Rune Nielsen Teksamspeciale Januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rune Nielsen Teksamspeciale Januar 2011"

Transkript

1 1. Resumé Dette speciale diskuterer hvordan man kan forbedre energisystemet, så det bliver baseret på vedvarende energi. Fokus er på hvordan kommunerne kan håndtere at omstille den lokale varmeforsyning blandt andet ved at udvide fjernvarmeområderne. Jeg bruger Slagelse som eksempel. Samtidig skal der ske besparelser for at kunne tilpasse forbruget til det lokale ressourcegrundlag. Jeg undersøger en model, hvor den besparelse forbrugerne vil få ved at skifte til fjernvarme, kan finansiere energirenoveringer i de nytilsluttede huse. Specialet er del op i to. Den første del diskuterer hvad en strategisk energiplan er og konkluderer at staten og kommunerne skal ændre deres planlægningsmetoder. I dag er planerne ikke strategiske, hvilket betyder at der ikke bliver sikret en fornuftig udvikling af de lokale energisystemer. De strategiske energiplaner skal være bindende, langsigtede, fleksible og systemiske for at nævne de væsentligste. Der er en udpræget interesse i at gøre noget for at mindske CO2-udledningerne, men kommunerne mangler kompetencer, økonomi og magt til at gennemføre omstillinger alene. Derfor skal de finde strategiske samarbejdspartnere, der kan støtte udviklingen og implementeringen af planerne. Anden del tager udgangspunkt i hvor meget det koster at energirenovere bygningsmassen, hvilket er afhængig af hvor stor besparelsen skal være. Dette holder jeg op i mod de besparelser forbrugerne vil få fordi de bliver konverteret til fjernvarme frem for individuel opvarmning. Modellen viser at det vil kunne betale sig at spare godt 23 % af energiforbruget til opvarmning. Tallet er et overslag baseret den samlede danske boligmasse. Hvis fjernvarmeudvidelserne koordineres med de nævnte forbrugsbesparelser, vil forsyningsselskaberne også kunne spare penge, fordi de vil kende varmemarkedet godt og dermed kan tilpasse kapaciteten. En væsentlig faktor for forsyningsselskaberne er at undgå spidslast. Med deres involvering i projektet, vil man også kunne fokusere på de forbedringer der mest effektivt sænker denne. Modellen kræver at bygningsejerne accepterer energirenoveringer hvis omfang og udførelse delvist vil være dikteret af andre. Disse vil til gengæld ikke behøve at involvere sig i processen og forbedringerne vil blive betalt kollektivt over varmeregningen. Derfor kan man energirenovere der, hvor behovet er størst og ikke der hvor interessen er størst. 1

2 English Summary This thesis discusses how to improve the energy system, and base it on renewable energy. Focus is on the municipalities, and how they plan the local heating. I use Slagelse as an example. It is necessary to lower the energy consumption to fit the available resources. I examine a model, where the energy saving is couplet with expansion of the district heating area. The thesis is divided in two. In the first part I discuss the need for strategic energy planning in the municipalities and how they should be drawn up and implemented. The strategic energy plans has to be binding, long-term, flexible and systemic to name the most important aspects. The municipalities lack the means to transition the energy system themselves, so they should find strategic partners. In the second part I look at four scenarios for energy renovation of parts of Slagelse, with emphasis on consumer economy. I also look at the potential benefits for the distribution companies and the emissions and how they affect the economics. The conclusion is that saving of the heat consumption, while expanding district heating probably will profitable. 2

3 Indhold 1. Resumé... 1 Liste over tabeller Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål: Del Del Projektgennemgang Projektdesign Metode Afgrænsning Begrebsafklaring Hvorfor Slagelse Casestudier Slagelse Problemer med typologien og caseudvælgelse Strategi og rammebetingelser kontekst og alt andet lige Konsekvenser for hvordan man tænker planlægning Generel case/planlægning Unik case/planlægning Hvordan anskuer man fornuftigvis et energisystem Energi- og brændselseffektivitet Begrænsede ressourcer To modeller Energikæden Forbrugsbestemt produktion Energitrekanten Opsummering Praktisk brug af trekanten... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7. Praktisk brug af trekanten Lokale energiressourcer og energieffektivitet Øg produktionen af biomasse på bekostning af hvad

