10/2007 DEN MASKULINE LYSESTAGE DEN GRØNNE TEGNESTUE NEW YORK/KØBENHAVN HVAD SKAL ARKITEKTER MED EN OVERENSKOMST?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10/2007 DEN MASKULINE LYSESTAGE DEN GRØNNE TEGNESTUE NEW YORK/KØBENHAVN HVAD SKAL ARKITEKTER MED EN OVERENSKOMST?"

Transkript

1 10/2007 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND DEN MASKULINE LYSESTAGE DEN GRØNNE TEGNESTUE NEW YORK/KØBENHAVN HVAD SKAL ARKITEKTER MED EN OVERENSKOMST?

2 Arkitekternes Pensionskasse Rentesatser i AP 2007 Pensionsordninger: Livrenter 5 % Satser er excl. gruppeforsikring Opsparingsordninger: Ratepension 5 % Kapitalpension 5 % Arkitekternes Pensionskasse Søholm Park Hellerup Telefon: Fax: NY FORMAND FOR DANSKE ARK Danske Ark, foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder, har fået ny formand. Hun hedder Pia Wiberg, er 55 år, arkitekt og medindehaver af Witraz Arkitekter A/S. Pia Wiberg har mange års erfaring som fagdommer ved konkurrencer og som projekterende og sagsansvarlig for byggeopgaver og konkurrenceprojekter i eget regi og på private arkitektvirksomheder. Som formand afløser hun Jean Brahe, der har valgt at trække sig fra posten, efter at han i foråret blev formand for Realdania. Dansk arkitektur- og kunsthistories Grand Old Man, Hakon Lund, har begået en levende og letlæst bog om en af klassicismens knap så kendte, men ikke uvæsentlige forfædre, Caspar Frederik Harsdorff ( ). Med hovedværker som, Frederik V s kapel ved Roskilde Domkirke og Erichsens Palæ ved Holmens Kanal, lykkedes det Harsdorff at bidrage til en dansk klassicisme, der ved stilfærdige virkemidler og en fin sans for detalje, sagtens kan hævde sig internationalt. C.F. Harsdorff Hakon Lund 144 sider, 23 x 21,5 cm, hæftet, illustreret. ISBN: Pris: 280,- kr Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10, København K

3 INDHOLD: ARKFOKUS 3. årgang, december 2007 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationskonsulenter i ARKITEKTFORBUNDET. E Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Britta Daugaard, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Designeren Claus Bjerre og hans lysestage Light Plumbing. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Abonnementsservice Oxygen Media Service Postboks København NV T (+45) , kl E Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Arkitektens Forlag, T Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Oplag: 5000 Udkommer med 10 numre årligt Abonnement: 490 kr. årligt Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 NYE MEDLEMSTILBUD PÅ VEJ ARKITEKTFORBUNDETs direktør, Arne Ennegaard Jørgensen, gør status efter et halvt år på posten. 4 SVANEMÆRKET ARKITEKTUR Kant Arkitekter fylder 30 år og medindehaver Klaus Holm Jensen fortæller om bæredygtighed, højhuse og den gode by. 10 NEW YORK/KØBENHAVN Glem alt om københavnske højhusdrømme, lyder rådet fra den danske arkitekt Stephan Frantzen, der bor og arbejder i New York. 16 NEWS 18 DEN MASKULINE LYSESTAGE Designeren Claus Bjerre og lysestagen Light Plumbing. TEMA: OVERENSKOMST FORHANDLINGER DER GIVER MENING Der er mange Yes-oplevelser undervejs i overenskomstforhandlingerne, fortæller arkitekt Ole Bjørn Petersen. 25 GODE RESULTATER Hvad har arkitekterne opnået med de sidste 20 års overenskomster? 26 FIRE VIGTIGE SPØRGSMÅL Professor og arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer om overenskomsterne. 27 KLARE LINJER ARKITEKTFORBUNDETs forhandlingschef efterlyser større klarhed i overenskomsten, når det gælder efteruddannelse, barsel, ligestilling og stress. 29 ARKITEKTFORBUNDETS BUDGET VERDENSBLIK: DANMARKS GÅRDE 1

4 FLERE NYE TILBUD TIL MEDLEMMERNE Efter et halvt år som ny travl direktør i ARKITEKTFORBUNDET gør Arne Ennegaard Jørgensen status og Arne ser frem til 2008 med mange nye tiltag til gavn og glæde for forbundets medlemmer. Da jeg i sommer startede som ny direktør for ARKITEKTFORBUNDET, var jeg klar over, at jeg gik ind til et udfordrende job i en forening, som havde besluttet sig for at være i fremdrift. Her et halvt år efter kan jeg gøre status over en travl periode, alt imens jeg kan se frem til et nyt år, der bliver præget af mange nye tiltag for medlemmerne. I september måned holdt ARKITEKTFORBUNDET Landsmøde 2007 på IT-Universitetet. Landsmødet er tænkt som et forum, hvor medlemmerne kan træffe deres fagfæller og kolleger fra hele Danmark, og hvor de kan høre relevante oplæg om arkitekternes verden og få drøftet de emner, der er på dagsordenen. I år var det overordnede tema Fremtidens arkitekt, og programmet var spækket med udfordrende oplægsholdere, der fik kickstartet mange gode debatter om bla byplanlægning og beskæftigelse i kommunerne en diskussion, som ARKITEKTFORBUNDET vil fortsætte i 2008 ved at afholde forskellige arrangementer om emnet. Arbejdsgrupper og medlemsarrangementer I efteråret var der valg til Repræsentantskabet, og 20 medlemmer blev valgt ved fredsvalg til de 24 pladser. Som det fremgår, er det svært at engagere ARKITEKTFORBUN- DETs medlemmer til at deltage i det politiske arbejde, bla fordi det ofte indebærer mange Landsmødets program var spækket med udfordrende oplægsholdere, der fik kickstartet mange gode debatter om bla byplanlægning og beskæftigelse i kommunerne en diskussion, som ARKITEKTFORBUNDET vil fortsætte i 2008 ved forskellige arrangementer. aftenmøder i diverse udvalg om ting, der ikke nødvendigvis interesserer det enkelte medlem. Derfor er det besluttet, at der i 2008 nedsættes en række arbejdsgrupper, hvor medlemmerne kun behøver at deltage i de konkrete aktiviteter, der interesserer dem personligt uden at skulle forholde sig til alle mulige andre emner. Foreløbig skal to grupper arbejde med henholdsvis byplanlægning og uddannelse/efteruddannelse, mens en tredje gruppe skal stå for flere medlemsarrangementer i ARKITEKTFORBUNDET. Netop arrangementsgruppen bliver dannet for at gøre ARKITEKTFORBUNDET mere synligt over for medlemmerne, og Repræsentantskabet har allerede bestemt, at der skal arrangeres månedlige virksomhedsbesøg hos arkitektfirmaer og på andre relevante arbejdspladser, hvor medlemmerne bla kan møde kollegaer og høre om deres oplevelser i virksomheden. Karriererådgivning I 2008 introducerer ARKITEKTFORBUNDET en ny service, nemlig karriererådgivning. Hvis man er i job, men ønsker nyt arbejde, skal det være muligt at få rådgivning i sekre- 2

5 tariatet om, hvordan processen bedst gribes an. Der skal rådgives om kompetenceafklaring, jobønsker, karrierevalg, virksomhedskontakt mv. Samtidig er det planen, at der holdes gå-hjem-møder om emner, der relaterer sig til arkitekternes karriere og jobsituation. I 2008 nedsættes en række arbejdsgrupper, hvor medlemmerne kun behøver at deltage i de konkrete aktiviteter, der interesserer dem personligt uden at skulle forholde sig til alle mulige andre emner. Foreløbig skal to grupper arbejde med henholdsvis byplanlægning og uddannelse/efteruddannelse, mens en tredje gruppe skal stå for flere medlemsarrangementer. Overenskomstforhandlinger 2008 er også året, hvor der skal forhandles overenskomster på både det offentlige og det private område. I pressen har man kunnet følge debatten med de offentlige overenskomster, hvor der allerede i skrivende stund trækkes op til konflikt. Flere politiske partier ønsker en skævdeling i de reguleringsprocenter, offentligt ansatte får til fordel for de lavest lønnede. Dette vil andre faggrupper, bla akademikerne, ikke være med til, og på nuværende tidspunkt synes konflikten uløselig. Derimod håber ARKITEKTFORBUNDET, at overenskomstforhandlingerne med Danske Ark kommer til at køre godt, og at vi ikke skal ud i en konflikt på det område. På nuværende tidspunkt taler organisationerne om, hvordan der kan opstilles et positivt forhandlingsklima, som kan hjælpe til, at forhandlingerne går lettere igennem, end de tidligere har gjort. De akademiske designere I 2008 skal ARKITEKTFORBUNDET også diskutere optagelsen af nye medlemmer, nemlig designere fra landets to store designskoler. De studerende på Danmarks Designskole og Designskolen Kolding vil fra 2009 blive uddannet som akademikere, og ARKI- TEKTFORBUNDET har i Akademikernes Centralorganisation fået forhandlingsretten til designerne. Hvad det betyder for ARKITEKTFORBUNDET, skal diskuteres grundigt i året, der kommer. Der bliver nok at tage fat på i 2008, og jeg håber, at medlemmerne vil deltage aktivt i de aktiviteter, der bliver gennemført. God jul og godt nytår, Arne Ennegaard Jørgensen ARKKLUMMEN 3

6 HVERDAGENS GODE ARKITEKTER Medindehaver og partner Klaus Holm Jensens karakteristik af Kant Arkitekter kan umiddelbart lyde beskeden og en lille smule kedelig. Men hverdagens gode arkitekter synes selv, de har fat i den lange ende, og for nylig kunne det miljøbevidste arkitektfirma fejre 30 års fødselsdag. I den anledning har ARKFOKUS interviewet Klaus Holm Jensen om brugerdreven arkitektur, svanemærkede huse og den gode by. Af Trine Vendelboe Juul I jeres festskrift i anledning af Kant Arkitekters 30 års jubilæum kommer du og medindehaver Anders Bay Holm flere gange ind på brugerdreven arkitektur som det, der kendetegner jeres projekter. Hvad ligger der i det? Brugerdreven arkitektur betyder bla, at vi som udgangspunkt altid starter med at lytte. Lytte hele vejen rundt ikke bare til entreprenøren og vores nærmeste samarbejdspartnere, men først og fremmest til bygherren og allerhelst til slutbrugerne. Ønsket er at tage udgangspunkt i brugernes behov, og målet er at få skabt anvendelsesorienteret arkitektur. På hvilken måde adskiller jeres udgangspunkt sig fra andre måder at skabe arkitektur på? Der er tale om en udpræget procesorienteret tilgang i modsætning til en værkeller produktorienteret tilgang, der for øjeblikket nyder stor tilslutning blandt især yngre arkitekter, og som også er den tilgang, der præger konkurrencebaseret arkitektur. Og desværre også i for høj grad uddannelserne. I de mange ambitiøse tegninger af højhuse og andre prestigebyggerier, der på det seneste er begyndt at dukke op i medierne, optræder arkitekturen nærmest som kunstværker, hvor det er æstetikken og stilen, der er i fokus. Kant Arkitekter DEBAT: ARKFOKUS vil meget gerne høre din mening om højhuse og grøn arkitektur. Skriv til E 4

7 KANT ARKITEKTER A/S Kant Arkitekter startede som Arkitektgruppen af for 30 år siden. Det nuværende navn er fra 2001, og virksomheden ledes i dag af administrerende direktør Klaus Holm Jensen (til højre på billedet) og kreativ direktør Anders Bay Holm. Der er ansat 20 arkitekter og konstruktører, der blandt andet beskæftiger sig med skole- og institutionsbyggeri, luksusboliger og byfornyelsesprojekter. Nytænkning af tagboliger samt udviklingen af svanemærkede huse er Kant Arkitekters nichespecialer. Med udgangspunkt i principperne om brugerdreven og anvendelsesorienteret arkitektur har Kant Arkitekter desuden udviklet forskellige designkoncepter for alt fra altaner og elevatorer til fremtidens gymnasium. Virksomheden har i alt 25 medarbejdere og har til huse i en baggård i Ryesgade på Nørrebro. sværger ikke til en bestemt stil. Det skulle da lige være processen. Den er der stil over. Har det altid været sådan for Kant Arkitekter? Eller har der været større og mindre fokus på brugerdreven arkitektur gennem tiden afhængigt af, hvem der har været partner og hvilke projekter, I nu har været med til? Der er naturligvis også andre parametre, der tæller, end brugerens reelle behov og ønsker, og vores 30-årige historie rummer masser af projekter, hvor brugerdreven arkitektur ikke har spillet en afgørende rolle. Men generelt taler samfundsudviklingen for, at vi skal blive bedre til at skabe individuelle og tilpassede løsninger i stedet for blot at kopiere, hvad vi eller andre plejer at gøre. Det er i øvrigt derfor, vi kalder os Kant Arkitekter. Overskriften for vores festskrift lyder Vi bryder med vanetænkning, for vi kan simpelthen ikke tillade os at lave masseproduktioner. Men er der ikke mange eksempler på, at brugernes behov hverken lever op til målet om at skabe anvendelsesorienteret arkitektur eller til ambitionen om at bryde med vanetænkning? Er det så stadig brugerne, der skal lyttes til, eller er det dig som arkitekt, der bestemmer? Det er et spørgsmål om at finde balancen, og derfor giver den gode proces plads til dialog og input fra alle parter fra start til slut. At vi lytter er ikke ensbetydende med, at vi bare gør, hvad vi får besked på. Vi tager det ind, og så kommer vi ud med vores bud på en løsning i form af et koncept. Så lytter vi lidt igen. Og sådan kører det i alle faserne frem mod det færdige byggeri. Det er en helt naturlig proces, når man som jeg tænker og arbejder behovs- og anvendelsesorienteret. Det handler også om at være ansvarlig og at være social bevidst. Da mine børn var små, og spurgte mig, hvad en byfornyelsesarkitekt lavede, plejede jeg at fortælle dem, at jeg tegnede lokummer. For at gøre det klart, at arkitektur handler om at skabe gode rammer for hverdagen og for folks almindelige liv. Og på den måde distancerede jeg mig også fra alle silkeaberne, som vi dengang kaldte de arkitekter, der har den der jeg alene vide -holdning. Dem, der i 80 erne lavede ubrugelige og verdensfjerne byggerier og kaldte det postmodernisme, og som nu kæmper om at blive berømte for et eller andet glasbeklædt højhus. Kan du give nogle eksempler på projekter, hvor det brugerdrevne aspekt har været fremtrædende? Vi har skolebyggerier som et af vores specialer, og med de mange forskellige brugere og interessenter er skoler et rigtig godt udgangspunkt for at udvikle brugerdreven arkitektur. Fx Dyssegårdsskolen i Gentofte, hvor vi i tæt samarbejde med entreprenøren, Gentofte Kommune, skolen og rådgivende ingeniører arbejdede ud fra både fælles og differentierede værdier, mål og interesser. Det var reel partnering, hvor der blev brugt store ressourcer på at inddrage brugerne. Alle var ligeværdige partnere og bidrog til den samlede løsning gennem tværfaglige workshops. Processen afspejlede, at Der skal søges nye veje for at bruge pladsen i tagrummet. En sådan innovativ løsning har Kant Arkitekter fundet på hjørnet af Jagtvej og Samsøgade (modstående side). Billedet herover stammer fra det festskrift, der blev lavet i anledning af tegnestuens 30 års jubilæum. GRØN ARKITEKTUR 5

8 pædagogikkens krav blev prioriteret højt, og vi fik skabt et åbent og rummeligt læringsmiljø. I jeres festtidsskrift står der ud for 2006: Firmaet deltager i udstillingsprojektet Køgehusene og modtager godkendelse af projektet til Danmarks første svanemærkede hus. Er hverdagens gode arkitekter også en grøn arkitektvirksomhed? Det ville nok være en overdrivelse, men viljen er der. Køgeprojektet afspejlede vores tro på, at nu ville boligboomet sætte gang i bæredygtige og energibesparende huse. Samarbejdet betød, at vi på baggrund af de miljøkrav, som Køge Kommune stillede, i dag kan tilbyde tre forskellige huse, der alle lever op til svanemærket. Skrappere krav til miljøet finder man ikke inden for vores fag i dag. Men ud over husene i Køge Kommune og et enkelt hus i Sverige, har vi desværre ikke oplevet den store efterspørgsel på husene, der kan retfærdiggøre en titel som grøn arkitektvirksomhed. Miljø og bæredygtighed synes ellers at være på alles læber i dag. Har du nogen forklaring på, hvorfor I ikke vælter jer i succes? Vi har helt sikkert ikke været dygtige nok til at kommunikere det glade budskab og forklare, hvad miljørigtige huse anno 2007 er. Mange forbinder det måske stadig med multlokummer og jordvægge, som man eksperimenterede med helt tilbage i 70 erne, men i virkeligheden er der tale om moderne og højteknologiske huse, der med en lille ekstrainvestering er både billigere i drift samt renere og sundere at bo i. Mange forbinder måske stadig miljørige huse med multlokummer og jordvægge, som man eksperimenterede med helt tilbage i 70 erne. Men i virkeligheden er der tale om moderne og højteknologiske huse, der med en lille ekstrainvestering er både billigere i drift og renere og sundere at bo i. Hvorfor satser I så ikke noget mere på det? Jamen, vi er meget opmærksomme på det, og især vores yngre medarbejdere synes, det er hot at arbejde med bæredygtig arkitektur. Det ligger i naturlig forlængelse af den skandinaviske tradition med at tænke konteksten ind, være ansvarsbevidst og skabe integrerede løsnin- Som led i Skub, Gentofte Kommunes skoleudviklingsprojekt, har Kant Arkitekter omdannet Dyssegårdsskolen fra traditionel aulaskole til åbent læringsmiljø. 6

9 SVANEMÆRKEDE HUSE De overordnede miljøkrav til svanemærkede huse er bla: At huset ikke må indeholde miljøskadelige stoffer At huset har et lavt energiforbrug mindst 25 % under lovlig standard At byggeaffald skal håndteres miljørigtigt At der er en drifts- og vedligeholdelsesplan for huset. At det er muligt at opnå et godt indeklima i huset ger. Men vi må bare konstatere, at der stadig er et meget lille marked for miljørigtige huse i Danmark. På den anden side bygger vi herhjemme allerede ud fra nogle miljø- og ressourcemæssige standarder, som er højere end så mange andre steder. Omvendt forholder det sig med fx USA, hvor kravene til miljø og energibesparelser er meget mindre, men hvor de netop kunne spare rigtig mange penge og ikke mindst mindske CO 2 -udslippet, fordi de bruger så meget mere energi, fx på nedkøling af husene om sommeren. Men er det ikke jer arkitekter, der har det største ansvar for, at der kommer gang i de bæredygtige byggerier i stedet for at vente på, at forbrugerne efterspørger noget, de måske ikke engang ved findes, eller at politikerne indfører strengere miljøkrav? Det er klart, at arkitekter bør spille en stor rolle i forhold til den dagsorden, der afgør, hvad vi i sidste ende får bygget. Det er ikke fordi, der mangler input fra arkitekter, men set fra mit perspektiv er det ikke de mest interessante input, der dominerer. I øjeblikket er det højhustemaet, der er øverst på dagsordenen, og jeg finder det utrolig trist, at der er så mange arkitekter, som bidrager til den ukritiske begejstring over for tårnhøje bygninger, hvis værdi først og fremmest ligger i at være iøjnefaldende ikoner for en by. Der er i øvrigt heller ikke for mange kroner brugervenlighed eller bæredygtighed over højhuse. Tværtimod bekræfter de blot den vækstideologi, der har præget vores samfund siden anden verdenskrig, og som har skabt splittede og døde byer uden funktionssammenhæng. I et af de essays, der er med i jeres jubilæumsfestskrift, bliver idealbyen defineret som den funktionsintegrerede by, hvor bolig, erhverv, byliv, og rekreation findes på samme sted. Og brokvartererne i København fremhæves som gode eksempler på sådanne steder. Hvorfor er højhuse et udtryk for det modsatte? Det er de heller ikke nødvendigvis. Manhattan er på trods af sine utallige højhuse et andet godt eksempel på et funktionsintegreret sted, hvor byens mange Især de yngre medarbejdere hos Kant Arkitekter synes, det er hot at arbejde med bæredygtig arkitektur, og det ligger jo i naturlig forlængelse af den skandinaviske tradition med at tænke konteksten ind, være ansvarsbevidst og skabe integrerede løsninger. Kant Arkitekter har som de første i Danmark opnået svanemærkning af Køgehuset. Her udnyttes solenergien fra en solvæg placeret på tagfladen. Energien ledes til et sandlager under gulvet, som oplagrer varme fra solfangeranlægget til vinterhalvåret. Enkelhed og gennemprøvede løsninger har været et af nøgleelementerne i udviklingen af konceptet. GRØN ARKITEKTUR 7

10 Til højre: Arbejdsrummet er ikke, hvad det har været. Kant Arkitekter er netop i gang med at ombygge m 2 på Hans Nansens Gård for Københavns Kommune. I midten til venstre: Musikskolen i den Brune Kødby i København en blandet restaurerings- og nybygningsopgave. 8 Nederst til venstre: renovering på hjørnet af Jagtvej og Samsøgade.

11 forskellige facetter ligger side om side og skaber liv og dynamik. Det er et spørgsmål om at bygge tæt nok, så der er reel mulighed for samspil og udveksling. Det ideelle er den såkaldte kompakt-by, hvor byens borgere inden for korte afstande bevæger sig fra deres bolig til deres arbejdsplads, til grønne parker, børnehaver og universiteter. Intense oplevelsesrige rum, som vi kender det fra bla de københavnske brokvarterer. Jeg plejer at bruge en hullet ost som billede på den gode by. gården fra 20. etage, og energimæssigt er højhusets overflade stor i forhold til rumfanget, hvilket gør det dyrt at opvarme. De er også dyrere at bygge, og alt i alt er højhuse hverken særlige brugervenlige eller miljøbevidste. Det er i orden at opføre højhuse som enkeltstående tårne i byen. Erick van Egeraats højhuse på Christianshavn var fx et eksempel på et nytænkt højhuskoncept, der spillede op til pakhusmotivet ved havnene. Men når højhusene bliver et projekt om at få byen amerikansk forbillede, hvor man har forstæderne med deres parcelhuse for sig, industrien for sig, shoppingcentrene for sig osv. Der er ikke noget liv imellem de forskellige enheder, men til gengæld er der masser af tom plads udenom. Plads, der skal bruges til vækst, så vi får endnu større shoppingcentre, endnu mere koncentrerede industriområder og endnu større forstæder, hvor folk opholder sig inde i deres huse, mens gaderne ligger øde hen. Det er i orden at opføre højhuse som enkeltstående tårne i byen. Erick van Egeraats højhuse på Christianshavn var et eksempel på et nytænkt højhuskoncept, der spillede op til pakhusmotivet ved havnen. Der er masser af huller at bevæge sig rundt i inden for det samme stykke. New York er lige så hullet en ost som vores brokvarterer. Men hvad er så problemet med at bygge højt i København? Ideelt set vil jeg til hver en tid foretrække en lav by, fordi der er så mange ulemper og negative følgevirkninger ved højhuse. Du kalder fx ikke på dit barn i på verdenskortet, så får vi ikke andet end kolosser og ikoner i stål og glas. Som fx ved Scala i København, havnen i Århus eller på en mark i Silkeborg. Uden berøring eller sammenhæng med omgivelserne i øvrigt. Det er det, der dræber livet i byerne, og det er den manglende integrering med omgivelser, der er kendetegnende for vækstsamfundet, som jeg nævnte før. Vækstsamfundet har skabt en udpræget teknokratisk bykultur efter Hvad vil du så foreslå, at vi gør i stedet? Jamen, vi skal have mere af den hullede ost og fokusere på bæredygtighed frem for vækst. Men det virker, som om vi næsten bevidstløst reproducerer vækstsamfundet. Fx når unge mennesker igen dyrker parcelhuskulturen som det saliggørende. Det er dybt frustrerende. Eller tag en tur ud til Ørestaden eller til Sverige og se, hvordan folk må køre i deres store volvoer for at handle ind i discountsupermarkederne. Der sker jo ikke en dyt. Det er forarmende. Ikke bare for byerne, men også for menneskene. Den hollandske arkitekt Erick van Egeraats projekt til Krøyers Plads på Christianshavn var et sjældent eksempel på vellykket højhusbyggeri, ifølge Klaus Holm Jensen. Byggeriet mødte dog stor modstand blandt christianshavnerne og blev aldrig realiseret. GRØN ARKITEKTUR 9

12 SKYSKRABERE OG GRØNNE HUSE FRA NEW YORK TIL KØBENHAVN T/R Hvorfor bygge højt, når der er mindst ti væsentlige grunde til at lade være? spørger arkitekten Stephan Frantzen, der er uddannet i København, bor i New York og arbejder på Manhattan. Han frygter konsekvenserne af den aktuelle danske debat om højhuse og sætter sin lid til den grønne bevægelse, der er begyndt at brede sig selv i en notorisk søvnløs by som New York, hvor lyset altid er tændt. Af Trine Vendelboe Juul Køen foran indgangen til Empire State Building er næsten lige så lang, som bygningen er høj. Næsten 400 meter og så er spiret ikke engang regnet med. Efter terrorangrebet på tvillingetårnene er den historiske skyskraber igen blevet New Yorks højeste bygning, og det må være en ualmindelig god udsigt, der venter de besøgende på 102. etage. Hvis man altså har tålmodighed til at stå et par timer i kø i metropolen, der har så meget andet at byde på. For nok er New York og især bydelen Manhattan berømt for sine mange skyskrabere i stål og glas, der forvandler mørke aften- og nattetimer til et lyshav af lodrette dimensioner, men det er jo langt fra byggematerialer og elektriske opfindelser Et kig ned mod Manhattans sydspids, hvor man har New Yorks største koncentration af skyskrabere. 10

13 London er han nu endt i New York. Her arbejder han for det prestigefyldte arkitektfirma BBG-BBGM, hvis hovedkontor ligger på Manhattans fashionable Madison Avenue. Stephan Frantzen har stor erfaring med at tegne højhuse fra sin tid i Hong Kong, men i New York arbejder har mest med hoteller og resorts. Når han i dag designer højhuse, så er det ofte til helt andre matrikelnumre end dem, der ligger på Manhattan. alene, der gør en by interessant at bo i eller for den sags skyld at være turist i. Men hvorfor blev Manhattan overhovedet så høj? New York voksede op som vinduet til den nye verden. En verden af rigdom og muligheder, hvor milliardærerne rullede sig ud bla ved at lade deres bygninger vokse helt op i himlen. Derudover blev Manhattan hurtigt USA s finansielle centrum, og høje jordpriser var en væsentligt årsag til, at man byggede så højt først og fremmest på den sydlige del af Manhattan. I dag har højhusene for længst bredt sig til andre steder på øen, og det er ikke længere kun finansfolk og erhvervslivet, der okkuperer dem. Det er blevet så hot at have adresse på Manhattan, at bolighøjhuse bliver mere og mere almindelige. De riges pæne by Stephan Frantzen er arkitektuddannet med afgang fra Kunstakademiet i København, hvor han nåede at arbejde på Henning Larsens Tegnestue, inden han for mere end 20 år siden drog ud i verden. Efter adskillige års ophold i bla Hong Kong og Selvom her stadig bygges højt, fordi det ikke længere giver mening at bygge anderledes, så er Manhattan ikke længere topof-the-pops, når det gælder højhusbyggerier. Chicago tog over for årtier siden, og i øjeblikket står mange kandidater parate til at overtage førertrøjen, deriblandt Shanghai, Hong Kong og Dubai. Jord- og boligpriserne her har nået smertegrænsen for mange, og flere og flere virksomheder flytter deres forretninger uden for New York, hvor de måske må nøjes med at have et lille mødekontor på Manhattan. Finansdistriktet er med andre ord ikke helt, hvad det har været. Men det er der så meget andet i New York, der heller ikke er. De vilde og mangfoldige vækstlag inden for kunst- og kultursfæren, der blomstrede i kvarterer som Soho og Tribeca, synes også at være blegnet og visnet en del, og mange newyorkere længes efter det gamle modsætningsfyldte Manhattan, hvor bumser og børsmæglere var lige vigtige krydderier i den samme gryde. Stephan Frantzen erkender, at byen har mistet noget af sin rå fandenivoldske char- Midtown Manhattan med kongen over alle skyskrabere, Empire State Building, fra GRØN ARKITEKTUR 11

14 BBG-BBGM Brennan Beer Gorman / Architects (BBG) and Brennan Beer Gorman Monk / Interiors, Inc. (BBGM) blev grundlagt i 1984, og foruden hovedkvarteret i New York City er der kontorer i Shanghai, Sydney, Washington DC og Scottsdale, Arizona. Virksomheden regnes blandt de førende designvirksomheder i verden og beskæftiger sig med alt fra indvendig design og restaurering af enkelte bygninger til større bolig- og erhvervsbyggerier, højhusbyggerier, design af hotelkæder og feriekomplekser samt byudvikling. I New York nyder BBG-BBGM stor anerkendelse for sit mangeårige restaureringsarbejde for især byens gamle hoteller, hvoraf en del har opnået status som fredede bygninger deriblandt St. Regis, The Peninsula og The Essex House. I oktober måned i år modtog BBG-BBGM således staten New Yorks mest prestigefyldte ærestildeling inden for byggefaget, nemlig The Pillar of New York Award. Begivenheden fandt sted på det fashionable Waldorf-Astoria, som BBG-BBGM også har arbejdet på. me. Især har de høje boligpriser tvunget det almindelige, pulserende liv ud i periferierne, mens der omvendt kræses mere og mere for dem, der har mere end penge nok. Men metropolens mangfoldighed dør selvfølgelig ikke overnight, og der er også positive aspekter ved den transformation, byen er inde i. Den 11. september 2001 ændrede byen. Den førhen så pushy newyorker er blevet mere hensynsfuld, og byen er blevet renere og mere tryg at færdes i. Både amerikanske og udenlandske turister har været flinke til at besøge byen og dermed holde hjulene i gang efter terrorangrebet. Men Hollywoodstjerner og rige berømtheder fra hele verden viser også i stigende grad interesse for byen og vil have deres bid af kagen. Det er en af årsagerne til, at huspriserne har fået lov til at ryge helt op i skyerne, og at byen først og fremmest dyre restauranter, indrettet af stjernedesignere som Tadao Ando og Philippe Starck. Og den internationelt anerkendte danske arkitektvirksomhed Arkitema står bag Aquavit, der er en af byens nye hippe restauranter. Hot og hip. Hvad mere kan en storby ønske sig at være? Så pyt med, at man sakker bagud i kapløbet om at bygge de højeste bygninger i verden. Det kan ørkenbyen Dubai få lov at brande sig på hvis altså ikke København mod alle odds løber med æren. Det sidste, tror Stephan Frantzen, nu næppe bliver tilfældet. Men det undrer ham dybt, at interessen for at bygge højt synes at være så udbredt for tiden i Danmark. Det løb er for længst kørt, og det vil være en anakronisme uden lige at begynde på nu i en gammel by som København. Det er der ifølge Stephan Frantzen Bæredygtigt design er efter min mening det allervigtigste, vi har på dagsordenen i dag. Og danske designere og arkitekter burde erobre verden, for de er langt foran på det felt. (arkitekt Stephan Frantzen) bliver mere og mere attraktiv for de købeog underholdningslystne. Madison Avenue er i løbet af 15 år blevet den gade i verden med flest mærke- og luksusbutikker. Også det gamle trashy køddistrikt Meatpacking District er i dag fyldt med up-scale butikker og huser nogle af byens ikke meget innovation i. Hvis storbyen København skal satse på at gøre sig synlig og skabe arkitektonisk genklang i den store verden, så er det nogle helt andre dimensioner end blot de vertikale, den skal satse på. Selv i en højhusby som New York er de så småt begyndt at indse dette. Øverst: Stephan Frantzen tager sig et hvil efter interviewet til nærværende artikel. Foto: Trine Vendelboe Juul 12 Nederst: BBG-BBGM står bag den internationale hotelkæde Sofitels hotel på 44. gade på Manhattan. Hotellet, der blev bygget i 2000, har fået flere priser, blandt andet prisen som årets bedste skyskraber. Kombinationen af kalksten og glas bygger bro mellem ældre, fransk byggestil og et mere moderne, tidløst udtryk. Foto: BBG-BBGM

15 kvarter for den multinationale forlagsvirksomhed Hearst Corporation var den første rigtig høje bygning efter terrorangrebet i 2001, og foruden prisen som verdens bedste skyskraber bygget i 2006, har Fosters Hearst-højhus opnået stor berømmelse i byen for sine mange energi- og miljømæssige hensyn. 80 procent af det anvendte stål er genbrugeligt, og det samlede stålforbrug er væsentligt mindre end normalt til den størrelse bygninger. Regnvand bliver opsamlet og bla brugt under gulvet, hvor specielle rør lader vandet cirkulere rundt med henblik på afkøling af rummet om sommeren og opvarmning om vinteren. Alt i alt reducerer de mange finesser og kreative løsninger bygningens samlede energiforbrug med 25 procent af det forventede minimumsforbrug. Going green Arkitekter og ikke mindst borgmesteren i New York taler om den grønne bevæ - gelse. Men det er stadig mest blevet ved snakken, bla fordi erkendelsen endnu ikke understøttes lovmæssigt hverken på det lokale eller det nationale niveau. Og så er der den modsatte tendens, som også gør sig gældende. Nemlig byggerier af stadigt mere opulente, skibsstore butikker og centre, der er indbegrebet af en ubegribelig ødselhed, og som først og fremmest taler til det tilsyneladende umættelige forbrug. Men en ny grøn bevægelse er startet, fastslår Stephan Frantzen, og han nævner mole- og havneområdet ved Hudsonfloden på Manhattans vestside som et oplagt sted at tænke grønt, når en tiltrængt udvikling af området snart skal realiseres. Men så længe der stadig er frit valg på alle hylder, er det langt fra sikkert, at det er miljø- og energispørgsmål, der i sidste ende bliver taget mest hensyn til. For øjeblikket er det arkitekten Norman Fosters skyskraber Hearst Tower fra 2006, der har æren af at være den mest grønne bygning i New York. Det 46 etager høje hoved- Det er den første egentlig grønne bygning i New York, og man kan diskutere, hvor grøn den egentlig er, når stort set alle lys på samtlige 46 etager er tændt selv klokken ti om aftenen, efter at langt de fleste medarbejdere er gået hjem. Der er altså lang vej igen i forhold til at tænke grønt, men Hearst Tower har uden tvivl skabt debat og sat skub i bevægelsen. Såkaldt grønne tage og solcellesystemer er blevet meget populære, og borgmesteren har foreslået to bilfrie avenuer i nord-/ sydretningen på Manhattan. Han prøver i det hele taget, så godt han kan, at gennemføre grønne beslutninger. Men man må ikke forvente for store skridt ad gangen i en by, der i mange år har markedsført sig selv som byen, der aldrig sover. Dansk arkitektur i front Anderledes forholder det sig med en by som København. Her har arkitekturen ligesom i resten af landet rødder i en stærk tradition for at tænke miljøhensyn ind som noget væsentligt og betydningsfuldt. Ikke nødvendigvis miljø forstået som grøn, energibesparende og bæredygtig men miljø som et overordnet begreb for arkitektoniske løsninger med afsæt i konteksten, hvad enten det er en ydre eller en indre, en in- Norman Fosters Hearst Tower fra 2006 er New Yorks mest grønne bygning. Som man kan se nederst i billedet, er det 182 m høje hus opført ovenpå Hearst Corporations gamle forlagsdomicil, af hvilket der dog kun er skallen tilbage. GRØN ARKITEKTUR 13

16 dividuel, en lokal eller en mere almen. Men overhovedet det at se arkitekturen som en del af et større billede og som en del af svaret på tidens spørgsmål og udfordringer er noget, der er med til hæve dansk arkitektur op over gulvhøjde. Det bringer den måske ikke op under skyerne, men det kunne til gengæld bringe den i front som spydspids og bannerfører for den grønne bevægelse. Hong Kong. Helt tilbage i 1973 designede danske arkitekter det første nulenergi-hus, og masser af danske huse er i dag bygget med op til 50 procents energireduktion for øje. Det gør jo Fosters grønne Hearst Helt tilbage i 1973 designede danske arkitekter det første nulenergihus, og masser af danske huse er i dag bygget med op til 50 procents energireduktion for øje. Det gør jo Norman Fosters grønne Hearst Tower med de 20 procents energireduktion noget mindre opsigtsvækkende. Bæredygtigt design er efter min mening det allervigtigste, vi har på dagsordenen i dag. Og danske designere og arkitekter burde erobre verden, for de er langt foran på det felt. Det gik op for mig for fem år siden i Hong Kong, hvor jeg var medlem af en tænketank. På et tidspunkt var lavenergihuse på dagsordenen, og det vi - ste sig hurtigt, at Danmark var det land med de fleste og mest vidtrækkende erfaringer, som vi kunne trække på, hvis det blev aktuelt at bygge den slags huse i Tower med de 20 procents energireduktion noget mindre opsigtsvækkende. Kvalitet både i KBH og NYC På kontoret hos BBG-BBGM i New York arbejder man seriøst med at udvikle bæredygtige bygninger, blandt andet ved at respektere lokale traditioner. Stephan Frantzens danske arkitektuddannelse har ifølge ham selv en kolossal indflydelse på de projekter, han er med til at skabe rundt omkring i verden. Bla på de mange hoteller og resortområder, han er involveret i. Min lærer fra Akademiet, Nils Fagerholt, er et godt eksempel på, hvad danske arkitekter er uddannet til. Nemlig at kunne designe alt fra ølflasker, møbler og bygninger til hele byer. Det er meget værdifuldt at kunne arbejde i alle skalaer, når man fx designer hoteller og større resortområder, og det holder jeg meget af, fordi det fordrer en evne til at tænke lokalmiljøet og omgivelserne med i projektet som en del af løsningen især når man ved, at for flere og flere gæster er hotellet det eneste minde, de har om det land, de besøger. Det er ingen tilfældighed, at de mest populære luksushoteller og luksusferiesteder alle reflekterer den lokale kultur. Til venstre: Et af BBG-BBGM s mange anerkendte restaureringsarbejder i New York er Hotel W på Union Square fra Bygningen er i dag fredet. Foto: BBG-BBGM 14 Til højre: The Peninsula et andet af de bevaringsværdige New York-hoteller, som BBG-BBGM har restaureret. Foto: BBG-BBGM

17 SYV INDVENDINGER MOD AT BYGGE HØJT: Smalle gader, der i forvejen lider af for meget trafik, vil blive endnu mere kvalt. Høje bygninger kaster enorme skygger, der gør gaderne dunkle og påvirker lysindfaldet i nabobygningerne. Høje bygninger fanger og forstærker vinden. Under byggeperioden vil gaderne ofte være blokeret. Det er materialemæssigt, økonomisk og miljømæssigt meget ressourcekrævende at bygge højt. Vinduer i høje bygninger skal ofte være lukket af sikkerhedsmæssige grunde, hvilket øger udgifter til ventilationssystemer. Der er mange risici forbundet med en evakueringssituation. Hoteller eller ej Stephan Frantzen oplever, at flere og flere arkitekter tilsidesætter hensynet til den lokale kultur og byggemæssige traditioner til fordel for prestigebyggerier, der kan bygges hvor som helst. 2007, og det ville være fuldstændig malplaceret med højhuse inden for voldene i København. Byen har en human og meget harmonisk skala, der er helt unik, og jeg håber, man hurtigst muligt opgiver kæmpestore bygninger, som enhver anden by kan prale med? Måske er det berømmelsen, der trækker. Men selv New York har indset, at højde ikke er alt. Nu er det kvaliteten, der skal satses på. Jeg er chokeret over den entusiasme, der ligger bag ønsket om at bygge højt i København. Det er jo ikke udtryk for et naturligt udviklingsstadie, vi er nået til i 2007, og det ville være fuldstændig malplaceret med højhuse inden for voldene i København. (arkitekt Stephan Frantzen) Det gælder desværre også danske arkitekter, og dermed er vi tilbage ved højhusdebatten i København. For hvorfor satse på en håndfuld skyskrabere i en by, der er kendt for så mange andre arkitektoniske kvaliteter, som man i stedet kunne bygge videre på? Jeg er chokeret over den entusiasme, der ligger bag ønsket om at bygge højt i København. Det er jo ikke et udtryk for et naturligt udviklingsstadie, vi er nået til i højhusdrømmen og i stedet bygger videre på den unikke charme, der kendetegner København. En meget mere relevant udfordring er at bevare og udvide den balance, der er mellem byens kommercielle byggerier og boligbyggerier. At få skabt den blanding af erhvervsliv og borgerliv, som er så vigtig for en by. Noget andet er koblingen mellem tæt bebyggelse og åbne arealer, som også med til at skabe liv og dynamik. Det kan København også tilbyde. Hvorfor sætte det overstyr for nogle En af de dybeste og smalleste gader i New York er den berømte Wall Street på Manhattans sydspids. GRØN ARKITEKTUR 15

18 KORT NYT VI ER VILDE MED INDUSTRIBYGNINGER En lang række events har Industrikulturåret igennem skabt interesse om vores industrielle fortid, og nu har Bygningskultur Danmark gennemført en undersøgelse, der tager temperaturen på danskernes forhold til industrikulturens bygninger. Hele 92 % ønsker, at de tomme industribygninger bliver bevaret og genbrugt til bla boliger, erhverv, museer, sport, koncerter og andre kultur- og fritidsaktiviteter. Især de unge kunne godt tænke sig selv at bo i en ombygget industriejendom. Problemet er bare, at mange kommuner ikke har den samme sans for industribygningerne, der ofte ligger på attraktive grunde, og derfor er i fare for at blive jævnet med jorden, advarer Bygningskultur Danmark. GRAFISK DIALOG MELLEM ØST OG VEST Kunstindustrimuseet i København viser frem til slutningen af januar, hvor godt det kan gå, når to grafiske kulturer mødes. I begyndelsen af 2007 fik 54 studerende fra henholdsvis Danmarks Designskole og Guangzhou-akademiet i det sydlige Kina en opgave: Gå sammen parvis én fra hvert land og skab en unikabog, hvor skrift, papir og billede danner en helhed. Der var frit valg mht. formgivning, men bøgerne skulle tage udgangspunkt i ni associationsfremkaldende ord. For de kinesiske deltagere var kodeordene: hjem, arbejde, søvn, drikkeri, smerte, ambition, hjælp, kærlighed og passion, og for de danske: familie, vildskab, kontrol, lyst, skyld, føde, sex, leg og helbred. Samarbejdspartnerne mødtes ikke i de seks måneder, hvor projektet kørte, men kommunikerede gennem grafikken i en dialog dels mellem teknik og følelser, dels mellem vestlige og østasiatiske traditioner. Book Bounce, til 27. januar, Kunstindustrimuseet, København, DANSK VINDER I ESTLAND Arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard har for anden gang på et halvt år trukket sig sejrrigt ud af en stor international konkurrence i Estland. Denne gang gælder det revitaliseringen af et nedslidt havneområde ved byen Viimsii, lidt nord for Tallin. Hvidt & Mølgaards vindende masterplan omfatter m 2 boliger, kontorer, butikker og kultur- og fritidsfunktioner udformet som en kombination af mindre, åbne karréstrukturer i varierende højde og et 40-etagers højhus, der skal være det kommende vartegn for området. Nedenfor højhuset anlægges en stor central plads med butikker, caféer, restauranter og direkte adgang til en havnepromenade og vandet. Alt i alt arbejder Hvidt & Mølgaard nu med udviklingen af havneområder i Estland på over en halv mio. kvadratmeter. SJAKKET INDVIET Et godt eksempel på en tidligere industribygning, der har fået nyt dynamisk liv, er den selvejende institution Sjakket i Københavns Nordvestkvarter. Sjakket har siden 1991 fungeret som hjemsted for unge, der har det svært, men rammerne var nedslidte og efterhånden direkte usunde at opholde sig i. Efter en omfattende og langvarig renovering kunne den tidligere fabrik forleden åbne dørene til et slaraffenland af muligheder. Fægtning, thaiboksning, etnisk folkedans og breakdance er bare noget af det, de unge kan prøve kræfter med, efter at Plot Arkitekter og rådgivningsfirmaet Birch & Krogboe har haft den bevaringsværdige industribygning under kærlig behandling. Indvendigt er stilen rå og dynamisk, med masser af farver udvendigt står bygningen stadig som en nøgtern industriejendom med sin karakteristiske dobbeltbuede tagkonstruktion den eneste udvendige tilføjelse er et musikstudie, en lang, rød container, der ligger hen over de to haller. BOGEN OM VILHELM WOHLERT Vilhelm Wohlerts navn er uløseligt knyttet til mesterværket Louisiana i Humlebæk, som han skabte sammen med arkitekten Jørgen Bo og kunstmuseets grundlægger, Knud W. Jensen. Her lykkedes det på nærmest magisk vis at få natur, kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed med inspiration fra bla japansk byggeskik og Mies van der Rohe. Men Wohlert var meget mere end Louisiana det kan man forvisse sig om i bogen Louisianas arkitekt Vilhelm Wohlert fra arkitekturforlaget Edition Bløndal. Bogen, der er skrevet af den engelske arkitekt John Pardey, tegner et portræt af en stor arkitekturpersonlighed og samtidig en meget beskeden mand. Den bygger på samtaler med Wohlert selv og præsenterer en lang række af hans projekter, bla enfamiliehuse, kirker og museer, indretninger og møbler alt sammen illustreret med arkitektens egne fotos og tegninger. John Pardey: Louisianas arkitekt Vilhelm Wohlert, 216 sider, pris: 450 kr., Edition Bløndal, Af Cornelius Colding og Anne-Marie Gregersen 16

19 1176 INDLEVEREDE FORSLAG ÉN VINDER I Sverige har en af de største arkitektkonkurrencer nogensinde fundet sin vinder. Det blev den forholdsvis u- kendte tyske arkitekt Heike Hanada, der skal stå for tilbygningen til Stockholms Stadsbibliotek. Gunnar Asplunds biblioteksbygning er et af arkitekturhistoriens helt store ikoner, og det var derfor ikke nogen nem opgave, deltagerne var kommet på. Skulle man lægge sig tæt op ad eller holde afstand? Vinderen valgte det sidste både mht. formsprog og placering. Hun foreslår, at Asplunds monument kontrasteres af en lang halvtransparent bygning, som ligger vinkelret på Odengatan på respektfuld afstand af biblioteket og med en lavere bygning imellem. Juryen faldt for projektets enkle og afklarede hovedgreb, og beskrev det som værende et potentielt kommende ikon. To danske arkitektstuderende var med helt fremme i opløbet. JAJA Architects, Jakob S. Christensen og Jan Y. Tanaka, endte på en fornem fjerdeplads i konkurrencen. SANSERNES HOSPITAL Danske hospitaler er rationelle maskiner, der ikke levner meget plads til det sanselige og det humanistiske. Det er udgangspunktet for den tankevækkende antologi Sansernes hospital, der gør op med de fastlåste institutionsmodeller. Bogen slår til lyd for en humanisering af hele hospitalsvæsnet og efterlyser en mere oplevelsesrig og stimulerende hospitalsarkitektur. Baggrunden er Rigshospitalets 250-års jubilæum samt ny forskning, der viser, at stimulerende sanseindtryk især i relation til arkitektur, kunst og musik spiller en stor rolle for patienternes helbredelse. Bogens to hovedforfattere, Kim Dirckinck-Holmfeld, arkitekt og tidligere direktør for Arkitektens Forlag, og professor, dr.med. Lars Heslet fra Rigshopitalet, foreslår også en fuldstændig nytænkning af det traditionelle patientforløb ud fra en holistisk tankegang, hvor mennesket og ikke patienten er i centrum. Lægen skal ned fra piedestalen og tilbage til sygesengen, sygeplejerskens rolle skal redefineres, og arkitekterne skal lære at se deres arbejde som et humanistisk projekt, hvor god arkitektur kan gøre en afgørende forskel. Sansernes hospital, redaktion: Lars Heslet og Kim Dirckinck- Holmfeld, 320 sider, pris: 398 kr., RØD PRIK TIL DANSK GULV Det interaktive undervisningsgulv Vidensbrønden har modtaget den prestigefulde internationale tyske designpris Red Dot Award. Gulvet er udviklet af tegnestuen Arkitema i samarbejde med bla Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet og Arkitektskolen Aarhus. Konceptet integrerer it i undervisningen på en helt ny måde, hvor eleverne bliver lokket væk fra det stillesiddende arbejde ved computeren og får mulighed for at bruge kroppen aktivt. Med Vidensbrønden er computeren erstattet af en 12 m 2 stor skærm, som er nedsænket i gulvet med en nyskabende brugergrænseflade. Eleverne bruger hænder og fødder til at klikke på skærmen og løse forskellige opgaver i fx matematik, engelsk og tysk. Vidensbrønden kombinerer altså leg, bevægelse og undervisning og har dermed både en social og en pædagogisk funktion. Konceptet bygger på forskning, der har påvist, at fysisk aktivitet fremmer læringen. ÅRETS STJERNEARKITEKT 2007 har været et kanonår for den engelske arkitekt Richard Rogers med mange højt profilerede projekter og modtagelsen af verdens mest prestigefulde arkitekturpris, Pritzker Prize. Nu krones det hele med en stor retrospektiv udstilling på Rogers eget Pompidou Center i Paris. Udstillingen Richard Rogers + Architects præsenterer hans værker gennem 45 år med skiftende samarbejdspartnere fra Norman Foster, som han delte tegnestue med i 60 erne, over Renzo Piano, som han tegnede Pompidou Centret sammen med i 70 erne, til det nuværende succesombruste partnerskab i tegnestuen Rogers Stirk Harbour + Partners. Billedet her viser retsbygningen i Bordeaux fra Richard Rogers + Architects til 3. marts 2008, Centre Pompidou, Paris, Har du en god nyhed, hører vi gerne fra dig: NEWS 17

20 LYSESTAGEN MED MACHO-LOOK OG HUMOR

HVERDAGENS GODE ARKITEKTER

HVERDAGENS GODE ARKITEKTER HVERDAGENS GODE ARKITEKTER Medindehaver og partner Klaus Holm Jensens karakteristik af Kant Arkitekter kan umiddelbart lyde beskeden og en lille smule kedelig. Men hverdagens gode arkitekter synes selv,

Læs mere

SKYSKRABERE OG GRØNNE HUSE FRA NEW YORK TIL KØBENHAVN T/R

SKYSKRABERE OG GRØNNE HUSE FRA NEW YORK TIL KØBENHAVN T/R SKYSKRABERE OG GRØNNE HUSE FRA NEW YORK TIL KØBENHAVN T/R Hvorfor bygge højt, når der er mindst ti væsentlige grunde til at lade være? spørger arkitekten Stephan Frantzen, der er uddannet i København,

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Standardløsninger. er sjældent værdiskabende. Grundlaget for det hele. s. 32-37 TEMA

Standardløsninger. er sjældent værdiskabende. Grundlaget for det hele. s. 32-37 TEMA TEMA: PAPIR tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING (ckm@ga.dk) foto: HYLDAGER FOTOGRAFI TEMA Grundlaget for det hele s. 32-37 Jo, man kan trykke på mange ting, men for de fleste er det fortsat papir, der er

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

- Går du rundt og. skaber dig?

- Går du rundt og. skaber dig? - Går du rundt og skaber dig? 2 Hvis du går rundt og skaber dig, er din organisation Arkitektforbundet er for skabende mennesker. Dvs. for arkitekter, designere og planlæggere. Ja, for alle, der arbejder

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask Højkantparket Ask Villa OpNed, CEBRA arkitekter Woodfl Højkantparket Merbau. MT Højgaard - Kbh. En stærk partner for arkitekter og bygherrer Luksusboliger på havnefronter, eksklusive firmadomiciler og

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park

Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park Studietur London East End, Docklands & The Olympic Park Byens Netværk 05.10.11 Tekst: Signe Gregers Johansen Foto: Christina Bennetzen Vi starter kl. 9.00 med afgang fra hotellet. Ken Allinson, arkitekt

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT Den 20. januar 2005 Tidspunkt : Torsdag den 6. januar 2005, kl. 16.30 ca. 20.00 Sted : Dir. s kontor 2. sal, Arkitekternes Hus Tilstede : Mette Carstad, Hans Chr. Kirketerp-Møller,

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe L Y S TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe Arkitektskolen Aarhus 25. februar 2010 program Onsdag den 25. februar

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE Overrækkelsen af Brick 14 foregik den 8. maj i Architekturzentrum Wien. Wienerberger Brick Award 14 Formålet med

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

NIKOLAJ. Inspirerende HYGEBJERG. foredrag og workshops DESIGNER. om design, idéudvikling, apps,

NIKOLAJ. Inspirerende HYGEBJERG. foredrag og workshops DESIGNER. om design, idéudvikling, apps, NIKOLAJ Inspirerende HYGEBJERG foredrag og workshops DESIGNER om design, idéudvikling, apps, FORFATTER arkitekur, design thinking og innovation UNDERVISER & S Nikolaj Hygebjerg, er uddannet industriel

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

28 maj 2015. Hun forsøder hverdagen med design og kunst Arkitekt og designer Helle Willum Jensen har skabt sit eget seniorjob på Ørestad Plejecenter

28 maj 2015. Hun forsøder hverdagen med design og kunst Arkitekt og designer Helle Willum Jensen har skabt sit eget seniorjob på Ørestad Plejecenter 28 maj 2015 Nr. 5-28. maj 2015. Nr. 5 Hun forsøder hverdagen med design og kunst Arkitekt og designer Helle Willum Jensen har skabt sit eget seniorjob på Ørestad Plejecenter Af Eva Birgitte Jensen Fotos:

Læs mere

aar hus arki design tekt erne

aar hus arki design tekt erne design aar hus arki tekt design grafik / tekst: aarhus arkitekterne a/s 2. udgave afdeling for design For os er design en integreret del af dét at skabe bygninger og rum, og designafdelingens opgaver ligger

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Gjerulff åbner op til en verden af lys...

Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gje Gjerulff åbner op til en verden af lys... Gjerulff 2 Luk lyset ind Store glasflader lukker lyset ind i din bolig. Med de unikke Schüco folde- og skydedøre, har du mulighed for at åbne op til altanen,

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

Sommer 2015. Carlsbergbyen. CeresByen. Riget. Experimentarium. Personalia. Bohrs Tårn skyder i vejret med kernestøbning af PASCHAL s LOGO-form

Sommer 2015. Carlsbergbyen. CeresByen. Riget. Experimentarium. Personalia. Bohrs Tårn skyder i vejret med kernestøbning af PASCHAL s LOGO-form Sommer 2015 Carlsbergbyen Bohrs Tårn skyder i vejret med kernestøbning af PASCHAL s LOGO-form CeresByen Ny bydel i Århus med 700 lejligheder, butikker, uddannelsesbyggeri, kontor- og erhvervslokaler Riget

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Præsentation af FactoryHouse The Village

Præsentation af FactoryHouse The Village Præsentation af FactoryHouse The Village Arkitektur by PLH Arkitekter FactoryHouse the Village er tegnet og tænkt af PLH arkitekter. Målet har været at skabe en lille og spændende arkitektonisk landsby

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1.

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1. Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet - UgebrevetA4.dk 30-06-2015 22:50:42 DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Enkelt og funktionelt og med plads til den røde værktøjskasse

Enkelt og funktionelt og med plads til den røde værktøjskasse Stuen er lys, og indrettet enkelt og funktionelt. Langbordet har Adam tegnet og fået lavet. Understellet er lavet af en smed, og pladen er derefter tilpasset. Foldedørene ved altanen kan åbnes helt op,

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

DUBCNN INDTAGER DANMARK

DUBCNN INDTAGER DANMARK DUBCNN INDTAGER DANMARK Dubcnn Magazine er et nyt, gratis, dansksproget hiphop-magasin, som udkommer første gang i december, 2008. Dubcnn Magazine går fra starten efter at være Danmarks største trykte

Læs mere

Klubblad Januar Juli 2015

Klubblad Januar Juli 2015 Klubblad Januar Juli 2015 Åbningstider i klubben Mandag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Tirsdag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Onsdag: 13.00-18.00 Torsdag: 13.00-18.00 Fredag: 13.00-17.00

Læs mere

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST UNIKA LAMPER LYSLEVENDE KUNST 2010 LIVING LIGHT ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE OM KUNSTNEREN OG FABRIKANTEN 4 UNIKA LAMPER Unika bemalede lamper både som bordlampe og pendel 8 LYSLEVENDE

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Ophold på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Smuk beliggenhed Imponerende arkitektur Hotel Koldingfjord ligger midt i den smukkeste natur omkranset af 25 ha fredskov og direkte ned til Kolding

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere