7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul.
|
|
- Gustav Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul. 7.1 Generelle kurser For at sikre at alle uddannelsessøgende opnår en minimumskompetence inden for kommunikation, ledelse, administration, samarbejde og pædagogik etableres følgende generelle kurser: Kursus i kommunikationstræning. Kurset gennemgået i løbet af basisuddannelsen. Varighed 1 uge. Kursus i ledelse, administration og samarbejde (SOL 1-3). Der afsættes 2 uger til det samlede kursusforløb, som gennemføres i løbet af hoveduddannelsen Kursus i vejledning. Der afsættes en uge til det samlede kursus. Kurset gennemgås i løbet af introduktionsuddannelsen 7.2 Specialespecifikke kurser - kursusbeskrivelser For at sikre at den kliniske onkolog opnår de kompetencer der er nødvendige for at diagnosticere og behandle kræftpatienter er gennemførelsen af følgende specialespecifikke kurser obligatorisk: Strålebehandling RT Interne medicinske problemstillinger IM Kommunikation KO Medicinsk kræftbehandling MK Onkologiske sygdomme OS Understøttende og lindrende behandling UL Forskningstræning for kliniske onkologer Det overordnede ansvar for de enkelte kursers placering, tilmelding af kursister, budget for kurserne og endelig afregning påhviler hovedkursusleder (HKL) i samarbejde med DSKO og SST. Terminer for afholdelse af kurser og holdenes deltagelse fremgår af DSKO s hjemmeside. Det tilstræbes (af bl.a. sociale årsager) at kursisten følger sit hold i hele kursusforløbet. Én gang årligt fremsender HKL evalueringsskema til SST for hvert kursus. Ansvaret for de enkelte kursers indhold, metoder, logistik, afvikling og evaluering påhviler delkursusleder i samarbejde med HKL. For at få kurset godkendt skal kursisten have deltaget aktivt, for eksempel ved at have afleveret opgaver til tiden og have demonstreret de færdigheder, som skal opnås på kurset samt have under 10 % fravær fra undervisningen Kursus i Radioterapi
2 Placeres tidligt i uddannelsesforløbet, da lægen får funktion i stråleterapi indenfor de første 2 år. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Forløb som ikke omfatter centerafdeling det første år kan søge udsættelse gennem hovedkursusleder. Kurset varer 88 timer, fordelt på 3 fulde, men adskilte uger. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 3 delkursusledere (én for hvert modul (uge)). Kurset afvikles på Aarhus Universitetshospital. Den danske uddannelse til klinisk onkolog omfatter både medicinsk onkologi og radioterapi (i modsætning til mange andre lande). Radioterapi er en meget vigtig modalitet i behandlingen af kræftsygdomme og anvendes både i kurativ og palliativ øjemed. Ofte anvendes radioterapi som et supplement til den medicinske kræftbehandling. Det er derfor vigtigt at kunne anvende radioterapien optimalt og kende såvel muligheder som begrænsninger. Et godt teoretisk kendskab til radiofysisk, radiobiologi og radioterapi er derfor obligatorisk. Det overordnede mål med kurset er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig det biologiske, fysiske og kliniske grundlag for planlægning og gennemførelsen af såvel ekstern strålebehandling som anvendelse af intrakavitære og interstitielle strålekilder og radioaktive isotoper jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i stråleterapi. Kurset er opdelt i 3 moduler: Radiobiologi, strålefysik og praktisk anvendelse af stråleterapi. I radiobiologimodulet er hovedemnerne: strålefølsomhed, fraktionering, akutte og sene stråleskader, volumeneffekt, tumor hypoksi og partikelterapi. Kliniske relevante emner/eksempler vil blive bearbejdet i form af diskussion, gruppearbejde, og småopgaver med regneeksempler. Strålefysikmodulet omhandler grundlæggende atomfysik, den ioniserende stråling og dens vekselvirkning med stof. En gennemgang af den lineære accelerator samt diagnostisk CT-scanner. Dosimetri. Enkeltstrålefelter og kombination af flere felter til klinisk anvendelse. CT-baseret dosisplanlægning (3D targetindtegning, brug af kontrast, MR, PET), IMRT og anden høj-
3 præcisions strålebehandling (markører, conebeam CT, gating etc.). Usikkerhed i strålebehandling. Isotopdiagnostik/terapi, afterloading og interstitiel terapi. Generel strålehygiejne. Beskyttelsesforanstaltninger og lovgivning. Modulet i praktisk strålebehandling er baseret på ICRU s targetdefinitioner og relateres til den teoretiske radiofysiske og radiobiologiske baggrund. Gennemgangen omfatter de almindeligste indikationer for strålebehandling, dvs. CNS-tumorer, hoved-halscancer, mammacancer, urologiske tumorer, cancer cervicis uteri, lymfomer, lungecancer mm. For hvert af disse områder vil der blive lagt vægt på forholdet mellem strålebehandling af tumor og strålebehandling af det involverede kritisk normalvæv, herunder gennemgang af organtolerancer. Undervisningen vil blive understøttet af eksempler af behandlingsplaner indenfor de nævnte organområder. Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde mellem modulerne henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for og under kurset. Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederne vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau efter hvert modul. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? såvel viden som færdigheder afprøves i det sidste modul vedr. praktisk anvendelse af stråleterapi. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens onkologiske center. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling.
4 Forskere, hospitalsfysikere og læger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm Kursus i Interne medicinske problemstillinger Placeres tidligt i uddannelsesforløbet, da lægen får funktion som vagthavende indenfor det første år. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Kurset varer 33 timer og gennemføres på én samlet uge. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 1 delkursusledere. Kurset afvikles på Rigshospitalet. Et systematisk kendskab til akutte medicinske tilstande samt behandling af almindelig forekommende intern medicinske sygdomme med relevans for kræftpatienter er en grundlæggende kompetence for speciallægen i klinisk onkologi og afgørende for valg af onkologisk behandling. Det overordnede mål med kurset er at den uddannelsessøgende skal tilegne sig en baggrund for behandling af interne medicinske sygdomme. Derved skal kursisten kunne håndtere symptomkontrol og behandling af almindeligt forekommende intern medicinske tilstande, akutte medicinske tilstande og relevante psykiatriske samt neurologiske tilstande. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i interne medicinske problemstillinger. Her mangler beskrivelse af indholdet se under radioterapi Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde under kurset henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for kurset.
5 Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederne vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? her mangler test eller lignende, hvis disse gennemføres. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm Kursus i Kommunikation Placeres først i uddannelsesforløbet for at skabe god kvalitet og tryghed ved samtaler med kræftpatienter og pårørende. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Kurset varer 14 timer og gennemføres på 2 dage. På dette landsdækkende internat kursus er der 1 delkursusleder. Kurset afvikles som internatkursus på Fuglsø Centret.
6 Læge-patientkommunikation er central i den daglige klinik. Kommunikation er grundlæggende nødvendig for at optimere patientens forståelse af sin sygdomssituation, tilfredshed, compliance og behandlingsresultat. Kommunikationsfærdigheder er derfor en central klinisk kompetence som øger lægens kliniske effektivitet og arbejdsglæde. Kommunikationsfærdigheder udgør en flerhed af kompetencer, som kun kan læres gennem systematisk træning. Det overordnede mål med kurset er at øge de uddannelsessøgendes færdigheder i kommunikation med kræftpatienter og pårørende, jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i kommunikation. Kursets hovedindhold består at kommunikationstræning i små grupper. Træningen foregår som rollespil, med udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser med udfordrende kommunikationssituationer Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder før kurset. Kursisterne forventes at have orienteret sig i den anbefalede lærebog. Derudover skal der de medbringe to cases med udfordrende kommunikationssituationer fra deres egen kliniske hverdag. Kursets metoder Kurset består af enkelte teoretiske indlæg om kommunikationsteori og samtaleprocessen samt rollespil baseret på deltagernes konkrete erfaringer fra dagligdagen. Kurset anvender metoder baseret på Peter Maguire s modeller. Delkursusleder vil være til stede under hele kurset. en vil foregå under den aktive deltagelse på kurset: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der gennemføres en mundtlig evaluering hvor deltagerne reflekterer over egen læring under kurset. Dette ledsages at en kort skriftlig evaluering af kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? Evalueres i form af deltagernes selv refleksion. Psykologer og speciallæger med ekspertise indenfor det relevante område.
7 Litteraturliste, links mm Kursus i Medicinsk kræftbehandling Placeres midt i uddannelsesforløbet efter de mere grundlæggende kurser. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Kurset varer 33 timer og gennemføres på én samlet uge. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 1 delkursusledere. Kurset afvikles på Odense Universitets Hospital. Et integreret kendskab til medicinsk kræftbehandling er en grundlæggende kompetence for speciallægen i klinisk onkologi, der også skal være i stand til at analysere brugen af de forskellige behandlinger. Det overordnede mål med kurset er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig viden og praktiske færdigheder indenfor medicinske kræftbehandling for at kunne tilbyde den rigtige medicinske kræftbehandling til den rigtige patient. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i interne medicinske problemstillinger. Følgende emner indgår i undervisningen: tumorbiologisk grundlag for terapistrategi indikationer og mål for medicinsk antineoplastisk behandling farmakologiske grundbegreber ved medicinsk kræftbehandling dosering af hyppigt anvendte cytostatika, administrationsmåde og interaktion med andre stoffer rationale og anvendelse af endokrin behandling klinisk afprøvning af nye behandlinger målrettet molekylær behandling, så som monoklonale antistoffer, tumorvacciner, cellulær behandling og genterapi. udvikling af nye stoffer
8 Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde under kurset henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for kurset. Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederen vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? her mangler test eller lignende, hvis disse gennemføres. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm Kursus i Onkologiske sygdomme Placeres midt i uddannelsesforløbet efter de mere grundlæggende kurser. Kursisten formodes på dette tidspunkt at have et indgående kendskab til de fleste onkologiske sygdomme og deres behandling. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen.
9 Kurset varer 33 timer og gennemføres på én samlet uge. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 1 delkursusleder. Kurset afvikles på Vejle Sygehus. Et integreret kendskab til de maligne sygdomme er en grundlæggende kompetence for speciallægen i klinisk onkologi, der også skal være i stand til at analysere behandlingen af de maligne sygdomme. Det overordnede mål med kurset er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig en baggrund om de maligne sygdomme jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i onkologiske sygdomme. Følgende emner indgår i undervisningen: basale biologiske processer ved udviklingen af kræft basale diagnostiske og terapeutisk procedurer de enkelte kræfttypers kliniske præsentation ætiologi og epidemiologi prognostiske markører evidensbaseret behandling af kræft mulighederne for forebyggelse Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Alt materiale lægges på internettet via DropBox. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde under kurset henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for kurset. Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederen vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer:
10 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? hver morgen fra dag 2 5 uddrager kursisterne gruppevist essensen af en lektion fra den forrige dag. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm Kursus i Understøttende og Lindrende behandling Placeres sidst i uddannelsesforløbet efter de mere grundlæggende kurser. Kursisten formodes på dette tidspunkt at have et indgående kendskab til muligheder for understøtning og lindring af cancerpatienten. Alle specialespecifikke kurser i klinisk onkologi tilmeldes via hovedkursusleder ved ansættelse i kursusstillingen. Kurset varer 33 timer og gennemføres på én samlet uge. På dette landsdækkende eksternat kursus er der 1 delkursusleder. Kurset afvikles i København. Et systematisk kendskab til understøttende og lindrende behandling er en grundlæggende kompetence for speciallægen i klinisk onkologi, der også skal være i stand til at analysere kræftpatientens behov for symptomkontrol. Det overordnede mål med kurset er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig en baggrund om understøttende og lindrende behandling jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer.
11 Kursets læringsmål Der henvises til målbeskrivelsens kompetencer, hvor evalueringsstrategien er godkendt kursus i onkologiske sygdomme. Følgende emner indgår i undervisningen: de overordnede muligheder for symptomkontrol akutte onkologiske tilstande paraneoplastiske syndromer somatiske og psykiske komplikationer til kræftsygdommene, den onkologiske behandling, kendskab til den understøttende og lindrende effekt af andre modaliteter - herunder kirurgisk behandling, medicinsk kræftbehandling, strålebehandling og rehabilitering. Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes af delkursusleder både før og under kurset. Mhp. det forventede faglige niveau for forarbejde og arbejde under kurset henvises til de lektionsoversigter som fremsendes forud for kurset. Kursets metoder Undervisningen vil veksle mellem foredrag, praktiske øvelser og gruppearbejde med udgangspunkt i specifikke problemstillinger og sygehistorier, evt. forudgået af korte oplæg. Det forventes at kursisten deltager aktivt. Delkursuslederen vil være til stede under hele kurset. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. Summarisk skema fremsendes til hovedkursusleder efter endt kursus. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? skriv venligst input hertil. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder.
12 Litteraturliste, links mm Forskningstræning for onkologer Forskningstræning skal være påbegyndt indenfor det første halve år af hoveduddannelsen i form af Modul 1 (regionalt). Kursisten skal gennem sin UAO eller PKL tilmelde sig Modul 1. Kurset varer 20 dage og gennemføres inden afsluttet hoveduddannelse. Modul 1 findes i alle regioner. Der er oprettet Modul 2 i hhv. Øst og Vest Danmark. Klinisk onkologi er et evidensbaseret speciale under hastig udvikling. Omsætning af videnskabelig evidens til klinisk praksis er derfor en grundlæggende kompetence for speciallægen, der også selv skal være i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forsøg. Det overordnede mål med forskningstræning er at de uddannelsessøgende skal tilegne sig en videnskabelig baggrund om kræftbehandling jævnfør de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Følgende emner indeholdes i kurserne: formulering af hypotese litteratursøgning udarbejdelse af detaljeret projektbeskrivelse praktisk gennemførelse af projektet basal biostatistik udarbejdelse af manuskript Kursisten skal kunne angive indhentning af godkendelse fra Etisk Komite og Lægemiddelstyrelse indhentning af godkendelse fra Datatilsynet udarbejdelse af fondsansøgning Kursusmateriale Kursusmateriale fremsendes både før og under kurset.
13 Forløbet planlægges individuelt på baggrund af den enkelte uddannelsessøgendes behov, baggrund og interesse. I modulet indgår et eller flere teoretiske kurser i forskningsmetodologi, som udvælges på baggrund af den enkeltes forudsætninger og det planlagte projekt Kursets metoder Undervisningen i Modul 2 er individualiseret og foregår i små grupper. Der arbejdes konstant på forbedring af kursistens udbytte af kurset gennem aktivering og krav til egen indsats, målt ved evaluering. en vil foregå på fire niveauer: 1) Reaktionsniveau: er deltagerne tilfredse? der udleveres detaljeret spørgeskema på lektions- og underviserniveau under kurset. 2) Indlæringsniveau: har deltagerne øget viden eller færdighed? Vejlederen evaluerer (evt. sammen med ekstern bedømmer) mindst et videnskabeligt foredrag afholdt af den uddannelsessøgende og mindst en videnskabelig publikation publiceret i et peer-reviewed tidsskrift hvor den uddannelsessøgende sædvanligvis skal være 1. forfatter. Endvidere vurderer vejlederen det samlede forløb. 3) Adfærdsniveau: ændrer deltagerne praksis som følge af kurset? udbyttet af det samlede kursus evalueres af kursistens aktuelle afdeling. 4) Resultatniveau: bliver produktet, patientbehandlingen, bedre? der findes ingen metoder til vurdering af denne strategiske målsætning. Foranstående 3 punkter øger lægens læringskurve og må logisk medføre mere effektiv og kvalitetsmæssig bedre behandling. Forskere og speciallæger med ekspertise indenfor de relevante områder. Litteraturliste, links mm. Individualiseret.
Forskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereUddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi
Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord.
Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord. Specialets navn: Gynækologi og obstetrik Postgraduat klinisk lektor: Inge Marie Møller-Skuldbøl Ansættelsessted: HEH,
Læs mereForskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer. Region Syd
Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer Region Syd Forskningstræning Lægerollen akademiker Du skal kunne: Identificere og afgrænse en klinisk problemstilling Foreslå og implementere
Læs mereModul 9S. Stråleterapeutisk retning
Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2010 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereVejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne
Læs mereUddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning
Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,
Læs mereDobbeltdiagnosekursus
Dobbeltdiagnosekursus Kursusbeskrivelse Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 1 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål og mål 2 Målgruppe og adgangsbetingelser 2.1 kursistens forudsætninger 3 Kursets opbygning
Læs mereRetningslinjer. UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer
Retningslinjer UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2019-2020 1. Formål, målsætning og ansøgning UCSF udbyder årligt et forskerkursus. Målgruppen er klinisk sundhedsfaglige professionsbachelorer
Læs mereLægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord
Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1
Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i astma og allergi Senest opdateret 17. januar 2016. Godkendt i Sundhedsstyrelsen december 2015. Deltagerantal
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereModul 6 overgangsordning
overgangsordning Gældende forår 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 3.1 Fordeling af klinisk og teoretisk
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger
Læs mereDen obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereHoveduddannelse i dermato-venerologi
September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs mereSUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin
SUNDHEDSJURA KURSUSBESKRIVELSE Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin 1. Baggrund Sundhedsjura udgør et væsentligt fundament for opbygningen
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereKursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer.
Kursusbeskrivelse Nærværende beskrivelse vedrører et obligatorisk nationalt klinisk forskningstræningsprogram for læger i kirurgisk hoveduddannelsesforløb eller som et tilbud til læger i hoveduddannelsesforløb
Læs mereSOL Kursusplan
Kursus i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse SOL 3 2019 Kursusplan Kursusadministration Helle Guldager Aaskoven Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Email: hga@rsyd.dk
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereForskningstræning Intern Medicin Geriatri
Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års
Læs mereKursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse
Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereInformation om Modul 13 - Valgmodul Uge
Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet
Læs mereLægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord
Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen
Læs mereKontrakt mellem. Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen. xxx
Kontrakt mellem Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen og xxx Aftalen vedrører: xxx udvikler kurser til Specialpsykologuddannelsen indenfor hhv. Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri, samt udvikler
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning
Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereStråleterapeutisk studieretning
Modul 10 beskrivelse Stråleterapeutisk studieretning Gældende pr. 1. marts 2013 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske
Læs mereLAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse
LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3
Læs mereKursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1
Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i infiltratudredning inkl. pleuraeffusioner, mesotheliom og hæmoptyse Senest opdateret December 2018.
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereHvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital
Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower
Læs mereRetningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis
Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereDe specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER
De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereUddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning
Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er
Læs mereSammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger
Beretning 2013-2014 Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Ålborg Mette Moe Kempel Herning Hanne Linnet Århus Carsten Rytter Vejle Parvin Adimi og Dorte Toftdahl Odense Lars Bastholt Næstved Wojciech
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereModul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereInformation om Modul 13 - Valgmodul Uge
Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Juni 2011 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereEfteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis
Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018-2019 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereEfteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis
Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse i stråleterapi
BEK nr 344 af 09/05/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-01-54/1
Læs mereModul 9S. Stråleterapeutisk retning
Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2015 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereAnbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereMennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin
Januar 2018/UGF, MM Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Kilde: Jyllandsposten
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereModul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereForskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og
Læs mereModulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis
Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 10R Klinik Studieretning: Radiologisk billeddiagnostik Rev. Sept. 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereModulbeskrivelse Stråleterapi
Modulbeskrivelse Stråleterapi Modul 9S Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet 5 Studietid 5 Fordeling
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 9
Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereLederudviklingsforløb. Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010
Lederudviklingsforløb Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010 Lederudviklingsforløb Tøystrup Gods - Kursus & Konference tirsdag d. 17. til torsdag d. 19. august 2010 Lederudviklingsforløb
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mere