Hvor bliver pengene af?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor bliver pengene af?"

Transkript

1 Hvor bliver pengene af? Selv om regeringen siden 2001 har brugt 47 mia kr. mere i offentligt forbrug i faste priser, siger over halvdelen af danskerne, at den offentlige service er blevet dårligere. Er danskerne bare umættelige - eller når pengene ikke frem til borgerne? Tegning: Rasmus Sand Høyer

2 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 2 Morgenavisen Jyllands- Postens vision er at skabe mere viden og fremskridt gennem det frie ord. Indhold Kapitel 1: Side 3 Hvem skal nu betale? Kapitel 2: Side 7 Hvor bliver pengene af i børnepasningen? De står bag artikelserien Orla Borg Journalist orla.borg@jp.dk Kapitel 3: Side 11 Hvor bliver pengene af i folkeskolen? Kapitel 4: Side 15 Hvor bliver pengene af i ældresektoren? Kapitel 5: Side 19 Hvor bliver pengene af på sygehusene? Axel Pihl-Andersen Journalist axel.andersen@jp.dk Kapitel 6: Side 24 Hvor mange penge forsvinder i "slack"? Kapitel 7: Side 28 Hvor bliver pengene af i administrationen? Jyllands-Posten er Danmarks største betalingsavis med et hverdagsoplag på og et søndagsoplag på Oplagstallene er for 1. halvår 2008 og godkendt af Dansk Oplagskontrol. Kapitel 8: Side 32 For mindre end 50 år siden var den offentlige sektor i Danmark relativt mindre end USA s. Kan der sættes en stopper for den offentlige vækst? Skal der?

3 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 3 Offentliggjort 25. januar 2009 Hvem skal nu betale? Velfærd: Danmark fik i 2008 en ny verdensrekord: Intet andet land på kloden har så stort et offentligt forbrug af velfærdsservice til borgerne. Samme år fik bl.a. Keld og Hilda penge fra en konto på finansloven. Er der overhovedet nogen grænse for velfærden, og går pengene til de rigtige ting? Af ORLA BORG og AXEL PIHL ANDERSEN Det var meningen, at syng medkoncerten med Keld og Hilda skulle være holdt udenfor. Men det var lidt overskyet torsdag den 19. juni 2008, så personalet på ældrecentret Albo i Albertslund Kommune flyttede lidt rundt på møblerne i cafeen for at lave plads indenfor til de omkring 60 ældre beboere til dagens arrangement. Ideen med at hyre Keld og Hilda var opstået tidligere på året, da en gruppe ældre havde siddet og sunget Ved landsbyens gadekær. De var kommet til at snakke om, at det kunne være hyggeligt, hvis Keld og Hilda selv kom og spillede og sang for på parrets glansnummer ved et arrangement på dagcenteret. Personalet var enige i, at det ville skabe en god atmosfære på centeret og øge velfærden for alle med sådan et arrangement. Heldigvis for de ældre på Albo er den slags velfærd kommet på finansloven. Kærlighed og sex hele livet Under punktet Ordning Bedre ældrepleje er der på finansloven afsat 100 mio. kr. om året over to år til at gøre ældreplejen bedre. De ansatte og de ældre kan søge penge til projekter, og puljen er populær. Alene i 2007 modtog Velfærdsministeriet over ansøgninger til et samlet beløb af 430 mio. kr. fire gange så meget som den pulje, der er afsat. Ældrecentre fra hele landet har søgt tilskud om alt fra omfattende personalekurser til nyindkøb af havemøbler og sociale arrangementer. Velfærdsministeriet har givet støtte til projekter med titler som Et brag af en fest, Kærlighed og sex hele livet, Akvariefisk en glæde i hverdagen, På juleudstilling i bus og Hygge ved grillen året rundt. Til arrangementet med Keld og Hilda i Albertslund bevilgede Velfærdsministeriet kr. og arrangementet var dermed et af de absolut billigste i puljen. Nu er det nok de færreste danskere, der ikke under de ældre på Albo en god oplevelse sammen med Keld og Hilda. Herregud, der er tale om småpenge, og de er givet ud til medlemmer af den generation, der har knoklet og slidt for at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag. Men alligevel undrer embedsmændene i Velfærdsministeriet sig over den pulje, de er sat til at administrere. Embedsmændene har givet finanslovens Ordning navnet sherrypuljen, fordi mange af pengene går til sociale hyggearrangementer. Selvfølgelig skal vi det Blandt embedsmændene er sherry-puljen blevet et symbol på, at den danske velfærd har vide grænser, og de spørger sig selv: Er der overhovedet nogen grænser for velfærd? Sherry-puljen er et eksempel på, at den offentlige velfærd konstant bliver udvidet, for de danske politikere siger hele tiden ja: Selvfølgelig skal velfærdsstaten have råd til at bruge 200 mio. kr. til at gøre livet bedre og mere muntert for de ældre på landets ældrecentre. Det off. forbrug Pct. af BNP Det offentlige forbrug dækker over udgifter til løn til offentligt ansatte samt det offentliges køb af varer og tjenester JP-grafik: GERT GRAM Stigningen i det offentlige forbrug , 2008-priser ,4 2,1** + 8,6 mia. kr. + 3,0 mia. kr. 0,7 + 7,7 mia. kr. 1,8 + 5,5 mia. kr. 1,3 + 9,0 mia. kr. 2,1 + 5,7 mia. kr. 1,3 460,1 46,7* + 7,2 mia. kr. 1, *Ud af den samlede vækst på 46,7 mia. kr. skyldes de ca. 7 mia. en ændring i befolkningssammensætningen. ** vækst i pct. JP-grafik: GERT GRAM De offentlige udgifters sammensætning Pct. af BNP 60 Samlede off. udgifter sammensat af: 30 Offentligt forbrug 20 Indkomstoverførsler 10 Renteudgifter og øvrige Off. investeringer JP-grafik: GERT GRAM

4 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 4 Til en koncert med Keld og Hilda på ældrecentret Albo i Albertslund bevilgede Velfærdsministeriet kr. Spørgsmålet er, om det er samfundets opgave at betale for hyggearrangementer til ældre eller om pengene burde anvendes til nogle helt andre former for service. PRIVATFOTO Selvfølgelig skal vi bruge kr. pr. fedmeoperation, hvis det forbedrer den overvægtiges helbred og levetid. Selvfølgelig skal vi indføre madordninger i vuggestuerne, så børnene kan få noget sundere mad. Selvfølgelig skal Århus Kommune og en række andre kommuner med økonomisk støtte fra staten sørge for reservebedsteforældre til familier eller enlige forsørgere uden egne bedsteforældre tæt på. Selvfølgelig skal vi bruge alle de penge, som er nødvendige til specialpædagoger til ADHD-børn i folkeskolen, og der må højst gå to måneder, før forældrene kan få en udredning om deres barn, som er henvist til en psykiatrisk undersøgelse. Ja, selvfølgelig skal vi indføre disse nye velfærdsordninger og det har vi også i vid udstrækning gjort. Siden 2001 har den borgerlige regering brugt 47 mia. kr. mere i offentligt forbrug, blandt andet til velfærdsservice. Og det er vel at mærke i faste priser, som er renset for de løn- og prisstigninger, der har været i perioden. Alligevel er vi utilfredse Men det har ført frem til det danske paradoks: Selv om der er brugt 47 mia. kr. mere til offentligt forbrug og velfærd, og selv om vi har verdensrekord i offentligt forbrug til velfærd så er danskerne alligevel utilfredse. Hele 53 pct. af danskerne siger i en meningsmåling fra Catinet Research, at de mener, at den offentlige service er blevet dårligere siden Kun 10 pct. synes, at den er blevet bedre. Hvorfor hænger det sådan sammen? Er danskerne bare umættelige, når det gælder velfærd eller er pengene gået til helt andre ting end det, der er kerneydelesen: pasningen, undervisningen, operationerne og plejen? For samtidig med de nye velfærdsordninger flyder medierne over med kritiske historier om netop kerneydelserne: N De ældre får mindre praktisk hjemmehjælp til rengøring, og hjemmesygeplejersken har ikke længere tid til at snakke. N Patienter ligger på flere sygehuse på gangene på grund af overbelægning på medicinske afdelinger, og førstegangsfødende bliver sendt hjem på andendagen mod tidligere femtedagen efter fødslen. N Vuggestuen har lukket i flere dage end tidligere, så forældre ikke kan få børnene passet, og der er færre pædagogtimer til det enkelte barn. N Skoleelevers geografibøger er forældede, og karlit-lofterne falder ned i hovedet på eleverne. Keld og Hilda-beslutninger I en artikelserie i den kommende uge undersøger Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor pengene er

5 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 5 blevet af i centrale dele af velfærds-danmark. Spørgsmålet er afgørende at få besvaret, fordi økonomer gang på gang advarer om, at der er grænser for velfærd. Sådan som befolkningsudviklingen bliver i Danmark, vil der blive langt færre på arbejdsmarkedet, der skal forsørge langt flere uden for arbejdsmarkedet. Et par simple tal illustrerer det: I 1998 var der fem personer i den erhvervsaktive alder for hver person over 64 år. I 2025 vil der være tre personer i den erhvervsaktive alder for hver person over 64 år. Derfor bør politikerne standse op og spørge, hvor mange penge staten egentlig skal bevilge til velfærd, og om de penge bliver brugt rigtigt, siger Jørgen Søndergaard. Han var med i Velfærdskommissionen, er nu formand for Arbejdsmarkedskommissionen og tillige direktør i Socialforskningsinstituttet, SFI, nu omdøbt til Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:»Eksemplet med Keld og Hildaarrangementet er et udtryk for, at der tilsyneladende ikke er nogen øvre grænse for, hvad man opfatter som velfærd. Hvert enkelt lille projekt ser jo ret uskyldigt ud i forhold til den store samfundsøkonomi det er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt man bevilger nogle tusinde kroner til Keld og Hilda enhver vil jo sige, at det ikke er det, der afgør, om samfundsøkonomien er holdbar eller ej. Det er summen af alle disse Keld og Hilda-beslutninger, der bliver et problem, for i længden har vi ikke råd til den velfærd, som vi bevilger hinanden nu. I alle tilfælde ikke, hvis vi ikke også samtidig begynder at kræve af hinanden, at vi skal arbejde mere. Men det vil politikerne ikke gøre nu. Dermed sender de problemet videre til kommende generationer.«velfærd er et relativt begreb Når hele 53 pct. af danskerne mener, at den offentlige service er blevet ringere i de seneste syv år, er der en vis indbygget logik i synspunktet. For velfærd er relativ. Hvis danskerne sammenligner niveauet i den offentlige sektor med den private, kan det med rette opleves som fodslæbende. For det private forbrugs andel af BNP er i de seneste syv år vokset med 1,7 pct., mens det offentliges andel i samme periode er steget med 0,5 pct. Med andre ord: Hvis man selv har fået en fladskærm hjemme i stuen, ser det gamle 20-tommer-tv på plejehjemmet eller på hospitalet noget sølle ud. Og velfærd er relativ på endnu en måde: Hvis velfærden i forvejen ligger på et meget højt niveau, som den gør i Danmark, har en indsprøjtning på eksempelvis 100 mio. kr. ekstra en mindre effekt, end hvis niveauet for velfærd er meget lavt. Det er en mekanisme, som forskerne kalder for den aftagende grænsenytte. At forbedre et højt niveau bare en lille smule er forholdsvis dyrt sammenlignet med at forbedre et lavt niveau, hvor mindre beløb vil give et langt større kvalitetsløft. Samtidig optræder sammenhængen mellem penge og kvalitet ifølge professoren ikke som en lige linje, men mere som trappetrin med små kvalitets-hop efter en årrække. Det er f.eks. ikke sikkert, at flere penge et enkelt år til en daginstitution er nok til at udløse en hel eller en halv stilling, som kan mærkes på normeringen. Man kan ikke tage goder tilbage Men der er andre overordnede forklaringer på, at borgerne kan opleve en mindre vækst som tilbagegang: Næsten enhver omprioritering, hvor man flytter penge fra et område til et andet, bliver fremstillet som absolutte nedskæringer og sparerunder af både medier, fagforeninger og de kommuner, der skal lægge næste års budget. Forskerne kalder dette fænomen for asymmetrien i den offentlige sektor, hvilket betyder, at der er mindre folkelig og politisk modstand, når udgifterne stiger, end når de skal nedad. Den tidligere Brøndby-borgmester, Kjeld Rasmussen (S), har på sin egen bramfri måde beskrevet det meget præcist:»hvis du først har smidt noget ind til aberne, får du det ikke ud igen.«altså hvis man først har givet borgerne et gode, er det ikke alene næsten umuligt at tage det fra dem igen, men også meget svært at skære ned, selv om der på det pågældende område måske er færre kunder i butikken end tidligere. Det oplevede kommunerne fra 1970 erne og frem til midten af 1990 erne, hvor man på trods af et faldende elevtal bevarede samme antal lærere i folkeskolen og dermed gjorde udgiften pr. elev stadigt større. Penge til specialområder Den offentlige sektor har med andre ord en meget stærk iboende tendens til at vokse, og denne tendens bliver oven i købet forstærket af den offentlige sektors egen styrke og vælgermæssige kraft: Næsten to ud af tre vælgere får nemlig deres hovedindtægt fra det offentlige. Det gælder ud over de ca ansatte også folk på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, folkepension, SU m.fl. Denne velfærds-koalition er nærmest umulig at gøre noget ved og er ifølge kommuneeksperten, professor Poul-Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet desværre med til at handlingslamme politikerne, når det gælder nødvendige og måske ubehagelige beslutninger. Han har udtrykt det således:»politikerne kan ikke manøvrere, fordi de bliver straffet, hvis de gør noget imod denne store koalition af borgere, der lever af den offentlige sektor.«formanden for kommunernes landsforening, borgmester Erik

6 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 6 Øget velfærd for de få Fabrin (V), mener ligesom de fleste af sine borgmesterkolleger, at landspolitikerne på Christiansborg ikke mindst når der er valgkamp i luften overbyder hinanden med nye velfærdsløfter til borgerne og dermed skaber et helt urealistisk forventningskrav.»i deres retorik skaber de et indtryk af, at der er vækst på alle områder. Altså når statsministeren bare siger: Jeg gider ikke høre på klynk 47 mia. kr. mere i faste priser fra 2001 og til nu i offentligt forbrug ja, hvad er så budskabet i det? Det er, at der er vækst på alle områder, men går man ned og analyserer, kommer man til et andet resultat,«siger Erik Fabrin. Han henviser til, at udover, at sundhedsvæsenet har fået en ganske stor del af den samlede vækst, er kommunernes egen vækst stort set blevet ædt op af hele det specialiserede socialområde med anbringelser af børn og unge, vidtgående specialundervisning, hjælp til fysisk og psykisk handicappede m.m. Udgifterne til disse områder udgør nu knap en femtedel af kommunernes samlede udgifter.»tidligere da en stor del af området var under amterne lå den årlige vækst på 7, 8 og 9 pct. Vi har fået den ned på 4 pct., men alligevel svarer det til, at det samlede budget stiger med 0,7 pct., hvilket stort set er regeringens målsætning for vores område. Med andre ord: Væksten er udelukkende gået til de specielle områder og ikke til kerneydelsen,«siger Erik Fabrin, som konkluderer:»så på den måde er der måske en vis logik i, at mange borgere ikke oplever en bedre service, og at de ikke har fået noget for pengene.«selv om regeringen har brugt 47 milliarder ekstra kroner til offentlig service siden 2001, når pengene ikke frem til den almindelige dansker, siger KL og regionerne. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN De mange ekstra milliarder, som VK-regeringen har tilført den danske velfærd, er ikke kommet den almindelige dansker til gode i form af bedre børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Pengene er i stor udstrækning gået til de svageste grupper som udsatte børn og unge, fysisk og psykisk handicappede og kræftpatienter samt til administration, lyder det fra kommunernes formand, borgmester Erik Fabrin (V) og regionernes formand, Bent Hansen (S).»Man kan sige, at det normale Keld og Hilda i Albertslund på statens regning. giver til det specielle,«siger Erik Fabrin. KL-formanden sætter dermed fokus på det, der kan betegnes som det danske paradoks: Regeringen har siden 2001 øget det offentlige forbrug med 47 mia. kr. i faste priser. Alligevel er danskerne utilfredse. En meningsmåling viser, at 53 pct. af befolkningen mener, at den offentlige service er blevet dårligere siden Også sygehusene har fået en del af de ekstra penge, men det gavner heller ikke patienterne på de medicinske afdelinger, typisk ældre mennesker, siger den politisk ansvarlige for sygehuse, regionsformand Bent Hansen:»Hvis vi ser bort fra en stor stigning i antallet af ambulante operationer, er pengene først og fremmest gået til det specielle i form af ny medicin og kræftbehandling, der har fået et stort løft. Til gengæld er der sparet på de tunge opgaver på de medicinske afdelinger, der har fået det værre.«privatfoto

7 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 7 Offentliggjort 26. januar 2009 Mindre tid til børnene Tid: Selv i en velfungerende daginstitution i Viborg bliver der mindre og mindre tid til det egentlige formål: nemlig at passe børnene. I stedet går tid og penge til læreplaner, børnemiljøvurderinger, sprogscreeninger m.m. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Børnegruppen Bænkebiderne har overstået en selvarrangeret frokost og er med hjælp til omklædningen fra pædagog Gitte Andrees på vej ud på legepladsen. Både børn og pædagoger virker glade og tilfredse her i Børnehaven Lupinmarken i Viborg, som er en integreret institution med 62 børn i børnehaven og 15 i vuggestuen. Ambitiøse medarbejdere Lupinmarken er på alle måder et eksempel på en moderne, velfungerende dansk daginstitution med 15 yngre og fagligt ambitiøse medarbejdere i de velholdte blåmalede træbygninger, som er placeret midt i et nyere parcelhuskvarter uden store sociale problemer, og hvor forældrenes biler typisk er både større og nyere end pædagogernes. Alligevel er der et men, som de små formentlig ikke skænker en tanke: Der bliver mindre og mindre tid til børnepasningens egentlige kerneydelse: samværet mellem barn og voksen. Eller sagt på en anden måde: de varme hænder bliver gradvist koldere og koldere, og det er ikke kun her i januar, men hele året rundt. Opgaver uden børn Ikke så meget fordi Viborg Kommune samlet set har gennemført en mindre besparelse på børnepasningen, men mere som en kombination af nye opgaver og flere feriefridage til de ansatte. FOTO: CASPER DALHOFF Bænkebiderne er efter veloverstået frokost ved at gøre klar til at rykke ud på legepladsen. Pædagog Gitte Andrees hjælper til.

8 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 8 FOTO: CASPER DALHOFF Børenhaven Lupinmarken i Viborg.»Vi skal konstant kigge på arbejdsopgaver uden børn, fordi vi i de seneste år fået en række nye opgaver, der selv om de kan være nok så relevante tager tid. Den tid kan kun tages fra børnene, og er det nu den rigtige prioritering,«spørger Lupinmarkens 38-årige leder, Lise Bech Madsen. Det gælder f.eks. skriftlige pædagogiske læreplaner, der skal udarbejdes både for de mindste i aldersgruppen 0-2 år og til de større børn fra 3 år og til skolestart. Læreplanerne skal beskrive en række mål for børnepasningen både når det gælder deres personlige udvikling, deres sociale kompetencer, sproglige udvikling, krop og bevægelse m.m. En række temaer, der er detaljeret beskrevet. Kvalitet tager tid Læreplanen skal samtidig beskrive, hvilke metoder og aktiviteter der skal benyttes for at nå målene, og den skal naturligvis også evalueres.»der er ingen tvivl om, at læreplanerne kan være med til at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde, fordi man forholder sig mere målrettet til, hvad man foretager sig med børnene. Men det ændrer jo ikke på, at det beslaglægger noget af de ansattes arbejdstid, og det er frustrerende, at tiden går fra de varme hænder,«siger Lise Bech Madsen. På samme måde er det med børnemiljø-vurderingerne, der blev indført i De slår fast, at alle børn har ret til et godt børnemiljø, der»fremmer deres trivsel, udvikling og læring,«som det beskrives. Her er man i Lupinmarken endnu ikke færdig, og foreløbig har man måttet sende en medarbejder på kursus for at opnå den nødvendige viden om processen. Senere skal de ansatte bruge en pædagogisk weekend på projektet.»det er altså et temmelig omfattende arbejde, hvor vi skal beskrive og dokumentere børnenes miljø i vores børnehave både når det gælder det fysiske, psykiske og Hver tredje børnefamilie utilfreds med børnepasning Et repræsentativt udsnit på 979 personer over 17 år besvarede mellem den januar 2009 følgende: Hvor tilfreds er du med niveauet i den offentlige service på børnepasningsområdet? Flere end hver tredje forælder med børn mellem 0 og 6 år erklærer sig utilfreds med den offentlige service, når det gælder børnepasning. I alt 35 pct. af de adspurgte er enten meget utilfredse eller utilfredse. Spørger man et repræsentativt udsnit af hele befolkningen, falder andelen af de to kategorier af utilfredshed til i alt 25 pct. Citeres analyserne i andre medier, skal kilden oplyses: "Rambøll Management for Jyllands-Posten". Ved ikke Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Tal i pct JP-grafik: GERT GRAM

9 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 9 FOTO: CASPER DALHOFF En af børnenes aktiviteter i denne uge er at arrangere frokost efter at have været på indkøb dagen før. Børnehavens leder, Lise Bech Madsen, deltager undtagelsesvis, men kan samtidig konstatere, at pædagogerne får mindre tid til børnene på grund af nye opgaver. æstetiske miljø, som de møder hos os. Det indebærer også, at børnene skal inddrages i form af interviews, hvor vi bl.a. spørger dem, hvordan de har det i børnehaven, om de synes, at de voksne er nærværende og hvad de synes om de fysiske omgivelser i form af legeplads og stuer. Ud fra det skal der udarbejdes en decideret handleplan, der skal revurderes hvert tredje år,«forklarer Lise Bech Madsen. Sprogscreening Pædagog Gitte Andrees, som har været på kursus i børnemiljøvurdering, er som forholdsvis nyuddannet pædagog vant til pædagogiske læreplaner, og at man skal registrere og skriftliggøre tingene.»det siger sig selv, at jeg ikke er særlig nærværende, når jeg f.eks. skal dokumentere, hvad børnene bruger deres tid til, hvad enten jeg tager billeder og hænger dem op på opslagstavlen eller skriver noget i deres bog,«siger hun. Og så, som om det ikke var nok, skal alle treårige fra i år ifølge lovgivningen tilbydes en sprogscreening, som Lise Bech Madsen forventer, at langt de fleste forældre vil tage imod.»normalt ville vi først gennemføre en screening og en registrering, når vi vurderede, at der var noget galt. Er det f.eks., fordi han hører dårligt, at han taler dårligt, eller er han bare lidt senere i gang? Før har vi måske normalt sprogscreenet to-tre børn, men nu risikerer vi, at det bliver alle 26 treårige, og det er efter min mening ikke nødvendigt. Tværtimod risikerer vi at gøre mange forældre unødigt bekymrede, fordi børnene når deres sproglige niveau på forskellige tidspunkter. Samtidig har vores kommune valgt en rimeligt ambitiøs registrerings-metode, og det betyder igen, at vi skal uddanne vores personale i metoden og sende dem på kursus,«siger Lise Bech Madsen. Størstedelen af hendes budget på ca. seks mio. kr. går til lønninger, men det ændrer ikke ved, at hun også hvis vi ser bort fra de mange nye opgaver får mindre for pengene end tidligere.»i de seneste år er der kommet en uges ekstra ferie til, omsorgsdage og med den nye overenskomst nu også barnets anden sygedag. Samlet set lægger de ansatte altså færre timer her, og jeg har jo ikke modtaget ekstra midler til at ansætte flere,«siger hun. Konsekvensen er bl.a., at daginstitutionen har måttet indsnævre åbningstiden. Tidligere åbnede Lupinmarken kl om morgenen, nu er det kl Tidligere holdt man åbent til kl. 17, nu er det til kl Endelig har man set sig nødsaget til at holde tre uger sommerferielukket i de to seneste år.»så selv om vi har glade børn, glade medarbejdere og velfungerende forældre, kommer vi ikke uden om, at der er blevet mindre tid til kerneydelsen,«siger Lise Bech Madsen.

10 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 10 Mange nye opgaver Tallene siger stort set uændret økonomi, men daginstitutionerne bruger flere og flere ressourcer på nye opgaver. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Talkrigen mellem fagforeninger og kommuner på den ene side og VKregeringen på den anden har med jævne mellemrum bølget frem og tilbage, når de kommunale budgetter skulle lægges. Er der kommet flere eller færre penge til børnepasningen? Er der kommet flere eller færre ansatte i forholdet til antallet af børn? Vanskelig statistik Spørgsmålene er trods al statistik næsten umuligt at svare på bl.a. fordi man i nogle år har valgt at gøre børnetallet op i efteråret, når der er færrest børn i institutionerne, og i andre år har gjort det op i foråret, når der er flere børn. Alligevel tyder alle tal på, at der i grove træk er dømt mere eller mindre dødt løb, når man ser på både normeringer og udgift pr. barn gennem den seneste halve snes år. Når det gælder bruttodrifts-udgiften pr årig, lå den i 1997 på godt kr., mens den i 2008 var steget til En beskeden stigning på 5,7 pct. over 12 år. Samtidig ligger hele stigningen før VKregeringens periode fra 2001, da tallene i faste priser siger kr. pr. barn i 2001 og kr. pr. barn i Når det gælder udviklingen i antal børn pr. voksen, viser tal fra både BUPL/Danmarks Statistik og KL, kommunernes forening, at normeringerne i grove træk er uændrede i vuggestuer og børnehaver og i hvert fald højst har været marginalt bedre før Derimod er der ingen tvivl om, at daginstitutioner især gennem de senere år har fået en række nye opgaver. Børn med ekstra behov Lasse Bjerg Jørgensen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL, der repræsenterer ca daginstitutionsledere, konstaterer, at der ikke er fulgt ressourcer med de mange nye opgaver:»selv om man måske samlet bruger flere penge til børnepasning end tidligere, oplever vore ledere ikke, at de har flere penge til rådighed på deres budgetter. Tværtimod. I stedet bliver der i kommunerne brugt flere penge på at oprette hele afdelinger, der skal kontrollere, hvordan de nye opgaver bliver administreret. Samtidig skal institutionerne være mere rummelige end før og tager i dag flere omsorgskrævende børn, der tidligere blev sendt til specialinstitutioner.«det kender Lene Stick Andersen alt til. Hun er leder af den helt nye integrerede institution Børn- og Ungehuset Skademosegård i Roskilde Kommune, som indeholder både vuggestue, børnehave og klub.»mange kommuner er økonomisk trængte og vægrer sig ved at sende børn på dyre specialinstitutioner. Derfor får vi nogle børn, som fylder enormt meget, og som vi ikke havde tidligere,«siger hun. Beskrivende materiale Flere institutionsledere beretter om, hvordan pædagogiske læreplaner, virksomheds-planer, målsætninger og børne-miljøvurdering fylder mere og mere i dagligdagen og gør det sværere at få tid til børnene.»de mange nye opgaver betyder, at pædagoger i større og større grad bliver faset ud af hverdagen for at sidde og udarbejde beskrivende materiale. Det er kolde hænder, og der bliver i hvert fald ikke flere, der sidder og spiser eftermiddagsmad med børnene,«siger Lene Stick Andersen. Utilstrækkelig finansiering Sprogscreeninger er netop indført, og nu er kommuner og institutioner allerede ved at forberede sig på næste nye opgave: mad til alle børn i daginstitutioner. Selv om kommunerne har fået lov til at hæve forældrebetalingen fra 25 til 30 pct., forventer man, at den øgede brugerbetaling højst finansierer selve maden, men ikke nye og nødvendige investeringer i køkkener for at leve op til lovens krav. Pasningsudgifter 0-10 år , brutto, mio. kr Faste priser (2008) Løbende priser Antal indskrevne Tusinder Personale Stigning på 5,7 pct. i faste priser i perioden Alle institutionstyper i alt Børnehave Vuggestue sammensat af: Antal pædagoger og pædagogmedhjælpere Tal i tusinder SR-regeringen VK-regeringen (træder til i november 2001) Aldersintegreret inst. Aldersintegreret inst. Børnehave Vuggestue JP-grafik: GERT GRAM

11 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 11 Offentliggjort 27. januar 2009 Standpunktskarakter: Som sidst Folkeskolen: På trods af, at politikerne har bevilget flere penge til folkeskolen, er der generelt ikke sket forbedringer for eleverne og hver tredje forælder er utilfreds. Men pengene er heller ikke gået til den almindelige undervisning. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Hvis den almindelige dansker synes, at hans børns folkeskole ikke er blevet bedre i de seneste år, har han sandsynligvis ret. For selv om politikerne har brugt 16 mia. kr. mere på folkeskolen fra 2000 til 2007, har den almindelige elev ikke fået meget ud af det. På papiret ser det ganske vist ud til, at der er stillet mange flere penge til rådighed for den enkelte elev. Udgifterne pr. elev er steget fra godt kr. til knap kr. i de seneste otte år, altså en stigning pr. elev på omkring hele 29 pct. Langt de fleste af pengene er gået til højere lønninger til lærerne og til indkøb af andre ydelser, hvor priserne også er steget i takt med inflationen. Når udgifterne til folkeskolen renses for pris- og lønstigninger, er der kun tilført 0,7 pct. ekstra til den almindelige elev i en normalklasse siden Men det er trods alt et lille fremskridt. Hvordan kan det så gå til, at forældre, elever, lærere og skoleledere taler om nedskæringer og besparelser på budgetterne, samt at medierne hver uge bringer beretninger om uhumske toiletter, karlitlofter, der falder ned, rådne vinduesrammer og forældede geografibøger i det hele taget et billede af en folkeskole, hvis generelle standpunkt ikke har forbedret sig afgørende? Fra normalt til specielt Et af de klare svar er, at de penge, der rent faktisk er bevilget flere af til folkeskolen, er gået fra det normale til det specielle. For mens en elev i en normalklasse kun har fået tilført 0,7 pct. ekstra kroner i de seneste otte år, når pris- og lønstigninger er pillet ud, så er der tilført 9,2 pct. ekstra til det område, som specialundervisningen hører under igen når der er renset for pris- og lønstigninger. Andelen af elever, der bliver henvist til specialundervisning, er steget betydeligt. Alene fra 2001 til 2005 steg det med 26 pct. for almindelig faglig specialundervisning og 19 pct. for vidtgående specialundervisning. Der er tale om tre grupper af elever, hvor udgiften har været stigende: Nogle elever har vanskeligt ved at lære at læse, skrive og regne. De får specialundervisning i fagene på skolen. Andre elever har adfærdsproblemer, der betyder, at de skal have støtte enten ved, at der kommer en ekstra lærer eller specialpædagog med i timerne, eller ved, at eleverne samles i særlige klasser på skolen. Endelig har en tredje gruppe elever så massive problemer socialt eller fagligt, at de bliver samlet i særlige specialklasser på udvalgte skoler i kommunen. De forbundne kar I alle tre tilfælde skal den skole, hvis skoledistrikt barnet bor i, tage pengene til disse børn fra de penge, der er afsat til elever i normalklasserne. Så her gælder det princip, som fysiklærere igennem tiden har demonstreret for årgang efter årgang i folkeskolen de forbundne kar: Pengene løber fra det ene kar over i det andet; jo mere, der kommer i det ene, jo mindre bliver tilbage i det andet. Resultatet er, at der bliver færre penge til rådighed for eleverne i normalklasserne. Det betyder også, at eleverne i normalklasserne ikke reelt har fået noget ud af de ekstra milliarder, der er bevilget til folkeskolen i de seneste år: For hvad har den enkelte elev i normalklassen fået ud af pengene? M Lavere klassekvotient? Nej. I 2000 lå den gennemsnitlige Udgifter i folkeskolen Nettoudgifter i kr. løbende priser - dvs. incl. løn- og prisstigninger JP-grafik: RINA KJELDGAARD Undervisningsudgifter pr. elev INKL. SPECIALUNDERVISNING Udgifter pr. elev NORMALKLASSER Kilde: KL

12 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 12 FOTO: UFFE FRANDSEN Skoleleder Steen Helles Jensen foran 5. A på Lystrup Skole i Lystrup ved Århus. klassekvotient på 20,4. Der ligger den stadig. M Bedre karakterer? Nej. I perioden fra 2000 til 2006 er der fald i stort set alle fag. Eksempelvis faldt karakteren i retstavning (diktat) for alle elever i gennemsnit fra 8,1 til 7,7 og i skriftlig matematik fra 8,1 til 7,8. M Bedre klasseværelser? Nej. Tre ud af fire skoler har i år udskudt renoveringer, som skolens ledelse selv anså for at være nødvendige, viser en undersøgelse fra forældreorganisationen Skole og Samfund. M Flere undervisningstimer? Både ja og nej. De mindste elever har fået flere timer som følge af en folketingsbeslutning, efter at de såkaldte 8PISA-undersøgelser havde vist, at danske børn læste og regnede dårligere end elever i de lande, vi normalt sammenligner os med. Men i klasse og klasse er det ca. hver 8. elev, der ikke modtager det minimumstimetal, som loven ellers foreskriver. Flere computere Noget har eleverne og deres forældre i normalklasserne dog fået. Der er kommet flere computere på skolen, så eleverne kan bruge it i undervisningen om end friske undersøgelser viser, at lærerne ikke bruger dem ret meget. Desuden har de meget omdiskuterede elevplaner, som lærerne har været utilfredse med at skulle udarbejde, givet forældrene og eleverne et bedre billede af, hvor den enkelte elev står, og hvad han eller hun skal arbejde med for at blive bedre. Men tilbage står alligevel et billede af en folkeskole, hvor kerneydelsen undervisningen ikke for alvor er blevet forbedret på trods af flere penge. Det er skolelederne og lærerne godt klar over. De synes bare ikke, at de for alvor kan gøre noget ved det. Formanden for foreningen Skolelederne, Anders Balle, siger:»de 0,7 pct. er selvfølgelig en fremgang og som gennemsnit burde det mærkes som en fremgang. Men når vi har været nødt til at udvide undervisningen for de børn, der har det svært bogligt eller socialt, så skal vi skære ned på den normale undervisning. Ellers render man imod loftet for, hvor meget udgifterne må stige. Der er mange kommunalpolitikere, der har følt sig bundet på hænder og fødder, fordi de er styret stramt af folketing og regering.«bureakratiske krav Skoleledernes formand kritiserer politikerne for at stille bureaukratiske krav til folkeskolen. Der kunne spares megen tid og penge, hvis man ikke skulle bruge tid på kvalitetsvurderinger mv. i folkeskolen, siger Anders Balle. Som eksempel på bureaukrati nævner han, at alle lærere hver anden måned skal opgøre alle elevers fravær, indberette det til skolen, som så igen skal indberette det til kommunen, der endelig indberetter det til Undervisningsministeriet.»Alt sammen bare fordi folketingspolitikeren Louise Frevert fra Dansk Folkeparti ville vide, hvor mange tyrkiske elever, der blev i Tyrkiet i nogle uger i august og september og derfor kom for sent i skole efter sommerferien. Det har skabt et fuldstændig vanvittigt bureaukrati,«siger Anders Balle.

13 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 13 Hver 8. elev får specialundervisning Specialundervisning af børn med adfærds- eller indlæringsproblemer sluger de ekstra penge, der bliver bevilget til folkeskolen. Endnu ved ingen, om specialundervisningen virker. ORLA BORG AXEL PIHL-ANDERSEN Selv om politikerne i de seneste otte år har bevilget omkring 16 mia. kr. mere til folkeskolen, når kun småbeløb frem til eleverne i de almindelige klasser i landets folkeskoler. Derimod stiger udgifterne til specialundervisning støt. Det er nu 3,8 pct. af alle elever i folkeskolen, som bliver trukket ud af klassen og får specialundervisning enten på deres egen skole eller på en specialskole for børn med adfærdsproblemer og indlæringsvanskeligheder. Det viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet. Oven i det får yderligere 8,5 pct. af eleverne i folkeskolen specialundervisning i deres egen klasse via en ekstra specialpædagog eller en støttelærer i klassen. Når udgifterne til folkeskolen renses for pris- og lønstigninger, er der kun tilført 0,7 pct. ekstra til den almindelige elev i en normalklasse siden 2000, mens der i samme periode er tilført 9,2 pct. ekstra til det område, som specialundervisningen hører under. Ingen er hidtil kommet med et samlet bud på, hvad der kommer ud af bevillingerne, pengene til specialundervisning, eller hvilke metoder der virker. Først i slutningen af marts offentliggør professor Niels Egelund fra Center for Grundskoleforskning en undersøgelse. Han har af Undervisningsministeriet fået 11 mio. kr. og tre år til at analysere specialundervisningen. Niels Egelund kalder årsagerne til væksten i specialundervisningen for»et mangehovedet uhyre«.»flere skilsmisser og brud i familien, en øget forekomst af børn med lav fødselsvægt, en øget grad af forurening med tungmetaller, flere fætter-kusiner ægteskaber, moderne pædagogik og forekomsten af nye diagnoser er blot nogle af forklaringerne,«siger han. FOTO: JENS PANDURO Professor Niels Egelund

14 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 14 Regnestykket, der ikke går ikke op Forældre og børn på Lystrup Skole en gennemsnitlig dansk folkeskole har næppe fået en bedre skole i de seneste år, vurderer skolelederen. De ekstra penge er gået til at hjælpe elever med vanskeligheder. ORLA BORG AXEL PIHL-ANDERSEN Det er sådan set temmelig let at forklare, hvor pengene er blevet af på Lystrup Skole, fortæller skoleleder Steen Helles Jensen med det konkrete eksempel, der kendetegner den gode matematiklærer: I år 2000 var der ansat 0 personer på skolen til at tage sig af børn, der socialt set ikke kunne tilpasse sig skolens liv. I år 2008 var der ansat 3 specialpædagoger og afsat en halv lærerstilling til at tage sig af den slags børn. Og hvis eksemplet skal skæres ud i pap: N Tidligere var der 0 børn, der fik den særlige støtte fra specialpædagogerne. N I dag er der omkring 20 børn, der skal have støtte. Det koster mange penge. Læg dertil, at der tillige skal findes penge til andre 30 børn, som skal have en decideret faglig special støtteundervisning i dansk og matematik. Resultatet bliver, at næsten hver 10. af skolens 570 elever skal have særlig støtte. Faktisk koster det så meget, at skoleleder Steen Helles Jensen ærligt indrømmer, at forældre og børn i skolens såkaldte normalklasser på skolen nok ikke har haft den store glæde af de ekstra penge, der er kommet til skolen under den siddende regering. Flere børn med problemer For når Steen Helles Jensen sidder sammen med lærerne og skal fordele de omkring 20 mio. kr., som er skolens budget, efter at kommunen har givet omkring kr. pr. elev, ender det med, at der skæres på det normale til fordel for det specielle. De 20 mio. bliver fordelt efter følgende principper: Først skal der afsættes penge til løn, rengøring, el, varme, absolut nødvendige indkøb af bøger og andre undervisningsmaterialer m.v. Dernæst afsættes der penge til egentlige undervisningstimer, så skolen kan opfylde folkeskolens krav om minimumstimetal. Og Lystrup Skole ligger faktisk nede omkring minimumstimetallet; kun de ældste klasser får lidt flere timer, end loven foreskriver. Så bliver der afsat penge til specialeleverne, for som Steen Helles Jensen siger:»det er ganske enkelt nødvendigt at afsætte penge til støtte til de elever, der har sociale vanskeligheder, for ellers kunne undervisningen ikke fungere. Nogle af dem har brug for en-til-en støtte, dvs. at der konstant er en ekstra pædagog eller lærer ved deres side.«restbeløbet skal så gå til nyindkøb af bøger, lejrskoler samt alle andre udgiftsposter. Når sidste tal er slået ind på regnemaskinen, siger facit ifølge Steen Helles Jensen følgende:»vi kan fastslå, at vi tager godt hånd om eleverne med særlige sociale vanskeligheder. Det er vi simpelthen nødt til. Der kommer flere og flere af dem, og de får diagnoser som adhd, Aspergers og Tourettes syndrom, som alle handler om problemer i den sociale adfærd. Spørg mig ikke, hvorfor der kommer flere af den slags børn. Det gør der bare, og vi er nødt til at tage os af dem. Det trækker penge væk fra andre områder på skolen, som vi gerne ville prioritere.«færre timer Det er især gået ud over børnene på 5. og 6. klassetrin. I 2000 fik børnene i 5. klasse 26 timer om ugen. Nu får de 24. På 6. klassetrin er timetallet faldet fra 27 til 26. Dog har eleverne i 1. til 3. klasse fået flere timer, men det skyldes en lovændring, der har givet dem flere dansk- og matematiktimer. De får dog stadig kun lige lovens minimumstimetal. Også andre opgaver har gnavet af skolens budget i de seneste år, men det har ikke i samme grad belastet budgettet. Eleverne har i et vist omfang kunnet bruge computere i undervisningen, og lærerne har skullet skrive elevplaner for alle elever. Det sidste har ikke kostet skolen noget stort beløb; det har derimod givet lærerne mere arbejde, men skal man endelig tale om et område, hvor forældrene kan have oplevet en bedre service, må det være med elevplanerne, mener Steen Helles Jensen.»Det må være blevet tydeligere og bedre dokumenteret for forældrene, hvad vi ved om deres børn og deres læring, og hvordan vi i fællesskab kan arbejde videre.«folkeskolen for alle Omkring 50 af skolens børn har en indvandrerbaggrund. Men det giver ikke skolen særlige udfordrin-

15 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 15 Offentliggjort 28. januar 2009 ger ud over, at mange af børnene ikke taler så godt dansk, siger skolelederen. Men når nu skolens leder og lærere ved, hvor den store udgiftspost ligger, hvad vil de så gøre ved det?»jamen, jeg ved ikke, om vi skal gøre noget ved det. Som udgangspunkt skal skolen tilpasse sig de børn, der kommer i skolen. Det er et rigtigt princip, synes jeg. Folkeskolen skal være for alle. Og når nu dette begreb alle er under forandring, så må vi i skolen også forandre os og så må vi bruge flere penge på at arbejde med dem, der har brug for hjælp. Jeg ville gerne også kunne gøre noget specielt for de dygtigste børn, men de kommer længere nede på prioriteringslisten. Hvis almindelige forældre har regnet med, at flere penge skulle give bedre undervisning, så går det regnestykke ikke op,«siger Steen Helles Jensen. Hver tredje børnefamilie er utilfreds med folkeskolen Et repræsentativt udsnit på 979 personer over 17 år besvarede den januar 2009 følgende: Hvor tilfreds er du med niveauet i den offentlige service i folkeskolen? Skuffede forventninger til velfærd Ældrepleje: Selv om der er bevilget flere penge til ældrepleje, har hver tredje ældre fået mindre hjælp. Pengene går til de svageste eller forsvinder i en Bermuda-trekant. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Der findes ikke noget område, hvor danskerne er så utilfredse med den offentlige service, som på ældreområdet. Omkring 45 pct. af befolkningen siger, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse med serviceniveauet i ældreplejen, viser en ny Rambøll-måling foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. Spørgsmålet er, om utilfredsheden skyldes, at der rent faktisk er sparet på ældreplejen, om det blot er fordi, at medierne fokuserer på problemer i ældreplejen, eller om der bare ingen grænser er for velfærdskravene fra borgernes side. Alle tre faktorer spiller muligvis ind, men én ting ligger fast: På landsplan er der ikke sparet på udgifterne til ældre i de seneste syv år. Overordnet set er der blevet ført flere penge og ansat mere personale i ældreplejen, viser tal fra Velfærdsministeriet: N For ældre over 67 år er udgifterne steget fra til pr. ældre i faste priser fra 2001 til 2007 renset for løn- og prisstigninger en reel stigning på fire pct. N For ældre over 80 år er udgifterne i samme periode steget fra kr. til kr. pr. ældre i faste priser, renset for løn- og prisstigninger også med fire pct. N Der er ansat flere i ældreplejen. Antallet af ansatte steg med 14 pct. fra 1997 til Men der er ikke FOTO: CARSTEN ANDREASEN TOTAL Tal i pct. Ved ikke Meget tilfreds 9,0 8,7 Meget utilfreds 8,1 19,3 Utilfreds Tilfreds 23,1 31,8 Hverken tilfreds eller utilfreds Mere end hver tredje forælder med børn i skolealderen (7-15 år) erklærer sig utilfreds med den offentlige service, når det gælder folkeskolen. I alt 38 pct. af de adspurgte er enten meget utilfredse eller utilfredse. Spørger man et repræsentativt udsnit af hele befolkningen, falder Jyllands-Posten". andelen af de to kategorier af utilfredshed til tilsammen 27 pct. JP-grafik: RINA KJELDGAARD Citeres analyserne i andre medier, skal kilden oplyses: "Rambøll Management for Signe Nielsen og Karl Jensen. SOSU Sune Nielsen står for rengøringen.

16 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 16 kommet tilsvarende flere ældre til. Antallet af ældre over 67 år er i samme periode kun steget med 3,3 pct., mens antallet af ældre over 80 år er steget med 9,1 pct. N Der bliver rent faktisk brugt flere penge til ældreservice. Stigningen i faste priser er på 1,8 pct. i de seneste syv år. N Og så er der stadig flere, der modtager hjælp. Antal modtagere steg fra til fra 2001 til 2006 en stigning på tre pct. Men at der på landsplan bliver bevilget flere penge betyder ikke, at tingene bliver bedre for de ældre eller deres pårørende. Derfor kan utilfredsheden forklares med udgangspunkt i konkrete besparelser i ældreplejen. Den største gruppe af ældre, der er brugere af den offentlige ældreservice, har rent faktisk fået deres hjælp beskåret betydeligt. Det drejer sig om de ældre, der for blot få år siden modtog praktisk hjemmehjælp til rengøring i en time om ugen. Omkring 30 pct. af dem er blevet skåret ned i den praktiske hjælp, så de nu typisk kun får gjort rent i en time hver 14. dag. Det er en gruppe af ældre, som enten selv kan protestere, eller som har pårørende, der kan give udtryk for deres utilfredshed med nedskæringerne, hvorfor denne gruppe har fyldt meget i debatten. Dertil kommer, at kommunerne har fået flere af de såkaldt tunge ældre. Det er især borgere over 80 år, der har brug for omfattende pleje, ofte fordi de bliver sendt tidligere og tidligere hjem fra hospitalerne. For at skaffe personale til at pleje disse ældre har kommunerne taget fra de stærkere og yngre ældre. Men også flere af de svageste ældre oplever, at deres hjælp til personlig pleje er blevet beskåret. Det skyldes, at de ældre før fik udmålt deres hjemmehjælp i timer og for eksempel blev tildelt tre timers hjælp til personlig pleje om ugen. Nu tildeles de ældre ydelser og de samlede ydelser kan let tage mindre tid at udføre for hjemmehjælperen end de tre timers hjælp, den ældre fik tidligere. Endelig har omlægninger, indførelse af målemetoder og kommunalreformen betydet, at flere af pengene til de ældre er gået til mere administration, registrering og kontrol ting, der har stjålet tid fra selve plejen. Og så forsvinder en del af pengene og i alle tilfælde ansvaret for dem ned i det, som chefkonsulent Olav Felbo i Ældresagen kalder for en Bermuda-trekant.»Når de ældre klager til kommunen over, at der ikke er flere penge til hjemmehjælp, skyder kommunen skylden på regeringen, der har lagt loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge. Men straks derefter afviser regeringen kritikken og siger, at kommunerne har selvstyre og bærer ansvaret. Tilbage står borgerne som det tredje ben i trekanten og kan se pengene og ansvaret forsvinde i et stort sort hul. Der trænges i høj grad til at få overblik over, hvor pengene går hen,«siger Olav Felbo. Der mangler klarhed En af de få, der har forsøgt at finde ud af pengestrømmen, er professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, som har skrevet bogen Hjemmehjælp mellem myter og virkelighed. Han siger:»der mangler klarhed over forbruget i ældreplejen. Behovet for en nærmere undersøgelse af, hvor pengene bliver af, understreges af det faktum, at Danmark i sammenligning med andre lande ligger højst i pengeforbrug og ressourceforbrug på ældreområdet. Men vi har ikke sammenlignelige opgørelser mellem kommuner eller over tid på det, man kunne kalde ansigttil-ansigt-tid i ældreplejen.«ifølge Jørgen Goul Andersens undersøgelse er kerneydelserne ikke blevet dårligere, når man ser bort fra den kraftige reduktion i den praktiske hjemmehjælp. Hjælpen til personlig pleje er ikke beskåret, og oftest viser målinger, at de ældre selv er mere tilfredse med plejen end deres pårørende.»når man kan se, at der er bevilget flere penge pr. ældre, men at der stadig er utilfredshed, skal dette paradoks nok også forklares med, at forventningerne og kravene til ældreplejen stiger. Folk forventer ganske enkelt mere velfærd på ældreområdet, og det betyder, at udfordringen med at skaffe velfærden bliver endnu større,«siger han. Flere penge til ældre Offentlige nettodriftsudgifter til service på ældreområdet pr. ældre over 67 eller over 80 år faste udgifter renset for løn- og prisstigninger. Tal i kr OVER 80 ÅR Stigning ca. 4. pct kr. OVER 67 ÅR Stigning ca. 4. pct kr Kilde: VELFÆRDSMINISTERIET JP-grafik: AGNETE HOLK

17 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 17 Den propre dame efterlyser hjemmehjælp For tre år siden fik Signe Nielsen og Karl Jensen to timers hjemmehjælp om ugen. Nu får de 45 minutter hver 14. dag og spørger, hvad kommunen så bruger pengene til. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Hun kan ikke ha det! Der ligger støv oven på skabene, toilettet trænger til en omgang, og der er lang tid til næste rengøring.»jeg er det, man kalder en proper dame, og jeg er meget utilfreds med, at jeg ikke kan få nok hjemmehjælp til at få gjort ordentligt rent,«siger den 85-årige folkepensionist, Signe Nielsen. Selv kan hun og manden i huset, Karl Jensen på 81 år, ikke klare rengøringen af de 92 kvadratmeter i lejligheden i udkanten af Kolding, for de døjer med slidgigt og andre skavanker. Parret får ganske vist kommunal hjemmehjælp til rengøring. Hjemmehjælperen Sune Nielsen kommer i knap en time hver 14. dag for at støvsuge og vaske gulv. For blot tre år siden kom hjemmehjælpen to timer om ugen.»jeg kan ikke forstå, hvorfor de har skåret i hjemmehjælpen. Vi har FOTO: CARSTEN ANDREASEN Signe Nielsen og Karl Jensen fra Kolding er ikke tilfredse med, at de er blevet skåret ned i hjemmehjælp til rengøring, som det er sket for en meget stor del af de ældre i kommunen.

18 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 18 brug for den. Jeg synes også, at det er synd for hjemmehjælperne og dem, der sender dem ud, for de render da stærkt nok. Men hvad er det så, kommunen bruger pengene til?«spørger Signe Nielsen. Overalt i landet sidder der pensionister og stiller samme spørgsmål som Signe Nielsen, for på landsplan har omkring 30 pct. af de tidligere modtagere af praktisk hjemmehjælp i de senere år fået frataget hjemmehjælpstimer. I Kolding er der overordnet set tre faktorer, der spiller ind i udviklingen på ældreområdet. N For det første blev der skåret i hjemmehjælpen i 2006 umiddelbart forud for kommunalreformen. Kolding lå inden reformen på et højere niveau i ældreplejen end flere af de kommuner, som Kolding skulle smelte sammen med, og en harmonisering førte til nedskæringer i ældreplejen. Det betød eksempelvis, at antallet af medarbejdere på et typisk plejecenter som Plejecentret Olivenhaven i den nordvestlige del af byen blev skåret ned fra 74,5 fuldtidsansatte til 71,6 fuldtidsansatte. N For det andet har flere hundrede ældre koldingensere som Signe Nielsen og Karl Jensen fået fjernet noget af den praktiske hjemmehjælp til rengøring inden for de seneste år. Før fik en ældre borger, der var tildelt praktisk hjemmehjælp, typisk én times rengøring om ugen. Det er nu skåret ned til én time hver 14. dag. Igen var der tale om en bevidst politisk beslutning fra byrådets side. Vicedirektør i Kolding kommune, Willi Weber, siger det ligeud:»vi kunne se, at der blev brugt flere penge til hjemmehjælp, end vi havde afsat på budgettet. Politisk blev det derfor besluttet at skære i serviceniveauet over for de ældre. Det betød, at samtlige modtagere af hjemmehjælp blev gennemgået, og en stor del af dem fik derefter ikke hjemmehjælp mere eller også fik de skåret i antal tildelte timer. Det var nødvendigt for at have råd til at give den svageste gruppe af borgerne den nødvendige hjælp til personlig pleje en opgave, der bliver stadig større i takt med, at folk lever længere, og der bliver flere tunge, plejekrævende opgaver hos de ældste borgere.«n For det tredje er der opstået et markant øget forventningspres fra borgerne. Borgerne og især de pårørende har meget ofte langt større forventninger til velfærden og plejen, end kommunen kan leve op til. Lederen af hjemmeplejen i område Nord, Sonja Jepsen, mærker det tydeligt:»de pårørende har helt klart den holdning, at nu har de betalt så meget i skat i så mange år, så forventer de også, at kommunen kan tage sig ordentligt af deres gamle mor. De gør krav på velfærd og deres forventninger stiger støt. Men vi er nødt til at se på, hvad der er penge til.«lederen af Plejecentret Olivenhaven, Hanne Friis Clausen, kan også mærke, at forventningspresset er stigende:»vi hører pårørendekrav, som vi aldrig hørte for 10 år siden. Det er ikke længere nok, at vi sørger for, at den praktiske hverdag for de ældre fungerer. Nu forventer de pårørende, at vi også skal sørge for, at den ældre beboer deltager i aktiviteter i fællesrummet, kommer på ture og får oplevelser.«kolding kommune ligger på ingen måde dårligere end andre kommuner. Faktisk ligger Kolding over landsgennemsnittet, når det gælder tal for, hvor meget kommunerne bruger pr. ældre. Men det er ikke megen trøst for Signe Nielsen:»Uanset hvad, synes jeg, at det er for dårligt, at vi ikke kan få mere hjemmehjælp herhjemme hos Karl og mig.«næsten hver anden dansker er utilfreds med ældreplejen Et repræsentativt udsnit på 979 personer over 17 år besvarede den januar 2009 følgende: Hvor tilfreds er du med niveauet i den offentlige service i ældreplejen? TOTAL Tal i pct. Ved ikke Meget tilfreds 7,4 5,7 Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 16,9 24,7 20,3 25,1 20,3 pct. af danskerne er meget utilfredse, og 25,1 pct. er utilfredse med den offentlige service, når det gælder ældreplejen. Kvinder er mere utilfredse end mænd. Utilfredsheden er størst i Region Syddanmark og mindst i Region Hovedstaden. Meget utilfreds Utilfreds Citeres analyserne i andre medier, skal kilden oplyses: "Rambøll Management for Jyllands-Posten". JP-grafik: AGNETE HOLK

19 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 19 Offentliggjort 29. januar 2009 Pengene går til nye behandlingsformer Sygehuse: Der foregår et ulige kapløb på landets hospitaler: Lægevidenskaben løber hurtigere end de økonomiske bevillinger. Så når der bruges flere penge til nye behandlingsformer, forsvinder pengene fra andre afdelinger. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Der er én bestemt grund til, at fremtiden ser lidt lysere ud for Pernille Damgaard Clausen: Herceptin. Det nye stof til behandling af kræftpatienter begrænser tilbagefaldsraten til en kræftsygdom med 50 pct. og øger samtidig den forventede levetid med skønsmæssigt to år. Den 31-årige folkeskolelærer fra Århus fik konstateret brystkræft i oktober Hendes ene brystvorte var blevet lidt grøn, og hun havde smerter i lymfekirtlerne under armen. Da hun fik diagnosen, var hun overbevist om, at hun nu skulle dø. Men efter operationen, hvor hun fik fjernet det venstre bryst og lymfekirtler under armen, begyndte hun at kæmpe for at overleve. Først fik hun en kendt behandling 6 kemobehandlinger og 28 strålebehandlinger, men så fik hun oveni tilbudt den nye medicin, herceptin.»jeg blev glad, da jeg fik tilbuddet om at få herceptin, og da jeg hørte om medicinens gode effekter. Jeg tog imod alt, hvad jeg overhovedet kunne få, og som jeg troede kunne hjælpe i min situation,«siger hun i dag. Nu kommer hun på Århus Sygehus hver tredje uge, for hun skal have herceptin direkte ind i årerne ved 17 ambulante behandlinger i løbet af det næste år.»rent mentalt er det en kæmpegave at få herceptin, for det spænder et sikkerhedsnet ud under én, og det har man rigtig meget brug for. Man kæmper bedre,«siger hun. Hendes glæde deles af de læger, der arbejder med behandling af brystkræft. De anser herceptin for et stort og vigtigt fremskridt i den lægelige forskning på kræftområdet. Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med godt nye tilfælde om året og omkring dødsfald årligt. Der er kun lige det med økonomien. Herceptin-behandlingen af en enkelt patient koster det offentlige kr. vel at mærke ekstra i forhold til de behandlingsformer, der har været kendt hidtil. 100 mio. kr. ekstra pr. år Der er skønsmæssigt 350 kvinder på årsbasis, som modtager behandlingen, så herceptin-behandlingen har en klar økonomisk konsekvens: en ekstra udgift til sundhedsvæsenet på næsten 100 mio. kr. om året. Herceptin-behandlingen er et godt eksempel på, hvor pengene i sundhedsvæsenet bliver af. For når de nye behandlingsmuligheder kan hjælpe borgere, der lider af en sygdom, kommer der et naturligt pres fra læger og patienter om at indføre behandlingen uanset udgiften. Nye behandlingsformer og medicin inden for ikke mindst kræftområdet har taget sin del af udgiftsstigningen i sygehussektoren. Samtidig har en omfattende aktivitet på det kirurgiske område bragt ventelisterne langt ned på de fleste områder i hvert fald indtil konflikten sidste forår og det har også kostet. I en 10-års periode fra 1997 til 2006 er de årlige samlede sundhedsudgifter steget med 17,6 mia. kr. fra 59,1 mia. kr. i 1997 til 76,7 mia. kr. i En stigning på næ- Næsten hver tredje dansker er utilfreds med hospitalsvæsenet Et repræsentativt udsnit på 979 personer over 17 år besvarede den januar 2009 følgende: Hvor tilfreds er du med niveauet i den offentlige service i hospitalsvæsenet? TOTAL Tal i pct. Meget tilfreds Tilfreds Ved ikke 1,9 16,8 24,0 26,8 12,2 pct. af danskerne er meget utilfredse, og 18,4 pct. er utilfredse med den offentlige service i hospitalsvæsenet. Kvinder er lidt mere utilfredse end mænd. Offentligt ansatte er lige så utilfredse som privatansatte. Meget utilfreds 12,2 18,4 Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Citeres analyserne i andre medier, skal kilden oplyses: "Rambøll Management for Jyllands-Posten". JP-grafik: AGNETE HOLK

20 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 20 sten 30 pct. og det er vel at mærke i faste priser, som er renset for lønog prisstigninger. Alene på medicin-området er udgifterne i samme periode steget med næsten 66 pct. Alene siden VK-regeringen kom til i 2001, er sundhedsudgifterne frem til 2006 steget med 11 mia. kr. i faste priser svarende til en stigning på 16,7 pct. Alligevel er hver tredje dansker meget utilfreds eller utilfreds med servicen i sygehussektoren, viser en ny Rambøll-måling foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. Dyre behandlingsformer Det skyldes et misforhold mellem lægevidenskab og økonomi. De nye behandlingsformer er så mange og så dyre, at selv øgede bevillinger til sygehusene ikke er nok. Hvis der skal være råd til nogle af de nye behandlinger, er det derfor nødvendigt at holde igen med udgifter i andre afdelinger på hospitalet. Det går typisk ud over medicinske patienter, der ikke har den store videnskabelige bevågenhed, og derfor ser man tv-billeder af patienter på gangene på de afdelinger. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), der er politisk ansvarlig for sygehusene, konstaterer, at de mange penge til nye behandlingsformer sammen med en omfattende aktivitet på det kirurgiske går ud over de medicinske afdelinger.»her er der ikke kommet noget niveau-løft, men til gengæld er her blevet strammet og sparet,«siger han. Men problemet er vanskeligt at gøre noget ved med mindre man vil opkræve så meget i skat, at man kan stille alle de efterspurgte behandlingsformer og velfærdsservice til rådighed, vurderer seniorprojektleder og sundhedsøkonom Jacob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut. Inerti i systemet»hvis nogen begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om man skal bruge de nye produkter, som i mange tilfælde er meget dyre, så vil mange opfatte det som en forrin- FOTO: EMIL RYGE CHRISTOFFERSEN Pernille Damgaard Clausen er til behandling for brystkræft på Århus Sygehus hver tredje uge, hvor hun får sprøjtet herceptin direkte ind i årerne.

21 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side gange flere får fedmeoperationer gelse af behandlingstilbuddene. Når læger og patienter er blevet klar over, at der er kommet en ny effektiv medicin som eksempelvis herceptin vænner vi os alle hurtigt til, at det er den gængse behandling. Der er en inerti i systemet, som ikke sådan lader sig standse.«pernille Damgaard Clausen mangler nu kun de sidste tre ambulante besøg på sygehus, før behandlingen med herceptin er færdig. Hun ser nu fremad:»jeg fokuserer på budskaberne fra lægerne om, at det går godt. Nu skal jeg ud at samle stumperne af mit liv sammen igen og så skal jeg ud at leve det!«af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Antallet af fedmeoperationer er eksploderet i de seneste år. I 2003 fik 55 personer foretaget en operation med en indsnævring af mavesækken. I 2007 var tallet vokset til operationer, viser nye tal fra Danske Regioner. Det er en stigning på over pct. på en af de mange nye behandlingsformer, der er med til at presse sundhedsvæsenets økonomi. Samtidig lægger patienterne et yderligere pres på sygehusvæsenet, fordi de senere ønsker at få fjernet løs hud. En fedmeoperation koster mellem og kr., mens det koster ca kr. at få fjernet den løse hud. Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), kalder udviklingen»en steppebrand«, og sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet opfordrer til en diskussion om prioriteringer:»folk, der er truet på livet af fedme, bør opereres, men vi bør samtidig spørge os selv, om operationer skal være løsningen på vores overvægtsproblem.«foto: EMIL RYGE CHRISTOFFERSEN Minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen og Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand Bent Hansen på rundvisning på Silkeborg Sygehus.

22 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 22 Opbremsning i Horsens Et af landets mest effektive sygehuse må skrue ned for aktiviteten på grund af manglende bevillinger. Ligesom flere andre steder har man i flere perioder haft overbelægning på de medicinske afdelinger, hvor patienter har ligget på gangene. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Den 77-årige Sonja Bork er en af de mange tilfredse patienter på sygehuset i Horsens, selv om ventetiden på en operation for et nyt knæ i løbet af et halvt år er steget fra 6 uger til 26 uger på grund af forårets konflikt:»maden er dejlig, og personalet er så flinke,«siger den ældre dame, der i mange år har haft et rigtigt dårligt knæ, fordi bruskskiven er slidt. Hun er blevet indlagt i dag og skal næste dag opereres for at få et nyt og kunstigt knæled. Regionshospitalet Horsens har hverken fedmeoperationer eller kræftbehandling, men er blandt landets mest veldrevne og produktive sygehuse, der ligger i top fire, når det gælder patienttilfredshed. Alligevel er cheflæge Steen Friberg Nielsen og de godt medarbejdere ikke helt trygge ved, om man kan holde den høje kvalitet i fremtiden. Lige nu har sygehuset svært ved at få tingene til at hænge sammen og har måttet dæmpe aktiviteten. Faste budgetter Årsagen er en kombination af økonomiske problemer i Region Midtjylland og suspensionen af vente- FOTO: CASPER DALHOFF Sonja Bork har tidligere været i behandling på sygehuset i Horsens og er en af sygehusets mange tilfredse patienter.

23 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 23 tidsgarantien på grund af forårets konflikt, der har medført længere ventetid for patienter og afskedigelser blandt personalet. Region Midtjylland har måttet genindføre den såkaldte rammestyring med faste budgetter i stedet for takstfinansiering, hvor aktiviteten på sygehuset er med til at afgøre størrelsen på de økonomiske bevillinger fra regionen.»men det er utilfredsstillende, at vi lige pludselig skal løbe langsommere. For jo mere vi laver, desto større underskud får vi,«siger Steen Friberg. Sidste år gav et minus på 30 mio. kr. i forhold til budgettet. Derfor har ledelsen set sig nødsaget til en runde med den såkaldte grønthøster og kræve besparelser på 1 pct. i alle afdelinger. Ufrivillig opbremsning Så efter en række gode år med fuldt tryk på operationer og aktivitet, har man måttet foretage en ufrivillig opbremsning. Derfor kan hverken borgere eller ansatte lige nu mærke, at de samlede sundhedsudgifter herhjemme er vokset med over 17 mia. kr. fra 1997 til Cheflæge Steen Friberg Nielsen:»Pengene er først og fremmest gået til nye behandlingsformer, men selvfølgelig også til at bringe ventetiderne ned på en lang række operationer. Blodkræftbehandling går fremragende, men den koster en bondegård. Og sådan er det med flere af de nye cancermidler. Generelt går pengene derhen, hvor der er et enkelt behandlingsprogram på et bestemt problem. Samtidig kan vi se et øget pres på de medicinske afdelinger, hvor vi har mange ældre patienter med alle mulige skavanker. Her har vi i flere perioder haft en belægningsprocent på og har været nødt til at lade patienter ligge på gangene,«siger Steen Friberg. Presset bliver større Ifølge cheflægen bliver det pres kun større og større i takt med, at befolkningen bliver ældre.»selv om 60 pct. af alle vores medicinske patienter bliver udskrevet igen inden for 48 timer, vil vi få flere medicinske patienter fra de store ældreårgange, som jeg selv tilhører. Og i længden vil hverken pårørende eller patienter acceptere en dårlig service med senge på gangene. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det piner en sygeplejerske på en medicinsk afdeling, at nogle af hendes patienter skal ligge på gangen. Men jeg kan ikke gøre noget, så længe jeg ingen penge har,«lyder det fra manden, der ellers nærmest har danmarksrekord i at øge produktiviteten på sine sygehuse.»sundhedsvæsenet er sammenhængskraften i den offentlige sektor, og det er naivt at tro, at vi ikke bliver udsat for et større og større pres. Folk vil altid spørge: Hvorfor skal jeg finde mig i at være syg? Hvorfor skal jeg finde mig i at vente? For slet ikke at tale om ny medicin og andre nye tilbud. Fedmeoperationerne er et fint eksempel: Når man først har sagt A, må man også sige B og efterfølgende også fjerne den løse hud.«personalemangel Et andet problem, som sygehuset i Horsens deler med de fleste andre danske sygehuset, er mangel på personale. I Horsens er der omkring 70 speciallæger på lønningslisten, og man har bl.a. importeret indiske speciallæger. Alligevel mangler der ifølge Steen Friberg omkring speciallæger, og det er dyrt:»vores eneste alternativ er jo at dække os ind med vikarer og løst ansatte. Jeg har da flere gange måttet udskrive månedlige lønsedler på omkring kr. til svenske speciallæger.«udgifter i sundhedsvæsenet Offentlige udgifter. Tal i mio. kr priser. Medicin Sygesikring Sundhedsudgifter Note: Tallene fra 2007 kan på grund af kommunalreform og ændringer i opgavefordeling ikke sammenlignes direkte med tallene fra 2006 og før. Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2007, mio.kr JP-grafik: RINA KJELDGAARD Aktivitet Tal i mio Behandlede borgere Sengedage Udskrivninger Ambulante besøg Kontakter med almen praksis

24 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 24 Offentliggjort 30. januar 2009 Penge ud ad vinduet? Nyt ord slack: Forskerne kalder det for slack. Det betyder, at penge går til alt muligt andet end kerneydelsen. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Det er muligt, at det var fornuftigt nok, da omkring 20 nydeligt klædte ledere og tillidsrepræsentanter fra Århus Kommunes tandpleje en novemberaften sidste år efter middagen på Odder Park Hotel iførte sig sorte plastic-sække og begyndte at kaste friske fisk til hinanden. De gjorde det som led i et visions- og strategiseminar om tandplejens struktur, hvor deltagerne bl.a. skulle lære noget om en såkaldt FISH-strategi, som kursusledere betegner som»en helt usædvanlig måde at højne arbejdsmoralen på og skabe bedre resultater«. Metoden er inspireret af fiskesælgerne i Seattle i USA. Måske var kurset med fiskekastningen udbytterigt for de ansatte, men det kan også være udtryk for slack. Og det kan være vanskeligt at se præcist, hvordan det giver bedre tandpleje for børnene i Århus. Det mener i hvert fald flere økonomer, der advarer om, at nogle af de 47 ekstra mia., der er bevilget til offentligt forbrug siden 2001, går til formål, der ligger alt for langt fra de kerneydelser, som borgerne efterspørger. FOTO FRA PERSONALEBLAD FOR ÅRHUS TANDPLEJE Fish-strategi Slack. Foto fra et personaleblad, der omtalte fiskekastningen. Ordet slack kommer fra engelsk og kan oversættes til bl.a. slør, slæk eller stilstand. Slack kan defineres som forskellen mellem den mulige effektivitet og den faktiske effektivitet. I stigende udstrækning Ifølge professor Peter Nannestad fra Aarhus Universitet forekommer slack i stadig stigende udstrækning i den offentlige sektor, når pengene ikke går til at forbedre eller forøge velfærdsydelserne for borgerne, men i stedet bliver brugt på administration, kurser, temadage, nye møbler eller til at gøre livet mere behageligt for de ansatte:»flere penge betyder ikke nødvendigvis bedre service. Pengene kan gå til at gøre livet mere behageligt for de parter, der er involveret, f.eks. personalet. Der kan sagtens forsvinde penge til længere pauser og dejlige møbler. Man kan se, om der har været slack i en organisation, hvis man presser den til at være mere effektiv. Så længe det er muligt at forbedre effektiviteten, er det bevis for, at der har været slack.«manglende tilskyndelse Risikoen for slack er ifølge Nannestad især stor i det offentlige.»offentlige institutioner har ikke den tilskyndelse til at minimere omkostninger i slack på samme måde som private firmaer, for de offentlige kontorer kan jo ikke gå konkurs, og de skal heller ikke præstere noget overskud,«siger han. Der findes kun få undersøgelser af slack i Danmark. Men en af dem taler sit tydelige sprog. To økonomer, Henrik Christoffersen fra AKF og Martin Paldam fra Aarhus Universitet, undersøgte for nogle år siden effektiviteten af ren-

25 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 25 gøringen på mere end folkeskoler. De kiggede både på skoler, hvor det offentlige stod for rengøringen, og skoler, hvor private firmaer gjorde rent, men i begge tilfælde var kravene de samme standardiserede kvalitetsnormer fra kommunernes forening, KL. Resultatet var, at de private firmaer opnåede den samme rengøringskvalitet som de kommunale rengøringsfolk, men at de gjorde det 30 pct. billigere, fordi de var mere effektive. Ifølge forskerne var det omvendt udtryk for slack og mangel på effektivitet i den offentlige rengøring. En undersøgelse fra Erhvervs- og Økonomiministeriet har vist, at der kun er to barrierer for kommuner for at skabe konkurrence på de kommunale ydelser: dels manglende politisk vilje, dels at kommunerne ikke foretager vurderinger af, om opgaver er egnede til at sende i udbud. Økonomiprofessor Martin Paldam mener, at de meget store forskelle mellem forskellige kommuners driftsudgifter viser, at der er meget at hente. Derfor bør de offentlige arbejdsgivere være langt mere opmærksomme på at effektivisere og komme slack til livs, så borgerne får mere for pengene.»når man sammenligner to nabokommuner og kan se, at den ene gør tingene meget billigere end den anden, hvad laver de så egentlig i den dyre kommune? Det kan være, at den dyre kommune har en tradition for at sende medarbejderne på en masse kurser. Nogle af dem kan være gode og øge effektiviteten, mens andre kan være hyggelige og byde på god mad og vin, siger han.«slack Slack er, når pengene ikke går til at forbedre velfærdsydelserne, men i stedet bliver brugt på overadministration, kurser, temadage, nye møbler, interne aktiviteter, unødvendige møder etc. Eksempler på slack, der er sparet væk i kommunerne: M Sønderborg sparede 9,5 mio. kr. ved at udlicitere ansvaret for gadebelysningen. M Vejle sparede 14 mio. kr. i indkøbsafdelingen ved at sende aftaler i udbud. M Herning sparer 25 mio. kr. om året efter at have lavet fælles indkøbsaftaler med 11 andre kommuner. M Holstebro sparer kr. på telefonregningen, da en gennemgang viste, at 120 telefonlinjer ikke blev brugt. M Slagelse sparer 3,5 mio. kr. ved at sammenlægge to ældrekøkkener. FOTO: JESPER NØRGAARD SØRENSEN Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam

26 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 26 Overlæge: Lad mig dog arbejde Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN»Jeg har lige fået at vide, at vi skal lukke ambulatoriet den 15. maj, fordi der skal holdes en temadag. Jeg ved endnu ikke om hvad, men man finder vel på noget. Så lukker vi bare afdelingen.«overlæge Kristian Emmertsen er frustreret, for han ville hellere arbejde. Han har aldrig været i tvivl om sin primære mission med at møde på arbejde på det, som mange kalder for landets bedste hjerteafdeling, hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus: Patientbehandling, undervisning, forskning og faglig udvikling i nævnte rækkefølge. Derfor skaber det frustration, når mere og mere af arbejdstiden gennem de senere år går med møder, temadage m.m., hvor der skal udarbejdes idégrundlag, værdigrundlag, arbejdspladsvurderinger, målsætninger og diskuteres visioner og strategier. Kort sagt: Organisationsudvikling eller det, der i moderne managementsprog hedder HR-delen.»Organisationsudvikling får højeste prioritet. Det resulterer i talrige temadage og anden mødevirksomhed samt en konstant produktion af pjecer, hæfter og notater. Jeg mener grundlæggende, at nye organisationsudviklende initiativer bør betragtes kritisk: Gavner de patientbehandlingen i en sådan grad, at det kan begrunde anvendelse af et stort antal arbejdstimer i en lang række ledelses-, medarbejder- og tillidsmands-forsamlinger på sygehuset for endnu en gang at disku- FOTO: JAN DAGØ Kristian Emmertsen klar til endnu en operation. Overlægen ved godt, hvad han foretrækker at bruge sin tid på: patienterne.

27 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 27 tere, tilrettelægge og udbrede nye principper,«siger den hurtigtalende overlæge, der har været på Skejby Sygehus siden En trend i det offentlige Han kalder det for en»trend«i den offentlige sektor, hvor interne og eksterne konsulenter er ved at falde over hinanden for at udvikle organisation og ledelse.»det eneste, som vi kan være helt sikre på, er, at der går tid fra patienterne. Lad os bare bruge personalepolitikken som eksempel. Den skal godkendes i hovedmedarbejderudvalget, hvor der sidder 28 mennesker, der samles otte gange om året plus nogle gange i weekenden. Derudover er der lokaludvalg med medlemmer i hvert udvalg, som også holder møder og formøder. Så det er en meget tung og bekostelig affære at få vedtaget en personalepolitik, som det skete i december Så tørrer man sveden af panden og er glad og tænker: Det var det. Hvorefter vi to måneder senere bliver konfronteret med en helt ny og værdibaseret personalepolitik nemlig Region Midtjyllands, der adskiller sig markant fra Skejbys. Så nu skal Skejby i gang med at implementere regionens personalepolitik det vil sige, at vi skal til at udarbejde en helt ny!«kristian Emmertsen ser helt træt ud ved tanken. På samme måde med arbejdsmiljøaftalen.»arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljø kræver også betydelige ressourcer. Hvert år skal vi gennemgå alle rum for at påpege arbejdsmiljøproblemer, og der skal udarbejdes lokale arbejdsmiljø-aftaler ud fra nogle særlige skemaer. Men i stedet for denne systematiske gennemgang, hvorfor så ikke lave en problemorienteret løsning, hvor man siger: Prøv at komme med de steder, hvor der er problemer. Naturligvis i en prioriteret rækkefølge, for vi ved godt, at der alligevel ikke er penge til det hele. Noget er muligt, og noget er ikke muligt.«overadministration Samtidig føler Emmertsen, at hele systemet er godt og grundigt overadministreret.»vi er underlagt ufatteligt mange instanser, som alle har et ønske om, hvad vi skal beskæftige os med: vores lokale afdelingsledelse, hospitalsledelsen, så har vi Region Midtjylland, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og ministeriet. Tag et område som hjertesvigt: Her har danske hjertelægers fagselskab, Dansk Kardiologisk Selskab, for længe siden udarbejdet retningslinjer for, hvordan man behandler hjertesvigt. Det bliver så indarbejdet i den danske kvalitetsmodel, der udarbejdes af Sundhedsstyrelsen og på baggrund af det finder Region Midtjylland så endelig ud af at vedtage deres regionale retningslinjer for behandling af hjertesygdomme, hvorefter de går ind og klipper og sakser Dansk Kardiologisk Selskabs retningslinjer, som jo altså i forvejen er tilgængelig på nettet, og som alle kardiologer kender. Der sætter regionen så en embedsmand til at klippe-klistre, som så lægger det ud på regionens intranet. Vi har foreslået, at man henviser til vores net, men det må man åbenbart ikke. Hvorfor skal vi have en regional vejledning, når der er en national? Og sådan sidder man formentlig i samtlige fem regioner. Det er da dobbeltarbejde.«i det hele taget føler han, at det skematiske og formalistiske tager unødvendigt mange ressourcer, hvad enten dagsordenen er medarbejdersamtaler, arbejdspladsmiljøvurdering eller temadage, som den der kommer den 15. maj.»jeg har ikke kunnet få at vide, hvad temaet er. Det er fint med et tema, hvis man har et problem, der skal løses. Men det her er den omvendte vej: Man har en temadag, og så finder man bagefter ud af, hvad man skal snakke om.«

28 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 28 Offentliggjort 31. januar 2009 Pengene bliver hængende Papirarbejde: Der kommer konstant nye regler fra Christiansborg, som fører til øget bureaukrati. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Charlotte Storm tager sig til hovedet. Det må da være løgn! Nu har hun som socialrådgiver i Københavns Kommunes integrationsafdeling i mere end et år hørt på, at regeringen ville fjerne bureaukrati i det offentlige. Og så kommer der inden for få uger to nye bekendtgørelser fra regeringen, hvoraf i hvert fald den ene kommer til at sluge masser af hendes arbejdstid.»det er ikke alene spild af tid, men også af penge, og det hele er fuldstændig uden nogen nytte,«siger hun om den såkaldte 85-procents-regel. Den er vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti og skal gøre det sværere for udlændinge at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Fra nu af skal en udlænding, som efter de normale syv år på midlertidigt ophold søger om permanent opholdstilladelse, vise, at han har deltaget med et fremmøde på mindst 85 pct. i alle aktiviteter over de seneste syv år. Det gælder alt fra danskundervisning til samfundsfagsundervisning, aktiveringstilbud, jobtilbud, job med løntilskud og uddannelsesforløb. Uproduktivt og unødigt Charlotte Storm og hendes kolleger skal derfor registrere, kontrollere og kalkulere, hvorvidt udlændinge er mødt op i mindst 85 pct. af tiden til alle akti- FOTO: TORBEN STROYER Charlotte Storm står over for et større papirarbejde, som hun selv karakteriserer som»spild af penge«.

29 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 29 viteter i løbet af de seneste syv år.»det bliver et enormt papirarbejde, når vi skal kontakte sprogskoler, arbejdsgivere og jobcentre alene af den grund, at det ikke er usædvanligt, at en udlænding i løbet af de første tre år har boet i 4-5 forskellige kommuner,«siger Charlotte Storm, der kan se frem til følgende papirarbejde: M Foretage en procentmæssig beregning i hvert eneste tilbud om undervisning, aktivering, job, arbejde med løntilskud, kurser mv., som hver enkelt udlænding har deltaget i i løbet af syv år eller mere. M Udarbejde en oversigt over alle de aktiviteter, hvor der savnes præcise oplysninger. M Fremsende oversigten til udlændingen med anmodning om, at udlændingen for hver enkelt aktivitet skal angive mødeprocent. M Hvis fremmødet ligger under 85 pct. i blot én af aktiviteterne, skal der udarbejdes en redegørelse for udlændingens deltagelse. M Give oplysninger om omstændigheder, der kan begrunde dispensation. De 85 pct. tilstedeværelse skal gælde i alle aktiviteter, og der er ingen undskyldninger for fravær, ej heller egen sygdom, børns sygdom eller deltagelse i jobsamtaler.»det er aldeles uproduktivt og unødvendigt,«siger Charlotte Storm. Et opgør om kontrol Hun er på linje med kommunernes forening, KL, som i et høringssvar skriver, at 85-procents-reglen bidrager til unødigt papirarbejde og»ikke harmonerer med de initiativer og bestræbelser, der for tiden gøres for at afbureaukratisere og forenkle de regler, som kommunerne skal administrere«. Ifølge Charlotte Storm og KL er reglen tilmed unødvendig, fordi det samme VKO-flertal siden har udarbejdet endnu en stramning med krav om to et halvt års ordinært arbejde og bestået Prøve i Dansk 2 for at få permanent opholdstilladelse, der overflødiggør 85-procents-reglen. Reglen er blot det seneste eksempel på et opgør om evaluering, statslig kontrol og bureaukrati. De ansatte på rådhusene, i skolerne, på sygehusene og i ældreplejen mener, at den statslige kontrol i ordets egentlige betydning er ude af kontrol i form af detailstyring med indviklede regler for, hvordan de ansatte skal løse deres velfærdsopgaver. Regeringen har omvendt i flere år presset på for at sikre, at der var styr på, hvad pengene til skolebørnene, kontanthjælpsmodtagerne og de ældre gik til. Unødvendige regler Kritikken af den statslige kontrol har været så skarp, at regeringen for et par år siden selv begyndte at tale om afbureaukratisering og opfordrede kommunerne til at komme med forslag til, hvordan man kunne komme af med unødvendige regler og krav. Det blev til 169 konkrete forslag fra socialrådgivere, jobkonsulenter, lægesekretærer og skolelærere. En fjerdedel af forslagene er gennemført. Siden er regeringen sammen med KL og Danske Regioner blevet enige om at gennemføre forsøg med en udfordringsret, hvor alle offentlige institutioner og andre, der leverer offentlig service, kan søge om dispensation fra gældende regler og procedurer. Kort sagt kan man udfordre gældende regler og processer, hvis man mener, at arbejdet kan udføres på en mindre bureaukratisk måde. FOTO: TORBEN STROYER Socialrådgiver Charlotte Storm skal følge de nye bureaukratiske regler, der bliver indført. Regeringen og Dansk Folkeparti kræver at gøre det sværere for udlændinge at få permanent opholdstilladelse.

30 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 30 Velfærd uden omtanke Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN»For nogle år siden brugte Erhvervsfremmestyrelsen og Dansk Standard tre sider på at beskrive, hvordan man støvsuger i forbindelse med hjemmehjælp! Jamen, er det idioter, vi ansætter?«docent Verner C. Petersen fra Handelshøjskolen i Århus har netop skrevet bogen Vildveje i velfærd, og ifølge forskeren er kontrol og dokumentation ikke alene den direkte vej til bureaukrati i den offentlige sektor, men også til passive og ansvarsløse medarbejdere og dermed dårligere service. Derfor forværrer man i virkeligheden de problemer, som man ville løse, fordi man kræver styring overalt:»man vil have klare mål på alt mellem himmel og jord og styring på alle procedurer: Hvordan gør medarbejdere det og det. Man og det vil i første omgang sige staten og dernæst kommunen forsøger så at sige at programmere medarbejderen til at gøre tingene på den rigtige måde og kun den. Det minder om Østeuropa under kommunismen. Folk bliver umyndiggjorte, og når man skal gøre tingene på én og kun en måde, hæmmer det den daglige produktudvikling og de gode ideer. Hvem vil forsøge at gøre tingene på en anden og bedre måde, når de via et skema og regler har fået at vide, at hvis de gør det sådan og sådan, ja, så er det godt.«medieskabt politik Verner C. Petersen mener, at vi i dag fylder alle institutioner i den offentlige sektor med mål, men ikke med formål.»tag bare folkeskolen, som har en udmærket formålsparagraf, der siger, at eleverne skal uddannes til kreative, selvstændige, tænkende og aktive mennesker. Men folkeskolen er blevet fyldt med tests, elevplaner, trinmål og slutmål i en grad, så læreren snart ikke længere må være selvstændigt tænkende. Det gør formentlig ikke undervisningen bedre, men gør det mindre sjovt og fagligt udfordrende at være lærer.«ofte er kontrol-initiativer en direkte udløber af medieskabte sager, hvor politikerne går amok og vedtager nye regler og procedurer, der får bureaukratiet til at blomstre.»medierne fokuserer meget voldsomt på enkeltsager og fanger måske de groveste situationer f.eks. via skjult kamera. Men ofte kender vi ikke sammenhængen, og fremstillingen kan ikke mindst via tvmediets muligheder for at klippe tingene sammen let komme ud af proportioner. Så reagerer politikerne på Christiansborg på et enkelt eksempel og indfører nye kontrolforanstaltninger og regler for, hvordan de ansatte skal agere. Også for de mange institutioner og medarbejdere, der ikke har lavet nogen fejl. Det er medieskabt politik, og det giver kun mere kontrol, mere dokumentation og flere regler,«forklarer forskeren. Man gør det, man måles på Verner C. Petersen karakteriserer tendensen som»planøkonomi en miniature«.»hvordan var det nu med aftalen med flyvevåbnet, der skulle flyve så og så mange timer for at overvåge skibe, der ville svine og forårsage miljøkatastrofer i vore farvande. Ja, så fløj man lige en masse timer sidst på året for at overholde kontrak- Foto: CARSTEN ANDREASEN Verner C. Petersen:»Vi ender som et airbag-samfund, hvor vi forventer, at samfundet samler os op, ligegyldigt hvor tåbeligt vi opfører os.«

31 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 31 ten. Eller skattevæsenet, hvor der blev opstillet mål for, hvor mange sager man skulle igennem i en given tidsramme. Ja, så tager man naturligvis de lette sager og lader de besværlige ligge. Kort og godt gør man, hvad man bliver målt på, og på den måde sker der en pervertering af ens arbejdsindsats, så man ikke laver, hvad der er mest fornuftigt og hensigtsmæssigt.«ifølge Verner C. Petersen er udgangspunktet blevet mistro over for de ansatte:»når det gælder ældreområdet, har vi præcise plejeplaner, der decideret beskriver, hvad medarbejderne skal gøre, og hvor mange minutter de har til det og det. Plejen bliver tingsliggjort, og det minder lidt om service på en bil, hvor de ældre er bilen, plejeplanen er servicebogen, og de offentligt ansatte bliver den programmerede robotmekaniker.«ifølge forskeren er vi i gang med at gøre borgerne uansvarlige, fordi politikerne fokuserer på rettigheder:»vi har set det komme både hos oppositionen og regeringen i forbindelse med de seneste valgkampe, hvor f.eks. socialdemokraterne har skitseret en række velfærdsrettigheder. På den måde ender vi som et airbag-samfund, hvor vi blot kræver, og hvor vi forventer, at samfundet samler os op, ligegyldigt hvor tåbeligt vi opfører os.«ansatte oplever mere bureaukrati 80 pct. oplever, at de bruger mere tid på at dokumentere deres egen indsats end for fem år siden. Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Mere kontrol Undersøgelse om bureaukrati, hvor resultaterne bygger på svar fra medlemmer af FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening. Tal i pct. Oplever du, at kontrollen er steget de senere år? Ja Nej Ved ikke/ ikke relevant Mere Mindre Samme som nu Ved ikke/ ikke relevant Mener du, at man burde dokumentere mere eller mindre på dit fagområde? Jeg bruger: for meget tid passende tid for lidt tid Ved ikke/ ikke relevant Hvad er din vurdering af den mængde tid, du bruger på at dokumentere? VÆGTET GENNEMSNIT* VÆGTET GENNEMSNIT* *) Gennemsnitstallet er vægtet efter antallet af aktive medlemmer i de tre organisationer JP-grafik: AGNETE HOLK 4 11 VÆGTET GENNEMSNIT* Selv om VK-regeringen er i gang med en storstilet afbureaukratiserings-manøvre i den offentlige sektor, oplever næsten to af tre offentligt ansatte, at bureaukrati og kontrol i forhold til deres arbejde er steget i de seneste år. Et flertal forventer, at kontrollen også bliver øget i de kommende år. Det viser en ny undersøgelse med deltagelse af næsten medlemmer af BUPL, FOA og Danmarks Lærerforening. Otte af ti svarer samtidig, at de bruger mere tid på at dokumentere deres arbejdsindsats, end de gjorde for fem år siden og 56 pct. mener også, at de bruger for megen tid på dokumentation. Bekymret FOA-formand Svarene overrasker FOA s formand, Dennis Kristensen, efter at regeringen i forbindelse med kvalitetsreformen har iværksat en række initiativer for at mindske kontrol og unødigt bureaukrati, som både kommuner og ansatte har kritiseret regeringen for selv at have skabt.»det er da bekymrende, at folk stadig oplever problemet med den megen kontrol som stigende. For oftest giver det mindre tid til borgeren,«siger Dennis Kristensen. Han understreger, at dokumentation for ordentligt udført arbejde kan være ok hvis det ellers bliver brugt til noget fornuftigt.»men hvis der skal foretages en masse registreringer, som man ikke kan se formålet med, er der et problem.«benyt udfordringsretten Undersøgelsen viser, at de offentligt ansatte er enige med FOA-formanden. Alle tre medlemsgrupper oplever først og fremmest dokumentation som meningsfuld, når den gavner dem direkte i deres arbejde, når den har fokus på kerneopgaven, og når de selv har indflydelse på form og indhold. BUPL s formand, Henning Pedersen, opfordrer sine medlemmer og institutioner til at benytte sig af en nyindført udfordringsret, hvor man kan blive fri for en række regler.

32 MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN Side 32 Offentliggjort 1. februar 2009 Skal piben ha en anden lyd? Vækst: Den offentlige sektor vokser sig ligeså stille større og større. Er der overhovedet grænser for væksten? Af ORLA BORG og AXEL PIHL-ANDERSEN Der var engang, og det er ikke længere siden end 1960, at Danmark havde færre offentlige udgifter end USA. Dengang lå Danmark i bunden med en offentlig sektor, der alt i alt kun beslaglagde knap 25 pct. af vores bruttonationalprodukt, BNP, mens det i USA var på 27 pct. Sådan er det ikke mere. Nye tal viste ved årsskiftet, at Danmark igen har det højeste offentlige forbrug i verden. Men kan den offentlige sektor bare blive ved med at vokse og vokse uden at rådvilde politikere på et tidspunkt bliver nødt til at gennemføre en decideret fedmeoperation, så sektoren ikke kan tage så meget på mere? FOTO: ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV Allerede i 1950 erne begyndte unge socialdemokratiske politikere som Jens Otto Krag (t.h.) at diskutere velfærdsstatens indbyggede svagheder. Her er Krag sammen med to af tidens meste fremtrædende socialdemokrater: H.C. Hansen (t.v. statsminister ) og Hans Hedtoft (statsminister ), som begge var med til at lægge grundlaget for velfærdsstaten.

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Dagtilbud i Albertslund kommune

Dagtilbud i Albertslund kommune Dagtilbud i Albertslund kommune - I 2022 vil det ændrede børnetal betyde en årlig merudgift på 9,4 mill. kr. til daginstitutioner og dagpleje - Der skal bruges 14,6 mill. kr. ekstra, hvis man skal undgå

Læs mere

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Kære kolleger, forældre og elever på NBL

Kære kolleger, forældre og elever på NBL Kære kolleger, forældre og elever på NBL 16. december 2015 Juleferien står for døren og det er tid til ferie og samvær med familie og venner. Det er en tid som vi har ventet utålmodigt på, ikke mindst

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,   NOTAT 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR

Læs mere

Om kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution. FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen

Om kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution. FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen Om kvalitetsskredet i vore daginstitutioner og børns udvikling i en presset institution FOLA konference Marts 2011 Per Schultz Jørgensen Problemet Vi har skabt en livsform, der balancerer med børns velfærd

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet.

FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet. 18. december 2017 Ældreområdet 2017 FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet. Ny banebrydende undersøgelse om normeringer på plejecentre

Læs mere

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå. - 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2011

Medlemsundersøgelse 2011 Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor

Læs mere

Måling: De unge tror mest på velfærden

Måling: De unge tror mest på velfærden 1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Notat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale

Notat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 29. april 2014 Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Høringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet

Høringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet Dragør Kommune Att.: Kommunalbestyrelsen Mie Friis Larsen, Skole- og Kulturafdelingen Jesper Tangbæk, direktør Karina Møller, Skole- og Kulturchef CC: Medlemmerne af Store Magleby Skoles bestyrelse Dragør,

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Børneudvalget Ikke indarbejdede ændringer Budget

Børneudvalget Ikke indarbejdede ændringer Budget Børneudvalget Ikke indarbejdede ændringer Budget 2018-2021 Ændringer I 1000 kr. Regnskab 2016 Opr. 2017 Basisb 2018 BF 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Børneudvalgets beslutning - i alt 6.544 12.931 12.711

Læs mere

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Den 2. september havde jeg fornøjelsen af at hilse på Nikolaj Mazur, som netop er flyttet til Odense for at læse til fysioterapeut. Nikolaj

Læs mere

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA. om landsudligningsindsatsen

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA. om landsudligningsindsatsen Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA om landsudligningsindsatsen FAMILIEN I HOVEDSTADSOMRÅDET HAR FÆRRE PENGE TIL RÅDIGHED En familie i hovedstadsområdet,

Læs mere

Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv

Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Juni 2018 Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 5. juni 2018 Ufleksible og korte åbningstider i dagtilbud påvirker forældres arbejdsliv Baggrund Det er langt fra

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje - UgebrevetA4.dk. VELFÆRDS-TVIVL Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje

Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje - UgebrevetA4.dk. VELFÆRDS-TVIVL Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje VELFÆRDS-TVIVL Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Onsdag den 29. august 2018 Blot hver fjerde af os mener, at den offentlige sektor sikrer ældre en værdig alderdom,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Hjemmehjælp i Albertslund kommune

Hjemmehjælp i Albertslund kommune Hjemmehjælp i Albertslund kommune - Der skal bruges 12,3 mill. kr. de næste fire år for at bevare standarden 1. Hovedresultater I den kommende fire års periode kommer der flere ældre. Det kan beregnes,

Læs mere

Send flere penge, tak!

Send flere penge, tak! WAVEBREAKMEDIA / SHUTTERSTOCK.COM Giftig cocktail: Send flere penge, tak! Af Marijke Vittrup Udviklingen på øjenområdet taler sit tydelig sprog: Antallet af øjenpatienter er stigende, tilgangen af nye

Læs mere

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau NOTAT Udviklingen af folkeskolens serviceniveau 31. maj 2011 Danmarks Lærerforening har i perioden 17. 30. maj gennemført en undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau fra skoleåret 2010/2011

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud FOA Kampagne og Analyse 24. juni 2011 FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser FOAs medlemmer i dagtilbud har oplevet

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

Seniordage koster kommunerne arbejdskraft

Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage skal sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, men trækker stik mod hensigten mere og mere arbejdskraft ud af kommunerne og har meget

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.

Læs mere

Midtvendsyssel Lærerkreds budgetinformation

Midtvendsyssel Lærerkreds budgetinformation Midtvendsyssel Lærerkreds budgetinformation BUDGETINFORMATION FRA Midtvendsyssel Lærerkreds budgetinformation Indledning: Som led i budgetdebatten udsender Midtvendsyssel Lærerkreds i år en budgetinformation

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i det offentlige - UgebrevetA4.dk

Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i det offentlige - UgebrevetA4.dk FÆRRE VARME HÆNDER Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i det offentlige Af Allan Christensen @journallan Mandag den 4. september 2017 Der vil være 15.800 færre ansatte i det offentlige i år

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten Service på Rådhusets kontorer (herunder Borgerservicecentret): På spørgsmål vedrørende servicen på Rådhusets kontorer er det kun de borgere, der har tilkendegivet,

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Notat om forældrebetaling 2017

Notat om forældrebetaling 2017 Notat om forældrebetaling 2017 Bureau 2000 har indhentet oplysninger fra alle landets kommuner om forældrebetalingen i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger pr. 1. januar 2017. Den gennemsnitlige

Læs mere

FOA vil gerne hjælpe dig

FOA vil gerne hjælpe dig PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [15. juni 2016 kl. 13:30-15:00 i Folketinget]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [15. juni 2016 kl. 13:30-15:00 i Folketinget] Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [15. juni 2016 kl. 13:30-15:00 i Folketinget] Samrådsspørgsmål

Læs mere