4 7.2. Energitrekanten og ændringerne CO2-udledninger Samfundsøkonomi Kraftvarme Central og decentral kraftvarme Investeringer og inerti Opsummering Smart grid Varmepumper og elbiler Lokal ø-produktion Smart-grid investeringen Normal udvidelse Forsøg... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Opsummering Kollektiv og individuel forsyning Fjernvarmens fordel frem for individuel opvarmning Oliefyr Naturgas Pillefyr Generelt problem ved individuel forbrænding Direkte elvarme Det er nemt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Varmepumper Stordrift og brændselsskift VE... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Biogas Solvarme Geotermi Opsummering Offentlig regulering af energisektoren Energi som vare Hvorfor ligner energi ikke andre varer Uundværlig energi

5 Infrastrukturen giver noget nær monopol Kapitalomkostningerne er meget højere end marginalomkostningerne Det er nødvendigt at regulere Regulering og politisk planlægning Hvilken type planlægning har vi? Kommunerne Private og forsyningsselskaber To eksempler på den nuværende planlægning BR10-beregninger: eksempel på rammeplaner Fordelene Opsummering Slagelses varmeplan fra COWI Opsummering Hvad skal vi bruge af planlægning? Strategisk energiplanlægning foregår hos det offentlige Men hvem? Staten Regionerne Strategisk energiplan i kommunerne Opsummering Klimaplan Udledninger Aktiviteter Afgrænsning og baseline Elementer i planen Grundlag for kommunal planlægning Del 2 indledning Varmesystemet i Slagelse Varmesystemet i sin nuværende form Varmebehovet for Slagelse by Fjernvarmeforsyning Kraftvarme og Slagelse Biomassepotentialer

6 Varme fra Asnæsværket Rapporterne fra statens byggeforskningsinstitut Hvor kommer energisparepotentialet fra? Hvordan ser scenarierne ud? Hvilke besparelser indeholder scenarierne Klimaskærm og spidslast Mine scenarier Barrierer, fjernvarme og besparelser Hvorfor nu sådan en ny model Hvordan så Forbrugerbarrierer og incitamenter Barrierer fra SBI Ejertyper Tre barrierer og fjernvarmemodellen Den fjerde barriere Barrierer for fjernvarmeselskaberne Barrierer, der stadig eksisterer Problemer ved forslaget (udover barriererne)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 23. Økonomien for forbrugerne Fjernvarmeudvidelser Energirenoveringer Varmeprisens sammensætning Rørlægning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Usikkerheder Rente Ydelser Energipriser Afgifter Installationernes levetid Økonomien i projektet Opsummering Økonomien for selskaberne Back-up behov og besparelser

7 24.2. Besparelser på 23 % (Effektivt 20,7 %) Rørlægning Planlægning af geografisk spredning Krav om reduktion af varmeforbruget Opsummering Emissioner og hvad de koster Samfundsøkonomi? Emissionerne Penge Scenarier Opsummering Finansieringsmodeller og organisering ESCO teorien ESCO mest for de store Forudsætninger Fordele og ulemper ESCO - modellerne Intracting Revolving Fund Opsummering Konklusion Perspektivering Litteraturliste: Rapporter: Internetkilder

8 Liste over tabeller Tabel 1 Udvælgelse af cases og hvorfor man gør det Tabel 2: Oversigt over varmeproduktionsanlæg i Slagelse by. * Gennemsnitlig årlig varmevirkningsgrad for anlæggene på den givne central. (COWI 2009a: 26) Tabel 3 Fordelingen og overlap i incitamenter til energirenoveringer ifølge Jensen 2009: Tabel Tabel Tabel 6 (KE 2011) Tabel 7 Træfliskedel (Energistyrelsen et al. 2005: 123) Tabel 8 besparelser i kr. ved ikke at bygge 6,12 MW Tabel 9: Besparelser i kr. efter MWh/MW-metoden (9,94MW) Tabel 10 besparelser inklusive reservekapacitet Tabel 11 Emissioner fra forskellige opvarmningsformer. Bemærk at der er forskel i målestokken til højre. 94 Tabel 12 Reduktioner i kg/år ved konvertering til fjernvarme og besparelser Tabel 13 Udledning efter konvertering til fjernvarme og en besparelse på 20,7 %. Negative tal betyder stigning i udslip Tabel 14 Udvidelsen og besparelsen giver et samlet underskud på emissionerne Tabel 15 Emissioner i scenarie fire i forhold til de nuværende Liste over figurer Figur 1 Energikæden Figur 2 Kraftvarme i energikæden Figur 3 Fra forbrug til ressourcer Figur 4 Energitrekanten Figur 5 Energieffektivitet kan måles på relationen mellem ressourcer og forbrug Figur 6 CO2-udledninger kan måles i konverteringen Figur 7 Samfundsøkonomiske analyser skal forholde sig til alle relationerne i trekanten Figur 8 Illustration af sammenhængen mellem transport, elektricitet og varme, hvis varmepumper og elbiler bliver en væsentlig del af elforbruget. Den stiplede firkant markerer kraftvarme, mens de stiplede pile viser hvilken vej relationen går Figur 9 Fokus på udskiftning af teknologi Figur 10 Hvor har kommunerne strategisk indflydelse Figur 11 Fokus for Del 2: relationen mellem Teknologi og ressourcer Figur 12. Varmeforbrug i Slagelse by fordelt på opvarmningsform (MWh/år i et normalår). (Kilde: COWI: 8, 2009a) Varmeinfrastruktur Figur 13: Oversigtskort over naturgasnettet i Slagelse by. Gastransmissionsnettet er markeret med blåt og gasdistributionsnettet (4 bars tryk) er markeret med grøn. (GIS-portal for DONG Energy Gasdistribution A/S (http://gis.dong.dk/gas)) Figur 14 Forbrugeroverskud Figur 15 Tilbagebetalingstid Figur 16 Årlig reduktion i CO2-emissioner Figur 17 Samfundsøkonomisk underskud i de fire scenarier

9 1. Problemfelt Der skal ske et skift i vores energiforsyning. Det er den almene konklusion på både klimaforandringerne og problemer med forsyningssikkerhed inden for en kort tidshorisont. Det betyder at den vestlige verden generelt og det danske samfund specifikt, skal overgå til at blive forsynet af vedvarende energi. Det er der bred enighed om fra stort set alle sider: regeringer, ngo er, FN og så videre. Der er derimod ikke nogen udpræget enighed om, hvordan vi skal omstille et energisystem til at være baseret på vedvarende kilder eller, hvordan et fremtidigt energisystem skal se ud. En omstilling baseret på truslen fra klimaændringer er diffus, ikke blot for os almindelige mennesker, men tydeligvis også for de beslutningstagere, valgte som ikke-valgte, der skal stå for at styre processen. Den anden trussel, der handler om at der simpelthen ikke er fossile ressourcer nok i fremtiden, er anderledes konkret. Dels fordi det er forståeligt, at der kun er en vis mængde kul og olie, dels fordi vi forstår, de signaler det vil sende. Ressourcerne bliver dyrere, fordi de bliver knappere. Dette spørgsmål er, og bliver også forstået således, af sikkerhedspolitisk karakter. Kamp om de centrale ressourcer er ikke noget ukendt fænomen, og er noget politiske ledere, er villige til at gå i krig for. Det vil bare ikke længere være nogen mulighed, fordi ressourcerne simpelthen ikke er til stede. Vi står derfor overfor en mangelsituation, der ikke ligner noget vi har kendt i den vestlige verden i mange år. Dette betyder basalt set, at udfordringerne for vores energisystem vil flytte sig fra at det billigst mulige til, at blive det mest energieffektive. Vi har været i mangelsituationer før, blandt andet i 1970 ernes oliekriser. Her var svaret i Danmark at skifte brændslet ud, men fastholde det stigende energiforbrug. Ressourcerne var ikke begrænsede, vi kunne skifte kilde. Det kan desværre ikke lade sig gøre med biomasse, fordi der slet ikke er de mængder til rådighed, der kan dække det nuværende energiforbrug. Andre vedvarende energikilder vil heller ikke kunne træde ind og substituere direkte. Vi bliver altså nødt til at finde på andre løsninger, og disse kommer til at berøre resten af samfundet og den produktion der foregår. Dels skal der ske betragtelige besparelser i forbruget. Dels kan vi øge produktionen af energi fra vedvarende kilder. For at overkomme disse store udfordringer skal der planlægning til, og det er nødvendigt, at alle niveauer i samfundet bliver involveret. Denne erkendelse er meget udbredt, så selvom de lovgivende politikere ikke altid prioriterer klimahensyn og omstilling lige højt, sker der noget. Blandt andet har Danmarks 9

10 Naturfredningsforening fået startet et projekt, hvor danske kommuner lover at reducere eget CO2-udslip, mens der på EU-plan er etableret en ordning, kaldet Borgmesterpagten, for kommuner, der er interesserede i at blive mindre afhængige af fossile brændsler. Der er også i Danmark udgivet flere rapporter, der foreslår veje til at landet kan blive uafhængigt af fossile brændsler. Den mest prominente er Klimakommissionen, der udgav deres rapport i efteråret 2010, men også Ingeniørforeningen er kommet med et bud, og også regeringens Væsktforum har beskæftiget sig med emnet. Fælles for alle tre rapporter er, at de mener, at der skal spares gevaldigt på i energiforbruget. Dette er også udgangspunktet for dette speciale. Vi har her i landet en relativt effektiv opvarmning. Blandt andet fordi man efter oliekriserne satsede på fjernvarme og kraftvarme samt isoleringsstandarder. Det er selvfølgelig en glædelig ting, men det betyder også, at ekstra besparelser ikke er hverken nemme eller billige at gennemføre. Derfor bliver man nødt til at gennemføre tiltag, der giver besparelser i hele energikæden og ikke kun hos slutbrugeren. Dette er en kompliceret sag, fordi det kræver at man anskuer hele systemet og inddrager aktører, der normalt ikke arbejder sammen. Der kræves kort sagt strategisk planlægning. Spørgsmålet er så, hvad det er, og hvordan man kommer i en situation, hvor den bliver lavet. I Slagelse kommune forsøger man at reducere CO2-udslippet. Blandt andet er kommunen med i de to nævnte ordninger. Slagelse er derfor et udmærket eksempel på en kommune, der er interesseret i at gøre en forskel, og det er derfor også her muligt at se på nogle af de barrierer, der er for at gennemføre effektiviseringer i energisystemet. Fjernvarme er udbredt, også i Slagelse, men selvom det er en ret energieffektiv opvarmningsform, skal der alligevel spares på længere sigt. Varmebesparelser kommer ikke af sig selv. Selvom mange har økonomiske incitamenter for at gennemføre energirenoveringer i deres bygninger, bliver det ikke gjort systematisk. Kun i nybyggeri hvor bygningsreglementet har indflydelse. Det betyder, at de synergieffekter der kunne forekomme, ikke bliver opnået, og derfor får man ikke det fulde udbytte af besparelserne. Barriererne skal adresseres, og det skal gøres systematisk. Spørgsmålet er så hvordan det kan ske. De danske kommuner har traditionelt spillet en stor rolle i den lokale planlægning også på varmeforsyningsområdet, og der er derfor også grund til at tro, at de kan have en væsentlig rolle at spille i fremtidens planlægning af energisystemet. Problemformuleringen bliver derfor således: 10

11 Problemformulering Hvilke udfordringer står vores energisystem over for, og hvordan kan danske kommuner spille en rolle, særligt med henblik på udformning og udførsel af strategiske energiplaner, og, med udgangspunkt i Slagelse by, hvordan kan man kombinere fjernvarme med energibesparelser som en del af disse? 1.1. Arbejdsspørgsmål: Del Energi 1. Hvordan betragter man et energisystem, hvis man ønsker at optimere på forskellige områder? 2. Hvilke faktorer er begrænsende for den fremtidige energiforsyning? 3. Hvilke relationer er de vigtigste, når det handler om begrænsning af energiforbruget? 4. Hvilke fordele og ulemper har henholdsvis kollektive og individuelle løsninger? 5. Hvordan spiller smart grid sammen med energisystemet? 6. Hvilke fordele og ulemper har fjernvarme og kraftvarme? Planlægning 7. Hvordan kan man forstå energiforsyning med hensyn til marked, regulering og planlægning? 8. Hvilken form for planlægning foregår på varmeområdet? 9. Hvilken planlægning er ønskværdig? 10. Hvem kan udvikle og implementere varmeplaner? 11. Hvilke grundregler bør energiplaner udvikles efter? Del Hvor store er besparelsespotentialerne i Slagelses fossilt opvarmede områder, og hvad er prisen? 13. Hvilke barrierer er der for, at folk udfører energirenoveringer? 14. Hvordan bliver økonomien for forbrugerne? 15. Hvilke besparelser kan man opnå i forsyningen, hvis energibesparelserne er koordinerede? 16. Hvordan vil emissionerne ændre sig, og hvordan er samfundsøkonomien i dem? 17. Hvilke modeller kan bruges ved finansieringen af modellen? 1.2. Projektgennemgang Overskrifterne korresponderer med dem i arbejdsspørgsmålene. Indledning og metode 11

12 Diskussion af hvad man kan bruge cases til. Hvad kan overføres, og hvilke konsekvenser har dette for planlægningsforståelsen? Del 1 Energien De første afsnit ser teoretisk på energisystemer, og hvordan de skal anskues. Denne teoretiske forståelse bruger jeg til at se på forskellige elementer i energisystemet, og om de er hensigtsmæssige. Planlægning Diskussion af hvilken type planlægning der foregår af energiforsyningen. Jeg diskuterer også hvordan den kan forbedres, og hvilke krav man kan stille til strategiske energiplaner i kommunerne. Dette leder til en mere teoretisk forståelse af, hvordan kommunerne skal deltage i energiplanlægningen. Del 2 Jeg afprøver en model, hvor de besparelser forbrugerne vil opleve ved at skifte til fjernvarme, bruges til at finansiere energirenoveringer. Jeg diskuterer også, om der vil være fordele for forsyningsselskaberne i at være med i etableringen af sådan en model. Modellen forholder sig til de barrierer, forbrugerne har for at foretage energirenoveringer. Jeg gennemgår økonomiske aspekter for forbrugerne og for forsyningsselskaberne. Desuden ser jeg på, hvilke ændringer der vil komme i emissionerne fra energiproduktionen, og hvordan man kan bruge samfundsøkonomiske analyser. Konklusion Besvarelse af problemformulering 12

13 Projektdesign Problemfelt Problemformulering og Metode Del 1 Energi System Ressourcer Fjernvarme Planlægning Energi som vare Fragmenteret plan Strategisk plan Del 2 Mit forslag Energiforsyningen i Slagelse Besparelsespotentialer Udvidelse af fjernvarmen og besparelser Økonomi Emissioner Finansiering Konklusion og perspektivering 13

14 Metode Dette kapitel har til formål at belyse, hvordan min overordnede fremgangsmåde er til besvarelse af min problemformulering. Jeg vil ikke gå ind i videnskabsteoretiske diskussioner, hverken i dette kapitel eller de senere, fordi jeg finder at disse ofte bliver unødigt omfangsrige i forhold til det område, man arbejder med. Det betyder ikke at jeg vil negligere diskussioner om vores videns beskaffenhed og validitet, men jeg gemmer dem til de relevante afsnit og kapitler specialet igennem. Medmindre man tager bestemte radikale standpunkter inden for videnskabsteorien, vil der være konkrete afvejninger, der afhænger af de metodikker, man anvender. Med andre ord er validiteten af konklusioner og data knyttet til det konkrete problem, man undersøger og ikke noget der bliver bedre belyst af, at man tager en abstrakt diskussion, der skal gælde generelt. Jeg påstår altså på ingen måde, at mit standpunkt og min forudindtagethed er irrelevant, men at de ikke bliver mere eksplicitte af at blive placeret ude af kontekst. Jeg vil derfor løbende, det vil sige, når det er relevant eksplicitere mine grundantagelser. Denne tilgang er naturligvis i sig selv et videnskabsteoretisk standpunkt. Jeg vil dog anføre, at jeg har et normativt udgangspunkt for specialet. Som det vil fremgå, implicit eller eksplicit, anser jeg energiforsyningen som et væsentligt samfundsanlæggende, hvilket betyder at jeg også mener, at alle borgere bør have adgang til en rimelig energiforsyning til overkommelig pris. Dette, ikke specielt radikale synspunkt, har konsekvenser for hvilke løsninger jeg leder efter på forsyningsproblemer og på hvilke ting jeg finder er problematiske og fornuftige Afgrænsning Jeg laver en del af en såkaldt systemisk analyse, hvilket dækker over at jeg forsøger at få mange forskellige dele af energisystemet inkluderet eller forholde mig til, at der skal være ressourcer til andet end opvarmning. Det kræver dog alligevel en afgrænsning på flere områder. Jeg beskæftiger mig først og fremmest med opvarmning af bygninger og i særlig grad med opvarmning af boliger. For at kalde mit arbejde systemisk skal jeg forholde mig til, at der samtidig er en elektricitetsproduktion, der skal opretholdes. Jeg beskæftiger mig dog kun i begrænset omfang med besparelser eller forbedringer af denne, selvom vilkårene for varmeproduktion er knyttet til. Transportområdet er heller ikke noget, jeg går særligt ind i. Det er også løsere koblet til varmeforsyningen, men naturligvis skal man tage hensyn til det energiforbrug, der er ved at flytte blandt andet biomasse. Desuden vil transportsektoren givetvis i fremtiden konkurrere med el- og varmesektoren om biomasse. 14

15 Geografisk afgrænser jeg mig til at behandle Slagelse by. Men det er altså ikke Slagelse kommune, der også inkluderer en række landsbyer og blandt andre Korsør. Denne afgrænsning bunder kort fortalt i, at specialet handler om at fremme fjernvarme i områder med individuel opvarmning, og det kræver en vis tæthed i bebyggelsen for at være energimæssigt og økonomisk rentabelt. Den administrative afgrænsning er lidt mere diffus. Den centrale planlægningsenhed er Slagelse kommune, men siden den ikke har lavet gennemarbejde energiplaner i en årrække, er det meget relevant at se på, hvem der ellers foretager ændringer i varmeforsyningen. Det gælder blandet andet affaldsselskaber, gasforsyning og andre. Jeg beskæftiger mig meget med energirenovering af boliger, men jeg har ikke forudsætninger for eller ressourcer til at gå ind i den enkelte bygning og undersøge, hvordan den kan forbedres. Jeg forholder mig derfor til foreliggende analyser, der har undersøgt de generelle potentialer for energirenoveringer i den samlede danske bygningsmasse. Min vurdering er, at det vil kræve en ekstremt stor ekstra indsats at undersøge de tusindvis af bygninger, som Slagelse by består af. En indsats der kun vil blive gjort, hvis der er rimelig sikkerhed for, at energirenoveringerne rent faktisk skal udføres. Jeg har valgt ikke at beskæftige mig med industri og landbrug. Sidstnævnte ligger udenfor min geografiske afgrænsning, mens industrien ikke har samme generaliserbare kvaliteter som boliger og handel & service. I en konkret projektering, i forlængelse af mine forslag, vil det være nødvendigt at gøre dette Begrebsafklaring Forskellige ord og begreber har forskellige betydninger i hverdagssproget og i det specifikke fagsprog. Jeg forsøger at på flere måder at udgå at akademisere sproget i specialet, hvorfor nogle begreber ikke nødvendigvis er så præcise som de kunne være, men til gengæld mere forståelige for de ikke-indviede. Co2: Jeg bruger udtryk som co2-udledninger og neutralitet igennem specialet. Det dækker, hvis ikke andet er skrevet, over co2-ækvivalenter. Udtrykket er så fastforankret i den offentlige diskussion, at udtrykket er anvendeligt Hvorfor Slagelse Med mit normative udgangspunkt, vil jeg afprøve en metode til både besparelser på varmen og omstilling til fjernvarme. Min case skal derfor kunne nogle ting, hvis den skal være interessant for studiet Casestudier Det er muligt at vælge en lang række af kriterier for, hvordan en case bør vælges. Det afhænger selvfølgelig i høj grad af, hvilke spørgsmål man vil stille, og hvilke svar man forventer. 15

16 Flyvbjerg bruger en bog på at argumentere for at al viden er kontekstafhængig, med en argumentation jeg ikke kan yde retfærdighed her, hvilket heller ikke er mit ærinde. Men kort fortalt er al videnskab inden for de samfundsfaglige og humanistiske discipliner afhængig, af den sammenhæng den bliver skabt i. Dette gælder både for det der studeres, og for den der studerer. Dette betyder at studier af konkrete sammenhænge, bør have en meget fremtrædende plads, og at forsøget på at søge efter dybere strukturer, der styrer fænomener på overfladen, forbliver frugtesløst. Vi er derfor forvist til at lave studier, hvor vi må erkende, at vi ikke kan generalisere til uafhængighed af tid og sted. Dette står i modsætning til det ideal, der gælder for naturvidenskaberne, hvor man netop forsøger at finde lovmæssigheder og viden, der gælder til alle tider og steder. Naturvidenskaberne lever slet ikke altid op til idealerne, men Flyvbjergs pointe er i denne sammenhæng, at man slet ikke skal anvende de samme idealer, fordi de samfundsfaglige videnskaber med stor sandsynlighed aldrig, og i hvert fald ikke i nærmeste fremtid, kan generere samme type viden. Dette har konsekvenser for, hvordan man går til sine undersøgelser. Hvor en af dem er, at man ikke kan have faste og sikre metoder, men konstant må tilpasse dem til de konkrete undersøgelser. Det betyder også at der ikke er nogle sikre måder at udvælge de bedste cases på, men man bør dog stadig kunne lave nogle fornuftige efterrationaliseringer om udvælgelsen Typologien I det følgende bruger jeg Bent Flyvbjergs typologi for cases, som han beskriver i bind 1 af Rationalitet og Magt (1991). Der findes to overordnede måder at lave casestudier på: Den ene er på baggrund af tilfældig udvælgelse og den anden er på baggrund af den information, man forventer casen vil indeholde. Metodologien vil ofte være forskellig og det sammen med formålet. Meget generelt kan man sige, at de to tilgange afspejler henholdsvis kvantitative og kvalitative metoder. Formålet med tilfældig udvælgelse er at få generel statistisk information på et begrænset sæt af oplysninger, der gerne skal være nogenlunde uafhængige af konteksten. Formålet med det informationsorienterede casestudie er at finde mere kontekstafhængig viden. Jeg beskæftiger mig med den informationsorienterede, og vil derfor kun behandle de typer her. Tabel 1 er et uddrag af Flyvbjergs (1991: 150) Type af udvælgelse Informationsorienteret udvælgelse Formål At maksimere nytte af information fra små stikprøver og enkeltstående cases. Cases udvælges på grundlag af forventninger, baseret på allerede eksisterende data samt på vurderinger ved involverede nøglepersoner og forskere. 16

17 Extreme / afvigende cases Maksimum variation cases Kritiske cases Paradigmatiske cases At opnå information om usædvanlige cases, som f.eks. kan være særligt problemfyldte eller særligt vellykkede i en nærmere defineret forstand. At opnå information om betydningen af forskellige omstændigheder for udseendet af cases; f.eks. tre til fire cases som er væsentligt forskellige m.h.t. én dimension: størrelse, organisationsform, lokalisering, budget e.l. At opnå information som tillader logiske slutninger af typen hvis det(ikke) gælder for denne case, så gælder det for alle (ikke af nogen) cases. At fungere som metafor for eller danne skole for det område casen vedrører. Tabel 1 Udvælgelse af cases og hvorfor man gør det Som det vil fremgå har jeg valgt den paradigmatiske case. Mit formål er at lede efter løsninger for flest muligt mennesker. Jeg har selv opstillet nogle parametre, der forhåbentlig gør at mine resultater kan overføres til andre cases, selvom der netop ikke findes to ens, og mit mål altså ikke er at finde en universel model Fællestræk Selvom konteksten er forskellig fra case til case, er der dog grader af forskellighed. Når jeg beskæftiger mig med Slagelse, forventer jeg som sagt, at der er visse ligheder med andre mellemstore byer i Danmark, hvorimod jeg tvivler på lighederne med mellemstore byer i udlandet. Der vil være forskel i klima, lovgivning, (energi)infrastruktur, levestandard, lokaladministration og byggestandarder, for at nævne nogle enkelte områder, hvor udenlandske byer er forskellige, men hvor danske byer vil ligne hinanden ganske meget Forskelligheder På den anden side er der selvfølgelig forskelle at tage højde for. Noget af det centrale er, om der er naturgasforsyning i byen, hvilket der er i Slagelse. Dette har haft en stor betydning for, hvordan opvarmningen er planlagt, fordi Folketinget besluttede, at kommunerne skulle lave en zoneopdeling, hvor nogle områder skulle være naturgasforsynede. Andre potentielle forskelle kunne være: 17

18 Den politiske vilje til at lave ændringer, og om der er nogen der vil påtage sig ansvaret. De lokale virksomheder eller mangel på samme. Bliver der produceret overskydende biomasse fra landbrug, er der industri med overskudsvarme og så videre. Desuden kan behovet for at tiltrække eller fastholde virksomheder være en faktor. Man kan både være interesseret i at tiltrække med et grønt image, eller være bange for at afskrække med for skrappe regler. Jeg kommer lidt senere ind på hvordan forskellen imellem opfattelsen af en case som generel eller unik, betyder en ganske forskellig tilgang til planlægning og lovgivning Slagelse Jeg har valgt at bruge Slagelse by som case af forskellige årsager, der dels går på, hvordan Slagelses energiforsyning er, og dels kommunens politik når det drejer sig om sænkning af energiforbruget og co2- udledninger. Jeg starter med det sidste: Klimakommune Slagelse kommune har på flere punkter lavet politikker, der adresserer klimaforandringerne. Slagelse kommune har meldt sig i rækken af kommuner, der er med i Danmarks Naturfredningsforenings projekt Klimakommuner 1 (DN 2011). Projektet går i korte træk ud på, at en given dansk kommune laver en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udslippet fra kommunens egne aktiviteter med mindst 2 % årligt. Til gengæld får kommunen lov til at kalde sig en Klimakommune, og kan dermed, med Danmarks Naturfredningsforenings troværdighed i ryggen, demonstrere sin vilje til at mindske klimaforandringerne. Eftersom det er en frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening, er der heller ikke bygget et stort kontrolapparat op om den, hvilket mere gør aftalen til en hensigtserklæring end en bindende aftale. Slagelse kommune underskrev aftalen i januar 2009, og har påtaget sig reduktionsforpligtelser på 2 % årligt frem til Det er værd at bemærke, at reduktionen både kan foregå i egen drift og i de kommunalt ejede forsyningsselskaber Covenant of Mayors / borgmesterpagten Et andet forpligtende netværk, som Slagelse kommune har meldt sig ind i, er Covenant of Mayors 2 (Europakommissionen 2011a) på dansk kaldet Borgmesterpagten. Denne aftale eller pagt er blevet

19 etableret med baggrund i Europa-kommissionen, og har dermed en vis bureaukratisk pondus. Aftalen er mellem kommuner eller lignende administrative enheder rundt om i EU, og fokuserer på, at de enkelte kommuner skal gå længere end EU's officielle målsætninger, når det kommer til co2-reduktioner i energiforbruget og i energisektoren. Med Borgmesterpagten følger en mange værktøjer til bestemmelse af kommunens nuværende udslip og metoder til beregning af reduktioner. Der er desuden krav til, at kommunen skal opfylde bestemte krav til planer og målsætninger, ellers bliver de hældt ud. Dette er indtil videre sket for adskillige kommuner 3 (Europakommissionen 2011b). Disse to forpligtende samarbejder betyder, at det er rimeligt at antage, at der er en vis vilje til at gøre noget for klimaet i Slagelse kommune. Det betyder at chancen for, at der kommer noget ud af at arbejde med forslag til forbedringer er større. Både fordi kommunen har brug for at sænke sit udslip og, fordi der er interesse i byrådet og administrationen for klimaet Energiforsyningen og casevalg Jeg valgte i første omgang Slagelse, fordi den er en mellemstor provinsby, hvilket betyder at den repræsenterer en måde at bosætte sig på, som en meget stor del af den danske befolkning har valgt. Dette er centralt, fordi det er vigtigt at forsøge at finde på energioptimale løsninger, der fungerer for det meste af befolkningen. Jeg mener at man tidligere, også i lovgivningen, har fokuseret indsatsen på den enkelte matrikel, hvilket groft sagt er det samme som at planlægge efter at alle bygninger ligger på landet. Samtidig har Slagelse en relativt stor del naturgas og en del oliefyr, og jeg har på forhånd defineret, at omstilling fra fossilt brændsel er, hvad jeg vil beskæftige mig med. Med disse to kendetegn ved Slagelse håber jeg, at det vil være muligt at lave nogle studier, der delvist kan overføres til andre mellemstore byer Problemer med typologien og caseudvælgelse Det kan være noget besværligt at definere præcist, hvilken type af case man har, særligt inden man går i gang med studiet. Derfor bliver kriterierne også nemt baseret på efterrationaliseringer, hvilket Flyvbjerg selv gør opmærksom på. Et andet og større problem er, at det ikke er særligt nemt at adskille de forskellige typer, når man står med dem. Selvom mit valg af case var baseret på, at det skulle være en paradigmatisk case, kan den også anskues som en Kritisk case. Jeg har jo valgt ud fra, at Slagelse kommune deltager i forskellige samarbejder, der skal sænke co2-udlippet. Dette er blot et eksempel på, hvordan en case ændrer karakter efter, hvilke 3 19

20 punkter man vælger at sammenligne, hvorfor det at betegne noget som det ene eller andet bliver problematisk. Når jeg alligevel benytter mig af typologien, er det fordi, de bidrager til overvejelserne om, hvad en case skal bruges til. Den er et pragmatisk værktøj, der ikke skal bruges for rigidt, men give anledning til overvejelser Strategi og rammebetingelser: kontekst og alt andet lige Konsekvenser for hvordan man tænker planlægning Hvordan man ser på fællestræk og forskelligheder, har indflydelse på, hvordan planlægning af ændringer bliver. Forståelserne har altså ikke kun akademisk interesse, men har konkret betydning, for de løsninger borgerne får på deres problemer, og på hvad der bliver opfattet som problemer. Der findes to yderpositioner: alle cases (for eksempel kommuner) kan anskues efter de samme væsentlige punkter, og der kan derfor handles ens alle steder. Alle cases er unikke og man kan derfor ikke tage noget med fra den ene til den anden, men må starte forfra med at se på problemstillinger og løsninger. Metodisk går jeg til casen med en blanding af de to, som alle andre også ville gøre det, men der er forskel på, hvordan man vælger at tendere. Jeg mener overordnet betragtet at man skal tilgå hver case som unik. Det betyder, at man skal finde unikke løsninger for Slagelse, som ikke nødvendigvis er de rigtige for alle andre byer. Dette er selvfølgelig en privilegeret position, fordi jeg har tid til at beskæftige mig med en enkelt by. De to typer korresponderer nogenlunde med forskellen på at have fokus på rammesætning og fokus på strategisk planlægning. Der findes finere pointer, hvor typerne afviger fra hinanden, men de er ens nok i denne sammen Generel case/planlægning Lovgivningen på energiområdet tenderer mod at forsøge at være helt generel. Den forsøger at være rammeskabende og skabe ens vilkår for hele Danmark. Hvis man så har nogle mål, så forsøger man at lave incitamenter via rammerne, så aktørerne overordnet set gør, hvad man vil have. Det kan man gøre ved, at finde de incitamenter der over en bred kam giver de bedste resultater i form at mindre forbrug af fossile 20

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere