Byerne og globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byerne og globalisering"

Transkript

1 Byerne og globalisering Artiklen omhandler den globaliserede by og den indbyrdes bykonkurrence. Den giver tillige et kort historisk perspektiv på byernes udvikling igennem de seneste årtier. Artiklen er IKKE en del af projektet den grænseløse by, men supplerer dette projekt med en politologisk vinkel på urbaniseringen. Af Ove K. Pedersen Globaliseringen Byerne er igen knudepunkter i verdensøkonomien (Boston Consulting Group 2010). For anden gang i de sidste 120 år har globaliseringen gjort byerne til centre for vækst og udvikling. Første gang var fra 1880 erne til 1. verdenskrig. Anden gang er fra begyndelsen af 1990 erne. Begge gange accelererede den globale samhandel, ligesom kapitalbevægelserne tiltog i omfang. Samtidig øgedes urbaniseringen og akkurat som den gang, udgør verdens store byer nu koncentrerede økonomier, hvor virksomheder opnår konkurrencefordele ved at ligge geografisk tæt ved hinanden. Den nuværende globalisering har især ændret på byerne i lande under økonomisk udvikling i særlig grad Kina og Indien, der over de næste 20 år forventes at have over byer med mere end en halv million indbyggere (ibid.). Og generelt på verdensplan er antallet af megabyer over 10 mio. indbyggere steget. Vi skal tilbage til den første globaliseringsbølge for at finde en periode, hvor der på lignende vis skete en geografisk koncentration af arbejdskraft og produktion. Skiftet i forhold til tiden fra 1950 til 1990 er påfaldende. Helt til slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne var verdens store byer nedslidte og lurvede. New York var f.eks. på randen af økonomisk sammenbrud og marginaliseret i forhold til den udvikling, der på samme tid fandt sted i regioner som Silicon Valley i Californien og Route 128 i Massachusetts. Siden er der sket store ændringer. Både i New York og andre byer. Byernes topografi og deres funktioner er forandret. Der er investeret i lufthavne og motorveje, i kulturinstitutioner og sportsfaciliteter, i byfornyelse og renovering; der er skabt nye byområder, ligesom der er lagt nye byer til de gamle. Hvad er der sket? Svarene er selvfølgelig mange, men det korteste er det klareste globalisering. Med globalisering forstår jeg i det mindste to ting (Pedersen 2011: 43f): Først at regioner og lande økonomisk integreres gennem øget samhandel og kapitalbevægelser på tværs af grænserne. Dernæst at økonomiske funktioner koncentreres i byer, der vokser i antal, størrelse og betydning. Globalisering er karakteriseret ved begge: økonomisk integration på tværs af lande og regioner; og koncentration af økonomiske funktioner i byerne. I denne artikel sammenligner jeg de nordiske 38

2 lande og deres stor-byer med mega- og store byer i andre lande. Konklusionen skal straks præsenteres: i de Nordiske hovedstæder ligesom i andre af verdens mega- og stor-byer genfindes globaliseringens indflydelse, og kommer især til udtryk i en ny type af bypolitik, hvor bystruktur søges kombineret med byrum for at gøre byen til en livsform. Artiklen hviler på den påstand, at byen (mega- eller stor-byen) igen er hjemsted for det moderne, dvs. for en modernitet, hvor globaliseringen som en dynamisk proces fornyr arbejdsliv og livsmønstre. Byerne gøres til hjemsted for livsformer, der hverken er traditionelle eller hjemgroede, men er koblet til globaliseringen og dermed i sig selv er udtryk for globalisering forstået som proces for modernisering. Den hviler også på den påstand, at den nuværende globalisering har skabt et nyt rationale for bypolitik, og har gjort intentionen om at skabe livsformer til en udfordring i forbindelse med at byer nu konkurrerer med hinanden om at skabe komparative fordele for deres virksomheder og deres arbejdskraft. Fortiden Selvom det kun er 30 år siden, har vi allerede glemt, hvor nedslidte verdens store byer, ligesom de nordiske, var. At bo i Philadelphia i 1970 erne var som at leve i en krigszone; at bo i København var bedre, men ikke som i dag. Den gang var afindustrialiseringen på sit højeste. Det samme var middelklassens udflytning til satellitbyer og forstæder. Arbejdspladser og skatteindtægter forsvandt samtidig med, at velfærdsstaten blev decentraliseret til de provinsbyer og landsbyer, som nu blev udbygget med nye velfærdsorganisationer. Det var den gang, at national politik gik ud på at fordele funktioner og ressourcer til hele landet. Og den gang at samfundet skulle demokratiseres ved, at kommuner og amter fik folkevalgte bestyrelser, og at alle skulle have lige muligheder for oplysning og uddannelse. Kort sagt: Det var den gang at areal- og erhvervsplanlægning blev anvendt til at sprede offentlige organisationer, private virksomheder og rekreative områder ligeligt over den nationale geografi; og at der blev etableret infrastruktur for at forbinde landsdele med stadig flere vejsystemer og bygget nye skoler, gymnasier og universitetscentre, for at skabe kortere afstande til uddannelse for alle. Af samme grund blev hovedstæderne og de store byer forsømt. Det skete i takt med, at afindustrialisering og udflytning affolkede byerne og ideer om demokratisering og lige muligheder skabte modsætninger mellem by og land. Det var først i 1990 erne, at de store byer især hovedstæderne, kom i centrum for politisk opmærksomhed. Det skete i første omgang som en konsekvens af, at serviceerhvervene vandt dominans i forhold til industri og landbrug, og at finanskapitalen vandt dominans i forhold til manufakturkapitalen. Nye virksomheder knyttet til serviceerhvervene og til vidensøkonomien flyttede ind i forladte industribygninger; samtidig byggede nutidens storbanker og finansielle institutioner nye hovedsæder i de centrale byer og de gamle havneområder. Byernes konkurrence Midt i 1990 erne opstod forståelsen af byernes nye rolle. I stedet for at koncentrere sig om modsætningen mellem land og by begyndte politikere og regeringer at interessere sig for byudvikling. Stater og kommuner begyndte at fylde byerne med nye universiteter og campusområder, ligesom med nye vidensarkiver og kulturinstitutioner. Samtidig blev underholdning en ny industri, og sammen med musik og restauranter satte oplevelsesøkonomien spor i byen: Der blev bygget multianlæg for sport og musik; hele kvarterer blev omdannet til restaurations- og cafegader. Det var i den forbindelse, at spørgsmålet om bystruktur og byrum rejste sig i takt med, at byerne blev tilført nye funktioner og ny opmærksomhed. Fra slutningen af 1990 erne startede stor-byernes globalisering. 39 Foto: Bastian 39

3 Det viser sig dels i byernes topografiske historie, hvor der er sket ændringer i deres struktur, og i hvilke funktioner de koncentrerer, dels i diskursernes verden. Her er OECD den bedste kilde til forståelse af byernes udfordringer. I slutningen af 1990 ene begyndte organisationen at interessere sig for byer og regioner. Inspirationen kom fra Michael E. Porter, Harvard Business School, og hans ideer om at virksomheder skal klynge sig sammen for gennem deres geografiske tæthed og i samspil med økonomiske, politiske og kulturelle Forestillingen igangsatte spørgsmålet om nationernes konkurrenceevne, og herunder hvilken rolle byer skal/kan spille for at fremme et lands eller en regions konkurrencedygtighed. Det er i den sammenhæng, at etableringen af Direktoratet for Public Governance og Territorial Udvikling i OECD er vigtig, sammen med det forhold at organisationen også i 1990 erne begyndte at opbygge den såkaldte Metropolitan Database samt udgive Metropolitan Reviews, hvor de store byer blev analyseret og sammenlignet på deres konkurren- Hvor byen tilbage fra 1950 erne blev set på som stedet, hvor infrastruktur og bomuligheder skulle kombineres med industri og håndværk for at skabe en effektiv kombination af de forskellige funktioner (arbejde-bo-transport-rekreation) er spørgsmålet om bystruktur nu omformuleret. I dag rettes opmærksomheden mod forholdet mellem bystruktur (funktioner) og byrum (institutioner) og i stedet for at skabe funktionernes effektivitet er målet i dag at skabe livsformer for dem, der arbejder i den globale økonomi...for anden gang i de sidste 120 år centre for vækst og... udvikling. Førs institutioner at opnå komparative fordele i den globale konkurrence (Pedersen 2001: 41-70). Inspirationen kom også fra andre steder. Især fra forestillingen om at nationer konkurrerer som USA s 42. præsident, Bill Clinton introducerede allerede i 1993, og som EF samme år accepterede som grundlag for fremtidens økonomiske konkurrence mellem USA og EU (ibid.: kapitel 2). Forestillingen går ud på, at nationer konkurrerer på deres evne til at innovere arbejdsprocesser og produkter og ved hjælp af nye velfærdspolitikker at fremme arbejdskraftens fleksibilitet og dens mobilitet. cedygtighed (oecd.org). En af de første regioner, der blev analyseret, var Øresund i Det skete samme år som Helsingfors var en af de første byer til at blive vurderet. I 2006 fulgte Stockholm, og senest er det samme sket for København i 2009 (kk.dk/oecd). Globaliseringens byer OECD s undersøgelser, Competitive Cities, er et udtryk for nationernes konkurrence, hvor spørgsmålet om byrummet og dets betydning for bystrukturen er kommet i centrum sammen med ranking af byernes konkurrencedygtighed. Bypolitik Skiftet i forestillingen om byens rolle hænger sammen med diskursen om nationernes konkurrence og indgår i denne. Ranking og evaluering (i form af byanalyser og ved hjælp af indekser) af byernes konkurrencedygtighed er et middel til at bringe globaliseringen videre. Og det på mindst to måder. Først til at skabe opmærksomhed om byernes rolle og derved at etablere betingelser for en bypolitik med konkurrencedygtighed i centrum. Det centrale spørgsmål er: hvordan kan byernes topografi og deres politiske ledelse ændres for at fremme de nationale og regionale økonomiers konkurrenceevne? Dernæst ved at de fremmer globalisering forstået som en dynamisk proces. Her er det centrale spørgsmål: Hvordan kan bykompensatorisk komplementaritet 40

4 til adskillelige perioder i kapitalismens historie; f.eks. den agrare og den industrielle (Højrup 1983: 27-42). Nutidens bypolitik kan sættes ind i denne verdenshistoriske sammenhæng. I dag går bypolitik ud på at skabe livsformer forskellige fra, men alligevel sammenlignelige med fortidens. Den går også ud på at fremme en ny epoke i kapitalismens historie globaliseringen. Men den store forskel mellem fortidens og nutidens bypolitik er intentionaliteten; det forhold at byudvikling nu ses som Hvor fortidens bypolitik søgte at reparere på de negative konsekvenser af kapitalismens dynamik fattigdom, epidemier, forurening - er nutidens fremadrettet; formålet er ikke at udbedre, men at skabe en dynamik, og at gøre det ved at tilvejebringe grønne, sunde, underholdende, informationsrige byrum, der samtidig indeholder globaliseringens byfunktioner kort afstand til verdens regioner, nærhed til viden og uddannelse, direkte adgang til kultur og forbrug. Samlet er formålet at skabe livsformer, der gør det muligt at udvikle har globaliseringen gjort byerne til te gang var fra 1880 erne til 1. ver- erne lære af hinanden og gennem eksempler på best practise blive bedre til at konkurrere i nationernes konkurrence? Det er på den baggrund, at jeg påstår, at bypolitikken i dag er indrammet af en anden form for logik og udstyret med en anden slags rationalitet end tidligere. I stedet for at reparere på de negative konsekvenser af kapitalistisk produktion (forurening, overbefolkning, etc.), er formålet i dag at fremme globaliseringen forstået som en dynamisk proces, ved at skabe livsformer ud af byernes funktioner. Bypolitikken har ændret sig fra at reparere på - til at fremme kapitalistisk udvikling. Bypolitik og livsform I den sammenhæng har bypolitik fået til opgave at koble bystruktur og byrum gennem at konstruere livsformer. Livsformer er blevet et middel til at fremme byernes konkurrencedygtighed og også et middel til at fremme globaliseringens dynamik. For bypolitikken er det vigtigste formål at skabe livsformer. Med livsform forstår jeg forestillinger om, hvordan mennesker bør leve for at fremme bestemte økonomiske og politiske formål herunder globaliseringen. Begrebet livsform har jeg hentet fra antropologen Thomas Højrup, som anvender det til at betegne, hvordan forskellige levemåder er koblet til forskellige produktionsmåder og igen byen til en livsform et redskab til at fremme globaliseringen ved at skabe, dvs. konstruere, livsformer, der kan udgøre en ny form for modernitet. Hvor fortidens livsformer vel (?) først og fremmest var naturbundne og selvgroede, er nutidens villet og konstruerede. Og hvor den sidste moderne periode fra midten af 1900-tallet til begyndelsen af det tyvende århundrede vel (?) var en reaktion på industrialisering og urbanisering (Benjamin 2007, bind 1), er nutidens at skabe en modernitet som forudsætning for udviklingen af den ny epokes vidensøkonomi. og anvende viden, i forbindelse med at designe produkter og lede og kontrollere produktion og distribution. I dagens bypolitik er der derfor to lag af komplementaritet. Det første går ud på at komplementere funktioner, således at de skaber komparative fordele, dvs. konkurrencefordele for virksomhederne ved den måde arbejde-bo-vidensarkiver er forbundet gennem infrastruktur, både den fysiske og den virtuelle. Den anden går ud på at skabe komplementære institutioner, der til sammen muliggør livsformer, der anses for nødvendige eller 41

5 42 Foto: Peter Schultz Jørgensen

6 eftertragtelsesværdige for de, som arbejder midt i globaliseringens dynamik. Livsformens anatomi Her er Competitive Cities fra OECD igen relevant læsning. I Metropolitan Review Copenhagen, January 2009 (kk.dk/oecd) fremgår det, Hvilke funktioner og institutioner OECD mener der er vigtige for, at en by af Københavns størrelse og geografiske placering kan være konkurrencedygtig. På den måde er Review en kilde til studiet af forestillingen om byernes konkurrence og dermed globaliseringens livsform. Hvorvidt disse antagelser er OECD s egne, eller om de deles med andre er for så vidt ligegyldigt. Det er selve det forhold, at OECD i en systematisk fremstilling præsenterer udfordringer og løsninger og analytisk binder årsager og virkninger til hinanden og på den baggrund foretager vurderinger, at Metropolitan Reviews er spændende. Herved skaber OECD nemlig en kontekst for rationalitet, en forståelsesramme, hvori politikere og arkitekter og mange andre kan finde begrundelser for, hvilke udfordringer byerne står overfor, og hvilke politikker og projekter der dernæst er nødvendige for at løse disse udfordringer. I Review ligger antydninger af, hvad der kan menes med globaliseringens by og en forestilling om tilhørende livsformer. For OECD er globaliseringens by lige dele bystruktur og livsform. En vigtig præmis er at byerne skal tiltrække fremmed kapital, og tillige være tiltrækkende for vidensarbejdere. Over denne (og andre præmisser) formuleres den nødvendige (by)struktur og (livs)form. Bystruktur Byen skal være integreret i det internationale transportsystem. Enten skal den i sig selv udgøre et knudepunkt som f.eks. London, Amsterdam eller Paris. Eller også skal den ligge i nærheden af en sådan som f. eks Oslo og Helsingfors i forhold til København eller Stockholm. Det gælder for varetransport (logistikkens knudepunkter: havne, motorveje og jernbaner) såvel som for persontransport (rejsens knudepunkter: lufthavne motorveje, højhastigheds tog), ligesom for informationsudveksling (informationens knudepunkter: bredbånd, internetservice, frekvenser) men med skyldig hensyntagen til at alle tre er nødvendige. Infrastrukturen skal forbinde byen med andre byer, nedsætte transaktionsomkostninger ved transport og give hurtig adgang til al verdens destinationer for varer og personer. Dernæst skal byen være vidensdannende og som sådan udstyret med universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, men disse skal også være del af den internationale vidensstruktur og som sådan udgøre en port til de miljøer og processer, hvor viden dannes og anvendes. Antallet af forskerstuderende er vigtig, det samme er antallet af udvekslingsstuderende og antallet af udenlandske forskningsstuderende og visiting scholars, både ved offentlige universiteter (som Københavns Universitet Amager) og private laboratorier og forskningscentre (som Nokia City ved Helsingfors). Videre skal byen være miljørigtig, æstetisk tiltrækkende, sikker at bo i, let at komme rundt i og rumme sundhedsorganisationer og hospitaler på højt niveau. Den må gerne have en historie, ligesom der i arkitektur såvel som i bystruktur gerne må være indgraveret en fortælling om fortidens begivenheder og personligheder, men i sig selv skal den først og fremmest kombinere den lette adgang til fri luft, grønne områder med hurtig adgang til viden og informationer. Endnu videre: De sociale modsætninger skal være begrænsede, den sociale sammenhængskraft stor, og lighed i omgang såvel som i indkomst foretrækkes frem for segregering på grundlag af indtægt og status, race og religion. Fattigdom er ikke en konkurrencefordel, ej heller medieomtale af gadeoptøjer (i København), af skyderier (i Malmø), af uroligheder (i Paris) eller af terrorangreb (i London). Endelig skal den være kulturrig og underholdende, ligesom kulinarisk og rig på natteliv. Den skal være kulturelt dannende og indbefatte teatre, operaer, museer, biblioteker, kirker, talerstole og forelæsningssteder åbne for alverdens intellektuelle nomader og for omrejsende udstillinger, modeshows og filmfestivaler. Den skal også være rig på kulinariske oplevelser og tilbyde restauranter og madmarkeder med tilknytning til kulinariske traditioner og eksperimenter. Ligeså skal den have cafeliv og natteliv på internationalt niveau. Vi ser det: nye kunstmuseer (i Paris og London), nye operaer (i Oslo og København), nye gallerikvarterer (i New York og Beijing), nye multianlæg (i Stockholm og København) og nye indkøbscentre og modestrøg (i alle stor-byer verden over). Livsform Det er ikke nok med de mange udbud og tilbud og den lette adgang, byen skal tillige kombinere alt dette og som sådan udgøre en eller flere livsformer, hvor livet i hverdagen såvel som over livsfaserne giver mulighed for et højt og målrettet aktivitets- 43

7 niveau, for mobilitet over store såvel som små distancer, og for fordybelse såvel som refleksion. Byen må gerne rumme flere kulturer og livsformer; den må også gerne være kosmopolitisk ligesom lokal og traditionel; og den må gerne udtrykke denne mangfoldighed gennem street art, kulturevents, festivaler, men samlet må den forbinde forskellighederne, således at helheden udgør noget mere end delene. På den måde opstår spørgsmålet om bystruktur og byrum, og om forbindelsen mellem byens funktioner og byen som institution. Samtidig opstår spørgsmålet om byen som livsform som forskellighedernes komplementaritet, og dermed som arnested for fornyelse og forandring, med andre ord for byen som - det moderne. Og også spørgsmålet om hvordan at brande byerne alt efter den eftertragtede livsform Stockholm er Europas Wien i 1930 erne; Shanghai med Paris i 1920 erne og 30 erne; sammenlign i det hele taget modernitetens daværende og nuværende centre, og se sammenligneligheden. Det er herfra dynamikken udgik og nu igen udgår. Komplementaritet Kombinationen af bystruktur og byrum skaber præmisser for bypolitikken, som er anderledes end tidligere. I den forbindelse introduceres begrebet komplementaritet og hermed det forhold, at bypolitikken har fået ny rationalitet. Tidligere - under den første globaliseringsbølge - var bypolitikken præget af rationalet om funktionel forenelighed, hvor funktioner sammensættes således, at de ikke destruerer eller skaber hindringer for hinanden (Boyer 2005). Efter 2. verdenskrig var rationalet det funktionelle og-andre) gøres komplementære ved at designe byrum, der skaber mønstre i hverdagen og i livsfaserne, således at to eller flere funktioner, når de forbindes, forhøjer begge eller alle funktioners performance både her og nu, og over et langt perspektiv (ibid.). Nutidens bypolitik arbejder med forskellige former for komplementaritet. Det første er kompensatorisk komplementaritet. Det er den type af komplementaritet, hvor de negative konsekvenser af én funktion opvejes ved hjælp af de positive konsekvenser af en anden. Et eksempel er, når arkitektoniske fyrtårne eller større bygningskomplekser (f.eks. indkøbscentre), ligesom kulturinstitutioner eller rekreationsmuligheder placeres i tidligere industriområder med det formål at tiltrække nye investeringer og at generere ny aktivitet for området som sådan. Det var den gang, at national funktioner og ressourcer til he grønne hovedstad, København er cyklernes by, New York er the big apple, osv. Det er på den baggrund, at nutidens byer er ved at indtage den samme rolle som byerne i Belle Époque - som stedet, hvor det ny tænkes, diskuteres, afprøves og udstilles både bogstaveligt og i egenskab af livsform. Sammenlign Dumbo og Williamsburg på Brooklyn med Berlin i 1920èrne; District 798 i Beijing og Peking University med hierarki, hvor industriens og landbrugets fremtid blev gjort betinget af arbejdskraftens velfærd forstået bredt (ibid.). Nu er målet at skabe livsformer ved at komplementere byens funktioner ved hjælp af byrummets institutioner, for at skabe komparative fordele for byerne i deres indbyrdes konkurrence. I teorien hedder det institutionel komplementaritet, hvor funktioner (arbejde-bo-rekreation- Meatpacking District på Manhattan er et sådant eksempel. Her er en tidligere jernbanestrækning på den vestlige side af Manhattan (High Line) omdannet til en park, som har medvirket til, at et nedslidt industriområde nu er på vej til at blive omdannet til et samlet kompleks af gallerier, restauranter, shops, virksomheder, hoteller og i fremtiden også det nye Whitney Museum. Det andet er blandet komplementaritet. Det er 44

8 den type af komplementaritet, hvor to (eller flere) funktioner blandes for at skabe noget mere, noget andet end blot den effektive kombination af de to. Det klassiske eksempel er når et byområde med kontorkomplekser f.eks. tilføres transportmuligheder som kan nedsætte transporttid, men også tiltrække bosteder, indkøbsmuligheder og dermed familier. Københavns indre by er et eksempel. Her er bygget og bygges metro med det formål at omdanne et typisk midtbyområde, rigt på liv i kontortider, men fattigt på aktiviteter efter, til et sted med en større kompleksitet af funktioner. Vi så det i større målestok, da Darling Habour i Sydney i 1980 erne blev omdannet fra lurvet havneområde til et sted, hvor kulturinstitutioner, hoteller og restauranter blev forbundet med virksomheder, kontorkomplekser og shoppingcentre gennem havepromenader og parker som led i udbygningen rekreation) sættes sammen ved hjælp af et byrum der skaber livsformer, der har til formål at fremme de forskellige funktioners gensidige performance (som det hedder). Der er ikke mange eksisterende eksempler, men flere er på vej. Det er for eksempel projektet Fremtidens Nordhavn i København, hvor en såkaldt bæredygtig by er planlagt til at forbinde arbejde og bosteder med havnepromenader, torvepladser og handelsgader, og hvor det ved hjælp af kanaler, terrassehaver og bassiner er intentionen at skabe livsformer, hvor det at holde fri, være i det fri og leve bæredygtigt er forbundet med at arbejde og bo. Et andet eksempel er Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor helt enestående og særlige bygningsværker indgår i en bystruktur med det formål at skabe livsformer, hvor forskellen mellem årstider, klimabælter og breddegrader er søgt ophævet ligesom grænlivsformer, der søges skabt. I København den bæredygtige; i Doha den kontemplative; i den Abu Dhabi den oplevelsesrige. Der findes således eksempler i Norden på globaliseringens bypolitik, ligesom andre steder i verden. De er alle karakteriseret ved, at byrummet tilrettelægges med det formål at skabe komplementaritet mellem funktioner for herved at etablere betingelser for livsformer, der gør at funktionerne hver og især bliver mere effektive, end de ellers ville have været. I mange tilfælde er der tale om tilrettelagte livsformer som f.eks. Fremtidens Nordhavn eller Abu Dhabi. I andre tilfælde er der tale om projekter, hvor allerede eksisterende livsformer søges integreret med nye som f.eks. Meatpacking District på Manhattan. Karakteristisk for alle er dog dette: At de alle er konstrueret for at etablere politik gik ud på at fordele le landet. af Sydney indre by. Vi ser det også aktuelt, hvor Doha i Qatar omdannes fra en olieby til center for uddannelse og forskning i Mellemøsten med bygning af Education City, nye museer og kulturelle centre, moskeer og et nationalt arkiv, alt forbundet med traditionelt smalle gader, arkader og offentlige pladser. Det tredje er systemisk komplementaritet. Det er den type, hvor mange funktioner (bosted-arbejdeserne mellem arbejde og fritid, oplevelser og uddannelse er det. Byen Disse og andre eksempler viser, at bystrukturen søges omdannet til livsformer, eller at byens funktioner søges gjort til institutioner ved, at der dannes byrum, der skaber betingelser for livsformer. Den viser også, at der er forskel på, hvilke komparative fordele. De søger alle at sætte funktioner sammen ved hjælp af byrum, der frembringer livsformer ved at gøre funktioner komplementære. Byrummet tilrettelægges for at skabe livsformer, der fremmer funktionernes effektivitet gennem arbejdskraftens velvære eller muligheder for at forbinde arbejde med fritid og uddannelse med dannelse. Funktionernes dialog gennem skabelse af byrum 45

9 er derfor blevet arkitekternes og planlæggernes fremmeste redskab. Derfor ser vi også, at alle byer, der har mulighed for det, åbner sig mod havet eller havnen, fordi det har en rekreativ funktion, men også fordi det har en æstetisk dimension, der symboliserer renhed og sundhed. Derfor ser vi tillige en ny type arkitektur, som trækker naturen ind i bygningen eller gør bygningen til symbol på natur, men samtidig har et stærkt urbant udtryk. Det sker når der bygges haver på tagene, eller på facaderne eller når der bygges balkoner så store som haver, eller bosteder løber direkte over i havnebassiner eller promenader. Derfor ser vi også det helt mod- satte: At byen trækkes ud i naturen og bygninger gøres til naturens modsætning. Det sker når der bygges enestående monumenter midt i gold ørken, eller geometriske øer lægges ud i bugter, eller skabes søer og landskaber, der er gjort så kunstige (eller kunstneriske) som muligt. På begge måder er modsætningen mellem land og by søgt ophævet. I stedet er landet integreret i byen eller byen i naturen. Det giver vidensarbejderen i den globale økonomi en tilfredsstillelse og byen en konkurrencedygtighed. Stilhed, ro, oplevelse, men også let og effektiv forbindelse til arbejde, kultur og vidensarkiver. Litteratur Benjamin, Walter, Passageværket, bind 1, København: Rævens Sorte Bibliotek. Boston Consulting Group, Winning in Emerging-Market Cities, September 2010, Boyer, Robert, Coherence, Diversity and Evolution of Capitalisms: The Institutional Complementarity Hypothesis, Paris. CEPREMAP-CN- RS-EHESS, Højrup, Thomas, Det glemte folk, København. Statens Byggeforskningsinstitut. Pedersen, Ove K., Konkurrencestaten, København: Hans Reitzels Forlag....I stedet for at koncentrere sig om modsætningen mellem land og by begyndte politikere og regeringer at interessere sig for byudvikling.. 46

Debatavis konkurrencedygtig byudvikling samarbejdende

Debatavis konkurrencedygtig byudvikling samarbejdende Den Debatavis konkurrencedygtig byudvikling samarbejdende BY LEDERSKAB Byudvikling kræver et stærkt lederskab, samarbejds- og risikovillighed, involvering, mod og brud med vanetænkning SAMARBEJDE Samarbejde

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Danske byers udfordringer

Danske byers udfordringer Danske byers udfordringer - set i lyset af megatrends Kursus i København 3 dage i november-december 2011 udvidet program: Hvad er danske byers vigtigste udfordringer? Kurset stiller skarpt på dagens planlægningspraksis

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Danske byers udfordringer

Danske byers udfordringer Danske byers udfordringer - set i lyset af megatrends Kursus i København 3 dage i november-december 2011 udvidet program: Hvad er danske byers vigtigste udfordringer? Kurset stiller skarpt på dagens planlægningspraksis

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014

Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Urbanisering i Danmark hvad ligger bag udviklingen? Jørgen Elmeskov -Indlæg ved Kommunalpolitisk Topmøde 2014 Urbanisering optager sindene Både i Danmark, jf. diskussionen om nedrivning af landsbyer Og

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

You can have both - International strategi for Københavns Kommune

You can have both - International strategi for Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Bilag 1 You can have both - International strategi for Københavns Kommune 1) Fortællingen om København Det internationale arbejde skal understøtte kommunens fælles fortælling om byen

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent

Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Provinsbyernes udfordringer Erhverv og talent Lars Winther Lektor, ph.d. lw@geo.ku.dk www.geo.ku.dk www.byforskning.dk Institut for Geografi og Geologi De store udfordringer! Mange sammenfaldende udfordringer

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft. Velkommen til

Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft. Velkommen til 1 Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft Velkommen til Region Skåne Anders Tukler I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Bykvarterer skitser 1980-2008

Bykvarterer skitser 1980-2008 Bykvarterer skitser 1980-2008 bertelsen & scheving, bredgade 76 a, havehuset, 1260 København k, 35 87 47 40, www.bsarkitekter.dk, jens@bsarkitekter.dk Første artikel i antologien Arkitekturens Poesi, Archipress

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter )

Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) 1 2 Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) Formål Sikre, at alle eleverne er med på, hvordan man regner og tegner med målestoksforhold, som

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Transport Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense. Arkitekturens dag. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker

Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense. Arkitekturens dag. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense Arkitekturens dag Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning:

Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning: attraktive Fyn attraktive FYN Den fynske byregion skal kendes for livet i flere hastigheder. Det sted i Danmark, hvor uddannelse og karriere går hånd i hånd med en spændende fritid. Vi vil øge bosætningen

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe

Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere