medlemsblad for kreds vest / En finanskreds i Finansforbundet / OKTOBER 2015

Transkript

1 medlemsblad for kreds vest / En finanskreds i Finansforbundet / OKTOBER 2015 På udebane i København Katrine Fjeldsted Sørensen og Simon Elholm Jensen, tog springet fra hver sin afdeling i det jyske til centrum af hovedstaden, hvor de blev udsat for et mindre kulturchok. Side 8 Tre sorte huller /5 FUCK performancemålinger /6 Mulighed for gratis kurser /11

2 2 TILLIDSMANDSVALG Af journalist Berit Villadsen To om tillidsmandskasketten Da Salling Bank pludselig stod uden tillidsmand, valgte Annie Toft Nørgaard og Dorthe Skovby at indgå i et tillidsmandsmakkerskab. De startede fra scratch, men har et år og adskillige erfaringer senere lært rigtig meget om sig selv, deres kolleger og arbejdspladsen. Og de er villige til genvalg De to tillidsmænd i Salling Bank, Annie Toft Nørgaard og Dorthe Skovby, er enige om det meste, når det gælder deres hverv som tillidsmand. De er glade for deres tillidsmandsmakkerskab, som var en betingelse for, at de tilbage i august 2014 valgte at tage tillidsmandskasketten på, efter at den forrige tillidsmand stoppede i banken. Vi stod pludselig uden tillidsmand, og vi havde ingen at erfaringsudveksle med. Så vi startede lidt fra scratch. Det har derfor været rigtig rart at have en at kunne dele tingene med, fortæller 48-årige Dorthe Skovby og bliver suppleret af sin tillidsmandsmakker: Det giver også vores kolleger lidt større mulighed for at vælge blandt os. Svinger man ikke så godt med mig, kan man vælge at tale med Dorthe, eller omvendt, siger 40-årige Annie Toft Nørgaard. Annie og Dorthe sidder begge i Salling Banks hovedsæde i Skive sammen med cirka 60 kolleger. Resten af bankens i alt 100 kolleger er fordelt på tre filialer, som de to tillidsmænd jævnligt forsøger at besøge. Besøgstjansen deler de imellem sig. Skal jeg lytte som kollega eller som tillidsmand? De to tillidsmænd har hver haft deres betænkeligheder ved at sige ja til jobbet. En ting, som har fyldt meget, har været, hvad tillidsmandskasketten ville betyde for deres forhold til kollegerne, som for nogens vedkommende også er venner uden for arbejdstiden. Men det er faktisk gået overraskende godt. Vi er meget opmærksomme på, hvornår vi har tillidsmandskasketten på, og hvornår vi ikke har den på. Jeg har personligt været lidt bekymret for, om kollegerne skiftede emne i kantinen, hvis jeg satte mig ned ved bordet ved siden af dem. Men jeg har absolut ikke oplevet det som noget som helst problem, siger Dorthe, og Annie uddyber: Vi har nok kasketten lidt på hele tiden. Der, hvor vi tænker på, om vi har kasketten på eller ej, er, hvis vores kolleger kommer og deler noget med os. Så sørger vi for at få spurgt ind og sige: Er det her noget, vi bare skal snakke om dig og mig? Eller er det noget, du tænker, vi skal bære videre. Venskaber har overlevet tillidsmandskasketten De er begge overraskede over den tillid, kollegerne har vist dem i jobbet. De sidder fysisk i to forskellige afdelinger, og der har i deres tid som tillidsmand været udfordringer i begge afdelinger. I begge tilfælde lod de det være op til deres kolleger at vælge, hvilken tillidsmand der skulle håndtere situationen, og stik imod forventningen har de begge to oplevet at blive inddraget som tillidsmand, selvom det var i deres egen afdeling. Den beslutning kom bag på dem begge to. Det overraskede mig, at min kollega valgte mig, men jeg tager det som et skulderklap. I starten havde jeg det lidt svært med at skulle have samtaler med min leder og nærmeste kolleger. Jeg blev lidt

3 TILLIDSMANDSVALG 3 kommer nogle gange ud, hvor båden gynger, men du kommer hele tiden sikkert i land, fordi du får lavet nogle løsninger. Og så kommer du som tillidsmand også lidt tættere på bankens motor. Vi føler virkelig, at bankens ledelse inddrager og lytter til os i de beslutninger, der bliver taget. Det er chefen, HR, ja hele vejen rundt. Der er en gensidig respekt mellem os og ledelsen, og de har været meget lydhøre over for vores synspunkter i forbindelse med fyringer, frivillige fratrædelser, eller hvis vi for eksempel har hørt på vandrørene, at en kollega har oplevet en flytning af sit job mindre godt. Så vi har et fint samarbejde, siger Annie. Foto: Nana Reimers følelsesmæssigt involveret, da det involverede en af mine gode veninder, jeg også mødes med uden for arbejdet. Men erfaringen har efterfølgende været rigtig god. Og det har ikke betydet noget for vores venskab overhovedet, fortæller Dorthe. Annie og Dorthe startede begge to på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse i januar 2015 og er nu på deres sidste modul. De er meget begejstrede for uddannelsen og de værktøjer, den giver dem, til at håndtere alt fra den svære samtale til mindre eller større konflikter på arbejdspladsen. Du lærer hele tiden noget nyt. Du Dorthe Skovby (tv.) og Annie Toft Nørgaard er meget begejstrede for tillidsmandsuddannelsen, som de afslutter inden årets udgang. Tillidsmandsjobbet er bedre, end vi troede Den ene af bankens to HR-ansvarlige, Hanne Kristensen, fremhæver også det gode samarbejde mellem ledelsen og de to tillidsmænd. Hun har kun positive ting at sige om makkerskabet, som er nyt for banken, der traditionelt kun har haft en enkelt tillidsmand. Med to tillidsmænd har vi endnu bedre mulighed for at spotte udfordringer og problemer ude i organisationen, fordi de fysisk sidder to forskellige steder i banken. Belastningen på den enkelte er heller ikke lige så stor, og du er næsten altid sikker på, at der er en tillidsmand fysisk til stede i organisationen. Så positionen er ikke så sårbar. Derudover har de også nogle forskellige kompetencer at bidrage med, og så synes jeg, det er en enorm styrke, at medarbejderne har muligheden for at vælge, hvem de vil gå til, siger Hanne Kristensen. Annie og Dorthe er begge klar til at stille op til genvalg. Tillidsmandsjobbet har givet dem langt mere, end de turde håbe på. Du lærer en masse, og så kan du gøre en forskel for andre. Det gør, at jeg synes, det er godt at være tillidsmand. Det havde jeg nok ikke sagt for to år siden, før jeg startede i jobbet. Dengang tænkte jeg, at jobbet nok gav flere negative oplevelser end positive. Men det er lige omvendt. Der er flere positive oplevelser i jobbet end negative, siger Dorthe. Det er også min oplevelse, siger Annie.

4 4 Tillidsmandsvalg Af journalist Mads Due Anker Det kan altid blive bedre Kristoffer Marchmann fra Fynske Bank har svært ved at holde mund, når han oplever noget, der kan gøres bedre, og han kerer sig om sine kollegaer. Derfor er det naturligt for ham at være tillidsmand Det skete næsten samtidigt Kristoffer Marchmann blev valgt som tillidsmand, mens hans arbejdsgiver, Svendborg Sparekasse, fusionerede med Vestfyns Bank i slutningen af år Dermed fik han en regulær ilddåb som tillidsmand. For der var flere knaster på vejen, hvor man blandt andet skiftede it-system og skulle have integreret de to tidligere virksomheders kulturer i en ny. Det var en turbulent tid. Det er svært at undgå, at der kommer lidt modstand blandt medarbejderne, når der sker så mange forandringer, siger Kristoffer Marchmann. en eller anden form for ansvar. Det kan man gøre som tillidsmand, siger Kristoffer Marchmann. Derfor stillede han op og blev valgt som tillidsmand. Fusionen mellem de to pengeinstitutter sikrede, at tiden som tillidsmand ikke har været kedelig på noget tidspunkt, for kollegerne er tit kommet til Kristoffer Marchmann. Det har været om alt muligt. Eksempelvis personalevilkår. Skulle de være, som de var det ene sted eller det andet? Hvorfor skulle it-systemet skiftes? Sådanne spørgsmål har jeg blandt andet fået, siger han. Hjemme i det lokale Han er 28 år gammel og arbejder som kunderådgiver i Fynske Banks afdeling i Svendborg. Kristoffer Marchmann begyndte som elev i daværende Fionia Bank og fortsatte som rådgiver i Nordea, efter at storbanken opkøbte resterne af den fynske bank i Her arbejdede han indtil januar 2013, hvor han skiftede til Svendborg Sparekasse. Jeg havde mod på nye udfordringer, og en lokalbank passer nok bedre til mig end en storbank, fortæller Kristoffer Marchmann. Ansporet til tillidsmandshvervet Tiden i Nordea bød på spændende opgaver, men også fyringsrunder som så mange andre steder i kølvandet på den finansielle krise. I en periode på omkring et år vidste medarbejderne ikke, om de var købt eller solgt, og det pustede til en indre ild i Kristoffer Marchmann. Fusionen mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank sikrede, at Kristoffer Marchmann ikke på noget tidspunkt har kedet sig med at være tillidsmand. Selvom jeg selv ikke følte mig truet, vidste vi ikke, hvornår HR-afdelingen troppede op, og hvor der dermed skulle afskediges medarbejdere. Det påvirkede stemningen, for vi vidste godt, at der skulle ske noget, men bare ikke hvor meget og hvordan. Det var med til, at jeg søgte over i en mere lokalforankret bank, forklarer han. Derudover har jeg altid haft svært ved at lade være med at blande mig, hvis der er noget, jeg synes burde gøres anderledes eller bedre. Og når man er sådan som person, er man nødt til at tage Også karrierefremmende For Kristoffer Marchmann har tillidsmandsuddannelsen især været udbytterig på det personlige plan, hvor han har lært mere om sig selv og sine stærke og svage sider, mens han rent fagligt allerede var godt klædt på via en HD i organisation og ledelse. Vi har det godt her i banken, men det kan altid blive bedre, og det er det, vi som tillidsmænd er sat i verden for. Hvis man går med den der fornemmelse i maven, at man gerne vil passe på sine kolleger, skal man da overveje muligheden for at blive tillidsmand. Man kan også anskue det som en karrieremulighed. Jeg tænker da selv, at det at jeg arbejder som tillidsmand, ikke skader mig og mine muligheder i fremtiden, for man får nogle redskaber, man kan bruge som tillidsmand såvel som i andre jobfunktioner, siger Kristoffer Marchmann. Foto: Alex Tran

5 Af journalist Carsten Jørgensen Tillidsmandsvalg 5 Her mangler der fortsat tillidsmænd Kreds Vest er generelt godt dækket ind med dygtige tillidsmænd på arbejdspladserne, men undtagelserne er Fanø Sparekasse, Folkesparekassen og Spar Invest, som ikke har nogen tillidsmand. Og det bør de få, mener Henriette Nissen fra kredsbestyrelsen Den finansielle sektor undergår mange forandringer i denne tid, og derfor er det vigtigt for alle medarbejdere, virksomheder, kreds og forbund at der er gode tillidsmænd på arbejdspladserne. Tillidsmanden er brobyggeren mellem medarbejdere og ledelse og bindeleddet til Kredsen og forbundet. Den gode tillidsmand formår at have en god relation til både medlemmerne og ledelsen, at gå i dialog med dem og at informere og involvere kollegerne om de væsentlige emner, der vedrører deres arbejdsliv, siger Henriette Nissen fra Kreds Vests bestyrelse. I forhold til tillidsmandsvalget, der begynder nu, er hun fortrøstningsfuld. Der er mange dygtige tillidsmænd på Kreds Vests arbejdspladser, og dækningen er god. Men desværre er der også tre lidt større virksomheder uden tillidsmænd. Vi har ingen tillidsmænd i Fanø Sparekasse, i Folkesparekassen og i Spar Invest, og det er ærgerligt. For det betyder, at vores kolleger i disse virksomheder ikke har en direkte kontakt til kredsbestyrelsen og Finansforbundet, der sikrer, at alle får det optimale ud af, at der er tegnet overenskomst i virksomheden, som i øvrige virksomheder i Kredsen. Så vi håber, at det lykkes at få valgt tillidsmænd disse steder, siger Henriette Nissen. Kontakt Kreds Vests formandskab se kontaktinfo på Kredsvest. dk hvis du vil høre mere om, hvad det indebærer at være tillidsmand. Hvem kan blive tillidsmand? For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser: Du skal være medlem af Finansforbundet. Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads. Du må ikke være afdelingsleder. Du må ikke være i en opsagt stilling. Du må ikke være elev. Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende oplevelser. Læs mere om tillidsmandsvalget på tillidsmandsvalg.dk. Den gode tillidsmand formår at have en god relation til både medlemmerne og ledelsen, at gå i dialog med dem og at informere og involvere kollegerne om de væsentlige emner, der vedrører deres arbejdsliv Henriette Nissen

6 6 klumme FUCK performancemålinger Af Gitte Vigsø, kredsbestyrelsen I en sektor med konstant fokus på tallene på bundlinjen, ja, hvis man i det hele taget vil klare sig på ar-bejdsmarkedet, så skal man performe. Vi skal alle yde vores bedste og helst lidt mere end det og vi skal konstant blive bedre. Og med dette fokus på output og resultater er der brug for værktøjer og systemer, der kan måle vore resultater og præstationer, og her kommer performancemålinger ind i billedet. De fleste medarbejdere i den finansielle sektor har typisk nogle specifikke mål, som fastsættes i samarbejde med lederen, og leder og medarbejder kan så tydeligt følge, om medarbejderen når sine mål, og om der sker den ønskede udvikling. De fleste kan nok også blive enige om, at det et godt stykke hen ad vejen kan give god mening med en form for performancemåling, da det kan være med til at styre, at medarbejderne bevæger sig i den retning, virksomheden mener er den rigtige. Når man måler på den enkelte, presses den enkelte også til at sælge mere, og mange medarbejdere trives godt med at få udstukket nogle mål, så de ved, hvilken retning de skal bevæge sig i, og hvilke produkter virksomheden ønsker, de skal sælge. To ud af tre har præstationsmål I en ny undersøgelse foretaget af Finansforbundet svarer 65,5 procent af de adspurgte, at de har præstationsmål. Undersøgelsen viser også, at der er højere trivsel på de arbejdspladser, hvor der ikke indgår resultatmålinger. Samtidig viser en ny trivselsmåling i sektoren, at næsten 80 procent af de adspurgte føler sig stressede i et eller andet omfang, og 64,9 procent svarer, at det er deres arbejde, der er den vigtigste kilde til deres stress. Stress defineres her som en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden altså en situation, som, hvis den er vedvarende, kan udvikle sig til at blive helbredstruende. Og med de utallige performancemålinger, medarbejderne i den finansielle sektor udsættes for, så er det måske ikke så mærkeligt, at de føler sig stressede af deres arbejde. Jarl Oxlund, som er kredsformand for Sydbank Kreds, har for nylig i en leder i Sydbank Kreds blad sammenlignet denne performancekultur, hvor alt bliver målt, med elitesportsverdenen. Og som det bliver påpeget i lederen, så giver denne sammenligning mening til en vis grad. Der er dog den ret afgørende forskel mellem os som almindelige medarbejdere i den finansielle sektor og elitesportsudøverne, at elitesportsudøverne kun skal præstere i en forholdsvis kort periode for eksempel til et mesterskab hvorefter der kommer en restitutionsperiode. Medarbejderne i vores sektor skal i modsætning hertil både spurte over målstregen i alle kampagnerne og samtidig være dem, der slæber hele rygsækken med vanddunke og så videre. Og når de så når målstregen med tungen hængende langt ud af halsen, ja, så kan de allerede skimte næste målstreg ikke så langt borte, mens de til gengæld må kigge langt efter restitutionsperioden. Samarbejdet bliver det første offer Hvis man kigger i faglitteraturen, så er der faktisk ikke umiddelbart noget, der tyder på, at performancestyring giver en mere positiv bundlinje. Måske snarere tværtimod. For når man bliver målt på sin egen person, bliver man også mere opmærksom på, om dem, man arbejder sammen med, bidrager til, at man opnår sine egne mål, og så bliver samarbejdet det første offer. Det kan også være, at man bare bliver så fokuseret på at sælge lige netop det produkt, som man bliver målt på, at man ikke kigger på, om det faktisk er det, der giver den bedste bundlinje for virksomheden i sidste ende. Og trivselsundersøgelsen viser, at hver fjerde ofte eller meget ofte/altid går på kompromis med kvaliteten af deres arbejde for at nå det hele, og når det nu er kunderne, vi skal leve af, så kan det godt undre, at arbejdsgiverne kan acceptere dette. Man kan måske få den tanke, at det kan de, fordi alternativet hertil er at indrømme, at de mange performancemålinger ikke giver de ønskede resultater og derfor ikke er vejen frem. Og så er vi tilbage ved elitesportsanalogien. For vi kan ikke alle være elitesportsfolk og stå øverst på sejrsskamlen hver gang. Der er trods alt langt flere motionister end elitesportsfolk, og motionisterne er dem, der hjælper, støtter og opmuntrer hinanden, og dem, der er med til at løfte fællesskabet, så

7 klumme 7 Hvis man kigger i faglitteraturen, så er der faktisk ikke umiddelbart noget, der tyder på, at performancestyring giver den bedste bundlinje. Måske snarere tværtimod hele holdet kommer i mål sammen det giver synergi og resultater og ikke mindst bedre trivsel. Mål på trivslen Hvis vi absolut konstant skal måle på noget, så er netop trivslen måske et område, vi burde måle på. For ingen, hverken medarbejdere eller arbejdsgivere, kan vel være uenige om, at trivsel og bundlinje hænger sammen, og derfor bør trivsel på arbejdspladserne være noget, vi har en fælles interesse i. God trivsel betyder mindre sygefravær, mindre stress, mere motivation og mere arbejdsglæde og dermed færre omkostninger og højere produktivitet. Dermed ikke sagt at man fuldstændig skal afskaffe performancemålinger, da der heller ikke er tvivl om, at de kan have en effekt, hvis de bruges med omtanke. I modsat fald kan de af medarbejderne opfattes som mistillid fra ledelsens side, og de risikerer at gøre mere skade end gavn. I yderste konsekvens kan de måske endda betyde manglende omsætning, forværret trivsel og øget medarbejderomsætning. En opfordring til ledelserne rundtomkring i sektoren kunne derfor være at tage et modigt valg, gå imod strømmen, sige FUCK performancemålingerne og tro på, at medarbejderne godt kan performe, selvom de ikke konstant bliver målt. Se, det ville være god ledelse, og god ledelse skaber både trivsel og bundlinje det er en fælles vindersag.

8 8 Kulturforskel Af journalist Julie Søltoft Jeppesen På udebane i København To 27-årige privatrådgivere, Katrine Fjeldsted Sørensen og Simon Elholm Jensen, tog springet fra hver sin afdeling i det jyske til centrum af hovedstaden. Fordelene er der mange af, og ulemperne skal der ledes med lygte efter. For selvom københavnerne har mere fart på end jyderne, er de både åbne og hjælpsomme, mener de to Det er jo byen, der aldrig sover, udbryder Katrine Fjeldsted Sørensen, som er privatrådgiver i Sparekassen Kronjylland, midt i en snak om hovedstadens mange muligheder Og selvom mange måske vil mene, at det er et udtryk, der er tiltænkt byen New York, så sover København aldrig ifølge Katrine. I hvert fald ikke så meget som Randers, som Katrine kommer fra. Hun har ligesom Simon Elholm Jensen, privatrådgiver i Nordjyske Bank, taget turen over bæltet i sommer for at prøve kræfter med bankrådgivning i København. Jeg var for eksempel til koncert en mandag på Drop Inn. Der er sgu ikke nogen steder i Aalborg, hvor der er koncert mandag aften. I hvert fald ikke nogle steder, jeg kender til, siger Simon. Ej, det er der i hvert fald heller ikke i Randers, tilføjer Katrine. Fart på! Simon og Katrine er flyttet fra en filial i henholdsvis Aalborg og Randers for at prøve den københavnske bankverden af. Og selvom bankfolk er, som bankfolk er flest, og kollegerne derfor ikke er meget anderledes i København, er der stor forskel på kunderne og deres forhold til banken. Simon og Katrine har begge oplevet, at kommunikation foregår over computeren og ikke over skrivebordet, og de skal være hurtigt ude af starthullerne, hvis de skal skaffe nye kunder til banken. Mange af kunderne herovre passer i højere grad sig selv. Forstået på den måde, at de kommer ind, hvis de skal tage større beslutninger. De kommer ikke, hvis det drejer sig om småting. Og så går det også en del hurtigere herovre end i Jylland. Der er ikke langt fra tanke til handling, siger Simon. Ja, hvis du vil have de nye kunder, skal du være hurtig. Ikke noget med at ligge og lurepasse. Det kan sagtens være, du har haft en kunde, som du har regnet på, og når du så ringer tilbage, har kunden fundet noget andet. Så du skal være oppe på dupperne, siger Katrine. Simon har overtaget en portefølje fra en tidligere ansat, og selvom mange af kunderne derfor har fået en mail om, at de har fået ny rådgiver, er det ikke noget, de reagerer på. Det er stadig den tidligere rådgivers navn, som deres mails er ad-

9 Kulturforskel 9 Foto: Mads Teglers resseret til. Havde det været nordenfjords, havde Simon modtaget de første ti mails med spørgsmål fra kunderne, mener han. Noget Katrine kan nikke genkendende til. I Randers havde der også været et par pensionister inde at hilse på, siger Katrine. Begge har de også stiftet bekendtskab Jeg går virkelig hurtigt herovre. Det er bare lige frem, jeg ved, hvor jeg skal hen. Derhjemme slentrer jeg Katrine Fjeldsted Sørensen Simon Elholm Jensen og Katrine Fjeldsted Sørensen oplever, at københavnerne generelt er mere åbne og hjælpsomme end de jyder, de har oplevet i deres hjembyer. med andelsboligmarkedet, som er det, de fleste nye kunder henvender sig om. Derudover er der også en del renteshoppere, som Katrine kalder dem. Folk, der blot vil vide, hvor de kan få den billigste rente. Hvis du ikke har svaret på mails med låneforespørgsler inden for to til tre dage, så får du en rykker. Tidshorisonterne i forhold til boligkøb er nogle helt andre herovre, fordi boligmarkedet er, som det er. Hvis en kunde ringer ind og siger: Jeg har fået tilbudt en andel, skal han have svar samme dag, ellers er den nok solgt, forklarer Simon. Tålmodighed er ikke en dyd At tingene skal gå så hurtigt i banken, er ikke så underligt i forhold til resten af livet i Danmarks hovedstad. Tålmodighed er som kryptonit for de mange københavnere, der ikke har tid til at stoppe op, trække vejret og tage det roligt. For Katrine kom det til udtryk, da hendes bus en morgen stoppede op og holdt helt stille, fordi en bil var parkeret midt i busbanen, og chaufføren blot hamrede hornet i bund. Dernæst havde chaufførens stemme lydt gennem højtalerne: Ja, der er lige holdt en idiot ind foran os. Vi må lige se, om han flytter sig. Der tænkte jeg: Jamen så kør da uden om. Men nej, i stedet stiger chaufføren ud af bussen og skælder bilisten ud. Slap af, tæl til ti og kør uden om, siger Katrine. Simon oplever det oftest i køen i supermarkedet eller på caféen. Jeg oplever ofte, at der er lidt mindre tålmodighed. Det er typisk i køen i supermarkedet, at hvis én i køen lige er lidt langsom oppe ved kassen, bliver det påpeget. Der tænker jeg: Ro på, du skal nok nå det. Men det er måske min jyske mentalitet, siger han. På Katrine er hurtigheden smittet af. Ifølge hende selv går hun langt hurtigere i Københavns gader, end hun ville gøre hjemme i Randers. Jeg går virkelig hurtigt herovre. Det er bare lige frem, jeg ved, hvor jeg skal hen. Derhjemme slentrer jeg, griner hun. Simon ved ikke, om han har

10 10 Kulturforskel tillagt sig nogen københavnske vaner, men der er én vane, han håber at tillægge sig. At være åben over for fremmede mennesker. En evne, han misunder og er stødt på blandt københavnerne Jeg håber, at jeg bliver en lille smule mere åben. Forstået på den måde, at det med at snakke med fremmede mennesker er meget mere udbredt her. Heldigvis, påpeger Simon. Derfor er de i København Sparekassen Kronjylland er i København, fordi man vil være på de markeder, hvor der vil være vækst fremover. København er et marked, hvor der er vækst og dermed kunder. Det har vi blandt andet oplevet på Frederiksberg, efter vi åbnede der, siger administrerende direktør, Klaus Skjødt. Sparekassen Kronjylland åbner nye afdelinger og hyrer nye folk, da det ifølge Klaus Skjødt er vejen frem. Jeg tror ikke, nettet er det rigtige sted at få nye kunder. Vi skal derimod være fysisk til stede, da det er en investering i fremtidig vækst og udvikling. Jeg interesserer mig ikke for, hvor meget vi tjener, men at vi har en stærk sparekasse i fremtiden, og det får vi ved at åbne nye afdelinger, siger Klaus Skjødt. Nordjyske Banks tilstedeværelse i København skyldes ifølge bankens administrerende direktør, Claus Andersen, to ting. Helt tilbage i tiden ville vi gerne følge vores kunder, når de flyttede til København. Og selvom det med den teknologiske udvikling ingen forskel gør, om vi er fysisk tilstede eller ej, ser vi alligevel, at kunderne gerne vil sidde fysisk over for deres rådgiver, når de skal træffe store beslutninger. Derudover er det en fordel for os at være til stede i København, da det er et af de områder, hvor væksten er størst. Det giver nogle muligheder, som vi ikke tideligere har haft, siger Claus Andersen. Misundelsesværdig åbenhed For Simon er det nyt at være så åben over for folk, han ikke kender. Det er man ikke, hvor han kommer fra. Derfor er det helt underligt for ham, når fremmede mennesker for eksempel starter en samtale med ham i køen i Fakta. På trods af det kan han ret godt lide det. En dag, jeg cyklede hjemad den første uge, jeg var herovre, var der en fyr, som cyklede op på siden af mig og spurgte mig, om ikke Borups Allé lå oppe for enden af vejen. For nogle siger det måske ikke så meget, men i Aalborg kunne man aldrig finde på at stoppe folk midt på cykelstien for at spørge om vej, fortæller Simon. Af samme grund er københavnere også langt mere hjælpsomme, mener Katrine, som oplevede, at en fremmed mand spurgte hende, om han ikke skulle hjælpe hende med at få kufferten op ad trappen. Det var ikke sket i Randers. Selv ikke hvis det var en gammel dame, der kom med en kuffert, siger hun. Måske skyldes den åbenhed også, at antallet af forskellige typer er meget større i København, end det er i de små forstæder, de to kommer fra. I København snakker alle med alle, er Katrine og Simon enige om. Nu kommer jeg fra en lille by uden for Randers, og der kender alle hinanden. Så der snakker alle også sammen, men det er klart, for man kender jo hinanden. Men du snakker som sådan ikke med nogen, du ikke kender, siger Katrine. Byliv med fortrydelsesret Selvom barndomsregionen måske har flere af den slags landsbyer, end København har grise og køer, så er det alligevel ikke sikkert, at bylivet vinder over Nordjylland. For Simon har det også sine fordele, at der er lidt længere til naboen. Min kæreste og jeg har snakket om, at når der kommer børn til, for det gør der nok på et tidspunkt, skal vi tilbage til familien. Jeg havde en fordom om, at børn ikke kan vokse op og have en god barndom i storbyen. Det er fuldstændig åndssvagt, for det er der mange, der får jo. Det er bare under nogle andre forudsætninger, siger Simon. I København kan man sagtens bo to voksne og to børn på 80 kvadratmeter, det kan man ikke i Jylland. Der skal man helst have 200 kvadratmeter og en stor have til. Det er forskellen, siger Katrine. Både hun og Simon har af forskellige grunde besluttet sig for, at bylivet om to år skal tages op til revision. Men de er ikke i tvivl om, at de traf den rigtige beslutning, da de valgte at rive deres egne rødder op og flytte fra Jylland. For Simon handler det både om det personlige og det professionelle, og København har været med til at styrke både det ene og det andet. Det giver livserfaring at prøve at bo et andet sted. Og så giver det lidt pondus og hår på brystet, at man har prøvet at flytte helt væk hjemmefra, tror jeg. Derudover er det positivt, at man prøver at arbejde et andet sted, end man er vant til, så man ikke bliver for ensporet i sin måde at tænke på, siger han. På de to måneder, han har været i København, har han lært mere om at arbejde i en bank, end han gjorde det sidste halve år i Aalborg. Muligheden for at arbejde med andre scenarier og større beløb har presset ham på hans paratviden. Jeg har nogle ambitioner på mine egne vegne, og jeg tænker, at hvis jeg har prøvet at være herovre og arbejde under nogle andre forhold, gør det mig til en bedre bankrådgiver, siger han. Også Katrine er overbevist om, at flytningen til København vil styrke hende. Jeg kan allerede mærke, at jeg kommer ud i nogle andre situationer, end jeg kom ud i hjemme i Randers. Jeg bliver presset lidt mere herovre, og derfor bliver jeg på en eller anden måde mere selvstændig.

11 Af journalist Carsten Jørgensen Kompetenceudvikling 11 Mulighed for gratis kurser Finanskompetencepuljen udbyder kurser i digital kommunikation, projektledelse, samfundsøkonomi, it-projektledelse og engelsk. Det er en god mulighed for at udvikle sine kompetencer, mener Kreds Vests næstformand, Flemming Frost Det generelle kompetenceniveau hos medarbejderne i finanssektoren skal højnes, mener Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som ved overenskomstforhandlingerne i 2014 afsatte penge til uddannelsesaktiviteter. Finanskompetencepuljen har nu fem kurser på programmet, som finansansatte kan søge om gratis deltagelse i. Efter en lidt træg start er der for alvor kommet gang i søgningen til Finanskompetencepuljen også fra medarbejdere på Kreds Vest-arbejdspladser, og det er glædeligt. Som medarbejder bør man se kurserne som en mulighed for at udvikle sig, siger Flemming Frost, der er næstformand i Kreds Vest. Vi vil se nye jobprofiler i fremtiden, og det kan selvfølgelig være svært at forberede sig til. Den vigtigste pointe er derfor, at man skal være udviklingsparat, tilføjer han. Det eneste, man selv skal investere i kurserne, er sin tid og eventuel transport. Nogle kurser kører i dagtimerne, mens de fleste er placeret om aftenen. Mit råd er, at man går til sin nærmeste leder og drøfter muligheden for frihed til kurserne og for muligt tilskud til transport, da flere kurser fysisk afvikles et godt stykke væk fra ens arbejdsplads og bopæl, siger Flemming Frost. Den vigtigste pointe i forhold til fremtidens job er, at man skal være udviklingsparat, siger Flemming Frost, næstformand i Kreds Vest. De fem tilbud Sammen med Finanssektorens Uddannelsescenter har man tilrettelagt et kursus i digital kommunikation, som styrker finansansattes kompetencer i at kommunikere via digitale medier. Kurset varer en dag plus forberedelse. Projektlederuddannelsen tilbyder Finanskompetencepuljen i samarbejde med Cphbusiness og IBA i Århus, Kolding, Kongens Lyngby og København. Der er tre forskellige måder at tage projektlederuddannelsen på, og man kan vælge mellem aftenundervisning, dagundervisning eller et blandet forløb med nogle fremmødedage og undervisning online. I samarbejde med de danske erhvervsakademier har Finanskompetencepuljen udbudt samfundsøkonomi som akademifag fra akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Du kan læse mere om, hvordan du tager faget, på hjemmesiden Finanskompetencepulje.dk. It-projektledelse er et andet relevant tilbud, som man udbyder i samarbejde med VIA. Deltagerne i diplommodulet it-projektledelse sættes i stand til at agere i komplekse og udviklingsorienterede situationer, til at tilpasse projektledelsen til forskellige projektmodeller og organisatoriske miljøer og til at afrapportere itprojekter med relevant form og indhold. Engelsk er også et fag, som mange kan drage fordel af at styrke sig i. Finanskompetencepuljen udbyder engelsk i samarbejde med Virksomhedsskolen. Flemming Frost håber, at der på sigt vil blive udbudt flere kurser. Læs mere om kurserne og tilmeld dig på Finanskompetencepulje.dk.

12 ER DU AMBI TIØS? Vær med til at skabe fremtiden bliv tillidsmand! Ring

13 13 Jubilarer i Kreds Vest Kreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi kender til, der har haft jubilæum siden seneste blad. Skulle der være medlemmer, der har haft jubilæum uden at have modtaget en hilsen fra Kreds Vest så tag fat i den lokale tillidsmand, som så kan få rettet op på fejlen. Navn Arbejdssted Jubilæum Dato Poul Erik Osmundsen Bankdata 25 års Anni Bjørnholdt Jensen Bankdata 25 års Solveig Brødsgaard Nørup Bankdata 25 års Lene Hildebrandt Bankdata 25 års Ole Støvring Danske Andelskassers Bank A/S 25 års Lars Chr. Mickdahl Nielsen Den Jyske Sparekasse 25 års Anita Kjær Nikolajsen Den Jyske Sparekasse 25 års Hanne Bjørnskov Den Jyske Sparekasse 25 års Per Runge Jakobsen Den Jyske Sparekasse 25 års Jens Studsbjerg Dronninglund Sparekasse 25 års Marianne Stensgaard Hvidbjerg Bank 25 års Birthe Libak Nielsen Jutlander Bank 25 års Lars Thomsen Jutlander Bank 25 års Torben Bonde Jutlander Bank 25 års Rikke Skov Pedersen Jutlander Bank 25 års Ella Møller Jutlander Bank 25 års Henning Ørum Jutlander Bank 25 års Lene Schjær-Jacobsen Jutlander Bank 25 års Lasse H. Foget Jutlander Bank 25 års Henrik Korsgaard Nordjyske Bank 25 års Pia Thomsen Nordjyske Bank 25 års Aase Bogner Nordjyske Bank 25 års Michael Thoft Nordjyske Bank 25 års Dan Andreasen Ringkjøbing Landbobank 25 års Helle Bentsen Silkeborg Data 25 års Terkild Terkildsen Silkeborg Data 25 års Linette Grøn Thygesen Silkeborg Data 25 års Ivan Larsen Silkeborg Data 25 års Jørgen V. Andersen Sparekassen Kronjylland 25 års Anette Adelhardt Jensen Sparekassen Kronjylland 25 års Charlotte A Poulsen Sparekassen Kronjylland 25 års Jan Kjeldahl Sparekassen Kronjylland 25 års Hanne Overgaard Lauridsen vestjyskbank 25 års Ralf Alstrup vestjyskbank 25 års Claus Lauenborg vestjyskbank 25 års Torben Backs vestjyskbank 25 års Aksel F. Maack Bankdata 40 års Jette Hansen Broager Sparekasse 40 års Jannie Hermann Danske Andelskassers Bank A/S 40 års Dorte Weiss Den Jyske Sparekasse 40 års Anne Holm Den Jyske Sparekasse 40 års Karin Køhrsen Den Jyske Sparekasse 40 års Børge Abildgaard Sølvsten Middelfart Sparekasse 40 års Gert Christensen Nordjyske Bank 40 års Henrik Nielsen Nordjyske Bank 40 års Peter Bering Nordjyske Bank 40 års Kim Olesen Nordjyske Bank 40 års Hanne Karlshøj Nordjyske Bank 40 års Bjarne Nielsen Nordjyske Bank 40 års Elna Larsen Nordjyske Bank 40 års Per S. Andersen Ringkjøbing Landbobank 40 års Bente Brønden Christensen Ringkjøbing Landbobank 40 års Anne Sommer Grøn Sparekassen Kronjylland 40 års Lis Smedegaard Sparekassen Kronjylland 40 års Signe Riisgaard Sparekassen Kronjylland 40 års Birgit Jungersen Sparekassen Vendsyssel 40 års Jytte Søholm Simonsen Sparekassen Vendsyssel 40 års Søren Krummelbein vestjyskbank 40 års Jørn Ole Jacobsgård vestjyskbank 40 års

14 14 fokus Stil skarpt på din udvikling Kort Nyt Finansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser, som, sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer, der sker i arbejdslivet. Her er en række tilbud se flere på Finansforbundet.dk/fokus Kolding den 17. november kl. 9-17: Visuel og kreativ formidling Temadag: Hvordan får du kreative idéer til mere interessante præsentationer? Og hvordan gør du budskaberne lettere forståelige med billeder? Her får du inspiration til at lave spændende præsentationer med flipover, PowerPoint og Prezi som effektive kommunikationsmidler. Underviser er Claus Bekker Jensen, konsulent og illustrator. Århus, den 9. november kl : Hjernen som powertool Update: Hver dag træffer vi beslutninger, og vi tror, vi træffer dem meget bevidst og velovervejet. Desværre ser det ikke helt ud til at passe! Forskere har undersøgt de måder, vi træffer beslutninger på, og hvordan vi prioriterer f.eks. tid, penge og energi. Vores beslutninger bliver i høj grad påvirket af selv meget små skift i omgivelserne; andres ordvalg, ting vi lige har set etc. uden at vi overhovedet opdager det! Formen er en blanding af korte oplæg, diskussion og mindre øvelser. Underviser er Erik Løgstrup, der er administrerende direktør i Performex Human Resources og en erfaren instruktør inden for erhvervs-nlp. Aalborg, den 18. november kl : Få mere motivation og succes Update: Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du oplever motivation og succes hver dag? Så er dette arrangement lige noget for dig. Positiv psykologi er videnskaben om det, der gør, at vi oplever glæde, meningsfuldhed og udvikler os, samtidig med at vi opnår bedre resultater, større effektivitet og mere forandringsparathed. Det er store ord, men effekten er videnskabeligt bevist, og resultaterne er til at tage og føle på. Du får konkrete og effektive værktøjer til et bedre arbejdsliv med mere positivitet og succes. Underviser er erhvervspsykolog Henrik Leslye. Aalborg den 25. november kl : Topperformance under pres Update: Kom til en spændende aften med jagerpilot Søren sørensen og hør hans fængslende beretning om den hårde uddannelse til jagerpilot, om at bryde grænser, viljen til at klare udfordringer, angsten for at fejle og om at træffe de rigtige beslutninger splitsekunder fra døden. Herning den 25. november kl : 1 sekund foran bliv mere effektiv med mindfulness Update: Få inspiration til at øge din effektivitet og performance med mindfulness Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj. Underviser er Rikke Østergaard, senior træner i det verdensomspændende konsulentfirma Potential Project, der står bag et arbejdspladsbaseret Mindfulness træningsprogram (CBMT). Fyringer i Vestjysk Bank Størstedelen af vestjyskbanks 510 medarbejdere kunne mandag den 28. september ånde lettet op efter banken offentliggjorde antallet af fratrædelser, forflyttede jobs og fyringer. Skræmmescenariet med 50 fyringer blev langt fra virkelighed. Det blev i stedet til otte fyresedler og 24 frivillige fratrædelser, og det resultat glæder fællestillidsmanden Jacob Møllgaard sig over. Det er aldrig godt, når der er nogen medarbejdere, der bliver fyret. Det er altid frustrerende for dem, det går ud over. Men jeg er ligesom størstedelen af mine kolleger glad for, at vi kunne begrænse antallet af afskedigelser til otte. Jeg synes også, at det er rigtig positivt, at så mange medarbejdere har ønsket og fået en frivillig fratrædelse, siger Jacob Møllgaard, fællestillidsmand i vestjyskbank, til Nyhedsbrevet Finans Fyringer i DAB Danske Andelskassers Bank (DAB) sagde farvel til 11 medarbejdere den 30. september. Banken har også lukket tre filialer i Varde-området. Generalforsamling i Kreds Vest Sæt allerede nu kryds i kalenderen i 2016 ud for fredag den 8. april, hvor Kreds Vest holder generalforsamling på Radisson Blu Århus. Stor interesse for Worklife Investment 789 har booket karrieresamtaler med Finansforbundets worklife investment-konsulenter i løbet af projektets fem første måneder. Hvis du endnu ikke har snust til dette forrygende tilbud om kompetenceafklaring og karriereudvikling - så kan vi kun anbefale at du går i gang. Se mere på Worklifeinvestment.dk

