03 Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder. 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2012

Transkript

1 03 Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/ Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål er at udvikle et bæredygtigt økologisk alternativ til vinterdækning af økologiske gulerødder. På baggrund af planerne om at udfase brugen af konventionel halm og gødning i den økologiske produktion, skal der udvikles et bæredygtigt alternativ, hvis den økologiske gulerodsproduktion skal udvikle sig fremover. I 2010 er der set på alternativer til dækning af økologiske gulerødder med konventionel halm. Der er ikke gennemført praktiske afprøvninger af forslagene. Et ekspertpanel, med særlig viden og erfaring på området, gennemgik hele dyrkningsprocessen, og fremkom med en bred palet af mulige alternativer til konventionel halm, alternative dyrkningsteknikker samt tiltag, der kan reducere mængden af konventionel halm. Men samtidigt blev det klart, at det er svært at opnå et alternativ til det nuværende system med konventionel halm, der matcher dens egenskaber og pris! Det er ikke realistisk blot at erstatte den konventionelle halm med økologisk halm. Det har fra projektstart været målet, at gulerodsproducenterne selv skulle bidrage til en mulig løsning. Så arbejdsformen har i høj grad bygget på producentmøder og erfaringsudveksling. Projektet har formået at sætte fokus på halmdækningsproblematikken, og at komme med forslag til tilpasning af det nuværende system på trods af, at projektet blev lukket i utide. Disse forslag vil kunne føre til direkte miljøforbedring og ressourceoptimering. 4. Projektets faglige forløb 4.1. Projektforløbet Projektet var oprindelig tænkt opdelt i 3 faser. Fase 1 i 2010, fase 2 i 2010 og første halvdel af 2011, og fase 3 i 2011 og første halvdel af Pga. manglende finansiering fra FØL, afsluttes projektet imidlertid midt i fase 2. Fase 1: Idé fase Et ekspertpanel, med viden om dyrkning af gulerødder, klima og mikroklima, maskinteknik og isoleringsfysik blev sammensat, og hele dyrkningsprocessen blev minutiøst gennemgået. Det konkluderedes, at i praksis kan følgende 3 muligheder, i kombination og hver for sig, opfylde formålet: 1. Erstatning af konventionel halm med økologisk halm 2. Reduktion af mængden af halm samt evt. genanvendelse af halm 3. Alternativer til halm Ad 1. Erstatning af konventionel halm med økologisk halm En teoretisk gennemgang af produktion af halm samt dialog med de største halmformidlere i Danmark, 80 og Syd viser, om det overhovedet er sandsynligt, at den ønskede mængde økologiske halm kan skaffes. I 2009/10 er der vinterdækket 290 ha økologiske gulerødder; hele arealet er beliggende i Jylland. Dette kræver tons halm til dækning ved gns. 40 tons halm/ha. Ved et udbytte på gns. 2,5 tons halm pr. ha. på økologiske kornmarker svarer dette til et forsyningsareal på ha med økologisk korn. I 2008 blev der produceret økologisk korn på knap ha i Jylland, hvor halmen bruges til strøelse, foder

2 og brændsel, heraf var de ca ha hvede. MEN mellem tons økologisk halm eksporteres, heraf hovedsagelig hvedehalm. Resten snittes og indarbejdes i jorden. Hvedehalm er også bedst til vinterdækning. Import af halm anses ikke for realistisk. eksportørerne bekræfter, at det vil være endog særdeles vanskeligt at opdrive de mængder økologisk halm, der er tale om, men stiller sig åbne for at se på løsninger under følgende betingelser: Der vil primært være tale om byg- og havrehalm Det skal planlægges 2-3 år forud Der skal laves en 3-5 årig aftale på mængden Pris aftales ved møde Muligheden for at erstatte konventionel halm med økologisk er kun til stede, hvis halmforbruget/ha reduceres tilsvarende. Ad 2. Reducere brugen af halm samt genanvende det Nogle producenter bruger op mod 100 tons halm/ha, for at sikre sig tilstrækkelig isolering. Frost kan trænge ind fra siden af bedet pga. ujævnt udlagt halm, og blæst kan flytte lidt på halmen. Der er eksperimenteret med reducerede mængder af halm, og i milde vintre fungerer det godt. I vinteren 09/10 (og sandsynligvis også 10/11) kunne reduktion af halm ikke udføres, uden, at der samtidigt ændres på udlægningsteknik eller praksis, idet frost mange steder har ødelagt gulerødder. Ekspertgruppen besluttede, at denne del af projektet skulle omhandle: 1. Hvor meget isolerer halm, og hvordan øges isoleringseffekten, så mængden af halm kan reduceres? 2. Findes der teknikker, der sikrer en vis genanvendelse af halmen? Reduktion af halmforbruget, og genanvendelse af halmen, vil direkte bidrage til en reduktion af CO 2 - emmissionen, samt reducere et potentielt tab af næringsstoffer. Ekstern konsulenthjælp, med ekspertise indenfor isoleringsfysik blev inddraget for at dokumentere halms og andre relevante materialers isoleringsegenskaber. Der blev sat fokus på dobbeltdækning med plast, både over og under halmen med en forventning om, at dette vil kunne øge isoleringseffekten. Samtidig blev der rettet fokus på genanvendelse. Ad 3. Alternative dækkematerialer til halm eller alternative teknikker til halmdækning Valg af alternative dækkematerialer skal kunne opfylde følgende krav: Der skal være tilstrækkelig af det hvert år og muligt at skaffe Det skal være prismæssigt ikke være dyrere end ved traditionel halmdækning Der må ikke være negative aspekter såsom ukrudtsfrø Det skal være muligt at genbruge eller nemt at skaffe sig af vejen Ekspertgruppen har valgt at arbejde videre med en kombineret indsats, som består af afprøvning af følgende 4 strategier: 1. med plast i bunden og plast på toppen udføres af Teknologisk Institut 2. Plasttunnel med halm udføres på Billeslund 3. Opsamling af halm og presning Laurs Nielsen 4. Brug af bobleplast - Thomas Gårdhus

3 Fase 2: Afprøvning Ovennævnte strategier var planlagt at skulle demonstreres i storparceller. Center for Energieffektivisering og Ventilation under Teknologisk Institut, har lavet en varmeteknisk vurdering af brug af halm og andre isoleringsmaterialer for at se på muligheder for reduktion i brug af halmmængderne til isolering. Der er 2 årsager til, at halm i det nuværende system ikke isolerer optimalt: 1. Nedbør gør halm våd i bunden af måtten (oven på plasten), hvorved isoleringsevnen reduceres betydeligt. 2. Vinden nedsætter isoleringsevnen i toppen af måtten, idet luften kan bevæge sig i halmens øverste lag. Der blev derfor udført beregninger på dobbeltdækning af halmmåtten, dvs. med plast under og over halmmåtten (kaldes vintermåtte i det følgende). Der er flere fordele herved, idet halmen i måtten i teori forbliver tør, og kan presses igen efter optagning af gulerødderne. Der er ikke taget stilling til, hvordan plasten skal udlægges, svejses sammen, halmen skal påfyldes eller efterfølgende, hvordan måtten skal skæres op i siderne for at få halmen ud. Det var tanken, at denne indsats blev en del af fase 2 eller 3. Vinden kan evt. også flytte måtten, så det er nødvendigt at se på stabilisering i marken. Den vigtigste faktor for isolering er varmeledningsevnen, lambda-værdien. Jo lavere lambda-værdi, jo bedre isoleringsevne og jo mindre varmetransport. Varmeledningsevnen i halm blev målt ved 3 forskellige densiteter. var ikke tørret inden lambda-målinger. Målinger er foretaget for dækning med almindelig plast, samt med bobleplast. Figur 1 Varmeledning i halm. Materiale Metode Densitet kg/m 3 Lambdaværdi W/mK Nødvendig tykkelse frostfri Tons halm pr.ha Traditionel 12,5 0, alm. plast alm. plast 25 0,05 62, , ,75 19

4 Mineraluld 30 0, bobleplast, 2 lag Tabel 1. Målt varmeledningsevne 25 0,05/0, , Projektets udbytte og effekt Jo større densitet desto bedre isoleringsevne, selvom den aftager ved værdier over 20 kg/m 3 halm (figur 1). I hht. tabel 1 kan en vintermåtte med dobbeltdækning af plast teoretisk set reducere mængden af halm betydeligt, især hvis densiteten dvs. tætheden af halmen - kan øges. Derudover kan brug af bobleplast (mindst 2 lag á 10 mm) reducere brugen af halmen yderligere. Det skal dog hertil tilføjes, at den typiske bobleplast vejer 1,13 tons/ha. Genanvendelse af halmen vil kunne forbedre økonomien i produktionen, idet omkostninger til halm alene kan løbe op i 0,35 kr./kg. Der er gjort erfaringer med presning af halm, der ikke har været dobbeltdækket dvs. halmen er blevet våd. Iflg. deltagere i ekspertgruppen, var mulighed for genanvendelse til halmdækning umulig med nuværende system. Brug af den udtjente halm til biogasanlæg blev diskuteret, men der var ikke nogen egentlige erfaringer med det. Ved dobbeltdækning af plast (plastpølser kendt fra ensileringsformål) vil halmen være tør. I praksis vil der kunne opstå huller i plasten ved krondyr, kørsel eller anden færdsel, hvorved måtten vil kunne suge vand. Ideelt vil dobbeltdækning med plast med en høj densitet halm, kombineret med genanvendelse af halmen give en stor miljø- og økonomisk fordel. Teknikken hertil er dog ikke udviklet. For at gennemføre det oprindelige projekt, er det afgørende, at der vil blive udført tekniske og praktiske afprøvninger. Projektledelsen og ekspertgruppen føler, at arbejdet med fase 1 og fase 2 har været meget konstruktivt, og har givet en indikation af indsatsområde for fremtiden. Elementer i projektbeskrivelsen, der er gennemført: Vurdering og beregning af effektivitet og kvalitet af produktet (strategi 1 og 4) Forsyningssikkerhed kan det forsyne en større produktion, rettidigt Elementer i projektbeskrivelsen, der ikke er gennemført: CO 2 forbrug og næringsstofudnyttelse ved strategierne Økonomi og investering ved strategierne Strategi 2 og 3 i fase 2 Hele fase 3 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet Den direkte involvering af den økologiske erfa-gruppe i gulerødder har betydet, at projektets faser og resultater kom til producenternes kendskab umiddelbart. Møde for gulerodsproducenter den 28. januar 2010, hvor producenterne blev informeret om projektet, fase 1 blev aftalt og ekspertgruppen sammensat. Mødet førte til den række forslag,

5 der fremgår af rapporten. Antal deltagere: 17. Markvandring den 15. juni 2010 hos Thomas Gårdhus, Sdr. Felding, med fokus på halmdækning og halmdækningsteknik. Antal deltagere: 18. Informations- og arbejdsmøde blev afholdt den 2. marts 2010 hos Klaus Vestergaard, Tange Frilandsgartneri. Antal deltagere:10. Der har været afholdt i alt 5 møder med de økologiske gulerodsavlere, heriblandt af erfa-gruppe for økologiske gulerodsavlere. I alt 48 deltagere (med sammenfald). Projektrapporten bliver publiceret på hvor projektet i øvrigt også løbende er omtalt. Artikel til erhvervsbladet Frugt og Grønt. 6. Projektansvarlig Konsulent Richard de Visser, Tlf rdv@vfl.dk Bemærkninger til regnskabet Ekstern konsulent: Ingeniør Otto Paulsen, Teknologisk Institut. Projektet har i 2010 været finansieret af FØL med medfinansiering af EU-Landdistriktsprogrammet. Da afslag om finansiering af projektet i 2011 fra FØL var en realitet i oktober 2010, var enkelte af de udvalgte strategier ikke sat i værk endnu, og gulerødderne ikke dækket endnu. Aktiviteterne for fase 2 og hele fase 3 var planlagt at skulle fortsætte langt ind i Med hensyn til afprøvning af forskellige dyrkningsstrategier, blev strategi 2 og 3 straks sat i bero, mens strategi 1 og delvis 4 blev sat i værk. Hele fase 3 blev sat i bero.