10/2007 DEN MASKULINE LYSESTAGE DEN GRØNNE TEGNESTUE NEW YORK/KØBENHAVN HVAD SKAL ARKITEKTER MED EN OVERENSKOMST?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10/2007 DEN MASKULINE LYSESTAGE DEN GRØNNE TEGNESTUE NEW YORK/KØBENHAVN HVAD SKAL ARKITEKTER MED EN OVERENSKOMST?"

Transkript

1 10/2007 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND DEN MASKULINE LYSESTAGE DEN GRØNNE TEGNESTUE NEW YORK/KØBENHAVN HVAD SKAL ARKITEKTER MED EN OVERENSKOMST?

2 Arkitekternes Pensionskasse Rentesatser i AP 2007 Pensionsordninger: Livrenter 5 % Satser er excl. gruppeforsikring Opsparingsordninger: Ratepension 5 % Kapitalpension 5 % Arkitekternes Pensionskasse Søholm Park Hellerup Telefon: Fax: pension@soeholmpark.dk NY FORMAND FOR DANSKE ARK Danske Ark, foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder, har fået ny formand. Hun hedder Pia Wiberg, er 55 år, arkitekt og medindehaver af Witraz Arkitekter A/S. Pia Wiberg har mange års erfaring som fagdommer ved konkurrencer og som projekterende og sagsansvarlig for byggeopgaver og konkurrenceprojekter i eget regi og på private arkitektvirksomheder. Som formand afløser hun Jean Brahe, der har valgt at trække sig fra posten, efter at han i foråret blev formand for Realdania. Dansk arkitektur- og kunsthistories Grand Old Man, Hakon Lund, har begået en levende og letlæst bog om en af klassicismens knap så kendte, men ikke uvæsentlige forfædre, Caspar Frederik Harsdorff ( ). Med hovedværker som, Frederik V s kapel ved Roskilde Domkirke og Erichsens Palæ ved Holmens Kanal, lykkedes det Harsdorff at bidrage til en dansk klassicisme, der ved stilfærdige virkemidler og en fin sans for detalje, sagtens kan hævde sig internationalt. C.F. Harsdorff Hakon Lund 144 sider, 23 x 21,5 cm, hæftet, illustreret. ISBN: Pris: 280,- kr Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10, København K eksp@arkfo.dk

3 INDHOLD: ARKFOKUS 3. årgang, december 2007 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationskonsulenter i ARKITEKTFORBUNDET. E amg@arkitektforbundet.dk Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Britta Daugaard, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Designeren Claus Bjerre og hans lysestage Light Plumbing. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Abonnementsservice Oxygen Media Service Postboks København NV T (+45) , kl E arkfokus@oxygen.dk Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Arkitektens Forlag, T Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Oplag: 5000 Udkommer med 10 numre årligt Abonnement: 490 kr. årligt Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 NYE MEDLEMSTILBUD PÅ VEJ ARKITEKTFORBUNDETs direktør, Arne Ennegaard Jørgensen, gør status efter et halvt år på posten. 4 SVANEMÆRKET ARKITEKTUR Kant Arkitekter fylder 30 år og medindehaver Klaus Holm Jensen fortæller om bæredygtighed, højhuse og den gode by. 10 NEW YORK/KØBENHAVN Glem alt om københavnske højhusdrømme, lyder rådet fra den danske arkitekt Stephan Frantzen, der bor og arbejder i New York. 16 NEWS 18 DEN MASKULINE LYSESTAGE Designeren Claus Bjerre og lysestagen Light Plumbing. TEMA: OVERENSKOMST FORHANDLINGER DER GIVER MENING Der er mange Yes-oplevelser undervejs i overenskomstforhandlingerne, fortæller arkitekt Ole Bjørn Petersen. 25 GODE RESULTATER Hvad har arkitekterne opnået med de sidste 20 års overenskomster? 26 FIRE VIGTIGE SPØRGSMÅL Professor og arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer om overenskomsterne. 27 KLARE LINJER ARKITEKTFORBUNDETs forhandlingschef efterlyser større klarhed i overenskomsten, når det gælder efteruddannelse, barsel, ligestilling og stress. 29 ARKITEKTFORBUNDETS BUDGET VERDENSBLIK: DANMARKS GÅRDE 1

4 FLERE NYE TILBUD TIL MEDLEMMERNE Efter et halvt år som ny travl direktør i ARKITEKTFORBUNDET gør Arne Ennegaard Jørgensen status og Arne ser frem til 2008 med mange nye tiltag til gavn og glæde for forbundets medlemmer. Da jeg i sommer startede som ny direktør for ARKITEKTFORBUNDET, var jeg klar over, at jeg gik ind til et udfordrende job i en forening, som havde besluttet sig for at være i fremdrift. Her et halvt år efter kan jeg gøre status over en travl periode, alt imens jeg kan se frem til et nyt år, der bliver præget af mange nye tiltag for medlemmerne. I september måned holdt ARKITEKTFORBUNDET Landsmøde 2007 på IT-Universitetet. Landsmødet er tænkt som et forum, hvor medlemmerne kan træffe deres fagfæller og kolleger fra hele Danmark, og hvor de kan høre relevante oplæg om arkitekternes verden og få drøftet de emner, der er på dagsordenen. I år var det overordnede tema Fremtidens arkitekt, og programmet var spækket med udfordrende oplægsholdere, der fik kickstartet mange gode debatter om bla byplanlægning og beskæftigelse i kommunerne en diskussion, som ARKITEKTFORBUNDET vil fortsætte i 2008 ved at afholde forskellige arrangementer om emnet. Arbejdsgrupper og medlemsarrangementer I efteråret var der valg til Repræsentantskabet, og 20 medlemmer blev valgt ved fredsvalg til de 24 pladser. Som det fremgår, er det svært at engagere ARKITEKTFORBUN- DETs medlemmer til at deltage i det politiske arbejde, bla fordi det ofte indebærer mange Landsmødets program var spækket med udfordrende oplægsholdere, der fik kickstartet mange gode debatter om bla byplanlægning og beskæftigelse i kommunerne en diskussion, som ARKITEKTFORBUNDET vil fortsætte i 2008 ved forskellige arrangementer. aftenmøder i diverse udvalg om ting, der ikke nødvendigvis interesserer det enkelte medlem. Derfor er det besluttet, at der i 2008 nedsættes en række arbejdsgrupper, hvor medlemmerne kun behøver at deltage i de konkrete aktiviteter, der interesserer dem personligt uden at skulle forholde sig til alle mulige andre emner. Foreløbig skal to grupper arbejde med henholdsvis byplanlægning og uddannelse/efteruddannelse, mens en tredje gruppe skal stå for flere medlemsarrangementer i ARKITEKTFORBUNDET. Netop arrangementsgruppen bliver dannet for at gøre ARKITEKTFORBUNDET mere synligt over for medlemmerne, og Repræsentantskabet har allerede bestemt, at der skal arrangeres månedlige virksomhedsbesøg hos arkitektfirmaer og på andre relevante arbejdspladser, hvor medlemmerne bla kan møde kollegaer og høre om deres oplevelser i virksomheden. Karriererådgivning I 2008 introducerer ARKITEKTFORBUNDET en ny service, nemlig karriererådgivning. Hvis man er i job, men ønsker nyt arbejde, skal det være muligt at få rådgivning i sekre- 2

5 tariatet om, hvordan processen bedst gribes an. Der skal rådgives om kompetenceafklaring, jobønsker, karrierevalg, virksomhedskontakt mv. Samtidig er det planen, at der holdes gå-hjem-møder om emner, der relaterer sig til arkitekternes karriere og jobsituation. I 2008 nedsættes en række arbejdsgrupper, hvor medlemmerne kun behøver at deltage i de konkrete aktiviteter, der interesserer dem personligt uden at skulle forholde sig til alle mulige andre emner. Foreløbig skal to grupper arbejde med henholdsvis byplanlægning og uddannelse/efteruddannelse, mens en tredje gruppe skal stå for flere medlemsarrangementer. Overenskomstforhandlinger 2008 er også året, hvor der skal forhandles overenskomster på både det offentlige og det private område. I pressen har man kunnet følge debatten med de offentlige overenskomster, hvor der allerede i skrivende stund trækkes op til konflikt. Flere politiske partier ønsker en skævdeling i de reguleringsprocenter, offentligt ansatte får til fordel for de lavest lønnede. Dette vil andre faggrupper, bla akademikerne, ikke være med til, og på nuværende tidspunkt synes konflikten uløselig. Derimod håber ARKITEKTFORBUNDET, at overenskomstforhandlingerne med Danske Ark kommer til at køre godt, og at vi ikke skal ud i en konflikt på det område. På nuværende tidspunkt taler organisationerne om, hvordan der kan opstilles et positivt forhandlingsklima, som kan hjælpe til, at forhandlingerne går lettere igennem, end de tidligere har gjort. De akademiske designere I 2008 skal ARKITEKTFORBUNDET også diskutere optagelsen af nye medlemmer, nemlig designere fra landets to store designskoler. De studerende på Danmarks Designskole og Designskolen Kolding vil fra 2009 blive uddannet som akademikere, og ARKI- TEKTFORBUNDET har i Akademikernes Centralorganisation fået forhandlingsretten til designerne. Hvad det betyder for ARKITEKTFORBUNDET, skal diskuteres grundigt i året, der kommer. Der bliver nok at tage fat på i 2008, og jeg håber, at medlemmerne vil deltage aktivt i de aktiviteter, der bliver gennemført. God jul og godt nytår, Arne Ennegaard Jørgensen ARKKLUMMEN 3

6 HVERDAGENS GODE ARKITEKTER Medindehaver og partner Klaus Holm Jensens karakteristik af Kant Arkitekter kan umiddelbart lyde beskeden og en lille smule kedelig. Men hverdagens gode arkitekter synes selv, de har fat i den lange ende, og for nylig kunne det miljøbevidste arkitektfirma fejre 30 års fødselsdag. I den anledning har ARKFOKUS interviewet Klaus Holm Jensen om brugerdreven arkitektur, svanemærkede huse og den gode by. Af Trine Vendelboe Juul I jeres festskrift i anledning af Kant Arkitekters 30 års jubilæum kommer du og medindehaver Anders Bay Holm flere gange ind på brugerdreven arkitektur som det, der kendetegner jeres projekter. Hvad ligger der i det? Brugerdreven arkitektur betyder bla, at vi som udgangspunkt altid starter med at lytte. Lytte hele vejen rundt ikke bare til entreprenøren og vores nærmeste samarbejdspartnere, men først og fremmest til bygherren og allerhelst til slutbrugerne. Ønsket er at tage udgangspunkt i brugernes behov, og målet er at få skabt anvendelsesorienteret arkitektur. På hvilken måde adskiller jeres udgangspunkt sig fra andre måder at skabe arkitektur på? Der er tale om en udpræget procesorienteret tilgang i modsætning til en værkeller produktorienteret tilgang, der for øjeblikket nyder stor tilslutning blandt især yngre arkitekter, og som også er den tilgang, der præger konkurrencebaseret arkitektur. Og desværre også i for høj grad uddannelserne. I de mange ambitiøse tegninger af højhuse og andre prestigebyggerier, der på det seneste er begyndt at dukke op i medierne, optræder arkitekturen nærmest som kunstværker, hvor det er æstetikken og stilen, der er i fokus. Kant Arkitekter DEBAT: ARKFOKUS vil meget gerne høre din mening om højhuse og grøn arkitektur. Skriv til E amg@arkitektforbundet.dk 4

7 KANT ARKITEKTER A/S Kant Arkitekter startede som Arkitektgruppen af for 30 år siden. Det nuværende navn er fra 2001, og virksomheden ledes i dag af administrerende direktør Klaus Holm Jensen (til højre på billedet) og kreativ direktør Anders Bay Holm. Der er ansat 20 arkitekter og konstruktører, der blandt andet beskæftiger sig med skole- og institutionsbyggeri, luksusboliger og byfornyelsesprojekter. Nytænkning af tagboliger samt udviklingen af svanemærkede huse er Kant Arkitekters nichespecialer. Med udgangspunkt i principperne om brugerdreven og anvendelsesorienteret arkitektur har Kant Arkitekter desuden udviklet forskellige designkoncepter for alt fra altaner og elevatorer til fremtidens gymnasium. Virksomheden har i alt 25 medarbejdere og har til huse i en baggård i Ryesgade på Nørrebro. sværger ikke til en bestemt stil. Det skulle da lige være processen. Den er der stil over. Har det altid været sådan for Kant Arkitekter? Eller har der været større og mindre fokus på brugerdreven arkitektur gennem tiden afhængigt af, hvem der har været partner og hvilke projekter, I nu har været med til? Der er naturligvis også andre parametre, der tæller, end brugerens reelle behov og ønsker, og vores 30-årige historie rummer masser af projekter, hvor brugerdreven arkitektur ikke har spillet en afgørende rolle. Men generelt taler samfundsudviklingen for, at vi skal blive bedre til at skabe individuelle og tilpassede løsninger i stedet for blot at kopiere, hvad vi eller andre plejer at gøre. Det er i øvrigt derfor, vi kalder os Kant Arkitekter. Overskriften for vores festskrift lyder Vi bryder med vanetænkning, for vi kan simpelthen ikke tillade os at lave masseproduktioner. Men er der ikke mange eksempler på, at brugernes behov hverken lever op til målet om at skabe anvendelsesorienteret arkitektur eller til ambitionen om at bryde med vanetænkning? Er det så stadig brugerne, der skal lyttes til, eller er det dig som arkitekt, der bestemmer? Det er et spørgsmål om at finde balancen, og derfor giver den gode proces plads til dialog og input fra alle parter fra start til slut. At vi lytter er ikke ensbetydende med, at vi bare gør, hvad vi får besked på. Vi tager det ind, og så kommer vi ud med vores bud på en løsning i form af et koncept. Så lytter vi lidt igen. Og sådan kører det i alle faserne frem mod det færdige byggeri. Det er en helt naturlig proces, når man som jeg tænker og arbejder behovs- og anvendelsesorienteret. Det handler også om at være ansvarlig og at være social bevidst. Da mine børn var små, og spurgte mig, hvad en byfornyelsesarkitekt lavede, plejede jeg at fortælle dem, at jeg tegnede lokummer. For at gøre det klart, at arkitektur handler om at skabe gode rammer for hverdagen og for folks almindelige liv. Og på den måde distancerede jeg mig også fra alle silkeaberne, som vi dengang kaldte de arkitekter, der har den der jeg alene vide -holdning. Dem, der i 80 erne lavede ubrugelige og verdensfjerne byggerier og kaldte det postmodernisme, og som nu kæmper om at blive berømte for et eller andet glasbeklædt højhus. Kan du give nogle eksempler på projekter, hvor det brugerdrevne aspekt har været fremtrædende? Vi har skolebyggerier som et af vores specialer, og med de mange forskellige brugere og interessenter er skoler et rigtig godt udgangspunkt for at udvikle brugerdreven arkitektur. Fx Dyssegårdsskolen i Gentofte, hvor vi i tæt samarbejde med entreprenøren, Gentofte Kommune, skolen og rådgivende ingeniører arbejdede ud fra både fælles og differentierede værdier, mål og interesser. Det var reel partnering, hvor der blev brugt store ressourcer på at inddrage brugerne. Alle var ligeværdige partnere og bidrog til den samlede løsning gennem tværfaglige workshops. Processen afspejlede, at Der skal søges nye veje for at bruge pladsen i tagrummet. En sådan innovativ løsning har Kant Arkitekter fundet på hjørnet af Jagtvej og Samsøgade (modstående side). Billedet herover stammer fra det festskrift, der blev lavet i anledning af tegnestuens 30 års jubilæum. GRØN ARKITEKTUR 5

8 pædagogikkens krav blev prioriteret højt, og vi fik skabt et åbent og rummeligt læringsmiljø. I jeres festtidsskrift står der ud for 2006: Firmaet deltager i udstillingsprojektet Køgehusene og modtager godkendelse af projektet til Danmarks første svanemærkede hus. Er hverdagens gode arkitekter også en grøn arkitektvirksomhed? Det ville nok være en overdrivelse, men viljen er der. Køgeprojektet afspejlede vores tro på, at nu ville boligboomet sætte gang i bæredygtige og energibesparende huse. Samarbejdet betød, at vi på baggrund af de miljøkrav, som Køge Kommune stillede, i dag kan tilbyde tre forskellige huse, der alle lever op til svanemærket. Skrappere krav til miljøet finder man ikke inden for vores fag i dag. Men ud over husene i Køge Kommune og et enkelt hus i Sverige, har vi desværre ikke oplevet den store efterspørgsel på husene, der kan retfærdiggøre en titel som grøn arkitektvirksomhed. Miljø og bæredygtighed synes ellers at være på alles læber i dag. Har du nogen forklaring på, hvorfor I ikke vælter jer i succes? Vi har helt sikkert ikke været dygtige nok til at kommunikere det glade budskab og forklare, hvad miljørigtige huse anno 2007 er. Mange forbinder det måske stadig med multlokummer og jordvægge, som man eksperimenterede med helt tilbage i 70 erne, men i virkeligheden er der tale om moderne og højteknologiske huse, der med en lille ekstrainvestering er både billigere i drift samt renere og sundere at bo i. Mange forbinder måske stadig miljørige huse med multlokummer og jordvægge, som man eksperimenterede med helt tilbage i 70 erne. Men i virkeligheden er der tale om moderne og højteknologiske huse, der med en lille ekstrainvestering er både billigere i drift og renere og sundere at bo i. Hvorfor satser I så ikke noget mere på det? Jamen, vi er meget opmærksomme på det, og især vores yngre medarbejdere synes, det er hot at arbejde med bæredygtig arkitektur. Det ligger i naturlig forlængelse af den skandinaviske tradition med at tænke konteksten ind, være ansvarsbevidst og skabe integrerede løsnin- Som led i Skub, Gentofte Kommunes skoleudviklingsprojekt, har Kant Arkitekter omdannet Dyssegårdsskolen fra traditionel aulaskole til åbent læringsmiljø. 6

9 SVANEMÆRKEDE HUSE De overordnede miljøkrav til svanemærkede huse er bla: At huset ikke må indeholde miljøskadelige stoffer At huset har et lavt energiforbrug mindst 25 % under lovlig standard At byggeaffald skal håndteres miljørigtigt At der er en drifts- og vedligeholdelsesplan for huset. At det er muligt at opnå et godt indeklima i huset ger. Men vi må bare konstatere, at der stadig er et meget lille marked for miljørigtige huse i Danmark. På den anden side bygger vi herhjemme allerede ud fra nogle miljø- og ressourcemæssige standarder, som er højere end så mange andre steder. Omvendt forholder det sig med fx USA, hvor kravene til miljø og energibesparelser er meget mindre, men hvor de netop kunne spare rigtig mange penge og ikke mindst mindske CO 2 -udslippet, fordi de bruger så meget mere energi, fx på nedkøling af husene om sommeren. Men er det ikke jer arkitekter, der har det største ansvar for, at der kommer gang i de bæredygtige byggerier i stedet for at vente på, at forbrugerne efterspørger noget, de måske ikke engang ved findes, eller at politikerne indfører strengere miljøkrav? Det er klart, at arkitekter bør spille en stor rolle i forhold til den dagsorden, der afgør, hvad vi i sidste ende får bygget. Det er ikke fordi, der mangler input fra arkitekter, men set fra mit perspektiv er det ikke de mest interessante input, der dominerer. I øjeblikket er det højhustemaet, der er øverst på dagsordenen, og jeg finder det utrolig trist, at der er så mange arkitekter, som bidrager til den ukritiske begejstring over for tårnhøje bygninger, hvis værdi først og fremmest ligger i at være iøjnefaldende ikoner for en by. Der er i øvrigt heller ikke for mange kroner brugervenlighed eller bæredygtighed over højhuse. Tværtimod bekræfter de blot den vækstideologi, der har præget vores samfund siden anden verdenskrig, og som har skabt splittede og døde byer uden funktionssammenhæng. I et af de essays, der er med i jeres jubilæumsfestskrift, bliver idealbyen defineret som den funktionsintegrerede by, hvor bolig, erhverv, byliv, og rekreation findes på samme sted. Og brokvartererne i København fremhæves som gode eksempler på sådanne steder. Hvorfor er højhuse et udtryk for det modsatte? Det er de heller ikke nødvendigvis. Manhattan er på trods af sine utallige højhuse et andet godt eksempel på et funktionsintegreret sted, hvor byens mange Især de yngre medarbejdere hos Kant Arkitekter synes, det er hot at arbejde med bæredygtig arkitektur, og det ligger jo i naturlig forlængelse af den skandinaviske tradition med at tænke konteksten ind, være ansvarsbevidst og skabe integrerede løsninger. Kant Arkitekter har som de første i Danmark opnået svanemærkning af Køgehuset. Her udnyttes solenergien fra en solvæg placeret på tagfladen. Energien ledes til et sandlager under gulvet, som oplagrer varme fra solfangeranlægget til vinterhalvåret. Enkelhed og gennemprøvede løsninger har været et af nøgleelementerne i udviklingen af konceptet. GRØN ARKITEKTUR 7

10 Til højre: Arbejdsrummet er ikke, hvad det har været. Kant Arkitekter er netop i gang med at ombygge m 2 på Hans Nansens Gård for Københavns Kommune. I midten til venstre: Musikskolen i den Brune Kødby i København en blandet restaurerings- og nybygningsopgave. 8 Nederst til venstre: renovering på hjørnet af Jagtvej og Samsøgade.

11 forskellige facetter ligger side om side og skaber liv og dynamik. Det er et spørgsmål om at bygge tæt nok, så der er reel mulighed for samspil og udveksling. Det ideelle er den såkaldte kompakt-by, hvor byens borgere inden for korte afstande bevæger sig fra deres bolig til deres arbejdsplads, til grønne parker, børnehaver og universiteter. Intense oplevelsesrige rum, som vi kender det fra bla de københavnske brokvarterer. Jeg plejer at bruge en hullet ost som billede på den gode by. gården fra 20. etage, og energimæssigt er højhusets overflade stor i forhold til rumfanget, hvilket gør det dyrt at opvarme. De er også dyrere at bygge, og alt i alt er højhuse hverken særlige brugervenlige eller miljøbevidste. Det er i orden at opføre højhuse som enkeltstående tårne i byen. Erick van Egeraats højhuse på Christianshavn var fx et eksempel på et nytænkt højhuskoncept, der spillede op til pakhusmotivet ved havnene. Men når højhusene bliver et projekt om at få byen amerikansk forbillede, hvor man har forstæderne med deres parcelhuse for sig, industrien for sig, shoppingcentrene for sig osv. Der er ikke noget liv imellem de forskellige enheder, men til gengæld er der masser af tom plads udenom. Plads, der skal bruges til vækst, så vi får endnu større shoppingcentre, endnu mere koncentrerede industriområder og endnu større forstæder, hvor folk opholder sig inde i deres huse, mens gaderne ligger øde hen. Det er i orden at opføre højhuse som enkeltstående tårne i byen. Erick van Egeraats højhuse på Christianshavn var et eksempel på et nytænkt højhuskoncept, der spillede op til pakhusmotivet ved havnen. Der er masser af huller at bevæge sig rundt i inden for det samme stykke. New York er lige så hullet en ost som vores brokvarterer. Men hvad er så problemet med at bygge højt i København? Ideelt set vil jeg til hver en tid foretrække en lav by, fordi der er så mange ulemper og negative følgevirkninger ved højhuse. Du kalder fx ikke på dit barn i på verdenskortet, så får vi ikke andet end kolosser og ikoner i stål og glas. Som fx ved Scala i København, havnen i Århus eller på en mark i Silkeborg. Uden berøring eller sammenhæng med omgivelserne i øvrigt. Det er det, der dræber livet i byerne, og det er den manglende integrering med omgivelser, der er kendetegnende for vækstsamfundet, som jeg nævnte før. Vækstsamfundet har skabt en udpræget teknokratisk bykultur efter Hvad vil du så foreslå, at vi gør i stedet? Jamen, vi skal have mere af den hullede ost og fokusere på bæredygtighed frem for vækst. Men det virker, som om vi næsten bevidstløst reproducerer vækstsamfundet. Fx når unge mennesker igen dyrker parcelhuskulturen som det saliggørende. Det er dybt frustrerende. Eller tag en tur ud til Ørestaden eller til Sverige og se, hvordan folk må køre i deres store volvoer for at handle ind i discountsupermarkederne. Der sker jo ikke en dyt. Det er forarmende. Ikke bare for byerne, men også for menneskene. Den hollandske arkitekt Erick van Egeraats projekt til Krøyers Plads på Christianshavn var et sjældent eksempel på vellykket højhusbyggeri, ifølge Klaus Holm Jensen. Byggeriet mødte dog stor modstand blandt christianshavnerne og blev aldrig realiseret. GRØN ARKITEKTUR 9

12 SKYSKRABERE OG GRØNNE HUSE FRA NEW YORK TIL KØBENHAVN T/R Hvorfor bygge højt, når der er mindst ti væsentlige grunde til at lade være? spørger arkitekten Stephan Frantzen, der er uddannet i København, bor i New York og arbejder på Manhattan. Han frygter konsekvenserne af den aktuelle danske debat om højhuse og sætter sin lid til den grønne bevægelse, der er begyndt at brede sig selv i en notorisk søvnløs by som New York, hvor lyset altid er tændt. Af Trine Vendelboe Juul Køen foran indgangen til Empire State Building er næsten lige så lang, som bygningen er høj. Næsten 400 meter og så er spiret ikke engang regnet med. Efter terrorangrebet på tvillingetårnene er den historiske skyskraber igen blevet New Yorks højeste bygning, og det må være en ualmindelig god udsigt, der venter de besøgende på 102. etage. Hvis man altså har tålmodighed til at stå et par timer i kø i metropolen, der har så meget andet at byde på. For nok er New York og især bydelen Manhattan berømt for sine mange skyskrabere i stål og glas, der forvandler mørke aften- og nattetimer til et lyshav af lodrette dimensioner, men det er jo langt fra byggematerialer og elektriske opfindelser Et kig ned mod Manhattans sydspids, hvor man har New Yorks største koncentration af skyskrabere. 10

13 London er han nu endt i New York. Her arbejder han for det prestigefyldte arkitektfirma BBG-BBGM, hvis hovedkontor ligger på Manhattans fashionable Madison Avenue. Stephan Frantzen har stor erfaring med at tegne højhuse fra sin tid i Hong Kong, men i New York arbejder har mest med hoteller og resorts. Når han i dag designer højhuse, så er det ofte til helt andre matrikelnumre end dem, der ligger på Manhattan. alene, der gør en by interessant at bo i eller for den sags skyld at være turist i. Men hvorfor blev Manhattan overhovedet så høj? New York voksede op som vinduet til den nye verden. En verden af rigdom og muligheder, hvor milliardærerne rullede sig ud bla ved at lade deres bygninger vokse helt op i himlen. Derudover blev Manhattan hurtigt USA s finansielle centrum, og høje jordpriser var en væsentligt årsag til, at man byggede så højt først og fremmest på den sydlige del af Manhattan. I dag har højhusene for længst bredt sig til andre steder på øen, og det er ikke længere kun finansfolk og erhvervslivet, der okkuperer dem. Det er blevet så hot at have adresse på Manhattan, at bolighøjhuse bliver mere og mere almindelige. De riges pæne by Stephan Frantzen er arkitektuddannet med afgang fra Kunstakademiet i København, hvor han nåede at arbejde på Henning Larsens Tegnestue, inden han for mere end 20 år siden drog ud i verden. Efter adskillige års ophold i bla Hong Kong og Selvom her stadig bygges højt, fordi det ikke længere giver mening at bygge anderledes, så er Manhattan ikke længere topof-the-pops, når det gælder højhusbyggerier. Chicago tog over for årtier siden, og i øjeblikket står mange kandidater parate til at overtage førertrøjen, deriblandt Shanghai, Hong Kong og Dubai. Jord- og boligpriserne her har nået smertegrænsen for mange, og flere og flere virksomheder flytter deres forretninger uden for New York, hvor de måske må nøjes med at have et lille mødekontor på Manhattan. Finansdistriktet er med andre ord ikke helt, hvad det har været. Men det er der så meget andet i New York, der heller ikke er. De vilde og mangfoldige vækstlag inden for kunst- og kultursfæren, der blomstrede i kvarterer som Soho og Tribeca, synes også at være blegnet og visnet en del, og mange newyorkere længes efter det gamle modsætningsfyldte Manhattan, hvor bumser og børsmæglere var lige vigtige krydderier i den samme gryde. Stephan Frantzen erkender, at byen har mistet noget af sin rå fandenivoldske char- Midtown Manhattan med kongen over alle skyskrabere, Empire State Building, fra GRØN ARKITEKTUR 11

14 BBG-BBGM Brennan Beer Gorman / Architects (BBG) and Brennan Beer Gorman Monk / Interiors, Inc. (BBGM) blev grundlagt i 1984, og foruden hovedkvarteret i New York City er der kontorer i Shanghai, Sydney, Washington DC og Scottsdale, Arizona. Virksomheden regnes blandt de førende designvirksomheder i verden og beskæftiger sig med alt fra indvendig design og restaurering af enkelte bygninger til større bolig- og erhvervsbyggerier, højhusbyggerier, design af hotelkæder og feriekomplekser samt byudvikling. I New York nyder BBG-BBGM stor anerkendelse for sit mangeårige restaureringsarbejde for især byens gamle hoteller, hvoraf en del har opnået status som fredede bygninger deriblandt St. Regis, The Peninsula og The Essex House. I oktober måned i år modtog BBG-BBGM således staten New Yorks mest prestigefyldte ærestildeling inden for byggefaget, nemlig The Pillar of New York Award. Begivenheden fandt sted på det fashionable Waldorf-Astoria, som BBG-BBGM også har arbejdet på. me. Især har de høje boligpriser tvunget det almindelige, pulserende liv ud i periferierne, mens der omvendt kræses mere og mere for dem, der har mere end penge nok. Men metropolens mangfoldighed dør selvfølgelig ikke overnight, og der er også positive aspekter ved den transformation, byen er inde i. Den 11. september 2001 ændrede byen. Den førhen så pushy newyorker er blevet mere hensynsfuld, og byen er blevet renere og mere tryg at færdes i. Både amerikanske og udenlandske turister har været flinke til at besøge byen og dermed holde hjulene i gang efter terrorangrebet. Men Hollywoodstjerner og rige berømtheder fra hele verden viser også i stigende grad interesse for byen og vil have deres bid af kagen. Det er en af årsagerne til, at huspriserne har fået lov til at ryge helt op i skyerne, og at byen først og fremmest dyre restauranter, indrettet af stjernedesignere som Tadao Ando og Philippe Starck. Og den internationelt anerkendte danske arkitektvirksomhed Arkitema står bag Aquavit, der er en af byens nye hippe restauranter. Hot og hip. Hvad mere kan en storby ønske sig at være? Så pyt med, at man sakker bagud i kapløbet om at bygge de højeste bygninger i verden. Det kan ørkenbyen Dubai få lov at brande sig på hvis altså ikke København mod alle odds løber med æren. Det sidste, tror Stephan Frantzen, nu næppe bliver tilfældet. Men det undrer ham dybt, at interessen for at bygge højt synes at være så udbredt for tiden i Danmark. Det løb er for længst kørt, og det vil være en anakronisme uden lige at begynde på nu i en gammel by som København. Det er der ifølge Stephan Frantzen Bæredygtigt design er efter min mening det allervigtigste, vi har på dagsordenen i dag. Og danske designere og arkitekter burde erobre verden, for de er langt foran på det felt. (arkitekt Stephan Frantzen) bliver mere og mere attraktiv for de købeog underholdningslystne. Madison Avenue er i løbet af 15 år blevet den gade i verden med flest mærke- og luksusbutikker. Også det gamle trashy køddistrikt Meatpacking District er i dag fyldt med up-scale butikker og huser nogle af byens ikke meget innovation i. Hvis storbyen København skal satse på at gøre sig synlig og skabe arkitektonisk genklang i den store verden, så er det nogle helt andre dimensioner end blot de vertikale, den skal satse på. Selv i en højhusby som New York er de så småt begyndt at indse dette. Øverst: Stephan Frantzen tager sig et hvil efter interviewet til nærværende artikel. Foto: Trine Vendelboe Juul 12 Nederst: BBG-BBGM står bag den internationale hotelkæde Sofitels hotel på 44. gade på Manhattan. Hotellet, der blev bygget i 2000, har fået flere priser, blandt andet prisen som årets bedste skyskraber. Kombinationen af kalksten og glas bygger bro mellem ældre, fransk byggestil og et mere moderne, tidløst udtryk. Foto: BBG-BBGM

15 kvarter for den multinationale forlagsvirksomhed Hearst Corporation var den første rigtig høje bygning efter terrorangrebet i 2001, og foruden prisen som verdens bedste skyskraber bygget i 2006, har Fosters Hearst-højhus opnået stor berømmelse i byen for sine mange energi- og miljømæssige hensyn. 80 procent af det anvendte stål er genbrugeligt, og det samlede stålforbrug er væsentligt mindre end normalt til den størrelse bygninger. Regnvand bliver opsamlet og bla brugt under gulvet, hvor specielle rør lader vandet cirkulere rundt med henblik på afkøling af rummet om sommeren og opvarmning om vinteren. Alt i alt reducerer de mange finesser og kreative løsninger bygningens samlede energiforbrug med 25 procent af det forventede minimumsforbrug. Going green Arkitekter og ikke mindst borgmesteren i New York taler om den grønne bevæ - gelse. Men det er stadig mest blevet ved snakken, bla fordi erkendelsen endnu ikke understøttes lovmæssigt hverken på det lokale eller det nationale niveau. Og så er der den modsatte tendens, som også gør sig gældende. Nemlig byggerier af stadigt mere opulente, skibsstore butikker og centre, der er indbegrebet af en ubegribelig ødselhed, og som først og fremmest taler til det tilsyneladende umættelige forbrug. Men en ny grøn bevægelse er startet, fastslår Stephan Frantzen, og han nævner mole- og havneområdet ved Hudsonfloden på Manhattans vestside som et oplagt sted at tænke grønt, når en tiltrængt udvikling af området snart skal realiseres. Men så længe der stadig er frit valg på alle hylder, er det langt fra sikkert, at det er miljø- og energispørgsmål, der i sidste ende bliver taget mest hensyn til. For øjeblikket er det arkitekten Norman Fosters skyskraber Hearst Tower fra 2006, der har æren af at være den mest grønne bygning i New York. Det 46 etager høje hoved- Det er den første egentlig grønne bygning i New York, og man kan diskutere, hvor grøn den egentlig er, når stort set alle lys på samtlige 46 etager er tændt selv klokken ti om aftenen, efter at langt de fleste medarbejdere er gået hjem. Der er altså lang vej igen i forhold til at tænke grønt, men Hearst Tower har uden tvivl skabt debat og sat skub i bevægelsen. Såkaldt grønne tage og solcellesystemer er blevet meget populære, og borgmesteren har foreslået to bilfrie avenuer i nord-/ sydretningen på Manhattan. Han prøver i det hele taget, så godt han kan, at gennemføre grønne beslutninger. Men man må ikke forvente for store skridt ad gangen i en by, der i mange år har markedsført sig selv som byen, der aldrig sover. Dansk arkitektur i front Anderledes forholder det sig med en by som København. Her har arkitekturen ligesom i resten af landet rødder i en stærk tradition for at tænke miljøhensyn ind som noget væsentligt og betydningsfuldt. Ikke nødvendigvis miljø forstået som grøn, energibesparende og bæredygtig men miljø som et overordnet begreb for arkitektoniske løsninger med afsæt i konteksten, hvad enten det er en ydre eller en indre, en in- Norman Fosters Hearst Tower fra 2006 er New Yorks mest grønne bygning. Som man kan se nederst i billedet, er det 182 m høje hus opført ovenpå Hearst Corporations gamle forlagsdomicil, af hvilket der dog kun er skallen tilbage. GRØN ARKITEKTUR 13

16 dividuel, en lokal eller en mere almen. Men overhovedet det at se arkitekturen som en del af et større billede og som en del af svaret på tidens spørgsmål og udfordringer er noget, der er med til hæve dansk arkitektur op over gulvhøjde. Det bringer den måske ikke op under skyerne, men det kunne til gengæld bringe den i front som spydspids og bannerfører for den grønne bevægelse. Hong Kong. Helt tilbage i 1973 designede danske arkitekter det første nulenergi-hus, og masser af danske huse er i dag bygget med op til 50 procents energireduktion for øje. Det gør jo Fosters grønne Hearst Helt tilbage i 1973 designede danske arkitekter det første nulenergihus, og masser af danske huse er i dag bygget med op til 50 procents energireduktion for øje. Det gør jo Norman Fosters grønne Hearst Tower med de 20 procents energireduktion noget mindre opsigtsvækkende. Bæredygtigt design er efter min mening det allervigtigste, vi har på dagsordenen i dag. Og danske designere og arkitekter burde erobre verden, for de er langt foran på det felt. Det gik op for mig for fem år siden i Hong Kong, hvor jeg var medlem af en tænketank. På et tidspunkt var lavenergihuse på dagsordenen, og det vi - ste sig hurtigt, at Danmark var det land med de fleste og mest vidtrækkende erfaringer, som vi kunne trække på, hvis det blev aktuelt at bygge den slags huse i Tower med de 20 procents energireduktion noget mindre opsigtsvækkende. Kvalitet både i KBH og NYC På kontoret hos BBG-BBGM i New York arbejder man seriøst med at udvikle bæredygtige bygninger, blandt andet ved at respektere lokale traditioner. Stephan Frantzens danske arkitektuddannelse har ifølge ham selv en kolossal indflydelse på de projekter, han er med til at skabe rundt omkring i verden. Bla på de mange hoteller og resortområder, han er involveret i. Min lærer fra Akademiet, Nils Fagerholt, er et godt eksempel på, hvad danske arkitekter er uddannet til. Nemlig at kunne designe alt fra ølflasker, møbler og bygninger til hele byer. Det er meget værdifuldt at kunne arbejde i alle skalaer, når man fx designer hoteller og større resortområder, og det holder jeg meget af, fordi det fordrer en evne til at tænke lokalmiljøet og omgivelserne med i projektet som en del af løsningen især når man ved, at for flere og flere gæster er hotellet det eneste minde, de har om det land, de besøger. Det er ingen tilfældighed, at de mest populære luksushoteller og luksusferiesteder alle reflekterer den lokale kultur. Til venstre: Et af BBG-BBGM s mange anerkendte restaureringsarbejder i New York er Hotel W på Union Square fra Bygningen er i dag fredet. Foto: BBG-BBGM 14 Til højre: The Peninsula et andet af de bevaringsværdige New York-hoteller, som BBG-BBGM har restaureret. Foto: BBG-BBGM

17 SYV INDVENDINGER MOD AT BYGGE HØJT: Smalle gader, der i forvejen lider af for meget trafik, vil blive endnu mere kvalt. Høje bygninger kaster enorme skygger, der gør gaderne dunkle og påvirker lysindfaldet i nabobygningerne. Høje bygninger fanger og forstærker vinden. Under byggeperioden vil gaderne ofte være blokeret. Det er materialemæssigt, økonomisk og miljømæssigt meget ressourcekrævende at bygge højt. Vinduer i høje bygninger skal ofte være lukket af sikkerhedsmæssige grunde, hvilket øger udgifter til ventilationssystemer. Der er mange risici forbundet med en evakueringssituation. Hoteller eller ej Stephan Frantzen oplever, at flere og flere arkitekter tilsidesætter hensynet til den lokale kultur og byggemæssige traditioner til fordel for prestigebyggerier, der kan bygges hvor som helst. 2007, og det ville være fuldstændig malplaceret med højhuse inden for voldene i København. Byen har en human og meget harmonisk skala, der er helt unik, og jeg håber, man hurtigst muligt opgiver kæmpestore bygninger, som enhver anden by kan prale med? Måske er det berømmelsen, der trækker. Men selv New York har indset, at højde ikke er alt. Nu er det kvaliteten, der skal satses på. Jeg er chokeret over den entusiasme, der ligger bag ønsket om at bygge højt i København. Det er jo ikke udtryk for et naturligt udviklingsstadie, vi er nået til i 2007, og det ville være fuldstændig malplaceret med højhuse inden for voldene i København. (arkitekt Stephan Frantzen) Det gælder desværre også danske arkitekter, og dermed er vi tilbage ved højhusdebatten i København. For hvorfor satse på en håndfuld skyskrabere i en by, der er kendt for så mange andre arkitektoniske kvaliteter, som man i stedet kunne bygge videre på? Jeg er chokeret over den entusiasme, der ligger bag ønsket om at bygge højt i København. Det er jo ikke et udtryk for et naturligt udviklingsstadie, vi er nået til i højhusdrømmen og i stedet bygger videre på den unikke charme, der kendetegner København. En meget mere relevant udfordring er at bevare og udvide den balance, der er mellem byens kommercielle byggerier og boligbyggerier. At få skabt den blanding af erhvervsliv og borgerliv, som er så vigtig for en by. Noget andet er koblingen mellem tæt bebyggelse og åbne arealer, som også med til at skabe liv og dynamik. Det kan København også tilbyde. Hvorfor sætte det overstyr for nogle En af de dybeste og smalleste gader i New York er den berømte Wall Street på Manhattans sydspids. GRØN ARKITEKTUR 15

18 KORT NYT VI ER VILDE MED INDUSTRIBYGNINGER En lang række events har Industrikulturåret igennem skabt interesse om vores industrielle fortid, og nu har Bygningskultur Danmark gennemført en undersøgelse, der tager temperaturen på danskernes forhold til industrikulturens bygninger. Hele 92 % ønsker, at de tomme industribygninger bliver bevaret og genbrugt til bla boliger, erhverv, museer, sport, koncerter og andre kultur- og fritidsaktiviteter. Især de unge kunne godt tænke sig selv at bo i en ombygget industriejendom. Problemet er bare, at mange kommuner ikke har den samme sans for industribygningerne, der ofte ligger på attraktive grunde, og derfor er i fare for at blive jævnet med jorden, advarer Bygningskultur Danmark. GRAFISK DIALOG MELLEM ØST OG VEST Kunstindustrimuseet i København viser frem til slutningen af januar, hvor godt det kan gå, når to grafiske kulturer mødes. I begyndelsen af 2007 fik 54 studerende fra henholdsvis Danmarks Designskole og Guangzhou-akademiet i det sydlige Kina en opgave: Gå sammen parvis én fra hvert land og skab en unikabog, hvor skrift, papir og billede danner en helhed. Der var frit valg mht. formgivning, men bøgerne skulle tage udgangspunkt i ni associationsfremkaldende ord. For de kinesiske deltagere var kodeordene: hjem, arbejde, søvn, drikkeri, smerte, ambition, hjælp, kærlighed og passion, og for de danske: familie, vildskab, kontrol, lyst, skyld, føde, sex, leg og helbred. Samarbejdspartnerne mødtes ikke i de seks måneder, hvor projektet kørte, men kommunikerede gennem grafikken i en dialog dels mellem teknik og følelser, dels mellem vestlige og østasiatiske traditioner. Book Bounce, til 27. januar, Kunstindustrimuseet, København, DANSK VINDER I ESTLAND Arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard har for anden gang på et halvt år trukket sig sejrrigt ud af en stor international konkurrence i Estland. Denne gang gælder det revitaliseringen af et nedslidt havneområde ved byen Viimsii, lidt nord for Tallin. Hvidt & Mølgaards vindende masterplan omfatter m 2 boliger, kontorer, butikker og kultur- og fritidsfunktioner udformet som en kombination af mindre, åbne karréstrukturer i varierende højde og et 40-etagers højhus, der skal være det kommende vartegn for området. Nedenfor højhuset anlægges en stor central plads med butikker, caféer, restauranter og direkte adgang til en havnepromenade og vandet. Alt i alt arbejder Hvidt & Mølgaard nu med udviklingen af havneområder i Estland på over en halv mio. kvadratmeter. SJAKKET INDVIET Et godt eksempel på en tidligere industribygning, der har fået nyt dynamisk liv, er den selvejende institution Sjakket i Københavns Nordvestkvarter. Sjakket har siden 1991 fungeret som hjemsted for unge, der har det svært, men rammerne var nedslidte og efterhånden direkte usunde at opholde sig i. Efter en omfattende og langvarig renovering kunne den tidligere fabrik forleden åbne dørene til et slaraffenland af muligheder. Fægtning, thaiboksning, etnisk folkedans og breakdance er bare noget af det, de unge kan prøve kræfter med, efter at Plot Arkitekter og rådgivningsfirmaet Birch & Krogboe har haft den bevaringsværdige industribygning under kærlig behandling. Indvendigt er stilen rå og dynamisk, med masser af farver udvendigt står bygningen stadig som en nøgtern industriejendom med sin karakteristiske dobbeltbuede tagkonstruktion den eneste udvendige tilføjelse er et musikstudie, en lang, rød container, der ligger hen over de to haller. BOGEN OM VILHELM WOHLERT Vilhelm Wohlerts navn er uløseligt knyttet til mesterværket Louisiana i Humlebæk, som han skabte sammen med arkitekten Jørgen Bo og kunstmuseets grundlægger, Knud W. Jensen. Her lykkedes det på nærmest magisk vis at få natur, kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed med inspiration fra bla japansk byggeskik og Mies van der Rohe. Men Wohlert var meget mere end Louisiana det kan man forvisse sig om i bogen Louisianas arkitekt Vilhelm Wohlert fra arkitekturforlaget Edition Bløndal. Bogen, der er skrevet af den engelske arkitekt John Pardey, tegner et portræt af en stor arkitekturpersonlighed og samtidig en meget beskeden mand. Den bygger på samtaler med Wohlert selv og præsenterer en lang række af hans projekter, bla enfamiliehuse, kirker og museer, indretninger og møbler alt sammen illustreret med arkitektens egne fotos og tegninger. John Pardey: Louisianas arkitekt Vilhelm Wohlert, 216 sider, pris: 450 kr., Edition Bløndal, Af Cornelius Colding og Anne-Marie Gregersen 16

19 1176 INDLEVEREDE FORSLAG ÉN VINDER I Sverige har en af de største arkitektkonkurrencer nogensinde fundet sin vinder. Det blev den forholdsvis u- kendte tyske arkitekt Heike Hanada, der skal stå for tilbygningen til Stockholms Stadsbibliotek. Gunnar Asplunds biblioteksbygning er et af arkitekturhistoriens helt store ikoner, og det var derfor ikke nogen nem opgave, deltagerne var kommet på. Skulle man lægge sig tæt op ad eller holde afstand? Vinderen valgte det sidste både mht. formsprog og placering. Hun foreslår, at Asplunds monument kontrasteres af en lang halvtransparent bygning, som ligger vinkelret på Odengatan på respektfuld afstand af biblioteket og med en lavere bygning imellem. Juryen faldt for projektets enkle og afklarede hovedgreb, og beskrev det som værende et potentielt kommende ikon. To danske arkitektstuderende var med helt fremme i opløbet. JAJA Architects, Jakob S. Christensen og Jan Y. Tanaka, endte på en fornem fjerdeplads i konkurrencen. SANSERNES HOSPITAL Danske hospitaler er rationelle maskiner, der ikke levner meget plads til det sanselige og det humanistiske. Det er udgangspunktet for den tankevækkende antologi Sansernes hospital, der gør op med de fastlåste institutionsmodeller. Bogen slår til lyd for en humanisering af hele hospitalsvæsnet og efterlyser en mere oplevelsesrig og stimulerende hospitalsarkitektur. Baggrunden er Rigshospitalets 250-års jubilæum samt ny forskning, der viser, at stimulerende sanseindtryk især i relation til arkitektur, kunst og musik spiller en stor rolle for patienternes helbredelse. Bogens to hovedforfattere, Kim Dirckinck-Holmfeld, arkitekt og tidligere direktør for Arkitektens Forlag, og professor, dr.med. Lars Heslet fra Rigshopitalet, foreslår også en fuldstændig nytænkning af det traditionelle patientforløb ud fra en holistisk tankegang, hvor mennesket og ikke patienten er i centrum. Lægen skal ned fra piedestalen og tilbage til sygesengen, sygeplejerskens rolle skal redefineres, og arkitekterne skal lære at se deres arbejde som et humanistisk projekt, hvor god arkitektur kan gøre en afgørende forskel. Sansernes hospital, redaktion: Lars Heslet og Kim Dirckinck- Holmfeld, 320 sider, pris: 398 kr., RØD PRIK TIL DANSK GULV Det interaktive undervisningsgulv Vidensbrønden har modtaget den prestigefulde internationale tyske designpris Red Dot Award. Gulvet er udviklet af tegnestuen Arkitema i samarbejde med bla Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet og Arkitektskolen Aarhus. Konceptet integrerer it i undervisningen på en helt ny måde, hvor eleverne bliver lokket væk fra det stillesiddende arbejde ved computeren og får mulighed for at bruge kroppen aktivt. Med Vidensbrønden er computeren erstattet af en 12 m 2 stor skærm, som er nedsænket i gulvet med en nyskabende brugergrænseflade. Eleverne bruger hænder og fødder til at klikke på skærmen og løse forskellige opgaver i fx matematik, engelsk og tysk. Vidensbrønden kombinerer altså leg, bevægelse og undervisning og har dermed både en social og en pædagogisk funktion. Konceptet bygger på forskning, der har påvist, at fysisk aktivitet fremmer læringen. ÅRETS STJERNEARKITEKT 2007 har været et kanonår for den engelske arkitekt Richard Rogers med mange højt profilerede projekter og modtagelsen af verdens mest prestigefulde arkitekturpris, Pritzker Prize. Nu krones det hele med en stor retrospektiv udstilling på Rogers eget Pompidou Center i Paris. Udstillingen Richard Rogers + Architects præsenterer hans værker gennem 45 år med skiftende samarbejdspartnere fra Norman Foster, som han delte tegnestue med i 60 erne, over Renzo Piano, som han tegnede Pompidou Centret sammen med i 70 erne, til det nuværende succesombruste partnerskab i tegnestuen Rogers Stirk Harbour + Partners. Billedet her viser retsbygningen i Bordeaux fra Richard Rogers + Architects til 3. marts 2008, Centre Pompidou, Paris, Har du en god nyhed, hører vi gerne fra dig: amg@arkitektforbundet.dk NEWS 17

20 LYSESTAGEN MED MACHO-LOOK OG HUMOR

HVERDAGENS GODE ARKITEKTER

HVERDAGENS GODE ARKITEKTER HVERDAGENS GODE ARKITEKTER Medindehaver og partner Klaus Holm Jensens karakteristik af Kant Arkitekter kan umiddelbart lyde beskeden og en lille smule kedelig. Men hverdagens gode arkitekter synes selv,

Læs mere

SKYSKRABERE OG GRØNNE HUSE FRA NEW YORK TIL KØBENHAVN T/R

SKYSKRABERE OG GRØNNE HUSE FRA NEW YORK TIL KØBENHAVN T/R SKYSKRABERE OG GRØNNE HUSE FRA NEW YORK TIL KØBENHAVN T/R Hvorfor bygge højt, når der er mindst ti væsentlige grunde til at lade være? spørger arkitekten Stephan Frantzen, der er uddannet i København,

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

efteråret 2017 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:

efteråret 2017 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF: BYGNINGSKULTURENS HUS BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON: 51 71 75 35 KONTAKTFHF@GMAIL.COM WWW.FORSKØNNELSEN.DK efteråret 2017 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Generalforsamling 2010

Generalforsamling 2010 Generalforsamling 2010 Byens Netværk 24.03.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Boblerne sprudler allerede i glassene i caféen med den smukke havneudsigt hos Dansk Arkitektur Center, når vi for 15. gang

Læs mere

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12)

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) BILAG A Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) Udsagn A: Sofie (23) og Ida (20) Interviewer: Kan I sige hvad I hedder og hvor gamle I er? Sofie: Jeg hedder Sofie og er 22 Ida: Jeg hedder Ida

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Energierichtiges Bauen muss geil sein

Energierichtiges Bauen muss geil sein 26 Hus & Håndværk Interview SØNDAG DEN 4. MAJ 2014 Passivhuset i Ebeltoft er det først af sin slags i Danmark og stod færdig i 2008. Foto: Langenkamp Energierichtiges Bauen muss geil sein Schweizisk-fødte

Læs mere

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade.

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade. Spørgeskemaundersøgelse Ny Østergade Gennemført 12.-18- september 2017 Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade. Spørgsmål 1-3. Baggrundsfakta: Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

DET PRAKTISKE HVAD ER DNA?

DET PRAKTISKE HVAD ER DNA? DNA ET ANDERLEDES NETVÆRK Et netværk handler IKKE kun om at sælge dine produkter eller skaffe dig dit næste job! DNA er et netværk hvor faglig sparring, engagement, personlig udvikling og ikke mindst forretningsudvikling

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

FORMANDENS BERETNING 2015

FORMANDENS BERETNING 2015 FORMANDENS BERETNING 2015 Tiden ikke bare går stærkt - den løber afsted. Og det skyldes jo heldigvis oftest, at der sker så meget interessant dag efter dag, at man helt glemmer tiden. Ihvertfald føler

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Fem spændende valgmuligheder til dig

Fem spændende valgmuligheder til dig Valgholdskatalog Fem spændende valgmuligheder til dig Kære elev i 7. klasse I denne folder får du en introduktion til fem spændende undervisningsforløb på NEXT Uddannelse København, som du kan vælge mellem

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: University of Sydney Land: Australien Periode: Fra: 15.07.10 Til: 30.11.10 Udvekslingsprogram: Oversøisk

Læs mere

- Går du rundt og. skaber dig?

- Går du rundt og. skaber dig? - Går du rundt og skaber dig? 2 Hvis du går rundt og skaber dig, er din organisation Arkitektforbundet er for skabende mennesker. Dvs. for arkitekter, designere og planlæggere. Ja, for alle, der arbejder

Læs mere

1. R E J S E B R E V

1. R E J S E B R E V 1. R E J S E B R E V Dato: 18/9 2012 Pernille Larsen Studie nr. HS10047 Email: 1004861@ucn.dk Mit 5 semester på Monash Peninsula University I Frankston, Melbourne, Australien I perioden 7/7 2012 15/12

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Arkitekturrejse: Chicago

Arkitekturrejse: Chicago Cloud Gate, Millenium Park Arkitekturrejse: Chicago 24.10-29.10.2017 Tirsdag, 24. oktober: Kl. 14.00: Afrejse København med Icelandair, FI205 Kl. 15.10: Ankomst Keflavik Airport, Reykjavik Flyskift Kl.

Læs mere

PREFAB REALITY SYMPOSIUM 2018

PREFAB REALITY SYMPOSIUM 2018 Building network & Byldis BUILDING NETWORK PREFAB REALITY SYMPOSIUM 2018 BUILDING NETWORK & BYLDIS INVITERER TIL BUILDING NETWORK PREFAB REALITY SYMPOSIUM 2018 3. oktober Dansk Arkitektur Center i BLOX

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

familieliv Coach dig selv til et

familieliv Coach dig selv til et Coach dig selv til et fantastisk familieliv At have børn fylder dit liv med mening og kærlighed men det kan være sin sag at bevare overskuddet og lykkefølelsen midt i en hektisk hverdag med job, alt for

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Hvad bruger den excellente leder sin tid på? Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

I en atmosfære af luksus i Odense

I en atmosfære af luksus i Odense I en atmosfære af luksus i Odense Stilen er enkel og minimalistisk, men Majse Hansen er en farverig pige, og det går igen på de multistribede vægge, der giver The Hair Company i Odense masser af personlighed.

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020. Overborgmesteren TALE TALE Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR-salen Budgettale Dato 26. september 2019 Klokken 16.00 Taletid Bemærkning til arrangementet 10

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Inspiration - London. Herunder inspiration til nogle af Londons mest spændende og lærerige seværdigheder.

Inspiration - London. Herunder inspiration til nogle af Londons mest spændende og lærerige seværdigheder. Inspiration - London. Herunder inspiration til nogle af Londons mest spændende og lærerige seværdigheder. Seværdigheder. Tower Bridge & Tower of London Tate museum of Modern Art British Museum Big Ben

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere