Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen"

Transkript

1 Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning mellem forskellige grupper af plejemedarbejdere Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 12

2 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING MELLEM FORSKELLIGE GRUPPER AF PLEJE- MEDARBEJDERE Vilhelm Borg Anne Faber Nils Fallentin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

3 NFA-rapport SOSU-rapport nr. 12 Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen. Sammenligning mellem forskellige grupper af plejemedarbejdere Vilhelm Borg Anne Faber Nils Fallentin ISBN: København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: Rapport og bilag (Bilag til Arbejde i ældreplejen) kan downloades fra ii

4 FORORD Denne rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR-SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR- SOSU-rapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, FOR-SOSU-rapport nr. 4. De følgende tolv delrapporter, der udgives nu og hvor denne rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbigt været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse foreløbigt været en basisundersøgelse i Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra de tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en eksterne lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Lektører for denne rapport har været seniorforsker Anders Rosdahl, Socialforskningsinstituttet og professor Tage Søndergård Kristensen, NFA. Vi takker dem begge for deres kritiske og konstruktive kommentarer. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø iii

5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OG DISKUSSION... 1 Formålet med denne rapport... 1 Spørgsmål der søges besvaret i denne rapport... 1 Om undersøgelsen og metoden i denne rapport... 1 Undersøgelsens resultater... 2 Undersøgelsens styrke og svagheder... 6 Indsats over for både arbejdsmiljøet og individuelle faktorer er nødvendigt for at reducere sygefravær... 7 INTRODUKTION... 9 HYPOTESER METODER OG MATERIALE Data indsamlingsmetode Dataanalyse Resultater Fravær i forskellige grupper inden for ældreplejen Forskelle i sygefravær mellem jobgrupper Forskel i sygefravær mellem de 36 kommuner Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær Hvorledes kan man forklare sammenhængen mellem fysiske krav og sygefravær? 26 Betydningen af fysisk anstrengende arbejde, smerter og helbred Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær Hvorledes kan man forklare sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær? Betydningen af involvering i arbejdet og arbejdspladsen, helbred og velbefindende.30 Krænkende adfærd og sygefravær Hvorledes kan man forklare sammenhængen mellem krænkende adfærd på arbejdspladsen og sygefravær? Sammenhæng mellem individuel livsstil, selvvurderet kapacitet og sygefravær Hvorledes kan man forklare sammenhængen mellem individuel livsstil, selvvurderet kapacitet og sygefravær? Arbejdsmiljø, krænkende adfærd, livsstil og sygefravær Hvordan kan man forklare det forøgede sygefravær i de yngste aldersgrupper? Hvorledes kan man forklare det forøgede sygefravær i de store bykommuner sammenlignet med de mindre kommuner? Referenceliste v

7

8 SAMMENFATNING OG DISKUSSION Formålet med denne rapport Formålet med denne rapport er at undersøge, hvilke faktorer der forklarer, at nogle af plejemedarbejderne i ældreplejen har større fravær end andre. I en parallel rapport undersøges en anden problemstilling: hvilke faktorer der forklarer, at beskæftigede plejepersonale med den direkte daglige kontakt med brugerne i ældreplejen har større fravær end andre grupper i ældreplejen 1. Undersøgelsen viser, at der er et gennemsnitligt sygefravær blandt medarbejdere i ældreplejen med direkte daglig kontakt med brugerne på 12,8 dage inden for det seneste år. Sygefraværet fordeler sig med 14% af medarbejderne med et højt sygefravær (som angiver sygefravær på mere end 4 uger samlet inden for det seneste år). Denne gruppe tegner sig for 63% af det samlede fravær. Dernæst har en andel på 34% af plejemedarbejdere et moderat sygefravær (mellem 1 og 4 uger samlet inden for det seneste år). Denne gruppe tegner sig for 29% af sygefraværet. Sidst har de resterende 52% et lavt sygefravær på 1 uge eller mindre, hvilket samlet udgør 8% af sygefraværet. Dette tal for sygefraværet er noget mindre end det registrerede omfang af sygefravær ifølge den seneste opgørelse af sygefraværet blandt SOSU-personale foretaget af KL 2. Det kan skyldes, at flere langtidssygemeldte ikke deltog i undersøgelsen og muligvis en tendens til underrapportering, når man selv angiver størrelsen af sygefraværet. Sygefraværet har et relativt stort omfang i ældreplejen sammenlignet med andre jobgrupper i det danske samfund. I en undersøgelse af et tilfældigt udvalg af lønmodtagere i Danmark i 2004 var sygefraværet gennemsnitligt på 7,0 dage. Her havde 5,5 % et højt sygefravær sammenlignet med 14% blandt plejepersonalet i ældreplejen. Spørgsmål der søges besvaret i denne rapport Vi vil undersøge, hvilke arbejdsmiljøfaktorer og individuelle faktorer der kan forklare forskelle i sygefraværet blandt plejemedarbejdere. Dernæst vil vi undersøge, hvilke mellemliggende faktorer (f.eks. helbred og smerter) der kan forklare sammenhængen mellem arbejdsmiljøfaktorer (f.eks. krav om højt arbejdstempo) og individfaktorer (f.eks. rygning) og sygefravær. Ud fra resultaterne i relation til det første spørgsmål vil vi beregne nogle skøn over, hvor store dele af sygefraværet der kan tilskrives de forskellige faktorer. Hensigten med dette er at undersøge, hvilke potentialer der er for at forebygge dele af sygefraværet blandt plejepersonalet. Til sidst vil vi beskæftige os lidt med den forskel, der blev fundet mellem store bykommuner og mindre kommuner samt med det forøgede sygefravær der blev fundet i de yngste aldersgrupper blandt plejemedarbejdere. Om undersøgelsen og metoden i denne rapport Rapporten er udarbejdet på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt alle medarbejderne inden for ældreplejen i 36 danske kommuner i perioden fra oktober 2004 til april I alt blev medarbejdere inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf svarede 1

9 9.949, hvilket giver en besvarelsesprocent på 78%. Denne rapport er baseret på besvarelserne fra 5576 plejemedarbejdere med direkte brugerkontakt. Undersøgelsens resultater Forskelle mellem kommuner og mellem aldersgrupper blandt plejepersonalet Der var store forskelle i sygefraværet mellem plejemedarbejderne i de 36 kommuner, fra gennemsnitligt 4,4 dage til 16,4 dage inden for det seneste år. Denne store forskel tyder på, at der er et betydeligt potentiale for reduktion af sygefraværet. Mellem store bykommuner og mindre kommuner viste der sig at være en forskel i gennemsnitligt antal sygefraværsdage på 3,3 dage. Analysen af denne forskel viste, at omtrent en tredjedel af forskellen kunne forklares af forskelle i arbejdsmiljøet mellem kommunerne. Der er også inden for de enkelte kommuner store forskelle mellem forskellige arbejdsenheder, som tilsvarende kan tænkes at hænge sammen med arbejdsmiljøet. Dette tema er ikke behandlet i denne rapport. Sygefraværet var højest i den yngste aldersgruppe på trods af, at helbredet var bedst i denne gruppe. Analysen heraf viser, at en tredjedel af dette forøgede sygefravær hang sammen med, at flere i den yngste aldersgruppe oplevede rollerollekonflikter i deres arbejde, at flere af dem havde en ringere trivsel og var mindre involverede i deres arbejdsplads sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Dette kunne tyde på, at der finder en selektion sted ud af plejearbejdet på grundlag af velbefindende og involvering på arbejdspladsen. En anden forklaring kunne være, at der sker en ændring i disse faktorer, når en medarbejder har arbejdet i længere tid inden for ældreplejen. For at analysere dette nærmere kræves undersøgelser over tid. Der vil kunne siges noget mere sikkert om dette efter opfølgningsundersøgelserne, der finder sted i 2006 og Sygefraværet var mindst i aldersgruppen over 60år+. Endvidere var helbredet i denne aldersgruppe på samme niveau som den yngste aldersgruppe. Det tyder helt klart på, at en stor del af plejemedarbejderne er ophørt med at arbejde omkring 60-årsalderen på grund af helbredsproblemer. Denne problemstilling belyses nærmere i rapporten om fastholdelse i arbejde 3. Medarbejdere med høje fysiske krav ved arbejdsbevægelser og arbejdsstillinger og oplevelse af fysisk anstrengende arbejde har forøget sygefravær Medarbejdere med høje fysiske krav til ryggen fra ubekvemme arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser havde oftere et højt sygefravær end andre medarbejdere. Dette er i overensstemmelse med andres forskningsresultater. Sammenhængen mellem de høje fysiske krav og sygefravær blev fuldt ud forklaret af oplevet fysisk anstrengelse, smerter i ryg, nakke og skuldre samt af selvvurderet helbred. Det kan forstås på den måde, at høje fysiske krav fører til større anstrengelse, flere smerter og dårligere helbred, som videre fører til højere sygefravær. 2

10 Primære faktorer Fysisk arbejdsmiljø - fysiske krav Livsstil & kapacitet -rygning -overvægt -kondition -styrke Psykisk arbejdsmiljø -Krav -Ressourcer -Krænkende adfærd Mellemliggende faktorer Smerter -Ryg -nakke Fysisk anstrengelse Selvvurderet helbred Engagement -Involvering i arbpl Velbefindende -Trivsel Sygefravær Figur 1. Model over analysens resultater. Pilene viser de sammenhænge, som analyserne har vist. I de enkelte kasse vises de faktorer, der havde en sikker sammenhæng med faktorerne i de andre kasser. Overraskende var det, at medarbejdere, der dagligt udførte mange personforflytninger, ikke havde mere sygefravær end medarbejdere, der ikke udførte personforflytninger. Tværtimod havde denne sidste medarbejdergruppe mere sygefravær end de andre. Der kan være flere mulige forklaringer på dette uventede resultat. For det første er alle personforflytninger ikke belastende i samme grad. Nogle kan være meget belastende, mens andre kan være meget mindre belastende. For det andet kan der være tale om en selektion på grundlag af helbred, således at flere med dårligt helbred ikke foretager mange personforflytninger pr. dag. Medarbejdernes egen vurdering af, i hvor høj grad arbejdet var fysisk anstrengende, havde en stærkere sammenhæng med sygefravær, stærkere end sammenhængen mellem sygefravær og høje fysiske krav i arbejdet (vurderet ud fra antallet af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, der stiller krav til ryggen), og stærkere end sammenhængen mellem sygefravær og antallet af daglige personforflytninger. Både varigheden og intensiteten af smerter spiller en rolle for sygefraværet Jo længere smerter i ryg, nakke eller skuldre varede, og tillige jo mere intensive smerterne var, jo mere sygefravær havde medarbejderne. Det indebærer, at medarbejdere med langvarige og intensive smerter havde meget mere sygefravær end medarbejdere med kortvarige og lette smerter. Medarbejdere med høje psykiske krav har forøget sygefravær Jo mere krævende arbejdet blev oplevet, jo mere sygefravær var der. Både krav om højt arbejdstempo, høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser under arbejdet samt oplevelse af rollekonflikter spillede en rolle. Alle disse krav vedrører forholdet til brugerne. Sammenhængen mellem kravene og sygefraværet kunne fuldt ud forklares af de mellemliggende 3

11 faktorer helbred og trivsel. Dvs. at høje krav havde sammenhæng med dårligt helbred og lavere trivsel, som i næste række havde sammenhæng med mere sygefravær. Den hidtidige forskning har vist inkonsistente fund vedrørende sammenhængen mellem høje krav og sygefravær. Vores undersøgelse, hvor medarbejderne havde arbejde, der ligner hinanden, bekræfter resultaterne fra undersøgelser af homogene grupper, mens sammenhængen mellem høje krav og lavt sygefravær oftere blev fundet i undersøgelse med forskellige jobgrupper. Små udviklingsmuligheder spiller en rolle for sygefraværet Medarbejdere, der oplevede små udviklingsmuligheder i arbejdet, havde også mere sygefravær. Denne sammenhæng kunne fuldt ud forklares af både lavere involvering i arbejdspladsen, dårligere helbred og ringere trivsel. Dvs. at både motivation, helbred og velbefindende spillede en rolle for sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og sygefravær. Sygefraværet havde ikke nogen direkte sammenhæng med de andre ressourcer i arbejdsmiljøet, f.eks. ledelseskvalitet, men det udelukker ikke, at der kan være en indirekte sammenhæng, som kan gå via udviklingsmuligheder. I vores undersøgelse spillede høje krav i arbejdet en større rolle end små ressourcer i arbejdsmiljøet. Det er noget anderledes en den hidtidige forskning, der mest klart har fundet, at sygefravær hang sammen med lave ressourcer i arbejdet, dvs. lav indflydelse og små udviklingsmuligheder. Medarbejdere der kun er lidt engagerede i deres arbejdsplads har mere sygefravær Sammenhængen mellem små udviklingsmuligheder i arbejdet og sygefraværet kunne som sagt forklares delvis af lav involvering i arbejdspladsen. Derudover havde medarbejdere, der var involveret i deres arbejdsplads i lav grad både oftere højt sygefravær og oftere moderat sygefravær. Dvs. at involvering i arbejdspladsen spillede en større rolle for sygefravær end engagement i selve arbejdet. Den hidtidige forskning viser, at sygefraværet hang sammen med lav tilfredshed med arbejdet, men der blev her ikke skelnet mellem de to aspekter, relationen til selve arbejdet og relationen til arbejdspladsen. Mobning og sygefravær Medarbejdere, der var blevet mobbede inden for det seneste år, havde oftere sygefravær. Det gjaldt både de, som var blevet mobbet ofte, og de som var blevet mobbet af og til. Forøgelsen af sygefraværet var størst for højt sygefravær og mindre for moderat sygefravær. Sammenhængen mellem mobning og sygefravær kunne fuldt ud forklares med, at mobbede oftere havde dårligere helbred og ringere trivsel, som i næste række hang sammen med forøget sygefravær. En anden mulig forklaring kunne være, at medarbejdere, der har et dårligere helbred og ringere trivsel, oftere bliver mobbede og også oftere har sygefravær, og at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem mobning og sygefravær. Hvilken af de to alternative forklaring, der er mest gyldig, kan man først afklare gennem en undersøgelse over tid. Sammenhængen mellem mobning og sygefravær bliver bekræftet af fund i den internationale forskning. De andre typer af krænkende adfærd, vold, trusler og uønsket seksuel opmærksomhed havde ikke nogen direkte sammenhæng med sygefravær. At der ikke var den sammenhæng kan måske forklares ved, at forekomsten af disse krænkende handlinger forekommer så ofte inden for arbejdet med mennesker, at de ofte bliver oplevet som en del af arbejdet, og at hovedparten af vold blev oplevet som mindre alvorlig. 4

12 Individuelle livsstilsfaktorer såsom rygning og overvægt spiller også en betydelig rolle for sygefraværs størrelse, men vi fandt ikke nogen forklaring på, at der var en sammenhæng mellem overvægt, rygning og sygefravær Overvægtige og rygere havde oftere sygefravær end medarbejdere med normal vægt og ikkerygere. Det gjaldt i mest udpræget grad for svært over overvægtige og storrygere, men også i mindre grad for moderat overvægtige, moderate rygere og tidligere rygere. Sammenhængen mellem livsstil og sygefravær kunne overraskende kun delvist forklares ved større oplevet fysisk anstrengelse, flere smerter og dårligere helbred. Sammenhængen vedblev med at være der, når man tog disse tre mellemliggende faktorer i betragtning. Det forblev uafklaret, hvorfor der var denne sammenhæng mellem livsstil og sygefravær. Lav selvvurderet kondition og styrke er forbundet mere forøget sygefravær. Det kan delvist forklares ved dårligt generelt helbred og smerter. Medarbejdere der vurderede deres fysiske kapacitet, især kondition og styrke som lav, havde forøget sygefravær. Omvendt havde de som oplevede deres kondition og styrke som virkelig god, mindst sygefravær. Denne sammenhæng kunne primært forklares ved forskelle i det selvvurderede helbred. Der er flere mulige fortolkninger af denne sammenhæng. For det første kan lav kondition og styrke medføre dårligere helbred, der igen medfører forøget sygefravær. For det andet kan dårligt helbred medføre en oplevelse af lavere kondition og styrke, som medfører forøget sygefravær. For det tredje kan dårligt helbred forklare både, at man oplever en lavere kondition og styrke, og at man har mere sygefravær. Dårligt generelt helbred har stærk sammenhæng med forøget sygefravær Medarbejdere der oplever deres generelle helbred som dårligt, har stærkt forøget sygefravær. Det gælder mest udpræget højt sygefravær, men tillige også moderat sygefravær. Omvendt har medarbejdere med vældigt godt helbred meget sjældnere sygefravær også sammenlignet med dem med middelgodt helbred. Dvs. at oplevelsen af positiv sundhed hang sammen med meget lavt sygefravær. Helbredet var en vigtig mellemliggende faktor i sammenhængen mellem både det fysiskergonomiske arbejdsmiljø, høje psykiske krav, små ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø og mobning på den ene side og forøget sygefravær på den anden side. Derudover har helbredet tillige en selvstændig sammenhæng med sygefravær. Helbredet spillede en stor rolle i alle aldersgruppe, men sammenhængen blev dog stærkere, jo ældre medarbejdere var. Medarbejdere der trives dårligt har mere sygefravær Også ringe trivsel hang sammen med forøget sygefravær. Medarbejdere med høj grad af trivsel havde mindst sygefravær, også mindre end medarbejdere med middel grad af trivsel. Trivsel var desuden også ligesom generelt helbred en vigtig mellemliggende faktorer mellem høje psykiske krav i arbejdet lav udviklingsmuligheder samt mobning på denne ene side og sygefravær på den anden side. Det kan fortolkes på den måde, at disse faktorer påvirker trivsel, som i næste række medfører øget sygefravær. Det bekræfter nogle resultater i den hidtidige forskning, der viser, at lav grad af velbefindende hænger sammen med forøget sygefravær. Der er et stort potentiale for forebyggelse af sygefravær Det samlede potentiale for forebyggelse af sygefraværet ved reduktion eller ændring til det optimale niveau for alle de faktorer, både arbejdsmiljøfaktorer og livsstilsfaktorer samt selvvurderet kapacitet, der blev taget i betragtning, blev beregnet til 73% af det høje sygefravær og 55% 5

13 af det moderate sygefravær. Det betyder, at man i princippet ville kunne reducere det samlede omfang af sygefraværet blandt plejepersonale med 57% gennem en effektiv indsats, der kunne reducere de ikke optimale niveauer af alle de faktorer, der er tages i betragtning. De to sæt af faktorer, arbejdsmiljøfaktorerne og de individuelle faktorer livsstil og fysisk kapacitet havde nogenlunde lige store forebyggelsespotentialer, nemlig omtrent halvdelen af det høje sygefravær og cirka en tredjedel af det moderate sygefravær. Undersøgelsens styrke og svagheder Undersøgelsen har en række styrker og svagheder, som man skal tage i betragtning, når man vil overveje anbefalinger om praktiske indsatser ud fra undersøgelsens resultater. Undersøgelsen har den styrke, at det er en stor undersøgelse, der omfatter alle medarbejdere inden for ældreplejen i 36 kommuner spredt over hele landet, som udgør et repræsentativt udvalg af medarbejdere inden for den kommunale ældrepleje. Endvidere er det en styrke, at besvarelsesprocenten er 78%, hvilket er højt og gør undersøgelsens resultater sikre. Endvidere er det en styrke ved undersøgelsen, at den inddrager mange forskellige typer faktorer, der potentielt kunne påvirke sygefraværet. Undersøgelsen har imidlertid en række svagheder, der også må tages i betragtning. For det første er den en tværsnitsundersøgelse, hvor oplysningerne om den forskellige faktorer er indsamlet på den samme tid. Dette giver en usikkerhed i fortolkningen af de sammenhænge, der fremkommer af analyserne. Når der f.eks. blev fundet en sammenhæng mellem en faktor i arbejdsmiljøet, f.eks. mobning og forsøget sygefravær, kan man ikke drage sikre konklusioner om, hvorledes eventuelle årsagssammenhænge mellem de to faktorer er. Den første mulighed er, at udsættelsen for mobning er årsag til forøget sygefravær. Den anden mulighed er, at forøget sygefravær kan give anledning til, at nogle medarbejdere bliver udsat for forskellige mobbehandlinger. Den tredje mulighed er, at en tredje faktor, fx dårligt helbred eller ringe trivsel kan være årsag til, at nogle medarbejdere både får mere sygefravær og oftere bliver mobbet, og at det er denne tredje faktor, der forklarer sammenhængen mellem mobning og sygefravær. Yderligere er det faktisk muligt, at alle tre fortolkninger kan være rigtige samtidigt. Ud fra en teoretisk synsvinkel og tidligere undersøgelser vil vi sige, at den første fortolkning, at mobning er årsag til forøget sygefravær er den mest sandsynlige, men man kan først opnå en afgørende større sikkerhed i fortolkningen af disse årsagssammenhænge, når der bliver foretaget en forløbsundersøgelse, hvor oplysninger om de forskellige faktorer bliver indsamlet på forskellige tidspunkter. En anden svaghed er, at oplysningerne her alene stammer fra medarbejderne selv. Det giver muligheder for, at medarbejdernes subjektive vurderinger kommer til at spille en rolle og medfører, at nogle af sammenhængene bliver overvurderede eller undervurderede. F.eks. kan der ske en undervurdering af sygefraværets størrelse, da nogle kan have svært ved at huske alt sygefraværet inden for en længere periode. Endvidere har nogle undladt at besvare hele spørgeskemaet, og andre har undladt at besvare spørgsmålet om sygefravær. Det mest sandsynlige er, at sammenhængene mellem de forskellige faktorer og sygefravær bliver undervurderede. Men den bedste metode til at minimere denne usikkerhed vil være at indsamle nogle oplysninger fra registreringer af sygefravær samt foretage analyser på gruppeniveau, der vil ophæve tendenserne til enten at overvurdere eller undervurdere de forskellige faktorer. En tredje svaghed kunne være, at der var tale om en meget homogen gruppe, hvor der ikke var de store forskelle inden for gruppen. Dette ville gøre det vanskeligt at finde nogle sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer og sygefravær. Men undersøgelsen viser, at der for mange faktorers vedkommende var en ganske stor indre variation. Man kan overveje, hvor stor en del af denne variation, der kan tilskrives faktuelle forskelle i arbejdsmiljøet, og hvor stor en del der kan tilskrives forskelle i måder at vurdere arbejdsmiljøet. 6

