Hvor går grænsen? Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor går grænsen? Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader"

Transkript

1 Hvor går grænsen? Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader

2 Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og overfladespecifikationer Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Murerfaget Hvor går grænsen? Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Malerfaget Hvor går grænsen? Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder

3 Hvor går grænsen? Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader 1. version / marts 2007

4 INDHOLD På vej mod højere kvalitet og produktivitet... 6 Fagligt forord... 8 Forudsætninger Historik Tolerancer 1. Murværk Hulmure med for- og bagvæg Skalmure Skillevægge Gesimser Sålbænke Udvendig overfladebehandling Puds Tyndpuds herunder filtsning, vandskuring, sækkeskuring og tyndpudsning Indvendig overfladebehandling Puds på vægge Puds på lofter Tyndpuds herunder filtsning, vandskuring, sækkeskuring og berapning Fliser og klinker på væg og gulv Vægfliser i våde og tørre rum Klinke- og flisegulve i våde og tørre rum Tegltage Vinkelrethed af rum... 45

5 INDHOLD Kontrolmetoder Oversigt A B C E F G H I Vandrette afsætningsmål A1: Vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier A2: Måltolerancer for monterede elementer A3: Afsætning af vandrette detailmål internt i rum Vandrethed B1: Vandrethed B2: Flugt i vandrette linier B3: Fald på gulv i brusenicher...54 B4: Fald på gulv i brusenicher målt med fast ben og målekile B5: Vandrethed på gulvflader Lodrette afsætningsmål C1: Lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål C3: Lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter C4: Lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter internt pr. etage.. 56 C5: Lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter internt i rum C6: Centerplacering og lodtolerance for murværk og andre bygningsdele Lodtolerancer E2: Tolerancer for montage af elementer < 2 m og < 1 m i lod E3: Lodrethed E4: Flugt i lodret linie Planhed og planhedsafvigelser F1: Måling med retskinne F9: Niveauspring mellem fliser Rethed G3: Krumning Vinkelrethed H1: Rum H2: Udadgående hjørner > 2 m H3: Udadgående hjørner 2 m Visuel bedømmelse I3: Trægulve samt klinke- og flisegulve I5: Blank murværk, vægge med fliser eller pudsede overflader Litteraturliste Ordforklaringer Bilag 1: Notat om kvalitetssikring

6 Forord På vej mod højere kvalitet og produktivitet Byggeriet er i stigende grad blevet komplekst. Den opdelte byggeproces og pres på tid og økonomi giver en række udfordringer for projektering og udførelse og for den planlægning og koordinering, der er helt afgørende for alle parter. Samtidig er der behov for en forstærket indsats for at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet. Men der er ingen nemme løsninger på disse udfordringer. Resultaterne skal nås ved at fokusere på en række områder, som hver især kan bidrage til den ønskede udvikling. Entreprenører og håndværksvirksomheder har ofte peget på, at nogle af de væsentlige årsager til kvalitetsproblemer skal findes i grænsefladerne mellem bygningsdelene og de mange forskellige fag, der er involveret i en byggesag. Der er således talrige eksempler fra praksis og analyser på, at der i projektering og planlægning ikke er gjort tilstrækkeligt for at sikre, at udfaldskrav for ét fag stemmer overens med indfaldskrav for de efterfølgende fag. Dansk Byggeri ønsker at medvirke aktivt til at forbedre byggeriets kvalitet og produktivitet og finder, at en øget fokusering på de problemer, der opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag, vil kunne bidrage til dette formål. Derfor har vi taget initiativ til at fastlægge tolerancer og måleregler på nogle væsentlige faglige områder inden for nybyggeriet. Initiativets resultat foreligger nu i form af en række håndbøger, som hver på sit faglige område afklarer fagets tolerancer med særlig vægt på de tolerancer, som ligger i grænsefladerne til andre fag. 6

7 Forord I første omgang er der udarbejdet følgende håndbøger: 2 Beton in situ, elementer og montage 2 Elementer af letklinkerbeton 2 Murerfaget 2 Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader 2 Malerfaget Tanken er endvidere, at udgivelsen skal føre til, at der fremkommer kommentarer og erfaringer med håndbøgerne, så vi i lyset heraf kan vurdere behovet for ajourføringer. Håndbøgerne er med andre ord første version og vil i takt med et øget fokus på byggeprocessen og overgangene mellem fagene blive ajourført og videreudviklet. Håndbøgerne samt en oversigt over de anvendte kontrolmetoder stilles frit til rådighed via videnportalen Tolerancehåndbøgerne kan efter Dansk Byggeris opfattelse blive et nyttigt værktøj for byggeriets parter til fremme af kvalitet og produktivitet i nybyggeriet. Det er endvidere vores håb, at den afklaring, som håndbøgerne giver, kan reducere omfanget af svigt og tvistigheder i byggeriet. København, marts 2007 Povl Christensen Formand Jens Klarskov Adm. direktør 7

8 Fagligt forord Fagligt forord Denne håndbog er en del af Dansk Byggeris projekt om tværfaglige tolerancer i nybyggeriet. Den har til formål at bryde med vanetænkning og at forebygge konflikter som følge af forskellige opfattelser af kvalitetsniveauet herunder ved overgang fra en entreprise til den næste. Samtidig er det et forsøg på at give de projekterende arkitekter og ingeniører et værktøj til at opnå en overensstemmelse mellem projektets samlede forventninger (udfaldskrav) og realistiske muligheder for udførelsen af de enkelte bygningsdele med tilhørende arbejdsoperationer. Håndbogen, som belyser grænser mellem projekt, producent og montør/udførende, er opdelt i seks faglige afsnit. Hvert afsnit behandler forudsætninger for, at arbejdet kan udføres tolerancemæssigt korrekt, herunder: Forventninger til andre fags udfaldskrav og konditioner Eget fags forudsætninger, indfaldskrav og udfaldskrav Supplerende bemærkninger. Håndbogen fastlægger med andre ord grænserne mellem tidligere arbejder og efterfølgende arbejder sammenholdt med murerfagets egne arbejder. Det er angivet i skemaerne, hvad der er tolerancer jf. en DS-standard. Alle øvrige tolerancer er fastlagt af branchen. I kapitlet om kontrolmetoder findes en beskrivelse af de metoder, som fagene er enige om, egner sig til at måle de aftalte krav for kvaliteten. Toleranceklasser Dansk Byggeris tolerancehåndbøger opererer generelt med tre toleranceklasser: Lempet toleranceklasse (LT) Normal toleranceklasse (NT) Skærpet toleranceklasse (ST). Det er vigtigt i projekteringen at vælge de rette tolerancer. Ved det rette valg af tolerancer er der mulighed for at øge kvaliteten, effektivisere byggeprocessen, minimere konflikter og samlet at gøre byggeriet billigere. 8

9 Fagligt forord Krav om skærpede tolerancer vil alt andet lige indebære en merpris for den enkelte bygningsdel, hvor ST kræves, men ikke nødvendigvis for det samlede byggeri. Skærpet toleranceklasse bør imidlertid kun kræves, hvor dette er nødvendigt efter en konkret vurdering. Dansk Byggeri vurderer, at fordelingen i anvendelse af de tre klasser vil blive i følgende størrelsesorden: Lempet klasse = 10 % Normal klasse = 80 % Skærpet klasse = 10 % Opfyldelse af kravene til normal toleranceklasse vil som udgangspunkt være indeholdt i prislisteaftalerne med de forskellige fag. Ved anvendelse af toleranceklasserne i et projekt skal man være opmærksom på, at der godt kan anvendes forskellige klassekrav inden for samme byggeri fx til henholdsvis kontor og lager, men at der som hovedregel ikke bør anvendes stigende klassekrav til bygningsdele, der hænger sammen i den fremadskridende byggeproces. Det kan fx ikke lade sig gøre ved overfladebehandling. Der er derimod normalt intet til hindring for anvendelse af faldende krav. Hvad er med? Håndbogen omfatter bl.a. følgende fagdiscipliner: Grundmuring, skalmuring, skillevægge, grovpudsning, tyndpudsning, flise- og klinkearbejde samt tegltage. Som bilag 1 er medtaget en kortfattet redegørelse for principperne i kvalitetssikring, som udgør et væsentligt element i overholdelse af tolerancer. Hvad er ikke med? Beton-, letklinker-, og porebetonelementer samt blokke Fundamenter, terrændæk og slidlagsgulve Stålkonstruktioner. 9

10 Fagligt forord Ansvarsforhold Fastsættelse af tolerancer ændrer ikke på de grundlæggende ansvarsforhold mellem parterne. Ved fagentreprise er det således den enkelte fagentreprenørs ansvar over for bygherren, at eventuelle tolerancekrav er overholdt. Endvidere har bygherren over for den efterfølgende entreprenør ansvaret for, at arbejdsgrundlaget er egnet og er det på det fastlagte tidspunkt for igangsættelse af det efterfølgende arbejde. Modtagekontrol går som udgangspunkt ikke videre, end at den efterfølgende entreprenør ikke må fortsætte på et arbejdsgrundlag, der åbenbart for ham ikke er egnet. Finder den efterfølgende entreprenør, at arbejdsgrundlaget ikke er egnet, er det et forhold, bygherrens tilsyn skal tage stilling til, og ikke et forhold, fagentreprenørerne skal klare indbyrdes. 10

11 Forudsætninger Forudsætninger Murerarbejde er traditionelt et fag, hvor alle faglige arbejder udføres på byggepladsen ved alle typer af byggerier, fx nyopførte huse, boligblokke og renovering af eksisterende boligmasse. Arbejder, der tidligere blev udført af murerfaget, ses dog i dag undertiden udført med teglstenselementer og badeværelsesunit fremstillet på fabrik. Murerarbejdet udføres ofte på et underlag eller ifm. tilstødende vægge produceret og monteret af andre fag. Det drejer sig fx om fundamenter, vægge og dæk af beton støbt in situ, elementer af beton, letklinkerbeton eller porebeton. For at kunne opnå de forventede udfaldskrav for murerfaget skal der være overensstemmelse mellem murerfagets indfaldskrav og udfaldskrav for de forudgående arbejder. Det er især vigtigt, at: Fundamentet er afsat og udført korrekt efter byggelinien (vandrette, lodrette linie) og med korrekt kote Fundamentet er afsat og udført med de korrekte vinkler Fundamentet er bæredygtigt og ført til frostfri dybde Elementerne fx til flisearbejde maksimalt indeholder 4-8 % fugt Lægtningen og montagen af undertaget er udført korrekt inden oplægning af tegltag Alt indvendigt arbejde kan forudsættes udført i lukkede, opvarmede og udtørrede bygninger. DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, SBI-anvisninger, Murværksdetaljer og Murerhåndbogen 2006 danner grundlag for et veludført murerarbejde, såvel procesmæssigt som konstruktivt. 11

12 Forudsætninger Ydelsesfordeling Den principielle fordeling af ydelser for det enkelte byggeprojekt kan opstilles således: Aktør Arkitekt/ingeniør Elementleverandør Udførende Opgave Valg af konstruktion under hensyn til funktion, æstetik, statik, miljø og sikkerhed i arbejdsprocessen Tidsplan for bl.a. vinterperioden, der tager højde for følsomme arbejder, såsom filtsning/vandskuring og færdigfugning etc. Koordinere og projektere, så der bl.a. tages hensyn til byggeprocessens tolerancer mellem bygningsdele Beskrive krav til samlinger under hensyn til konstruktive og energimæssige krav samt sammenbygning med andre bygningsdele Valg af materialer ud- og indvendige Beskrive krav til fugt og udtørring Beskrive udfaldskrav for råhus, overflader og komplettering i overensstemmelse med ovenstående valg Beskrive malebehandlingen og forventet udfald heraf Levere elementer, der opfylder de fastlagte krav til det enkelte element Udføre montage, overflader og kompletteringsarbejder. 12

13 Historik Historik Dette er den første udgave af Hvor går grænsen? Murerfaget, som udkom marts Dette er et vigtigt kapitel på sigt På sigt er det planen, at håndbogen skal opdateres efter behov, fx når måltolerancer ændres. Derfor bliver dette kapitel vigtigt at holde øje med i kommende versioner, fordi det rummer den historiske oversigt over, hvad der har ændret sig, og fra hvilket tidspunkt ændringen har effekt. Er en tolerance fx blevet skærpet, kan det både have faglig og juridisk betydning i forhold til tidligere og igangværende arbejder. Dette kapitel vil i de følgende versioner give en oversigt over, hvad der er ændret mht. mål, tolerancer og ansvarsfordeling i grænsefladerne mellem de forskellige fag, og kunne bruges som dokumentation for, hvornår ændringerne er trådt i kraft. Kommentarer er velkomne Efterhånden som fagene får erfaring med at bruge håndbøgerne i praksis, regner vi med, at der kommer kommentarer til både indhold og udformning. Og på baggrund heraf skal håndbøgerne løbende føres ajour, så de bliver det bedst mulige værktøj for alle håndværkere, projekterende og bygherrer. Kommentarer er velkomne. Både til indhold og udformning. Kontakt Dansk Byggeri, Erhvervsteknisk Afdeling Postboks København K Telefon

14 Tolerancer 1 Murværk 1. Murværk 1.1 Hulmure med for- og bagvæg Forudsætninger generelt Hulmure med for- og bagvæg kan indgå i en samlet konstruktion som en del af facaden i beton-, stål- og trækonstruktioner Murstenen har et deklareret mål på 228 x 108 x 54 mm. (Standardmål for en dansk mursten). Alle vandrette og lodrette mål til murværk bør være modulprojekteret i overensstemmelse med murmål (60 x 120 x 240 mm) Ved en konstruktion, der alene består af hulmure i teglsten, anbefales det, at der vælges en toleranceklasse for alle bygningsdele, fx normal eller skærpet (NT eller ST), der sikrer overensstemmelse med de kompletterende bygningsdele. Mulige konfliktområder under projekteringen Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om: Kotehøjden på det færdige murværk og de forventede indfaldskrav for efterfølgende aktiviteter Indplacering af andre bærende elementer, dragere samt tagkonstruktion Tolerancer for vindues- og døråbninger. Det er derfor nødvendigt at analysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Hvor det er nødvendigt, anvendes skærpet tolerance. Det foreslås i normal og skærpet toleranceklasse (NT og ST) at anvende et (x, y) koordinatsystem, dvs. at gå ud fra et fælles 0-punkt for at minimere fejlafsætning og toleranceafvigelser. Placering af fundamenter Hvis fundamenter udføres i lempet toleranceklasse (LT) med kotetolerancer fra +25/-10 mm, er der risiko i efterfølgende entrepriser for ekstraarbejder som fx: Forøget opklodsning/afhugning ved de fleste typer elementer Opretning/afhugning for første skifte ved mur. Ved en tolerance for afvigelser fra centerlinien på ±30 mm vil der være risiko for, at efterfølgende aktiviteter ikke kan optage denne tolerance. In situ-støbte fundamenter, betonfundamentsblokke inkl. letklinkerblokke samt præfabrikerede fundamenter anbefales derfor udført i normal eller skærpet toleranceklasse (NT eller ST) med følgende maksimale tolerancer: Kote o.s. i NT ±10 mm Kote o.s. i ST +5/-10 mm Placering i forhold til centerlinie i NT: +5/-10 mm. 14

15 Tolerancer 1 Murværk Det er en forudsætning, at alle mål afsættes og kontrolleres ud fra en fortløbende målkæde i et (x,y,z) koordinatsystem. Indstøbninger i fundamenter Der er ikke i danske standarder taget stilling til tolerancer for indstøbningsdele, såsom bolte, beslag etc. Der skal derfor i forbindelse med projekteringen tages stilling til nøjagtigheden for at sikre, at tolerancerne er nøjagtige nok. Hvor det er nødvendigt anvendes løsning som beskrevet i enten normal eller skærpet toleranceklasse: NT (normal toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±8 mm. ST (skærpet toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±5 mm. Ved afsætning af indstøbte dele med tolerance på ±5 mm eller med større nøjagtighed kan det anbefales, at der projekteres med udsparinger i fundament og efterfølgende placering ved indstøbning. Ved efterfølgende indstøbning af ankerbolte mv. i udsparinger foretages der en kontrolmåling. Ydelsesfordeling Aktør Arkitekt/ingeniør Murerentreprenør Opgave Sikre, at målsætning af vandrette og lodrette modulmål sker i overensstemmelse med murmål Tidsplan for bl.a. vinterperioden, der tager højde for følsomme arbejder, såsom filtsning/vandskuring og færdigfugning etc. Sikre i projekt og overordnet procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning Krav til udfyldning af fuger mellem væg/væg og væg/dæk, herunder valg af materialer Valg af overflade ud- og indvendig Valg af udfaldskrav til ud- og indvendig overflade Evt. beskrive malebehandling af ud- og indvendige overflader samt udfaldskrav Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor 15

16 Tolerancer 1 Murværk Udfaldskrav til hulmure med for- og bagvæg Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Kote Færdig kote på murværk målt over en facadelængde - Max ±10 mm Max +5/-10 mm C1 C3 Nivellering Lod Ved mur med en højde 3,4 m gælder, at lod på forbindelseslinien mellem toppunkt og fodpunkt må variere Lodsteder fra fodpunkt til toppunkt ved 3 m højt murværk: Afvigelse i henhold til centerlinien - Max ±10 mm * - E3 Lodsnor - ±3mm/m - C6 Lodstok Krumning Murens krumning fra fod til top - Max 10 mm * - G3 Snor eller retskinne Midterplaner Ved placering af to over hinanden stående mure eller søjler på hver sin etage må afstanden mellem midterplaner være - Max ±15 mm * (normal kontrolklasse) Max ±10 mm * (skærpet kontrolklasse) A1 A2 Målebånd Totalstation Planhed Vandret plan i skiftegangsflugt målt over en facadelængde - Max ±10 mm - C1 Nivellering Skiftegangsflugt - Max ±10 mm - B2 F1 Opspændt snor Retskinne Planhedskrav for første udlægningsskifte samt afsluttende skifte ved rem o. lign. Planhed for murværk som facade - ±5 mm/2 m - F1 Retskinne - ±6 mm/2 m - F1 Retskinne Indbygning Indbygning af andre bygningskomponenter - ±5 mm - A1 Målebånd 16

17 Tolerancer 1 Murværk Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Vinduer og døre Afsætning af vindueshuller over hinanden Afsætning af hulmål ved vindues- og døråbninger - ±5 mm - C1 C4 E4 Målebånd eller lodsnor Teodolit - ±10 mm - A1 Målebånd Murværksfalse Murværksfalse i gennemmurede vægge: Forskydning i henhold til for- og bagmur Lodsteder i murværksfalse. Måles fra bundfalse til overfalse (fodpunkt til toppunkt) - Max ±2 mm - F1 Retskinne - ±2 mm/2 m - E2 Lodstok Murhjørner Vinklen om et murhjørne - ±3 mm/2 m - H2 H3 Vinkel eller totalstation Planhed ved murhjørner i afstand 2 m - ±3 mm/2 m - F1 Retskinne Fugetolerancer for mursten i dansk standardformat Liggefuger 12 mm - ±4 mm * (normal kontrolklasse) ±3 mm * (skærpet kontrolklasse) A3 C5 Målestok Studsfuger 12 mm - +8/-4 mm * (normal kontrolklasse) +6/-3 mm * (skærpet kontrolklasse) A3 C5 Målestok Visuel bedømmelse I5 Visuel bedømmelse * Krav jfr. DS 414 Norm for murværkskonstruktioner Bemærkninger Ved anvendelse af rustikke mursten må ovennævnte tolerance slækkes i forhold til murstenens karakter. Normens mindstekrav skal overholdes DS 1048 Normalmurværk og modulprojektering anfører idealmål for placering af åbninger, men ingen udførelsestolerancer Ved hjørner eller skæve vinkler i murværket må den beskrevne vinkel ikke fraviges. I false ved åbninger og ved afslutninger af forbandt bør der kun anvendes mursten, fx trekvarter, halve og petringer, der i skæringer er udført vinkelrettede. 17

18 Tolerancer 1 Murværk 1.2 Skalmure Forudsætninger Skalmure kan indgå i en samlet konstruktion som en del af facaden i en beton-, stål- eller trækonstruktion Murstenen har et deklareret mål på 228 x 108 x 54 mm. (Standardmål for en dansk mursten). Alle vandrette og lodrette mål til murværk bør være modulprojekteret i overensstemmelse med murmål (60 x 120 x 240 mm) Ved en konstruktion, der alene består af en skalmur opført af teglsten og sammenbygget med fx en råkonstruktion af beton eller stål, forudsættes det, at der vælges en toleranceklasse for alle bygningsdele, fx normal eller skærpet (NT eller ST), der sikrer overensstemmelse mellem bygningsdelene. Mulige konfliktområder under projekteringen Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om: Kotehøjden på det færdige murværk og de forventede indfaldskrav for efterfølgende aktiviteter Indplacering af andre bærende elementer, dragere og tagkonstruktion Forholdet mellem vindues- og døråbninger i råhus og skalmur samt efterfølgende vindues- og dørmontage. Det er derfor nødvendigt at analysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Hvor det er nødvendigt, anvendes skærpet tolerance. Det foreslås i normal og skærpet toleranceklasse (NT og ST) at anvende et (x, y) koordinatsystem, dvs. at gå ud fra et fælles 0-punkt for at minimere fejlafsætninger og toleranceafvigelser. Hvor der er krav om særligt krævende opgaver, fx i forbindelse med gennemgående vinduesbånd, store lodrette facadepartier gennem flere etager eller vinduer, der skal flugte lodret/vandret, skal der i projekteringen tages højde for element-, udsparingsog montagetolerancer, således at det udførelsesmæssigt er muligt at opnå de stillede krav. 18

19 Tolerancer 1 Murværk I lempet og normal toleranceklasse (LT og NT) er der er uoverensstemmelse mellem DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner, DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner, DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton samt branchernes egne opstillede tolerancer. Der er således risiko for væsentlige målforskelle ved afsætning af mål vandret og lodret samt ved afsætninger af koter. I normal toleranceklasse (NT) er det nødvendigt, at der sker en samlet koordinering mellem de gennemgående åbninger i facaden, således at kanter flugter bedst muligt mellem bagelement og facademurværk. Anbefalinger vedr. åbninger i facaden Det anbefales at øge udsparinger til vinduer og døre med +10 mm i forhold til det normale hulmål for at imødegå toleranceafvigelser ved elementproduktionen og montagen Udsparinger til vinduer kan, hvor vinduer skal flugte vandret/lodret, som alternativ til skærpet montagenøjagtighed udføres med et overmål i bredde og højde på fx 30 mm. Efterfølgende monteres fx udligningsplader, der indmåles og monteres efter elementmontagen. Murerfaget kan under forudsætning af, at ovenstående tiltag gennemføres sikre, at vinduer og dørpartier i flugt lodret over hinanden eller vandret ved siden af hinanden kan monteres med en flugttolerance på ±10 mm. Placering af fundamenter Hvis fundamenter udføres i lempet toleranceklasse (LT) med kotetolerancer fra +25/-10 mm, er der risiko i efterfølgende entrepriser for ekstraarbejder som fx: Forøget opklodsning/afhugning ved de fleste typer elementer Opretning/afhugning for første skifte ved mur. 19

20 Tolerancer 1 Murværk Ved en tolerance for afvigelser fra centerlinien på ±30 mm vil der være risiko for, at efterfølgende aktiviteter ikke kan optage denne tolerance. In situ-støbte fundamenter, betonfundamentsblokke inkl. letklinkerblokke samt præfabrikerede fundamenter anbefales derfor udført i normal eller skærpet toleranceklasse (NT eller ST) med følgende maksimale tolerancer: Kote o.s. i NT ±10 mm Kote o.s. i ST +5/-10 mm Placering i forhold til centerlinie i NT: +5/-10 mm. Det er en forudsætning, at alle mål afsættes og kontrolleres ud fra en fortløbende målkæde i et (x,y,z) koordinatsystem. Indstøbninger i fundamenter Der er ikke i danske standarder taget stilling til tolerancer for indstøbningsdele, såsom bolte, beslag etc. Der skal derfor i forbindelse med projekteringen tages stilling til nøjagtigheden for at sikre, at tolerancerne er nøjagtige nok. Hvor det er nødvendigt anvendes løsning som beskrevet i enten normal eller skærpet toleranceklasse: NT (normal toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±8 mm. ST (skærpet toleranceklasse): Placering i forhold til centerlinier: ±5 mm. Ved afsætning af indstøbte dele med tolerance på ±5 mm eller med større nøjagtighed kan det anbefales, at der projekteres med udsparinger i fundament og efterfølgende placering ved indstøbning. Ved efterfølgende indstøbning af ankerbolte mv. i udsparinger foretages der en kontrolmåling. 20

21 Tolerancer 1 Murværk Ydelsesfordeling Aktør Opgave Arkitekt/ingeniør Murerentreprenør Sikre, at målsætning af vandrette og lodrette modulmål sker i overensstemmelse med murmål Koordinere og projektere, så der tages hensyn til, at element-, udsparings- og montagetolerancer ved vinduers og facadepartiers flugt vandret/lodret er i overensstemmelse med murmål Tidsplan for bl.a. vinterperioden, der tager højde for følsomme arbejder, såsom filtsning/vandskuring og færdigfugning etc. Sikre i projekt og overordnet procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning Krav til udfyldning af fuger mellem væg/væg og væg/dæk, herunder valg af materialer Valg af overflade ud- og indvendig Valg af udfaldskrav til ud- og indvendig overflade Evt. beskrive malebehandling af ud- og indvendige overflader og udfaldskrav Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor 21

22 Tolerancer 1 Murværk Udfaldskrav til skalmure Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Kote Færdig kote på murværk målt over en facadelængde - Max ±10 mm Max +5/-10 mm C1 C3 Nivellering Lod Ved mur med en højde 3,4 m gælder, at lod på forbindelseslinien mellem toppunkt og fodpunkt må variere Lodsteder fra fodpunkt til toppunkt ved 3 m højt murværk: Afvigelse i henhold til centerlinien - Max ±10 mm * - E3 Lodsnor - ±3mm/m - C6 Lodstok Krumning Murens krumning fra fod til top - Max 10 mm * - G3 Snor eller retskinne Midterplaner Ved placering af to over hinanden stående mure eller søjler på hver sin etage må afstanden mellem midterplaner være - Max ±10 mm - A1 A2 Målebånd Totalstation Planhed Vandret plan i skiftegangsflugt målt over en facadelængde - Max ±15 mm * (normal kontrolklasse) Max ±10 mm * (skærpet kontrolklasse) B2 Opspændt snor Skiftegangsflugt - ±3 mm/2 m - B2 F1 Opspændt snor Retskinne Planhedskrav for første udlægningsskifte samt afsluttende skifte ved rem o. lign. Planhed for murværk som facade - ±5 mm/2 m - F1 Retskinne - ±6 mm/2 m - F1 Retskinne Indbygning Indbygning af andre bygningskomponenter - ±5 mm - A1 Målebånd 22

23 Tolerancer 1 Murværk Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Vinduer og døre Afsætning af vindueshuller over hinanden Afsætning af hulmål ved vindues- og døråbninger - ±5 mm - C1 C4 E4 Målebånd eller lodsnor Teodolit - ±10 mm - A1 Målebånd Murværksfalse Murværksfalse i gennemmurede vægge: Forskydning i henhold til for- og bagmur Lodsteder i murværksfalse. Måles fra bundfalse til overfalse (fodpunkt til toppunkt) - Max ±2 mm - F1 Retskinne - ±2 mm/2 m - E2 Lodstok Murhjørner Vinklen om et murhjørne - ±3 mm/2 m - H2 H3 Vinkel eller totalstation Planhed ved murhjørner i afstand 2 m - ±3 mm/2 m - F1 Retskinne Fugetolerancer for mursten i dansk standardformat Liggefuger 12 mm - ±4 mm * (normal kontrolklasse) ±3 mm * (skærpet kontrolklasse) A3 C5 Målestok Studsfuger 12 mm - +8/-4 mm * (normal kontrolklasse) +6/-3 mm * (skærpet kontrolklasse) A3 C5 Målestok Visuel bedømmelse I5 Visuel bedømmelse * Krav jfr. DS 414 Norm for murværkskonstruktioner Bemærkninger Ved anvendelse af rustikke mursten, må ovennævnte tolerance slækkes i forhold til murstenes karakter. Normens mindstekrav skal overholdes DS 1048 Normalmurværk og modulprojektering anfører idealmål for placering af åbninger, men ingen udførelsestolerancer Ved hjørner eller skæve vinkler i murværket må den beskrevne vinkel ikke fraviges. I false ved åbninger og ved afslutninger af forbandt bør der kun anvendes mursten, fx trekvarter, halve og petringer, der i skæringer er udført vinkelrettede. 23

24 Tolerancer 1 Murværk 1.3 Skillevægge Forudsætninger Skillevægge af muret teglsten kan indgå i en samlet konstruktion, fx af tegl, beton, stål eller træ Murstenen har et deklareret mål på 228 x 108 x 54 mm. (Standardmål for en dansk mursten). Alle vandrette og lodrette mål til murværk bør være modulprojekteret i overensstemmelse med murmål (60 x 120 x 240 mm) Ved en konstruktion, der alene består af skillevægge opført af teglsten og sammenbygget med fx en råkonstruktion af beton eller stål, forudsættes det, at der vælges en toleranceklasse for alle bygningsdele, fx normal eller skærpet (NT eller ST), der sikrer overensstemmelse mellem bygningsdelene. Mulige konfliktområder under projekteringen Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om: Kotehøjden på det færdige murværk og de forventede indfaldskrav for efterfølgende aktiviteter Indplacering af andre bærende elementer, dragere og tagkonstruktion Højder på døråbninger i forhold til dæk med pilhøjder. Det er derfor nødvendigt at analysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Hvor det er nødvendigt, anvendes skærpet tolerance. Det foreslås i normal og skærpet toleranceklasse (NT og ST) at anvende et (x, y) koordinatsystem, dvs. at gå ud fra et fælles 0-punkt for at minimere fejlafsætning og toleranceafvigelser. Underlag for skillevægge som fundamenter, terrændæk eller etagedæk Det er vigtigt, at underlaget for skillevægge med tilhørende indstøbninger er udført med tolerancer, som svarer til indfaldskrav for murerarbejde for vægge. Der skal i projekteringen tages højde for tolerancekrav til underlaget for at sikre korrekt vederlag/overgang til skillevægge og samtidig sikre, at der er en sammenhæng med de fastsatte kotehøjder og skillevæggenes skiftegangsmål. 24

25 Tolerancer 1 Murværk Ydelsesfordeling Aktør Opgave Arkitekt/ingeniør Murerentreprenør Sikre, at målsætning af vandrette og lodrette modulmål sker i overensstemmelse med murmål Tidsplan for bl.a. vinterperioden, der tager højde for følsomme arbejder, såsom filtsning/vandskuring og færdigfugning etc. Sikre i projekt og overordnet procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning Krav til udfyldning af fuger mellem væg/væg og væg/dæk, herunder valg af materialer Valg af overflade og udfaldskrav Valg af malebehandling og udfaldskrav Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor 25

26 Tolerancer 1 Murværk Udfaldskrav til skillevægge af tegl Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Kote Færdig kote på bærende murværks længde - Max ±10 mm Max +5/-10 mm C3 Nivellering Lod Ved mur med en højde 3,4 m gælder, at lod på forbindelseslinien mellem toppunkt og fodpunkt må variere Lodsteder fra fodpunkt til toppunkt ved 3 m højt murværk: Afvigelse i henhold til centerlinien - Max ±10 mm * - E3 Lodsnor - ±3mm/m - C6 Lodstok Krumning Murens krumning fra fod til top - Max 10 mm * - G3 Snor eller retskinne Midterplaner Ved placering af to over hinanden stående mure eller søjler på hver sin etage må afstanden mellem midterplaner være - Max ±10 mm - A1 A2 Målebånd Totalstation Planhed Vandret plan i skiftegangsflugt i murværkets længde - Max ±15 mm * (normal kontrolklasse) Max ±10 mm * (skærpet kontrolklasse) C1 Nivellering Skiftegangsflugt - ±3 mm/2 m - B2 F1 Opspændt snor Retskinne Planhedskrav for første udlægningsskifte samt afsluttende skifte ved rem o. lign. Planhed for murværk som facade - ±5 mm/2 m - F1 Retskinne - ±6 mm/2 m - F1 Retskinne Indbygning Indbygning af andre bygningskomponenter - ±5 mm - A1 Målebånd 26

27 Tolerancer 1 Murværk Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Vinduer og døre Afsætning af hulmål ved vindues- og døråbninger - ±10 mm - A1 Målebånd Murværksfalse Murværksfalse i gennemmurede vægge: Forskydning i henhold til for- og bagmur Lodsteder i murværksfalse. Måles fra bundfalse til overfalse (fodpunkt til toppunkt) - Max ±2 mm - F1 Retskinne - ±2 mm/2 m - E2 Lodstok Murhjørner Vinklen om et murhjørne - ±3 mm/2 m - H2 H3 Vinkel Totalstation Planhed ved murhjørner i afstand 2 m - ±3 mm/2 m - F1 Retskinne Fugetolerancer for mursten i dansk standardformat Liggefuger 12 mm - ±4 mm * (normal kontrolklasse) ±3 mm * (skærpet kontrolklasse) A3 C5 Målestok Studsfuger 12 mm - +8/-4 mm * (normal kontrolklasse) +6/-3 mm * (skærpet kontrolklasse) A3 C5 Målestok Visuel bedømmelse I5 Visuel bedømmelse * Krav jfr. DS 414 Norm for murværkskonstruktioner Bemærkninger Ved anvendelse af rustikke mursten må ovennævnte tolerance slækkes i forhold til murstenens karakter. Normens mindstekrav skal overholdes Ved hjørner eller skæve vinkler i murværket må den beskrevne vinkel ikke fraviges. I false ved åbninger og ved afslutninger af forbandt bør der kun anvendes mursten, fx trekvarter, halve og petringer, der i skæringer er udført vinkelrettede Ved opførelse af skillevægge til filtsning eller vandskuring forudsættes, at åbninger er udført med vinkelrette skæringer af murstenene i falsene. 27

28 Tolerancer 1 Murværk 1.4 Gesimser Gesimsen er ydermurens afslutning foroven og tjener til at føre den nederste del af tagskægget ud fra murlinien og derved beskytte muren mod nedløbende vand. Forudsætninger Ved en konstruktion, der alene består af et murværk med afsluttende gesims opført af teglsten og sammenbygget med fx en råkonstruktion af beton eller stål, forudsættes det, at der vælges en toleranceklasse for alle bygningsdele, fx normal eller skærpet (NT eller ST), der sikrer overensstemmelse mellem bygningsdelene. Mulige konfliktområder under projekteringen Der kan være konflikt mellem tolerancerne for råhuset og de efterfølgende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om: Kotehøjden på det færdige murværk og de forventede indfaldskrav for efterfølgende aktiviteter Indplacering af andre bærende elementer, dragere og tagkonstruktion. Det er derfor nødvendigt at analysere bygningen og fastlægge de tværfaglige tolerancer ud fra en overordnet sammenhæng. Hvor det er nødvendigt, anvendes skærpet tolerance. Det foreslås i normal og skærpet toleranceklasse (NT og ST) at anvende et (x, y) koordinatsystem, dvs. at gå ud fra et fælles 0-punkt, for at minimere fejlafsætning og toleranceafvigelser. Ydelsesfordeling Se under 1.2 Skalmure, side 21. Udfaldskrav til gesimser Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Forkanten på den vandrette kant - ±3 mm/2 m - H3 Vinkel Bemærkninger Udførelse: En muret gesims med større udkragning eller udladning, hvortil der fordres anvendelse af stol, skal være konstrueret således, at denne er i stand til at bære de overliggende led uden særlige foranstaltninger. Til muring af gesims til puds bør der benyttes klinkbrændte mursten eller håndstrøgne sten. 28

29 Tolerancer 1 Murværk 1.5 Sålbænke Sålbænken har som funktion at føre vandet væk fra murfladen og kan udføres af klinker, hårdtbrændte mursten, eternit, metal, som betonelement eller være støbt i beton in situ. Forudsætninger Sålbænken udføres med fald og fremspring. Sålbænken indhugges 3-5 cm ved falsen for at undgå misfarvning af murværket under falsen. Dette gælder i særlig grad, hvor der anvendes materialer til sålbænken med anden varme- og fugtudvidelse end murværk (fx beton). Fuge under underkarmen på vinduet bør være min. 1,5 cm. Ydelsesfordeling Se under 1.2 Skalmure, side 21. Udfaldskrav til sålbænke Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Hældning på rulleskifte ift. fastlagt hældning - ±4 mm - B2 C5 Opspændt snor og målestok Forkanten på den vandrette kant ift. fastlagt fremspring Bagkanten på rulleskifte under vindueskarmen ift. fastlagt fremspring - ±4 mm - B2 Opspændt snor (fra hjørne til hjørne) og målestok - ±4 mm - B1 B2 Opspændt snor, vaterpas og målestok (fra hjørne til hjørne) 29

30 Tolerancer 2 Udvendig overfladebehandling 2. Udvendig overfladebehandling 2.1 Puds Et udvendigt pudslag har en række forskellige funktioner, som fx at: Beskytte en bygning mod klimatiske og mekaniske påvirkninger samt mod brand Skaffe en æstetisk tiltalende overflade Skaffe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles normalt i tre arbejdsoperationer: Udkast; grundingslag Grovpuds Slutpuds; finpuds. Vedrørende det visuelle udtryk og udfaldskrav henvises der til Tegl 18. Overfladebehandling af murværk, juni Forbehandling Grundingslaget har som funktion at sikre vedhæftningen mellem underlag og puds samt at regulere sugningen for et eventuelt uensartet underlag. En håndregel ved opbygning af puds er, at det første underlag udføres med et stærkt materiale og slutpudsen af et lidt svagere materiale. I slutpudsen eller finpudsen er kornstørrelsen mindre end i grovpudsen og udjævner dermed den mere åbne struktur i grovpudsen. Overfladen vil herefter fremtræde med en ensartet, homogen overflade. Forudsætninger For at maksimere vedhæftningen af overfladebehandlingen skal underlagets sugeevne bedømmes, herunder om vandindholdet i murværket er for højt, eller om der bør forvandes. I varme og tørre perioder med blæst skal overfladen beskyttes mod for hurtig udtørring med afskærmning. For at forebygge eventuelle svindrevner anbefales det at holde overfladen fugtig med vandforstøvning typisk de første 1 til 2 uger efter den færdige behandling. 30

31 Tolerancer 2 Udvendig overfladebehandling Ydelsesfordeling Aktør Arkitekt/ingeniør Murerentreprenør Opgave Sikre, at målsætning af vandrette og lodrette modulmål sker i overensstemmelse med murmål Tidsplan for bl.a. vinterperioden, der tager højde for følsomme arbejder, såsom filtsning/vandskuring og færdigfugning etc. Sikre i projekt og overordnet procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning Krav til udfyldning af fuger mellem væg/væg og væg/dæk, herunder valg af materialer Valg af overflade og udfaldskrav Valg af malebehandling og udfaldskrav Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor Udfaldskrav til puds Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Planhed og lunker på grovpudsede vægge Lodsteder på grovpudsede vægge med en rumhøjde af 2,40 og 2,60 m murværk Planhed og lunker på grovpudsede vægge i vindues- og dørfalse - ±5 mm/2 m - F1 Retskinne - ±5 mm/2 m ±3 mm/2 m E3 Lodstok - ±2 mm/2 m - F1 Retskinne eller mindre efter vinduets højde Visuel bedømmelse I5 Visuel bedømmelse Bemærkninger Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Tegl 18. Overfladebehandling af murværk, juni Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen. 31

32 Tolerancer 2 Udvendig overfladebehandling 2.2 Tyndpuds herunder filtsning, vandskuring, sækkeskuring og tyndpudsning Begrebet tyndpuds kan defineres ud fra overfladebehandlingen. Der skelnes mellem Filtsning Vandskuring Sækkeskuring Berapning Tyndpudsning. Strukturen på den færdige overflade er afhængig af, hvilket arbejdsredskab eller hvilken metode der anvendes. Forudsætninger Ved nyopførte boliger bør teglstenen være egnet til en overfladebehandling, og fugerne i murværket komprimeres under færdiggørelse af facaden. Fuger i murværket skal være ru og udfyldt helt frem til kanten af murstenen. For at maksimere vedhæftningen af overfladebehandlingen skal underlagets sugeevne bedømmes, om vandindholdet i murværket er for højt, eller om der bør forvandes. I varme og tørre perioder med blæst skal overfladen beskyttes mod en for hurtig udtørring med afskærmning. For at forebygge eventuelle svindrevner anbefales det at holde overfladen fugtig med vandforstøvning typisk de første 1 til 2 uger efter den færdige behandling. Ved overfladebehandling af ældre villaer er grundlaget ofte et kompromis af, hvad der bør eller kan gøres. Nogle af de centrale spørgsmål er: Skal/bør overfladen afrenses? Skal der ske en omfugning og udskiftning af mursten? Er overfladen eller murstenene egnet til overfladebehandling? Ligger huset i aggressivt miljø etc.? Vedligeholdelse af en overfladebehandlet facade indebærer en meromkostning i forhold til en traditionel facade. Tyndpudsning på overflader af murværk indbefatter et lag af mørtel fra 1,5-3 mm til partiel fuld dækning af murværket. Laget af mørtlen påføres med et stålbræt og behandles efterfølgende med filtsebræt og lignende til en færdig overflade på væggene. 32

33 Tolerancer 2 Udvendig overfladebehandling Behandlinger Filtsning bliver ofte forvekslet med eller fejlagtigt anvendt om vandskuring. Ved filtsning anvendes der et bræt med påklæbet skumgummi, der i arbejdsprocessen giver en fin, gennemsigtig overflade. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen. Vandskuring bliver ofte forvekslet med eller fejlagtigt anvendt om filtsning. Ved vandskuring anvendes der en blødstrøgen mursten, der dyppes i vand og bruges til at skure overfladen med. Deraf navnet vandskuring. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen. Ved sækkeskuring anvendes der et sækkelærred til færdiggørelse af overfladen. Heraf navnet sækkeskuring. Ved sækkeskuring påføres mørtlen med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen. Berapning bør kun udføres indvendigt. Se afsnit 3.3 Tyndpuds under Indvendig overfladebehandling, side 38. Ved tyndpudsning bliver der oftest anvendt et farvet produkt, der er heldækkende. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 1,5-3,0 mm partielt over fuger og lokale ujævnheder. Farvet tyndpudsmørtel skal helst påføres i én arbejdsgang og på en hel facade ad gangen. Det skyldes bl.a., at ny forarbejdning af overfladen vil ændre farvepigmenterne væsentligt. En farvet tyndpudsmørtel skal normalt bruges inden ca. 60 minutter. 33

34 Tolerancer 2 Udvendig overfladebehandling Udfaldskrav til tynd overfladebehandling på murværk Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Overflade - Efter behandlingen fremstår overfladen jævn Filtsning og vandskuring - Kun ujævnheder er udfyldt med mørtel. Flest mulige stenflader fremstår uden mørteldækning Sækkeskuring - Kun ujævnheder er udfyldt med mørtel. Den overvejende del af stenflader fremstår uden mørteldækning Tyndpudsning - Afhængig af mørtellaget vil omridsene af forbandet fremtræde - I5 Visuel bedømmelse - I5 Visuel bedømmelse - I5 Visuel bedømmelse - I5 Visuel bedømmelse Bemærkninger Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Tegl 18. Overfladebehandling af murværk, juni Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen. 34

35 Tolerancer 3 Indvendig overfladebehandling 3. Indvendig overfladebehandling Et indvendigt pudslag har en række forskellige funktioner, som fx at: Skaffe en æstetisk tiltalende overflade Skaffe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet Opnå en særlig virkning som fx brandbeskyttelse, lydabsorption eller strålebeskyttelse. Puds opdeles normalt i tre arbejdsoperationer: Udkast; grundingslag Grovpuds Slutpuds; finpuds. Vedrørende det visuelle udtryk og udfaldskrav henvises der til Tegl 18. Overfladebehandling af murværk, juni 2003 Forbehandling Grundingslaget har den funktion at sikre vedhæftningen mellem underlag og puds samt at regulere sugningen for et eventuelt uensartet underlag. En håndregel ved opbygning af puds er, at det første underlag udføres med et stærkt materiale og slutpudsen af lidt svagere materiale. I slutpudsen eller finpudsen er kornstørrelsen mindre end i grovpudsen og udjævner dermed den mere åbne struktur i grovpudsen. Overfladen vil herefter fremtræde med en ensartet homogen overflade. Forudsætninger For at maksimere vedhæftningen af overfladebehandlingen skal underlagets sugeevne bedømmes, herunder om vandindholdet i murværket er for højt, eller om der bør forvandes. I varme og tørre perioder med blæst skal overfladen beskyttes mod for hurtig udtørring med afskærmning. For at forebygge mod eventuelle svindrevner anbefales det at holde overfladen fugtig med vandforstøvning typisk de første 1 til 2 uger efter den færdige behandling. 35

36 Tolerancer 3 Indvendig overfladebehandling Ydelsesfordeling Aktør Opgave Arkitekt/ingeniør Murerentreprenør Krav til varme og udførelsestemperatur (vinterperioden) Valg af overflade og udfaldskrav Valg af malebehandling og udfaldskrav Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor 3.1 Puds på vægge Udfaldskrav til puds på vægge Grovpudsede vægge Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Planhed og lunker - ±5 mm/2 m - F1 Retskinne Lodsteder på vægge med en rumhøjde af 2,40 og 2,60 m murværk Planhed og lunker på vægge i vindues- og dørfalse - ±5 mm/2 m ±3 mm/2 m E3 Lodstok - ±2 mm/2 m - F1 Retskinne Visuel bedømmelse I5 Visuel bedømmelse Bemærkninger Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Tegl 18. Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen. 36

37 Tolerancer 3 Indvendig overfladebehandling 3.2 Puds på lofter Udfaldskrav til puds på lofter Grovpudsede lofter Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Planhed og lunker på grovpudsede lofter Overgang mellem vægge og loft. Planhed af sammenskæring Reparation af puds i vægfladen o.lign. - ±8 mm/2 m - F1 Retskinne - ±3 mm/2 m ±3 mm/2 m F1 Retskinne - ±1 mm/2 m - F1 Retskinne Visuel bedømmelse I5 Visuel bedømmelse Bemærkninger Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Tegl 18. Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen Ved pudsning af lofter forudsættes det, at underlaget (fx forskalling og rørvæv eller betonunderlaget o. lign.) er oprettet til ±12 mm. 37

38 Tolerancer 3 Indvendig overfladebehandling 3.3 Tyndpuds herunder filtsning, vandskuring, sækkeskuring og berapning Begrebet tyndpuds kan defineres ud fra overfladebehandlingen. Der skelnes mellem Filtsning Vandskuring Sækkeskuring Berapning. Strukturen på den færdige overflade er afhængig af, hvilket arbejdsredskab eller hvilken metode der anvendes. Forudsætninger Ved nyopførte boliger bør teglstenen være egnet til en overfladebehandling, og fugerne i murværket komprimeres under færdiggørelse af facaden. Fuger i murværket skal være ru og udfyldt helt frem til kanten af murstenen. For at maksimere vedhæftningen af overfladebehandlingen skal underlagets sugeevne bedømmes, mht. om vandindholdet i murværket er for højt, eller om der bør forvandes. For at forebygge eventuelle svindrevner anbefales det at holde overfladen fugtig med vandforstøvning typisk de første 1 til 2 uger efter den færdige behandling. Ved overfladebehandling af ældre villaer med indvendigt blankt murværk, skal det overvejes, hvad der bør eller kan gøres. Nogle af de centrale spørgsmål er: Skal/bør overfladen afrenses for gammelt smuds? Skal der ske en omfugning og udskiftning af mursten? Tyndpudsning på overflader af murværk indbefatter et lag af mørtel fra 1,5-3 mm til partiel fuld dækning af murværket. Laget af mørtlen påføres med et stålbræt og behandles efterfølgende med filtsebræt og lignende til en færdig overflade på væggene. Behandlinger Filtsning bliver ofte forvekslet med eller fejlagtigt anvendt om vandskuring. Ved filtsning anvendes der et bræt med påklæbet skumgummi, der i arbejdsprocessen giver en fin, gennemsigtig overflade. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen. Vandskuring bliver ofte forvekslet med eller fejlagtigt anvendt om filtsning. Ved vandskuring anvendes der en blødstrøgen mursten, der dyppes i vand og bruges til at skure overfladen med. Deraf navnet vandskuring. Mørtellaget påføres med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen. 38

39 Tolerancer 3 Indvendig overfladebehandling Ved sækkeskuring anvendes der et sækkelærred til færdiggørelse af overfladen. Heraf navnet sækkeskuring. Ved sækkeskuring påføres mørtlen med et stålbræt og må maksimalt have en lagtykkelse på 0,5-1,0 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen. Ved berapning påføres mørtlen med et stålbræt eller en spandeske og må maksimalt have en lagtykkelse på 2-3 mm. Overskydende lag af mørtel afstødes med stålbrættet eller murskeen. Overfladen bearbejdes med en våd græskost i diagonale bevægelse. De sidste strøg skal i reglen være vandrette. Overfladen vil efter behandlingen fremstå ujævnet og dækket med et tyndt lag mørtel med spor efter kosten. Denne overfladebehandling bør kun udføres indvendigt. Udfaldskrav til tynd overfladebehandling på murværk Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Tegl 18 illustrerer den visuelle overflade Filtsning og vandskuring - Efter behandlingen fremstår overfladen jævn - Kun ujævnheder er udfyldt med mørtel - I5 Visuel bedømmelse - I5 Visuel bedømmelse Sækkeskuring - Kun ujævnheder er udfyldt med mørtel. Den overvejende del af stenflader fremstår uden mørteldækning - I5 Visuel bedømmelse Berapning - Efter behandlingen fremstår overfladen udjævnet og dækket med et tyndt lag mørtel med spor af kosten - I5 Visuel bedømmelse Bemærkninger Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Tegl 18. Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen. 39

40 Tolerancer 4 Fliser og klinker på væg og gulv 4. Fliser og klinker på væg og gulv Et keramisk flise- og klinkeprodukt eller natursten har både en praktisk og æstetisk funktion. Produkterne ses anvendt som udsmykning af facader, beklædning af vægge og gulve i badeværelser, køkken og alrum mv. Mange fabrikker er innovative og markedsfører jævnligt nye spændende produkter. Mængden og kombinationen af produkter er derfor mangfoldig. Dette stiller krav til funktionsdueligheden, kreativiteten og flisemurerens dygtighed. 4.1 Vægfliser i våde og tørre rum Forudsætninger Inden der vælges en keramisk flise, klinke eller natursten til vægge i våde rum, er der visse forudsætninger, der bør overvejes: Opfylder produktet kravene til at kunne anvendes i våde rum? Skal der eventuelt udføres en opretning på væggene af lunker eller af hjørner, der ikke er i lod? Hvor flisearbejdet skal udføres i vådrum, skal man sikre sig, at konstruktionen er vandtæt, fx ved at etablere en vandtæt membran. Der skelnes mellem våd zone og fugtig zone Udfaldskrav til den færdige overflade (finishen og planheden). Fliser opsætning og lægning, udgivet af Forlaget Tegl, angiver hvilke tolerancer, der kan forventes. Inden mureren går i gang med opgaven, er det vigtigt at fastlægge de forventede ind- og udfaldskrav. Det drejer sig fx om: Mønster, borter, sokkelflise, forbandt og farven på fugen Skæring i smig ved udadgående hjørne Ingen flise må ved skæring af vægfladens endepunkt være under det halve i bredden Udmåling til gennemgående fuger (vandrette og lodrette fuger på væggen og gulv flugter hinanden) Er den valgte konstruktion egnet til beklædning af vægge? Kan tolerancer overholdes ved den valgte flise? 40

41 Tolerancer 4 Fliser og klinker på væg og gulv Ydelsesfordeling Aktør Opgave Arkitekt/ingeniør Murerentreprenør Sikre i projektet og den overordnede procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning I vådrum, beskriv vådrumstætning Valg af overflade og udfaldskrav Valg af malebehandling og udfaldskrav Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor Udfaldskrav til vægfliser i våde og tørre rum Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Planhed og lunker - ±3 mm/2 m - F1 Retskinne Variation for fugebredden 2,0-7,0 mm 7,0-12,0 mm > 12,0 mm Max ±20 % Max ±15 % Afhængig af fugebredden og flisekvalitet, især længde og bredde A3 Målestok Forskydninger i plan mellem fliser Spring i plan mellem fliser - Max 1,0 mm - A3 Målestok - Max 1,0 mm - F9 Retskinne og målekile Visuel bedømmelse I5 Visuel bedømmelse Bemærkninger Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Fliser opsætning og lægning. Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen. 41

42 Tolerancer 4 Fliser og klinker på væg og gulv 4.2 Klinke- og flisegulve i våde og tørre rum Forudsætninger Inden der vælges en keramisk flise, klinke eller natursten til gulve i våde rum, er der visse forudsætninger, der bør overvejes: Opfylder produktet kravene til at kunne anvendes i våde rum, fx mht. tæthed? Der skal påregnes en opretning af gulvet med spartelmasse ved tolerance på ±2,0 mm Hvor flisearbejdet skal udføres i vådrum, skal man sikre sig, at konstruktionen er vandtæt, fx ved at etablere en vandtæt membran Er der en stor belastning af gående trafik? Er gulvet fx rengøringsvenligt og kræver det minimal vedligehold og pleje? Udfaldskrav til den færdige overflade (finish og planhed). Inden mureren går i gang med opgaven, er det vigtigt at fastlægge de forventede ind- og udfaldskrav. Det drejer sig fx om: Mønster, borter, forbandt og farven på fugen Skæring omkring gulvafløb, hvor den valgte klinke er af en størrelse, der fordrer en konvolutskæring Er den valgte konstruktion egnet til flisebelægning? Kan tolerancer overholdes, herunder fx fald på gulvet, ved den valgte flise? Ydelsesfordeling Aktør Arkitekt/ingeniør Murerentreprenør Opgave Sikre i projektet og den overordnede procesplanlægning, at det er teknisk muligt at udføre en fugtteknisk sikker løsning I vådrum, beskriv vådrumstætning Valg af overflade og udfaldskrav Valg af malebehandling og udfaldskrav Udføre murerarbejdet i henhold til beskrivelsen herfor 42

43 Tolerancer 4 Fliser og klinker på væg og gulv Udfaldskrav til klinke- og flisegulve i våde og tørre rum Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Planhed og lunker - ±2 mm/2 m - F1 Retskinne Vandrethed > 5 m - Max ±8 mm - B5 Retskinne og vaterpas Variation for fugebredden 2,0-7,0 mm 7,0-12,0 mm > 12,0 mm Max ±20 % Max ±15 % Afhængig af fugebredden og flisekvalitet, især længde og bredde A3 Målestok Forskydninger i plan mellem fliser Spring i plan mellem fliser - Max 1,0 mm - A3 Målestok - Max ±1,0 mm - F9 Målekile Fald på gulv - *Se fodnote B3 B4 Vaterpas med 10 mm ben + målekile/plader Visuel bedømmelse I3 Visuel bedømmelse * I brusenicher og tilsvarende vådområder udføres gulv med 1-2 % fald. Øvrige gulvarealer i vådrum udføres med fald efter aftale. Bemærkninger Ved anvendelse af materialer med rustik overflade kan der forekomme afvigelser fra de angivne tolerancer En teglklinke kræver kontinuerligt vedligehold og pleje Den samlede overflade bedømmes visuelt i overensstemmelse med Fliser opsætning og lægning Udfaldskrav til vægge med fliser eller pudsede overflader skal bedømmes visuelt stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen. 43

44 Tolerancer 5 Tegltage 5. Tegltage 5.1 Tegltage Forudsætninger og udfaldskrav Der henvises til Tegl 36 Oplægning af tegltage, november November

45 Tolerancer 6 Vinkelrethed af rum 6. Vinkelrethed af rum En opmåling af et rums vinkelrethed kan ikke vurderes, uden at man også bedømmer planheden af de vægge, der afgrænser rummet. Alle indvendige mål afsættes efter fikslængder og -højder i forhold til hovedfikspunktet og ud fra en fortløbende målkæde/nivellering. Vinkelretheden er væsentlig for: Opsætning af fliser, herunder "lige" fordeling med ikke under ½ flise, med mindre andet er aftalt Udlægning af gulvklinker eller -fliser med hensyn til retningsbestemmelse og evt. mønsterfordeling. Forudsætning for opmåling Forholdet mellem væggenes sider må ikke overstige 1 til 3 Ved vinkelrum opdeles rummet i målbare firkanter i maksimalt ovenstående forholdstal Tolerancer må ikke ophobes Den angivne tolerance er afvigelsen mellem de målte diagonaler. Udfaldskrav til rums vinkelrethed Målafsætning og vinkelrethed indvendig Lempet toleranceklasse Normal toleranceklasse Skærpet toleranceklasse Kontrolmetode og -middel Målafsætning for længder og højder - ±3 mm * Se fodnote - A1 E3 Målebånd Lodstok Vinkelrethed: Tolerance på diagonalmål Rum 20 m 2 - ±4 mm - H1 Målebånd Rum 50 m 2 - ±5 mm - H1 Målebånd Rum > 50 m 2 < 100 m 2 - ±6 mm - H1 Målebånd Rum > 100 m 2 aftales særligt * Tolerancer må ikke ophobes. 45

46

47 Kontrolmetoder For murerarbejde benyttes følgende kontrolmetoder: Nr. Metode Side A Vandrette afsætningsmål A1 Vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier 48 A2 Måltolerancer for monterede elementer 49 A3 Afsætning af vandrette detailmål internt i rum 52 B Vandrethed B1 Vandrethed 52 B2 Flugt i vandrette linier 52 B3 Fald på gulv i brusenicher 54 B4 Fald på gulv i brusenicher med fast ben og målekile 54 B5 Vandrethed på gulvflader 55 C Lodrette afsætningsmål C1 Lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål 55 C3 Lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter 55 C4 Lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter internt pr. etage 56 C5 Lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter internt i rum 57 C6 Centerplacering og lodtolerance for murværk og andre bygningsdele 57 E Lodtolerancer E2 Tolerancer for montage af elementer < 2 m og < 1 m i lod 58 E3 Lodrethed 59 E4 Flugt i lodret linie 59 F Planhed og planhedsafvigelser F1 Måling med retskinne 59 F9 Niveauspring mellem fliser 60 G Rethed G3 Krumning 61 H Vinkelrethed H1 Rum 62 H2 Udadgående hjørner > 2 m 62 H3 Udadgående hjørner < 2 m 63 I Visuel bedømmelse I3 Trægulve samt klinke- og flisegulve 64 I5 Blank murværk, vægge med fliser eller pudsede overflader 64 47

48 Kontrolmetoder A1 Kontrol af vandrette mål i forhold til hovedafsætningslinier Mål afsættes og kontrolleres ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på plan. Se figur A1.1 Mål < 30 m kontrolleres med stålbånd eller totalstation. Mål > 30 m kontrolleres med totalstation ± ± ±10 ± ±10 ± ± ± ±10 ± modul linier "glat" indv. væg 650 ± ± ±10 ±10 ± ± Y ± ± ± ± ±10 ± X A1.1 Afsætningsplan med fortløbende målsætning og tilhørende tolerancer (Illustrationen refererer ikke til et fag eller produkt) 48

49 Kontrolmetoder A2 Kontrol af måltolerancer for monterede elementer Måltolerancer for elementernes placering kontrolleres ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på plan og opstalt. Se figur A1.1 Mål < 30 m kontrolleres med stålbånd eller totalstation. Mål > 30 m kontrolleres med totalstation. De følgende figurer A2.1.1, A , A , A og A er eksempler på montageforhold fra Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. A2.1.1 Eksempel på elementers vandrette placering, højder og lod Kote ±18 Dækelement ±13 Eksempel fra Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Elementhøjde er sat til 2,5 m Tykkelsestolerance på element: ±5 mm Højdetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: ±10 mm Kotetolerance ved underkant: ±5 mm Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. ±15 Vægelement ±20 I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. ±10 For at kunne overholde de angivne tolerancer kan tildannelse på byggepladsen være nødvendig. Kote ±10 ±5 Fundament ±15 49

50 Kontrolmetoder A2.2.1 Eksempel på udsparinger i vægge, flugt over hinanden inkl. montagetolerancer i vandret plan, men ekskl. lodtolerance (±33 mm) (±20 mm) Udsparingsmål: ±10 mm (±20 mm) ±20 mm ekskl. lodtolerance og vinkelskævhed (±18 mm) (±51 mm) (±33 mm) Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/ minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. (±20 mm) Udsparingsmål: ±10 mm (±20 mm) I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. Montage, vandret: ±10 mm (±18 mm) For at kunne overholde de angivne tolerancer kan tildannelse på byggepladsen være nødvendig. Elementudsparing: ±10 mm Elementudsparing: ±10 mm Elementbredden: ±8 mm Eksempel fra Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Elementhøjde er sat til 2,5 m Breddetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: ±10 mm 50

51 Kontrolmetoder A2.3.1 Eksempel på lodrette gennemgående facadeåbninger, kantet af elementer, optegnet alene efter montagetolerancer Kote ±25 ±25 Tolerancerne er ekskl. evt. breddetolerancer Kote ±10 ±10 ±35 ±35 ±25 ±25 Bemærkninger De angivne plus-/minustolerancer skal forstås som den samlede maksimalt tilladelige tolerance i de tilfælde, hvor de tilladelige plus-/ minustolerancer for de enkelte bygningskomponenter med tilhørende arbejdsoperationer falder ud til samme side og i maksimalt omfang. Sådanne ophobninger af plus- eller minustolerancer er mulige i enkelte tilfælde i et bygningsværk, men dog mindre sandsynlige. I projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maksimale tolerancer ved anvendelse af formlen. For at kunne overholde de angivne tolerancer kan tildannelse på byggepladsen være nødvendig. Kote ±10 ±10 Eksempel fra Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Elementhøjde ca. 2,5 m Breddetolerance på element: ±8 mm Vinkelskævhed: 2 mm/0,5 m (10 mm ved h = 2,5 m) Montagetolerance lod: 2 mm/m (5 mm ved h = 2,5 m) Vandret placeringstolerance: ±10 mm 51

52 Kontrolmetoder A3 Afsætning af vandrette detailmål internt i rum Interne mål < 2 m afsættes med målestok, målelægte mv. B1 Kontrol af flugt i vandrette linier Enkelte elementer Vaterpas + evt. retskinne i længder svarende til bygningsdel og kravspecifikation. Hel eller del af en facade Ved nivellement af enkelte bygningsdele. B2 Kontrol af flugt i vandrette linier < 20 m Vandret flugt, op/ned, måles med snor. > 20 m Nivellement B2.1.1 Kontrol af flugt i vandrette linie, se også figur B2.2.1 Vandret flugt med snor, max 20 meter Ved > 20 m anvendes nivellement 52

53 Kontrolmetoder B2.2.1 Vandret flugt, afvigelser ud- og indadgående < 20 m: Vandret flugt, ud/ind, kontrolleres med snor. > 20 m: Totalstation. Se også figur B2.1.1 Afstandsklods på 40 cm længde med tykkelse min. svarende til største plustolerance, fx 40 mm Udvendig side Måling af plus-/minustolerancer ved fx kontrol af fundament og vandret krumning af facademur mv. ved anvendelse af snor og afstandsklods Linie 20 m X 1 Minustolerance (indad) = afstanden X 1 - afstandsklodsens tykkelse (fx 40 mm) X 2 Plustolerance (udad) = afstandsklodsens tykkelse (fx 40 mm) - afstanden X 2 X = afstand fra snor til væg Snor fra hjørne til hjørne, max 20 meter 53

54 Kontrolmetoder B3 Kontrol af fald på gulv i brusenicher B3.1 Kontrol af fald på gulv i brusenicher Kontrol med 40 cm vaterpas med udligningsplader i tykkelse på 0,4 mm. Kontrol af fald på flisegulv, hvor der er brug for korte vaterpas, specielt i brusenicher Vaterpas 40 cm Tilklippet pladestål med en tykkelse på 0,4 mm (10 fald pr. plade) B4 Kontrol af fald på gulv i brusenicher målt med fast ben og målekile B4.1 Kontrol af fald på gulv i brusenicher Kontrol med 40 cm vaterpas med fast 10 mm ben og målekile med fald 0,4 mm/10 mm. Kontrol med 40 cm vaterpas med fast 10 mm ben og målekile med fald 0,4 mm/10 mm. Alternativ: Kontrol af fald på flisegulv, hvor der er brug for korte vaterpas, specielt i brusenicher. Vaterpas 40 cm med 10 mm enkelt ben + målekile 10 mm ben Målekile 10 mm 0,4 0,8 1,2 1,6 2,0 2,4 2,8 3,2 3,6 4,0 mm 10 mm mm Målekile med stigning på 0,4 mm/10 mm 54

55 Kontrolmetoder B5 Kontrol af vandrethed på gulvflader Metode: Retskinne på op til 6 meter efter rumstørrelse samt vaterpas eller nivellement. C1 Kontrol af lodrette mål i forhold til hovedafsætningsmål Mål afsættes ud fra fortløbende målsætning i forhold til fastlagt nulpunkt på opstalt. Se figur A Metode: Nivellement. C3 Kontrol af lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter Bygninger 2 etager kontrolleres med stålbåndmål eller nivellement. Bygninger > 2 etager kontrolleres med nivellement. 55

56 Kontrolmetoder C4 Kontrol af lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter internt pr. etage Der kan anvendes en højdestok/målelægte. C4.1 Kontrol af lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter internt pr. etage Måle-højdestok til fx kontrol af skiftegang inkl. plus-/minustolerancer ± ± ± Standardskiftegang 56

57 Kontrolmetoder C5 Kontrol af lodrette detailmål i forhold til hovedafsætning og koter internt pr. rum Der kan anvendes målestok ( tommestok ) internt for mål < 2 m. C6 Kontrol af centerplacering og lodtolerance for murværk og andre bygningsdele Kontrolleres med 2 m lodstok eller teodolit/totalstation. C6.1 Centerplacering og lodtolerance for murværk Lodtolerance i lempet toleranceklasse (LT): ±10 mm retliniet i forhold til fod og toppunkt ved etagehøjde på 3,4 m ±10 mm i forhold til centerplacering ved skærpet kontrolklasse Centerplacering og lodtolerance. Lodtolerance i normal toleranceklasse (NT): ±7 mm retliniet i forhold til fod og toppunkt ved etagehøjde på 2,6 m Lodtolerancen ved større etagehøjder må ikke overskride centerplaceringstolerancen på ±15 mm ved normal kontrolklasse og ±10 mm ved skærpet kontrolklasse Ved højere murværk skal begge krav kombineres og overholdes. 57

58 Kontrolmetoder E2 Kontrol af tolerancer for montage af elementer < 2 m og < 1 m i lod Metode: 2 m, 1 m eller mindre lodstok tilpasset emnet. E2.1 Princip for montage af mindre elementer, < 2 m og < 1 m, i lod Lodafvigelse Fx vinduesåbning 60 x 80 cm 2 meter lodstok Lodafvigelse i vinduesfals Lodafvigelse 58

59 Kontrolmetoder E3 Kontrol af lodrethed Bygningsdel måles med 1 eller 2 meter lodstok. Facade Bygninger < 2 etager: Måles med lodsnor (for mur og tø) eller totalstation. Bygninger 2 etager: Måles med totalstation. E4 Kontrol af flugt i lodret linie Bygninger < 2 etager: Måles med lodsnor. Bygninger 2 etager: Måles med teodolit/totalstation. F1 Måling med retskinne Metoden benyttes ved plane sammenhængende flader, fx vægge, dæk og lofter. Ved plane flader, fx vægge, dæk og lofter anvendes retskinner på hhv. 1 og 2 m med 20 mm afstandsholder og målekile af aluminium. Ved præcisionsmåling anvendes retskinne og målekile af aluminium. Sådan bruges en retskinne Brættet anbringes med benene skønsmæssigt vinkelret på den aktuelle flade. Med målestokken måles afstanden fra brættets underkant til fladen. Måler man over 20 mm, er afvigelsen fra retskinnen negativ (minus), og størrelsen af afvigelsen svarer til den målte afstand minus 20 mm. Måler man mindre end 20 mm, er afvigelsen positiv (plus) og svarer til 20 mm minus den målte afstand. Ved præcisionsmåling anvendes retskinne og målekile af aluminium. 59

60 Kontrolmetoder F1.1 Målekile med tilhørende retskinne af fx aluminium mm Retskinne 20 mm afstandsklods Positive og negative afvigelser Ved positiv afvigelse er afstanden fra centerlinjen mindre end det fastlagte teoretiske mål, dvs. mindre end 20 mm. Ved negativ afvigelse er afstanden fra centerlinjen større end det fastlagte teoretiske mål, dvs. større end 20 mm. F9 Kontrol af spring mellem fliser F9.1 Kontrol af niveauspring mellem fliser Mål af niveauspring Mål af niveauspring mellem fliser mellem foretages fliser med måleklods med spring på 1 mm. Måleklods med spring på 1 mm Flise Flise Fuge På grund af pladsmangel er det ofte ikke muligt at anvende en 2 m retskinne med tilhørende målekile 60

61 Kontrolmetoder G3 Kontrol af krumning Måles med snor eller retskinne i længde svarende til bygningsdel. G3.1 Mål af krumning i forhold til lodret på let facade Afstandsklods, 400 mm lang og 40 mm tyk Mål af lodret krumning på facademur x x Måling af lodret krumning på facademur ved brug af lodsnor med afstandsklods på 40 mm Krumning indad: x - 40 mm = Krumning på højden Krumning udad: 40 - x mm = Krumning på højden 61

62 Kontrolmetoder H1 Kontrol af vinkelrethed i rum Rum < 100 m 2 Kontrolleres med diagonalmål med stålbåndmål. Se figur H1.1. Rum > 100 m 2 Kontrolleres med diagonalmål med stålbånd. H1.1 Kontrol af vinkelrethed i rum Dæk Ca. 1 m Plus-/minustolerance på diagonalmål Væg Gulv H2 Kontrol af vinkelrethed på udadgående hjørner > 2 m Måles med teodolit/totalstation. 62

63 Kontrolmetoder H3 Kontrol af vinkelrethed på udadgående hjørner 2 m Måles med 2 m vinkel eller teodolit/totalstation. Se figur H3.1. H3.1 Kontrol af vinkel på udadgående hjørner 2 meter Vinkel, sammenfoldet og set fra siden 90 vinkelholder Vinkel kan også anvendes til andre vinkelgrader med tilhørende vinkelholder Vinkel i plantegning 90 2 meter Vinkelben Evt. støtteben Vinkel illustreret i anvendelse 63

64 Kontrolmetoder I3 Visuel bedømmelse af trægulve samt klinke- og flisegulve Gulvene betragtes i medlys og bedømmes stående i en afstand af ca. 1,6 m over gulvet og i en vinkel på 45 grader. I5 Visuel bedømmelse af murværk, vægge med fliser eller pudsede overflader Blankt murværk, vægge med fliser eller pudsede overflader betragtes i medlys og bedømmes stående i en afstand af ca. 1,6 m fra væggen. 64

65 Litteraturliste Litteraturliste BYG-ERFA Diverse erfaringsblade kan mod betaling downloades på eller gratis for medlemmer af Dansk Byggeri på * Byggeskadefonden Byggeskadefonden generelt: Bygningsfornyelse: Gode tage din genvej til god tagrenovering: Bygviden Portal for søgning på tolerancehåndbøgerne og på bygningsdele, tekniske anvisninger m.m.: Dansk Standard DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, 2005 DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner, 2006 DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner, 2005 DS 1048 Normalmurværk og modulprojektering DS/EN 1520 Præfabrikerede elementer af letklinkerbeton, 2004 Standarderne kan mod betaling downloades på eller på * Dansk Undertagsklassifikationsordning Når undertag skal vælges - klassifikation af undertage: Forlaget Tegl/MURO Murerfagets Oplysningsråd Fliser opsætning og lægning, 2006 Murerhåndbogen, 2006, september 2005 Tegl 18 vandskuring, filtsning, sækkeskuring etc., juni 2003 Tegl 36, november 2005 Kan mod betaling downloades på eller på * 65

66 Litteraturliste Statens Bygningsforskningsinstitut SBI-Anvisning 64 Mørtel, muring, pudsning, 1981 SBI-Anvisning 180 Badeværelser. Eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger, januar 1998 SBI-Anvisning 189 Småhuse. Isolering, fugt, brand, ventilation, styrke, juni 1998 By og Byg Anvisning 200, Vådrum, november 2001 Anvisningerne kan mod betaling downloades på Teknologisk Institut (Murværkscentret) Murværksdetaljer, 2006: og Træbranchens Oplysningsråd TOP 51 Lægter, maj 2005 TOP 52 Træspær 2, august 2005 Kan mod betaling downloades på eller på * * Køb og download af publikationer på forudsætter log-in. Medlemsvirksomheder af Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder har log-in. 66

67 ORDFORKLARINGER Ordforklaringer Fortløbende målkæde Ved afsætning efter fortløbende målkæde forstås, at alle mål afsættes ud fra samme nulpunkt/modullinie i modsætning til afsætning først af ét mål og dernæst afsætning af et andet mål i forlængelse heraf. Hultolerance Den tolerance, som et hul eller en udsparings indvendige mål kan påregnes at ligge indenfor. Konvolutskæring En konvolutskæring er en betegnelse for diagonalskæringer fra rumhjørner til hjørner af afløb i en flise- eller klinkebelægning for at tilvejebringe forskriftsmæssigt fald og klæbning. Konvolutskæring anvendes typisk på mindre gulvflader, såsom brusenicher med stor format på fliser eller klinker. Lod og vage Lod og vage er en forkortelse af ordene lodret og vandret. Lunker Lunker er en negativ afvigelse i forhold til et plan, dvs. en hulning i forhold til vandret- eller planheden. Neutralzone Ved neutralzone forstås et mellemrum - enten i lodret eller vandret plan til optagelse af konstruktionsvarianter samt ikke kalkulerbare tolerancer fx fra pilhøjder på dæk m.v. Anvendelse af en neutralzone indgår som en del af projekteringen. Ordbøger på nettet Aktiviteter for byggeprocessen 8.2 Ordliste: Ordliste for byggeteknik og jura, BvB Byggeskadefonden: Illustreret Byggeordbog, med relaterede fagudtryk: O.s. Oversiden. RF Relativ luftfugtighed. Udsparing En åbning, et hul eller en fordybning i forhold til en given overflade. U.s. Undersiden. 67

68 BilaG Bilag 1 Notat om kvalitetssikring De gældende regler om kvalitetssikring af byggearbejder findes i bekendtgørelse nr. 169 af den 15. marts Udgangspunktet for denne bekendtgørelse er den kombinerede ansvars- og kvalitetsreform fra 1986, hvor der blev indført en femårig forældelse af ansvar kombineret med en pligt for byggeriets parter til at kvalitetssikre egne arbejder. Bekendtgørelsen er gældende for statsligt og statsstøttet byggeri, og hvor den er konkret aftalt mellem parterne. Bekendtgørelsen berører ikke direkte byggeriets ansvarsregler, men manglende kvalitetssikring kan i sig selv indebære en misligholdelse af kontraktforholdet. Formålet med kvalitetssikring er via en systematisk indsats at reducere omfanget af svigt ved primært at fokusere på kendte problemområder. Hovedprincipperne i bekendtgørelse er: Bygherren skal sikre, at byggeriet opnår den rette byggetekniske kvalitet, således at senere svigt modvirkes. Dette indebærer en pligt til at sætte kvaliteten for det konkrete byggeri Rådgiverne og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre egne ydelser Hovedvægten i kvalitetssikringen skal lægges på de enkelte områder, som erfaringsmæssigt har størst risiko for svigt, eller hvor konsekvensen af et svigt er særlig stor Rådgiverne skal gennemføre en projektgranskning herunder identificere særligt risikobehæftede bygningsdele og konstruktioner Entreprenørerne skal - inden en eventuelt krævet projektgennemgang - udføre en procesgranskning Der er metodefrihed med hensyn til udførelse af kvalitetssikring. Det er en væsentlig forudsætning for at indfri bekendtgørelsens formål, at udbudsmaterialet indeholder en kontrolplan (udbudskontrolplanen) med de konkrete og specificerede krav til dokumentation af de kontraktsmæssige ydelser. Ud over disse kontraktmæssige forpligtelser vil entreprenøren typisk selv have nogle forhold, som 68

69 Bilag han ud fra egne erfaringer ønsker at kontrollere. Disse kontroller kan samles i en kvalitetsplan (eller kontrolplan) for det konkrete byggeri og udgør således den samlede kvalitetssikring. Bygherren har imidlertid ikke uden særskilt aftale herom krav på, at entreprenøren udfærdiger en samlet kvalitetsplan. Kvalitetssikringen er altså en sagsbestemt dokumentation af kontraktmæssige ydelser i et specificeret omfang og et forhold imellem bygherren og entreprenøren. En del virksomheder har sat deres bestræbelser for at sikre kvaliteten i system, idet de har udarbejdet et kvalitetsstyringssystem for virksomheden. Heri er bl.a. virksomhedens kvalitetspolitik og retningslinier (procedurer) for opfyldelsen heraf nedfældet. Gennem sådanne interne procedurer/retningslinier kan virksomheden systematisere sin kontrol af, om grundlaget for udførelse af konditionsmæssigt arbejde er til stede samt af kontrol med udførelsen af eget arbejde. Med andre ord sætte fokus på indfaldskrav og udfaldskrav. For nærmere information om kvalitetssikring kan der henvises til under Erhvervsteknik. 69

70 Noter 70

71 Hvor går grænsen? Murerfaget Tolerancer for murværk og overflader 1. udgave, marts 2007 Udgiver: Dansk Byggeri Postboks København K Telefon Telefax Layout: Montagebureauet ApS Tekstass.: Foto: Ricky John Molloy Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISBN:

Veludført Murerhåndværk

Veludført Murerhåndværk 1 Udvendige beklædninger Veludført Murerhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Murersektionen i Dansk Byggeri 1. udgave Juni 2008 Murersektionen i Dansk Byggeri Postboks

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer

Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glasalufacader Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk

Læs mere

Veludført Træhåndværk

Veludført Træhåndværk 1 Udvendige beklædninger Veludført Træhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Træsektionen i Dansk Byggeri 3. udgave Juni 2008 Træsektionen i Dansk Byggeri Postboks 2125

Læs mere

Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og

Læs mere

Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder Måleregler kontrolmetoder Tolerancer kontrolmetoder Tolerancer overfladespecifikationer Tolerancer for murværk overflader Tolerancer overfladespecifikationer Forudsætninger for malebehandling kontrolmetoder

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve DET FAGLIGE FÆLLESUDVALG FOR MURER-, STENHUGGER- OG STUKKATURFAGET TIL SKOLEN OG DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve Vejledningen er en generel vejledning

Læs mere

Produkt- og montagebeskrivelse

Produkt- og montagebeskrivelse Produkt- og montagebeskrivelse Bagmur og skillevægge af tegl Februar 2008 1. Arbejdets omfang: Arbejdet omfatter levering og montage af bagmur og skillevægge udført af præfabrikerede teglvægge, (som teglvægge

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Hvor går grænsen? Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder

Hvor går grænsen? Malerfaget. Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Hvor går grænsen? Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer og overfladespecifikationer

Læs mere

Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer

Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Tolerancer for murværk og overflader Tolerancer

Læs mere

Veludført Træhåndværk - kundepjece

Veludført Træhåndværk - kundepjece 1 Udvendige beklædninger Udvendige beklædninger Veludført Træhåndværk - kundepjece - Om træ og andre byggematerialers tolerancer 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Træsektionen i Dansk Byggeri 1. udgave

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer.

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer. Overfladebehandling ved påførsel af et tyndt mørtellag Overfladebehandling med tyndt mørtellag kan defineres som finpuds, der påføres direkte på underlaget - eksempelvis murværk - således at dettes overfladekarakter

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse Malerentreprise Sagsnr. : 314.001 Arbejdsbeskrivelse Side : 1 af 9 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Omfang...2 2.1 Generelt...2 2.2 Bygningsdele...2 2.3 Projektering...2 2.4 Byggeplads...2

Læs mere

3.7.7. Projektering / Komplettering til konstruktioner / Spartling. Spartling. Gyproc Spartelsystem. Papirstrimmel

3.7.7. Projektering / Komplettering til konstruktioner / Spartling. Spartling. Gyproc Spartelsystem. Papirstrimmel Gyproc Spartelsystem Når man bygger gipsvægge og -lofter vil der altid forekomme samlinger. Dels mellem de enkelte gipsplader og dels mellem de enkelte bygningsdele. Papirstrimmel af gipsplader har 2 formål:

Læs mere

Tidsplan for udførelse - Niveau 3

Tidsplan for udførelse - Niveau 3 Id Opgavenavn Varighed Startdato Slutdato 1 2 Byggestart 1 dag fr 12-07-13 fr 12-07-13 3 4 Byggeplads Fase 00+ 01 20 dage fr 12-07-13 to 08-08-13 5 Byggeplads - rydning 10 dage fr 12-07-13 to 25-07-13

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Anvisning: Udvidelse af badeværelse.

Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Maj 2015 Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Generelt Inden arbejdet udføres, skal der skriftligt indhentes byggetilladelse hos AB Solbjergs bestyrelse og eventuelt andre relevante myndigheder. (Kun Solbjerg)

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

NY facade isolering housecoat STRONG

NY facade isolering housecoat STRONG NY facade isolering housecoat STRONG Solid facadeisolering med hård front af porebeton Blokke monteres let og hurtigt * www.byg-aarhus.dk * byggeoplysning@gmail.com * +45 2612 1750 * meget isolerende stor

Læs mere

FacadeService. Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk

FacadeService. Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk FacadeService Vedligeholdelse af facaden giver - Nyt liv til byen - Fokus på bygningen Den vil vi gerne løfte endnu mere! Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk OMØ A/S Etableret i 1948, på Østerbro

Læs mere

OG TEGLINFORMATION KALK. Teglbækvej 20, 8361 Hasselager, Tlf. 86 28 38 11. På kalkepapir: Netværk til forbandtskitsering Skiftegangsmål

OG TEGLINFORMATION KALK. Teglbækvej 20, 8361 Hasselager, Tlf. 86 28 38 11. På kalkepapir: Netværk til forbandtskitsering Skiftegangsmål ...~ Forord. takt med teglindustriens forbedrede muligheder for at honorere skærpede krav til teglstenenes nøjagtighed bortfalder tidligere vanskeligheder ved under opmuringen at overholde de teoretiske

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

8.3.6 Indervæg Bagmurssten, 3-huls massive konstruktionssten tilpuds, rumvægt min. 1600 kg/m³

8.3.6 Indervæg Bagmurssten, 3-huls massive konstruktionssten tilpuds, rumvægt min. 1600 kg/m³ SIDE 8.1 8.0 8.1 ARBEJDETS OMFANG Arbejdet omfatter alle arbejder, der normalt hører under murerarbejdet, selv om disse ikke er særlig nævnt; herunder alle leverancer af nødvendige materialer, stilladser,

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158 Besigtigelse d. 25. januar 2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit To hurtige måder at lave lysninger på lysningspanel lysningskit Danmark A/S velux.dk lysningsløsninger Den perfekte ramme om ovenlysvinduet En komplet installation betyder en flottere, lysere og mere energieffektiv

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1 1.1 Montering af betjeningssnor på hjul Figur 1 Hvis betjeningssnor med hjul ikke er monteret på glasset gøres dette med en unbrako nøgle. Se efter at snorens længde er den rigtige til glassets højde.

Læs mere

Afdeling 9 Bjergtoften og Gesingparken

Afdeling 9 Bjergtoften og Gesingparken Skærbæk Boligforening Afdeling 9 Bjergtoften og Gesingparken HELHEDSPLAN Gesingparken Bjergtoften Bilag til ansøgning om renoveringsstøtte Udarbejdet af Kuben Management A/S for Skærbæk Boligforening Marts

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering Multipor Systemet Montagevejledning Indvendig efterisolering 1 Ytong Multipor Systemet Ytong tilbehør og værktøj Sortiment tykkelser er fra 50-300 mm (B 390 x L 600 mm), se formaterne på side 7. Ytong

Læs mere

Referat af: Byggemøde 8 Sag: Harsdorffsvej 10A&10B Dato /Tid: 21.8.2008/ 9:30 Sted: Harsdorffsvej 10A&10B,1874 Frederiksberg C.

Referat af: Byggemøde 8 Sag: Harsdorffsvej 10A&10B Dato /Tid: 21.8.2008/ 9:30 Sted: Harsdorffsvej 10A&10B,1874 Frederiksberg C. Referat af: Byggemøde 8 Sag: Harsdorffsvej 10A&10B Dato /Tid: 21.8.2008/ 9:30 Sted: Harsdorffsvej 10A&10B,1874 Frederiksberg C. Deltagere: Annette Kram Poulsen (AHM), A/B Lindely Henrik Jørgensen (HJ),

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Vedlagt fremsendes beskrivelse og tilbudsliste for istandsættelse af eksisterende badeværelser.

Vedlagt fremsendes beskrivelse og tilbudsliste for istandsættelse af eksisterende badeværelser. AB Stubmøllegård Rubinsteinsvej 39, kælderen 2450 København SV Den 30. januar 2015, Sag nr. 00.1464.24 HAK, HAK/ip AB Stubmøllegården Istandsættelse af badeværelser Vedlagt fremsendes beskrivelse og tilbudsliste

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

H O V E D T I L B U D S L I S T E

H O V E D T I L B U D S L I S T E Sag nr. 314.003 side 1 af 9 H O V E D T I L B U D S L I S T E Undertegnede murerentreprenør tilbyder hermed at udføre alle arbejderne i murer-entreprisen i henhold til det i udbudsbrevet specificerede

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Projektering og udførelse Indhold Forord... 2 Fugtspærrens funktion beskyttelse mod indtrængende slagregn... 3 Oversigt over anbefalinger og nye

Læs mere

Hindsgavl Slot. Ombygning af laden

Hindsgavl Slot. Ombygning af laden 05 Murerarbejdet Kapitel : 1. Arbejdsbeskrivelse Side : 1 af 48 Indholdsfortegnelse Dato : 1.6.2010 Side Version 2. Omfang...2 2.1. Generelt...2 2.2. Bygningsdele...2 2.3. Projektering...2 2.4. Byggeplads...3

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

VEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere

VEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURO VEJLEDNING i vedligeholdelse af murværk og tegltage God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURERFAGETS OPLYSNINGSRÅD LILLE STRANDSTRÆDE 20 C 1254

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

- de originale streger til forskel

- de originale streger til forskel - de originale streger til forskel Drømmene og ønskerne.. Vi er et lille, men professionelt byggefirma med lang erfaring i individuelt boligbyggeri. Hos Zebra Byg A/S kan I som nybyggere få opfyldt de

Læs mere

OPSÆTNING AF TAPET. info@maler-maling.dk Tlf. 31 38 32 00 TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre.

OPSÆTNING AF TAPET. info@maler-maling.dk Tlf. 31 38 32 00 TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre. OPSÆTNING AF TAPET Arbejdsgang TAPET Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre. Tapetserede vægge: -fjern søm og skruer. Fjern løstsiddende tapet. Slib overgange og samlinger. Klister

Læs mere

Drift og vedligeholdelse

Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelse Sandwichelementer Vedligehold Vedligeholdelse af facadeelementers overflader kan mange gange begrænses til simpel rengøring i tilfælde af utilsigtet tilsmudsning eller med nogle

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

Energirenovering af murede facader. Vejledning forundersøgelser. Parcelhus

Energirenovering af murede facader. Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Energirenovering af murede facader Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Maj måned 2015 Titel: Energirenovering af murede facader Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Konceptet er udviklet i projektet

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Murerfaget side 1 af 7

Murerfaget side 1 af 7 Murerfaget side 1 af 7 KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSES GVU-UDDANNELSE Murer ver. 7 SPECIALE Murer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Ellebuen 1 2950 Vedbæk Dato: 15-05-2015 Lb nr. H-15-02710-0150 Kommunenr./Ejendomsnr.: 230/10967 Matr. nr./ejerlav 9fa/TRØRØD BY, GL. HOLTE Botjek sags

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

UVMS SLUTMÅL FOR NIVEAUER... 5 UNDERVISNINGSMINISTERIETS NIVEAUER... 5

UVMS SLUTMÅL FOR NIVEAUER... 5 UNDERVISNINGSMINISTERIETS NIVEAUER... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE KILDEMATERIALE... 4 INTERNET-SITES... 4 Bekendtgørelser & vejledninger vedrørende mureruddannelsen... 4 UVMs Elevplan... 4 Logbog for murerlærlinge... 4 UVMS SLUTMÅL FOR ER... 5 UNDERVISNINGSMINISTERIETS

Læs mere

Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energi- & Ingeniørgruppen A/S TILSTNDSRPPORT 1 Energi- & Ingeniørgruppen /S dresse : llingvej 62 2650 Hvidovre TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT Dato : 2009-09-25 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 1671742 Matr. nr./ejerla 10 DL / Hvidovre By,

Læs mere

Facadepuds. Facadepuds. Teknisk information. Dato 19.09.2011 Side 1

Facadepuds. Facadepuds. Teknisk information. Dato 19.09.2011 Side 1 Dato 19.09.2011 Side 1 Teknisk information Dato 19.09.2011 Side 2 Dato 19.09.2011 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Vejrbestandig Diffusionsåben Hvid cement Specielt til porebeton Dato

Læs mere

03/2012 FUGTTÆTNING. af indvendig kældervæg

03/2012 FUGTTÆTNING. af indvendig kældervæg 03/2012 FUGTTÆTNING af indvendig kældervæg Opbygning af indvendig fugttætning A C D B A A B C D Skalflex Sokkelstop Skalflex Saltbinder Skalflex Multitæt Skalflex Letpuds 2 Fugttætning af indvendig kældervæg

Læs mere