Den åbne Skole - samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket. Afrapportering.
|
|
- Lone Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Den åbne Skole - samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket. Afrapportering. Varde d. 1. marts 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsgruppen under Den Åbne Skole: samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket har prioriteret følgende områder: Museet undervisningstilbud NaturKulturVarde - undervisningstilbud Biblioteket undervisningstilbud Udeskole en kulturforandring Bilag Anbefalingerne er anført i u prioriteret rækkefølge: 1. Der udarbejdes en strategi for en fortsættelse af de gode tilbud i NaturKulturSundhedskataloget/ Den naturfaglige Rygsæk/ Historisk kanon/ Bibliotekskanon Der skal tages stilling til Ressourcespørgsmål i forhold til formidlingsinstitutionerne. Hvad skal alle skoler kompetenceudvikles i ex. et udeskoleforløb med NaturKulturVarde Hvad kan tænkes ind som obligatorisk i hver fase 0-3 kl., 4-6 kl. og 7-9 kl. ex. besøg på flygtningemuseet i Oksbøl? Hvilke tilbud er valgfrie? 2. Der ansættes en pædagogisk konsulent med arbejdsområde Den åbne Skole. Konsulenten skal have base i en kommunal afdeling, der er tæt på skolernes praksis og Have en tydelig arbejdsbeskrivelse i forhold til at koordinere samarbejdet med formidlingsinstitutionerne: Museet, NaturKulturVarde, Biblioteket, Kunstforeninger, Varde Forsyning, Pæd. central, Idrætsforeninger, Erhvervsliv, Musikskolen. Være opdateret på de nye fælles mål indenfor alle fag. Være forpligtet på at videreudvikle det kommunale tilbud i Den åbne Skole. Afholde kurser for de pædagogiske medarbejdere i den åbne skole. 1
2 2 3. På hver skole udpeges en koordinator, der Tager initiativ til sammen med ledelsen at udarbejde en strategi for, hvordan man vil iværksætte den åbne skole. Iværksætter og vedligeholder et udeskolekartotek. Formidler viden og materialer til kolleger på skolen vedr. udeskole. Alle lærere/pædagoger forventes at gennemgå et basiskursus i udeskole, mens koordinatoren forventes at holde sig særligt ajour på området gennem deltagelse i eksterne kurser. Deltager i et kommunalt netværk om udeskole. 4. Fleksibel skemalægning i teamene er en forudsætning for, at Den åbne Skole kan foldes ud. Den åbne Skole medfører forløb af kortere eller længere varighed. Det kan ikke passes ind i et traditionelt skoleskema uden at miste noget af værdien. Det anbefales derfor, at teamene tager udgangspunkt i de konkrete læringsforløb og tilrettelægger skemaet efter det. 5. Spørgsmålet om transport skal løses, også så det giver mindst mulig administration. Eksempler: Gratis kørsel til alle tilbud under Den Åbne Skole Gratis kørsel til alle skoler 4 gange om året. Fleksibilitet i forhold til transporten Arbejdsgruppen bestod af: Thomas Jessen, Inga Søndergaard, Mette Alsaker, Xenia Salmonsen, Claus Jensen, Tanja Lund, Egon Julius, Inger Kjeldsen, Kathrine Biltoft Hansen, Karen Bloch Eskesen. 2
3 3 1. Vision for museet, den lokale historie og den åbne skole Fremtidens skoletjeneste blev fremlagt d. 10. december v. Mette Bjerrum fra Museet for Varde by og omegn. Der blev taget udgangspunkt i ønsker fra elevrådsmødet Dok. nr / 13. Som afslutning på drøftelserne i arbejdsgruppen, har museet formuleret følgende: Vi tror på at med et solidt kendskab til stedets historie vil unge vestjyder blive gode ambassadører for Varde Kommune ude i verden. Får skoleeleverne i Varde Kommune den lokale historie med i deres rygsæk vil nogle også få lyst til at vende tilbage til området, når uddannelsen er taget. Derfor skal eleverne i Den åbne skole stifte bekendtskab med de lokale historier gennem museumsbesøg og formidling i landskabet på stedet, hvor historien skete. Vores vision er at blive en aktivt deltagende partner i Den åbne skole. En ordning, hvor skolerne i Varde Kommune skal anvende museet og museumsformidling i undervisningsforløb mindst én gang på henholdsvis indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau. Museumsbesøget skal være relevant for de gældende læringsmål og trinmål, og skal være tre-faset med materiale til forberedelse, gennemførelse og efterbearbejdning. Museets tilbud skal være involverende og tilpasset aldersgruppen, og de skal foregå på såvel museets udstillingssteder, hvor de ægte genstande er omdrejningspunktet, og i naturen, hvor stedets historie er altafgørende. Det kan eksempelvis være en skoledag på Hodde Skole som for 100 år siden, mødet med Otto Frellos værker, eller en tur rundt i den tidligere flygtningelejr i Oksbøl. 3
4 4 Vores baggrund er at Museet for Varde By og Omegn har 9 udstillingssteder spredt i kommunen, og desuden formidler udenfor museets vægge. Museet har gennem 6 år arbejdet målrettet med at udvikle, afprøve og gennemføre skoletilbud der passer til folkeskolens mål, med udgangspunkt i museets kerneemner, men tilpasset historie- og danskfagene i folkeskolen. Museet har gjort dette for egne midler som en forsøgsordning i 4 år, og herefter delvist finansieret gennem Natur-kultursundhedskataloget. Museet har erfaring med formidling og udvikling af skoletilbud i samarbejde med pædagoger, lærere og skoleledere til alle klassetrin fra børnehave til udskoling. Museet udvikler og afholder lærerkurser i museumsbrug og udeskole. Vi kan tilbyde noget til alle alderstrin i folkeskolen. Et tilbud til børnehaver og indskoling kunne f.eks. være I gamle dage i Tømrerens hus på Nymindegab Museum. Her introduceres børnene til leg, pligter og dagligdag i perioden ca gennem aktiviteter, hvor de får lov til at røre, mærke, føle og fremfor alt sanse gamle dage. Et tilbud til 3. til 10. klasse kunne f.eks. være Oksbøl Den tyske flygtningelejr, hvor børnene bliver vist rundt i det område, hvor flygtningelejren tidligere lå, og hvor man stadig kan opleve nogle af de gamle bygninger. Det er undervejs oplagt at drage paralleller til dagens flygtningeproblemer. Et tilbud til klasse kunne f.eks. være I den sorte skole, hvor børnene kan prøve at gå i skole, som for over 100 år siden med salmesang, tavleskrivning og gamle lege. Se alle vores tilbud i NaturKulturSundhedkataloget eller på 3/ /Referat%20(%C3%85ben)/USS %20-%20Bilag% %20NKSkataloget%20udgave%20sep2013.pdf 4
5 5 5
6 6 2. Vision for NaturKulturVarde Nuværende og fremtidig skoletjeneste blev fremlagt d. 15. januar v. Lasse Frøkjær og Marco Brodde fra NaturKulturVarde. Som afslutning på drøftelserne i arbejdsgruppen, har NaturKulturVarde formuleret følgende: Motivation Børnene fra området bør være stolte over deres egn. En forudsætning for at dette kan ske er, at de får den fornødne viden om, at Varde Kommune er begunstiget med nogle af de mest fantastiske og dramatiske naturområder i Danmark (Varde Å, Vadehav, Vesterhav og Filsø). Udover at disse områder bærer på nogle fantastiske historier såvel som naturværdier, så er der til stederne tilknyttet helt specielle naturfænomener (Stormflod, Sandflugt, Klitdannelse). Denne viden opnås bedst hvis undervisningen også forgår udenfor skolen eller institutionen. Den anvendelsesorienterede indlæring er den vigtigste kompetence at gå videre med. Børnene får større tilfredshed/glæde og motivation for at gå i skole. Sociale relationer forbedres. Børnene får 6
7 7 en bedre sundhed og stress niveauet falder ved undervisning ude. Der sker en dannelse af børnene som ikke opnås ved at sidde stille. NaturKulturVarde vil være med til at fremme en nuanceret undervisning, ved at tilbyde direkte formidling for børn såvel som lærere og pædagoger, da disse har størst indflydelse på elevers læring. Mål NaturKulturVarde ønsker et tæt samarbejde med en konsulent ved Varde Kommune der udelukkende har til formål at arbejde med den Åbne skole. NaturKulturVarde har netværk og kontakt med flere af landets førende på området, og et tidligt og tæt samarbejde med en konsulent vil kunne fremme den positive effekt ved arbejdet indenfor området og bidrage til at tilpasse og optimere NaturKulturVarde s egne tilbud til børn og unge. Det tætte samarbejde sikrer ydermere at undervisningen passer til de gældende læringsmål og trinmål. NaturKulturVarde skal være en del af en ordning hvor lærer/pædagoger kommer på kursus hvor de lærer hvordan de kan bruge uderummet som læringsrum. NaturKulturVarde ser en Naturfaglige Rygsæk som en naturlig fortsættelse af de erfaringer kommunen har fået med den kulturelle rygsæk. I dag er organisationen en del af undervisningstilbud Mit Vadehav, og arbejder på undervisning i forbindelse med den kommende Naturpark Vesterhavet. NaturKulturVarde vil fortsætte udvikling af natur- og formidlingsrum (herunder Karlsgårde & Blåvand), vi laver flere pakkeløsninger, og dele ud af vores knowhow om de fysiske udendørs læringsrum. Baggrund Siden organisationens opstart, har NaturKulturVarde leveret direkte formidling for alle aldersgrupper fra dagplejegruppen til den voksne bruger. Herudover har NaturKulturVarde erfaring med formidling for særlige målgrupper som handikappede og børn med særlige behov. Fra tilbød NaturKulturVarde gratis formidling til skoler og institutioner. Som en del af kataloget Natur, Kultur og Sundhed ( ) har NaturKulturVarde været tovholder på Udeskole delen og på egne enkeltstående tilbud. NaturKulturVarde s formidling foregår som udgangspunkt udenfor de almindelige undervisningsrammer på skoler og institutioner. Med baggrund i denne erfaring, har NaturKulturVarde arbejdet for at integrere en undervisning der giver plads til barnet som individ, såvel som del af en gruppe. 7
8 8 3. Vision for Biblioteket Nuværende og fremtidig skoletjeneste blev fremlagt d. 5. februar v. Inger Kjeldsen, bibliotekar, Varde Bibliotek. Som afslutning på drøftelserne i arbejdsgruppen, har Varde Bibliotek formuleret følgende: Varde Bibliotek Udbyg elevernes innovation, kreativitet og viden sammen med biblioteket Varde Bibliotek anbefaler fire forløb med fokus på læsning og informationssøgning, der understøtter folkeskolens undervisning. Derudover byder biblioteket på en række tilbud som lærere og elever kan plukke af efter behov. Her kan eleverne udvikle sig kreativt, innovativt, motorisk eller sprogligt. Fra skolestart til studieparat Er et udviklings- og læringsforløb til 2., 5., 8., og 10. klasse, hvor vi hele tiden bygger ovenpå elevernes erfaringer, så de i takt med deres alder får en øget bevidsthed om mulighederne for at søge, kvalificeret vælge og udnytte relevant information. Forløbene opbygger solide forudsætninger for at kunne navigere i informationsjunglen - eleverne får kendskab til ressourcer og metoder, som de kan trække på gennem hele deres videre uddannelsesforløb. Biblioteksorienteringerne må derfor gerne være obligatoriske. Udviklet i samarbejde med skolebibliotekskonsulen. Pluk fra laboratoriet Biblioteket er et laboratorium et rum, hvor små og store elever har mulighed for at udvikle sig gennem leg, oplevelser, møder, undervisning, workshops og projekter. Vi tilbyder i samarbejde med skolebibliotekarerne 16 forskellige forløb som der frit kan vælges imellem. Laboratoriet er fyldt med gode og lærerige tilbud. Læserygsæk: Oplæg Et læsefremmende pilotprojekt for skoleåret 2015/16 i samarbejde med Pædagogisk Central og skolebibliotekarerne - som optakt til skolernes lokale indsats. I læserygsækken tænkes fx. dialogisk læsning (kurser for lærere, dialogiske læsekasser og mulighed for hjælp til opstart i skolerne), booktalks og konkurrencen Vardemester i oplæsning inkl. oplæg om performance/læseteater. Folder om Varde Biblioteks tilbud og Folkeskolereformen medsendt som fil 8
9 9 4. Vision for Udeskolen Nuværende og fremtidig skoletjeneste blev fremlagt d. 5. februar v. Xenia Salmonsen, leder, NaturKulturVarde. Som afslutning på de efterfølgende drøftelser i arbejdsgruppen, bringes her et uddrag af publikationen: Forskning i relation til udeskole: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor mange, hvem, hvor, hvorfor ikke og hvorhen? (Peter Bentsen, Steno Center for Sundhedsfremme og Experimentarium Oktober 2013). Udeskolebegrebet stammer fra Norge og betegner pædagogiske arbejdsformer, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud af skolen. Udeskole kan foregå i både natur- og kulturmiljøer, fx skove, parker, lokalsamfund, virksomheder, museer, landbrug osv. Udeskole kan overordnet ses som en udvidelse og ændring af skolens pædagogiske rum (og undervisning). Se bilag. 9
10 10 Derudover anbefales materialet: Udeskole viden i virkeligheden, som er udarbejdet af Malene Bendix, Skoven i Skolen og Karen Barfod, VIA University College, Se bilag. Materialet er direkte anvendeligt i skolerne: Hæftet her handler om udeskolens praksis og didaktik. Det samler viden, erfaringer og gode idéer i en kort og enkel form lægger op til debat om, hvordan vi underviser i udeskolen. 5. Bilag Naturkultursundhedskataloget giver et godt billede af de forskellige tilbud, fra alle udbyderne. Sag nr Dok. nr Varde Bibliotek har udarbejdet folderen: Varde Bibliotek og Folkeskolereformen. BentsenOversigtFors Udeskole_PRINT&NE kning2013.pdf T_FINAL.pdf 10
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereBilag 1. 1.Område udvikling af Musik & Billedskolen
Bilag 1 1.Område udvikling af Musik & Billedskolen Det er værdifuldt at Musik & Billedskolen kontinuerligt er i dynamisk udvikling, med fokus på flg. områder Mangfoldighed i undervisningstilbud Kompetenceudvikling
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereElizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStrategiplan Tybjerg 20:20
Strategiplan Tybjerg 20:20 Tybjerg Privatskole OPFØLGNING MARTS 2017 Tybjerg 20:20 Formål Det særlige Vision Værdier Mission Metoder og Dogmer 5 Indsatsmål Handlinger 2016 Handlinger 2017 Vision Vi står
Læs mereNaturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014
Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014 Arrangementer og ture i 2014 Som det fremgår af tabellerne nedenfor, har der i alt været gennemført 100 ture og arrangementer i 2014, hvoraf ca. 80%
Læs mereFremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fremtidens Fremtidens Åben Skole fra skoleåret 2017/2018 Hvorfor Ønske om at fremtidssikre Åben Skole (strategisk og finansielt) Ønske om videreudvikling af indsatsen på baggrund af en lang række tilbagemeldinger
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereKROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE
KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.
Læs mereHvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem
Læs mereFremtidens skole i Hørsholm år 2
Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereb) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Læs mereNatur, Kultur og Bevægelse Ydelseskatalog 2012
Natur, Kultur og Bevægelse Ydelseskatalog 2012 Indledning I årene 2012, 2013 og 2014 etableres en mulighed for, at institutionerne på børne- og ungeområdet kan trække på hjælp fra NaturKulturVarde, Museet
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med
Læs mereFå gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats
Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet
Læs mereNår forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09
Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereStrategiplan Tybjerg 20:20
Strategiplan Tybjerg 20:20 Tybjerg Privatskole OPFØLGNING MARTS 2018 Tybjerg 20:20 Formål Det særlige Vision Værdier Mission Metoder og Dogmer 5 Indsatsmål Handlinger 2016 Handlinger 2017 Handlinger 2018
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereDialog om folkeskolen i Halsnæs
Dialog om folkeskolen i Halsnæs 7 politiske løsningsforslag til behandling i marts 2017 Indhold D- Opgavemængde 3 D.2.A Krav om samarbejdsaftaler 4 D.3.A Krav om kompetencesamtaler bortfalder 5 D.4.A Krav
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBørnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune
+ Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune Samarbejde mellem Børnekulturhuset, Kultur- og Borgerservice og Pædagogik og Integration, Børn og Unge i Aarhus Kommune + Baggrund - hvad taler
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereLille. Værløse Skole MOD NYE MÅL. Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup
Lille Værløse Skole MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup VELKOMMEN TIL VORES SKOLE MOD NYE MÅL FOR ELEVERNES FAGLIGE OG SOCIALE LÆRING Vores skole og FFO er i en rivende udvikling
Læs mereEt projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse
Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets
Læs mereMIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING
MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt
Læs mereLille. Værløse Skole. MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup
Lille Værløse Skole MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup VELKOMMEN TIL VORES SKOLE MOD NYE MÅL FOR ELEVERNES FAGLIGE OG SOCIALE LÆRING Vores skole og FFO er i en rivende udvikling
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereOmstilling til ny folkeskole September 2016
Status på implementering af folkeskolereform Center for Dagtilbud og Skole Omstilling til ny folkeskole September 2016 14. september 2016 16/969 Emner: 1. Understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereKNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER
KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER www.mitvadehav.dk HVAD KAN DU MED MITVADEHAV? START MED DET SAMME DU BEHØVER IKKE LOGIN Med Mitvadehav.dk
Læs mereSyvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:
Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.
Læs merePULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole
PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017
Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereFormål for faget engelsk
Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereVi i naturskolen. 5-6 årige børnehavebørn:
Vi i naturskolen På baggrund af erfaringer fra NaturKulturSundheds kataloget samt Den Kulturelle rygsæk har Varde byråd besluttet, at der skal være et lignede tilbud med fokus på historie, natur samt naturvidenskab.
Læs mereAnsøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16
1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de
Læs mereI Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.
Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med
Læs mere