sammenlignes med den tidligere bestemte udnyttelsesgrad. "Tvangsvendingerne" er indført for at undgå, at iterationen afsluttes, fordi placeringer med samme udnyttelsesgrad på hver side af et optimum sammenlignes (se efterfølgende figur).
5 DOKUMENTATION Side 5 Udnyttelsesgrad 0,900 0,800 Placering charnier Antallet af "tvangsvendinger" kan inddateres/ændres i dialogboksen, der fremkommer hvis knappen "Iteration" aktiveres (Min. antal vendinger) Herefter fortsættes med de øvrige charnier. Et eksempel på forløbet af gennemregningerne er angivet nedenstående: 1. Gennemregning: Iteration af: Venstre charnier, midtercharnier, højre charnier, midtercharnier 2. Gennemregning: Iteration af: Venstre charnier, midtercharnier, højre charnier, midtercharnier 3. Etc. For de mere edb-interesseret er skridtlængden (s) angivet nedenstående: s = 0.03 Interval Num(fite fpre) /(fite fpre) (1.4) n (Gteller vende) Hvor Interval er området mellem øvre og nedre begrænsningsflade fite er udnyttelsesgraden fpre udnyttelsesgraden ved den tidligere placering Gteller antallet af gennemregninger. vende antallet af vendinger ved den aktuelle iteration n antallet af gange hvor iterationen springer kraftigt. Det er som før nævnt muligt for brugeren at rette på minimumsantallet af vendinger og gennemregninger i modulet. Det numeriske led i tælleren sikrer, at der ikke sker en vending i det øjeblik tryklinien kommer indenfor murbuen og udnyttelsesgraden skifter fortegn.
6 DOKUMENTATION Side 6 I de tilfælde hvor iterationsværdierne springer kraftigt på grund af instabilitet i beregningerne reduceres skridtlængden vha. n, for at undgå at det optimale punkt overspringes. Efterhånden som antallet af gennemregninger og vendinger stiger reduceres skridtlængden med kvadratroden af de pågældende parametre. Beregningen stopper når udnyttelsesgraden ikke forbedres mærkbart ved en gennemregning. Der foretages et antal tvangsgennemregninger før udnyttelsesgraden sammenlignes med den tidligere bestemte udnyttelsesgrad, for at undgå at beregningen stopper ved et falsk optima. Fænomenet er illustreret nedenstående. Udnyttelsesgrad 0,900 0, Antal gennemregninger (Antallet af "tvangsgennemregninger" kan inddateres/ændres i dialogboksen, der fremkommer hvis knappen "Iteration" aktiveres (Min. antal gennemregninger)
7 DOKUMENTATION Side 7 Stopkriteriet er angivet nedenstående: Num(fGstart-fite)<(( (Gteller-Gtellermin))/(exact 100)) hvor fgstart er udnyttelsesgraden før den i'te gennemregning fite er udnyttelsesgraden efter den i'te gennemregning Gteller antallet af gennemregninger. Gtellermin minimums-antallet af gennemregninger. exact Parameter til angivelse af nøjagtigheden.. Det ses, at nøjagtighedskravet falder ved et stigende antal gennemregninger. Dette er indført for at muliggøre en gennemregning af de mere ustabile tilfælde (fx når tryklinien ligger tæt på en af begrænsningsfladerne). Nøjagtighedskravet kan dog øges ved at ændre parameteren "exact" i den før omtalte dialogboks (Nøjagtighed). Udnyttelsesgrad Ved hver placering af charnieret kaldes funktionen "UdnGrad", der bestemmer den maksimale udnyttelsesgrad af buen. Funktionen anvender 4 procedurer: Vandret reaktion Trykliniens forløb Minimum afstand Stresses (Her bestemmes reaktionerne) (Koordinater samt kræfternes størrelse) (Min. afstand mellem tryklinie og afgrænsningsflader bestemmes) (Spændinger og udnyttelsesgrad udregnes) Procedurerne er beskrevet i det følgende: Vandret reaktion Reaktionerne beregnes ved iteration efter følgende model: Den vandrette reaktion bestemmes ud fra skønnede værdier af de lodrette reaktioner. De lodrette reaktioner bestemmes ud fra den beregnede vandrette reaktion Etc. indtil der er overensstemmelse.
8 DOKUMENTATION Side 8 Trykliniens forløb Koordinaterne til tryklinien og kræfternes størrelse bestemmes efter følgende model: Start ved venstre understøtning. Gennemgå alle elementer (fx 25) indtil midtercharnier. De lodrette snitkræfter i venstre og højre knudepunkt skal være i ligevægt med de ydre belastninger (dvs. ensfordelt last og enkeltlaster der er beliggende på delelementet. Koordinattilvæksten i y-retningen af højre knudepunkt bestemmes som forholdet mellem den lodrette kraft i midten af delelementet og den vandrette kraft multipliceret med elementets længde i x-retningen. Samme procedure udføres med start i højre understøtning. Justering således at tryklinien rent faktisk rammer midtercharnieret. Herefter er trykliniens koordinater og kraftforhold bestemt. Minimum afstand For hver punkt på tryklinien udregnes den vinkelrette afstand til nedre og øvre begrænsningsflade. Herved bestemmes en minimumsafstand (zmin), der antages at udgøre trykzonens udstrækning på begge sider af tryklinien. Igennem hele trykzonen regnes derfor med et areal på : 2 tm zmin, hvor tm er murtykkelsen vinkelret på murplanet. Denne antagelse er på den sikre side. Skulle der i beregningerne tages hensyn til en trykzone med varierende højde, svarende til den geometrisk aktuelle, vil det være nødvendigt at indregne de heraf fremkomne sekundære trækkræfter vinkelret på tryklinien, hvilket nok er lidt langt ude. Er tryklinien udenfor buen, regnes den vinkelrette minimumsafstand til begrænsningsfladen blot negativ. Dvs spændinger, udnyttelsesgrader mm bliver negative. Dette er kun en formel beregningsmetode og en negativ spænding er ikke ækvivalent med trækspændinger i buen. Den negative udnyttelsesgrad anvendes kun i forbindelse med iterationen, hvor det gælder om at minimere udnyttelsesgraden. For negative udnyttelsesgrader er en retning mod - uendelig i den "rigtige" retning. Dvs når tryklinien nærmer sig begrænsningsfladen udefra og zmin < -0, hvilket medfører at: Areal < -0 og F < -
9 DOKUMENTATION Side 9 Stresses Herefter kan de aktuelle spændinger udregnes. Trykzonens areal, trykliniens koordinater og kræfternes størrelse kendes. Udnyttelsesgraden (fite) defineres som: For sb : max(σ/0.5 f cnd ) For sb hvor tb<h : max(σ/0.5 f cnd og τ/(µ d σ liggefuge +c d )) For stik : max(σ/f cnd og τ/(µ d σ liggefuge +c d )) Hvor max betyder, at det er den største, af de fundne værdier i det antal snit buen er opdelt i. For stik tages hensyn til, at retningscos for trykbuen og liggefugen ikke er sammenfaldende. Endvidere undersøges den lodrette forskydningskapacitet ved understøtningerne. Stenklassen udregnes som en forsigtig værdi af basistrykstyrken og for sb forudsættes at hver 2. studsfuge er placeret på en lodret linie. Der tages hensyn til den vandrette reaktions friktionsbidrag på en del af strækningen. Er dette bidrag større end reaktionerne ved enderne angives udnyttelsesgraden til 0. Er udnyttelsesgraden mht. til forskydning ved understøtningerne større end den i buens trykzone bestemte, anvendes denne værdi i iterationen, således at placeringen af charniererne ligeledes bliver optimeret mht. understøtningsforholdene.
Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
Læs mereKom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
Læs mereBEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereMurprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Læs mereBEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereEt vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.
Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereEn sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.
Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereBEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereEksempel på anvendelse af efterspændt system.
Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge
Læs mereI den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde
Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).
Læs mereCentralt belastede søjler med konstant tværsnit
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne
Læs mereA2.05/A2.06 Stabiliserende vægge
A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen
Læs mereKøretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.
Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.
Læs mereNemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple
Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l
Læs mereStabilitet - Programdokumentation
Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereMurskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.
Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,
Læs merePRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes
Læs mereBetonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Læs mereProgramdokumentation - Skivemodel
Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereEksempel på inddatering i Dæk.
Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men
Læs mereDet Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Læs mereKonstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK.
Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Murerviden.dk - 1 - RE Forudsætninger. Segmentbuens endepunkt i overkant sten Stander Overkant segmentbue i lejefuge Vederlag Pilhøjde Det er nødvendigt at kende visse
Læs meregudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1
gudmandsen.net Ophavsret Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution og fremvisning af dette dokument eller dele deraf er fuldt ud
Læs mere11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 6 8.30-9.15 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15. 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning
Læs mere3/4/2003. Tektonik Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser.
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.00 10.30 Pause 10.30
Læs mereAfstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere
Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul
Læs mereKonstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint
Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint Eksisterende printprincipper og deres statiske muligheder og begrænsninger v. Kåre Flindt Jørgensen, NCC Danmark A/S 1 Vægprincipper Kantvægge V-gitret væg
Læs mereAthena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler
Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...
Læs mereUDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG
UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08
Læs mereBEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som
Læs mereBetonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
Læs mereBeregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Læs mereBetonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereStatik og styrkelære
Bukserobot Statik og styrkelære Refleksioner over hvilke styrkemæssige udfordringer en given last har på den valgte konstruktion. Hvilke ydre kræfter påvirker konstruktionen og hvor er de placeret Materialer
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mere9/25/2003. Arkitektonik og husbygning. Kraftbegrebet. Momentbegrebet. Momentets størrelse. Momentets retning højrehåndsregel. Moment regnes i Nm
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
Læs mereModulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til:
Binder Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Differensbevægelse (0,21 mm/m målt fra estimeret tyngdepunkt ved sokkel til fjerneste binder) Forhåndskrumning (Sættes
Læs mereOpgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.
alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mere4. Husets totale stabilitet
4. Husets totale stabilitet 4.1 Indledning Husets totale stabilitet sikres af det statiske system, der optager den samlede, vandrette kraft vha. afstivende vægge. Et system er illustreret på efterfølgende
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...
Læs mereMurværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg
Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereArkitektonik og husbygning
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK
pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra
Læs mereNyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.
Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt
Læs mereBeregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ
Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side
Læs mereForskydning og lidt forankring. Per Goltermann
Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse
Læs mereFor en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].
A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereBEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK
Læs mereKRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1.
pdc/sol KRYDSBOR Indledning I dette afsnit beskrives udviklingen af et enkelt værktøj til bestemmelse af estimerede værdier for mørtlens trykstyrke. Værktøjet er et krydsbor, som er inspireret af et vingebor,
Læs mereSandergraven. Vejle Bygning 10
Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:
Læs mereBEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S
U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V
Læs mereKompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard
Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...
Læs mereAthena DIMENSION Tværsnit 2
Athena DIMENSION Tværsnit 2 Januar 2002 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 2.1 Menuer og værktøjslinier............................
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader
Læs mereNoter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole
Noter om Bærende konstruktioner Membraner Finn Bach, december 2009 Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Statisk virkemåde En membran er et fladedannende konstruktionselement, der i lighed
Læs mereBEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK
Læs mereBer egningstabel Juni 2017
Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:
Læs mereAsymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet. 2003 Karsten Juul
Asymptoter for standardforsøgene i matematik i gymnasiet 2003 Karsten Juul Indledning om lodrette asymptoter Lad f være funktionen bestemt ved =, 2. 2 Vi udregner funktionsværdierne i nogle -værdier der
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereStabilitet af rammer - Deformationsmetoden
Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning
Læs mereKapitel 8. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse 8.2
Kapitel 8 Øvelse 8.2 Til Maria Pia broen bruger vi de tre punkter (0,0), (80,60) og (160,0). Disse er indtegnet i et koordinatsstem og vi har lavet andengradsregression. Og Garabit broen: Øvelse 8.8 Definitionsmængden
Læs mereAthena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4
Athena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4 December 1999 Indhold Betydning af genvejsknapper og ikoner.................... 2 1 Anvendelse................................... 2 2 Opbygning af program............................
Læs mereLøsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6
Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen
Læs mereDimension Plan Ramme 4
Dimension Plan Ramme 4 Eksempler August 2013 Strusoft DK Salg Udvikling Filial af Structural Design Software Diplomvej 373 2. Rum 247 Marsallé 38 info.dimension@strusoft.com in Europe AB, Sverige DK-2800
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S
Læs merePlant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Plant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder.
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereParameterkurver. Et eksempel på en rapport
x Parameterkurver Et eksempel på en rapport Parameterkurver 0x MA side af 7 Hypocykloiden A B Idet vi anvender startværdierne for A og B som angivet, er en generel parameterfremstilling for hypocykloiden
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereLÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR
LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur
Læs mere4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2
4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2
Læs mereKom-i-gang vejledning opmålingsprogram
Kom-i-gang vejledning opmålingsprogram Billedprislisten Udarbejdet af EG Byg & Installation den 12. marts 2010 Opdateret den 18. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Gulve... 3 1.1 Opmåling af gulvflade...
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK
2013-06-28 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereKipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne
Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne april 05, LC Den viste halbygning er opbygget af en række stålrammer med en koorogeret stålplade som tegdækning. Stålpladen fungerer som stiv skive i tagkonstruktionen.
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereSchöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,
Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type
Læs merePlan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012
Plan Ramme 4 Eksempler Januar 2012 Indhold 1. Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1. Introduktion... 3 1.2. Opsætning... 3 1.3. Knuder og stænger... 4 1.4. Understøtninger... 7 1.5. Charnier...
Læs mereProjektering og udførelse Kældervægge af Ytong
Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.
Læs mereVejledning i korrugerede rør og vægtykkelse
Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse Denne vejledning er udarbejdet med det formål at anskueliggøre min. krav til vægtykkelsen ud fra en given dimension på korrugerede rør. Baggrunden for udarbejdelsen
Læs mereDIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN
DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler
Læs mereMatematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen
Matematik og dam hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) March 200 Indledning Det klassiske spil dam spilles på et almindeligt skakbræt.
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
Læs mereLastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ
Lastkobinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Nu er henholdsvis den karakteristiske egenlast, last, vindlast, snelast nyttelast bestet for bygningens tre dele,, eedækkene kælderen. Derfor opstilles der
Læs merefor en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5.
Gennemlokning af plader iht. DS/EN 1992-1-1_2005 Anvendelsesområde for programmet Programmet beregner bæreevnen for gennemlokning af betonplader med punktlaster eller plader understøttet af søjler iht.
Læs mere