Bachelorprojekt - BT7BAC

Transkript

1 AARHUS INGENIØRHØJSKOLE - AARHUS UNIVERSITET Bachelorprojekt - BT7BAC Energirenovering af Fredensbjergparken Gruppe B3: Jonas Utoft Carstensen og Peder Dahl Rasmussen Jonas Utoft Carstensen Peder Dahl Rasmussen

2 Titelblad Titel: Energirenovering af Fredensbjergparken Synopsis: Engelsk titel: Energy renovation of Fredensbjergparken Kursus: Bachelorprojekt: BT7BAC gruppe B3 Uddannelse: Diplomingeniør Bygningsteknik Forfattere Jonas Utoft Carstensen, JUC - studie nr.: Peder Dahl Rasmussen, PDR - studie nr.: Vejleder: Anne Svendsen Uddannelsessted: Ingeniørhøjskolen Aarhus Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C Aflevering: Sidetal: 114 sider Bilagsantal og -art: 1 bilagsrapport og 1 DVD Denne rapport består af forslag til energirenoveringer af rækkehusområdet Fredensbjergparken i Vejlby Risskov. Rapporten beskriver, hvor incitamenter til energirenoveringer ligger for boligejere i området. Hovedfokus har været at belyse rentable renoveringsforslag, ved samtidig hensyntagen til indeklimaforhold. Forsøgsresultater samt en energiscreening har dannet grundlag for de problemstillinger, der er arbejdet med i rapporten. Der er lavet analyser af de vigtigste bygningsdele og økonomiske betragtninger er belyst. Renoveringsforslagene er inddelt i to: Et simpelt og et gennemgående indgreb. Det ses her, hvordan nogle tiltag kan finansiere andre og samtidig opnå en rentabel løsning. Det ses ligeledes, hvor stor betydningen er, at boligerne ligger i et fjernvarmeområde. Afsluttende er der lavet en vurdering af indeklimaforholdene efter en gennemgående renovering, hvad skal der til for at opnå optimale indeklimaforhold, og hvad kræver det af ekstra investeringer. Projektet er valgt på grundlag af en stor interesse for de problemstillinger, som samfundet står overfor i dag og frem mod 2050, samt det store energibesparelsespotentiale, der er af den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Side 2 af 114

3 Abstract This assignment contains propositions for different energy renovations for Fredensbjergparken in Aarhus. The main focus has been energy savings, financials and a general enhancement of indoor environmental quality. Measurements of the indoor air quality indicate some problems which have been enlightened in this assignment. Analyses of heat conductivity for essential construction parts and conclude the financial aspect. All analyses are divided into two categories. The first is a simple renovation and the second is a total renovation. Our studies show how some investments are profitable and some are not. Additionally, it shows the importance of different energy prices versus investments in a district heating area. An assessment is made of the indoor environmental quality after a full scale renovation and the financial aspect of the project. The subject is chosen because of the interest in energy policy of the future, and what it requires to achieve the objectives in form of the energy goal for 2050 set by the Danish government. One of the objectives to reach the 2050 goal is a reduction in energy consumption of existing buildings, which is one of the reasons this assignment has been chosen. Side 3 af 114

4 Forord Nærværende rapport er udført på Ingeniørhøjskolen Aarhus som afgangsprojekt i forbindelse med diplomuddannelsen til bygningsingeniør, foråret Rapporten beskriver energibesparelsespotentiellet for Fredensbjergparken i Vejlby Risskov i form af en energirenovering. Projektet er udført i samarbejde med Fredensbjergparkens grundejerforening med det formål at udarbejde et idékatalog for besparelsespotentialet ved en energirenovering. Rapporten indeholder en kortlægning af de mest fordelagtige energirenoveringstiltag og typiske indeklimaproblemer, som følge af energirenoveringer i boliger. Dette fører frem til to samlede renoveringsforslag, hhv. et simpelt og et gennemgående indgreb. Økonomiske betragtninger medtages, for at synliggøre rentabilitet for de enkelte tiltag. Rapporten giver også en samlet vurdering af energimærkningen for de udvalgte boliger, og en indeklimavurdering, før og efter renoveringen. Afsluttende analyseres, hvordan indeklimaet mod en evt. merinvestering kan sikre et optimalt indeklima og derved sikre en øget komfort. Vi vil gerne sige tak til Anne Svendsen for vejledning igennem projektet. Vi vil ligeledes sige et tak til Anne Vinter og Torpen lund, for udlån af deres bolig til forsøgsmålinger. Afsluttende vil vi gerne takke Serge Meeus for hjælp til det grafiske layout og design af idékateloget. Afleveret d Jonas Utoft Carstensen Peder Dahl Rasmussen Side 4 af 114

5 Læsevejledning: Alt inddata og databehandling er afleveret elektronisk som dokumentation for diverse analyser. Disse forefindes på vedlagt CD-rom. Alle bilag er markeret med (p) for printet bilag og (e) for elektronisk bilag. Bilagene (printet samt elektroniske) er navngivet efter det afsnitsnummer, hvori de første gang henvises til og et bilagsnummer, f.eks.: Be10-, BSim- og DIALux modeller, samt tegningsmateriale er vedlagt i en mappe under elektronisk bilag, uden bilagsnummer. Relevant litteratur anvendt gennem projektet er vedlagt under elektronisk bilag. Rådata fra udførte forsøg er vedlagt under elektronisk bilag. Der er vedlagt en følgeseddel, hvorpå det fremgår hvem der har udført og kvalitetssikret hovedrapportens afsnit samt bilag. Rapporten er i hovedtræk opbygget af 4 hovedemner. - Et redegørende afsnit, hvor boligerne og energiforbruget beskrives. - Et analyseafsnit, hvor energibesparelsespotentialet ved forskellige energitiltag undersøges - Et afsnit hvor økonomien og energibesparelsen gennemgås ud fra en klassificering af energibesparelses tiltag. - Et afsnit, hvor diskussionen, konklusion og refleksion, samt resultater og erfaringer fra foregående afsnit inddrages og kommenteres. Arbejdsmetode: Ved udarbejdelse af projektet er der generelt arbejdet efter en regel om, at udarbejdet materiale ikke må bruges videre, før det er kvalitetssikret. Kvalitetssikring er udført ved grundig gennemlæsning, stikprøvekontrol af beregninger og generelt kritisk tilgang til sammenhæng i afsnittene. Som hovedregel er det forsøgt, at holde en struktur der lyder således: Indledende indsamling af information, beregning, præsentation af resultat og afslutningsvist en delkonklusion på afsnit. Denne metode er forsøgt gengivet ved indskrivning i hovedrapport. Generelle forkortelser: Bygningsreglement - BRxx, nuværende og tidligere (f.eks. BR10) Lavenergiklasse - (LEK) Bygningsklasse - (BK) Dansk Standard - (DS) Statens byggeforskningsinstitut - (SBi) Danvak Grundbog - (DG) Simpel tilbagebetalingstid - (STB) Lavenergi - (LE) Naturlig ventilation - (NV) Vedvarende energi - (VE) Side 5 af 114

6 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Forord... 4 Indholdsfortegnelse Indledning Bygnings beskrivelse Energiscreening Indeklima Indeklimaklassificering Indeklimaforhold Analyse introduktion Økonomi og rentabilitet Analyser Analyse af facade Analyse af vinduer Analyse af 1-lags rude Analyse af tagkonstruktion Analyse af trækgener ved nordfacade Analyse af kælder Analyse af ydervæg mod carport Analyse af yderdør Analyse af gavlvæg Analyse af radiatortermostater Analyse af gennemstrømsveksler Analyse af mekanisk ventilation Klassificering af energirenoverings tiltag Simpelt indgreb Gennemgående indgreb Indeklimaforbedringer efter energirenovering Indeklima og komfort prioritering Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 6 af 114

7 1. Indledning Danmark har, som følge af EU s klima og miljøpakke, sat sig nogle målsætninger, for at opnå en uafhængighed af fossile brændsler frem mod år Målet skal bl.a. nås ved at reducere energiforbruget inden for følgende områder: Transport, byggeri og produktion. Der skal samtidig sikres en forsat teknologiudvikling, et effektiviseret energiforbrug samt et sammenhængende og intelligent energisystem. Danmark vil fremadrettet satse markant på vindenergi, biomasse, jordvarme og solenergi, fordelingen ses af figur 1. Varmpepumper solvarme m.m. Affald Biomasse Vind Figur 1 - Klimakommissionens intention med vedvarende energi frem mod år 2050.[1] Af Danmarks samlede energiforbrug udgør bygningsmassen ca. 40 % [2]. Heraf udgør det årlige nybyggeri kun 1 % af den samlede bygningsmasse. [3] Det er derfor primært renoveringsprojekter af eksisterende byggeri, der skal satsets på. Bygninger har en lang levetid, og renoveres kun med års mellemrum [4]. Det er af den grund vigtigt, at der tænkes langsigtet og i helhedsløsninger, når det kommer til energirenoveringer, så det fulde potentiale opnås. [5] For at imødekomme regeringens krav i 2050 er det væsentligt at energirenovere, med samtidig hensyn til privatøkonomisk rentabilitet, sundt indeklima og arkitektonisk frihed. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut udgør potentialet for energibesparelser % [6], i eksisterende bygninger frem mod år [7] Af nedenstående figur 2 ses energibesparelsespotentialet for eksisterende byggeri, delt op i bygningstyper fra Side 7 af 114

8 Figur 2 - Besparelsespotentiale for den danske bygningsmasse. Opgjort i Nærværende projekt er et rækkehusområde opført fra , af figur 2 fremgår besparelsen angivet med lyserødt, som det ses er rækkehusområder ikke det største område men af en betydelig størrelse og derfor også vigtig at fokusere på. I 2012 kom klimakommissionen med en ny energistrategi. De skulle komme med anbefalinger, med henblik på, hvordan energiforbrug og CO 2 -udledning kan reduceres for at imødekomme krav mod Regeringens hensigt kan ses af figur 3, som viser, at der skal satses på vind og anden vedvarende energi (VE) og opnå en 50 % reducering af energiforbruget. Figur 3 viser også hvordan tilstanden ser ud i dag, hvor olie og kul udgør en stor del af energiforsyningen. [8] Det blev i 2012 vedtaget, at der skulle udarbejdes en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, som bl.a. omhandler stramninger af kravene for bygningsdele, dvs. fremtidssikring af bygningsreglementet og løbene stramninger af energirammen frem til Figur 3 - Anvendelse af fossile brændsler og VE [PJ].[1] Side 8 af 114

9 Samme år kom en ny model af forsyningssikkerhedsafgiften, som skal sikre Danmarks energipolitik frem mod år Forsyningssikkerhedsafgiften skal pålægges alt rumvarme, og derved sikre Danmarks økonomi ved udvikling af det danske forsyningsnet. Det gør sig gældende for fossile brændsler samt vedvarende energibrændsler, såsom træpiller og halm. Dette gælder både de kollektive fjernvarmenet og individuelle ovne og kedler. 9 [10][11][12] Udover forsyningssikkerhedsafgiften, er energimærkningen af bygninger også et incitament til at energirenovere. Energimærkningen blev indført i 1997, og det har, i forbindelse med salg, været lovpligtig i Danmark at have en gyldig energimærkning. [13] Selve energimærkningen er tiltænkt for at tydeliggøre boligens energimæssige tilstand, og give private boligejere et incitament til at energirenovere. Dette gøres ved en kortlægning af rentable løsninger, og ved udførelse af tiltag kan det i sidste ende øge boligens værdi. Energimærkningen rangeres fra A til G, hvor A har det laveste energiforbrug og G det højeste. I dette projekt er der ligeledes udført en energimærkning af de to boliger, både før og efter en evt. renovering. [14] Ses der på den historiske udvikling af bygningsreglementet, kom det første krav til varmeisolering i Det er derfor medvirkende til det store besparelsespotentielle, der ligger i energirenovering af bygningsmassen, fra før den periode. Fredensbjergparken er et rækkehusområde i Vejlby Risskov, hvilket er tegnet af Friis og Molke arkitekter. Byggeriet er opført i , som det seneste. I nærværende projekt ses kun på boliger fra erne, hvilket udgør 88 % af det samlede antal boliger på 249. To boligtyper er udtaget som repræsentativ for de i alt 220 boliger, hhv. en 2- og 3-plansbolig. Projektet er hovedsageligt fokuseret på energirenovering, hvor rentabilitet, indeklima og arkitektur også tages i betragtning. Målsætningen for projektet er bl.a. at lave et "idékatalog" med beskrivelser af forskellige energirenoveringstiltag, som grundejerforeningen Fredensbjergparken kan anvende som udbudsmateriale ved fremtidige renoveringer. Særligt til nye beboer i foreningen skal det være brugbart, uden at den enkelte har den fornødne tekniske viden. Det uddybes derfor, så forståelsen er meget klar og ligetil. Idékataloget skal indeholde både fordele og ulemper ved forskellige energirenoveringstiltag i byggeriet, og derved give et overblik over rentable løsninger, men også komfort og indeklimamæssige forbedringer. Dybdegående analyser og parameterstudier skal danne grundlaget for projektet. Det forventes at klarlægge de mest fordelagtige optimeringsmuligheder ved hjælp af kortlægning og målinger. Indeklimaet skal forbedres i takt med, at klimaskærmen bliver tættere, og komforten skal prioriteres. Det vil derfor blive belyst, hvilken påvirkning klimaskærmsløsningerne har på indeklimaet. Rentabilitet, brugsmønstre, energimærkning og komfort er hovedpunkterne i idékataloget. Side 9 af 114

10 2. Bygnings beskrivelse Fredensbjergparken er et området bestående af 249 rækkehuse, fordelt på 3 gader - Korshøjen, Skodshøjen og Jættehøjen. Det er gennem grundejerforeningen gjort muligt at besøge og udføre forsøg, på henholdsvis et 3-plansbolig placeret på Korshøjen 67 og et 2-plansbolig placeret på Skodshøjen plansboligen Bygningen er bygget i 1974, som en del af en samlet boligblok på 10 enheder. Boligen er placeret i midten af blokken. Bygningen består af 3 etager og er med kælder i alt 143 m 2 opvarmet etageareal. Kælderen er fritliggende fra terræn på nord facaden, men delvist under terræn på syd facaden. Dette medfører at 27 m 2 af kælderen ikke er godkendt til beboelse, og derfor ikke indgår i opvarmet etageareal. Bygningen er orienteret således, at facaderne vender mod syd og nord. Kælderen/stueetagen anvendes til entre med trappe, soveværelse, opbevaring og bryggers, hvor installationer og fjernvarmestik er placeret. 1. sal anvendes til køkkenalrum, opholdsstue, toilet og trappeopgang. På 2. sal er der indrettet 4 værelser, toilet m. bad og fordelingsgang ved trappeopgangen. 2-plansboligen Bygningen er bygget i 1968, som en del af en samlet boligblok på 10 enheder. Boligen er placeret i midten af blokken. Bygningen består af 2 etager, som i alt udgør 132 m 2 opvarmet etageareal. Bygningen er orienteret på samme måde som 3-plansboligen. Stueetagen, anvendes til entre med trappe, køkken, toilet, stue og bryggers, hvor installationer og fjernvarmestik er placeret. På 1. sal er der indrettet 3 værelser, toilet m. bad og fordelingsgang ved trappeopgangen. Klimaskærmsopbygning Loft og tag - begge boliger Bygningerne er udført med fladt tag. Tagkonstruktionens opbygning er udvendig afsluttet med tagpap, omkring træspær er der et uisoleret hulrum. Loftkonstruktion er afsluttet med gips på spredt forskalling eller listeloft. Der er over loftet 100 mm isolering. Der er i trappeopgangen, samt i toilet/bad, monteret ovenlyskupler. Taget har en samlet U-værdi på 0,51 W/m 2 K. Facader 3-plansboligen Facaderne er opbygget som lette, ikke bærende konstruktioner, med vinduer, altandør og understøttende vinduesbrystning. Vinduerne er ældre termoruder med en samlet vurderet U-værdi på 1,8 W/m 2 K. Altandørens U-værdi er vurderet til 2,6 W/m 2 K. Vinduesbrystningens opbygning er gipsplader, isoleringsbats og udvendig afsluttet med en eternitbeklædning. Facaden på 1. salen har en samlet U-værdi på 1,53 W/m 2 K (m. altandør) og på 2. sal en samlet U-værdi på 1,37 W/m 2 K (u. altandør). Vægopbygningen i kælderen er for den nordlige facade en massiv teglstens mur uden isolering, med en samlet U-værdi på 1,72 W/m 2 K. For den sydlige facade er væggen under terræn opbygget af en betonvæg med isolering og afsluttet med gips, med en samlet U-værdi på 0,53 W/m 2 K. Side 10 af 114

11 Facader 2-plansboligen Facaderne er lette, ikke bærende konstruktioner som ved en 3-plansbolig og samme type vinduer og altandøre. Facaden er dog afsluttet med udvendig beklædning af træ. Stueetagens nordlige facade har en samlet U-værdi på 1,22 W/m 2 K, og den sydlige facade har en samlet U-værdi på 1,53 W/m 2 K. (m. altandør). 1. salens facader har samme opbygning på nord og syd facaden, og en samlet U-værdi på 1,07 W/m 2 K. Vinduer/afskærmning - Begge boliger Vinduerne i bygningen er vurderet til en samlet U-værdi 1,8 W/m 2 K svarende til en ældre 2-lags energirude. Desuden er g-værdien vurderet til 0,75 og LT-værdier til 0,8. Der er indvendig afskærmning i form af manuelt styret gardiner. Døre 3-plansboligen Yderdør er en branddør af stål, U-værdien er 1,3 W/m 2 K. Altandørenes U-værdien er vurderet til 2,6 W/m 2 K. Døre 2-plansboligen Yderdør er af samme type, som altandørene i boligerne. U-værdien er vurderet til 2,6 W/m 2 K. Terrændæk - begge boliger Terrændækket er opbygget af 200 mm slagger, 100 mm beton og 20 mm slidlag. Dækket har en samlet U- værdi på 0,37 W/m 2 K Etageadskillelse - begge boliger Etageadskillelserne er opbygget af 120 mm beton, 50 mm isolering, strøkonstruktion, og afsluttet med parket gulv. Samlet U-værdi 0,7 W/m 2 K Se Tegningsmateriale 1 til 8 Se bilag 2.0-1(e) og 2.0-2(e) for yderlig U-værdier og konstruktionsopbygninger. Installationer Varmefordelingsanlæg er radiatorer, der er forsynet direkte med fjernvarme. Varmt brugsvand opvarmes via en gennemstrømsveksler. Boligen er naturlig ventileret med aftrækskanaler i de to toiletter. Side 11 af 114

12 3. Energiscreening Der er fortaget en energiscreening af de to boliger for at fastlægge energiforbruge, samt at udpege mulige energibesparende tiltag. I den forbindelse er der blevet lavet følgende forsøg. Se Bilag 3.0-1(p) til Bilag 3.0-7(p) - Termografi undersøgelse - Blowerdoor - Dagslys forhold - Trækmålinger (udført i 3-plansboligen) - Overfladetemperatur målinger - Målinger vha. IC-Meter (udført i 3-plansbolig) - Brugerundersøgelse vha. spørgeskema Termografi undersøgelse Et eksempel på termografien kan ses af nedenstående billeder. Billedet viser en af de problematikker, som fremstår ved boligerne, hvor bygningernes facader og sokkel er utilstrækkeligt isoleret i forhold til varmetab. Det ses desuden på billedet, at boligerne er bygget med, 1-lags ruder, i toppen af udvalgte vinduer, som anvendes til udluftning. Figur 4 - Eksempel på termografi af 2-plansbolig. I nedenstående, fremgår de problematikker, som termografien resulterede i. Opsummering: Generelle utætheder ved samling af bygningsdele - udbedres ved tætning af bygning Varmetab fra ældre vinduer og altandøre - udskiftes til lavenergi* Ovenlyskupler med dårlig varmetekniske egenskaber - udskiftes til nyere med lavere U-værdi* Lav isoleringsmængde i letvægsopbygning - efterisoleres* 3-plansbolig: Hoveddør, bør skiftes til dør med bedre U-værdi og bedre tilslutning til karm, for bedre tæthed* Væg mod carport - efterisoleres* Kældervæg - efterisoleres* 2-plansbolig: 1-lags rude i bryggers - udskiftes til energirude* Gavl Væggen er ifølge tegningsmateriale, en murstens væg med 60 mm hulmur, hvilket medfører varmetab - Muren efterisoleres* *Besparelses potentiale undersøges nærmere. Side 12 af 114

13 Blowerdoor Forsøget er udført for begge boliger. Dog er der kun udført trykprøvning af køkken og opholdsstuen, som samlet udgør en hel etage for en 3-plansbolig. Dette blev vurderet, som værende tilstrækkeligt repræsentativt for resten af boligen eftersom at stue- og køkkenarealer udgør største delen af boligen. 1. sal vurderes ud fra tegningsmateriale og inspektion af boligen til at have samme utæthed. Resultatet er angivet i tabel 1. Trykprøvningen viser, at der er en stor utæthed i boligerne. Til sammenligningen er det nuværende krav til tætheden i nybyggeri anført i tabel 2. Der vil derfor være fokus, på nedsættelse af utætheden i bygningerne. 3-plansbolig: 2- plansbolig: Resultat af målinger: Måling [L/s pr. m 2 ] Overtryk Undertryk Gennemsnit 4,156 Resultat af målinger: Måling [L/s pr. m 2 ] Overtryk Undertryk Gennemsnit 5,671 Tabel 1 - Forsøgsresultater af blowerdoor test, for 2- og 3-plansbolig Krav til nybyggeri: BR L/s pr. m 2 BK L/s pr. m 2 LEK L/s pr. m 2 Tabel 2 - Krav til minimums infiltration for nybyggeri. Der er anvendt termografering under trykprøvningen. I figur 4 og 5 er vist et før og efter billede, som viser den før nævnte utæthed. Figur 4 - Termografering før trykprøvning. Figur 5 - Termografering ved trykprøvning på 50 Pa undertryk. Side 13 af 114

14 Varmetabsberegning og Be10. Der er blevet udarbejdet varmetabsberegning og Be10 til vurdering af energiforbruget. For Be10 - basis modeller, se elektronisk bilag. For beskrivelse af varmetabsberegning og Be10, bilag 3.0-8(p) Resultatet af varmetabsberegningen fremgår af tabel 7 3-plansbolig 2-plansbolig Transmissionstab Φ trans Transmissionstab Φ trans 4776 W 3114 W Ventilationstab Ventilationstab Φ vent Φ vent 1762 W 1677 W Dimensionerende varmetab. Dimensionerende varmetab. Φ dim Φ dim 6537 W 5042 W Tabel 3 - Resultaterne af varmetabsberegningerne af henholdsvis 2- og 3-plansbolig. Resultaterne af varmetabsberegningen er derefter anvendt til udformningen af en Be10 model og er derfor udformet som bygningen oprindeligt er opført. Resultatet af Be10, giver følgende energiforbrug: Korshøjen 3-plansbolig Skodshøjen 2-plansbolig Samlet energiforbrug 141,8 [kwh/m 2 år] 130,1 [kwh/m 2 år] Tabel 4 Energiforbrug 2- og 3-plansbolig Byggeår Huse over 150 m Tabel 5 - Nøgletal - Energiforbruget for opvarmning af rum og vand for enfamilieshuse og opførelsestidspunkt. Til sammenligningen viser tabel 5, nøgletal vedr. energiforbruget for opvarmning af rum og vand for enfamilieshuse og opførelsestidspunkt [15]. Der ses en afvigelse fra nøgletallene, men da denne tabel er udformet for enfamiliehus, antages der at være et højere varmetab, pga. flere vægge mod det fri end ved rækkehuse. Beregningen af Be10 er derfor vurderet fra overstående til at være et retvisende billede af virkeligheden. Energimærkning Ud fra energiforbruget kan boligernes energimærke bestemmes. B C D Bolig Areal Energiforbrug < /A < /A < /A 3-plansbolig 143 m 2 141,8 kwh/m 2 år 85,4 132,4 179,4 2-plansbolig 132 m 2 130,1 kwh/m 2 år 86,7 134,2 189,4 Tabel 6 - Viser energimærkning af henholdsvis 2- og 3-plansbolig Side 14 af 114

15 4. Indeklima Når der energirenoveres, er det typisk energiforbruget, der er hovedfokus. Der er dog indeklimamæssige konsekvenser ved energirenoveringer, hvis det ikke overvejes, hvilken påvirkning, renoveringen kan medføre. Indeklimamæssige konsekvenser ved efterisolering af klimaskærm Der vil i det efterfølgende blive gennemgået nogle af de konsekvenser, der kan opstå ved forskellige efterisoleringsmetoder vedrørende klimaskærmen. Når der efterisoleres, formindskes varmetabet og den indvendige overfladetemperatur hæves. Dette vil medføre, at brugerne oplever et forbedret termisk indeklima med færre trækgener og mindre kuldestråling fra kolde overflader. Der er to måder at efterisolere på; indvendigt og udvendigt. Konsekvenser af begge gennemgås i nedenstående. Generelt er den bedste løsning at efterisolere udvendigt. Det er ifølge BOLIUS ca. 30 % mere effektivt at isolere udvendigt end indvendigt. Udvendig efterisolering medfører de bedste forhold for konstruktionsdelen, ift. fugt og samtidig afbrydelse af eventuelle kuldebroer, der kan opstå ved samling af bygningsdele, f.eks. ved etageadskillelse.[16] Ved indvendig efterisolering kan der opstå problemer med fugt, da ikke afbrudte kuldebroer kan føre til kondensdannelse og hævet fugtniveau på ydervæggens indvendige side mod forsatsvæggen (mellemrummet mellem "gammel væg" og den indvendige isolering). Hvis problemet ikke forhindres ved f.eks. ventilering eller tilstrækkelig rumopvarmning, kan det resultere i vækst af skimmelsvamp, hvilket vil påvirke indeklimaet negativt. Det er derfor vigtigt, at indvendig isolering udføres korrekt. Udvendig efterisolering indtager heller ikke gulvarealet, hvilket også medføre, at installationer, såsom radiatorer og el-tilslutninger, ikke skal flyttes. Dette kan være nødvendigt ved indvendig efterisolering for at udførelsen kan gennemføres korrekt.[17][18] Konsekvensen ved valg af udvendig efterisolering er dog, at det udvendige udtryk af bygningen ændres. Fordelene skal afvejes med det arkitektoniske udtryk af bygningen. Udvendig efterisolering medfører tykkere facader. Døre og vinduer kommer til at sidde længere inde i væggen. Dette kan medføre mindre dagslys, som påvirker indeklimaet, da dagslys påvirker mennesker positivt. Ved større renoveringer kan det anbefales at udskifte vinduer og døre i samme ombæring som efterisolering, så de får en bedre placering i facaden og derfor giver et mindre varmetab ift. kuldebroer og mere dagslys. Side 15 af 114

16 Indeklimamæssige konsekvenser ved udskiftning af vinduer Udskiftning af vinduer er et tiltag, der ville blive vurderet ved enhver energirenovering, der kan ofte være en god tilbagebetalingstid, da gamle vinduer ofte er årsagen til et stort varmetab, både i form af ringe isoleringsevne, men også utætheder i karmen. Ved udskiftning af vinduer nedsættes utætheden af boligen, i form af mindre infiltration. Dette kan i naturligt ventilerede boliger gøre, at beboeren oplever fugt og vækst af skimmelsvampe efter en udskiftning. Nye vinduer er tættere end de gamle, og derfor opstår der problemer. Den naturlige ventilation reduceres, da de gamle vinduer tidligere tilførte luft pga. utætheder i karmkonstruktionen. Problemer med skimmel efter udskiftning af vinduer ses ofte i soveværelser og køkkener, hvor der er en høj fugtbelastning. På grund af den reducerede ventilation kondenserer den fugtige indeluft på vinduesruden og muligvis også på andre kolde bygningsdele. Kondenseringen opstår oftest i årets kolde perioder, når der er størst forskel på temperaturen af inde- og udeluften, og hvor der ikke udluftes nok pga. varmetab og trækgener. Forholdet kan desuden forværres af andre energirenoverings tiltag, som også er med til at nedsætte utætheden af bygningen.[19] Udover ændringer i fugtbalancen, som følge af udskiftning af vinduer, kan der i vinterperioder forekomme en drastisk opvarmning af rum, som er sydvendte, selvom der er en lav udetemperatur. Dette kan resultere i for mange overtimer, og derved give en forringelse af indeklimaet. Årsagen er, udover at de nye vinduer har en bedre isoleringsevne end de gamle (lavere U-værdi), at der ikke bliver taget højde for g- og LT-værdier ved valg af vinduesrude. G-værdien beskriver den andel af solens varme, der trænger ind gennem ruden. LT-værdien beskriver den andel af solens lys, der trænger igennem ruden. Disse skal passe til rudens orientering og rummets indeklima, og valg af g- og LTværdier er derfor vigtige. På grund af den reduceret infiltrationen ved udskiftning af vinduer, og derved mulige ændringer i fugtforhold, skal der være ekstra opmærksomhed på udluftningen, særligt i naturligt ventileret bygninger. Det skal derfor overvejes, om udluftningen skal ske ved åbning af vinduer eller friskluftsventiler monteret i de nye vinduer. Begge er baseret på beboernes adfærd. Hvis luftskiftet ikke er tilstrækkeligt, medfører det en forringet luftkvalitet, og derved en forringelse af indeklimaet. Side 16 af 114

17 Indeklimamæssige konsekvenser for ventilationen Ventilation skal skabe et nødvendigt basisluftskifte og derved sikre et godt atmosfærisk indeklima (luftkvalitet). Jf. BR10 skal minimumsluftskiftet være 0,3 l/s pr. m 2 for bygninger til beboelse. Ventilationen fortynder luften og derved fjerner forureninger, der påvirker luftkvaliteten fra f.eks. fugt, gasafgivning fra materialer, og menneskers aktivitet (CO 2 og fugt). Ældre boligbyggeri er hovedsagligt naturligt ventilerede og luftskiftet kommer typisk fra infiltration pga. utætheder i klimaskærmen, aftrækskanaler i badeværelse og eventuelt friskluftventiler. Dvs. ventilationsraten ikke er konstant, men afhænger af vindforhold, samt beboernes adfærd ift. udluftningsvaner. Det reducerede luftskifte, som fremkommer af energirenoveringer, gør, at der skal etableres en ny måde at opnå et tilstrækkeligt luftskifte på. Det vil oftest være et valg imellem naturlig ventilation og mekanisk ventilation, eller en hybrid af de to. Mekanisk ventilation udnytter varmegenvinding og giver et kontrolleret luftskifte og derved et godt termisk og atmosfærisk indeklima. Mekanisk ventilation er dog forbundet med et energiforbrug, og er dyrt at installere. Det kræver desuden plads til både aggregat og rørføring. Naturlig ventilation er billigere at etablere, da dette kan gøres gennem friskluftsventiler og en aktiv indsats fra beboerne i form af udluftning. Dog er der større risici for trækgener og et større varmetab, pga. at der ingen varmegenvinding er tilstede. Når beboerne oplever trækgener fra friskluftventiler, er de tilbøjelige til at lukke ventilerne, hvilket medfører et utilstrækkeligt luftskifte og en forøgelse af undertrykket inde i boligen. Dette øger risikoen for, at der bliver trukket "falsk" luft ind i bygningen i form af ukontrolleret infiltration. Undertrykket kan i værste tilfælde medføre, at fuger slipper ved samlinger af bygningsdele, hvilket vil øge trækgener over tid. Ventilationsmetoden skal derfor afvejes af brugernes behov, ift. det forhøjede elforbrug, og de økonomiske omkostninger ved etablering af mekanisk ventilation. Dette kontra brugerstyret naturlig ventilation, som er billigere at etablere, men uden mulighed for varmegenvinding. [20][21] Side 17 af 114

18 Brugeradfærd Brugeradfærd har en meget stor betydning for en bygnings energiforbrug. I en artikel opstilles det beregnet forbrug mod det reelle forbrug. Det viser, at energiforbruget kan variere med op til 300 % for helt ens huse, pga. brugernes adfærd og livsstil. [22] I en undersøgelse udført af Aalborg Universitet er energiforbrug målt og sammenholdt med det beregnede energibehov, før og efter energirenovering af fire parcelhuse fra 1970 erne. [23] Renoveringerne vedrørte primært klimaskærmen. Undersøgelsen viste, at den reelle energibesparelse var mindre end det forventede. Årsagen til dette var bl.a., at beboerne hævede rumtemperaturen. Der konkluderes yderlig, at hvis energibesparelserne skulle være overholdt, ift. det forventede, skulle brugerne være blevet gjort opmærksom på forudsætningerne for at opnå energibesparelsen. Ved større renoveringer viser erfaringer, at pga. et ønske om højere komfort udskiftes radiatorer med gulvvarme. Ifølge Seas-nve, er det ikke usædvanligt, at der ved gulvvarme opstår et øget varmeforbrug på op til 30 %. Dette er bl.a. pga. et ønske om øget komfort, hvor brugerne skruer op for varmen samtidig med, at brugstiden udvides, så gulvet er mere behageligt at gå på. [24] Det er derfor vigtigt, at gøre beboerne opmærksom på hvad det indebærer, at opnå den beregnede energibesparelse, hvilket som regel er den samme brugeradfærd, som før renoveringen. Side 18 af 114

19 4.1 Indeklimaklassificering I følge DS 3033 [25] Indeklima standard kan indeklimaet klassificeres i fem kvalitetsklasser. Klasse A++ Klasse A+ Klasse A Klasse B Klasse C Tabel 7 - Kvalitetsklasser jf. DS 3033 Det fremragende indeklima Det gode indeklima Klart bedre end minimumskravet i bygningsreglementet. Det gode tilfredsstillinde indeklima Svarende til minimumskravet for bygningsreglementet. Indeklima dårligere end minimumskravet i bygningsreglementet Det ringe indeklima Klassificeringen præsenteres i en målerapport, som gennemgås i det følgende afsnit. Følgende ni parametre indgår for indeklimaklassificering, og er vurderet for begge boliger. 1. Ventilationsrate 2. CO 2 3. Termiske forhold 4. Radon 5. Formaldehyd 6. Partikler 7. Fugt/skimmelsvampe 8. Dagslys og kunstig belysning 9. Akustiske forhold Ventilationsraten Der er ikke udført måling af ventilationsraten. Der er dog udført trykprøve måling, til bestemmelse af utætheden af boligen. CO 2 koncentration Skal ikke bestemmes for boliger, da der ikke stilles krav i bygningsreglementet. Termiske forhold. I boliger omfatter vurderingen alle værelser og opholdsrum. Vurdering sker på baggrund af vinduer, rudetyper, varmeanlæg, kuldenedfald, solafskærmning og mulighederne for individuel styring. Termiske forhold: Vinduesrammerne og yderdørenes vedligeholdelsesmæssige stand Rudetyper Vurdering Begge boliger: Vinduesrammerne er vedligeholdt, i forhold til alder. Yderdøren er af stål, som er bestandigt materiale og er derfor ikke slidt, i forhold til alder. Begge boliger: Der er generelt termoruder. Dog med undtagelse af små 1-lags ruder til udluftning Side 19 af 114

20 Varmeanlæg Varmekilders placering Individuel, termostatstyret temperaturregulering. (på rumbasis) Sikring mod kuldenedfald fra vinduer Solafskærmning 2-plansbolig: Rude i bryggers er 1-lags Begge boliger: Direkte fjernvarme og 2-strengs radiator anlæg. Yderlig vurdering af varmeanlæg, indgår ikke i projektet. Begge boliger: Der er placeret radiatorer i alle rum. Begge boliger: Der er monteret termostat styring i alle rum, på radiatorer. Begge boliger: Radiatorer er placeret under vinduer, for sikring af kuldenedfald. Begge boliger: Der er indvendig solafskærmning, i form af lyse tætvævet gardiner Radon Der er i denne rapport ikke udført målinger af radon. I bilag 4.1-1(p) fremgår de sundhedsmæssige konsekvenser for påvirkning af radon. Fugt/skimmelsvamp Vurdering efter visuel, ikke-destruktiv inspektion i bygningen. Der er ikke lavet målinger af boligerne, men der er ikke observeret nogen misfarvninger, fugtskjolder eller anden tegn på fugtgener. I 3-plansboligen anvendes en uopvarmet kælder til soveværelse, hvilket kan medføre fugtgener. Af bilag 4.1-1(p) fremgår de sundhedsmæssige konsekvenser for påvirkning af fugt. Dagslys og vinduers egenskaber Dagslysaforhold for boliger bestemmes ved opmåling af gulv- og rudearealer. Dagslysmålinger fortages i alle opholdsrum, der klassificeres ud fra rummet med den laveste klasse. Der er fortaget dagslys målinger for begge boliger. Målingerne er fortaget i opholdsstuerne med sydvendte facader. Se mere i bilag 3.0-3(p) Lystransmittans: Hvis lystransmittansen ikke er opgivet af producenten, kan der ved tvivlstilfælde fortages målinger ud fra SBi-Anvisning 219. Her klassificeres efter hovedopholdsrum. Lystransmittansen er målt vha. Window E profiler Side 20 af 114

21 2-plansbolig LT=79 % g= 80 % U=1,8 W/m 2 K Figur 6 - LT og g- måling af nordvendt terrassedør 2-plansbolig. Akustiske forhold Indgår ikke i klassificeringen af boliger. 3-plansbolig LT=73 % g=75 % U=1,8 W/m 2 K Klassegrænser til indeklimaklassificering for boliger, jf. DS Her er medtaget relevante parametre. Der er tale om maksimumværdier for alle parametre, med undtagelse af ventilationsrate og dagslysfaktor, hvor der er angivet minimumværdier. Parametre/værdier A++ A+ A B C Ventilationsrate 0,3 1) 0,3 1) 0,3 0,2 <0,2 (l/s m 2 ) Termiske forhold: Tætte vinduer Ja Ja Ja Intet krav Intet krav Termoruder Ja Ja Ja Ja Intet krav Luftvarme uden Nej Nej Intet krav Intet krav Intet krav andre varmegivere Store solbeskinnede Nej Nej Nej Intet krav Intet krav vinduer uden solafskærmning Justerbar Ja Ja Ja Intet krav Intet krav termostatstyring Varmekilder alle Ja Ja Intet krav Intet krav Intet krav under vinduer Fugt/skimmel: 2) Vådrum Ingen tegn Ingen tegn 2) Tegn på fugt/skimmelsvamp <400 cm 2 Tegn på fugt/skimmelsvamp <2500 cm 2 Tegn på fugt/skimmelsvamp >2500 cm 2 Beboelsesrum Ingen tegn Ingen tegn Ingen tegn 2) Tegn på fugt/skimmelsvamp <2500 cm 2 Kælderrum Ingen tegn 2) Ingen tegn 2) Tegn på fugt/skimmelsvamp <2500 cm 2 Tegn på fugt/skimmelsvamp >2500 cm 2 Tegn på fugt/skimmelsvamp >2500 cm 2 Tegn på fugt/skimmelsvamp >3000 cm 2 Side 21 af 114

22 Dagslys: Glasareal/gulvareal, >25 3) >15 3) >10 4) >7 >7 % Lystransmitans, LT >0,80 5) >0,75 5) >0,60 5) >0,5 <0,5 Tabel 8 Farveskala angiver indeklimaklasse fra A++ - C. Noter: 1 l klasse A++ og A+ gælder kravet til ventilationsraten for et gennemsnit over en længere driftsperiode (dvs. ventilationssystemet kan gå længere ned, når der ikke er behov for ventilation). Ventilationssystemerne skal mindst have en ydeevne på 0,4 l/s m2 i klasse A+ og 0,5 l/s m2 i klasse A++. l klasse A++ og A+ tillades behovsstyret ventilation (efter boligens luftfugtighed) med den angivne minimumydelse. Der må ikke forekomme støj- og trækgener, når ventilationssystemet kører ved fuld kapacitet. 2 Vurdering efter visuel, ikke-destruktiv inspektion i bygningen. Bagatelagtig udbredelse af fugt eller skimmelsvamp accepteres, f.eks. på vinduers bundstykker og mellem fliser i våd rum. 3 For at opnå klasse A++ eller A+ skal der desuden være en effektiv afskærmning, der beskytter mod direkte sollys. 4 Opfyldelsen forudsætter, at (glasreal/gulvareal) x LT er større end 0, Opfyldelse kan også ske ved anvendelse af en mindre lystransmittans (LT), såfremt (glasareal/gulvareal) øges således at både dagslysadgang og udsyn er overholdt Indeklimaklassevurdering af de to boliger, ud fra kendskab til indeklimaforhold jf. besigtigelse d samt indeklimamålinger d og d Parametre/værdier 3-plansbolig 2-plansbolig Ventilationsrate (l/s m 2 ) (Utæthed/ Infiltration) Ingen mekanisk ventilation (0,29 l/s*m 2 - ca. 0,45 h -1 ) Ingen mekanisk ventilation (0,38 l/s*m 2 - ca. 0,55 h -1 ) Termiske forhold: Tætte vinduer Nej Nej Dobbeltruder 2-lags termorude U-værdi 1,8 Enkelte steder 1-lags rude 2-lags termorude U-værdi 1,8 Enkelte steder 1-lags rude Luftvarme uden andre varmegivere Nej Nej Store solbeskinnede vinduer uden Ja Ja solafskærmning Justerbar termostatstyring Ja Ja Varmekilder alle under vinduer Ja Ja Fugt/skimmel: Vådrum Ingen tegn Ingen tegn Beboelsesrum Ingen tegn Ingen tegn Kælderrum Ingen tegn ved visuel inspektion. Ingen kælder Der er dog en mistanke, om mulig fugtgener, pga. kælderrum anvendes til soveværelse. Dagslys: Glasareal/gulvareal, % 30,78 m 2 /133,48 m %=23 % 18,8 m 2 /101 m %=19 % Lystransmittans, LT 75 % 79 % Samlet vurdering af indeklimaklasse Jf. DS 3033 Indeklimaklasse B Indeklimaklasse A Tabel 9- Vurdering af indeklimaklasse for en 2- og 3-plansbolig jf. DS 3033 Side 22 af 114

23 Indeklima design kriterier Krav til indeklimaet kan findes jf.: DS Norm for specifikation af termisk indeklima [26] DS/EN ISO Ergonomi inden for termisk miljø [27] DS/CEN/CR Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet [28] SBi - Anvisning Indeklimahåndbogen [29] De områder af indeklimaet som vil blive betragtet og redegjort for i denne rapport vil være: - Termisk indeklima (overtimer) - Dagslys Kategori Termisk oplevelse for kroppen som helhed Forventet Forventet procentdel middelvotering utilfredse % Lokalt ubehag Procentdel utilfredse pga. træk (DR) % Procentdel utilfredse pga. vertikal lufttemperatur forskel % Procentdel utilfredse pga. varmt eller koldt gulv % Procentdel utilfredse pga. strålingsasymmetri % A < 6-0,2<PMV<0,2 < 15 < 3 < 10 < 5 B < 10-0,5<PMV<0,5 < 20 < 5 < 10 < 5 C < 15-0,7<PMV>0,7 < 25 < 10 < 15 < 10 Tabel 10 - Termisk indeklima opdelt efter kategori jf. DS/CEN/CR 1752 Den vertikale temperatur differens angives mellem 0,1 m og 1,1 m over gulv, svarende til højderne ved ankel og nakke for en siddende standard person. Kategori Forskel i lufttemperatur [ C] A < 2 B < 3 C < 4 Tabel 11 - Tilladelig vertikal temperaturgradient jf. DS/CEN/CR 1752 Målet for projektet, er at kunne overholde Indeklima kategori C. Side 23 af 114

24 Indeklimaklasse C, jf. DS 1752, ved aktivitetsniveau på 1,2 met, sættes optimale indeklimaforhold til: Fyrringssæson Sommersæson Operativ temperatur C 24,5 2,5 0 C Maksimal middellufthastighed 0,21 m/s 0,25 m/s Ventilationsrate 1,7 L/s m 2 1,7 L/s m 2 Tabel 12 Optimale indeklimaforhold jf. DS Den ovenstående tabel er ud fra DS 1752 opgjort for et storrumskontor Der er stor forskel på investeringen for det gennemgående- og simple indgreb. Levetider er markant længere hvis helhedsløsninger udføres som at skifte taget eller hele facaden., som er vurderet repræsentativt for denne bolig ud fra referencerum. De optimale indeklimaforhold er klassificeret på baggrund af en PMV-værdiberegning, Jf. DG Appendiks A Vejledning vedr. overtimer defineres iht. DS 474 stk. 2.5: Timer over 26 0 C Maks. 100 timer Timer over 27 0 C Maks. 25 timer Tabel 13 - Maks. antal over timer, jf. DS 474 Dette krav er ikke gældende for BR10, men vil fremadrettet gælde for LEK2015 og BK2020. Derfor anvendes det som en vejledende retningslinje. 4.2 Indeklimaforhold Der laves en vurdering af indeklimaet for, at fastlægge forholdene, før de analyseres. Det vil tilsvarende blive udført en vurdering af forholdene efter analyserne. 2 plansbolig Termiske forhold Der er som udgangspunkt lavet en døgnstationær beregning for at få en fornemmelse af, hvilket er det mest belastede rum. Resultater ses af nedenstående skema tabel 14. For døgnstationær beregning se bilag 4.2-1(e) og 4.2-2(e) Døgnstationær model Juli måned. 2-plansbolig Rum Døgnmiddel temperatur [ 0 C] Døgn maks. temperatur [ 0 C] Luftskifte [h -1 ] Køkken 27 31,9 9,7 Stue 27 31,4 5,3 Tabel 14 Døgnstationær beregning for 2-plansbolig rum: køkken og stue. Det ses af overstående resultater, at der i køkkenet opstår det største luftskifte. Dette skyldes et meget lille gulvareal og en stor belastning i brugstiden. Ud fra belastningen over brugstiden vurderes køkkenet dog ikke til at være det mest belastede rum, idet brugstiden for selve rummet er væsentlig mindre end i stuen. Derfor er stuen udvalgt til videre simulering i BSim og vurdering af indeklimaet. For BSim basis model se elektronisk bilag Opsætning af parametre i BSim kan ses i bilag 4.2-6(p) Side 24 af 114

25 Det nuværende termiske indeklima for rummet, uden naturlig ventilation ses af nedenstående tabel 15. Timer over 26 [ 0 C] Timer over 27 [ 0 C] Tabel 15 - Overtimer uden naturlig ventilation jf. BSim beregning af 2-plansboligen. Med naturlig ventilation i sommerperioden, i form af udluftning igennem terrassedør. Tværventilationen beregnes efter SBi-202 [30]. Beregninger fremgår i bilag 4.2-7(e) Timer over 26 [ 0 C] Timer over 27 [ 0 C] Tabel 16 - Overtimer med naturlig ventilation jf. BSim beregning af 2-plansboligen. Der er ift. termisk vejledning for mange overtimer, jf. DS 474. Ventilationsraten BR10's krav til ventilationsraten er minimum 0,3 l/s pr. m 2, hvilket svarer til et luftskifte på ca. 0,5 h -1. Boligen er naturlig ventileret i form af brugerstyret vinduer, emhætte i køkkenet og naturlig ventileret aftrækskanaler i toilet og badeværelse. Der er desuden oplukkeligt ovenlyskuppel i badeværelset. Der er udført trykprøvning for boligen, hvilket giver følgende infiltration. Se bilag 3.0-3(p) Måling [L/s pr. m 2 ] Overtryk 5,848 Undertryk 5,493 Gennemsnit 5,671 Tabel 17 - Resultatet af trykprøvning for 2-plansbolig. Efter omregning af infiltrationen i brugstiden jf. SBi-213 [31] opnås en infiltration på 0,6 h -1. Der opnås derfor et tilstrækkeligt luftskifte, uden brug af anden ventilation end infiltration. Til sammenligning kan kravet til luftskiftet gennem utætheder i klimaskærm ved trykprøvning med 50 Pa, aflæses i tabel 18, for henholdsvis BR10, LEK2015 og BK2020. Krav til nybyggeri [L/s pr. m 2 ] BR10 1,5 BK2015 1,0 LEK2020 0,5 Tabel 18 - BR10, LEK2015 og BK2020 krav til luftskiftet gennem utætheder i klimaskærm ved trykprøvning med 50 Pa Nye bygninger har et meget højere tæthedskrav, og det ses typisk i ældre byggeri, at infiltrationen er så stor, at den udgør det anbefalede luftskifte i boligen, da det ikke er et kontrolleret luftskifte, er det ikke optimalt og opleves ofte som træk frem for en god udluftning. Det må derfor antages, at der er risici for træk i boligen, pga. af utætheder i klimaskærmen. Side 25 af 114

26 Atmosfæriske forhold De atmosfæriske forhold er forureningspåvirkninger af luften som f.eks. CO 2, fugt, skimmelvækst og tobaksrøg, hvilket påvirker luftvejssystemet gennem vores indånding. CO 2 koncentration i luften skal ikke bestemmes for boliger, da der ikke stilles krav i bygningsreglementet. Det vil sige, at luftskiftet i boliger hovedsagligt skal anvendes til at sikre termiske forhold og fjerne den fugt, som opstår fra mennesker, madlavning og rengøring. På grund af utætheden af boligen opnås et tilstrækkelig, men ukontrolleret basisluftskifte jf. BR10's minimumskrav. Dagslysforhold Ifølge BR10 kan dagslyset i beboelsesrum og køkken anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 % i halvdelen af rummet. Dagslysberegninger er udført i Dialux og sammenlignet med forsøgsresultater jf. bilag 3.0-3(p) For DIALux basismodel se elektronisk bilag Målinger er lavet på gulvhøjde samtidigt med udendørs målinger for derved at kunne beregne dagslysfaktoren. Ud fra forsøgsresultater fås følgende værdier af dagslysfaktoren. Der er målt i 7 punkter pr. lbm. fra facaden og ind i rummet. Nr. Lux niveau inde Lux niveau ude DF , , , , , , ,2 Tabel 19 Målt dagslysfaktor, sydfacade for Skodshøjen. Dagslysfaktoren sammenlignes med Dialux Ud fra beregninger udført i Dialux ses dagslysforholdene og de målte værdier forholdsvis ens. Dialux kan derfor bruges til videre analyser. Side 26 af 114

27 Figur 7 - Dagslysfaktor, beregnet i Dialux. Dialux beregner en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2,04 %. Det vil sige, at stuen overholder BR10's krav. 3-plansbolig Termiske forhold Der er som reference rum udvalgt køkken/opholdsstue. Dette rum er det mest belastet og udgør samlet set en hel etage, fraset trappeopgangen. Der er derfor ikke udført en døgnstationær beregning. For BSim model, se elektronisk bilag Opsætning af parametre i BSim analyse kan ses i bilag 4.2-6(p) Det nuværende termiske indeklima for rummet ses af nedenstående tabel 20. Uden udluftning i form af naturlig ventilation. Timer over 26 [ 0 C] Timer over 27 [ 0 C] Tabel 20 Overtimer uden naturlig ventilation jf. BSim beregning af 2-plansbolig. Med naturlig ventilation med maks. luftskifte om sommeren på 1,9 h -1 Timer over 26 [ 0 C] Timer over 27 [ 0 C] Tabel 21 - Overtimer med naturlig ventilation jf. BSim beregning af 3-plansbolig. Der er ift. termiske vejledning for mange overtimer. Side 27 af 114

28 Ventilationsraten Der er udført trykprøvning for boligen. Jf. bilag 3.0-3(p) Trykprøvningen er kun udført for 1. salen, som udgør køkken/opholdstuen. Det er vurderet, at resultatet kan videreføres til resten af boligen, ud fra udformning af de resterende etager. Måling [L/s m 2 ] Overtryk 4,423 Undertryk 3,889 Gennemsnit 4,156 Tabel 22 - Resultatet af trykprøvning for 3-plansbolig. Krav til nybyggeri [L/s m 2 ] BR10 1,5 BK2015 1,0 LEK2020 0,5 Tabel 23 - BR10, LEK2015 og BK2020 krav til luftskiftet gennem utætheder i klimaskærm ved trykprøvning med 50 Pa Efter omregning af infiltrationen i brugstiden jf. SBi-213 opnås en infiltration på 0,45 h -1. Det resulterer i at der fås et tilstrækkeligt luftskifte, uden brug af anden ventilation end infiltration. Der kan ligeledes, som ved 2-plansboligen, sammenlignes med kravet til luftskiftet gennem utætheder i klimaskærm ved trykprøvning med 50 Pa. Dette kan aflæses i tabel 22 og 23. Det må derfor antages, at der er risici for træk i begge boliger pga. af utætheder. Atmosfæriske forhold Se beskrivelsen under afsnittet vedr. 2-plansboligen. Dagslysforhold Der gælder samme krav, som beskrevet under 2-plansboligen. For DIALux basismodel se elektronisk bilag. Side 28 af 114

29 Målinger er lavet som for en 2-plansbolig. Ud fra forsøgsresultater fås følgende værdier af dagslysfaktoren. Der er målt i 10 punkter pr. lbm. fra facaden og ind i rummet. Nr. Lux niveau inde Lux niveau ude DF , , , , , , , , , ,1 Tabel 24 - Målt dagslysfaktor, sydfacade for 2-plansbolig. Dagslysfaktoren sammenlignes med Dialux Figur 8 - Dagslysfaktor, beregnet i Dialux. Ud fra beregninger udført i Dialux er dagslysforholdene og de målte værdier forholdsvis ens. Dialux kan derfor bruges til videre analyser. Dialux beregner en gennemsnitlig dagslysfaktor på 3,16 %. Det vil sige, at køkken/opholdsstuen overholder BR10's krav. Side 29 af 114

30 5. Analyse introduktion Energirenovering er et udtryk for energibesparende tiltag, som kan udføres for en bygning eller en separat bygningsdel. Ud fra en udarbejdet brugerundersøgelse af området, findes de største besparelser i varme og elforbruget. Hertil hører udskiftning og forbedringer af bygningsdele, installationer og adfærdsændringer. Der er udarbejdet analyser af forskellige energibesparende tiltag. Analyserne er udformet for at undersøge besparelsespotentialet ved hvert tiltag, samt mulige påvirkninger på indeklimaet. Simpel tilbagebetalingstid og rentabiliteten er desuden belyst, samt en Nuværdi, hvis tiltaget er rentabelt. I det efterfølgende gennemgås forudsætningerne for økonomi og rentabilitets beregningerne. 5.1 Økonomi og rentabilitet Rentabiliteten bliver beregnet jf. BR10. Ydermere regnes en Nuværdi ved rentable tiltag. Samlet gennemgang af økonomiberegninger fremgår af bilag 5.1-1(p) Følgende kwh priser er anvendt i alle økonomiske analyser. Fjernvarme [kr/kwh] El [kr/kwh] 0,468 2,02 Tabel 25 - Energipriser Jf. bilag 5.1-2(p) og 5.1-3(p) I bilag 5.1-4(p) fremgår en sammenligning af forskellige energiprisers betydning for energirenoveringer. Bygningsdeles forventede levetider er vurderet og gennemgås i det efterfølgende. De antaget levetider for bygningsdele kan ses af nedenstående tabel 26. [32] Bygningsdel Levetid [år] Fladt tag med tagpap 35 Plade af fibercement - Eternit ydervægsbeklædning 45 Træbeklædning 40 Vinduer 25 Varmeproducerende anlæg 25 Radiatortermostater 25 Mineraluld/isoleringsmaterialer 50 Tabel 26 - Levetider Enhedspriser for renoveringsarbejder Priser for energibesparende tiltag er alle regnet ud fra producenters oplysninger samt V&S prisbøger jf. Bilag 5.1-4(p) Investeringsomkostninger er for alle renoveringsforslag kun medregnet den energibesparende del af tiltaget, dvs. udgifter til stillads, affaldscontainere og lignende er ikke medtaget. Se nærmere gennemgang i bilag 5.1-1(p) Side 30 af 114

31 Der er ved mindre renoveringer, som udskiftning af termostater og tætning af bygning, medtaget alle udgifter til renoveringen. Der vil her typisk være tale om tiltag, som er alternativer, hvis et andet ikke er rentabelt. I disse situationer medregnes alle udgifter. Brugeradfærd Det skal tydeliggøres, at i forbindelse med energirenoveringstiltag er rentabilitet regnet efter, at brugeradfærden ikke ændrer sig efter en renovering. Det er derfor vigtigt at pointere overfor brugerne, at ved renoveringer viser erfaringstal, at brugere ofte øger lufttemperaturen i boligen for at øge komforten, nu hvor varmeomkostninger er blevet nedsat. Følgende parametre har betydning for energiforbruget, hvis brugeradfærd ændres i forbindelse med energirenovering. [33] Rumtemperaturen Størrelsen af det opvarmede areal Antal af beboere (flere børn, overnattende kærester, flere gæster mv.) Boligens brugstid (orlov, arbejdsløshed, salg af sommerhus så beboerne er mere hjemme mv.) Varmeanlæggets brugstid (sommer/vinter) 5.2 Analyser Analyserne er hovedsagligt udført for den ene type bolig, da resultaterne kan videreføres. For de tiltag, som vil variere, er besparelsen beregnet for begge typer boliger. Der indgår kun energibesparelser ift. varmeforbruget jf. BR10, eftersom at elforbrug til andet end bygningsdrift, for boliger, ikke indgår i energirammeberegningen. Der er lavet en klassificering af de samlede analyser for at skabe et overblik. Ydermere er tiltagene sammenlagt, i to kategoriseringer, for at undersøge besparelsespotentialet. Alle økonomi og energiforbrugsberegninger fremgår af bilag 5.2-1(e) Side 31 af 114

32 5.3 Analyse af facade Opbygningen af brystningspartiet i facaden er opbygget af en udvendig beklædning, 100 mm mineraluld og afsluttet indvendigt med 2 lags gipsplader. En samlet dybde af konstruktionen er 135 mm. Figur 9 - Termografi 2-plansbolig sydfacade Væggen har en U-værdi på 0,44 2 W/m K, jf. Bilag (e). Ud fra termografiske undersøgelser i figur 9 jf. bilag 3.0-2(p), fremgår det at vægkonstruktionen har en stor varmeledning langs kanten af konstruktionen, samt alle steder hvor der er placeret lodrette stolper. Varmekonduktiviteten, defineret med konstanten, er i den nuværende vægkonstruktion bestemt ud fra DS 418. Det ses flere steder, at isoleringen kan være sammenfaldet, fugtig eller på anden måde har en højere varmekonduktivitet end opgivet af tegningsmaterialet. Yderlig ses det, ud fra trækmålinger, at facaden er utæt. Det kan skyldes, at der ikke eksisterer nogen vindspærre i vægkonstruktionen eller den er gennembrudt. Dette medfører endnu højere varmekonduktivitet, da isoleringen ikke har den fornødne effekt. Øget fugtindhold og luftcirkulation i isoleringslaget øger varmekonduktiviteten og nedsætter dermed isoleringsevnen [34]. Der kan samtidigt opstå risiko for fugtophobning inde i konstruktionen.[35][36] For at belyse de største varmestrømme i konstruktionen, er analyser udført i THERM hvor forskellige konstruktionsopbygninger gennemgås. Ud fra krav fra BR10 jf. Bilag 5.1-1(p), gælder det for letvægskonstruktioner, at ved renovering af bygnings- 2 dele skal en samlet U-værdi maksimalt for klimaskærmen være 0,2 W/m K. Det betyder, at væggene minimum skal have en isoleringstykkelse på 250 mm mineraluld, eller efterisoleres med 150 mm med en varmeledningsevne på =0,034 W/m K Jf. varmetabsberegning bilag 2.0-2(e) Side 32 af 114

33 Figur 10 - Snittegning af optimal vægopbygning. [37] Ved renovering af klimaskærmen, er det vigtigt at undgå fugtdannelser, skimmelvækst og samtidigt opnå mindst muligt varmetab. Vægkonstruktionen har en optimalt opbygning som anvist på figur 10. [38][39] 40 Det anbefales at have et isoleringslag, der bryder varmestrømningen igennem konstruktionen. På den måde undgås, at konstruktionen leder varmen, som før vises af figur 9. Det kan i konstruktioner med installationslag anbefales at anbringe dampspærren 5 cm inde i konstruktionen, for derved at undgå at bryde dampspærren ved gennemføringer af installationer. Det er vigtigt, at dampspærren er på den varme side af konstruktionen, da der kan dannes kondens på ydersiden, som ikke ønskes ind i konstruktionen. For at sikre en tør konstruktion, skal der være et ventileret hulrum. På den måde kan konstruktionen ånde, og evt. vand trængt ind igennem beklædningen kan ventileres væk. For at isoleringen virker optimalt, skal der monteres en vindgips eller anden form for vindspærer, som angivet af figur 10. I det efterfølgende analyseres opbygninger af vægkonstruktionen i THERM. For en samlet metodegennemgang anvendt i programmet henvises til bilag 5.3-6(p) Følgende randbetingelser er benyttet til beregningen. Udetemperatur 0 0 C Indetemperatur 20 0 C Indvendig overgangsisolans 0,13 m 2 K/W Udvendig overgangsisolans 0,4 m 2 K/W Adiabater i top og bund 0 Tabel 27 - Randbetingelser brugt i THERM Først ses på den nuværende vægopbygningen, for at have en basis model at sammenligne med. For bedre at kunne vise problemet med den nuværende opbygning ses to snit af konstruktionen. Af figur 11 og 12 ses det lodrette snit. Jf. bilag 5.3-1(e) Side 33 af 114

34 Figur 11 - Lodret snit- temperaturgradient i eksisterende facade Figur 12 - Lodret snit varmeledningsevne i eksisterende facade Varmeledningen ses af figur 12, hvor der er et stort tab ved bundremmen i konstruktionen. Det samme gør sig gældende ved topremmen samt samlingen mellem væggen og vinduespartiet. Temperaturgradienten fremgår af figur 11 og det ses at overfladetemperaturen er højere midt på væggen end den er ved bundremmen. Den Indvendige overfladetemperatur midt på væggen er 18,7 0 C. Overfladetemperaturen ved bundrem er 17,4 0 C. Figur 13 - Vandret snit igennem væg - varmeledningsevne i eksisterende facade Af figur 13, ses et vandret snit. Varmeledningen af den nuværende konstruktion medfører, som forventet et varmetab omkring lodrette stolper i væggen. Jf. bilag 5.3-2(e) I det efterfølgende ses på en optimal opbygning af vægkonstruktionen, efter anvisning i BR10. Side 34 af 114

35 Figur 14 Lodret snit af vægopbygning Figur 15 Lodret snit af vægopbygning Af figur 14 vises et lodret snit af brystningen, varmestrømmen igennem konstruktionen ses af figur 15 til højre. Jf. bilag 5.3-3(e) Da der er to forskudte isolerende lag, er varmestrømmen midt på konstruktionen minimeret betydeligt, samtidigt med, at der ingen gennemgående stolper er. Det ses af figur 15, at varmetabet stadig er størst ved bundremmen, men i sammenligning med basis opbygningen, ses hvordan varmeledningen er minimeret pga. det ekstra isoleringslag. Overfladetemperaturen ved bundremmen er nu 19,3 0 C. Dvs. en stigning på 1,9 0 C. Overfladetemperaturen ligger nu så tæt op af rumtemperaturen som muligt, der er derved en minimal risiko for træk, hvis krav til tæthed samtidigt overholdes. Ud fra varmetabsberegningen findes den nye U-værdi. Tiltag Før Brystning med 100 mm isolering (nuværende) Isoleringsevne 0, 050 Efter Brystning med 100 mm isolering mm efterisolering. Isoleringsevne 0, 034 Tabel 28 - U-værdi før og efter, efterisolering af facade. U-værdi 2 0,44 W/m K 0,18 2 W/m K U-værdien er sænket og bygningstætheden er øget pga. en tæt dampsærre samt en udvendig vindspærre. Side 35 af 114

36 Energibehov Besparelsen findes jf. Bilag 5.2-1(e) Figur 16 - Besparelse i kwh/m 2 år fra før til efter energirenoveringen Tiltag Brystning med 100 mm isolering mm efterisolering. Før Efter Besparelse [kwh/m 2 år] [kwh/m 2 år] [kwh/m 2 år] 141,8 119,7 22,1 Tabel 29 - Besparelse ved efterisolering for en 3-plansbolig jf. bilag 5.2-1(e) Rentabilitet Efterisolering af klimaskærmen undersøges her kun for brystningskonstruktionen, hvilket betyder, at vinduer i samme facade ikke medregnes. I forbindelse med renovering anbefales det at skifte vinduer i samme ombæring, for at minimere udgift til arbejdsløn. Besparelsen regnes først pr. m 2, og derefter for det samlede areal af brystningskonstruktionen. Alle besparelse er regnet pr. år. Jf. BR10 skal det ved ikke rentable energirenoveringstiltag, undersøges om der kan udføres en anden form for forbedring af bygningsdelen, som kan minimere varmetabet for byggeriet, af nedenstående gennemgås et alternativ. Ved større renoveringer skal U-værdier overholdes ligegyldigt rentabilitet, der henvises til BR10 for specificering i det enkelte tilfælde. Tætning af bygning Tætnes konstruktionen, uden at gøre yderligere, kan infiltrationen sænkes til krav jf. BR10. Dette tiltag er rentabelt, og kan derfor udføres i forbindelse med renovering. Tætning af bygningen er samtidigt et tiltag, som har meget lille indvirkning på dagligdagen i boligen, og kræver ikke de store håndværksmæssige færdigheder at udføre selv. Det fremgår af figur 31 og 33, at tilbagebetalingstiden er relativ kort og derfor hurtigt er tjent hjem. Generel tætning anbefales i alle rum, som ikke efterisoleres, for derved at mindske trækscener. Side 36 af 114

37 Da der er forskel på varmetabet og tæthed for hhv. en 2- og 3-plansboliger, gennemgås besparelse samt rentabilitet individuelt for de to typer boliger. Først gennemgås besparelser for 3-plansboligen Tiltag Besparelse pr. m 2 F.eks. besparelse for nordfacade, 3-plansbolig ved køkken. Efterisolering af brystning. 59,2 kr. 2 59,2kr 4,61m 273kr Tabel 30 Besparelse i kr. pr. m 2 Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Efterisolering af brystning 29 1, ,5 Tætning med elastisk gummifuge samt tætningslister. 5 1, ,2 Tabel 31 Rentabilitet for 3-plansbolig jf. bilag 5.2-1(e) Derefter gennemgås besparelser for et 2-plansbolig. Tiltag Besparelse pr. m 2 F.eks. besparelse for sydfacade, 2-plansbolig i værelse. Efterisolering af brystning 79,9 kr. 2 79,9 kr 5,11m 408kr Tabel 32 Besparelse i kr. pr. m 2 Tiltag STB Rentabilitet x>1,33 Nuværdi Efterisolering af brystning. 22 år 2, kr. Tætning med elastisk gummifuge samt tætningslister. 3,5 år 2, kr. Tabel 33 Rentabilitet for 2-plansbolig jf. bilag 5.2-1(e) Pga. den lav fjernvarmepris, er besparelsen ikke betydelig, men det ses af overstående, at begge tiltag er rentable, da Nuværdier er større end nul og det ses af rentabilitetsanalyse at x>1,33. Sammenligning af energiprisernes betydning fremgår af bilag 5.1-4(p). Delkonklusion Efterisolering af klimaskærmen er rentabelt, men det afhænger af varmeforbruget og tætheden af den enkelte bolig. Hvis der derfor ønskes en øget tæthed af bygningen (mindre trækgener) og øget overfladetemperaturer på indvendig side af facaden, anbefales det at efterisolere facaden og udføre konstruktion som anvist. Typiske problemer med trækgener er ved nordfacaden samt i stueetagen jf. bilag 3.0-5(e). Ønskes et optimalt indeklima, hvor rumtemperaturen i alle opholdsrum, i fyrringssæsonen, skal holdes omkring 22 0 C, er overstående en nødvendighed. Samlet gennemgang af indeklimaforhold kan ses af afsnit 4 og 6.3. Side 37 af 114

38 5.4 Analyse af vinduer Vinduets opbygning er af stor betydning for det samlede transmissionstab, dagslysforhold, soltransmittans og det generelle udtryk i facaden. Først skal behovet afdækkes. Ønskes superlavenergi vinduer eller skal kravet fra BR10 som minimum overholdes. Ud fra kravene fra BR10 gælder, at E ref (varmetilskuddet igennem vinduet) ikke må være mindre end kwh/m pr. år. I 2015 er det reduceret til -17kWh/m 2 pr. år, og efter år 2020 skal vinduer tilføre mere varme til rummet, end de taber. Formlen ser ud som følgende Eref I gw G Uw. Graddage i opvarmningssæsonen kan svinge alt efter, hvor godt huset er isoleret. Solintensiteten er afhængig af orienteringen af vinduerne. Se Beregningsgennemgang af E ref jf. Bilag 5.1-1(p) Vinduesforholdene for den nuværende bygning analyseres. Vinduesandelen belyses, samt de nuværende vinduers U, g og LT-værdi. Figur 17 LT og g- måling af nordvendt terrassedør 2-plansbolig. 3-plansbolig LT=73 % g=75 % 2 U=1,8 W/m K Vindues andel 23 % af gulvarealet. Sydvendte vinduer 50 % Nordvendte vinduer 50 % Eref anslået til E 180 g 100 U ref w w 2 ref E 45kWh /m år 2-plansbolig LT=79 % g= 80 % 2 U=1,8 W/m K Vindues andel 19 % af gulvarealet. Sydvendte vinduer 50 % Nordvendte vinduer 50 % Eref anslået til E 180 g 100 U ref w w 2 ref E 40kWh /m år Tabel 34 - Oversigt over vinduers U-, g- og LT-værdier for de nuværende bygninger. Der ønskes et dagslysniveau i opholdsområder i overensstemmelse med BR10, som forskriver en dagslysfaktor på 2 %. For at determinere dagslysforholdene, er der udført målinger af dagslysfaktoren jf. bilag 5.4-1(e). Til sammenligning er der lavet en DIALuxmodel, for derved at kunne simulere forskellige scenerier. Resultater af målinger fremgår af figur 18 og 19. Figur 18 - Dagslysfaktor ift. afstand fra facaden for 2- plansbolig Figur 19 - Dagslysfaktor ift. afstand fra facaden for 3- plansbolig Side 38 af 114

39 Vinduesandelen af facaden er analyseret for at kunne specificere, hvor stort et vinduesareal, der skal til for at dække dagslysforholdene. Det undersøges ydermere, hvor i facaden vinduerne er bedst placeret. Et vindue består overordnet af to dele, en karmkonstruktion og en vindues andel. Der undersøges først betydningen af rudens opbygning. U-værdiers indflydelse på bygningens energiforbrug undersøges, for at kortlægge forholdet mellem transmissionstab og soltilskud. Ud fra E ref -værdien angives energiklasse for et vindue. Hvis vinduer skal overholde kravet jf. BR10, skal energiklassen som minimum være en klasse C. [41] Ses der udelukkende på 2-lags energiruder, findes der vinduer med en E ref >0. G-værdien spiller her en stor rolle, eftersom at tilførselen af varme til rummet er afhængig deraf. I figur 20 ses energiforbruget ift. g- værdien. Jo højere g-værdi, jo lavere energiforbrug, hvilket er forventet pga. soltilskuddet til rummet. Figur 20 - g-værdiens betydning for energiforbruget. Jf. Be10. Ud fra overstående figur 20 kan g-værdiens indflydelse på energiforbruget ses. G-værdiens størrelse skal derfor vælges ud fra det behov, der er for den enkelte facade. Ønskes der et stort soltilskud, kræver det en høj værdi. Ønskes der at lukke solen ude, skal g-værdien vælges lavt. Hvis indeklimaet skal prioriteres, skal antallet af overtimer vurderes. Ud fra en BSim analyse kan dette simuleres. Jf. DS 474 [42] gælder vejledende krav som tidligere nævnt i afsnit 4. For at imødekomme de vejledende anbefalinger til indeklimaet, undersøges indflydelsen af LT- og g-værdier mht. overtimer samt dagslysforhold. Der ses kun på en 3-plansbolig, da det vurderes at være samme forhold, der gælder for de to bygninger. Side 39 af 114

40 I figur 21 ses antallet af overtimer ift. g-værdien. Det maksimale antal overtimer er angivet med en stiplet linje hhv. for 26 0 C og 27 0 C. Figur 21 Analyse i BSim overtimer ift. g-værdi for en 3-plansbolig. Det antages, at der ikke er nogen form for naturlig ventilation (udluftning), men kun infiltration. Som det vises af figur 21 kan g-værdien aflæses af x-aksen. For at overholde kravet på 25 timer over 27 0 C skal g-værdien være 0,33. for beregninger se bilag 5.4-2(e) Laves samme analyse, hvor naturlig ventilation benyttes, i form af udluftning gennem de to terrassedøre, kan g-værdien hæves til mellem 0,5-0,6. Se bilag 5.4-3(e). Jf. BR10, skal der etableres udvendige solafskærmninger, inden g-værdien reduceres. Dette skyldes, at ved etablering af en udvendig solafskærmning kan der i perioder, hvor solpåvirkningen er stor, undgås overophedning i bygningen. Når soltilskuddet er lille i f.eks. vinterhalvåret, kan gratisvarmen stadig komme ind i bygningen. Der er i denne analyse kun brugt en fast solafskærmning, da den tager de værste overtimer, i sommerperioden. Det kan anbefales at installere en vandret automatisk solafskærmning, der er styret af solintensiteten og vindforhold på vinduesfladen. Dog skal der gøres opmærksom på, at der er et elforbrug til styring. Side 40 af 114

41 Der udføres i det efterfølgende derfor samme analyse med en vandret fast solafskærmning. Figur 22 Analyse i BSim overtimer ift. g-værdi, udført for en 3-plansbolig med fast vandret solafskærmning. Overtimerne er mindsket med en fast solafskærmning, som det ses af figur 22. Ved en g-værdi på 4,5 er overtimerne faldet til 25 over 27 0 C. Hvis naturlig ventilation anvendes ligesom før, kan g-værdien hæves til mellem 0,7-0,8. Det betyder, at ved anvendelse af en solafskærmning, kan der reduceres på overtimer og dermed overophedning uden, at g-værdien skal reduceres. Dette er med forbehold for, at der i tilfælde med stor solbelastning, luftes ud via tværventilation igennem de to terrassedøre. NV beregninger fremgår af bilag 5.4-3(e) Vælges der et vindue med en g-værdi på 0,6 ud fra den første analyse uden solafskærmning, kan LTværdien fås til 0,82, for en 2-lags lavenergirude, med en U-værdi på 1,41 W/m 2 K.[43] Det svarer til en E ref = -15,5 kwh/m 2 år, minimum kravet jf. BR10 på -33 kwh/m 2 år, er hermed overholdt. I det efterfølgende undersøges dagslysforhold i DIALux. Se basis model under elektronisk bilag. Side 41 af 114

42 Anvendes en LT-værdi på 0,82 bliver dagslysfaktoren i rummet som vist på figur 23. Figur 23 - Nuværende dagslysforhold, udført for en 3-plansbolig Opholdszonen er vurderet ud fra tegningsmateriale og er angivet i de røde rektangler. I Dialux er køkken/stue modulleret for 3-plansboligen, da det er det primære opholdsrum. Kravet på 2 % i opholdszonen er her overholdt. Glasandel For at nedsætte det samlede varmetab for en facade, har det en stor betydning, hvor stor glasandelen af facaden er. U-værdien for facaden skal jf. BR10 være 0,2 w/m 2 K. Hvorimod for et vindue afhænger det af E ref værdien, hvor vinduer kan nøjes med en U-værdi omkring 1,41 W/m 2 K. Hvis dagslyskravene kan nås med et mindre glasareal, er det derfor at fortrække. I det efterfølgende undersøges om kravet kan efterkommes med et mindre vinduesareal, men med de samme LT-værdier. Vinduet kan reduceres i størrelse til følgende mål og stadig overholde krav til dagslysfaktoren i opholdszonen. Nordfacade (bredde, højde, afstand fra OK gulv) Sydfacade (bredde, højde, afstand fra OK gulv) 1,0 m; 0,9 m; 1,2 m 1,0 m; 0,6 m; 1,0 m LT 0,82 LT 0,82 Tabel 35 - Reducering af vindues højde ift. dagslysforhold, udført for en 3-plansbolig. For beregning se bilag 5.4-2(e) Side 42 af 114

43 Figur 24 - Dagslysforhold for reduceret vinduesareal, udført for 3-plansbolig. Dagslysfaktoren på 2 % er stadig overholdt i opholdszonen. Det ønskes ikke at reducere vinduesarealet yderligere, da det i så fald vil forringe udsigten og arkitekturen ikke vil kunne bevares. Dagslyset anses at være tilstrækkeligt, når vinduesandelen er mindst 10 % af gulvarealet jf. BR10. Kravet er overholdt, som det ses af nedenstående tabel 36. Krav fra BR10 Glasareal/gulvareal Efter reducering af vinduesareal >10 % 30,78 m 2 /133,48 m 2 *100 % = 23,1 % 21,2 m 2 /133,48 m 2 *100 % = 15,9 % Tabel 36 - Krav til glasareal/gulvareal angivet i procent. Da vinduesareal er reduceret ift. dagslysfaktoren, undersøges i BSim, om det har en indflydelse på antallet af overtimer. Som det ses af nedenstående tabel 37, bliver antallet af overtimer drastisk reduceret, eftersom at vinduesandelen samt varmetilskuddet fra solen er minimeret. Overtimer over 26 [ 0 C] Overtimer over 27 [ 0 C] Før Efter 31 3 Tabel 37 - BSim Overtimer efter reducering af vinduesareal, udført for en 3-plansbolig. Opsamling af U-, g- og LT-værdier Ved renovering anbefales en reduceret vinduesandel ift. nuværende forhold, eftersom at antallet af overtimer kan reduceres. Pga. af arkitektoniske årsager ønskes glasandelen ikke ændret. Mht. U-værdien anbefales en så lav værdi som mulig, for derved at sikre en minimum indvendig overfladetemperatur på 9,3 0 C jf. BR10 og derved en høj isoleringsevne. Der kan derved undgås unødig kondens, og risiko for skimmel kan minimeres. G-værdien ønskes så høj som muligt for at udnytte gratisvarmen fra solen, og derved spare på varmeforbruget. LT-værdien ønskes ligeledes høj. Dagslyset afhænger næsten udelukkende af LT-værdien, og en reducering af denne vil betyde en reduceret dagslystilførsel til rummet. Side 43 af 114

44 Solafskærmning Ved etablering af en udvendig solafskærmning, kan det i perioder hvor der opleves overophedning, være en fordel. En udvendig solafskærmning blokerer solens stråler, inden de når ind i rummet, og varmetilskuddet til rummet reduceres. Hvis solafskærmningen er automatisk styret, indstilles den til at aktiveres ved stor solbelastning på facaden. Overophedning er værst i tidsrummet fra 12-16, hvor solen står højest på himlen. I hverdagen er det normalt ikke et problem, da beboere er på arbejde eller i skole, samtidigt med at beklædningen typisk er let i disse perioder. Det anbefales dog stadig at have en høj udluftning for at opnå et behageligt indeklima. Se samlet indeklimaanalyse af afsnit 4 og 6.3. Karmanalyse Den anden del af analysen er af karmkonstruktionen. Karmens opbygning er af stor betydning for vinduets samlede U-værdi. Der opstår ofte en kuldebro i samlingen mellem karmen og ruden. Karmens dimension ønskes som udgangspunkt så lille som muligt, for at undgå skyggeforhold og for at maksimere dagslyset ind i rummet. Transmissionstabet for karmkonstruktionen er afhængig af materialevalg, udformning og placering i facaden. En typisk karmdybde er i dag omkring 110 mm, men kan fås i mange varianter efter behov. Den kan bestå af plast, træ, træ/alu eller en kompositkonstruktion. I det efterfølgende undersøges forskelle i varmetab for to konstruktionstyper i THERM. jf. bilag 5.4-4(e) og bilag 5.4-5(e) Først ses på den nuværende konstruktion, som er en karmopbygning af træ. Karmen har en dybde på 80 mm og en højde på 40 mm. På figur 25 ses et snit af karmopbygningen, som den er vurderet udført ud fra bygningsinspektion. Figur 25 - Temperaturforløb igennem eksisterende konstruktion Figur 26 - Varmestrømning igennem eksisterende konstruktion. Side 44 af 114

45 Den gennemgående trækonstruktion, medfører lave overfladetemperaturer på oversiden af konstruktionen. Som det ses af figur 26 er der en kuldebro ved samlingen af vindue og karm. Træ som materiale har en varmeisolerende effekt og har en varmeisoleringsevne på 0,15 W/m K Ved samlingen mellem karmen og termoruden er der et stort varmetab. Dette kan afhjælpes ved brug af lavenergiruder med en varmkant som afstandsprofil, typisk lavet i en kompositopbygning, som ikke leder varmen. Den nuværende afstandsprofil er lavet af aluminium. Ved skift til et vindue med varmkant kan der udover at fjerne kuldebroer og kondens, undgås reflektering fra sollys og lignende. [44][45] For at se betydningen af karmkonstruktionens opbygning ses der på en karmkonstruktion med en 3-lags lavenergirude og en karmkonstruktion i et kompositmateriale. Karmen er udført af glasfiberarmeret polyester og er en energiklasse A med en E ref, der er større end nul. Karmens opbygning er udført af polyester, som er et materiale, der har en lav varmeledningsevne. Glasfiber har en høj styrke og sammen udgør disse dermed et oplagt kompositmateriale til opbygning af karmkonstruktioner. På nedenstående figur 27 ses en snittegning af konstruktionen. Det ses i sammenligning med tidligere, at varmeledningen igennem konstruktionen er drastisk reduceret. Figur 27 - Temperaturgradient af glasfiberarmeret polyester konstruktion. Figur 28 - Varmestrømning af glasfiberarmeret polyester konstruktion. Polyester har en varmeledningsevne på 0,04 W/m K, hvor træ er helt oppe på 0,15 W/m K. [46] Det betyder, at karmen næsten isolerer ligeså godt som mineraluld. Ud over karmens gode varmetekniske egenskaber, har karmmaterialet samtidigt en lang levetid, da materialet hverken kan rådne eller ruste. Det er derfor stor set vedligeholdes frit i hele levetiden. [1] Som det ses af figur 27 og 28 er temperaturgradienten igennem vinduet sænket markant og overfladetemperaturen er nu tættere på rumtemperaturen på 20 0 C. Dette minimere risikoen for kondensdannelse 1 Side 45 af 114

46 på indvendig side, og derved er der minimal risiko for skimmelvækst i vindueskanten. Krav fra BR10 forskriver en indvendig overfladetemperatur af centerrude på minimum 9,3 0 C, hvilket her er overholdt. Afstandsprofilet sørger nu for, at der ikke opstår en kuldebro i mellem vinduets samling mellem glas og karm. Varmeledningen vil i alle tilfælde finde det svageste punkt. Ved en konstruktionsopbygning som overstående, er vinduet ligeså godt isolerende som selve vægkonstruktionen, da vinduet samtidigt tilfører varme til rummet. Protec X-frame har jf. [47] en E ref =+17,2 kwh/m 2. Opsummering I forbindelse med renovering skal der, ved udskiftning af vinduer, tages højde for et øget behov for udluftning. Eftersom bygningens tæthed forøges, bliver behovet for udluftning ligeledes større. [48] Hvis minimum kravet jf. BR10 skal overholdes, kan der som tidligere nævnt, nøjes med et Energiklasse C vindue. I alle tilfælde skal det undersøges, hvad behovet er for den enkelte husstand. Hvis vinduer udskiftes skal brystningspartiet ligeledes efterisoleres, ellers vil problemet blot flyttes til en ny bygningsdel. Energibehov I det efterfølgende gennemgås økonomien. Skiftes blot et enkelt glas, skal renoveringen være rentabel, før at kravet til E ref skal overholdes. Det anbefales i den forbindelse at skifte til lavenergiruder. I forbindelse med vinduesudskiftning anbefales det ved større renoveringer, at facaden samtidigt efterisoleres, som anført i afsnit 5.3, samt at skifte vinduer til minimum en energiklasse C. I det efterfølgende ses besparelsen ved vinduesudskiftning jf. Be10. Figur 29 - Besparelse i kwh/m 2 år fra før til efter energirenoveringen Før [kwh/m 2 år] Efter [kwh/m 2 år] Besparelse [kwh/m 2 år] 141,8 122,8 19 Tabel 38 - Besparelse før og efter vindues udskift jf. Be10 for en 3-plansbolig. Side 46 af 114

47 Rentabilitet Ved rentabilitetsundersøgelsen ses på priser pr. m 2. Der ses på et fast, ikke gående, vindue. Jf. bilag 5.2-1(e) fås følgende resultat. Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Vindues udskiftning 68 0,44 Ikke rentabel Skift til LE ruder 24 1,03 Ikke rentabel Tabel 39 - Rentabilitet ved vindues udskiftning for en 3-plansbolig. Tiltaget er ikke rentabelt, som energipriserne på fjernvarme er i dag. Det er ikke rentabelt, for private boligejere i fjernvarmeområder at investere i lavenergivinduer, når det kommer til renovering. Som situationen er nu, er omkostningerne til lavenergivinduer for høje ift. prisen for en kwh. se bilag 5.1-4(p) Renoveringen skal kun laves i forbindelse med anden renovering eller generel vedligeholdelse af vinduer. Hvis der fra statens side investeres mere markant på udvikling af lavenergiprodukter, kan produktionen øges, og derved kan omkostningerne reduceres. Hvis der ses bort fra økonomien og i stedet lægges vægt på indeklimaet, kan der ved udskiftning af vinduer, opnås en øget komfort, og risiko for skimmel og fugt i konstruktioner kan minimeres. 5.5 Analyse af 1-lags rude Der er ved inspektion og termografering observeret, at 2-plansboligen har monteret en 1-lags rude i bryggers. Jf. termografering i figur 30 ses varmetabet, samt temperaturforløbet henover den del af facaden markeret med den sorte linje (P1). Desuden er maks. overfladetemperaturen(hs1) målt på 1-lags ruden. Målingen er afgrænset, markeret med den røde firkant. Nord facade (venstre side), hoveddør 1-lags rude til venstre i billedet. Rummet er tidligere anvendt til varmvandsbeholder. Nu anvendt til vaskerum/bryggers. HS1 = 8,3 0 C P1: Der ses et varmetab fra 1-lags ruden, hvor temperaturen stiger fra omkring 2 0 C til et maks. på 8,3 0 C. Samt et varmetab henover vinduesdelene af hovededøren. Side 47 af 114

48 kwh/m2 år Energirenovering af Fredensbjergparken Figur 30 - Uddrag af forsøgsbeskrivelse bilag 3.0-2(p). Termografering af 2-plansboligen. Temperatur forløbet henover 1-lags rude og dør, samt maks. overfladetemperatur på ruden, afgrænset med rød firkant. Da rummet ikke er et opholdsrum, laves der ikke en undersøgelse af LT- og g-værdi. Der vælges en rude, som overholder BR10's krav til vinduer, hvor E ref ikke må være mindre end -33 kwh/m 2 år, og den indvendige overfladetemperatur ikke må være under 9,3 0 C, for at der ikke opstår kondensdannelse på indersiden af ruden. Begge krav er overholdt, ved at vælge en rude med minimum energimærke C. Der vælges en rude ud fra positiv listen på energivinduer [49] Der vælges en 2-lags energirude med følgende værdier, se bilag 5.5-1(p) U-værdi [W/m 2 K] g-værdi [%] LT-værdi [%] E ref [kwh/m 2 år] 1,23 0,64 0,82-16,9 Tabel 40 - værdier for valgt rude Energibehov Der laves i det efterfølgende en undersøgelse af besparelser jf. Be ,00 130,00 129,00 128,00 127,00 126,00 125,00 124,00 123,00 122,00 Besparelse Før Efter Figur 31 - Besparelse i kwh/m 2 år, fra før til efter energirenovering. Tiltag Udskiftning af 1-lagsruden til 2-lags energirude. Tabel 41 - Energibehovs ændring. Varmeforbrug før [kwh/m 2 ] Varmeforbrug efter [kwh/m 2 ] 130,1 125,0 5,1 Besparelse [kwh/m 2 år] Side 48 af 114

49 Rentabilitet Der undersøges efterfølgende, om tiltagene er rentable. Hvis dette er tilfældet, findes en Nuværdi. Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] udskiftning af 1-lagsruden til 2- lags energirude. Tabel 42 - Rentabilitets undersøgelse 6 4, kr. Det er muligt at opnå en energibesparelse på 5,1 kwh/m 2 år, og en simpeltilbagebetalingstid på 6 år. Det kan derfor anbefales, at udskifte 1-lagsruden, så varmetabet fra rummet mindskes. 5.6 Analyse af tagkonstruktion Tagkonstruktionen er opbygget som beskrevet i afsnit 2. Med fladt tag, tagpap og 100 mm mineraluld. Det anbefales, at efterisolere taget udefra, optil krav jf. BR10. Arkitekturen ønskes bevaret så vidt muligt ved renovering. Hvis det skal være en realitet, skal taget efterisoleres, samlet for hele blokken på en gang. Ifølge BR10 krav, skal der overholdes et minimumskrav til U-værdien på 0,15 2 W/m mineraluld med en isoleringsevne på minimum K. Jf. bilag 2.0-1(e), skal der være en samlet isoleringstykkelse på 250 mm 0,037 W/m k. I taget er der placeret to ovenlyskupler med en vurderet U-værdi på 4,0 W/m overholder kravet fra BR10 med en U-værdi på 1,65 W/m 2 beregning anvendes en U-værdi for nye kupler til 1,4 W/m K. [50] 2 2 K. De udskiftes, så de K. og et linjetab på 0,03 W/m K, I den videre Er det ikke muligt at lave en fælles renovering for hele blokken, kan der som alternativ for den enkelte bolig, efterisoleres med granulat, som blæses ind under loftet. Ud fra tagkonstruktionens opbygning skal der muligvis blæses ind mellem flere spærfag. Trykmålinger viser, at taget er meget utæt. Så udover efterisolering skal taget samtidigt tætnes. Det betyder, at dampspærren i loftkonstruktionen skal eftergås. Ud fra hastighedsmålinger ses en luftstrømning på op til 0,18 m/s jf. bilag 3.0-4(p). Ved tætning af dampspærren kan dette reduceres, så krav om tæthed jf. BR10 er overholdt. Side 49 af 114

50 Energibehov Udføres en efterisolering af taget samt udskiftning af ovenlyskupler, kan der spares på varmeforbruget til rumopvarmning [51]. Besparelsen kan ses i nedenstående figur 32, jf. Be10. Figur 32 - Besparelse i kwh/m 2 år fra før til efter energirenoveringen Tiltag Før [kwh/m 2 ] Efter [kwh/m 2 ] Besparelse [%] Efterisolering af tag 141,8 125,5 12,7 Udskiftning af ovenlys 141,8 138,3 2,7 Tætning af dampspærre 141,8 134,1 6,0 Samlet besparelse 141,8 114,3 21,4 Tabel 43 Besparelse jf. Be10 ved efterisolering af tagkonstruktion, udført for en 3-plansbolig. Rentabilitet Der undersøges efterfølgende om tiltagene er rentable. Hvis det er tilfældet, findes en Nuværdi jf. Bilag 5.2-1(e) Kan taget ikke efterisoleres samlet, kan det som alternativt efterisoleres med granulat mellem spærfag for en enkelt bolig. Omstændigheder skal undersøges i det enkelte tilfælde. Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] 250mm isolering + dampspærre 34 1, Udskiftning af ovenlys 65 0,46 Ikke rentabelt Efterisolering med granulat 13,5 3, Tabel 44 Rentabilitetsundersøgelse jf. Be10 ved efterisolering af tagkonstruktion, udført for en 3-plansbolig. Ved større renoveringer, som tagkonstruktionen, skal U-værdier overholdes jf. BR10. Det anbefales derfor, at efterisolere tagkonstruktionen samt at tætne dampspærren i konstruktionen. Der er god økonomi i overstående tiltag, som det ses af Nuværdi beregningen. Det understreges, at der her er tale om at øge isoleringstykkelse for den samlede tagkonstruktion for en hel blok. Side 50 af 114

51 Det er ikke nødvendigvis rentabelt, at udføre for en enkelt bolig, da der vil skulle laves lappeløsninger fra et tag til det næste. I overstående rentabilitetsundersøgelse er der ikke medtaget omkostninger til udskiftning af loftbeklædning eller aftagning af tagpap. Det skal ydermere understreges, at kun et af renoveringstiltagene kan udføres, eftersom at det andet kun gør sig gældende, hvis det første ikke er rentabelt, eller det ikke er muligt at udføre en renovering af hele blokken. Alle priser er fundet jf. V&S prisbøger se bilag 5.1-4(p). 5.7 Analyse af trækgener ved nordfacade Ved gulvopbygningen i en 3-plansbolig, med altan mod nord, kan der opstå trækscener pga. dårligt isoleret konstruktioner. Nordfacaden og altanen er opbygget således, at etageadskillelsen overliggende garagen skaber en potentiel kuldebro eftersom, at dækket løber ind under gulvkonstruktionen og ikke er afbrudt af et isoleringslag. Jf. tegningsmateriale 4. Opholdszonen regnes normalt 0,6 m fra facaden.[52] Ud fra forsøgsmålinger og beregninger, undersøges kuldebros risici i gulvkonstruktionen. Ved nordfacaden er der udført overflademålinger 6 cm over gulv og 0,6 m fra facaden. Se forsøgsbeskrivelse i bilag 3.0-4(p) Temperatur- og trykmålinger, der er udført, sammenlignes med analyser udført i THERM og beregninger udført i Excel. På figur 33, vises et snit af konstruktionsopbygningen, som den er udført. Der sidder en terrassedør i facaden, som er fuget mellem dør og betondæk. Gulvopbygningen består af et 50 mm isoleringslag og en strøkonstruktion afsluttet med et 22 mm parketgulv. Under betondækket er et letventileret luftlag, og afsluttende er en bræddebeklædning ned mod garagen. Figur 33 - THERM - Temperaturgradient - gulvkonstruktion ved nordfacade, 1. sal 3-plansbolig. Side 51 af 114

52 THERM er brugt til at analysere 2-dimensionelle varmestrømme i konstruktioner. Se THERM-model via bilag 5.7-1(e) Randbetingelser kan ses af nedenstående tabel 45. Udetemperatur 0 0 C Indetemperatur 20 0 C Indvendig overgangsisolans 0,13 m 2 K/W Udvendig overgangsisolans 0,4 m 2 K/W Adiabater i snittet 0 Tabel 45 - Randbetingelser til THERM-beregningen for 3-plansbolig. Figur 34 - Varmestrømmen igennem gulvkonstruktion inden renovering. 3-plansbolig På figur 34 vises den 2-dimensionelle varmestrøm inden renoveringen. I bunden af figuren er en faveskala, hvor varmestrømmen er angivet i W/m 2, med mindste værdi fra venstre mod højre. Den største varmeledning er igennem strøerne i gulvkonstruktionen. Det ses, hvordan betondækket leder varmen ned i det ventilerede hulrum. Der er ingen isolering til at hindre dette varmetab, og derfor opstår lave overfladetemperatur. Side 52 af 114

53 Udover kuldebroen, kan der samtidig opstå risiko for øget kondensdannelse på oversiden af betonkonstruktionen. Dette kan resultere i risiko for skimmelvækst[53]. Temperatur- og lufthastighedsmålinger indikerer, at dampspærren i gulvkonstruktionen er ikke-eksisterende eller meget utæt, eftersom at luft ved undertrykmålinger, trækker ind under fodpaneler, som det ses af nedenstående figur 35. Figur 35 - Undertrykmåling ved 50 Pa, udført for 3-plansbolig. jf. Bilag 3.0-3(p) Terrassedøren er meget utæt, og kold luft trækkes ind i hjørnet af døren. Ydervæggen leder kulde ind i bygningen og er ligesom betondækket, gennemgående uden afbrydende isoleringslag. Lufttemperatur er målt i opholdszonen til 17,5 0 C i ankelhøjde jf. bilag 3.0-4(p). I det efterfølgende sammenholdes data med temperaturforhold ved kuldenedfald fra terrassedøren i facaden. Temperaturer i opholdszonen er beregnet i Excel jf. bilag 5.7-2(e) som er vist i nedenstående figur 36. Udetemperaturen kan aflæses af x-aksen og hhv. temperaturen og lufthastigheden på y-aksen. Den anbefalede lufthastighed i opholdszonen (0,6 m fra facaden) anbefales ikke højere end 0,15 m/s. jf. afsnit tabel 12. U-værdien for døren er sat til 2 W/m K. Ved det dimensionerende tilfælde, med en udetemperatur C, kan lufttemperaturen aflæses til 19,5 0 C i opholdszonen (0,6 m fra facaden). Side 53 af 114

54 Figur 36 - Kuldenedfald fra terrassedør, nordvendt facade i 3-plansbolig. Kuldenedfaldsanalysen er ikke helt overens med virkeligheden, da der regnes på et helt glasareal, og ikke en terrassedør med termorude og fyldning. Der kan derfor være mindre afvigelser i temperaturforholdene pga. den højere overfladetemperatur på en træbeklædning modsat en kold vinduesoverflade. Lufttemperaturen på 19,5 0 C bruges til videre trækberegning. Ud fra trækgener kan en utilfredshedsprocent beregnes jf. DG figur (Draught rate = DR) 0,62 DR 0,34 t v 0,05 0,37 v T 3,14 a u Middellufthastigheden er målt i opholdszonen til 0,18 m/s jf. bilag 5.7-3(e)derved bliver procent utilfredse (DR) 21 %. Sammenholdes målinger med beregninger jf. DS 474, Fangers Komfortligning bilag 5.7-6(e), fås følgende resultater. Højde [m] Operativ temperatur [ 0 C] Lufthastighed målt [ 0 C] Met (aktivitets niveau) PPD (procent utilfredse) [%] 0,1 (ankel) 17,7 0,18 1,2 43 0,6 (hofte) 18,0 0,10 1,2 34 1,1 (skulder) 18,2 0,06 1,2 32 1,7 (stående) 18,5 0,05 1,2 28 Indeklima kategori C Tabel 46 PPD beregning ud fra trækgener ved nordfacade, 3-plansbolig. Side 54 af 114

55 Krav fra DS 474 A B C Lufthastigheder 0,10 m/s 0,16 m/s 0,21 m/s Temperatur diff. <2 0 C <3 0 C <4 0 C Tabel 47 - Jf. DS 7730 og DS 474. Krav til maksimale lufthastigheder 0,6 m fra facade. Krav til temperaturdifference for en stillesiddende person. 1,1 m og 0,1 m over gulv. For at undgå træk i vinterperioden anbefales ikke højere lufthastigheder end 0,16 m/s med et aktivitetsniveau på 1,2 met. I sommerperioder, hvor højere temperaturer accepteres, kan lufthastigheder være højere uden, at der opstår trækgener. Ydermere anbefaler BR10 ikke en højere temperaturdifference, fra hoved til fødder, end 4 0 C for indeklimaklasse C. Ud fra overstående anbefales det, at efterisolere og tætne konstruktioner omkring betondæk, ydervægge samt at skifte terrassedør til LE. Der undersøges først efterisolering af betondæk. Det letteste og mest økonomiske er, at isolere nedefra med hårdbatsisolering. Det er her vigtigt at vælge en befæstelse med så lille varmeledningsevne som muligt, såsom plastik plugs. Scenarie 1: Efterisolering med 100 mm hårdbatsisolering. Befæstelse medtages ikke for analyse i THERM. THERM-model Bilag 5.7-4(e) På figur 37 vises temperaturer ved efterisolering af betondækket. Figur 37 - THERM varmetab ved snit i gulvkonstruktion Overfladetemperaturen hæves, eftersom at varmetabet mod garagen mindskes. Bygningen varmer hermed betondækket op, og der sker en varmeakkumulerende effekt i betondækket, da isoleringen nu holder på varmen, i stedet for som før at lede varmen ned i det ventilerede luftlag. Side 55 af 114

56 Skal den operative temperatur hæves til de optimale 22 0 C, skal væggen samtidigt efterisoleres. Ud fra krav 2 fra BR10 skal ydervægge ved renovering overholde en U-værdi på 0,2 W/m K. For at overholde minimumskrav skal der være 250 mm isolering i facaden. Scenarie 2: Efterisolering med 100 mm hårdbatsisolering, samt etablering af ny ydervæg, 250 mm isolering. THERM-model bilag 5.7-5(e) Efterisoleres ydervæggen samtidigt med betondækket, kan overfladetemperaturen yderligere hæves. Der opnås en øget overfladetemperatur samtidigt med, at kulden ikke trækker så langt ind under gulvet. Overfladetemperaturen hæves fra 17 0 C - 18,5 0 C. Ud fra trækgeneberegningen med forudsætninger om, at overstående er udført, fås en højere overfladetemperatur. Hvis lufthastigheden samtidigt bliver nedsat, så utætheder er minimeret til krav fra BR10, og døren er skiftet til lavenergi med en U-værdi på maksimalt 1,5 2 W /m K, herefter fås procent utilfredse til DR = 2,6 - Dvs. en utilfredshed på ca. 3 %, hvilket er tilfredsstillende og svare til en indeklimaklasse A. Ud fra Varmetabsberegningen findes den nye U-værdi af konstruktionen. Tiltag U-værdi Betondæk med 50 mm isolering (nuværende) Før 2 0,70 W/m K Betondæk med 50 mm isolering mm efterisolering. Minimum isoleringsevne = 0,037 W/m K Efter 2 0,21 W/m K Tabel 48 - U-værdier før og efter, efterisolering. Figur 38 - THERM Varmetab ved efterisolering af både betondæk og vægkonstruktion. Side 56 af 114

57 Energibehov Besparelsen findes jf. Be10 ud fra varmebehov til rumopvarmning. Figur 39 - Besparelse i kwh/m 2 år fra før til efter energirenoveringen Tiltag Betondæk med 50 mm isolering mm efterisolering. Minimum isoleringsevne =0,037W/m K Tabel 49 - Besparelse af varmetab, udført for en 3-plansbolig. jf. Be10 Rentabilitet Efterfølgende undersøges, hvorvidt tiltaget er rentabelt.. Efterisolering af facade kan ses af afsnit 5.3. Før Efter Besparelse [kwh/m 2 år] [kwh/m 2 år] [kwh/m 2 år] 128,6 123,4 5,2 Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Efterisolering af betondæk 12 3,5 6478,4 Efterisolering af facade 29 1, ,5 Udskiftning af terrassedør til LE 83 0,3 Ikke rentabel Tabel 50 Rentabilitetsanalyse af efterisolering og udskiftning til lavenergi terrassedør, udført for en 3-plansbolig. Det ses af overstående tabel 50, at efterisolering af betondækket og facaden er rentabelt. Udskiftning af terrassedøren er ikke rentabelt, og det skyldes de høje materialeomkostninger. Ses bort fra rentabiliteten, og vurderes indeklimaet i stedet. Kan der, ved udskiftning af terrassedøren, opnås en øget komfort i boligen. Der opnås højere overfladetemperatur, og der bliver mindre kuldenedfald fra terrassedøren. Samlet set ved etablering af ny terrassedør, efterisolering af betondæk samt facade kan der derved sikres overfladetemperaturer på gulv, facade og termorude i overensstemmelse med BR10. Det betyder, at lufttemperaturdifferencen fra hoved til fødder, for stillesiddende personer, ikke oversiger de anbefalede 4 0 C for at overholde en indeklimaklasse C, og der opnås en god komfort. jf. DS 474 Side 57 af 114

58 5.8 Analyse af kælder Der er igennem inspektion observeret, at kælderen i 3-plansboligen ikke er opvarmet. Dette giver dermed anledning til varmetab gennem den centrale del af huset, da trappeopgangen fører kulden videre fra kælderen. Derfor undersøges det, hvilke fordele, der kan opnås ved at tilføre kælderen til husets samlet opvarmede etageareal. Der er ifølge BR10 krav, som skal overholdes i forhold til godkendelse af beboelsesareal. Det mest væsentlige krav Gulvet i beboelsesrum må ikke ligge lavere end terræn. Dog acceptabelt, hvis gulvet ligger over terræn langs mindst én væg med vinduer i. Dette er ikke overholdt. Væggen mod haven, er den eneste væg, hvor der er placeret vinduer, og vil medføre, at haven skal graves op. Derfor anses godkendelse til beboelse ikke som en mulighed, uden meget store omkostninger. Omkostninger ved haveomlæggelse, for at imødekomme krav vil overslagsmæssigt være omkring kr., jf. V&S-bøger. Da kælderrummet bliver anvendt til beboelse, det giver anledning til at vurdere på de sundhedsmæssige aspekter. Da rummet er uopvarmet, må det antages, at det oprindeligt ikke er ment som beboelse, men som opbevaringsrum eller lignende. Derfor vil fugtforhold blive undersøgt før og efter renoveringen. Først gennemgås krav, udover overstående, som skal overholdes inden rummet kan godkendes til beboelse. Yderlig krav Der skal være mindst 2,30 m frihøjde fra gulv til loft. Overholdt, nuværende 2,33 m. Der skal være mindst 1,25 m fra loft ned til terræn. Dette kræver, at der skal graves ud ved haven, da den nuværende højde er 0,85 m. Dette vil desuden blive overholdt, hvis det mest væsentlige krav opfyldes. Der skal være mindst et vindue til det fri i hvert Overholdt kælderrum. Der skal være en redningsåbning direkte til det fri. Dette sikres ved energirenovering, i form af nye Åbningens højde, plus bredde skal mindst være 1,5 vinduer. m, og højden fra gulvet til underkanten af åbningen må ikke være over 1,2 m. Indeklimaet i rummet skal være sundt og sikkert. (radon) Kælderen, som rummet ligger i, må ikke være kold og fugtig. Samlet boligareal må ikke overstige den tilladte bebyggelsesprocent. Mulig forurening på grund af radon skal undersøges nærmere. Hvis ikke der er tilstrækkelig radonsikring, skal gulvet omlægges. Se bilag 4.1-1(p) for mere viden omkring radon. Dette skal sikres ved energirenoveringen, ved implementering af radiator og brugeradfærd i form af naturlig ventilation. Der forligger ikke nogen lokalplan for området og kommunen skal derfor kontaktes i forbindelse med oplysninger ang. bebyggelsesprocent. Side 58 af 114

59 Der skal tages hensyn til brandkrav jf. BR10 Dette er ikke belyst. Dog kan regler findes i bygningsreglementet stk Brandforhold Termisk indeklima I det efterfølgende undersøges fordelene vedrørende det termiske indeklima ved ændringer i transmissionstabet for rummet og de opadliggende opvarmede rum. Som har et varmetab til rummet, når kælderrummet er uopvarmet. Den nuværende indetemperatur er vurderet til 10 0 C. Den ændres til den dimensionsgivende tilstand på 20 0 C ved implementering af radiator som opvarmningskilde. Der vil ikke blive vurderet på andre opvarmningskilder, da der ved installation af gulvvarme ses et øget varmeforbrug, pga. brugeradfærd jf. indeklima afsnit 4. I det efterfølgende, ses ændringen i varmetabet for før og efter en renovering udtrykt ved ændringen i transmissionstabet. Ændringerne er beregnet vha. varmetabsberegningen bilag 2.0-1(e). Figur 40 - Opbygning og rum temperatur for kælder, omgivelser og opadliggende rum. Transmissionstab, Φ trans Rum Oprindeligt ved 10 0 C Ved 20 0 C Difference Soveværelse 268 W 493 W W Stue 831 W 582 W 249 W Bryggers 264 W 244 W 20 W Entre/trappe 497 W 454 W 43 W I alt (Hele huset) 87 W Tabel 51 - Transmissionstabet ved ændring fra henholdsvis 10 0 C til 20 0 C Der erfares af ovenstående tabel 51, at det samlede transmissionstabet falder med 87 W, ved en ændring af rumtemperaturen. Dette skyldes, at transmissionstabet fra de omkringliggende rum falder. Det vil desuden have en fordel for overliggende stue. Der vil her ske en ændring på gulvtemperaturen i stuen på C, hvilket er en forbedring af komforten i stuen. Se THERM beregning i figur 41. THERM-model bilag 5.8-1(e) Side 59 af 114

60 Figur 41 - Temperaturforløbet igennem etagedækket over kælderrum og stuen. Til venstre vist temperaturen ved 10 0 C og til højre ved 20 0 C Efterisolering Der ønskes et så lavt transmissionstab som muligt. Efterisoleres kældervæggen og terrændækket, samt udskiftning af vinduerne. Så disse bygningsdele og linjetab stemmer overens med BR10's krav til konstruktioner ved renovering, formindskes varmetabet efter forskrifterne for BR10. Desuden antages det også, at infiltrationen bliver formindsket til at overholde BR10 kravene, da renovering medfører større tæthed af konstruktion. Konstruktionsdel Før BR10 U-værdi Linjetab U-værdi Linjetab Kældervæg 0,53 0,44 0,20 0,12 W/m²K W/mK W/m²K W/mK Terrændæk 0,37 0,44 0,12 0,12 W/m²K W/mK W/m²K W/mK Vinduer 1,80 0,11 1,30 0,03 W/m²K W/mK W/m²K W/mK Transmissionstab, Φ trans Ved 10 0 C Rummet 268 W Huset 4776 W Renovering Rummet 297 W Huset 4493 W Tabel 52 - Ændringer af bygningsdele, U-værdier og linjetab jf. BR10 krav, samt ændring fra 10 0 C til 20 0 C. Vinduets U-værdi stemmer overens med energiklasse C, der opfylder BR10's minimumskrav. Af tabel 52 fremgår det, at en ændring fra 10 0 C til 20 0 C, samt en renovering, ikke gør at transmissionstabet for rummet bliver mindre, end før renovering ved 10 0 C. Men til gengæld, kan der ses et fald i transmissionstab for hele huset. For at opnå de nævnte U-værdier jf. BR10, kræves det følgende jf. varmetabsrammen bilag 2.0-1(e).: Bygningsdel Opbygning Note Ændring Kældervæg 300 mm betonvæg 0,53 0,2 W/m 2 K 50 mm isolering (λ=0,050) Terrændæk 0,37 0,12 W/m 2 K 200 mm slagger 100 mm beton Den gamle isolering fjernes helt. Der isoleres udvendigt for at lukke mulige kuldebroer. I ændringer tages højde for radon og fugt forhold. Det gamle terrændæk hugges op og der anlægges nyt. I ændringerne tages højde for radon og fugtforhold mm isolering (λ=0,034) 150 mm kappilarbrydende lag 200 mm isolering 100 mm beton Tabel 53 - Viser hvilke forberedelser der skal fortages, for at opnå krav jf. BR10 til U-værdier, samt en note der beskriver ændringerne af bygningsdel. Side 60 af 114

61 Radonsikring Terrændækket skal sikres imod radonindtrængning og fugt. I dette tilfælde sker radonsikringen vha. en betonplade, som skal være revnefri og sluttes tæt ved samlinger mod væg, jf. SBi-239 [54] Fugtsikring Fugtsikringen anses for at være tilstrækkelig med 150 mm kappilarbrydende lag, som sikrer imod opsivning af vand fra jorden. Dette er i overensstemmelse med minimumskravet jf. SBi-224 [55] For nærmere beskrivelse af radon og fugtpåvirkningen af indeklimaet se, bilag 4.1-1(p). Fugtforhold Der er udført fugtberegninger for kældervæggen i rummet, som skal vise fugtforholdene. Beregningerne skal være et incitament for at lave et så stort indgreb. Beregninger og beregningsbetingelser er udført jf. SBi-224 [56] Der er regnet et kritisk overfladefugtniveau i form af en kritisk temperatur på væggen, som ikke må underskrides, af de "faktiske" overfladetemperatur, da der ellers er risici for kondensering på væggen. Den kritiske temperatur er udtrykt ved 75 % relativ fugtighed(rf), da det antages i SBi-224, at det er den generelle RF, for hvor skimmelsvamp væksten starter, uanset bygningsmateriale. Beregninger kan ses i bilag 5.8-2(e) Der er beregnet 4 forskellige scenarier for at vise fugtforholdene igennem energirenoveringen. Scenarie 1: Oprindeligt tilsigtet anvendelse i form af opbevaringsrum - uopvarmet (10 0 C vinter og 15 0 C sommer), uden fugtbelastning fra personer. Kældervæg bestående af 300 mm beton og med 50 mm indvendig isolering og jord udvendigt på kældervæg. Scenarie 2: Ændret anvendelse til soveværelse - stadig uopvarmet og med fugtbelastnings klasse 2 jf. SBi-224. Svarende til: Kontorer, forretninger, boliger med normal beboelsestæthed og ventilation Scenarie 3: Samme forhold som i scenarie 2 - men nu fri fra terræn. Scenarie 4: Samme forhold som i scenarie 2 - men opvarmet til 20 0 C og efterisoleret med 150 mm isolering. Side 61 af 114

62 Scenarie 1 og 2: Beregningsbetingelser er ifølge SBi-224. Jordtemperaturen regnes som årsmiddeltemperaturen af udeluften, som er regnet til 8 0 C, og fugttilstanden i jorden skal sættes til 100 %. Som overgangsisolans for jorden, er anvendt værdien for "kældervægge end til 2 m", jf. DS 418. Figur 42 - Viser den kritiske overfladetemperatur for Scenarie 1 og 2, sammenlignet med den "faktiske" overfladetemperatur ved henholdsvis 10 0 C og 15 0 C for vinter- og sommerforhold i den uopvarmede kælder. Det fremgår af figur 42, at der ved ændret anvendelse af kælderrummet, sker en forøgelse af den kritiske overfladetemperatur pga. den ekstra fugtbelastning, der tilføres rummet. Selv ved den oprindelige anvendelse (scenarie 1) er den "faktiske" overfladetemperatur på kældervæggen, kun over den kritiske overfladetemperatur om sommeren ved 15 o C. Dog ville periodens belastninger muligvis kunne ventileres væk. Dertil kommer, at jordtemperaturen, som er sat til 8 0 C jf. SBi-224, sandsynligvis er højere, hvilket vil resultere i en højere "faktisk" overfladetemperatur i sommerperioden. Der er altså ved ændret anvendelse risiko for fugtskader i form af skimmelsvamp, hvis der ikke fortages indgreb. Scenarie 3: Jorden er fjernet, og der anvendes nu udetemperatur jf. SBi-224 og udvendig overgangsisolans jf. DS418. Der regnes nu en kritisk overfladetemperatur for hver måned. Det udvendige fugtniveau tilpasses efter SBi- 224 og variere nu henover året. Figur 43 viser de mulige fugtproblemer, der kan opstå henover året, ved ingen opvarmning og ændret anvendelse af rummet. Beregningen viser, at den kritiske overfladetemperatur ikke er under den "faktiske" overfaldetemperatur. Der vil derfor være risici for skimmelsvamp vækst, hen over hele året, hvis man anvender rummet til beboelse. Side 62 af 114

63 Overfladetemperatur [C] Energirenovering af Fredensbjergparken Der kan til sammenligning ses, hvordan den kritiske overfladetemperatur uden personbelastninger, kun bemærkningsværdig er over den "faktiske" overfladetemperatur i september. Der skal dog tages forbehold for, at beregningen af den "faktiske" overfladetemperatur i september er udført ud fra en vurdering af en indetemperatur på 10 0 C. Betydningen af de interne fugtbelastninger, er derfor meget afgørende for indeklimaet. 20 Scenarie Kritiske overfladetemperatur "Faktiske" overfladetemperatur ved 10 og 15 grader Udetemperatur Kritisk overflade temperatur uden personbelastning Figur 43 - Viser temperaturforløbet for udetemperaturen, den kritiske- og den "faktiske" overfladetemperatur, ved henholdsvis 10 0 C og 15 0 C for vinter- og sommerforhold i den uopvarmede kælder. Til sammenligning er medtaget overfladetemperaturen uden personbelastning. Scenarie 4: Ændret anvendelse til soveværelse. Rummet er nu opvarmet til 20 0 C og fugtbelastnings klasse 2 jf. SBi-224. Kældervæggen er udvendigt efterisoleret med 150 mm isolering og fri fra terræn. Det fremgår i figur 44, at den "faktiske" overfladetemperatur nu er over den kritiske henover hele året. Dette er efter, at kældervæggen er blevet efterisoleret med 150 mm udvendig isolering, så væggen opnår 2 en U-værdi jf. krav fra BR10 på 0,2 W /m K og rummet nu anses for at være opvarmet. Side 63 af 114

64 Overfladetemperatur [C] Energirenovering af Fredensbjergparken Scenarie 4 Kritiske overfladetemperatur "Faktiske" overfladetemperatur ved 20 grader opvarmning Udetemperatur Figur 44 - Viser temperaturforløbet for udetemperaturen, den kritiske- og den faktiske overfladetemperatur, ved en opvarmning af kælder på 20 0 C og efterisolering. Indeklimaet forbedres i form af højere overfladetemperaturer, og derved også mindre trækgener. Dette vil resultere i en bedre komfort. Rummet kan nu anvendes til beboelse og modstå den ekstra fugtbelastning, uden at der er risiko for fugtskader. Det nu opvarmede kælderrum giver, som beskrevet tidligere, ikke et varmetab til stuen ovenover, og vha. THERM beregnes en overfladetemperatursændring på +1 0 C, jf. figur 41. Det vurderes også, at den generelle temperatur i boligen kan forbedres og medføre en bedre komfort. Dette skyldes, at der ikke længere er kuldepåvirkning fra kælderrummet, til trappeopgangen, som er gennemgående i boligen. Dette nævnes i brugerundersøgelsen bilag 3.0-5(p), som et komfortmæssigt problem i form af trækgener. Desuden er der en økonomisk gevinst i, at husets værdi stiger, i form af forøgelse af beboelse areal. Der er dog ikke i dette projekt, udført beregninger for ændring af husstandsværdi ift. energirenovering. Side 64 af 114

65 Energibehov Der laves i det efterfølgende en undersøgelse af besparelser jf. Be10 ved ændring af kældervæg, terrændæk, udskiftning af vinduer, forberedelse af linjetab og infiltration. Figur 45 - Besparelse i kwh/m 2 år, fra før til efter energirenovering. Tiltag Varmeforbrug før [kwh/m 2 ] Varmeforbrug efter [kwh/m 2 ] Besparelse [kwh/m 2 år] Total renovering af kælder 141,8 137,5 4,3 Tabel 54 - Energibehovs ændring ved renovering af kælder. Rentabilitet Der undersøges efterfølgende om tiltagene er rentable, hvis det er tilfældet, findes en Nuværdi. Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi Renovering af kælder - Udskiftning af vinduer - Ophugning af terrændæk og ny opbygning - Afgravning og bortskaffelse af jord - Efterisolering af kældervæg - Implementering af radiator Tabel 55 - Rentabilitets undersøgelse 553 0,09 Ikke rentabel Det er som forventet, ikke rentabelt at lave så stort et indgreb, set ud fra besparelsen på energiforbruget. Denne renovering kan udføres, hvis der ønskes at sikre et godt og sundt indeklima i kælderrummet, således at dette kan anvendes som beboelse. Side 65 af 114

66 Anvendelse uden godkendelse til beboelse Hvis det derimod ikke ønskes, at få kælderen godkendt til beboelse. Men stadig vil anvende den til f.eks. soveværelse. Anbefales det stadig, at få etableret opvarmning i kælderrummet. Dette vil forbedre fugtbalancen i rummet og væggen mod haven. Der skal dog stadig gøres opmærksom på, at der er risiko for forhøjet radon niveau i luften, da terrændækket ikke efterisoleres. Der skal derfor være en vis brugerbevidsthed, i form af en fornuftig udluftning. Dette gælder også for fugtforholdet i rummet. Der kan læses mere om påvirkningerne af radon og fugt i bilag 4.1-1(p). Det anbefales samtidigt at efterisolere ydervæggen. Foruden at mindske varmetabet, er det ligeledes en fordel at kunne undersøge væggens tilstand og drænforhold ift. eventuelle tidligere fugtpåvirkninger. Dette kan ved efterisolering udbedres, og der kan desuden lægges nyt dræn for at forhindre, at dette sker fremover. I figur 46 er vist et eksempel jf. Rockwool af, hvordan en efterisolering af en kældervæg kan udføres. Der er vist en løsning med udvendig efterisolering, hvilket er den mest optimale løsning. Der er desuden isoleret til over terræn, så mulige kuldebroer ved soklen er afbrudt. Der er indlagt et dræn, for at dræne jorden omkring kældervæggen. Der er i toppen af isoleringslaget afsluttet med en aluliste for, at forhindre vand i at trænge ind i isoleringslaget og derved forringe isoleringsevnen. Figur 46- Efterisolerings forslag fra Rockwools - Den lille lune. Side 66 af 114

67 Energibehovet, for hvordan energiforbruget ændre sig, i løbet af renoveringen, er undersøgt med Be10 og fremgår af figur 47. Figur 47 - Viser energibehovet ved ændring fra uopvarmet rum til opvarmning, efterisolering og udskiftning af vinduer. Der sker en forøgelse af energibehovet for boligen, som det ses af figuren. Dette skyldes primært boligens forøget varmeforbrug, selvom rummet er efterisoleret ved kældervæggen, jf. kravet fra BR10. Der er derfor medtaget energibehovet, hvis der også blev udskiftet vinduer med en U-værdi på 1,41 2 W /m K jf. vindues analysen afsnit 5.4. Dette tiltag skal udføres af komfortmæssige årsager og ikke pga. energibesparelser. Der er ikke regnet økonomi på dette tiltag, da sker en forøgelse af energibehovet og derved ikke en energibesparelse. Side 67 af 114

68 5.9 Analyse af ydervæg mod carport Ifølge tegningsmaterialet er ydervæggen mod carporten i 3-plansboligerne opført som en massiv murstensvæg. 2 Væggen har jf. varmetabsberegningen bilag 2.0-1(e) en U-værdi på 1,72 W /m K. Væggens høje U-værdi resultere i et højt varmetab. Jf. BR10's krav til ydervægge skal væggen isoleres, så den opnår en U-værdi på 0,2 W / m 2 K. Dette opnås 2 ved at efterisolere med 200 mm isolering, hvilket resultere i en U-værdi på 0,17 W /m K, ud fra bilag 2.0-1(e) Der er flere måder at efterisolere på. Det vurderes, at den løsning, som vil passe bedst ind arkitektonisk for boligen, er fastgørelse af hårdbatsisolering udvendig på den eksisterende ydervæg, og hvor isoleringen derefter pudses op. Det anses desuden ikke muligt at isolere indvendigt pga. placering af trappen inde i boligen. Det anbefales også at efterisolere udvendig, jf. afsnit 4. Det er vigtigt for komforten, at forskellen mellem indetemperatur og overfladetemperaturen af klimaskærmen er så lille som muligt ift. kondensdannelse. Derfor anvendes THERM til at beregne temperaturforløbet gennem væggen for før og efter renoveringen. THERM-model bilag 5.9-1(e) Udetemperatur Indetemperatur Indvendig overgangsisolans Udvendig overgangsisolans Adiabater i top og bund 0 Tabel 56 - Randbetingelser i THERM 0 0 C 20 0 C 0,13 m 2 K/W 0,04 m 2 K/W Før Efter Ændring Overfladetemperatur 15,4 0 C 19,6 0 C 4,2 0 C Tabel 57 - Ændringen i overfladetemperatur, før og efter. Ved beregning af overfladetemperaturene før og efter fremgår det, at overfladetemperaturen stiger til 19,6 0 C, hvilket er en forbedring på 4,2 0 C. Derved hæves komforten af rummet. Trappeopgangen er i brugerundersøgelsen bilag 3.0-5(p), omtalt som et komfortmæssigt problem i form af trækgener fra opgangen til de opadliggende rum. Dette skyldes, at trappeopgangen er gennemgående i boligen, hvor der generelt er en stor kuldepåvirkning fra kælderen, og i form af denne væg. Dette er uddybet nærmere i afsnit 5.8. Ved en forøgelse af overfladetemperaturen, mindskes disse trækgener, da trappeopgangens indetemperatur bliver mere stabil og højere. Dette vil mindske de luftstrømme, som opstår ved kuldestrålingerne fra de kolde overflader, som kan resultere i kuldenedfald, kendt fra vinduer. Side 68 af 114

69 Energibehov Der laves i det efterfølgende en undersøgelse af besparelser jf. Be10. Figur 48 - Besparelse i kwh/m 2 år, fra før til efter energirenovering. Tiltag Før Efter Besparelse [kwh/m 2 ] [kwh/m 2 ] [kwh/m 2 år] Efterisolering af ydervæg 141,8 130,8 11 Tabel 58 - Energibehovs ændring. Rentabilitet Der undersøges efterfølgende om tiltagene er rentable, hvis det er tilfældet, findes en Nuværdi. Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Efterisolering af ydervæg 17 2, Tabel 59 - Rentabilitets undersøgelse. Priserne til økonomiberegning er fundet via robinwood.dk [57], da priserne på V&S-prisbøger ikke var tilstrækkelig. Det vil anbefales, at denne renovering gennemføres på samme tid, som efterisolering af etageadskillelsen under køkkenet udføres, som omtalt i afsnit 5.7. Side 69 af 114

70 5.10 Analyse af yderdør Det er ved bygningsgennemgang observeret, at yderdøren er en ældre ståldør. U-værdien er via varmetabsberegning jf. bilag 2.0-1(e) blevet beregnet til 1,3 W/m til U-værdien er 1,65 W/m 2 2 K, hvilket reelt set er en lav U-værdi. BR10's krav K. Det vil sige, at den eksisterende dør teknisk set overholder U-værdien. Den beregnet U-værdi er midt på døren, hvilket er misvisende, selvom der er medregnet et højt linjetab. Døren er udført i stål, som har en høj varmeledningsevne. Dette betyder, at hvis stålet ikke er afbrudt af tætningslister, medfører dette et andet billede af dørens isoleringsevne. Overflademålingerne via termografering vil i det efterfølgende blive forsøgt verificeret. Målingerne rundt om døren skal anvendes i en karmanalyse. For at vise, at selvom en dør har en god isoleringsevne i centrum af døren, betyder det ikke, at den ældre stålyderdør, ikke kan være årsag til varmetab. Det vil desuden også blive vist, hvilken betydning materialet af døren har. Ud fra termografiundersøgelser er varmetabet rundt om døren undersøgt. P1-grafen i figur 49 viser temperaturforløbet hen over døren. Det ses her at døren ikke slutter tilstrækkeligt til, og dørens center er væsentligt bedre isoleret end ved kanten. Dette skyldes både utæthed, men også varmeledningsevnen fra stålkonstruktionen. Dørens udvendige center temperatur kan aflæses i grafen for P1 til ca. 4,7 0 C,hvorimod det ses, at det varmeste punkt (indenfor den røde firkant om døren) er 9,7 0 C. Kælder/stue etage - hoveddør Varmetabet rundt om døren undersøges, samt varmetabet fra samling mellem etagedæk og væg. HS1 = 9,7 0 C HS2 = 8,6 0 C P1: Temperaturen stiger henover karmen, hvilket tyder på utætheder i form af dårlige tætningslister. Det ses desuden også, at temperaturen stiger henover væggen til højre for døren. Hvilket kan skyldes at væggen er uisoleret, jf. tegningsmateriale. Figur 49 - Uddrag af forsøgsbeskrivelsen - Termografi undersøgelse af yderdør. P1: viser temperatur forløbet vandret henover døren. HS1 og HS2 viser maks. temperatur, indenfor et afgrænset område, markeret med en rød firkant. Side 70 af 114

71 Til sammenligning er der i figur 50 vist overfladetemperaturer beregnet vha. THERM. THERM-model Bilag (e) Randbetingelser for THERM beregning Udetemperatur 3 0 C Indetemperatur 20 0 C Indvendig overgangsisolans 0,13 m 2 K/W Udvendig overgangsisolans 0,04 m 2 K/W Adiabater i top og bund 0 Tabel 60 - Randbetingelser i THERM Figur 50 - Et udsnit af temperatur forløbet af center på yderdøren, modelleret i THERM. Der fremgår udvendig minimums temperatur og U- værdien. THERM beregningen viser en udvendig minimums temperatur på 3,9 0 C ved centrum af yderdøren ved en tilsvarende U-værdi, som beregnet i varmetabsberegningen, hvilket er en difference på ca. 0,8 0 C i forhold til termografi. Dette vurderes for at være en acceptabel tolerance, da der er mange faktorer, der kan påvirke resultatet af målingerne ved termografering. Såsom reflektanser og en indetemperaturdifference fra den anvendte i THERM. Derfor anses overfladetemperaturer målt via. termografi, som troværdig og derfor også de andre temperaturmålinger, som omhandler døren. Side 71 af 114

72 Varmetab i karmkonstruktion Der kigges yderlig på varmetabet ved samlingen mellem dørplade og karm. THERM anvendes igen, hvor den formodede konstruktionsdel optegnes og med samme randbetingelser som i tabel 60. Der er på de efterfølgende figur 51 og 52 vist temperaturforløbet og varmeledningen i dørens øverste del, hvor dørplade og karm mødes. THERM-model bilag (e). THERM modellen er udarbejdet efter, hvordan ståldøren og karmen er vurderet opbygget. Der er i samling mellem ydermur og karm indlagt en fuge, og der er isolering i både dørplade og karm. Der er indsat en tætningsliste i samlingen mellem dørplade og karm. Figur 51 - Viser temperaturforløbet gennem øverste del ved samling af dørplade og dørkarm. Temperaturen stemmer overens med HS1 i figur 49, hvilket viser materialets betydning kontra U-værdier. Figur 51 viser, at kuldepåvirkningen på døren trænger næsten ind i dørpladens centrum, hvilket medføre en lav indvendig overfladetemperatur på dørpladen. Samtidig ses en lav temperatur i samlingen mellem karm og dørplade. Figur 52 - Viser varmeledning gennem de forskellige materialer. Side 72 af 114

73 Dette skyldes stålets høje varmeledningsevne på 55 W/m K, hvilket vises i figur 52. Hvis materialet ikke er afbrudt af en tætningsliste eller lignende udvejs gennem dørens opbygning dannes der en kuldebro, hvilket højst sandsynligt ikke er tilfældet, ud fra termograferingen. I det efterfølgende er der undersøgt en anden opbygning. Der er taget udgangspunkt i en standard facadedør fra Rationel, udført i hårdt træ, i både dørplade og karm. Snittegningen kan ses i figur 53. Figur 53 - Rationel facade dør. Figur 54 - Facadedørs temperaturforløbet gennem øverste del af dørplade og dørkarm. Der er i THERM ikke tegnet et vindue som fyldning, da det er samlingen mellem dørplade og karm der undersøges. THERM-model bilag (e). Figur 55 - Facadedørs varmeledning gennem forskellige materialer. Bemærk en anden skala varmeledningen, end ved den oprindelige yderdør opbygning i stål. Side 73 af 114

74 Der observeres ved en facadedør udført i hårdttræ en lavere varmetransport gennem opbygningen. Dette skyldes en varmeledningsevne på 0,16 W /m K for træ, kontra stålets varmeledningsevne på 55 W/m K. Kuldebroen i samlingen, er minimeret ved hjælp af tætningsliste både indvendig og udvendig. Desuden kan der måles en højere indvendig overfladetemperatur. Ved sammenligning af figur 52 og 55 skal der bemærkes en forskel i størrelse på målingsskala (color legend), pga. den store forskel i varmeledningsevne. Opsummering Derved kan det ses, at selvom der vælges en dør med lav U-værdi, er det af stor betydning, hvor U-værdien er målt, og hvordan karmkonstruktionen er opbygget, samt tætheden af denne. I eksisterende yderdør er der beregnet en U-værdi, som er lav og overholder BR10's krav. Til gengæld er værdien beregnet på midten af døren, og siger dermed ikke noget om tætheden og isoleringsevne af karmens opbygning og samling mellem dørplade og karm. Dette medfører et større varmetab end beregnet i varmetabsberegningen. Det er derfor af stor betydning, hvilket materiale døren er udført i. Valg af dør Der kan være mange faktorer, der afgør, hvilken dør der skal vælges. Bl.a. om den skal være støjreducerende eller særlig indbrudssikret. Desuden er en yderdør en stor del af det arkitektoniske udtryk af en bolig. Der vil derfor ikke blive valgt en bestemt dør i det efterfølgende afsnit, men lavet en vurdering, som kan være grundlag for udvælgelse af en yderdør. Der skal som udgangspunkt altid vælges en yderdør med så lav U-værdi som mulig, og som overholder det 2 gældende bygningsreglement. I dette tilfælde er det BR10's krav på 1,65 W /m K. Kravet forventes, at 2 blive skærpet til 0,8 W /m K, for BK2020, jf. BR10. Da Be10 basismodellen er udarbejdet med en yderdør, som har en beregnet U-værdi på 1,3, hvilket er den førnævnte center U-værdi, og som reelt set er misvisende. Derfor udføres der kun for denne analyse en ændring i udgangspunktet for energiforbruget. Energibesparelsen vil derfor ikke blive anvendt i det senere samlede tiltag. Dette gøres for at få et billede af, hvordan en udskiftning af yderdøren til en med lavere U-værdi påvirker energiforbruget. U-værdierne, der er anvendt til analysen fremgår af figur 56 for henholdsvis BR77, BR82 og BR95. Hvor kravet til BR77 nu bliver udgangspunktet for Be10 og beregning af energibehovet. Linjetab ændres først for BR95, da der i hverken BR77 og BR82 nævnes nogle krav. Derfor sættes de som udgangspunkt efter DS 418 og varmetabsberegningen. BR77 og BR82 (DS 418) BR95 BR10 Tabel 61 - Linjetabs ændring. 0,11 W /m K 0,06 W /m K 0,03 W /m K Derudover er der sammenlignet med en U-værdi svarende til nutidens produkter, hvor der kan findes yderdøre, som går ned til en U-værdi på 1,0 W/m 2 på 1,3 W/m K vil desuden også fremgå til sammenligning. 2 K.. Energibehovet for basis modellen med en U-værdi Side 74 af 114

75 Figur 56 - Tabel over ændring af U-værdier gennem tiden. [58] Energibehov Der laves i det efterfølgende en undersøgelse af besparelser jf. Be10. Figur 57 - Energibehovs ændring ved udskiftning af yderdør, udført for forskellige U-værdier. Tiltag Varmeforbrug før Varmeforbrug efter Besparelse [kwh/m 2 ] [kwh/m 2 ] [kwh/m 2 år] Udskiftning af yderdør 147,0 140,9 6,1 Tabel 62 - Energibehovs ændring ved udskiftning af yderdør, fra krav jf. BR77 til U-værdi=1,0 W/m 2 K. Rentabilitet Der undersøges efterfølgende om tiltagene er rentable. Hvis dette er tilfældet, findes en Nuværdi. Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Udskiftning af yderdør 15 2, ,7 Tabel 63 - Rentabilitets undersøgelse Side 75 af 114

76 2 Ved en U-værdi, som ved udgangspunktet på 1,3 W /m K, var der som forventet et meget lille besparelses potentiale, på ca. 1 kwh/m 2 år, svarende til 143 kwh. Stemmer udgangspunktet dog overens med BR77, kan der opnås en besparelse på 872 kwh, ved udskiftning til en yderdør med U-værdi på 1,0 W/m Det er derved nødvendigt at lave en vurdering af standen, alderen og isoleringsevnen af yderdøren for at kunne beregne, hvilke besparelser og komfortmæssige fordele, der kan opnås ved udskiftning. 2 K. Af den overstående årsag er yderdøren ikke medtaget i det afsluttende klassificeringen Analyse af gavlvæg Efterisolering af en fuldmuret facade eller gavl, er dén mest optimale løsning en udvendig efterisolering. I det efterfølgende undersøges udførelse, rentabilitet og påvirkning af indeklimaet ved tre forskellige tiltag. 1. Indvendig efterisolering 2. Hulmursisolering 3. Udvendig efterisolering Indvendig efterisolering er som udgangspunkt en billig løsning, og ses ofte udført af brugeren selv i forbindelse med renovering. Det skal dog belyses, at forkert udførelse kan medføre risiko for fugt i konstruktionen, og i værste fald kan der opstå vækst af skimmelsvamp. Det optager samtidigt en del af det opvarmede boligareal, da der ved efterisolering typisk skal mm isolering til for at overholde kravet til U-værdien. En reducering af boligarealet er heller ikke til fordel for boligens samlede værdi. Hulmursisolering er ofte en billig og rentabel løsning. Tiltaget udføres typisk, hvis andre tiltag ikke er rentable pga., BR10 kravene ikke altid kan overholdes ved efterisolering. Dette skyldes, at konstruktionen typisk ikke har nok hulrum til den isoleringstykkelse, som det kræves, hvis U-værdier skal overholdes. Udvendig efterisolering er den mest fordelagtige løsning, hvis der ses på minimering af kuldebroer, nedsættelse af fugt i konstruktionen, overholdelse af BR10 krav til U-værdier og en fornyelse af facadens udseende. Det medfører dog ligeledes en ændring i det arkitektoniske udtryk. Det er den dyreste løsning, da det skal udføres af professionelle fagfolk, og det kræver samtidigt etablering af stillads ved renovering. Der laves i det efterfølgende en undersøgelse af besparelser ved de tre tiltag jf. Be10. Tiltag Krav fra BR10 [W/m 2 K] Isoleringsevne [W/m K] U-værdi [W/m 2 K] Tykkelse [mm] Besparelse [kwh/m 2 år] Indvendig efterisolering 0,2 0,034 0, ,9 Hulrumsisolering 0,2 0,034 0, ,6 Udvendig efterisolering 0,2 0,034 0, ,9 Figur 58 - Besparelsespotentiale for efterisolering af gavlkonstruktion jf. Be10. Hulmursisolering kan ikke opnå ønskede U-værdi pga. manglende hulrum. Den indvendige efterisolering vil have samme varmetekniske egenskaber, som den udvendige, pga. at Be10 ikke tager højde for evt. kuldebroer og lignende. Det skal derfor gøres opmærksom på, at det kan forekomme, da der efterisoleres pr. rum i modsætning til hele gavlen. Side 76 af 114

77 Figur 59 Termografimåling af gavlvæg for 3-plans blok. Billede til højre viser at gavlen er lavet af mursten. Jf. forsøgsbeskivelse termografering bilag 3.0-2(p) Varmetabet er, som det fremgår af figur 59, meget varierende hen overfladen. Dette kan skyldes, at der flere steder opstår kuldebroer i konstruktionen pga., at dæk eller indervægge ikke er afbrudt af et isoleringslag ud imod gavl væggen. Energibehov Figur 60 - Energibesparelse jf. Be10 Tiltag Før [kwh/m 2 ] Efter [kwh/m 2 ] Besparelse [kwh/m 2 år] Udvendig efterisolering af gavlvægge 141,8 125,8 16 Tabel 64 Energibesparelse før og efter renovering jf. Be10 Side 77 af 114

78 Rentabilitet Der udføres i det efterfølgende en rentabilitetsanalyse. Selvom besparelser var minimale i Be10 beregning. Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Indvendig efterisolering 124 0,21 Ikke rentabel Hulrumsisolering 27 1, Udvendig efterisolering 244 0,40 Ikke rentabel Tabel 65 - Rentabilitetsanalyse for efterisolering af gavlkonstruktion. Som det ses af tabel 65 er tiltaget ikke rentabel. Renovering skal kun ske i forbindelse med almindelig vedligehold eller renovering. For minimering af kuldebroer kan der udføres hulmursisolering, som er rentabelt. Konstruktionen skal dog undersøges før indgreb kan udføres Analyse af radiatortermostater De nuværende radiatortermostater, der er monteret, er for både 2- og 3-plansboligerne, mange steder stadig de oprindelige termostater fra Ud fra en brugerundersøgelse blev termostatens alder undersøgt. Af nedenstående figur 61 vises forskellige typer termostater alt efter tidsperiode fra [59] Figur 61 - Termostaters udvikling fra Figur 62 - Besvarelse ud fra spørgeskema type termostater Som det ses af figur 62 er det over 50 % af de adspurgte, der har termostater, der er ældre end jf. bilag 3.0-5(p) Der kan opnås store besparelser ved udskiftning af ældre termostater, fordi termostater før 1985 ikke er specielt hurtigt regulerende. De har typisk et proportionalt bånd på C og regulerer kun ift. Side 78 af 114

79 rumtemperaturen. Det betyder, at brugeren selv skal slukke for radiatoren i forbindelse med udluftning, eller hvis de er på arbejde eller ferie. Ud fra overfladetemperaturmålinger af radiatoren, udført for en 3-plansbolig ved nordvendt facade, viser figur 63, at temperaturen hen over døgnet, ikke reguleres hverken op eller ned. Det ses her for en periode fra d til den Figur 63 - Overfladetemperaturer målt af radiator på nordvendt facade i 3-plansbolig. Hver farve viser en dag i perioden hen over døgnet. Temperaturen ligger stabilt, og der er ikke nogen form for nat/weekend sænkning. Det lader heller ikke til, at temperaturen i den givne periode sænkes i dagtimerne, hvor der ikke befinder sig personer i rummet. Det betyder, at radiatoren kører i døgnets 24 timer, hvilket ikke er optimalt. Det kan skyldes en stor utæthed af boligen, hvilket medfører et højt varmeforbrug. Figur 64 - Luft- og udetemperaturmålinger målt centralt i en 3-plansbolig. Hver farve viser en dag i perioden hen over døgnet. De rødlige kurver er indetemperaturen, de blågrønne er udetemperaturen. Side 79 af 114

80 I samme forsøg er der via IC-meter lavet rum- og udelufttemperaturmålinger, se bilag 3.0-4(p). Henover samme periode, fremgår det af figur 64, at rumtemperaturen holdes på de ønskede 22 0 C, og udetemperaturen heller ikke svinger voldsomt. Radiatoren kan derfor holde rumtemperaturen som forventet, men kører konstant, som det ses af figur 63. Dette betyder dermed, at den regulerer, som den skal. Intelligente termostater. Der kan dog være en fordel i at installere nye termostater, for derved at få en besparelse, ved en mere intelligent regulering af varmen. Hvis der installeres nye termostater fra f.eks. Danfoss, kan termostaten selv justere varmen efter behov. Det betyder, at varmen kan reguleres på rumbasis fra et kontrolpanel centralt i boligen eller individuelt i hvert rum. Den udnytter nat og weekendsænkning, hvis det ønskes. Åbnes et vindue, lukker den for varmen, og i forbindelse med ferie, kan termostaten indstilles til selv at skrue ned for temperaturen og op ved hjemkomst. Med denne form for intelligent styring, skal brugeren altså ikke selv tænkte over, at der skal spares på varmen. Det er styret automatisk. Der skal dog gøres opmærksom på, at der kommer et elforbrug, hvis termostater skal være automatisk styret. Jf. Energitjenesten skal der ved større renoveringer, installeres automatisk varmestyring i enfamiliehuse, efter Dansk Standard DS , som trådte i kraft september Det betyder ikke, at kravene skal overholdes ved udskiftning af radiatortermostater, men derimod en opfordring, hvis der ønskes en besparelse af varmen samt et bedre indeklima. [61] Energibehov Ifølge Danfoss er besparelsen ved montering af Living Connect termostater på 23 % af varmeforbruget [62]. Dette er selvfølgelig i bedste tilfælde og afhænger meget af brugeradfærd. Termostaten kan ses først i afsnittet af figur 61 længst til højre. Eftersom at Fredensbjergsparken er et rækkehusområde, skal der tages højde for størrelsen af boligen, klimaskærmsarealer samt antal personers tilstedeværelse i brugstiden. Der undersøges to forskellige scenarier: en familie på fire personer og et pensionerede ægtepar på to personer. Se tabel 66, jf. bilag 3.0-5(p). Familie type personer Typisk alder Person tilstedeværelse Nat- og feriesænkning Tidspunkt % To børn og to voksne 4 2x år 2x 8-12 år Ja To pensionister 2 2x år Tabel 66 Personbelastning Ja Side 80 af 114

81 Af nedenstående tabel 67 fremgår en ca. besparelse for de to typer familier sammenlignet med det optimale tilfælde på 23 %. Familie type Besparelse [%] Besparelse [kwh/m 2 år] Optimale 23 29,6 omstændigheder To børn og to voksne I rækkehus 18 23,0 To pensionister I rækkehus 10 12,9 Tabel 67 - Besparelse ved montering af Living Connect radiatortermostater fra Danfoss Rentabilitet Montering samt materialeomkostninger er medtaget i beregningen. Rentabiliteten regnes separat for en 2- og 3-plansbolig da varmeforbruget varierer i de to boliger. Der forventes en levetid på 20 år for radiatortermostater, jf. bilag (e). Alle priser er fundet via V&S prisbøger. Bilag 5.1-4(p) Af nedenstående tabel 68, vises besparelsen for en 3-plansbolig. Familie type STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Optimale omstændigheder 3 7, ,3 To børn og to voksne I rækkehus To pensionister I rækkehus 3 5, ,7 6 3, ,3 Tabel 68 - Rentabilitetsundersøgelse, udført for en 3-plansbolig, ved montering af Living Connect radiatortermostater fra Danfoss. Af nedenstående tabel 69, vises besparelsen for en 2-plansbolig. Familie type STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Optimale omstændigheder 4 5, ,2 To børn og to voksne I rækkehus To pensionister I rækkehus 5 4, ,4 8 2,4 5733,3 Tabel 69 - Rentabilitetsundersøgelse, udført for en 2-plansbolig, ved montering af Living Connect radiatortermostater fra Danfoss. Som det fremgår af tabel 68 og 69 er tiltaget rentabelt. Antallet af radiatorer er ens for de to boliger. Dermed er der en mindre besparelse for en 2-plansbolig, da der er færre m 2. Boliger med gulvvarme undersøges ikke i denne analyse, men Danfoss har ligeledes termostater til at styre gulvvarmesystemer, som kan indgå i samme system og derfor styres på samme måde. Side 81 af 114

82 Jf. brugerundersøgelse bilag 3.0-5(p) er der problemer med regulering af varmen i de forskellige rum. Ved automatisk styret radiatortermostater, kan rumtemperaturen styres individuelt efter behov. Derved forbedres indeklimaet, og dermed komforten. Dette indgreb har en meget lille betydning for dagligdagen i boligen og en kort tilbagebetalingstid. Det er ikke en voldsom investering, og som det ses af Nuværdien, er fortjenesten stor Analyse af gennemstrømsveksler Ud fra brugerundersøgelsen bilag 3.0-5(p) har 93 %, af besvarelser, en gennemstrømsveksler til brugs-vand. De fleste af beboere har en Termix 20 fra omkring Erfaringstal viser, at en brugsvandsveksler over tiden kalker til, og trykket på det varme vand kan derved falde. Ved udskiftning til en nyere model som f.eks. en energibesparende Termix Novi, kan følgende fordele opnås [63]: Jf. Bilag (e) - Fuldisoleret med lavt varmetab - KOLD veksler i tomgang derved intet tomgangstab - Intelligent TPV-regulator, der minimerer spildet af koldt vand og samtidigt yder en høj komfort - Minimal risiko for tilkalkning, derved ingen fare for legionella bakterier. - Lavt tryktab og effektiv afkøling af fjernvarmevandet, derved høj brugsvandskapacitet Energibehov I det efterfølgende gennemgås besparelsen ved udskiftning til ny varmeveksler. Ud fra oplysninger fra Termix produktkatalog kan følgende besparelse opnås: Tiltag Besparelse [kwh/år] Udskiftning af veksler 500 Tabel 70 - Besparelse jf. Bilag (e) Figur 65 Energibesparelse Side 82 af 114

83 Rentabilitet Af nedenstående tabel 71 fremgår besparelsen. Tiltag STB [år] Rentabilitet x>1,33 Nuværdi [kr.] Udskiftning af veksler 37 0,54 Ikke rentabel Tabel 71 - Rentabilitetsanalyse ved udskiftning til ny lavenergi gennemstrømsveksler fra Termix. Tiltaget er ikke rentabelt som udgangspunkt, og skal derfor kun skiftes ved almindelig vedligehold. I forbindelse med udskiftning anbefales at vælge en lavenergiveksler med fordele som angivet Analyse af mekanisk ventilation Der vil i det efterfølgende blive analyseret på energibesparelsen ved etablering af mekanisk ventilation. Der vil desuden blive undersøgt, hvilke fordele, der kan opnås indeklimamæssigt, ift. overtimer pga. øget tæthed. Yderlig giver mekanisk ventilation også muligheden for udnyttelse af varmegenvinding, hvor indblæsnings-temperaturen opvarmes via varmeoverførelse fra den varme udsugningsluft. Undersøgelsen er udført ud fra 2-plansboligen, hvor 100 m 2 opvarmet etageareal af boligen, svarende til værelserne, køkken, toilet/badeværelser og opholdsstue, vurderes ventileret med mekanisk ventilation. Udgangspunktet for analysen er efter en totalrenovering, som følge af udarbejdet analyser. Renoveringen indeholder, at klimaskærmen er tætnet og efterisoleret, samt vinduer og døre er udskiftet. Figur 66 - Tætningens indvirkning på ventilationsbehovet. Overstående figur 66 viser, at bygningens utætte klimaskærm, kunne dække det nødvendige minimumsluftskifte på 0,3 L/s m 2. jf. SBi-213. Efter den gennemgående renovering antages infiltrationen i bygningen at overholde kravet. Det medfører, at der skal tilføres en luftmængde til bygningen. Det kan gøres i form af brugerstyret naturlig ventilation, eller der kan etableres mekanisk ventilation med varmegenvinding. Det ville være nødvendigt at få kontrolleret infiltrationen ved trykprøvning, efter totalrenoveringen er udført. Dette skyldes, at en høj infiltration ville nedsætte temperaturvirkningsgraden på varmegenvindingen. Der tages udgangspunkt i et eksisterende produkt fra Swegon Boligventilationsanlæg - CASA W80. Se bilag (p). Der vil ikke blive udført beregninger til tryktab eller udarbejdet installations tegninger, ift. rørføring. Side 83 af 114

84 Følgende krav er opstillet i BR10. - Der skal være et minimums luftskifte på 0,3 L/s m 2 (anvendes i værelser og opholdsstue) - Udsugning i køkken med 20 L/s og toilet/badeværelse med 10/15 L/s = samlet udsugning på 45 L/s - Ventilationsanlæg udføres med varmegenvinder med en temperaturvirkningsgrad på mindst 80 % - For ventilationsanlæg med konstant eller variabel luftydelse og varmegenvinding, der forsyner en bolig, må elforbruget til lufttransport ikke overstige 1000 J/m³ (SEL-værdi) Tryktab og SEL-værdi Der er lavet en overslagsmæssig vurdering af tryktabet, få at fastlægge SEL-værdien. Vurdering er lavet ud fra nedenstående figur [64] Figur 67 - Nøgletal for optimalt tryktab i ventilationsanlæg Swegon er blevet telefonisk kontaktet d , hvor oplysninger om en samlet typisk totalvirkningsgrad( t ) på 70 % blev givet. Den totalvirkningsgrad, er det samlet tab over ventilatoren. t = v r m (total virkningsgrad) v : Ventilatorens virkningsgrad r : Remvirkningsgraden m : Motorvirkningsgraden Overslagsmæssig tryktab: Luftindtag 25 Pa Afkast 20 Pa Filter x2 100 Pa Kanalsystem indbl. + udsug. 200 Pa Varmegenvindingsenhed 200 Pa Samlet tryktab 545 Pa Tabel 72 - Samlet overslagsmæssige tryktab SEL-værdi: P 545Pa 3 SEL 779 J/m 0,7 Det vil sige, at der kan opnås en SEL-værdi der overholder BR10. Men dette er overslagsmæssigt. Side 84 af 114

85 Volumenstrømmen til den mekaniske ventilation, vil være differencen fra infiltration til minimumsluftskiftet. Minimumsluftskifte Infiltrationen Difference 0,3 L/s m 2 0,13 L/s m 2 0,17 L/s m 2 Tabel 73 - Den nødvendige volumenstrøm til den mekaniske ventilation Der vil i det efterfølgende afsnit vedrørende energibehov blive vist, hvilken effekt SEL-værdien har for energiforbruget i boligen. Dette udtrykkes ved, at den overslagsmæssige SEL-værdi og kravet fra BR10 indtastes i Be10. Brugeradfærd Det er vigtigt, at brugerne gøres opmærksom på indstillingerne for ventilationsanlægget, idet forkert brugeradfærd har en stor indvirkning på energiforbruget. I nedenstående tabel er indstillingsmuligheder angivet for anlægget fra Swegon. Det er desuden vigtigt, at gøre brugerne opmærksom på, at øget udluftning gennem vinduer og lignende vil medføre en dårligere temperaturvirkningsgrad på varmegenvindingen. Nr. Tilstand Beskrivelse 0 Slukket Anlægget er stoppet 1 Ikke hjemme Lav luftmængde, der når der ikke er nogen hjemme 2 Normal Opvarmning af indblæsningsluft ved varmegenvinding (Der er i anlægget mulighed, for at tilslutte elvarmeflade, men denne tages ikke i brug, da boligen har radiatorer som primær opvarmnings kilde) 3 Køl Indblæsning af utempereret udeluft ved åbning af by-pass-spjæld Tabel 74 - Standard indstillinger på Swegon CASA W80 ventilationsanlæg. Indeklima ift. overtimer Indeklimaet er undersøgt ift. overtimer vha. BSim. Se bilag (e) for beregninger. Der vil i det efterfølgende blive vist antal overtimer før renovering og efter udført totalrenovering. Der vil i begge tilfælde ikke være ventileret med andet end infiltration, hvilket medfører et højt antal overtimer. Infiltrationen sættes desuden ned tilsvarende SBi-213 på 0,13 L/s m 2 i brugstiden, da det antages, at dette er muligt efter total renovering. Der vil derefter blive tilført mekanisk ventilation, svarende til at opretholde et minimumsluftskifte på 0,3 L/s m 2. Side 85 af 114

86 Temperatur [C] Antal timer Energirenovering af Fredensbjergparken 1000 Antal timer over 26 og 27 grader Overtimer > 26 grader Overtimer > 27 grader Før Total renovering Med mekanisk ventilation Figur 68 - Antal overtimer over 26 og 27 0 C, fra før og efter total renovering. Der er derefter påført mekanisk ventilation. Der fremgår af ovenstående figur 68, at overtimerne stiger efter totalrenoveringen, hvilket stemmer overens med, at bygningen er blevet tætnet og efterisoleret. Der er derefter udført mekanisk ventilation, hvilket fjerner en stor del af overtimerne. Før Total renovering Med mekanisk ventilation DS 474 Antal timer over 26 0 C < 100 timer Antal timer over 27 0 C < 25 timer Tabel 75 - Antal overtimer over 26 og 27 0 C, fra før og efter total renovering, samt med mekanisk ventilation. Der ses dog stadig, at der er for mange overtimer jf. vejledende krav i DS 474 Der vil derfor blive vurderet, om resten skal fjernes med naturlig ventilation, eller om luftskiftet for den mekaniske ventilation skal forøges i den periode Maksimal rumtemperatur over året - 2-plansbolig Maks temperatur uden NV Med NV 26 grader 27 grader Figur 69 - Maksimal rumtemperatur over året. Side 86 af 114

87 Temperatur [C] Energirenovering af Fredensbjergparken Det er, som forventet, i sommerperiodens dagstimer, at overtimerne ligger. Der er i sommerperioden ikke brug for varmegenvinding. Ventilationsanlæg har mulighed for bypass. Derfor vil denne indstilling anvendes. Overtimer fjernes af naturlig ventilation i form af udluftning via terrassedør og bypass. Dette sker ved et maksimalt luftskifte på 2h -1 indenfor et tidsrum, hvor det vurderes, at personer er hjemme. Med mekanisk ventilation Hybrid ventilation DS 474 Antal timer over 26 0 C < 100 timer Antal timer over 27 0 C < 25 timer Tabel 76 - Antal timer over 26 og 27 0 C, for mekanisk- og hybrid ventilation, for en 2-plansbolig. Den samme undersøgelse er udført for 3-plansboligen. Der vil det samme gøre sig gældende angående overtimernes ændring, som kan ses i figur 70. Undersøgelsen er udført med samme forudsætninger, som for 2-plansboligen. Overtimerne vil forløbe som i nedenstående tabel 77: Før Total renovering Med mekanisk ventilation DS 474 Antal timer over 26 0 C < 100 timer Antal timer over 27 0 C < 25 timer Tabel 77 - Antal timer over 26 og 27 0 C, for mekanisk- og hybrid ventilation, for en 3-plansbolig Maksimal rumtemperatur over året - 3-plansbolig Maks temperatur uden NV Med NV 26 grader 27 grader Figur 70 - Maksimal rumtemperatur over året. Med mekanisk ventilation Hybrid DS 474 Antal timer over 26 0 C < 100 timer Antal timer over 27 0 C < 25 timer Tabel 78 - Antal timer over 26 og 27 0 C, for mekanisk ventilation og med begge. Side 87 af 114

88 kwh/m2 år kwh/m2 år Energirenovering af Fredensbjergparken Energibehov Der vil i det efterfølgende blive gennemgået ændringen i energiforbrug fra før totalrenoveringen og ved etablering af mekanisk ventilation. Energiforbruget er beregnet vha. Be10 for 2-plansboligen, der forventes en tilsvarende besparelse for 3-plansboligen. 140,00 Besparelse 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00,00 Før Totalrenovering Figur 71 - Viser energiforbruget fra før til efter totalrenoveringen. Figur 71 viser besparelsen i energiforbrug ved totalrenoveringen. Hvor besparelsen er på 56,8 kwh/m 2. Der vil i det efterfølgende blive vist energiforbruget, fordelt på varme- og elforbrug for totalrenoveringen, mekanisk ventilation med en SEL-værdi på 1000 J/m 3 og med SEL-værdi på 779 J/m Besparelse fordelt over varme- og elforbrug Totalrenovering MEK ventilation SEL= MEK ventilation SEL = 1000 J/m3 779 J/m3 Elforbrug Varmeforbrug Figur 72 - Viser energiforbruget fordelt over varme- og elforbruget. I ovenstående figur 72 vises, at der opnås en besparelse i varmeforbrug. Dette skyldes, at der nu udnyttes varmegenvinding. Der ses også en forventelig forøgelse i elforbrug. Side 88 af 114

89 Yderlig ses en forskel i besparelse pga. af SEL-værdien, hvor elforbruget falder ved en lavere SEL-værdi. Dette viser, at det er vigtigt at få lavet tryktabsberegninger af ventilationssystemet, for at få de sparet sidste kwh. Tiltag Varmeforbrug før [kwh/m 2 år] Varmeforbrug efter [kwh/m 2 år] Etablering af mekanisk ventilation 70,7 67,2 3,5 SEL-værdi = 779 J/m 3 Elforbrug før [kwh/m 2 år] Elforbrug efter [kwh/m 2 år] Etablering af mekanisk ventilation 3,1 3,9-0,8 SEL-værdi = 779 J/m 3 Samlet besparelse jf. Be10 [kwh/m 2 år] 1,8 Tabel 79 - Energibehovs ændring ved etablering af mekanisk ventilation. Besparelse [kwh/m 2 år] Merforbrug [kwh/m 2 år] Der beregnes en samlet besparelse på 1,8 kwh/m 2 år. Pga. forskellen på energipriser for el og fjernvarme ses det, at det øget elforbrug resulterer i en ligeså høj årlig merudgift til el, som den årlige besparelse for fjernvarme i kr. Energiforbrug [kwh/m 2 år] Besparelse [kwh] Energipriser [kr.] Besparelse/udgift [kr.] Varmeforbrug 3, , Elforbrug -0,8-105,6 2, Samlet besparelse 3 Tabel 80 - Energibesparelse i kr. for henholdsvis besparelse i varme og udgift til øget elforbrug. Der vil derfor ikke blive lavet en rentabilitetsanalyse, da dette på forhånd kan vurderes ikke rentabelt, fordi besparelsen er lille i forhold til investeringen ved etablering af mekanisk ventilation. Der kan etableres mekanisk ventilation af komfortmæssige årsager. Der er som udgangspunkt brug for mere udluftning, da bygningerne bliver tætnet. Løsningen kan være mekanisk ventilation, som vil resultere i et bedre indeklima, idet både de termiske og atmosfæriske belastninger, kontrolleret vil blive fjernet og give brugerne de bedste vilkår. Det vil samtidigt give bygningen det mindst mulige varmeforbrug pga. varmegenvindingen. Ved naturlig ventilation er det op til brugerne at sørge for det nødvendige luftskifte. Hvis dette ikke efterleves, er der risiko for, at der opstår fugtskader. Der vil ligeledes være et øget varmetab, hvis brugerne udlufter for meget. Det vil derfor være en balancegang mellem et sundt indeklima, de økonomiske omkostninger og brugeradfærd. Side 89 af 114

90 6. Klassificering af energirenoverings tiltag For at få et overblik over energirenoveringstiltagene inddeles, tiltagene i to kategorier, A og B. Kategori A Klimaskærm + dækelementer Energirenoveringstiltag, som vedrører klimaskærmen, såsom efterisolering af facade, tagkonstruktion, kælderdæk og fundament, eller udskiftning til lavenergivinduer samt ovenlys eller tætning af bygningen. Kategori B Installationer Energirenoveringstiltag, som vedrører installationer, såsom efterisolering af varmerør, udskiftning af radiatortermostater, udskiftning af varmtvandsveksler og mekanisk ventilation. Energirenoveringen deles yderligere ind efter, hvor stort et indgreb renoveringen har for bygningen. Simpelt indgreb. Energirenoveringstiltag, som er rentable, men ikke nødvendigvis overholder kravene fra BR10, såsom bygningstætning ved brug af fugemasse samt tætningsbånd, udskiftning til LE glas, efterisolering med granulat og udskiftning af radiatortermostater. Generelt tiltag, som ikke har en stor påvirkning af dagligdagen i boligen. Gennemgående indgreb. Energirenoveringstiltag, som udføres i forbindelse med generel vedligeholdelse eller tilbygning, som omfatter gennemgående renovering af bygning og, eller bygningsdele. Typisk flere tiltag, der udføres over en gang, f.eks. facadeisolering, tagisolering, udskiftning af vinduer og radonsikring af kælder. Ud fra overstående kategorier undersøges forskellige tiltag sammen og navngives som simpelt indgreb eller gennemgående indgreb, der tydeliggøre, hvilke tiltag, der er tale om. Tiltagene vil blive sammensat i deres tilhørende kategori, og det samlede energibesparelsespotentiale vil bliver undersøgt. Der vil blive undersøgt simpel tilbagebetalingstid og rentabilitet samt en Nuværdiberegning, hvis der er rentabilitet. Grundlaget for udvælgelsen er gjort ud fra en vurdering af det enkelte tiltags besparelsespotentiale samt rentabilitet. Der er udført analyser, som ikke indgår i de samlede kategorier, enten fordi besparelsen er for lille, eller omvendt at omkostninger er for høje. Disse analyser er udført for at understrege indeklimamæssige problemstillinger, som ikke nødvendigvis er en fornuftig investering. De simple tiltag er tiltænkt som renoveringer, der kan udføres indenfor maksimalt en uge. Gennemgående tiltag forventes at løbe over en længere periode, og der skal gennemarbejdes en mere koordineret tidsplan, så alt arbejde bliver udført i den rigtige rækkefølge. Det er i den forbindelse vigtigt at kontakte en entreprenør, så tiltag udføres iht. gældende bygningsreglement. Forudsat at gennemgående indgreb er udført, laves en samlet analyse af indeklimaforholdet. Hvordan opnås det optimale indeklima, og hvad skal der til for at opnå indeklimaklasse A++. Hvor stor en investering kræves det, for at opnå optimal komfort og gode indeklimaforhold. Side 90 af 114

91 Simpelt indgreb. A.1 - Tætning af facade. A.2 - Efterisolering af loftrum med granulat. A.3 - Udskiftning til lavenergi glas. B.1 - Udskiftning af radiatortermostater. Gennemgående indgreb. A.5 - Efterisolering af facade. A.6 - Udskiftning af vinduer + terrassedøre. A.7 - Efterisolering af taget. A.8 - Efterisolering af væg mod carport (3-plansbolig). A.9 - Efterisolering af betondæk (3-plansbolig). B.1 - Udskiftning af radiatortermostater. Indeklima og komfort prioritering. B.1 - Udskiftning af radiatortermostater. B.2 - Udskiftning af gennemstrømsveksler. B.3 - Mekanisk ventilation med varmegenvinding. [65] Side 91 af 114

92 6.1 Simpelt indgreb For det simple indgreb forventes udførelsestiden, som sagt, ikke at tage mere end en uge. Der skal for den enkelte husstand udregnes de reelle besparelser, da det afhænger meget af boligstørrelsen, boligens stand og mest af alt brugeradfærd. Undersøgelser viser afvigelser på op til 300 % af det beregnede energiforbrug, kun pga. brugeradfærd jf. indeklima afsnit 4. Af nedenstående figur 73 ses tilbagebetalingstiden for alle tiltag, som indgår pr. tiltag. Figur 73 - Tilbagebetalingstid pr. tiltag, rangeret fra laveste til højeste. Overstående tilbagebetalingstider kan anses som en ca. forventning. Der er ikke medtaget udgifter til renter eller andre låns omkostninger. Energibehov I det efterfølgende ses på energibehovet for hhv. en 2- og 3-plansbolig. Der er lagt vægt på at nedsætte energiforbruget mest muligt. Tallene sammenholdes med energirammen for BR10. Besparelsen er angivet for alle tiltag, hvor de efterhånden bliver lagt sammen, som det ses af de blå stave. De røde stave angiver kravet fra BR10 på 64 kwh/m 2 år. Nedenstående figur 74, vises besparelsen for en 3-plansbolig. Figur 74 - Energiforbrug ud fra alle tiltag for en 3-plansbolig. BR10 krav angivet med rødt. Side 92 af 114

93 Nr. Tiltag Før [kwh/m 2 år] Efter [kwh/m 2 år] Besparelse [kwh/m 2 år] STB [år] B.1 Udskiftning af radiatortermostater 141,8 120,5 21,3 4 A.1 Tætning af facade 141,8 105,7 36,1 5,5 A.2 Efterisolering af loftrum med granulat 141,8 91,8 50,0 10,5 A.3 Udskiftning til LE glas 141,8 83,2 58,6 15 Samlet besparelse 141,8 83,2 58,6 15 Tabel 81 - Samlet energibesparelse jf. Be10 beregning for en 3-plansbolig Ud fra overstående ses, at ved de simple indgreb kan en reducering på 41 % af energiforbruget opnås. Den simple tilbagebetalingstid er angivet for den samlede renovering, og kan altså ikke deles op i enkelte tiltag. Der ses af nedenstående figur 75, besparelsen for en 2-plansbolig sammenholdt med BR10. Figur 75 - Energiforbrug ud fra alle tiltag for en 2-plansbolig. BR10 krav angivet med rødt. Nr. Tiltag Før [kwh/m 2 år] Efter [kwh/m 2 år] Besparelse [kwh/m 2 år] STB [år] B.1 Udskiftning af radiatortermostater 130,1 110,6 19,5 4 A.1 Tætning af facade 130,1 92,6 37,5 6 A.2 Efterisolering af loftrum med granulat 130,1 79,7 50,4 11 A.3 Udskiftning til LE glas 130,1 69,2 60,9 16 Samlet besparelse 130,1 69,2 60,9 16 Tabel 82 - Samlet energibesparelse jf. Be10 beregning for en 2-plansbolig For en 2-plansbolig er der ikke langt for at overholde BR10 kravet på 64 kwh/m 2 år. Det viser igen, at der ved de simple indgreb i boligen kan opnås en fornuftig besparelse på 46 % af energiforbruget. Samlet besparelse gennemgås i efterfølgende rentabilitetsanalyse. Side 93 af 114

94 Rentabilitet Rentabiliteten gennemgås for det samlede tiltag. Der er som sagt, lagt vægt på at mindske energirammen så meget som muligt. Skal energirammen reduceres, kræver det til tider tiltag, som ikke er rentable. I det efterfølgende gennemgås, hvorledes en samlet besparelse kan udgøre investeringen til andre energibesparende tiltag, som ikke er rentable. Af nedenstående figur 76 fremgår Nuværdien for alle tiltag, som indgår. Er værdien over nul, er det en god investering. Figur 76 - Nuværdier for tiltag som indgår i simpelt tiltag. Den samlede besparelse i % er angivet i nedenstående figur 77. Det ses, at den største besparelse er for varme, hvor en reducering på 36 % til rumopvarmning opnås. Besparelsen af vand skal forstås, som den mængde fjernvarme, der går til opvarmning af brugsvand, ved udskiftning af gennemstrømsveksler. Tiltaget er ikke medtaget i det samlede renoveringsforslag pga. kun opgivet overslagsmæssige tal fra producenten.. Figur 77 - %-besparelse efter gennemgående indgreb for el, vand og varme. 3-plansbolig Side 94 af 114

95 Rentabilitet regnes via en Nuværdi for en 3-plansbolig. Besparelsen er angivet i kr. pr. år for at tydeliggøre, hvor stor besparelsen er for den samlede investering. Nuværdien beskriver, hvor god en investering det samlede indgreb udgør. Renter, forventet energiprisstigninger, skat og andre udgifter er medtaget Nuværdien er beregnet ud fra en løbetid på 50 år, hvor investeringen til termostater og LE vinduer+døre tillægges efter en periode på 25 år, pga. af deres kortere levetid. Besparelse [Kr./år] Nuværdi [Kr.] Samlet besparelse 3920, ,1 Tabel 83 - Nuværdi undersøgelse for en 3-plansbolig Det samlede tiltag udgør, som det ses af tabel 83, i hele levetiden en fornuftig investering. Selvom lavenergiglas som udgangspunkt ikke er rentabelt, tjener de andre tiltag investeringen, for det enkelte tiltag hjem. Se afsnit 5.4 Den samlede besparelse i % er angivet i nedenstående figur 78. Det ses, at den største besparelse er for varme, hvor en reducering på 40 % til rumopvarmning opnås. Figur 78 - %-besparelse efter gennemgående indgreb for el, vand og varme. 3-plan Nuværdi for en 2-plansbolig Besparelse [Kr./år] Nuværdi [Kr.] Samlet besparelse 3762,8 9126,6 Tabel 84 - Nuværdi undersøgelse for en 2-plansbolig Side 95 af 114

96 Opsummering For begge typer boliger er det samlet set en god investering, selv om udskiftning til LE glas ikke som udgangspunkt er en rentabel løsning. Alle besparelser er ud fra angivelser fra den enkelte producent. Ift. radiatortermostater er der tale om Danfoss Living Connect termostater. Vælges et andet termostat, gælder der ikke samme besparelsespotentiale. Skal loftrummet efterisoleres med granulat, skal konstruktionen først undersøges, om det er muligt at udføre for den pågældende konstruktion. Det kan pga. spær placeringer være en nødvendighed at blæse ind mellem flere spærfag. Besparelsen afhænger af U-værdien, som er en antaget værdi ift., at isoleringstykkelsen forventes at være jævnt fordelt med en minimumstykkelse på 150 mm, som angivet i afsnit 5.6. Der kan i dele af konstruktionen være risiko for, at der ikke er plads, og skal derfor vurderes i det enkelte tilfælde. Tætningen skal udføres med godkendt ekspanderende bygningsfuge, samt tætningslister. Alle priser er regnet via V&S-prisbøger. Se bilag 5.1-4(p) 6.2 Gennemgående indgreb For det gennemgående indgreb skal der forventes en længere udførelsesperiode. Det kan ved gennemgribende renoveringer, hvor store dele af klimaskærmen indgår, anbefales genhusning i renoveringens løbetid. Som før ses tilbagebetalingstiden af nedenstående figur 79. Figur 79 - Tilbagebetalingstid pr. tiltag, rangeret fra laveste til højeste. Samme forhold gør sig gældende som før, STB er et fingerpeg om, hvor lang tilbagebetalingstiden er. Side 96 af 114

97 Energibehov Der er lagt vægt på at nedsætte energiforbruget mest muligt, tallene sammenlignes med energirammen for BR10. I det efterfølgende ses på energibehovet for hhv. en 2- og 3-plansbolig. Besparelsen er angivet for alle tiltag, hvor de efterhånden bliver lagt sammen, som det ses af de blå stave. De røde stave angiver kravet fra BR10 på 64 kwh/m 2 år, som der sammenholdes med. Nedenstående figur 80, viser besparelsen for en 3-plansbolig. Figur 80 - Energiforbrug ud fra alle tiltag for en 3-plansbolig. BR10 krav angivet med rødt. Nr. Tiltag Før [kwh/m 2 år] Efter [kwh/m 2 år] Besparelse [kwh/m 2 år] STB [år] B.1 Udskiftning af termostater 141,8 120,5 21,3 4 A.9 Efterisolering af betondæk 141,8 115,3 26,5 5 A.8 Efterisolering af væg mod carport 141,8 105,8 36,0 9 A.5 Efterisolering af facade 141,8 93,9 47,9 20,5 A.7 Efterisolering af tag 141,8 79,8 62,0 29 A.6 Udskiftning af vinduer 141,8 67,8 74,0 35 Samlet 141,8 67,8 74,0 35 Tabel 85 - Samlet energibesparelse jf. Be10 beregning for en 3-plansbolig gennemgående tiltag. Ud fra overstående ses, at en besparelse på 52 % kan opnås. Det er altså en halvering af det nuværende energiforbrug. Side 97 af 114

98 Der ses af nedenstående figur 81, fremgår en besparelsen for en 2-plansbolig Figur 81 - Energiforbrug ud fra alle tiltag for en 2-plansbolig. BR10 krav angivet af rød graf. Nr. Tiltag Før [kwh/m 2 år] Efter [kwh/m 2 år] Besparelse [kwh/m 2 år] STB [år] B.1 Udskiftning af termostater 130,1 110,6 19,5 4,5 A.5 Efterisolering af facade 130,1 94,6 35,5 22 A.7 Efterisolering af tag 130,1 76,4 53,7 31 A.6 Udskiftning af vinduer 130,1 61,1 69,0 37 Samlet 130,1 61,1 69,0 37 Tabel 86 - Samlet energibesparelse jf. Be10 beregning for en 2-plansbolig For en 2-plansbolig overholdes kravet fra BR10 på 64 kwh/m 2 år. En samlet besparelse af energirammen på 53 % opnås. Side 98 af 114

99 Rentabilitet Rentabiliteten gennemgås for alle tiltag. Der er lagt vægt på at mindske energirammen så meget som muligt. Skal energirammen reduceres, kræver det tiltag, som ikke altid er rentable. I det efterfølgende gennemgås, hvorledes en samlet besparelse kan udgøre investeringen til andre energibesparende tiltag, som ikke er rentable. Af nedenstående figur 82, vises Nuværdien for alle tiltag som indgår. Figur 82 - Nuværdier for tiltag som indgår i gennemgående indgreb. Den samlede besparelse i % er angivet i nedenstående figur 83. Det ses som før, at den største besparelse er for varme, hvor en reducering på 42 % til rumopvarmning opnås. Figur 83 - %-besparelse efter gennemgående indgreb for el, vand og varme. 3-plansbolig Side 99 af 114

100 Nuværdi for en 3-plansbolig gennemgås Besparelse [Kr./år] Nuværdi [Kr.] Samlet besparelse 4950, ,8 Tabel 87 - Nuværdi undersøgelse for en 3-plansbolig Det samlede tiltag udgør, som det ses af tabel 87, i hele levetiden ikke en fornuftig investering. Lavenergivinduer er ikke rentable, og har en meget høj investeringspris. Med en levetid på 25 år skal investeringen for vinduer altså tillægges to gange over løbeperioden på 50 år. Af nedenstående figur 84 ses besparelsen i % delt ud på vand, varme og el. Figur 84 - %-besparelse efter gennemgående indgreb for el, vand og varme. 2-plansbolig Nuværdi for en 2-plansbolig Besparelse [Kr./år] Nuværdi [Kr.] Samlet besparelse 4261, ,2 Tabel 88 - Nuværdi undersøgelse for en 2-plansbolig Opsummering For begge typer boliger er det samlet set ikke en god investering. Det er pga. den kortere levetid for vinduer og den høje investering. Vinduesudskiftning skal derfor kun ske ved almindelig vedligeholdelse som tidligere beskrevet. Det vælter den samlede økonomi, og som det før ses af rentabilitetsgrafen figur 82 er vinduerne, som den eneste, ikke rentabel. I den gennemgående renovering er efterisolering af klimaskærmen en god investering pga. de lave omkostninger, trods den lange levetid. Dette gælder både for facade, tag, og betondæk. For facaden er der her tale om en letvægskonstruktonsopbygning. Udføres andet end anført, kan der være mindre afvigelser. Efterisolering af taget er som angivet i afsnit 5.6, for den samlede blok og derfor ikke for en enkelt bolig. Side 100 af 114

101 Delkonklusion Samlet set er det en god idé, når der energirenoveres, at udføre flere tiltag samtidigt. Når vinduer alligevel skal skiftes, er det en god investering at efterisolere resten af boligen også. Det reducerer omkostninger til håndværkere, leje af stillads mm. Der kan, som det ses af overstående, opnås en halvering af energiforbruget, og det er kun varmeforbruget. Det begynder for alvor at have en betydning, når brugeradfærden tages med i betragtningen. Store besparelser på elforbruget kan opnås, ved simple foranstaltninger, i form af at spare på energiforbruget ved at anvende energimærke A+++ produkter, slukke lys osv. Samlet investering for simpelt og gennemgående indgreb kan ses af nedenstående tabel. Indgreb Årlig besparelse [kr.] Investering [kr.] STB [år] Samlet levetid brugt i Nuværdi beregning [år] Nuværdi [kr.] Simpelt Gennemgående 4950, Tabel 89 Investeringsomkostninger for en 3-plansbolig. Indgreb Årlig besparelse [kr.] Investering [kr.] STB [år] Samlet levetid brugt i Nuværdi beregning [år] Nuværdi [kr.] Simpelt 3762, Gennemgående 4261, Tabel 90 - Investeringsomkostninger for en 2-plansbolig. Alle priser er regnet via V&S prisbøger og er ekskl. moms. Der er ikke medtaget omkostninger til leje af stillads m.m. Samlet økonomi gennemgang kan ses af bilag 5.1-5(p) Energimærkning Energimærkningen, som opnås ved gennemgående energirenovering, kan ses af nedenstående tabel. Energiforbrug A B C Bolig Areal Før [kwh/m 2 år] Efter [kwh/m 2 år] <52,5+1650/A < /A < /A 3-plan 143 m 2 141,8 69, plan 132 m 2 130,1 62, Tabel 91 Energimærkning efter gennemgående renoveringer, for en 2- og 3-plansbolig. Side 101 af 114

102 6.3 Indeklimaforbedringer efter energirenovering Et godt indeklima er afgørende for vores sundhed og velvære, især fordi mennesker tilbringer % af tiden indendørs og gennemsnitligt 16 timer af døgnet i egen bolig [66]. Ved energirenoveringer skabes ikke kun bedre økonomi i form af et nedsat energiforbrug, men også muligheden for at forbedre indeklimaet og komforten i boligen. Derfor skal indeklimaet tænkes ind fra starten. Det kræver, at der tænkes i helhedsløsninger, så både økonomi og komfort vægtes højt. Det er afgørende, eftersom at personer skal kunne leve i boligen efterfølgende. Når der udføres en energirenovering, er det derfor et oplagt tidspunkt at sikre et godt indeklima. Et godt indeklima koster typisk mere, end hvad der spares i energi, så spørgsmålet er, hvordan sundhed og velvære prissættes. I BR10 kap stk. 1 står følgende: "Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima." Der vil derfor i det efterfølgende afsnit blive opsummeret, hvilke indflydelser energirenoveringen ville have på indeklimaet. Resultatet af trykprøvningerne viste, at der var en forholdsvis stor infiltration før energirenoveringen, og at det nødvendige luftskifte kunne dækkes alene ved infiltrationen. Mange af de analyserede tiltag har det til fælles, at de tætner bygningerne og nedsætter infiltrationen. Derved mindskes risiko for trækgener, og de indvendige overfladtemperatur øges. Dette er til stor gavn for komforten og indeklimaet. Hvis det nødvendige luftskifte ikke bliver etableret på anden vis, kan en tætning af bygningen medføre risici for fugtskader, pga. risiko for forøgelse af den relative fugtighed i boligen. Et af de helt vigtige aspekter efter en energirenovering, er derfor at sikre et tilstrækkeligt kontrolleret luftskifte, idet der er risiko for, at en energirenovering har en negativ indvirkning på indeklimaet. Luftskiftet kan dækkes af naturlig ventilation, ved manuelt styret vinduer gennem brugeradfærd, gennem friskluftsventiler eller gennem balanceret mekanisk ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte. Ud fra analysen vedrørende mekanisk ventilation, samt vindues analysen, henholdsvis afsnit 5.4 og Det kunne det via BSim beregninger vises, at de værste overtimer kunne fjernes, og faktisk overholde de vejledende retningslinjer fra DS 474, ved både anvendelse af naturlig og mekanisk ventilation. Der er ikke taget stilling til, hvilken løsning, der anvendes, men det er lagt op til den enkelte bruger, da det er et spørgsmål om brugeradfærd kontra omkostninger til mekanisk ventilation. Det vigtigste ér, at der sikres et godt indeklima ved at tilføre det nødvendige luftskifte. Et andet muligt problem ved tætning af bygningerne er, at der i sommerperioden kan opstå overophedning, især i de sydvendte stuer med store glaspartier. Det er derfor vigtigt, som beskrevet i vinduesanalysen, at der bliver lavet en vurdering af g- og LT-værdien, i stedet for kun at gå efter en lav U- Side 102 af 114

103 værdi og energiklasse. BR10 kræver som minimum en energiklasse C, men ses der på vinduer fra energiklasse A til C, varierer g-værdien fra 0,37-0,61 og LT-værdien 0,68-0,82.[67] Det er derfor vigtigt, at vurdere vinduets egenskaber ud fra det enkelte tilfælde. For at sikre et godt indeklima året rundt, kan det være nødvendigt at overveje en udvendig solafskærmning. Etablering af dette, vil sikre en minimering af overophedningen i sommerperioden. Luftskiftet er desuden også en vigtig faktor, ift. det termiske indeklima. Dette understreger igen, hvor vigtigt det fornødne luftskifte er for bygningernes indeklima. Dagslysforholdene er undersøgt i vinduesanalysen. Her blev det konstateret, at der var tilstrækkeligt dagslys ift. BR10 krav, selv hvis glasandelen blev sænket. Indeklimaklassificering efter energirenovering Der er udarbejdet en klassificering af indeklimaet, som følge af energirenoveringen. Kriterierne er som opsat i afsnit 4.1 Parametre/værdier A++ A+ A B C Tabel 92 - Farveskala over indeklimaklasser. Parametre/værdier 3-plansbolig 2-plansbolig Ventilationsrate (l/s m 2 ) Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation Naturlig ventilation Naturlig ventilation Termiske forhold: Tætte vinduer Ja Ja Dobbeltruder 2-lags energirude 2-lags energirude Luftvarme uden andre varmegivere Nej Nej Store solbeskinnede vinduer uden Nej Nej solafskærmning Justerbar termostatstyring Ja Ja Varmekilder under alle vinduer Ja Ja Fugt/skimmel: Vådrum Ingen tegn Ingen tegn Beboelsesrum Ingen tegn Ingen tegn Kælderrum Ingen tegn ved visuel inspektion. Ingen kælder Der er dog en mistanke, om mulig fugtgener, pga. at kælderrum anvendes til soveværelse. Dagslys: Glasareal/gulvareal, % 30,78 m 2 /133,48 m 2 *100 %=23 % 18,8 m 2 /101 m 2 *100%=19 % Lystransmittans, LT 82 % 82 % Samlet vurdering af indeklimaklasse Jf. DS 3033 Indeklimaklasse A+ Indeklimaklasse A+ Tabel 93 - Vurdering af indeklimaklasse for en 2- og 3-plansbolig jf. DS 3033 Begge boliger opnår en indeklimaklasse A+, hvor de før var A og B. Dette er en forbedring, som resultat af energirenoveringer, ift. gennemgribende indgreb og etablering af solafskærmningen. Side 103 af 114

104 Vurdering: Udluftningen af boligerne er vurderet ud fra en gennemsnitsklassen(a+) af naturlig og mekanisk ventilation. Da det er lagt op til brugerne, hvilket ventilationsprincip, der skal anvendes. I vurderingen indgår ikke en energirenovering af kælderen for 3-plansboligen. Omkostningerne til dette er så store, at en total energirenovering, som beskrevet i afsnit 5.8, ikke vil blive udført. Der vurderes dog, at indeklimaet vil blive forbedret, da brugerne bliver gjort mere bevidste omkring nødvendig udluftning af kælderen. 6.4 Indeklima og komfort prioritering Som klassificeringen i afsnit 6.3 viser, opnås der en indeklimaklasse A+. Ønskes en endnu bedre klasse (A++) kræver det en merinvestering. I det efterfølgende gennemgås den nødvendige investering, ift. at opnå et optimalt indeklima og komfort. Optimal komfort og indeklima opnås ved etablering af: - De gennemgående indgreb inkl. intelligent styret radiatortermostater - + Mekanisk ventilation - + Lavenergi og hurtig regulerende gennemstrømsveksler Jf. analysen af mekanisk ventilation afsnit 5.14 erfares det, at der ikke opnås en besparelse pga. merforbruget til el. Udskiftningen af gennemstrømsveksleren medfører hurtigere opvarmning af brugsvand, og mindsker derved bla. vandspild. Dette tiltag er heller ikke rentabelt, og medfører derfor også en merinvestering, ift. den opnåede besparelse. Der tages udgangspunkt i 2-plansbolig, hvor der er medtaget det gennemgående tiltag, idet dette er udgangspunktet for etableringen af installationer til at optimere indeklimaet og komforten. Priser er beregnet via V&S-prisbøger. Bilag 5.1-5(p) Tiltag Investering [Kr.] Besparelse [Kr./år] STB [år] Gennemgående tiltag Mekanisk ventilation Gennemstrømsveksler Samlet Tabel 94 Økonomi analyse, for 2-plansbolig. Der ses ud fra overstående tabel 94, at den simple tilbagebetalingstid bliver 11 år længere pga. af den lille årlige besparelse på 255 kr. og en merinvestering på kr. til installationer. Side 104 af 114

105 Der er beregnet en Nuværdi ud fra investering, besparelse og levetid for mekanisk ventilation og gennemstrømsveksleren. Nuværdien bliver som forventet negativ, og det er derfor ikke rentabelt at udføre tiltaget. Ud fra den beregnet Nuværdi kan der beregnes en årlig investeringsudgift. Dette gøres via Annuitetsmetoden. [68] I o - investeringsbeløbet [kr.] f nvu - NUværdifaktoren [-] a i - Den årlige investeringsudgift [kr.] , Tabel 95 - Beregning af den årlige investeringsudgift via annuitetsmetoden over 25 år. Nuværdifaktoren for udgifter. a I o i fnv [Kr.] Via tabel 95, er der beregnet en årlig investeringsudgift. Hvis optimale indeklimaforhold ønskes kræver det et luftskifte som er kontrolleret og mekanisk styret. Det handler om komfort og velvære i boligen og kan derfor være en nødvendighed. Den årlige omkostning til at opretholde en indeklimaklasse A++ er 2495 Kr. Side 105 af 114

106 7. Diskussion Udgangspunktet for projektet var at undersøge energibesparelsespotentialet for Fredensbjergparken, udtrykt gennem to typer rækkehuse. Dette skal samlet set repræsentere hele områdets potentiale, for energibesparelse og komfort forbedringer. Resultaterne viser, at der er et besparelsespotentiale på ca. en halvering af energiforbruget. Dette er pga. bygningernes opførelsesperiode forventeligt, da der i den periode ikke var krav til energiforbruget, og langt fra de samme stramme krav til varmetabet, som nuværende bygningsreglementer. Resultatet stemmer derfor overens med det store besparelsespotentiale, der er indenfor Danmarks eksisterende samlede bygningsmasse. Det er igennem forsøg, analyser og simuleringer blevet bekræftet, at der er mulighed for at forbedre komforten og indeklimaet i boligerne. Især i form af nedsættelse af infiltrationen, som giver anledning til trækgener. Indeklimaet er vurderet ud fra de få krav, der stilles til boliger. At der ikke stilles skrappere krav til boliger, giver anledning til en problematik, ift. at sikrer et optimalt indeklima efter en energirenovering. Boliger er private, og det er derfor ikke muligt at opstille en række krav. Dette overlader indeklima og komfortforhold til den enkelte boligejer. Er brugeren ikke bevidst omkring indeklimaet, og hvad der kræves for at opretholde den, bør boligens indeklima sikres vha. automatik, såsom mekanisk ventilation eller automatisk styret vinduer og solafskærmning. Det er vigtigt med gode indeklimaforhold, da der ellers kan der opstå problemer, som kan påvirke sundheden. Inden udarbejdelsen af analyser var der en forventning til, at rentabiliteten af mulige tiltag ville stemme overens med BR10's beskrivelse af "ofte rentable tiltag". Det har vist sig, at kriterierne for at opnå gode rentable løsninger, var sværere end forventet pga. den lave energipris på fjernvarme. Udbyttet af energirenoveringerne er ikke i den samme størrelsesorden, som den nødvendige investering. Dette er en erfaring, som tidligere var formidlet igennem studiet, men efter udarbejdelsen af denne rapport, er det blevet mere synligt, hvilke problemstillinger, der kan være i, at få boligejere i fjernvarmeområder til at energirenovere. Brug af viden og metoder tillært igennem studiet, samt fornøden indsamling af viden, er anvendt til at udregne og løse diverse problemstillinger igennem rapporten, og der har været en forventelig sammenhæng mellem den viden og de erfaringer, som er erhvervet via projektet. Side 106 af 114

107 8. Konklusion Der er igennem analyser, ud fra de typiske indsatsområder omhandlende energirenoveringer, udført forslag til tiltag, som er aktuelle for de udvalgte boliger. Disse tiltag er udvalgt på grundlag af inspektion af bygningerne og de udførte målinger. Indeklima- og komfortforhold er prioriteret, og analyser påpeger betydningen af at tænke i helhedsløsninger, så de prioriteres fra starten af energirenoveringen. Økonomiske forhold bliver løbende taget i betragtning og resultater viser, at ikke alle tiltag er rentable pga. høje investeringsomkostninger. Ligeledes er boligområder forsynet med fjernvarme, som medfører en lav kwh pris. Dette resulterer i, at ikke alle tiltag er en god investering, og den opnåede energibesparelse ikke er tilstrækkelig stor. Dette mindsker derved motivationen og incitamentet for at energirenovere. Besparelsespotentialet for hver analyse er samlet i to indgreb, et simpelt og et gennemgående. I nedenstående figur ses den samlet besparelse fra før energirenoveringen samt ved simple- og gennemgående indgreb. Der er desuden sammenlignet med energirammen for BR10, for at sammenholde det endelige energiforbrug, med det nuværende bygningsreglement. Figur 85 - Viser energiforbruget fra før renovering, samt simple- og gennemgående indgreb. Der er sammenlignet med energirammen for BR10. Den viste investeringen er den højeste af de to boliger. Investeringen skal aflæses i højre akse, og tallet er opgivet i tusinder. Ved det simple indgreb opnås en årlig reducering af energiforbruget på 46,8 % for 2-plansboligen og en reducering på 41,3 % for 3-plansboligen. Det er derfor muligt at opnå en stor besparelse i energiforbruget, ved at lave få og simple indgreb i boligerne. Investeringen er også fornuftig på ca kr., hvilket resulterer i en simpel tilbagebetalingstid på år for begge boliger. Side 107 af 114

108 Ved et gennemgående indgreb opnås en årlig besparelse på 53 % for 2-plansboligen og 52 % for en 3- plansbolig. BR10 energirammen bliver kun overholdt for en 2-plansbolig pga. det mindre etageareal og det faktum at den ingen kælder har. Der er stor forskel på investeringen for det gennemgående- og simple indgreb. Levetider er markant længere hvis helhedsløsninger udføres som at skifte taget eller hele facaden. De indgreb, der bliver udført ved en mere gennemgående og omkostningsfuld renovering, har en længere fremtidssikret årlig energibesparelse. Det må desuden også forventes, at boligens værdi også tilsvarende vil stige mere ved de gennemgående indgreb. Energimærkningen af boligerne er udført, fra før og efter en gennemgående renovering. Denne viser, at en nedsættelse af energiforbruget medfører, at 2-plansboligen går fra energimærke C til A og 3-plansboligen fra D til B, altså en forberedelse på to trin i energirammen. Indeklimaklassificeringer er udarbejdet for at belyse, hvad der skal til for at opnå optimale forhold. Via klassificeringen opnås der en indeklimaklasse A+. Det vurderes yderligere, at hvis indeklimaet prioriteres, så er det muligt at opnå et optimalt indeklima (A++) ved en merinvestering på f.eks. mekanisk ventilation. Idékateloget viser de energibesparende tiltag, som er relevante at præsentere for grundejerforeningen, og synliggøres ved energimærkning af de to boliger. Energirenoveringer af den eksisterende boligmasse kræves af det danske samfund, hvis der skal være en forhåbning om at nå målet om en uafhængighed af fossile brændsler i Den helt store problemstilling er at få boligejere til at investere i energirenoveringer, og det er derfor vigtigt fra staten og regerings side, at dette er en prioritet, så incitamenter er tydelige i form af en stadig udvikling og stramning af bygningsreglementet. Samlet set er dette projekt et resultat på, hvorledes det er muligt at opnå energibesparelser i fjernvarmeområder, og ligeledes hvad det indebærer af økonomiske konsekvenser. Vigtigheden af brugeradfærd belyses, samt hvilke komfortmæssige forbedringer, der kan opnås. Side 108 af 114

109 9. Perspektivering Incitamenterne til at energirenovere kan være stigende energipriser, øget komfort, generelle besparelser på varmeregningen og energimærkning. Der skal samtidig være viden om besparelser, adgang til løsninger og et økonomisk overskud som f.eks. i friværdien. Det kræver dog en omstilling af den måde, der bruges energi på i dag. Danmark skal omstille energiforbruget fra fossile brændsler til vedvarende energi over de næste 40 år. Hvis det ikke skal have økonomiske konsekvenser, skal det udføres på en kontrolleret måde, ved gradvist at udfase fossile brændsler. Allerede med de nye bygningsreglementer frem mod 2020, sker der en drastisk reducering af Danmarks energiforbrug. Problemet med dette er, at stramningerne ikke tilgodeser den eksisterende bygningsmasse, som udgør 40 % af den samlede. Store investeringer i vedvarende energi skal sikre Danmarks fremtidige energibehov. Det kræver en omstilling til et mere intelligent og fleksibelt energisystem, så strømmen bruges, når den produceres. Dette kræver energieffektiviseringer og en samtidig videreudvikling af nye teknologier, så Danmark forsat kan have en eksport af energiteknologier. Stort set hele energinettet, som det kendes i dag, vil i løbet af de næste 40 år blive udskiftet. Investeringer og beslutninger som træffes nu, kan have store konsekvenser helt frem til Det er derfor væsentligt, at politikere er enige om målet om en uafhængighed af fossile brændsler, da det ellers kan have en øget omkostning og en længere omstillingsperiode. Af nedenstående figur 85 ses omstillingen af Danmarks energiforbrug i tre spor, fra 2011 og frem til [69] Figur 86 - Omstillingen af Danmarks energiforbrug fra 2011 til 2050 Figur 86 pointerer i tre spor, hvordan Danmark skal nå målet om uafhængighed af fossile brændsler. Det skal tydeliggøres, hvorfor det er så vigtigt med omstillingen til vedvarende energi. En af de største indflydelser er generel brugeradfærd. Udvalgte teorier gennemgås i det efterfølgende, som gør sig gældende for nærværende rapport. Der er forskellige teorier, når det kommer til energispareadfærd. Den mest anerkendte er MOA-teorien, som siger, at energispareadfærd kræver motivation, muligheder og kunnen.[70] Den er senere delt op i to teorier, hvor den ene siger at det er personlig vinding ud fra rationelle overvejelser, der får den enkelte til at spare på energien og den anden siger at det er en hensyntagen til Side 109 af 114