15 15 har du læst dit blad? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare. Spørgsmål 1. Hvor mange forskellige kurser udbyder Finanskompetencepuljen p.t? a. tre b. fem c. syv For at deltage i quizzen skal du gå ind på og indtaste dine svar. Har du spørgsmål til, hvordan du indtaster dine svar, så ring evt. til Susan Thorenfeldt, Finansforbundet, tlf for at få hjælp. 2. I hvilken virksomhed er Kathrine Fjeldsted Sørensen ansat? a. Sparekassen Kronjylland b. Sparekassen Thy c. Nordjyske Bank Vi trækker lod om tre gavekort til Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til skat. 3. Hvor arbejdede Kristoffer Marckmann før han kom til Svendborg Sparekasse og Fynske Bank? a. Danske Bank b. Sydbank c. Nordea Vindere af kredsbladkonkurrencen i juni-bladet: Lis Smedegaard, Sparekassen Kronjylland Chresten Christensen, Langå Sparekasse Marie Hansen, vestjyskbank 4. Hvor mange medarbejdere er der cirka i Salling Bank? a. 60 b. 80 c. 100 Udgiver: Kreds Vest Finansforbundet Postboks 1960 Applebys Plads København K Telefon Redaktion: Inge Dammeyer (ansv.) Jakob Thorgaard Jeanette Willum Gitte Vigsø: Kommunikation, Finansforbundet Forsidefoto: Mads Teglers Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Silkeborg Bogtryk Oplag: Udgives af Kreds Vest en finanskreds i Finansforbundet

16 16 leder Er der plads til rigtige mennesker? Jakob Thorgaard Kredsformand Antallet af beskæftigede i den finansielle sektor falder fortsat. I kredsbestyrelsen har vi et billede af, at der bliver løbet hurtigt i afdelingsnettet og på hovedkontorerne i vores mange medlemsvirksomheder vest for Storebælt. For nylig gennemførte Finansforbundet en trivselsmåling blandt medlemmerne. Tallene fra Kreds Vest er for en stor dels vedkommende okay, der er mange, der har det fint, og som trives. Men i samme måling giver godt 60 procent af deltagerne udtryk for, at det ofte/meget ofte er nødvendigt at arbejde i et meget højt tempo. Det tror pokker Med et faldende antal medarbejdere, der udfører det samme arbejde, som flere tidligere tog del i. Det er vores påstand, at antallet af arbejdsopgaver ikke er faldet afgørende, tværtimod er kompleksiteten i arbejdet stigende, samtidig med at der måles mere end nogensinde før. Er der plads på arbejdspladsen til at komme sig over de begivenheder, der følger med et menneskeliv? Ingen af os kommer igennem et helt liv uden en eller anden form for krise (dødsfald, sygdom, skilsmisse eller lignende). Kan jobbet rumme det? I kredsbestyrelsen ser vi en stigende tendens til, at arbejdslivet i den finansielle sektor kun kan passes, hvis der er absolut ro på hjemmefronten. Det kan godt være, at man i dag kan blive skilt elektronisk ved hjælp af NemID på få minutter, men er der plads til alt det andet, der følger med en skilsmisse? Det er vores påstand, at det tidligere var muligt at passe et arbejde, mens man sloges med ting I kredsbestyrelsen ser vi en stigende tendens til, at arbejdslivet i den finansielle sektor kun kan passes, hvis der er absolut ro på hjemmefronten i privatlivet. Der skal efter vores opfattelse være plads til det hele menneske på arbejdspladsen. Når hver femte slet ikke eller i mindre grad trives på jobbet, er der grund til at være opmærksom. En arbejdsgiver vil per definition forsøge at finde årsager til en stresssygemelding i privatlivet, hvor den udløsende faktor også oftest kan identificeres. Men stress skyldes altså også arbejdet! Et liv med en balance mellem arbejde, søvn og fritid er et stort ønske for vores sektor. Vi tror, at trivsel på arbejdet gør det nemmere at trives generelt, og at det i sidste ende giver resultater på bundlinjen at se medarbejdere som mennesker i stedet for omkostninger.