EU s budget et overblik

Transkript

1 EU s budget et overblik Hvad bruges pengene til? Hvor kommer pengene fra? Hvordan vedtages budgettet? Hvordan bliver pengene brugt og kontrolleret? Hvordan aflægges der regnskab for anvendelsen af pengene? Europa-Kommissionen

2 Hvad bruges pengene til? EU s årlige budget svarer til ca. 1 % af EU s samlede bruttonationalindkomst, dvs. ca. 244 EUR pr. EUborger. Pengene anvendes til at forbedre borgernes dagligdag. For studerende betyder dette f.eks. at kunne studere i et andet land. For små virksomheder en lettere adgang til større markeder og et sundt erhvervsklima. For forskere flere muligheder for at udvikle deres idéer. For jobsøgende nye uddannelsesmuligheder. Direkte eller indirekte nyder vi alle godt af aktiviteter, der finansieres over EU-budgettet det være sig renere strande, mere sikre fødevarer, bedre veje og sikkerhed for, at vore grundlæggende rettigheder overholdes. De foranstaltninger og projekter, der finansieres over EU-budgettet, afspejler den prioritering, som EU har foretaget på et givet tidspunkt. De er samlet i seks brede udgiftskategorier (kaldet udgiftsområder) og 31 politikområder. EU-budgettet finansierer foranstaltninger og projekter inden for politikområder, hvor alle EU-lande er blevet enige om at handle på EU-plan. Når kræfterne samles på bestemte områder, opnås der bedre resultater med mindre udgifter. Der er dog også områder, hvor EU-landene har besluttet ikke at handle i fællesskab. Det gælder områder som social sikkerhed, pensioner, sundhed og uddannelse, som finansieres af de nationale, regionale eller kommunale myndigheder. Subsidiaritetsprincippet sikrer, at EU kun handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan og på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på EU-plan % Konkurrenceevne og samhørighed 42.5 % Naturressourcer: landbrug, udvikling af landdistrikter, miljø og fiskeri 1.3 % Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed 5.7 % EU som global aktør 5.9 % Andet, inkl. administrationsudgifter % af EU s udgifter ( )

3 fuld beskyttelse af forbrugernes rettigheder. I så tilfælde vil finansieringen af produktet kunne give beskæftigelse til forskeren, virksomheden og distributøren og sikre forbrugeren beskyttelse. En langsigtet vækst forudsætter også, at EU s vækstpotentiale udnyttes og øges. Denne prioritet, der benævnes samhørighed, går ud på at hjælpe især mindre gunstigt stillede områder med at tilpasse deres økonomi til den globale konkurrence. Innovation og en videnbaseret økonomi giver hidtil usete muligheder for at skabe vækst i disse områder. EU s bestræbelser på at skabe samhørighed fokuserer på at udvikle infrastrukturer og hjælpe regionerne med at uddanne deres arbejdskraft og anvende den nyeste produktionsteknologi. EU-budgettet anvendes også til at lette det økonomiske og sociale samarbejde hen over de regionale og nationale grænser. EU s foranstaltninger omfatter ofte også udveksling af erfaringer og knowhow, hvilket kan være af stor nytte for de mindre velstående regioner. Vækst og beskæftigelse For perioden har EU-landene besluttet, at en stor del af den fælles indsats og af EU-budgettet skal fokusere på at skabe større økonomisk vækst og flere arbejdspladser. En bæredygtig vækst er blevet en af EU s hovedprioriteter. EU s økonomi skal være mere konkurrencedygtig, og de mindre velstående regioner skal bringes på niveau med de øvrige. En mere konkurrencedygtig økonomi kræver større investeringer i forskning og uddannelse, udbygning af transport- og energinetværk og bedre arbejdsbetingelser, alt sammen på samme tid. F.eks. vil et produkt, der er udviklet i et laboratorium, kunne produceres af en mindre virksomhed og blive markedsført i hele EU, med Naturressourcer Takket være deres forskellige geografiske og klimatiske betingelser producerer EU-landene en bred vifte af landbrugsvarer, som forbrugerne i EU kan købe til rimelige priser. EU s indsats på dette område har to hovedformål: For det første skal landbrugsvarerne svare til, hvad forbrugerne ønsker, herunder overholde høje krav til sikkerhed og kvalitet. For det andet skal landbrugerne være i stand til at planlægge og tilpasse deres produktion til forbrugernes efterspørgsel, samtidig med at de overholder miljølovgivningen og lovgivningen om dyrevelfærd. 3

4 Desuden kræver en vellykket forvaltning og beskyttelse af vores naturressourcer også konkrete foranstaltninger til beskyttelse af miljøet, omstrukturering og diversificering af landbrugsøkonomien og fremme af et bæredygtigt fiskeri. Dyresygdomme, olieudslip og luftforurening stopper som bekendt ikke ved de nationale grænser. Disse trusler kræver en omfattende indsats på mange fronter og i flere lande. Grundlæggende rettigheder, sikkerhed og retfærdighed På samme måde er bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring langt mere effektiv, når EU-landene udveksler oplysninger og handler i fællesskab. EU arbejder for en bedre styring af indvandringen til EU, for et omfattende samarbejde i strafferetlige og andre retlige anliggender og for sikre samfund, der er baseret på retsstatsprincippet. At være EU-borger: debat, dialog og kultur Vi er ca. 500 millioner mennesker i EU. Vi taler mange forskellige sprog, og vores kulturelle baggrund er forskellig. Sammen skaber vi EU s store rigdom, nemlig en kulturel mangfoldighed, der bygger på fælles værdier. EU-budgettet fremmer og beskytter denne kulturelle arv og rigdom, samtidig med at det tilskynder til aktiv deltagelse i den sociale debat omkring os. Budgettet sigter også på at beskytte folkesundheden og forbrugernes interesser. Siden Erasmusprogrammet blev indført i 1987, har det givet over 2 millioner europæiske studerende mulighed for tage en del af deres videregående uddannelse i et andet EU-land. 4

5 I Thailand leverede ECHO basal fødevarehjælp og sanitære infrastrukturer til over flygtninge fra Myanmar. EU som global aktør Virkningen af EU-midlerne standser ikke ved EU s ydre grænser. I mange tilfælde yder EU livsnødvendig nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofer. I andre tilfælde yder EU langsigtet bistand med henblik på velstand, stabilitet og sikkerhed. Ud over EU s langsigtede bistand kan 77 udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS) også modtage støtte fra Den Europæiske Udviklingsfond (som ikke indgår i EU-budgettet). 10. EUF, som dækker perioden , råder over et beløb på 22,7 mia. EUR. EUF-midlerne bruges bl.a. til generel eller sektorspecifik budgetstøtte til AVS-landene og til at støtte transport, infrastruktur, demokratiske styreformer, landbrug og udvikling af landdistrikterne samt sundhed og uddannelse. Administrationsudgifter Administrationsudgifterne dækker udgifterne til personale og bygninger til alle EU-institutionerne, herunder Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Revisionsret. Hundredetusinder af mennesker blev hjemløse, efter at cyklonen Sidr havde ramt Bangladesh. EU ydede i alt 6,5 mio. EUR i støtte for at hjælpe befolkningen med at opfylde de vitale behov for vand, mad og et sted at bo. 5

6 Hvor kommer pengene fra? EU har sine»egne indtægter«til at finansiere sine udgifter. Rent juridisk tilhører disse indtægter EU. Medlemsstaterne opkræver dem på EU s vegne og overfører dem til EU-budgettet. Der er tre slags egne indtægter (tallene nedenfor henviser til overslagene over indtægter for 2010 og anføres som et eksempel). (% af samlede indtægter) Hvor kommer pengene fra? % Traditionelle egne indtægter (overslag) 38 % 12 % 11 % Momsbaseret indtægt 40 % 76 % BNI-baseret indtægt EU-budgettets egne indtægter 5 % 1 % Andre indtægter De traditionelle egne indtægter består hovedsageligt af told, som opkræves ved import af varer fra tredjelande. De indbringer ca. 12 % af de samlede indtægter. Indtægten baseret på merværdiafgift (moms) beregnes ved at anvende en ensartet procentsats på hver medlemsstats harmoniserede momsgrundlag. Den momsbaserede indtægt tegner sig for 11 % af de samlede indtægter. Indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) beregnes ved at anvende en ensartet procentsats på hver medlemsstats BNI. Selv om det oprindeligt var meningen, at denne indtægt blot skulle supplere de øvrige indtægter for at sikre ligevægt på budgettet, er den nu den største indtægtskilde og tegner sig i dag for 76 % af de samlede indtægter. Budgettet finansieres også af andre indtægter, f.eks. den skat, de EU-ansatte betaler af deres lønninger, bidrag fra tredjelande til visse EU-programmer og bøder, der pålægges virksomheder, som overtræder konkurrencelovgivningen eller andre love. Disse forskellige indtægter udgør ca. 1 % af budgettet. EU s samlede forventede indtægter for 2010 beløber sig til ca. 122,9 mia. EUR. Medlemsstaternes bidrag til budgettet er stort set proportionale med de enkelte medlemsstaters økonomiske velstand. Tyskland, Nederlandene, Østrig, Sverige 6

7 EU-budgettets indtægter og udgifter er underlagt: Traktaterne: Der må ikke være underskud på EU-budgettet, hvilket betyder, at indtægterne skal dække samtlige udgifter. og Det Forenede Kongerige, nyder dog godt af visse justeringer (de såkaldte korrektioner), når deres bidrag beregnes, for at reducere deres nettobidrag, der opfattes som for høje. På den anden side sker udbetalingen af EU-midler til modtagerne i medlemsstaterne og i tredjelande i overensstemmelse med de prioriteter, EU har fastlagt. Alle medlemsstaterne modtager midler fra EUbudgettet, men de mindre velstående medlemsstater modtager forholdsvis mere end de rigere medlemsstater som følge af den solidaritet, der ligger til grund for EU s programmer, ikke mindst inden for rammerne af samhørighedspolitikken. En maksimal udgiftsgrænse, som vedtages af medlemsstaternes regeringer og parlamenter. Grænsen, som betegnes»loftet for egne indtægter«, er på nuværende tidspunkt fastsat til 1,24 % af EU s bruttonationalindkomst (BNI) for betalinger fra EU-budgettet. Dette svarer til ca. 293 EUR pr. EU-borger. En flerårig finansiel ramme, der vedtages af Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen. Den fastlægger udviklingen i de forskellige udgiftskategorier på EU-budgettet over en nærmere fastsat periode. En finansforordning, som vedtages af Rådet og Parlamentet og fastsætter reglerne for opstilling, gennemførelse, forvaltning og revision af budgettet. 7

8 Hvordan vedtages budgettet? Kommissionen, Parlamentet og Rådet har forskellige roller og beføjelser i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Den årlige budgetprocedure, som er fastlagt i Lissabontraktaten, løber fra den 1. september til den 31. december. Som det første skridt vedtager Rådet den flerårige finansielle ramme, efter at Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Den flerårige finansielle ramme, som gælder for mindst fem år, fastsætter de årlige øvre grænser (kaldet»lofter«) for hvert udgiftsområde. De årlige budgetter skal overholde disse lofter. Den flerårige finansielle ramme muliggør dermed en langsigtet planlægning af udgifterne og sikrer samtidig den nødvendige budgetfleksibilitet. Den seneste flerårige finansielle ramme dækker syvårsperioden fra KORT SAGT EU-budgettet vedtages demokratisk på alle stadier Ud over, at Europa-Parlamentet og Rådet skal godkende det årlige budget, kræver næsten alle aktiviteter, at der vedtages en retsakt, inden de kan gennemføres. Der er tale om et retsgrundlag, der foreslås af Kommissionen og godkendes af den lovgivende myndighed dvs. Rådet alene eller i mange tilfælde Rådet sammen med Parlamentet. Kommissær Janusz Lewandowski drøfter budgetanliggender på en pressekonference. 8

9 Parlamentets behandling Parlamentet har så 42 dage til enten at vedtage budgettet under sin behandling i oktober eller sende sine ændringer tilbage til Rådet. Rådet kan acceptere ændringerne inden for 10 dage og vedtage budgetforslaget. Forligsudvalget Hvis Rådet ikke accepterer Parlamentets ændringer, nedsættes der et forligsudvalg, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet. Forligsudvalget skal fremlægge et fælles udkast inden for en frist på 21 dage. Kommissionens budgetforslag Økofin-Rådet (økonomi og finans) Alle EU-institutioner og -organer udarbejder inden den 1. juli deres overslag med henblik på budgetforslaget i henhold til deres interne procedurer. Når Forligsudvalget er nået til enighed om et fælles udkast i begyndelsen af november, har Rådet og Europa-Parlamentet 14 dage til at godkende eller forkaste det. Parlamentet kan vedtage budgettet, selv om Rådet forkaster det fælles udkast. Hvis både Rådet og Parlamentet forkaster det fælles udkast, eller hvis en af disse institutioner forkaster det fælles udkast, mens den anden undlader at træffe Kommissionen sammenfatter disse overslag og opstiller det årlige budgetforslag, som forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet senest den 1. september. I praksis bestræber Kommissionen sig på at fremlægge budgetforslaget inden slutningen af april/begyndelsen af maj. Rådets behandling af budgettet Rådet vedtager sin holdning til budgetforslaget med eventuelle ændringer og sender det til Europa-Parlamentet senest den 1. oktober. Det giver også Europa-Parlamentet en redegørelse for grundene til sin holdning. Jerzy Buzek, formand for Europa-Parlamentet ( ) 9

10 afgørelse, er budgettet forkastet, og Kommissionen skal fremlægge et nyt budgetforslag. Såfremt budgettet ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af bevillingerne for det forrige regnskabsår. Lignende procedurer anvendes i forbindelse med vedtagelsen af ændringsskrivelser til budgetforslaget (som fremlægges, når der fremkommer nye oplysninger efter vedtagelsen af budgettet) og i forbindelse med ændrings budgetter (som fremlægges, hvis der indtræffer uundgåelige, usædvanlige eller uforudsete omstændigheder efter vedtagelsen af budgettet). Kommissionen Budgetforslag (BF) 1. september Tidsplan Budgetproceduren Rådet Parlamentet JA Flertal af de afgivne stemmer Behandling af budgetforslaget ændringer Behandling af ændringerne NEJ Flertal af Parlamentets medlemmer 1. oktober 13. november (42 dage) Budgettet er vedtaget Rådet accepterer Parlamentets ændringer inden for 10 dage Forlig Parlamentet og Rådet Fælles tekst 13. november til 4. december (21 dage) JA NEJ Inden for 14 dage Inden for 14 dage (*) Parlamentet godkender det fælles udkast og beslutter derefter (med et flertal af sine medlemmer og 3/5 af de afgivne stemmer) inden for 14 dage efter, at Rådet har forkastet det, at bekræfte alle eller nogle af ændringerne fra førstebehandlingen. Parlamentet og Rådet godkender (eller undlader at træffe afgørelse) Rådet forkaster, Parlamentet har det sidste ord (*) Budgettet er vedtaget Rådet godkender, Parlamentet forkaster Rådet og Parlamentet forkaster Budgetforslaget er forkastet Kommissionen fremlægger et nyt BF 18. december (14 dage) 10

11 Hvordan bliver pengene brugt og kontrolleret? Ansvaret for forvaltningen af budgettet Det er Europa-Kommissionen, der har det endelige ansvar for gennemførelsen af budgettet. I praksis er langt størstedelen af EU-midlerne (ca. 76 %) underlagt såkaldt delt forvaltning. Det betyder, at det er medlemsstaternes myndigheder og ikke Kommissionens tjenestegrene, der forvalter udgifterne. Et omfattende kontrolsystem skal sikre, at midlerne forvaltes forsvarligt, og at de anvendes i overensstemmelse med de fastsatte regler. Kort sagt EU-midlerne skal anvendes efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Kort sagt betyder dette, at de, der forvalter pengene, skal gøre alt for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de anvendte midler. Dette forudsætter en streng overholdelse af alle regler og bestemmelser samt en regelmæssig kontrol for at sikre, at reglerne er overholdt. Hvem forvalter EU-midlerne? (% af EU-midlerne) % Kommissionen er forpligtet til at inddrive beløb, der er uberettiget udbetalt, hvad enten der er tale om en fejltag else, en uregelmæssighed eller overlagt svig. Medlemsstaterne er også ansvarlige for at beskytte EU s finansielle interesser. Med dette formål for øje samarbejder de med Kommissionen og med OLAF Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig som efterforsker mulige tilfælde af svig og hjælper med til at»bedragerisikre«eu-lovgivningen % Aktivitetsbaseret budgetlægning 0 Kommissionen Kommissionen og medlemsstaterne 1 % Tredjelande 1 % Kommissionen i fællesskab med internationale partnere og andre Med henblik på større åbenhed, dvs. for at borgerne kan se, hvilke politikker EU gennemfører, hvor meget der bruges på dem, og hvor mange ansatte der arbejder med dem, er EU-budgettet opdelt i 31 politikområder. Hvert af disse områder er igen underopdelt for at vise 11

12 de forskellige aktiviteter, der finansieres under området, og deres samlede omkostninger, både til finansielle og menneskelige ressourcer (f.eks. finansieres aktiviteten beskyttelse af skove under politikområdet miljø). Denne måde at organisere budgettet på kaldes»aktivitetsbaseret budgetlægning«. Reglerne for udgifter De vigtigste regler for anvendelsen af EU-midlerne findes i finansforordningen. Et andet regelsæt, gennemførelsesbestemmelserne, forklarer detaljeret, hvordan finansforordningen skal anvendes. Desuden skal der med meget få undtagelser være vedtaget en specifik retsakt (et retsgrundlag) for hvert program, der iværksættes, inden der kan frigives midler. Disse retsgrundlag fastslår målsætningerne for den pågældende aktivitet og udgiften hertil, og de fastsætter ofte flerårige udgiftslofter. Forvaltning, revision og intern kontrol I Kommissionen forvaltes EU s programmer og aktiviteter af personalet i de ansvarlige tjenstegrene (kaldet generaldirektorater), om nødvendigt i samarbejde med deres modparter i medlemsstaterne. I hver af Kommissionens tjenestegrene udnævnes en person (normalt generaldirektøren) til anvisningsberettiget. Den anvisningsberettigede har det fulde og endelige ansvar for aktiviteterne inden for sit kompetenceområde, selv om alle EU-ansatte naturligvis er disciplinært og økonomisk ansvarlige for deres handlinger. Den interne kontrol sikres gennem et sæt af klare standarder, kontrol foretaget af ledelsen før og efter trans- 12

13 aktionerne, uafhængig intern revision på grundlag af risikovurdering og regelmæssig rapportering om aktiviteterne til de enkelte kommissærer. Siden 2002 har alle Kommissionens generaldirektorater skullet udfærdige en årlig aktivitetsrapport til Kommissionens medlemmer, hvori de redegør for deres resultater i det pågældende år og foreslår foranstaltninger til afhjælpning af de konstaterede mangler. Et sammendrag heraf sendes til Parlamentet og Rådet. Denne rapport er nu et af de vigtigste grundlag for Revisionsrettens årlige revisionserklæring vedrørende EU s forvaltning af sine ressourcer. Hvordan foretager Kommissionen betalinger? Kommissionen har bankkonti hos medlemsstaternes finansforvaltninger, centralbanker og handelsbanker, og den er tilsluttet SWIFT-systemet (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication). Alle betalingsanvisninger og dertil knyttede meddelelser sendes elektronisk i krypteret form og med kodet autentifikationsnøgle. Kommissionen har forbindelse med mere end tredjeparter hovedsageligt modtagere af tilskud og leverandører af varer og tjenesteydelser. Til at håndtere disse transaktioner benytter den sig af en datafil, en såkaldt»legal entity file«(lef), for hver tredjepart (som kan være en enkeltperson eller et selskab). Alle disse»legal entity files«skal godkendes og valideres, inden en betaling kan foretages. EU overvåger de landbrugsaktiviteter, det støtter, ved telemåling MARS-projektet (Monitoring Agriculture through Remote Sensing). 13

14 Hvordan og over for hvem aflægges der regnskab for anvendelsen af pengene? EU s system for regnskabsføring og rapportering EU har to typer regnskaber: a) budgetregnskabet (der gør det muligt i detaljer at følge gennemførelsen af budgettet) og b) det generelle regnskab (der anvendes som grundlag for balancen og resultatopgørelsen). Budgetregnskabet er baseret på det ændrede kasseregnskabsprincip, hvilket betyder, at transaktioner (indtægter og udgifter) kun bogføres i regnskabet, når der udbetales eller modtages likvide midler. Kort sagt Hvert år offentliggøres EU s regnskaber, som forelægges Revisionsretten til ekstern revision. Den endelige godkendelse, kaldet»decharge«, gives af Parlamentet, som tager hensyn til Rådets anbefalinger. Det generelle regnskab (eller det generelle bogholderi) anvender den dobbelte bogholderimetode til at registrere alle indtægter og udgifter i løbet af regnskabsåret. Det generelle regnskab anvendes som grundlag for resultatopgørelsen og balancen over aktiver og passiver, som opstilles for at vise EU s finansielle stilling pr. 31. december. Rapportering om budgetgennemførelsen Formand for Revisionsretten Vitor Manuel da Silva Caldeira og formand for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso. Kommissionen offentliggør hver måned oplysninger om budgetgennemførelsen på Europawebstedet. Disse månedlige rapporter viser, hvordan pengene rent faktisk anvendes. Oplysningerne gives for hvert af budgettets kapitler og efter politikområde. De forskellige tjenestegrene beregner også ugentlige tal. En oversigt over resultaterne af de evalueringer, der er foretaget i løbet af året, og over den planlagte opfølgning offentliggøres i Den Årlige Evalueringsoversigt. 14

15 Kommissionen offentliggør også Den Europæiske Unions årsregnskab, som omfatter konsoliderede beretninger om gennemførelsen af budgettet samt balancen. Årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS) og er en konsolidering af regnskaberne for alle EU-institutionerne og -organerne og af de fleste agenturers regnskaber. Efter at Revisionsretten har foretaget en revision af de foreløbige regnskaber, godkender Kommissionen de endelige regnskaber, som derefter fremsendes til dechargemyndighederne, dvs. Europa-Parlamentet og Rådet. Den 1. januar 2005 tog Kommissionen et afgørende skridt som led i moderniseringen af regnskaberne, idet den overgik fra kontantbaserede til periodiserede regnskaber. I periodiserede regnskaber registreres transaktionerne, når de finder sted (og ikke først, når der udbetales kontanter), således at der opnås et fuldstændigt overblik over alle EU s aktiver og passiver. Dermed har de politiske beslutningstagere, budgetkontrolmyndighederne, forvalterne af EU-midler og EU-borgerne fået adgang til mere nøjagtige finansielle informationer, hvilket er af afgørende betydning for en effektiv forvaltning og kontrol af offentlige midler. Ekstern revision Ud over regelmæssige interne revisioner og kontroller er EU s årsregnskab og ressourceforvaltning genstand for en ekstern og uafhængig revision foretaget af Revisionsretten. Hvert år udarbejder Revisionsretten en beretning til Parlamentet og Rådet. Sammen med årsberetningen fremsætter Revisionsretten en udtalelse, der benævnes revisionserklæringen, og som omhandler: regnskabernes pålidelighed (dvs. om bogføringen er foretaget korrekt) Europa-Parlamentet giver decharge for EU-budgettet. lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner (dvs. modtagne indtægter og foretagne betalinger). Ansvarlighed over for Europa-Parlamentet Efter offentliggørelsen af Revisionsrettens årsberetning og afslutningen af årsregnskabet fremsender Rådet sine anbefalinger til Parlamentet. På grundlag heraf udtaler Europa-Parlamentet sig om Kommissionens forvaltning i det pågældende regnskabsår. Hvis Parlamentet mener, at Kommissionen har forvaltet EU s budget korrekt, giver det Kommissionen decharge. I forbindelse med sin decharge anbefaler Parlamentet ofte opfølgningsforanstaltninger, som Kommissionen bør træffe. Som svar herpå anfører Kommissionen de foranstaltninger, den har tænkt sig at træffe, og underretter Parlamentet og Rådet herom. 15

16 Yderligere oplysninger om EU s budget og finansielle programmering: EU-budgettet: (tilgængelig på engelsk, fransk og tysk) KV DA-C Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Budget: Janusz Lewandowski, kommissær for budget og finansiel programmering: Kommentarer til brochuren kan sendes til: budget@ec.europa.eu Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Fotos: Corbis, omslag og s. 3, 9; Ingram publishing, s. 3; Den Europæiske Union, s. 4, 5 (ECHO/Antoine Lemasson, ECHO/Claire Barrault), 8, 10, 12, 13, 14, 15; GettyImage, s. 7; ESA/J. Huart, s. 9. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2010 ISBN doi: /40899 Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Luxembourg Tryktpå ikke-klorbleget papir