Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer (SATE- Analyse)

Transkript

1 Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer (SATE- Analyse) Dette dokument er fase 2 i ansøgningen til Elite Idræt Aarhus (EIA) kraftcenter- støtte. Fase 2 består af en SATE- analyse, der udfyldes af den enkelte ansøger/organisation, og giver ansøgeren mulighed for at reflektere over og evaluere eget talent- og elitearbejde. De nedenstående kategorier skal udfyldes så fyldestgørende som muligt, for at give EIA et retvisende billede af ansøgeren, med dertilhørende oplysninger omkring ansøgerens talent- og elitemiljø. Oplysningerne danner baggrund for en talentanalyse foretaget af EIA i samarbejde med ansøgeren, der vurderer det sportslige niveau og - set- up samt talent- og elitemiljø. Oplysningerne danner endvidere baggrund for vurderinger af mulighederne for at kunne opnå støtte fra EIA, herunder ESAA. Det er forventes at ansøgeren inddrager alle relevante oplysninger indenfor hver kategori. Udfyldt af: Navn, titel i organisation og dato Jeppe Mark Meinert, administrator i RCA den 2. Maj Klub/Organisation: Rocenter Aarhus (RCA) 2. Klubudviklingsstatus for talent- og eliteafdeling: Beskrivelse af klubbens organisation og ledelse En valgt bestyrelse bestående af formand, og 2 menige medlemmer. Bestyrelsen vælger administrator (kasserer). Der afholdes årlig generalforsamling. Foreningen er en selvstændig forening stiftet af Roklubben ARA, Aarhus Studenter Roklub og Aarhus Roklub, men med alle interesserede østjyske roklubber som medlemmer. Repræsentanter fra østjyske klubber indkaldes til generalforsamling. Rocenter Aarhus er Forbundskraftcenter i DFfR, Dansk Forening for Rosport. Beskrivelse af økonomi/støttekoncept på talent- og eliteområdet: Økonomien baserer sig på klubkontingent, klub betalinger, kraftcenterstøtte fra DFfR og støtte fra Elite Idræt Aarhus. Desuden søges midler via fonde, sponsorater mm. Omkostninger fordeler sig på træningscenteraktivitet, regattadeltagelse og godtgørelser til trænere. Se regnskabet for uddybende informationer. Har klubben en daglig administration/sekretariat? Har klubben formelle samarbejdsaftaler med andre klubber? - Hvis beskrives hvilke: Bag Rocenter Aarhus står Aarhus Roklub, ARA Roklub og Aarhus Studenter Roklub. Nationalt resultatniveau i klubben: junior sæson 2014: Julie Poulsen Sarah Moslund Mette Køchs Nielsen Anders Fischer Bonnerup Rose Lawaetz Side 1 af 8

2 Senior sæson 2014: Andrej Lawaertz Nina Hollensen Astrid Bertelsen Laurids Larsen Morten Malm Sebastian Thomassen Internationalt resultatniveau i klubben: Landsholdsudtagelser i 2014: U18 2x Mette Leitzke Sørensen og Sarah Moslund Baltic cup JVM 4x Julie Poulsen U23 VM 2x Nina Hollensen og Astrid Bertelsen Senior A EM 1x Andrej Lawaetz Senior A VM 1x Andrej Lawaertz Nina Hollensen udtaget til træning med landsholdet Andrej Lawaetz udtaget til landsholdsbruttogruppen - scullergruppen Resultatmålsætning for de kommende 2-3 år: Målsætningerne for juniorroerne er især opbygning af tekniske og mentale færdigheder samt træningserfaring, herunder også stabilitets- og styrketræning. Målet er at opnå yderligere erfaring med kaproning både nationalt og internationalt, herunder mulig udtagelse til U18 Baltic Cup, Junior Nordisk samt U19VM. Målsætningerne for seniorroerne er at udbygge roernes erfaringer med internationale kaproninger, samt udbygge både teknik og styrke gennem målrettet arbejde med de enkelte roere. Målet er udtagelse til U23 VM, senior EM og VM og endelig OL i Rio Rocenter Aarhus har roere fra DFfRs Talent2016 projekt, støttet af Team Danmark. Roerne spottet gennem dette projekt indgår nu fuldt ud i det eksisterende kraftcenter træningsmiljø. Målet for T2016- roerne er at opnå deltagelse ved OL 2016 i Rio. RCA indgår gerne samarbejde om større holdbåde. Vi forventer os meget af det netop startede projekt Talent Faciliteter: Beskrivelse af klubbens primære træningsfaciliteter: Træningen foregår på Brabrand Sø med 2km baneanlæg, udlagt i perioden marts-oktober. I vinterperioden oktober-marts er der udlagt markeringsbøjer for hver 500 meter. Indendørstræningen foregår i træningslokaler på Brabrand Rostadion, indviet september Her er 15 romaskiner til rådighed i træningslokalet, samt yderligere et veludstyret lokale med styrketræningsudstyr. Træningen i Rocenter Aarhus er baseret på at roerne benytter klubbåde. Kraftcenteret har dog to både en 75kgs dobbeltsculler og en 75 kgs toer uden. Side 2 af 8

3 Kraftcenteret råder over egen katamaran som træner følgebåd, og anvender tillige Brabrand banens motorbåde til samme formål. Ved heldags træningssamlinger tilbyder centret kostordning. Har talent- og ungdomsudøvere tilstrækkelig prioriteret adgang til faciliteter? Har eliteudøvere tilstrækkelig prioriteret adgang til faciliteter? Er der generelt tilstrækkelig adgang til styrketræningsfaciliteter? Udviklingsområder og planlagte handlinger på facilitetsområdet: Ingen pt. Alt er meget nyt 4. Talent: Klubbens talentudviklingspolitik: Talentudviklingen af juniorer i Østjylland foregår i samarbejde med de lokale klubber. RCA har som mål at udvikle bå- de roere og trænere via elitetræningsmiljøet ved Brabrand Rostadion. Vi tilbyder desuden lokale juniorklubtrænere et samarbejde med fokus på gensidig erfaringsudveksling og udvikling. I sæson 2014 deltager juniorroere fra Aarhus Ro- klub, Skanderborg Roklub, Silkeborg Roklub og Odder Roklub. Roere fra nye klubber, herunder Vejle og Horsens, har vist interesse for deltagelse i RCA træningsaktiviteter. RCAs mål er at give talentfulde roere mulighed for at blive til- knyttet ESAA- og Team Danmark klasser, og dermed forbedre samspillet mellem elitetræning og uddannelse. Klubbens strategi til at rekruttere nye talenter: Nye roere rekrutteres gennem eksisterende Roklubber i Østjylland. Roning påbegyndes sjældent før års alderen, og roning hører derfor til de sportsgrene der har sen specialisering. Nogle begynder endnu senere og møder ikke roning før de fx er år eller ældre. I RCA har vi mest fokus på roere i aldersgruppen år, med enkelte tilbud til de lidt yngre roere der er på vej i klubberne. I RCA møder derfor roerne i puberteten/post- puberteten. I praksis afhænger træningsplanlægningen af roernes erfaringsniveau og mental modenhed. Har specialforbundet et udviklet Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK) Strategi for implementering af ATK: Klik her for at angive tekst. Aldersrelateret træning (ATK) for roning (ATRO) udkom i efteråret 2011 som bog og er omdelt til alle Kraftcentre, herunder Rocenter Aarhus. Anbefalingerne i ATRO, specielt omkring træningsmiljøet samt den teknisk og fysiske træning, inddrages i den daglige træning samt i den overordnede sæsonplanlægning. DFfR ansætter i 2012 en projektmedarbejder der skal koordinere implementeringen af ATK/ATRO i forbundet, herunder Kraftcentrene og dermed RCA. Beskrivelse af klubbens aldersrelaterede træningsset- up for ungdom/talent - Til inspiration kan flere af følgende emner beskrives: Antal træningspas/- timer pr. uge, gruppe/holdsammensætning, udvikling fra præpubertet til pubertet og til post- pubertet, generel vs. specifik træning, træningsmiljø etc. - Antal træningspas/- timer pr. uge, gruppe/holdsammensætning, udvikling fra præpubertet til pubertet og til post- pubertet, generel vs. specifik træning etc. Træningsmængden afhænger ikke udelukkende af alder, men i høj grad af træningserfaring og dermed hvor på udviklingstrappen (jf. ATRO) den enkelte roer befinder sig. I kraftcentret arbejdes der med en individuel progression indenfor både fysisk, teknisk og mental træning. Skadesforebyggende træning vægtes højt (træning af kernestabilitet). - Mindre erfarne junior kraftcenterroere minimum 3-4 træningspas pr. uge (6-8 timer) Side 3 af 8

4 - Erfarne kraftcenterroere minimum 6-8 træningspas pr. uge (12-16 timer) - Meget erfarne kraftcenterroere træningspas pr.uge (20-24 timer) Træningsmængden varierer igennem året, mest træning om sommeren og lidt mindre om vinteren. Gruppe/holdsammensætning: Roerne i kraftcentret fungerer i praksis som en stor gruppe, der trænes af de samme trænere og i de samme tidsrum (eventuelt forskudt start for at opnå mest roer/træner- tid). Roerne trænes enten i singlescullere eller i holdbåde. Sammensætningen af hold sker ud fra alderskategorier samt erfaringsniveau. Juniorer opdeles i Junior B roere (15-16 år) og Junior A roere (17-18 år), to årgange pr kategori. Hold der har målsæt- ning om Baltic Cup (U18landshold) kan være kombination af Junior B + første års junior A- roere. Seniorer opdeles i Senior B roere (19-22 år) og Senior A (alle). Seniorer kan desuden stille op som letvægtsroere. Kan der ikke opnås ideelle holdkombinationer lokalt i kraftcentret, arbejdes der sammen med andre kraftcentre i lan- det for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for roerne. Dette sker blandt gennem U19 og U23 samlinger arrange- ret af DRC/Ungdomslandstræneren, samt i forbindelse med udtagelser. Roning påbegyndes sjældent før års alderen, og roning hører derfor til de sportsgrene der har sen specialisering. Nogle begynder endnu senere og møder ikke roning før de fx er år eller ældre. I RCA har vi mest fokus på roere i aldersgruppen år, med enkelte tilbud til de lidt yngre roere der er på vej i klubberne. I RCA møder derfor roerne i puberteten/post- puberteten. I praksis afhænger træningsplanlægningen af roernes erfaringsniveau og mental modenhed. I træningsplanlægningen arbejder vi derfor med individuelle tilpasninger til de generelle træningsprogrammer. Roning er en ikke vægtbærende sport og derfor er det en fordel roerne har trænet alsidigt inden specialiseringen og derved blevet belastet, så knoglerne er blevet styrket. Den specialiserede rotræning (på vandet eller i romaskine) øges gradvist i hyppighed pr uge, i takt med øget træningserfaring, jf. udviklingstrappen i ATRO. Samtidig mindskes fokus på den generelle fysiske træning (andet end roning) og i stedet øges fokus på rotræningen, skadesforebyggende træning og styrketræning. I kraftcentret er overgangen fra talent til elite ikke markant. Roerne i kraftcentret fungerer som én stor gruppe, og derfor er senior eliteroerne direkte rollemodeller for de unge talenter. Ofte konkurrerer talenterne også direkte mod senior eliten ved fx at ro distancer mod hinanden med handicapberegning. I takt med erfaringsniveau øges træningsmængden og evnen til at selvtræne stiger. Senior eliten kræver dog øget trænertid, fordi især de tekniske finesser bliver mere komplekse at arbejde med. Hold der har potentiale til udtagelser/ er udtaget får derfor yderligere trænerfokus og målrettede træningslejre frem mod mesterskaberne. Beskrivelse af træningsinitiativer, der forbereder klubbens talenter bedst muligt til overgangen mellem talent og elite: Klubbens fokus på talenters udvikling af mentale-, sociale- og menneskelige kompetencer: Side 4 af 8

5 Er klubben bevidst om Team Danmark og DIF s værdisæt for talentudvikling (TalentHUSET)? /media/team%20danmark/media%20archive/documents/forside/fokusomraader/talentudvikling/web%20vaerdisaet.pdf - Hvis, implementeres dette værdisæt i klubbens talentarbejde? / Klubbens talentmålsætninger og fokusområder for de kommende 2-3 år: 5. Elite: Klubbens elitepolitik: Se ovenfor Beskrivelse af klubben træningsset- up for senior/elite - Til inspiration kan flere af følgende emner beskrives: Antal træningspas/- timer pr. uge, gruppe/holdsammensætning, generel vs. specifik træning, træningsmiljø, selvtræning vs. holdtræning etc. Klubbens målsætninger for eliteafdelingen i de kommende 2-3 år: 6. Trænerressourcer og talentmanagement: Ledelsesansvarlige for trænere og talentudvikling: Cheftræner Maria Pertl Strategi for trænerudvikling: Trænerne i kraftcentret skal som minimum have gennemført DFfR s Træneruddannelsesmoduler A, B, C og D svarende til EU niveau 1 og 2, samt have gennemført eller være i gang med Diplomtræneruddannelse (eller have tilsvarende uddannelse). Roere med erfaring på internationalt niveau kan fungere som trænere i kraftcentret under forudsætning af aftale om gennemførelse af DFfR s træneruddannelse og DIF s Diplomtræneruddannelse/eller tilsvarende. Trænerne i kraftcentret skal videreudvikle kompetencer ved deltagelse i møder, kurser og konferencer mm. Fra kraftcentret skal der minimum deltage 1 træner ved det årlige DFfR KU- seminar, ved DRC trænerseminar og ved kraftcentermøder indkaldt af Ungdomslandstræneren. Informationer videreformidles til alle kraftcentrets trænere. Individuel trænerudviklingsplan skal indgå i trænerkontrakten. Ifølge DFfR s oplæg til Elitestrategi skal Danmarks Rocenter (DRC) øge samarbejdet med kraftcentrene og herunder lave workshops med fokus på udvikling af trænerkompetencer. RCA vil forsøge at rekruttere nye trænere, således at vi også i fremtiden har trænerressourcer til disposition i kraftcentret. Navne på trænere og et kort formuleret erfarings- og uddannelsesmæssigt CV: Cheftræner: Maria Pertl Diplomtræner Klubtilhør: Aarhus Roklub Tidligere eliteroer, (LW4x VM sølv 2005, medaljetager ved flere World Cups, DM Guld W1x 2005, 2007). Udtaget som træner U23VM 2008 (BLW1x), U23VM 2009 (BLM4x, BW1x). NM 2011 (M4- ). Side 5 af 8

6 Kraftcentertræner: Per Amby Diplomtræner 2011 Klubtilhør: Odder Roklub Udtaget som træner U18 Baltic cup 2007 (JM1x), NM 2008 (JM1x), NM 2009 (M2x), U23VM 2012 (BLM2x), U18 Baltic cup 2012 ( JW2x) Kraftcentertræner: Helle Krogh Klubtræner A+B+C+D samt underviser på klubtræneruddannelsen, kandidatgrad i Idræt Klubtilhør: Aarhus Roklub Kraftcenterteræner: Dan Holten Rasmussen Klubtræner A+B Klubtilhør: Silkeborg Roklub Er klubbens aflønning af talent- og elitetrænere prioriteret? Øvrige relevante informationer vedrørende træner set- up: Trænerne samarbejder om træningen af hele gruppen af kraftcenterroere, og er i løbende dialog om fokuspunkter for roerne individuelt (og for de enkelte hold). Dialogen foregår både mundtligt og via elektroniske fællesdokumenter. Generelt skal trænerne: Være fortrolige med at motivere og omgås unge. Være i besiddelse af pædagogiske indlærings evner. Kunne opstille individuelle træningsprogrammer for land- og vand træning. Have høj kompetence indenfor roteknik. Kunne fungere som bindeled op og ned i organisationsstrukturen for udvikling af kaproere. 7. Samarbejdsaftaler: ESAA Har sportsgrenen et formaliseret ESAA samarbejde? Har klubben et formaliseret ESAA samarbejde? - Hvis, er der sammenhæng mellem ESAA træningen og klubtræningen - (kort beskrivelse)? Aktuelt har vi en roer optaget på ESAA 9. Klasse. Rundhøjskolen. Samt to roere i Team Danmark klasse Marselisborg Gymnasium - Er der sammenhæng mellem klubbens krav til udøvere og ESAA s Code of Conduct? - Hvis til formaliseret ESAA samarbejde. Ser klubben en mulighed for at blive en del af ESAA- samarbejdet indenfor de kommende 2-3 år? / Side 6 af 8

7 Team Danmark Har sportsgrenen en placering i Team Danmarks støttekoncept: - Hvis, hvilken? Vælg et element. Fungerer klubben som elite- eller kraftcenter under Team Danmark? - Hvis, vælges typen af center: Vælg et element. Kraftcenter Fungerer klubben som forbundsgodkendt kraftcenter?: - Hvis, beskrives klubbens rolle i forbundet: RCA er Kraftcenter under Danmarks Rocenter, DFfR. Uddannelse Beskrivelse af klubbens eventuelle samarbejde med uddannelsesinstitutioner (udover ESAA): Er klubben involveret i aktiviteter i forbindelse med den nye folkeskolereform (anno 2014)? 8. Supportfunktioner: Beskrivelse af supportfunktioner klubben har til rådighed til at supportere talenter: - Medicinsk, mentalt, kost, testning, fysisk træningsvejledning etc. Aftale med Frederiksbjerg Fysioterapi. Hurtig tid til behandling. Screening af roere med henblik på at forhindre skader og optimere den fysiske træning. Aftale med forældre om indkøb til forplejning i forbindelse med træningssamlinger og træningslejre. Beskrivelse af supportfunktioner klubben har til rådighed til at supportere elite: - Medicinsk, mentalt, kost, testning, fysisk træningsvejledning etc. Aftale med Frederiksbjerg Fysioterapi. Hurtig tid til behandling. Screening af roere med henblik på at forhindre skader og optimere den fysiske træning. Aftale med forældre om indkøb til forplejning i forbindelse med træningssamlinger og træningslejre. Har de bedste talenter adgang til Team Danmarks support funktioner? Har de bedste seniorer adgang til Team Danmarks support funktioner? Er der i klubben kendskab til DIF s vidensbank, blandt andet omhandlende spiseforstyrrelser hos sportsudøvere? s- om/traening/spiseforstyrrelser- s- blandt- s- sportsudoevere Har klubben en politik på spil- området, der indeholder retningslinjer for gambling og betting? Er der i klubben kendskab til Center for Ludomanis hotline og hjælpefunktioner? - Har trænerne i klubben den nødvendige viden omkring ludomani og spilleafhængighed, til at spotte og hjælpe udøvere med spilleproblemer videre til disse hjælpefunktioner? Udviklingsområder og planlagte handlinger på supportfunktionsområdet: Side 7 af 8

8 9. Andre forhold Side 8 af 8