DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET"

Transkript

1 DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 5 UDGIVELSESDATO 10. december 2014 UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT EBE/FJE FJE/EBE EBE

4

5 INSPIRATIONSKATALOG - INTRODUKTION 5 Introduktion Som en del af Energiaftalen blev det aftalt, at der skulle oprettes en pulje til fremme af partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber. Strategisk energiplanlægning (SEP) skal understøtte kommunerne i planlægning af energisystemet. KL og Energistyrelsen har indgået et partnerskab for at fremme kommunernes arbejde med omstillingen af energisystemet. Partnerskabet bidrager til at understøtte 14 projekter, herunder projektet: midt energistrategi strategisk energiplanlægning i det midtjyske område. Projektet er et fælles projekt i strategisk energiplanlægning igangsat af Region Midtjylland sammen med de 19 kommuner i regionen, 13 varmeværker, 2 universiteter, Samsø Energiakademi, INBIOM (innovationsnetværket for biomasse), Dansk Fjernvarme og en række øvrige parter. En af projektets tre fokusgrupper, Fokusgruppen: Det åbne land og mindre byer har besluttet at udarbejde et "Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet". Inspirationskataloget har fokus på, hvordan de mindre byer og det åbne land kan imødekomme regeringens målsætning om, at el- og varmeforsyningen skal være CO 2 -neutral og omstillet til 100 % vedvarende energi (VE) i Inspirationskataloget er udviklet i et samarbejde mellem Region Midtjylland, COWI og "Fokusgruppen åbent land" og indgår i gruppens arbejde med at formulere en energistrategi og en handlingsplan for omstilling af energiforsyningen i landdistrikterne i regionen. Inspirationskataloget henvender sig til kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder og borgere, der ønsker at bidrage med omstillingen af el- og varmeforsyningen til vedvarende energi. Kataloget der er præsenteret i denne rapport omfatter følgende 4 hoveddele: Del I Del II Del III Del IV Resume Inspirationskatalog for hovedtemaer Casekatalog Bilag

6 INSPIRATIONSKATALOG - INTRODUKTION 6 I Del I gives en sammenfatning af rammerne for omstillingen af energisektoren i små byer og landområder og den nuværende forsyningsstruktur præsenteres som grundlag for en perspektivering af inspirationskatalogets anbefalinger indenfor konkrete hovedtemaer. Katalogets anvendelse samt aktørernes rolle beskrives og der uddrages en række hovedkonklusioner omkring muligheder og problemstillinger for forskellige målgrupper. Under Del II opsamles konkrete vurderinger og anbefalinger for mindre byer samt enkeltliggende husstande i de åbne land. Del II er opbygget omkring en række hovedtemaer, der repræsenterer forskellige grupper og problemstillinger relateret til den fremtidige forsyning med vedvarende energi i landområder og i de mindre byer. Del II adresserer såvel kollektive forsyningsanlæg (afsnit fjernvarme, afsnit 2.3 naturgas, afsnit 2.4 nærvarme/nabovarme) som individuel forsyning og energibesparelser (afsnit 2.5). Endvidere sammenfattes en række konklusioner relateret til lokalt ejerskab af større VE anlæg (afsnit 2.6) og i afsnit 2.7 sammenfattes muligheder og barrierer inden for transportsektoren. Erfaringsopsamlingen og vurderingerne i Del II tager bl.a. udgangspunkt i en række specifikke cases, der er identificeret og kontaktet i forbindelse med katalogets udarbejdelse. De konkrete cases er beskrevet nærmere i rapportens Del III der er et casekatalog struktureret under samme hovedtemaer som Inspirationskataloget i Del II. Casekataloget indeholder i videst mulig omfang henvisninger og kontaktoplysninger, således at katalogets brugere om ønsket, kan henvende sig direkte til de beskrevne projekter for yderligere oplysninger samt erfaringsudveksling. Rapportens bilag indeholder en opsamling og vurdering af finansieringsmuligheder, en detailliste over teknologier, virkemidler og barrierer i transportsektoren samt en referenceliste. Desuden er der udarbejdet en separat bilagsrapport, der indeholder oversigter og kort på kommuneniveau over den nuværende varmeforsyningsstruktur for samtlige 19 kommuner i Region Midtjylland.

7 INSPIRATIONSKATALOG - INDHOLDSFORTEGNELSE 7 INDHOLD Introduktion 5 1 DEL I Inspirationskatalog Resumé Formål Rammer og perspektivering 11 3 DEL II Inspirationskatalog for hovedtemaer Indledning Mindre byer med fjernvarme Mindre byer med individuel naturgas Nærvarme/nabovarme i mindre byer Energibesparelser og individuel forsyning af enkeltliggende husstande og mindre byer Lokalt ejerskab til vindkraft, biogasanlæg og større solcelleanlæg Transport 53 4 DEL III Casekatalog Indledning Mindre byer med fjernvarme Mindre byer med individuel naturgas Nærvarme/nabo-varme i mindre byer Energibesparelser og individuel forsyning af enkeltliggende hus-stande og mindre byer Øget lokalt ejerskab til vindkraft, biogas-anlæg og større solcelleanlæg 91 5 DEL IV Bilag 97

8

9 INSPIRATIONSKATALOG RESUME 9 1 DEL I Inspirationskatalog Resumé

10

11 INSPIRATIONSKATALOG RESUME Formål Formålet med projektet midt energistrategi strategisk energiplanlægning i det midtjyske", er at bidrage til omstillingen af energi systemet til et fleksibelt og energieffektivt system på vedvarende energi ved at: opbygge viden, udarbejde fælles strategier og koordinere energiplanlægningen på tværs af kommuner og energiaktører i det midtjyske område, arbejde med omstillingen i både by og landkommuner, samt sikre koordinering mellem stat, region og kommuner af indsatsen på energiområdet. Inspirationskataloget er udviklet i et tæt samarbejde med kommunerne og relevante interessenter i Region Midtjylland. Kataloget danner udgangspunkt for etablering af en erfaringsbase for kommuner, forsyningsselskaber og forbrugere i de små byer og i det åbne land, der over de kommende år skal træffe beslutninger omkring deres fremtidige energisituation under de nationale og lokale rammebetingelser. Kataloget er derfor opbygget omkring en række hovedtemaer, der netop afspejler muligheder og udfordringer relateret til omstillingen til vedvarende energiløsninger i mindre byer og på landet. Kataloget adresserer følgende hovedtemaer: 1 Mindre byer med fjernvarme: Naturgas baseret fjernvarme Biomasse baseret fjernvarme 2 Mindre byer med individuel naturgas 3 Nærvarme/ nabovarme i mindre byer 4 Energibesparelser og individuel forsyning af enkeltliggende husstande og mindre byer 5 Lokalt ejerskab til vindkraft, biogasanlæg og større solcelleanlæg 6 Transport Kataloget beskriver muligheder og udfordringer i forbindelse med omstilling til 100 % vedvarende energi (VE) i de mindre byer og i det åbne land. Kataloget sammenfatter erfaringer fra gennemførte projekter og giver gode råd og anbefalinger omkring tiltag, der kan reducere barriererne for omstillingen til vedvarende energi for netop de brugere og systemer, der er repræsenteret i de mindre byer og i det åbne land. Kataloget bygger på en række eksempler på, hvordan det er lykkedes for en række fjernvarmeselskaber og individuelle brugergrupper at omstille en del af varmeproduktionen til vedvarende energi. Der gives eksempler på individuelt forsynede gasområder, der er konverteret til fjernvarme med henblik på større VE andel og eksempler på, hvordan enkeltliggende ejendomme i det åbne land kan omstilles til VE ved gennemførelse af energibesparelser og etablering af individuelle VE-anlæg. 1.2 Rammer og perspektivering Fremtidens energisystem Hvor skal vi hen? Regeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energipolitiske retning i de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet, energisystemet og i forskning, udvikling og demonstration af ny grøn energiteknologi. Energiaftalen har som mål, at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalens initiativer peger frem mod regeringens langsigtede mål om at energiforsyningen i 2050 skal være 100 % baseret på vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres.

12 INSPIRATIONSKATALOG RESUME 12 Regeringen har fastsat som delmål frem mod 2050, at el og varmeforsyningen i 2035 skal være 100 % baseret på VE. I 2030 skal olie til opvarmning og kul være udfaset. Drivhusgasudledningen i 2020 skal reduceres med 40 % i forhold til 1990 og halvdelen af det klassiske elforbrug skal komme fra vind i Energiaftalen igangsatte en række analyser, herunder en elanalyse, en fjernvarmeanalyse, en gasanalyse, en bioenergianalyse og en overskudsvarmeanalyse. Disse analyser belyser forskellige aspekter af overgangen til fossil uafhængighed. I dag er forholdet mellem fjernvarme og individuel varmeforsyning ca. 50/50. Fjernvarmeanalysen viser, at det samfundsøkonomiske potentiale for udbredelsen af fjernvarmeforsyningen i forhold til individuel forsyning er en fordeling på 60/40. Dvs., at der er et potentiale for at øge fjernvarmeforsyningen fra 50 % i dag til 60 % frem til 2035/50. Der knytter sig betydelig usikkerhed til udviklingen i den relative konkurrenceevne på tværs af VEteknologierne, bl.a. fordi nogle ikke er i kommerciel drift i større skala i dag (f.eks. biobrændstof, brint), mens andre er i fuld kommerciel drift (f.eks. vindmøller). Implementeringen af energiaftalen er en spændende udfordring, der involverer mange parter. Handling kræver overblik, tilrettelæggelse og samarbejde. Som grundlag for den videre proces er det vigtigt at etablere en fælles forståelse for udgangspunktet og aktørenes muligheder og roller Den nuværende forsyningsstruktur Hvor er vi? På nedenstående figur illustreres fordelingen afvarmebehov på centerbyer, mindre byer (defineret som sammenhængene byflader udenfor centerbyerne) og landområder i Region Midtjylland. Vindkraft forventes at fortrænge elproduktion på kraft- og kraftvarmeværker og dette gælder især i de mindre fjernvarmeområder, idet de små kraftvarmeværker er relativt dyrere end de større (der er en betydelig skalafordel). Fjernvarmeanalysen peger på, at der i de mindre fjernvarmenet bør ske en udbygning med solvarme og store varmepumper. Teknologien for store varmepumper er kendt, men en større udbredelse vil forudsætte, at der sker en afprøvning af teknologien i praksis over de kommende år. Biomasse er en begrænset ressource og det er forventningen, at denne begrænsning på sigt vil slå igennem. Samtidig vil konkurrencen om biomassen fra andre sektorer - bl.a. transport - øges. I landområder og i mindre byer uden fjernvarme vil den individuelle forsyning gradvis overgå til VE løsninger baseret på forskellige varmepumpeløsninger kombineret med solvarme samt i et vist omfang træpillefyr. I centerbyerne dækkes 91% af varmebehovet af kollektive varmeforsyningssystemer, hvoraf de 84% er fjernvarmeforsynet. Varmebehovet udenfor centerbyerne udgør 46% af det samlede varmebehov i regionen og det er denne del af forsyningsstrukturen, der er fokus på i Inspirationskataloget. Varmen til henholdsvis de små byer og i landdistrikterne leveres på forskellig vis.

13 INSPIRATIONSKATALOG RESUME 13 I de mindre byer dækkes 68% af varmen via kollektive varmeforsyningssystemer, heraf 43% fjernvarme og 28% naturgas. Fjernvarmeforsyningen i de mindre byer er baseret på biomasse (ca. 60%) og naturgas (ca. 40%) samt i mindre omfang industriel overskudsvarme. Den individuelle varmeforsyning er i dag primært baseret på individuelle oliefyr, træ og elvarme mens varmepumper og halmanlæg dækker en mindre andel. Inspirationskataloget er som nævnt opbygget omkring en række hovedtemaer, hvoraf nogle knytter sig til de kollektive forsyningssystemer i de mindre byer mens andre fokuserer på individuelle forsyningssystemer såvel i de mindre byer som i landdistrikterne. I en separat bilagsrapport til Inspirationskataloget er der udarbejdet oversigter på kommuneniveau samt kort, der illustrerer den nuværende forsyningsstruktur for hver kommune. Af det resterende individuelle varmebehov på 33% udgør individuelle oliefyr 20%. I landdistriktet udenfor byerne udgør den kollektive varmeforsyning for regionen totalt 12% hvoraf de 7% er baseret på naturgasforsyning. De 5% angivet som fjernvarme afspejler en række blokvarmecentraler i landområderne. Oversigtskortene samt fordelingen angivet på kommuneniveau i bilagsrapporten kan give kommunerne et gensidigt overblik over fælles udfordringer samt muligheder for netværksdannelser relateret til erfaringsudveksling og samarbejde. Nedenstående figur illustrerer forskellighederne i forsyningsstrukturen i de mindre byer i de enkelte kommuner i regionen

14 INSPIRATIONSKATALOG RESUME Aktørerne Omstillingen til 100% VE er en proces der involverer flere aktører. Kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder og energiforbrugere/borgere har alle en væsentlig rolle i processen og samarbejde på flere niveauer er et vigtigt element i at sikre udviklingen. Den nuværende forsyningsstruktur danner udgangspunkt for at identificere forskellige målgrupper for omlægning af forsyningsformen. Det er imidlertid også vigtigt for at målrette en indsats at forstå de energiforbrugere/borgere, der skal ændre deres nuværende energiforsyning og som skal medvirke til udviklingen af en fremtidig energisektor i landområderne. I forbindelse med udviklingen af inspirationskataloget har Fokusgruppen af Energiantropolog Marie Aarup fået følgende karakteristik af, hvad det er for nogle mennesker der bor på landet nu og i fremtiden: Gør det selv kulturen og den store udbredelse af bytteøkonomi er afgørende for, hvilke løsninger der vil have mulighed for at kunne implementeres i landdistrikterne. De individuelle husstande er påvirket af den kultur, der eksisterer i lokalområdet. Ofte tilbydes højteknologisk udstyr, som man ikke selv kan reparere. Det tiltaler sjældent, en der bor på landet. Der lokkes med lave varmepriser, men det er ikke nødvendigvis prisen, der er afgørende. Man bytter for at understøtte sammenholdet og selvstændigheden og sanker træ for at føle sig fri. Det kan opleves som ufrit at være låst til el-prisen til eksempelvis en varmepumpe. Den tid der anvendes til at reparere varmeanlægget eller fylde træpiller på fyret omtales ikke som et problem tværtimod kan interaktionen medføre en oplevelse af driftighed og kontrol over eget liv. Omstilling til vedvarende energi på landet sker derfor kun, hvis der kan udvikles og tilbydes nogle løsninger der passer til bytteøkonomien og gør det selv -kulturen. I marts 2012 nedsatte ministeren for by- og land visionsgruppen for landdistrikter Denne gruppe peger på at koblingen mellem land og by får stigende betydning. "På landet er der luft og plads til ro, fordybelse og fællesskaber. I byerne er der puls, udsyn og masser af store oplevelser. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være i Men modsat i dag vil man ikke længere tale om enten byen eller landet. Man vil tale om landet og byerne som to sider af samme sag og som noget, der kan bidrage med vidt forskellige ting." Marie Aarup opdeler byerne på landet i følgende 3 kategorier: 1 Byer tæt på store byer er pendlerbyer "der vil serviceres" 2 Aktive byer langt fra de større byer med "gør det selv kultur" 3 Landbysamfund der afvikles fordi de ikke har mulighed for at overleve på længere sigt Følgende kort (udarbejdet af Aalborg Universitet) viser et billede af ejendomsvurderingerne. Dette kan være et billede på hvilke landsbyer, der i dag er attraktive, og som med en vis sikkerhed også vil være det fremover.

15 INSPIRATIONSKATALOG RESUME 15 Fremtidens energisystemer baseret på mere VE vil endvidere stille større krav til samarbejdet mellem forskellige energiforsyningsselskaber. El-, varme og ressourceudnyttelse bliver i højere grad integreret. Fleksibel og effektiv udnyttelse stiller krav om samarbejde frem for suboptimering med baggrund i snævre selskabsgrænser. Forskelige forsyningsmuligheder udnyttes på forskellige tidspunkter afhængig af ressourcernes tilgængelighed og markedspriserne. Varierende mængder sol og vind skal indpasses på forskellige tidpunkter, lagring og udveksling mellem forskellige forbrugsmønstre er vigtige elementer i den fremtidige forsynings- og forbrugsoptimering. Mulighederne og problemstillingerne relateret til udvikling og investeringer i energisektoren i de forskellige bytyper skal ses i sammenhæng med en vurdering af byernes fremtid. En væsentlig barriere for energirenovering samt investeringer i nye VE teknologier er, at fokus ligger på initialinvesteringer frem for levetidsbetragtninger. Investeringer i bygningsrenovering har ofte en lang tidshorisont og der er hos enkeltforbrugere usikkerhed om, hvorvidt investeringerne afspejles i bygningsværdien og om de er sikre på at eje bygningen indtil investeringen er tilbagebetalt. Finansieringsmulighederne for den enkelte forbruger er en udfordring. Der er igangsat en række initiativer for at afhjælpe denne problemstilling og flere energiforsyningsselskaber er aktive på dette område. Der er ved at opstå bredere samarbejder mellem forsyningsselskaber og energiforbrugere både de direkte tilkoblede men også individuelle brugere, der efterspørger en fremtidig energiløsning på lejebasis. Dette er et godt eksempel på fremtidige samarbejdsformer, der kan udvikles og styrkes i udviklingsprocessen Kommunernes rolle Kommunerne er centrale aktører i den grønne omstilling af det danske samfund. Det skyldes ikke kun deres vigtige rolle som myndighed for fx plan- og varmeområdet, men i lige så høj grad deres lokalkendskab og direkte kontakt til borgere og erhvervsliv. Kommunerne har forskellige roller og forskellige ambitioner, målsætninger og prioriteringer i forbindelse med energisystemets udvikling. Kommunen er ansvarlig for kommuneplanprocessen samt tilhørende sektorplaner og for myndighedsbehandlingen i tilknytning til plan- og miljøloven og kommunen er byggesagsbehandler i relation til bygningsreglementet. Kommunen er varmeplanmyndighed og har ansvaret for at der foreligger et plangrundlag for myndighedsbehandlingen i henhold til varmeforsyningsloven I lovgivningen er kommunerne givet enkelte, men begrænsede muligheder for at påvirke omstillingen til vedvarende energi. Dette arbejde er vigtigt, og især når planlægning og administration af dette og andre relevante regelsæt peger mod samme målsætning, er der gode muligheder for at nå den ønskede udvikling. De øvrige relevante regelsæt eller politikområder, som kan kombineres med omstilling til vedvarende energi er indenfor så forskellige emner som beskæftigelse, kollektiv trafik, byplanlægning, indkøb mmm. Lovgivningen efterlader imidlertid stadig store områder ikke mindst i relation til de individuelt forsynede forbrugere i landområderne, som kommunerne ikke kan regulere ved planlægning eller administration. Det er her mulighederne for at gribe til forskellige frivillige indsatser skal overvejes såfremt udviklingen frem mod målsætningerne skal fremmes.

16 INSPIRATIONSKATALOG RESUME 16 Inspirationskatalogets eksempler illustrerer og underbygger effekten af de anbefalinger, der nedenfor er sammenfattet som kommunernes muligheder. Kommunernes muligheder er underlagt en række nationale rammebetingelser. Ønsker om ændringer af disse, herunder bedre og stærkere virkemidler har kommunerne sammen med relevante parter, alene mulighed for at påvirke ved at fremføre anbefalinger til Folketinget og som supplement hertil være egne politikere behjælpelige med at efterspørge forandringerne ad politisk vej. Kommunens muligheder Kommunen kan opstille målsætninger samt udarbejde kommunale klima- og energistrategier til opfyldelse af sådanne strategier. Dette er dog ikke et lovkrav. Kommunen er ikke homogen! Kommunerne har forskellige strukturer og det er vigtigt at være bevidst omkring den enkelte kommunes udfordringer og potentialer. Kommunen er ikke en ø! Partnerskaber med relevante aktører (nabokommuner, værker, interesseorganisationer lokalt, regionalt og nationalt) samt partnerskaber mellem by og opland, lokale virksomheder, håndværkere mv. kan etableres og udbygges. F. eks. kan tæt samspil med den lokale naturfredningsforening spare kommunen for sagsbehandlingstidsforlængende klagesager. I de kollektive forsyningsområder har kommunen en væsentlig rolle i forbindelse med sagsbehandlingen af projektforslag. Kommunerne kan dog også vælge at være mere proaktive i forhold til fjernvarmeværkerne ved f.eks. at: fungere som inspirator, facilitator, informator tage initiativ til samarbejde med værkerne f.eks. igennem et samarbejdsforum uden for kommunen opfordre fjernvarmeværkerne til at indsende projektforslag for gaskonvertering eller nye produktionsanlæg stille kommunegaranti i forbindelse med investeringsprojekter indenfor energisektoren. understøtte professionalisering af bestyrelser hos værkerne ved netværksaktiviteter med udvalgt inspiration evt. med konsulentbistand. Hvis kommune og fjernvarmeværker har fælles vision, kan parterne med hver deres virkemidler understøtte den ønskede udvikling. I det åbne land er kommunens formelle rolle og mulighederne for afgørende at påvirke til omstilling til vedvarende energi via lovgivningen, begrænset. Kommunen har derimod mulighed for at etablere samspil med relevante aktører og lokale ressourcer (metastyring) som facilliterende katalysator, der understøtter den ønskede udvikling ved at tilvejebringe viden, beslutningsgrundlag og inspiration. Hertil hører, at kommunen formår tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og koordination internt, således at den ønskede udvikling understøttes, hvor der er mulighed for det. Klarhed om afvikling kontra udvikling i landsbysamfund Der kan etableres trygge rammebetingelser ved at identificere de landsbysamfund, der har potentiale til at overleve, og prioritere deres overlevelse. Overlevelsen kan underbygges på alle forvaltningsområder; bosætning, socialt, transport, offentlig service, økonomisk, erhvervsfremme, energi mv. Parallelt indebærer dette en aktiv nedprioritering af øvrige områder! Dette er nok det mest virkningsfulde tiltag, men helt sikkert også det sværeste, da det kræver stort mod. Værktøjet er meget virkningsfuldt fordi det giver den bedst mulige sikkerhed for investeringer for såvel borgere, virksomheder som forsyningsselskaber i bebyggelse, infrastruktur med videre. Energitjek og energibesparelser i boliger Kommunen kan tilbyde energitjek på boliger og virksomheder. Formålet kan være dobbelt. Dels at få indblik i udfordringer og potentialer på helt lokalt niveau og dels at gøre ejendommenes ejere bekendt med mulighederne. Det handler bl. a. om at borgeren skal være afklaret til at kunne træffe

17 INSPIRATIONSKATALOG RESUME 17 de fornødne beslutninger i forbindelse med, at oliefyr skal udfases. Prisen for borgeren/virksomheden for energitjekket kan være alt fra gratis til dækning af den faktiske omkostning. Det er imidlertid erfaringen fra eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune, at borgerne stort set kun gør brug af tilbuddet, hvis det er gratis. Til gengæld har energitjekket en positiv indvirkning på borgerens/virksomhedens motivation. Der kan være mulighed for øget lokal beskæftigelse ved at koble energitjek tæt til de lokale håndværkere, så de giver samme (og hensigtsmæssig i samfundsmæssig henseende) rådgivning til borgeren/virksomheden. Oplysning til børn Børns opmærksomhed på energibesparelser og vedvarende energi kan understøttes. Det kan integreres i arbejdet i alle institutioner fra børnehave, over folkeskole til senere uddannelse. Men også i klubber, sportsanlæg mv. Igen henledes opmærksomheden på mulighederne for synergier i samspil med andre parter, eksempelvis lokale håndværkere. Kommunen som virksomhed Kommunen som virksomhed kan stå foran og vise sig som et godt eksempel til efterlevelse ved proaktivt at gennemføre energibesparelser og omstilling til VE og sørge for at synliggøre, at det sker, og at der er positive effekter for lokalsamfundet. Mange kommuner arbejdere allerede med dette gennem DN s klimakommuneordning. I Region Midtjylland er der 15 klimakommuner og en række af kommunerne er gået sammen i et fælles EUprojekt om energirenovering. samarbejde omkring: at finde egnede arealer tilvejebringe plangrundlag ved åben planproces motivere lokale investorer motivere de lokale ressourcer, herunder naboer og lokalsamfund til fælles ejerskab Transport De kommunale transportflåder kan stilles til rådighed for borgere/virksomheder, når de er ledige. Herved understøttes mentalitetsændring fra behov for ejerskab til en bil -> behov for rådighed over en bil. Delebilordninger kan understøttes ved at tilbyde information om mulighederne samt tilbud om etablering af særligt attraktive parkeringsmuligheder for køretøjer, der ikke er baseret på fossile brændsler! Ved udbud af bustrafik kan kræves gas som brændstof. Det kan i den forbindelse oplyses, at HMN Naturgas oplyser, at når der er tilvejebragt et behov svarende til bybusser, etablerer HMN Naturgas stander i byen tilsluttet naturgasnettet (gælder kun indenfor naturgasområdet). Der kan etableres lokale parker- og rejs anlæg, hurtigere pendlerbusser og samarbejde med virksomheder om samkørsel og koordinering af godstransport. Samtænkning af sektorplanlægning og placering af større VE anlæg i lokalområder Affaldsplanlægning kan tænkes sammen med energiplanlægning ved at arrangere kildesortering af affald så organisk affald kan forgasses eller på anden måde konverteres til en ressource. Ved placering af vindmøller på land, større solfangeranlæg og biogasanlæg er det væsentligt at

18 INSPIRATIONSKATALOG RESUME 18

19 INSPIRATIONSKATALOG FOR HOVEDTEMAER 19

20 INSPIRATIONSKATALOG FOR HOVEDTEMAER 20 2

21 INSPIRATIONSKATALOG FOR HOVEDTEMAER 21 3 DEL II Inspirationskatalog for hovedtemaer

22 INSPIRATIONSKATALOG FOR HOVEDTEMAER 22

23 INSPIRATIONSKATALOG FOR HOVEDTEMAER 23

24 INSPIRATIONSKATALOG FOR HOVEDTEMAER Indledning Kataloget er opbygget omkring en række hovedtemaer, der afspejler muligheder og udfordringer relateret til omstillingen til vedvarende energiløsninger i mindre byer og på landet. Kataloget adresserer i denne del II følgende hovedtemaer: Mindre byer med fjernvarme: Naturgas baseret fjernvarme Biomasse baseret fjernvarme Vindkraft forventes at fortrænge termisk elproduktion på kraft- og kraftvarmeværker især i de mindre fjernvarmeområder fordi små kraftvarmeværker er relativt dyrere end de større (der er en betydelig skalafordel). Dertil kommer, at bortfaldet af grundbeløbet til de naturgasfyrede kraftvarmeværker i 2018 vil forringe disse værkers økonomi. Analysen peger på, at der i de mindre fjernvarmenet bør ske en udbygning med sol og store varmepumper. Kraftvarme vil i 2020 og fremefter kun udgøre en meget lille andel af varmeproduktionen i de mindre bysamfund. Nedenstående to figurer illustrerer "Fjernvarmeanalysens" forventninger til udviklingen af forsyningsstruktur og brændselssammensætning i de små fjernvarmeområder Mindre byer med individuel naturgas Nærvarme/ nabovarme i mindre byer Energibesparelser og individuel forsyning af enkeltliggende husstande og mindre byer Lokalt ejerskab til vindkraft, biogasanlæg og større solcelleanlæg Transport 3.2 Mindre byer med fjernvarme I Region Midtjylland findes en lang række mindre fjernvarmeselskaber baseret på naturgas og biomasse. Omstilling af disse selskaber er en væsentlig brik i at nå målsætningen om at el- og varmeforsyningen skal være omstillet til 100 % VE og være CO 2 -neutral i Fjernvarmeanalysen gennemført af Energistyrelsen som opfølgning på Energiforliget viser, at der er et potentiale for at øge fjernvarmeforsyningen fra 50 % i dag til 60 % frem til 2035/50. Potentialet findes primært i form af fortætning af eksisterende fjernvarmeområder (ved at individuelt forsynede bygninger beliggende i fjernvarmeområder tilsluttes fjernvarmen). Der er kun i meget begrænset omfang grundlag for at udvide fjernvarmen til at dække nye områder. Beslutninger omkring værkernes fremtidige situation og i denne forbindelse introduktion af vedvarende energiteknologier afhænger af værkernes nuværende udgifter til fjernvarme. Disse varierer ekstremt meget fra det ene fjernvarmeselskab til det andet. Forbrugernes varmepris afhænger af en lang række faktorer, herunder bl.a.: Hvilket brændsel værket bruger Alder og tilstand af produktionsanlæg Størrelsen af ledningstabet

25 INSPIRATIONSKATALOG FOR HOVEDTEMAER 25 Om værket har optimeret driften, herunder reduceret ledningstabet, øget virkningsgrader, bedre afkøling mm. Om værket har samarbejde med andet værk omkring drift og administration Værkets restlån og afskrivningsprofil Valget af ny produktionsanlæg Omkostningen til opvarmning af et standardhus i Region Midtjyllands område varierer fra ca. kr til ca. kr pr. år inkl. moms. Figuren nedenfor viser fordelingen af fjernvarmepriserne på landsplan for en bolig på 130 m 2 inkl. moms, sorteret efter varmepris pr. december Værker med varme fra biomasse og centrale kraftværker ligger generelt i den billige ende, mens værker med naturgas generelt ligger i den dyrere ende. Der findes en række forskellige biomassekraftvarmeteknologier. Højtrykdampanlæg (primært egnede til store anlæg) og lavtryksdampanlæg. Biomassekraftvarme udmærker sig ved en lav varmeproduktionspris. Der er ingen lovgivningsmæssige begrænsninger ud over kravet om positiv samfundsøkonomi. Biomassekedler og - kraftvarmeanlæg vil uden de større problemer kunne anvendes på kort sigt til f. eks. 2035, men bør på lang sigt minimeres, da biomasseressourcerne, skal reserveres til bl.a. en omlægning af transportsektoren hen mod fossilfri transport i Traditionelle solvarmeanlæg kan kun dække % af det årlige varmebehov. Med damlagre kan solvarmen dække op til 50 % af det årlige varmebehov. Damlagre er dog en ny og relativ uprøvet teknologi. Der er ingen lovgivningsmæssige begrænsninger ud over kravet om positiv samfundsøkonomi VE-teknologierne Hvilke teknologier kan/skal værkerne omstilles til? Teknologisk set, findes allerede en række tilgængelige teknologier, som vil kunne bringes i spil ved omstillingen af de decentrale kraftvarmeværker til VE. Det er f. eks. biomassekedler, biomassekraftvarme, solvarme, eldrevne varmepumper, biogas og geotermi. Biomassekedler fyret med halm, træflis eller træpiller udmærker sig ved en meget lav varmeproduktionspris. Der er lovgivningsmæssige barrierer som f. eks. projektbekendtgørelsen, der kun tillader etablering af biomassekedler dimensioneret til udvidelser af varmebehovet. Der findes mange løsningsmuligheder for anvendelse af eldrevne varmepumper. De eldrevne varmepumper kan bl.a. bruges til at køle returtemperaturen og dermed øge effektiviteten på kraftvarmeværkerne, de kan anvendes til udnyttelse af industriel overskudsvarme og de kan anvendes til indvinding af varme fra grundvand, spildevand og havvand. Eldrevne varmepumper er perfekte til at udligne udsving i elproduktionen som følge af øget vindkraft i elforsyningen. Varmeproduktionsprisen fra varmepumper afhænger helt af den løsning man vælger og faktorer som temperaturforhold, COP og afgifter. Var-

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Silkeborg Kommune Søvej 1-3 8600 Silkeborg Att.: Borgmester Hanne Bæk Olsen 25. oktober 2013 Sagsnr. 4507 JCD Sekretær Hanne Secher tlf. 8743 5510 - has@sagfoererne.com Vedr. tilslutningspligt til fjernvarme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere