Årsplan for dansk - Ak10vet 10. A i skoleåret 2013/2014

Transkript

1 Årsplan for dansk Ak10vet 10. A i skoleåret 2013/2014 Uge Emne Handleplan Materialer Læringsmål Mit mål med forløbet er: 33 Introuge Præsentation af klasser, lærere og fag. Introtur med overnatning. Elevsamtaler med fokus på elevernes egne vurderinger af deres faglige niveau, målet med at gå i 10. klasse, deres trivsel og evt. vanskeligheder. Samtaleskema udarbejdet i samarbejde med UU. At eleverne får nogle gode oplevelser af, at 10. skoleår i Ak10vet bliver et godt sted at være og et godt sted at lære. Evalueringsplan Kortlægning af elevernes danskfaglige kompe- tencer Test af elevernes faglige standpunkt i læsning og sprogbrug med henblik på, at vi efter klassekonferencen kan udarbejde en individuel elevhandleplan Litteraturhistorie Kort kursus i litteraturhistoriens udvikling fra: Oldtid til nutid Hulemalerier til Street Art Lyra til Tekno PowerPoint Avisartikel: Frossen mand fra fortiden. Politiken den 15. november 1992 Diverse billede og musikopslag på At eleverne får en for- ståelse for, at litterar- turen afspejler den tid, den er skrevet i. 35 Romantikken Perioden er kendt stof fra 9. klasse og alle elever har på et tidspunkt i deres skolegang arbejdet med H.C. Ander- sen. Filmen skal derfor primært bruges til at vise, sammenhænge mellem den politiske situation og livsvilkårene i midten af 1800tallet. Unge Andersen en film af Rumle Hammerich (Nordisk Film 2005) At eleverne gennem fil- mediet får indblik i de forskellige menneskelige livsvilkår, der var i Danmark i midten af 1800tallet. Eleverne inddeles i fire grupper, der hver skal fremlægge en analyse af en tekst og et billede fra Ro- mantikken med henblik på at kunne vise en sammen- hæng mellem den histo

2 Fokus på kunsteventyrets opbygning og funktion. (Repetition fra 9. kl.) Den lille pige med svovlstikkerne At eleverne kan kende forskel på et folke og et kunsteventyr. riske udvikling og den litteratur/kunst, der blev formidlet i perioden. Kort gennemgang af teksterne: Der er et yndigt land af Adam Oehlenschläger. Guld og grønne skove Forlaget Alinea At eleverne får udarbejdet en brugervenlig analysemodel til hhv. en tekst, og et billede. Gåsetårnet i Vordingborg af J. Th. Lundbye. Danskernes nationalfølelse vist i tekst og billeder. I et land uden høje bjerge af Michael Falch 1997 Gi mig Danmark tilbage af Natasja 2007 Målkick af Nick og Jay 2012 At eleverne i teksterne kan finde ligheder og forskelle i måden, hvor- på danskerne viste/ viser deres national- følelse på i 1800tallet og nu i det 21. århund- rede. 36 Linjefagsuge Kulturmøde I sin artiklen Civilisationernes sam- menstød påstår politologen Samuel P. Huntington, at fremtidens krige ikke er varme eller kolde, men kulturelle. Den Kulturelle Krig handler om hvem, der skal bestemme. 1. Hovedværk: Boghandleren i Ka bul Eleverne skal læse og gennemarbejde bogen på tre uger, der er fokus på: Forfatterbiografi Referat af kapitler Personskildring Miljø Læs mellem linjerne Perspektivering Boghandleren i Kabul Skrevet af den norske journalist Åsne Seierstad, udgivet på Gyldendals Forlag i 2002 At eleverne ved, hvad der en kendetegnende for en roman. At eleverne kan beskrive miljø, personer, sprog og temaer. At eleverne kan Læse mellem linjerne, så de kan fortolke kapitlernes centrale konflikter og vendepunkter. At eleverne ved at skul- le læse 125 sider om ugen får opgraderet deres læsehastighed. Eleverne skal skrive et es- say om et tema fra bogen. Essaygenren repeteres. Eleverne har valgt følgende temaer. 11. september Taliban Krigens børn Arrangerede æg- teskaber Ret til uddannel- se. Børnearbejde Klasseforskelle

3 Kulturmøde be- lyst gennem Filmmediet Temaer: Afghanistan/Danmark Taliban Kvindeundertrykkelse Krig i børnehøjde Boghandleren fra Kabul tager hævn Alle former for film viser kun en lille del af den samlede fortælling resten foregår i den enkelte tilskuers fantasi Eleverne kommer gennem filmmediet og hovedværket til at tage stilling til følgende punkter: Krig i børnehøjde Dokumentarfilmens fakta, der forsø- ger at skildre en virkelighed. Integration Hvis man integrerer sig, bibeholder man sit eget etniske særpræg og iden- titet, samtidig med, at man deltager aktivt i det nye samfund. enfrakabultagerhaevn/ h.html Sinans bryllup At eleverne kan forhol- de dig objektiv til en tekst og lave deres e- gen research for at for- stå, hvem der har ret. At eleverne får en for- ståelse for, at unge med en anden etniske baggrund kan komme i klemme mellem to kulturer. At eleverne forholder sig til om, arrrangere de ægteskaber, æres- krænkelse mm. er legi- time spørgsmål eller ej. Fordomme At dømme folk på noget man ikke ved. Fighter Grisen At eleverne i deres es- say kan viser tydelige genretræk, 39 Tværsuge Musikvideoen Musikvideoen har som tvreklamen et salgsbudskab. Eleverne skal arbejde med genren ud fra: Komposition Isenesættelse Musikvideocirklen Intertekstualitet Den performative musikvideo: Mod solnedgangen Nick & Jay. bs Den narrative musikvideo: Det burde ikk være sådan her Xander. Den lyriske musikvideo: Human Carpark North At eleverne kan gen- kende og beskrive de tre typer af musikvideoer. At eleverne kan bruge en Storyboardmodel. At eleverne kan analysere en musikvideo v.hj. Eleverne skal lave deres egne musikvideoer, der senere vil blive nomineret til Music Awarden til julefesten.

4 d=musikvideo Berettermo- dellen Filmiske virkemidler 40 Skriftlig uge I uge 41 prøves eleverne i FS 10 Skr. dansk. De har ved denne prøve mulighed for at søge hjælp hos danslære- ren undervejs, så de bliver fortrolige med prøveformen i: A: Læsning og sprogbrug B: Modtagerrettet kommunikation. C: Dansk stil At eleverne kan anven- de de digitale ordbø- ger. At eleverne lærer og husker simple stave- regler. At eleverne bliver i stand til at bruge den modtagerrettede kommunikations form korrekt. At eleverne kan vise de genremæssige træk, når vælger et stileem- ne. 41 Prøve termins- prøver Eleverne for mulighed for at arbejde med FS10 Dansk i forhold til: 1. En tidsramme 2. Sprogbrug 3. Digitale ordborg 4. Læseopgaver 5. Modtagerrettet kommunikation 6. Stilegenrer At eleverne bliver fortrolige med prøvefor- men. Når prøverne er rettede bliver de gennemarbejdet på tavlen, så eleverne får en forståelse for de enkelte faldgruber i de forskellige discipliner, de bliver prøvet i. Opfølgning på læringsmåle- ne gennem individuelle handleplaner. 42 Efterårsferie 43 Brobygningsuge

5 44 45 Det Moderne Gennembrud Filmen Pelle Erobreren bruges til at give eleverne en forståelse for land- arbejder og tjenestepigers arbejds- vilkår i begyndelsen af 1900tallet. Georg Brandes og sædelighedsfejden og Kvindelitteratur Spørgsmålstegn ved gudsbegrebet. PowerPoint lavet over Realiteternes verden. Scoop 11, Sans og samling Skørter til kanonen. (Alinea 2009). Darwin Evolution og artsdannelse. At eleverne forstår, hvorfor nogle af tidens kunstnere satte sig op mod romantikkernes syn på Danmark spe- cielt i forhold til de forskellige samfunds- grupper. At du får kendskab til, hvilken betydning det fik for samfundet frem- adrettet, at kvinder og- så fik mulighed for at udtrykke deres menin- ger. Eleverne skal først lave en sammenligning mellem mandens og kvindens lige- stilling i slutningen af Det Moderne Gennembrud og nu i det 21.århundred. Dernæst skal eleverne ind- drage kvindesynet i Islam fra emnet Kulturmøde. Industrialiseringen og arbejderbevæ- gelsen. Maleriet som udtryksform Louis Pio grundlægger af den socialistiske arbej derbevægelse i Dk. (Kroppen/Kunsten ). At eleverne får en for- ståelse for, at tidligere tiders arbejdskampe, har en nøje sammen- hæng med mange af de arbejdsgoder, vi har i dag. d=billede At eleverne gennem arbejdet med maleri- erne kan indtegne og forklare betydningen af de vigtigste kompositi- onslinjer og symboler. 46 1) Tværsuge Sagprosa: Nyhedesformid- ling Eleverne skal arbejde med nyheds og baggrundsartikler i de trykte medier og som tvindslag. Nyhedscirklen Nyhedskriterierne De tre kildetyper At eleverne kan vurdere om en nyhed er objektiv eller subjektivt formidlet. At eleverne kender de forskellige former for Eleverne skal skrive og layoute en artikel ud fra de væsentligste genretræk. Alle elever i klasserne er tilmeldt

6 De vil få kendskab til enkle og konkre- te journalistiske værktøjer, der kan styrke deres analytiske sans. Fire fede anslag Layout kildetyper: erfarings,partsog ekspertkilde. At eleverne kan anven- de fakta, citater og re- portageindslag i ny- hedsformidlingen. Eleverne skal lave en avis/netavis, der skal sen- des til den hovedavis, de er tilmeldt. 2) Fortællende jour- natistik Eleverne skal lære at Fortællende Journalistik modsat nyhedsformidlin- gen har en mere subjektiv og under- holdende tilgang til til et bestemt emne. Identifikationsmuligheder Der lånes fra andre litterære genrer Tolkning mellem linjerne Featuren: Dont tell it, show it = malende beskrivelser I reportagegenren. Politiken den 14. februar 2013 Unge danskere i ny ballade i Prag: Slagsmål, hærværk og æggekrig At eleverne i analysen har fokus på: Tekstens opbygning, sproglige virkemidler og person og miljøka- rakteristik. At eleverne kan skrive en reportage, hvor de bruger deres sanser og iagttagelser Fra Poesi til Rap Hovedgenren lyrik kan for mange unge være kedelig og svær. Vi vil med emnet vise eleverne, hvordan genren over tid har udviklet sig. Fra 1800tallets lyriske kærlighedser- klæringer til fædrelandet og kvinden frem til 70 ernes kritik af forskellige samfundsproblemer til nu, hvor mange af de danske rappere har fokus på samtiden i forhold til: Kærlighed Sprogbrug Sex, druk og stoffer sjuna (Røde mor Ta på landet, 1976) (Jomfru Ane Band Rebild, 1976) Noget nær det perfekte dansk rap og lyrik Med fokus på HipHopkulturen i 80 erne (Alinea 2008). (Niarn Ryst din nanana, 2005) (Hanne Vibeke Holst: Du er fucking sexistisk, Niarn og Niarn: Jeg er fucking realistisk, Hanne ). ( L.O.C. Frk. Escobar, 2011) At eleverne ved, hvad der kendetegner de forskellige digtgenrer. At eleverne forstår brugen af de sproglige billeder. At eleverne kan bruge oplæsningen som for- midling af associationer og tolkning. At eleverne kan se dig- tet som en udtryksform for den enkelte og som et talerør for forskellige holdninger i samfundebatten. Eleverne skal i grupper lave en raptekst, hvor de har fokus på de sproglige billeder. Tekst, billeder og gerne musikledsagelse skal medvirke i fremlæggelsen for klassen.

7 5051 OSO opgaven + fremlæggelse OSO opgaven og frem- læggelsen evalueres gennem en udtalelse. 52 Juleferie 1 Skriftligt dansk (kun torsdag og fredag) Med henblik på terminsprøven, der afholdes i uge 2, så skal eleverne repetere de tre områder i FS 10 Dansk prøven.. A Læsning og sprogbrug B Modtagerrettet kommunikation C Stil At eleverne i repetio- nen får fokus på de specifikke regler, så de bliver i stand til at løse de fleste af opgaverne. Eleverne får deres opgaver og rettearket udleveret. Der laves en fælles gennemgang på tavlen 2 Terminsprøver på Sofiendalskolen 3 Arbejderlitteratur Eleverne starter med et oplæg om ar- bejderklassens forhold på landet o g i storbyen i perioden For at eleverne får en forståelse for menneskers arbejdsvilkårene i de forskellige tidsperioder, skal de pri- mært arbejde med VBH modellen i litterære tekster fra VBH modellen står for: V Arbejderens virkelighed B Arbejderens bevidsthed omkring sit arbejdsforhold. H Handler han/hun på det? Forløbet afsluttes med en snak om elevernes egne erfaringer med arbejdsmarkedet gennem deres: Erhvervspraktik Brobygning Fritidsjob Pelle Erobreren En film af Bille August, Tyvetøs novelle af Martin Andersen Nexø Arbejde: Liv og historie, Kirsten Folke Harritz 1982, DLF/Skov. Storbyen orden og kloaklugt, Per Stounbjerg, 1987, DLF. Mennesker og maskiner, Scoop 9, 2009, Alinea. Du hører fra os, Jutta BojsenMøller, DLF/Skov Beton historier fra skurvognen, Jacob Mathia- sen, 2010, forlag: Information. At eleverne kan defi- nere, hvad arbejderlitteratur er. At eleverne benytter ordbogen, når de stø- der på fagudtryk, de ikke kender. At eleverne ved, hvad en fagbevægelse er, og hvad den står for. At eleverne kan bruge V B H modellen i udvalgte tekster. At eleverne i samtale formen kan give udtryk for deres egne arbejdsforhold. Eleverne skal i grupper finde den del af periodens tema, der har interresseret dem mest fx: Arbejderne i storbyen. Kvinderne og arbejdsmarkedet. Børnearbejdere. Fagbevægelsen. De skal lave en tidslinje, der viser udviklingen fra ti- den omkring Det Moderne Gennembrud til starten på det 21. århundrede. Grupperne fremlægger deres tidslinje for klassen.

8 4 5 Linjefagsbrobyg- ning i samarbejde med EUC. 6 Tværsuge Flyt hjemmefra 7 Vinterferie 8 9 Arv og Miljø Gennem dokumentarfilmen om Lisbeth Zornig Andersens liv Min barndom i helvede, ældre og nyere tekster skal eleverne møde en side af opvæksten, der for nogle mennesker kan få alvorlige konsekvenser i form af selvdestruktive handlinger. barndomihelvede Ørneflugt af Henrik Pontoppidan 1894 Ditte Menneskabarn af Martin Andersen Nexø 1921 Som englene flyver af Naja Marie Aidt At eleverne udvider og udvikler deres ordfor- råd og begrebsverden. At eleverne forstår or- det En Mønsterbry- der. Eleverne skal i grupper lave en synopse over temaet Arv og miljø. Eleverne skal i arbejdet med temaet komme frem til deres egne teorier omkring Arv og miljøets indvirke på den menneskelige måde, at tackle livets udfordringer på. 2. Hovedværk: Submarino Submarino At eleverne kan vurdere og perspektivere vær- dier og værdiforestillin- ger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer. Brønderslevsagen En film af Thomas Vinterberg 2010 Børnene blev vanrøgtet hver dag Politiken den25. februar At du gennem synopsisarbejdet er i stand til at kunne: Sætte struk- tur på din vi den. Kunne be grunde din måde at vink- le emnet på ibroenderslevsagblevvanroegtethvereneste- dag/

9 10 11 Noveller fra 90 erne og 00 erne Mange noveller er bygget op omkring en central begivenhed for hovedper- sonen i forhold til fx: Personlig udvikling Samfundsforhold Familierelationer Kærlighed Ungdomsproblemer Eleverne skal arbejde med de analy- seredskaber de kender fra novelle- genren. De bliver nødt til at udvælge forskellige redskaber, når de arbejder med novellerne for at kunne forstå og fortolke temaerne. Download fra 00 erne sprog og stil Scoop 15, Lisbeth Kongsted og Sten Østengaard, Alinea Følgende forfattere er repræsenteret: Camilla Christensen Mads Brenø Kathrine Marie Guldager Jacob Ejersbo Pia Juul Novellecirklen som analyseredskab d=novelle At eleverne kan forklare betydningen af, at en forfatter vælger at star- te novellen i In medias res. At eleverne kan læse Mellem linjerne. At eleverne kan vælge et relevant fokus for deres fortolkning af novellen At eleverne kan anven- de Novellecirklen primært i forhold til genretræk, temaer og perspektivering 1. Isbjerget 2. En stok i my- retuen Eleverne opretter to og to en Reflektionsmappe til notatark og tekster i Klas- searkivet på ElevIntra. Denne reflektionslog bruges til evalueringen. 12 Kortfilm Kortfilm er en lille film, der åbner for et større univers gennem fortællin- gen, filmen indeholder: Få ord Kort handling Én lang scene, der bringer tilskueren vidt omkring Genren er velkendt for eleverne, så de vælger selv, hvilken film de vil analysere. d=kortfilm parametre.html At eleverne forstår kortfilm genren med et danskfagligt fokus på: Genre De 7 parametre Analysen Eleverne inddeles i nye grupper, der igen opretter reflektionsmappe, hvor de gemmer. Herefter evalueres gruppen på: 1. Umiddelbare oplevelser efter filmen. 2. Analyseresultater. 3. Hvordan har sam- arbejdet været. 13 Studietur

10 14 Synopsisarbejde Gennem synopsisarbejdet gøres eleverne fortrolige med prøveform B til den mundtlige prøve i dansk. Eleverne har arbejdet med følgende ordybelsesområder. De skal nu to og to prøve at finde en tekst og ud fra den, skal de udarbejde en synopsis. Kende vigtigheden af, at de i 10.kl. også skal bruge de danskfaglige udtryk, når de skal gøre rede for en tekst eller en anden udtryksform. Tekster fra: 1. Romantikken 2. Kulturmøde 3. Fra Poesi til Rap 4. Det Moderne Gennembrud 5. Kortfilm At eleverne kan gå til den afsluttende prøve og udvise færdigheder inden for: Det talte sprog Kommunika- tion Læseteknik- ker Evaluering gennem de afle- verede synopser Trykte reklamer Genren er velkendt for eleverne, da den indgår i deres livsstil. Eleverne skal arbejde med de trykte reklamer ud fra følgende fokus- punkter: 1. Reklamen i et postmoder nistisk samfund med fokus på samfundsforhold og livsstil. 2. Kønsdiskriminering i reklamen med fokus på firma- erne JBS og Cult. 3. Intertekstualitet i reklamen. d=reklame Reklametyper Benetton (Samfundet) JBS og Cult (Livsstil) Biblen i reklamen (Intertekstualitet) laereren/kampagner/lovgivning/forbrugerombuds manden/sexogkvinder.html At eleverne kan analysere en reklame. At eleverne kan finde målgruppen for reklamen gennem Mine- rvamodellen. At eleverne kan argu- mentationsknebene. At eleverne kender til symbolik og sproglige virkemidler i reklamen. At eleverne forstår be- grebet intertekstualitet. Eleverne skal lave og præ sentere deres egen reklame I et PowerPoint med fokus på læringsmålene. 16 Påskeferie 18 Repetition Eleverne får mulighed for dels at repetere til FS10 i skriftlig dansk og til opgivelserne i mundtligt dansk. Tekstopgivelserne til den mundtlige prøve udle- veres til eleverne. At eleverne lytter aktivt og forholder sig åbent til andres mundtlige fremstilling.

11 19 Skriftlige prøver i FS 10 afholdes på Sofiendalskolen 2021 Prøveform B Synopsisarbejde Eleverne har 10 vejledningstimer til rådighed med faglæreren. 22 Linjedagsdage Sidste skoledag onsdag den 28. maj I min årsplan har jeg som udgangspunkt inddraget følgende overvejelser: Da eleverne kommer fra alle skoler i Faxe Kommune, kan jeg ikke i min handleplan tage udgangspunkt i en samlet elevstatus for 10. A, men må gå ud fra, at de alle har arbejdet med kvalitetskriterierne Trinmål for faget dansk efter 9. klasse. Klassens nye overordnede mål i henhold til uvm. Fælles mål 2009 kan ses på nedenstående link: Der skal tages forbehold for ændringer undervejs i årsplanen, hvis tidsplanen ikke kan overholdes. Linda Munch dansk og klasselærer i 10.A