Grønnegården, Kunstindustrimuseets gård, havearkitekt G.N. Brandt Bredgade 68 - Amaliegade 29, 1260 København K
|
|
- Laura Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønnegården, Kunstindustrimuseets gård, havearkitekt G.N. Brandt Bredgade 68 - Amaliegade 29, 1260 København K Fredningsforslaget omfatter: Grønnegården, Kunstindustrimuseets Gård, anlagt af havearkitekten G.N. Brandt. Forslaget omfatter det samlede haveanlæg med lindetræer, brolagte stier, græstæppe, skulpturer og lygtestandere. Grønnegården, foto efterår 2006 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Have- og Landskabsudvalget. Indsendt 29. januar Indholdsfortegnelse: Begrundelse for forslaget, s. 2 Baggrund, s. 4 Beskrivelse, s. 5 Oprindelighed og ændringer, s. 7 Gårdhavens og bygningernes historie, s. 7 Vedligeholdelsesstand, s. 8 Kommune/Bydels-atlas, s. 8 Identifikation, Kilder, s. 9 1
2 Brolagt allé i Grønnegården, foto 1927 Niels Skovgaards Havhestebrønden fra 1916, foto 1927 Begrundelse for fredningsforslaget: Kunstindustrimuseet, det tidligere Frederiks Hospital, opført af hofbygmester Nicolai Eigtved , og generalbygmester Lauritz de Thurah , er et af rokokoens fornemste bygningsanlæg i Frederiksstaden. Eigtveds firefløjede bygning omkranser en gårdhave, kaldet Grønnegården. Grønnegården er et ganske enestående sted: En oase i byen, rammen om Grønnegårdsteaterets forestillinger, og dertil et omdrejningspunkt, og en helt afgørende attraktion for den besøgende på Kunstindustrimuseet. Arkitekterne og professorerne Kaare Klint og Ivar Bentsen forestod ombygningen af hospitalet til kunstindustrimuseum og ombygningen stod på fra Klint og Bentsen så klart værdien af Grønnegården, og lod havearkitekten G. N. Brandt anlægge gårdhaven. Museum og gårdhave er således planlagt til at skulle virke sammen. Den stramme arkitektur, den følsomme ombygning, og den sublime indretning af haven gør oplevelsen af dette sted til noget ganske særligt. Således udgør museet, forarealerne og gårdhaven intet mindre end et gesamtkunstwerk. Hospitalsbygningerne og de 4 pavilloner mod Bredgade og Amaliegade er fredet. De brolagte forpladser, murene mellem hospitalsbygningen og pavillonerne, og mur og gitter langs sydskel er også fredet. Det synes derfor naturligt, også at lade haven indgå i bygningsfredningen, da netop bygninger, forpladser og gårdhave tilsammen udgør en bevaringsværdig helhed og et unikt kulturmiljø. Jvf. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Kap. 2 3 stk. 2. Frederiksstaden er kandidat til Unescos verdensarvsliste og har siden 1993 stået på den såkaldte Tentative List. Når Frederiksstaden, også på verdensplan, anses for at være noget af det fineste vi har, er det naturligt, at der også i højeste grad skal værnes om netop denne bydel, dens huse og gårdhaver. I denne forbindelse forekommer det absolut nødvendigt at Grønnegården sikres. Det kan også nævnes, at hospitalskomplekset fejrer 250 års jubilæum i år. Det er en rigtig god anledning til at frede Grønnegården. Der planlægges for tiden en udvidelse af Kunstindustrimuseet, der bl.a. omfatter 1500 m2 kælderareal under selve gårdhaven. Dette svarer omtrent til halvdelen af havens samlede areal. Det vil have den konsekvens at haven skal graves op. I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har vi svært ved at forstå hvordan man kan træffe 2
3 en så hensynsløs beslutning. Hvis træerne fældes, helt eller delvis, vil genius loci være tabt. Plantning af nye træer kan ikke fremtrylle G.N. Brandts gamle have. Flytning af de eksisterende træer kan ske for store pengesummer, men der gives ingen garanti for væksten og det er mere end tvivlsomt, at det kan lykkes. Når store træer omplantes, er de i mange år forinden skolede til at blive flyttet. Dette sker ved gentagne beskæringer af rødderne i løbet af en længere årrække. Formålet er, at give træet mulighed for at danne nye små rødder tættere på centrum af den rodklump, som skal følge træet på dets nye voksested. Efter en omplantning er en meget omfattende pleje nødvendig, herunder en stærk kronebeskæring. Haver anlagt på tag- eller kælderdæk underkastes strenge krav til den belastning de yder på dette dæk, og der kræves derfor altid lette træer og buske i små størrelser og ofte plantet på kunstigt opbyggede vækstlag. Hvis man både har gammel og ny bevoksning i det samme rum, vil der opstå en uskøn skævhed i gårdhaven. Da det må formodes, at der skal udgraves mindst 9000 m3 jord, vil en sådan udgravning i øvrigt betyde en uoverskuelig risiko for bygningernes pælefundering på grund af den medfølgende store grundvandssænkning. Tegning af Det Kongelige Frederiks Hospital 1758, Lauritz de Thurah Tegning af ombygning 1923, Kaare Klint og Ivar Bentsen 3
4 Baggrund: Baggrund 3 perspektiver: Der kan anlægges flere perspektiver på baggrunden for fredningsforslaget vedr. Grønnegården. Et perspektiv går på, at gårdhaven er anlagt som et rekreativt areal, der skulle forsyne patienterne på Frederiks Hospital med lys og frisk luft, og at denne hospitalshave har været G.N. Brandts udgangspunkt. Mange af træerne fra dengang er der endnu, en del af brolægningen er også bevaret, og repræsenterer således på fornemste vis genius loci. Et andet perspektiv er, at Brandts arbejde tilsammen med Klints og Bentsens, udgør et ganske enestående eksempel på en ombygning, hvor nye og eksisterende forhold tilsammen danner en smuk og harmonisk helhed. Ved enkle og nænsomme kunstneriske greb er der opnået noget ganske storslået. I denne sammenhæng har vi valgt at koncentrere os om havearkitekten G.N. Brandt og det perspektiv, som handler om, at gårdhaven er et sublimt eksempel på hans arbejde. Om G.N. Brandt: Gudmund Nyeland Brandt blev født i 1878 på Frederiksberg. Hans far var gartner Christoffer Brandt og hans mor Anna Kirstine Nyeland. Han blev uddannet gartner hos Handelsgartner N. Jensen i Valby, I årene arbejdede han i gartnerier i England, Paris (Jardin des Plantes), Tyskland og Belgien. G.N. Brandt var først ansat i sin fars handelsgartneri i Ordrup, , sideløbende fik han ansættelse som gartner ved Gentofte Kommune og som graver ved Ordrup Kirkegård, Han var redaktør af Gartnertidende, , konsulent for Gentofte Kommune i parkspørgsmål, 1921, og i udvalget for udgivelse af Danske Herregårdshaver, Det kongelige danske Haveselskab, Han var lektor ved Kunstakademiet, , stadsgartner i Københavns Kommune, , og medlem af Akademirådets Udvalg for Havekunst, G.N. Brandt døde i G.N. Brandt havde et omfattende virke. Han var en af dem, der gjorde dansk havekunst til noget betydningsfuldt. Han har været omkring alle aspekter indenfor havekunsten, såvel teori som praksis, og han har løst alle slags opgaver fra private haver til parker og kirkegårde. Professor, dr. Agro, landskabsarkitekt Malene Hauxner benævner den tidsepoke i havekunstens historie, som Brandt dominerer, afklaringens periode. Samtidens bevidstgørelse af det kunstneriske arbejde overføres til havekunsten via G.N. Brandt, og gør ham til et forbillede for opfattelsen af den grønne kunstart. Han arbejdede med systematisering og typisering i et forsøg på at nå frem til urformer. Haverummene karakteriseres af enkelhed og klarhed, med stringent omhu for rumlige virkninger, men Brandt indskyder bevidst også et element af uklarhed og dunkelhed, der kan give fantasien et frit spillerum. Dette element bliver i dag betragtet som et af Brandts væsentligste kunstneriske udtryk. Brandt er nyklassicist, men på vej mod det moderne. G.N. Brandt havde også evnen til få planter til at gro og anbefalede gerne at afbryde et givent projekt, i fald der ikke blev bevilget de bedst mulige vækstbetingelser for træer og planter. Brandt gik ikke på kompromis. I Havekunst fra 1931, omtaler Brandt Grønnegården. Her fremhæver han bl.a. de gamle lindetræers nedhængende grene: netop de lave nedhængende grene giver Museets Grønnegaard en let Lukkethed, og de dæmper det grelt overskuelige i Pladsen mellem de fire Mure Brandt berører et dilemma; idet et kraftigt løv ødelægger vækstbetingelserne for græsset - og en høj opskæring af løvet, godt nok giver vækstbetingelser for græsset, men til gengæld gør haven for åben og overskuelig. 4
5 Værker: Egen Have, Charlottenlund Hellerup Strandpark, Den franske Krigergrav, Helsingør Kirkegaard, Omlægning af Øregaadsparken, Gentofte, 1918 Omlægning af Marienlyst slotshave, Helsingør, Historisk botanisk have i Vordingborg, 1921 Ændring og udvidelse af Ordrup Kirkegaard, Hornbækhus, København, gårdhave, 1923 Randers Statsskole, 1923 Svastika, brygger Vagn Jacobsens ejendom, Rungsted, 1925 Mariebjerg Kirkegaard, Gentofte, , optaget i Kulturministeriets Arkitekturkanon Havekolonien Bernstorff, Jægersborg, 1931 Anlæg med Danserindebrønden, Helsingør, 1933 Nyanlæg i Zoo, København, 1934 Havekolonien Solbakken, København, 1935 Radiohusets Taghaver, København, Universitetsbebyggelse på Nørre Fælled, København, Tivolis blomsterhave med springvand, 1941 Skulpturer mellem træerne i Grønnegården, januar 2007 Herme repræsenterende søfart Beskrivelse: Helheden; hospitalsbygning, pavilloner, forpladser og gårdhave: Det samlede anlæg, Frederiks Hospital, spænder ud mellem Bredgade og Amaliegade. Det består af en firefløjet hospitalsbygning i et plan, med pavillonagtige hovedbygninger i to etager midt for hver kortside, der ligger tilbagetrukket fra gaden. Hertil kommer fire pavilloner, i tre en halv etage inkl. mansard, to mod Bredgade og to mod Amaliegade. Anlægget er symmetrisk over begge akser, og således er adgangen fra begge veje ens. 5
6 Flankeret af to pavilloner passerer man et åbent støbejernsgitter via en låge og en brolagt gårdsplads. Lige fremme ligger den pavillonagtige hovedbygning. Igennem bygningen skimtes lyset, og fortsætter man lige frem, kommer man til gårdhaven. Både forpladser og gårdhave, er intime rum, der folder sig om den besøgende. Gården udgør optakten til museet. Gårdhaven den endelige indslusning. Den lukkede have opfattes som museets hjerte, der danner en væsentlig baggrund for museumsoplevelsen. Modstillingen mellem de gamle stammer, de stynede træer og den elegante regelmæssighed i arkitekturen udgør et sublimt motiv. Brandts omorganisering af gårdhaven virker i sin enkelhed i samklang med husets forfinede arkitektur. Havens elementer: Haven består af et græstæppe med to brolagte stier. Langs husmurene løber et brolagt bælte, der danner en konkav form ud for dobbeltdørene mod nordvest ved indgangen til den pavillonagtige hovedbygning. Der er plantet lindetræer i to alleer, og ydermere er der ved alleernes afslutning i begge ender plantet træer, som tilsammen danner et kryds og indrammer indgangspartierne. Skulpturer og andre genstande står primært i trærækkerne, og bliver hermed skilt ud fra hinanden. Havens træer er af forskellig alder fra ca.10 til ca. 200 år. Hovedparten af træerne er gamle. Dog er der også nyere træer, men kun få helt unge træer, der tydeligt skiller sig ud. Mange af skulpturerne og de andre elementer stammer fra tiden før Det drejer sig om en broget samling. Kort beskrevet består samlingen af: En sfinx, placeret udenfor trærækkerne, to skulpturer af hermer repræsenterende søfart og landbrug, en Flora i kalksten, 2 lygtestandere begge placeret midtfor i hver sin allé, Kai Nielsens buste af Thorvald Bindesbøll, , en stor kvindefigur, flere vaser og bygningsfragmenter i sten, og Niels Skovgaards Havhestebrønden fra Geddes eleverede kort over København fra 1761 Luftfoto af Grønnegården, 1990erne 6
7 Oprindelighed og ændringer: Der er ikke sket nogen væsentlige ændringer i forhold til det samlede haveanlæg siden Der er dog udskiftet nogle træer. Bygningernes og gårdhavens historie: Kunstindustrimuseet har siden 1926 haft til huse i det tidligere Frederiks Hospital. Anlægget blev opført under Frederik V i årene efter tegninger af Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah. Hospitalsbygningerne indhegnede gårdhaven for patienterne. Grønnegården skaffede lys og frisk luft, og var en uløselig del af den, for sin tid, gode behandling som patienterne fik. Bygningerne fungerede som hospital indtil 1910, hvor hospitalet flyttede til det nybyggede Rigshospital. I 1910 købte etatsråd Emil Glückstadt ejendommen og lejede en årrække ud til privatfolk, mest kunstnere, for hvem Grønnegården var fælles have. I 1919 skænkede han den til Det Danske Kunstindustrimuseum. Fra blev bygningerne istandsat og nyindrettet til nyt Kunstindustrimuseum af Ivar Bentsen og Kaare Klint. G.N. Brandt stod for bearbejdningen af Kunstindustrimuseets gårdhave i forbindelse med ombygningen. I dag er Grønnegården om sommeren rammen om Grønnegårds Teatrets forestillinger, og derudover er der udendørsservering ved museets café. Om hospitalshaven : Grønnegården var oprindeligt delt i en mands- og en kvindeafdeling adskilt af en mur. Mandsafdelingen var den største, hvilket kan ses af tegning fra Brandt fortæller i Havekunst fra 1931, at der blev plantet træer i Grønnegården efter muren, der i 1700-tallet delte gården, var faldet. Træerne blev vistnok plantet i quincunx, det vil sige i forbandt jævnt over hele gården. I tidens løb har man fjernet de mest generende træer, især langs de lave længer. Der findes en beskrivelse af haven trykt i ugeskrift for læger Her fortæller professor A.G. Drachmann, om hospitalet som han kendte det omkring Han fortæller om alléerne, at gangene ikke var grusede, hvorfor de i fugtigt vejr dannede et slemt pløre - hvilket også viser, at der har været træer allerede længe inden denne tid. Han fortæller også at Grønnegården med rette bar sit navn, idet den var helt bevokset med græs og ukrudt, og om åbne rendestene med en frygtelig stank om sommeren. Fra 1840 findes et citat fra overlæge O. Bangs udgivne beskrivelse af Frederiks Hospital. Han fortæller at enhver fugtighed er forsvundet fra Grønnegården, idet der er hældt mange hundrede læs grus og sand ud. I Fr. Gredsteds jubilæumsskrift, Det Kongelige Frederiks Hospital fra 1757 til 1907, fortælles der om Grønnegården, at der om sommeren var et broget liv, særligt i besøgstiderne, og at sengene af og til blev flyttet ud i gården. Der fortælles om et dueslag, et brandalarmskab, samt en flagstang hvorfra der blev flaget hver søndag. Det fortælles også at Grønnegården på regnvejrsdage, og om vinteren, ikke var så tiltalende, bl.a. fordi belysningen var meget ringe. Vi kan af fotos se, at de toetages hovedbygninger blev forbundet, tværs igennem gårdhaven, med en stærk oprundet, brolagt vej, med dybe rendestene. Beskrivelse af tiden umiddelbart efter hospitalet var flyttet ud : G. N. Brandt beskriver tiden fra 1910 til starten af 1920erne, da bygninger og gårdhave var udlejet i Havekunst fra Haven var på den tid præget af lejernes, primært kunstneres, sans for nænsom malerisk uorden. Den tværgående brolagte vej var her endnu. I resten af arealet, hvor træerne ikke tog alt lys, var der spredte bede med store, ubeskårne roser, etårige planter og vedbend. Hist og her var der lidt græs, fuglelivet var overdådigt, men alt var forfaldent. Der var også en række skulpturer og andre genstande, der stod lidt tilfældigt på en idyllisk måde. 7
8 Grønnegården, med den tværgående brolagte vej, foto 1906 G.N. Brandts skitse til træernes placering, ca G.N. Brandts reorganisering af Grønnegården : I alt dette foretog Brandt en kraftig oprydning. Størstedelen af gårdens terræn lå cm højere end brolægningen langs husmurene, og jorden var ikke god nok, til at træerne kunne trives, så derfor blev terrænet sænket og jorden fornyet. Afstanden mellem træerne i alléerne blev fordoblet - nogle træer blev fældet og enkelte blev flyttet, da der var en del tomme pladser i alléerne. Desuden blev kronerne begrænset ved beskæring, således at træerne kunne finde kræfter til at skyde igen. Brandt nedlagde den tværgående brolagte vej og etablerede i stedet de to brolagte stier. Brolægningen langs husmurene blev også bearbejdet. Skulpturer og andre genstande blev placeret i trærækkerne på en måde, der dæmpede samlingens uensartethed. Niels Skovgaards brønd fik en plads, der ifølge Brandt, kunne synes skyggefuld for en havhest, men alligevel passede godt til dyrets tungsind. Ombygningen : Bentsen og Klint vandt i 1920 konkurrencen om det gamle hospitals ombygning til Kunstindustrimuseum. Som udgangspunkt foretog de en meget grundig undersøgelse af bygningen og dens arkitektoniske værdier. Det var fra starten afgørende for dem, at arkitektoniske krav i forhold til de gamle hospitalsbygninger, og ideale museumskrav skulle forenes. Som udstillingsform valgtes en forening af køjesystemet og gallerisystemet med hovedvægten på det sidste. I køjesystemet placeres de enkelte genstande i separate rum, og genstanden dominerer rummet. I gallerisystemet dominerer rummet genstandene, rummet er stort og simpelt opfatteligt, og således sættes genstandene ikke forstyrrende forhold til hinanden. På smukkeste vis lykkes det også Brandt at forene disse krav og principper i sin reorganisering af Grønnegården: Haven fornys, men med stor respekt for det eksisterende, og der etableres et enestående udendørs galleri. Vedligeholdelsesstand: Haven er i god behold - mange af træerne er ældede men har det godt. Kunstindustrimuseets egen haverådgiver, angiver at de ældste træer ventes at leve i hvert fald år endnu. Kommuneatlas: Byatlas København. Kunstindustrimuseet, samt forplads mv. er fredet. 8
9 Identifikation: Kommune: Københavns Kommune Ejerforhold: Selvejende institution Adresse: Bredgade 68 - Amaliegade 29 Matrikelnummer: 142 F, Sankt Annæ øster kvarter, (Den samme matrikel omfatter såvel hospitalsbygning som forarealer og haverum) Kilder: Bøger: Arkitektens Forlag i samarbejde med Kunstindustrimuseet: Frederiksstaden 250 år , 1999 Tobias Faber: København før og nu og aldrig, bind 6, Fogtdal 1989 Fr. Gredsted: Det Kongelige Frederiks Hospital , Et jubilæumsskrift, København 1907 Malene Hauxner: Fantasiens Have, Arkitektens Forlag 1993 Ulla Kjær: Hospitaler, Frederiksstaden, Architectura nr. 21,1998 L. og H. Stephensen: G.N. Brandt og Havekunsten, Architectura nr. 7,1985 Lulu Salto Stephensen: Tradition og Fornyelse i Dansk Havekunst, G.N. Brandt og de første årtier af 1900 tallet, Forlaget Frangipani 1993 Weilbachs Kunstnerleksikon Artikler: G.N. Brandt: Grønnegaarden, Kunstindustrimuseets Gaard, Havekunst, årg. 12, 1931 Ivar Bentsen: Ombygningen af Frederiks Hospital, Frederiks Hospital og dets ombygning til Kunstindustrimuseum, Arkitekten, månedshæfte 1927 John Erichsen: Frederiksstaden, By og Land nr Flemming Lehrmann: Kunstindustrimuseet, Stræderne dec Anne Marie Lund: Kunstindustrimuseets Grønnegård, Landskab nr Kirsten Lund-Andersen: En have der burde være fredet, By og Land nr Lulu Salto Stephensen og Jacob Kamp: Grønnegården Kunstindustrimuseets Gård, Landskab nr Andet: Materiale udsendt i forbindelse med Bygningssynsmøde 24. august 2006, vedr. planer for udvidelse af Kunstindustrimuseet Tegningsmateriale: G.N. Brandt: Opmåling og Nivellement 1: februar 1921, Kunstindustrimuseet G.N. Brandt: Skitse vedr. træplacering, udateret, Kunstindustrimuseet Gedde: Eleveret kort over København fra 1761, udgivet 2002 Kaare Klint: plantegninger vedr. ombygning, Arkitekten 1927 Lauritz de Thurah: plantegning af Frederiks Hospital 1758, Arkitekten 1927 Kontaktpersoner: Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekt mdl, formand for Have- og Landskabsudvalget 9
PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.
HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek
Læs mereFredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens
Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:
Læs mereave ts H rand G.N. B
G.N. Brandts Have G.N. Brandt og hans havekunst G. N. Brandt var ikke blot en stads- og kommunegartner, som satte varige spor på Gentofte kommunes grønne områder, han var også en af Danmarks mest banebrydende
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G
F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny
Læs mereSkifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers
Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:
Læs meregolddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
Læs mereoplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet
oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret
Læs mereK L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER
COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET
Læs merePERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.
HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G VORDINGBORG KOMMUNE HISTORISK BOTANISK HAVE
F R E D N I N G S F O R S L A G VORDINGBORG KOMMUNE HISTORISK BOTANISK HAVE 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Adresse: Matrikel nr: BBR-nr: Ejer: Betegnelse:
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G
F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE SPRINGVANDSTERRASSERNE I TIVOLI Parterrehavens bede, belægninger og beplantning set mod syd 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Læs mereHavedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereoplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven
oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne
Læs merecaroline hus i carlsberg byen
caroline hus i carlsberg byen Caroline Hus ligger centralt i Carlsberg Byen, med Bryggernes Plads på den østlige side og Ottilia Plads på den nordvestlige side. Placeringen sikrer et frit udsyn mod den
Læs mereOverlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.
Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G GENTOFTE KOMMUNE HELLERUP STRANDPARK
F R E D N I N G S F O R S L A G GENTOFTE KOMMUNE HELLERUP STRANDPARK 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Gentofte Kommune Adresse: Onsgårdsvej, Strandparkvej, 2900
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereHAVEHISTORISK SELSKAB
Beretning fra Havehistorisk Selskabs udflugt til Sydsjælland lørdag 6. juni 2015. Programmet for udflugten indeholdt - ud over oplysninger om planter og haver - også plads til supplement af vores kulturhistorisk
Læs mereGræs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte
Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereBYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018
BYTUREN Sommerkonkurrence for børn -------- 15. juni 25. august 2018 Tag børn eller børnebørn i hånden og prøv Middelfart Kultur & Biblioteks gå-det-selv-tur i Middelfart. Følg ruten, svar på spørgsmål
Læs mereNatur - H.C. Andersen Haven
Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved
Læs mereHellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014
Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Gentofte Kommune har udarbejdet et forslag til en ny plan for Hellerup Kirkegård. Den nye plan skal imødekomme tidens ønsker til gravsteder og skal sikre, at
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G
F R E D N I N G S F O R S L A G HAVEN PÅ BAKKEKAMMEN 40, HOLBÆK KOMMUNE Haven og huset set fra den fredede havepavillon, juni 2012. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune:
Læs mereRefugiehaven i Løgumkloster refugium I.P. Jungreen-Have 1961
Refugiehaven i Løgumkloster refugium I.P. Jungreen-Have 1961 Google earth, haveanlægget omkranset af refugiebygningerne Region: Syddanmark Kommune: Tønder Adresse: Løgumkloster Refugium, Refugievej 1,
Læs mereHAVEHISTORISK SELSKAB Frederiksberg Runddel 3E - 2000 Frederiksberg
Program forår/sommer 2012 Tema: Lystanlæg og byparker. Ekskursioner: Løvenborg, strandparken i Holbæk, Sct. Bendts Kirke og Ringsted lystanlæg v/kirsten Lund Andersen Lørdag den 2. juni kl. 10 Turen går
Læs mere"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereKONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs mereB I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber
B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk
Læs mereJacobsen hus i carlsberg byen
Jacobsen hus i carlsberg byen I det nordvestlige hjørne af Carlsberg Byen ud mod de grønne arealer i Søndermarken findes det arkitektonisk smukke Jacobsen Hus, tegnet af Henning Larsen Architects. Lejemålet
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10
INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts
Læs mereAmaliegade København K
Smuk palæejendom med royale naboer Amaliegade 43 1256 København K Smuk palæejendon i Frederiksstaden Enestående lejemål Beliggende i roligt og royalt kvarter Mulighed for P-pladser i gård og nabogård Istandsættes
Læs mereVålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev
Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over
Læs mereoplev SOrgenfri VED mølleåen
oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereEnestående kontor i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet
TIL LEJE Amaliegade 15 1256 København K Enestående kontor i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet Sidste ledige lejemål: 374 m² i smukt fredet palæ Prominent ejendom der vil repræsentere
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs merekrøyer hus i carlsberg byen
krøyer hus i carlsberg byen Bygningen danner overgang fra det gamle Vesterbro til det nye bykvarter, og reflekterer både boligkarréerne på Vesterfælledvej og de historiske Humleby-rækkehuse, som nabo mod
Læs mereforåret 2019 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:
foråret 2019 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ KONTAKTFHF@GMAIL.COM ELLER TLF: 51 71 75 35 Rundvisning i Højesteret Rundvisning i Højesteret ved højesteretsdommer
Læs mereBygning, hjem, museum
Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur
Læs mereFig. 2. Gartneriet i Bernstorff Slotspark i slottets Musikværelse. Fig. 5. Opstillinger med vaser og kvinder i slottets Hvide Sal
17 dørstykker på Bernstorff Slot beretter om et personligt og tæt samarbejde mellem den fremsynede Johann Hartwig Ernst von Bernstorffs og Hofmaler Johan Edvard Mandelberg. Malerierne, som er placeret
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereEfterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør
Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereProgram for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver
Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Helt tilbage på generalforsamlingen i 2013 blev det foreslået, at der blev holdt et møde, hvor anvendelse, indretning
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereAstrid og S.P. Jensen
Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereBevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet
Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og
Læs mereSkipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten
Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring
Læs merePå skulderen af en fredningsmedarbejder
På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse
Læs mereLiv & lys i Søndermarken. Byens Netværk Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning
Liv & lys i Søndermarken Byens Netværk 31.05.12 Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning Søndermarken er ved at gennemgå en spændende udvikling og renovering. Parkens kulturhistoriske landskaber og bygningsværker
Læs mereKongens Nytorv København K
Når alle de fornuftige detaljer er på plads, står du tilbage med den vigtigste; Føles stedet rigtigt Kongens Nytorv 18 1050 København K Ledige lejemål fra 339-1.300 m² Mulighed for kontordomicil midt på
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereTekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen
1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle
Læs mereGENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer
GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereDrift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereUdkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur
Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand
Læs mereBERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016
BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 2 Bernstorff Slotshave 1850 erne Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes
Læs mereKarsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen 6 8766 Nørre Snede 11. juni 2015 Afgørelse af sag vedr. færdsel fra Skovdalen til Nedergård Skov
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs mereMaleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer.
Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer. Johannes August Fischer (1854-1921) var elev af P.S. Krøyer og bror til Paul Fischer. Johannes August Fischer kendes på sine arkitekturprægede motiver,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereBERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016
BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes er en nationalromantisk landskabshave,
Læs mereTil grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud
Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mere1.0 Projektbeskrivelse
Åben Vand i Rønde Forord Den selvejende institution Åben vand blev stiftet i 1996, med det formål at tilføre kunstværker af høj kvalitet til borgerne i den daværende Rønde kommune (nu Syddjurs Kommune),
Læs mereRådhuspladsens historie
Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere
Læs mereOm udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger
Om udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger Af Signe Stidsing Hansen De seneste år har der i den danske museumsverden været fokus på arbejdet med genstandssamlingerne, og der har været
Læs mereEnestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet
TIL LEJE Amaliegade 15 1256 København K Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet Fra 1.270 2.068 m² i smuk fredet palæejendom tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mereLOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................
Læs mereTræpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
Læs merekongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg
kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg
Læs mereJuelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015
Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk
Læs mereHerskabelige rammer i Frederiksstaden
Herskabelige rammer i Frederiksstaden Amaliegade 43 1256 København Smuk ejendom med højt til loftet og mange flotte detaljer. Beliggenhed tæt på Amalienborg og Kastellet. 1 Området kaldes for Frederiksstaden
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ORINGE, VORDINGBORG SINDSSYGEHOSPITAL VORDINGBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.03.2011 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild og Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/390-0001
Læs mereOpsamling på workshop om udviklingen af Ørestad City onsdag den 7. marts
Opsamling på workshop om udviklingen af Ørestad City onsdag den 7. marts 1. GENERELT Grundejerforeningen City afholdt den 7. marts 2012 workshop hos KLP om følgende tre emner: 1. Kunst, design og belysning
Læs merePlejeplan for Harevænget
Plejeplan for Harevænget Indledning Denne plejeplan er lavet til andelsboligforeningen Harevænget 3. Formålet er at kunne vejlede hver andelshaver i pleje af udearealer, så foreningen ser præsentabel ud
Læs mereVilla for billedhugger Adam Fischer.
Villa for billedhugger Adam Fischer. Region: Hovedstaden Kommune: Gentofte Adresse: Femvejen 2, 2920 Charlottenlund Matr.nr.: 2 HG, Bernstorff Arkitekt: Georg Jacobsen Ejer: Enkefru Brockdorff (ejer er
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Læs mereSide 1. Rettelser foretaget torsdag 03. maj 2012. Uge 19, torsdag 10. maj 2012 10/05/2012 14:35. 09:30 Drivhusdrømme (3:6) Ny episode
Side 1 Uge 19, torsdag 10. maj 2012 09:30 Drivhusdrømme (3:6) Ny episode Mange drømmer om deres eget drivhus, hvor de kan trodse det kølige danske klima og pusle med planter eller nyde en kop kaffe - fra
Læs mereBÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereRegistreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:
Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning
Læs mereFREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde
FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereFASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund Kommune Adresse:
Læs mereSådan anlægger du GARDEN LIVING NR. 5 2005 TEKST OG FOTOS: SIDSE OG LARS JUNCKER
Sådan anlægger du drømmehaven TEKST OG FOTOS: SIDSE OG LARS JUNCKER FÅ HJÆLP TIL DIN HAVE - SÅDAN GØR DU Har du netop anskaffet dig et nyt hus uden haveanlæg, eller har du et ældre haveanlæg, der trænger
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mere