14 Indsats over for både arbejdsmiljøet og individuelle faktorer er nødvendigt for at reducere sygefravær Undersøgelsens resultater tyder på, at det er muligt at reducere det relativt høje sygefravær blandt plejepersonale gennem en indsats over for de faktorer, der har sammenhæng med sygefravær. Endvidere kan man konkludere, at det vil være det mest effektive at foretage indsats både over for arbejdsmiljøfaktorer og individuelle faktorer. Den afgørende betingelse for, at det vil kunne lade sig gøre i praksis vil være, at man kan finde frem til effektive metoder til at ændre på disse faktorer. 7

15 8

16 INTRODUKTION Der har gennem længere tid været stor offentlig interesse for det relativt høje sygefravær inden den danske ældrepleje. Det er dokumenteret, at sygefraværet her er meget højere end almindeligvis blandt lønmodtagere i Danmark. I en undersøgelse foretaget af 6-by-samrbejdet, som består af de seks største byer i Danmark, er det blevet dokumenteret, at sygefraværet inden for ældreplejen er oppe på gennemsnitligt 17,7 sygefraværsdage om året i I KL s opgørelse af sygefraværet inden for det kommunale område er fraværet opgjort til gennemsnitligt 16,3 dage for plejepersonale 2. Sygefravær er et betydeligt problem for både samfundet, for arbejdspladserne og for de enkelte medarbejdere. Sygefravær medfører et betydeligt tab af produktion, og i perioder med mangel på arbejdskraft kan problemerne med rekruttering af arbejdskraft forværres af et højt sygefravær i et område. For arbejdspladserne kan et højt sygefravær medføre en lavere kvalitet i arbejdet, og det stiller øgede krav til ledelsen og til kolleger til medarbejdere, der er meget fraværende pga. sygdom. For den enkelte medarbejder kan sygefravær være et problem, da det er udtryk for en midlertidigt lavere arbejdsevne, og det kan indebære risiko for mere varigt ophør fra arbejde gennem afsked fra arbejdspladsen. Det er af disse grunde prioriteret højt at reducere fraværet i ældreplejen. For at en sådan indsats effektivt skulle kunne reducere sygefraværet på en sikker og sund måde for medarbejderne i ældreplejen, er det nødvendigt at vide noget om de faktorer, der påvirker sygefraværet. Tidligere undersøgelsesresultater er sammenfattet i to reviews 5;6. Resultaterne i den hidtidige forskning viser, at livsstilsfaktorerne rygning, overvægt, fysisk inaktivitet og lav fysisk fitness er forbundet med højere risiko for sygefravær også når man kontrollerer for helbredsstatus og arbejdsmiljøfaktorer. Andre undersøgelser viser arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet. Fra Baggrundsrapporten Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet 7 ved vi, at ansatte i social- og sundhedssektoren, specielt SOSU er i deres arbejde er udsat for store fysiske krav. Arbejdsstillinger med drejet eller foroverbøjet ryg forekommer ofte, når brugere løftes, forflyttes og plejes, og rengøring udføres ofte på dårligt tilgængelige arealer. Mange af de fysiske arbejdskrav som indgår i SOSU ers arbejde er i befolkningsundersøgelser identificeret som generelle arbejdsrelaterede risikofaktorer for lænderygbesvær, f.eks. tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, tungt fysisk arbejde, samt personhåndtering som selvstændig faktor. Disse fund understøttes af resultater fra arbejdsplads- og laboratorieundersøgelser, som dels viser stor hyppighed af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og dels viser høje rygbelastninger under personhåndtering. Der findes mange undersøgelser af de fysiske krav ved patienthåndteringer, som dokumenterer at rygbelastningen ofte er for høj. Specielt ved håndteringer, som har elementer af lodrette løft, hvis forflytningen foretages af én person, hvis klienten er tung eller passiv, eller hvis der i forbindelse med en håndtering sker en uventet hændelse det kan være patienten snubler, får krampe eller gør pludselig modstand mens SOSU en bærer dele af hans vægt 8. 9

17 Ser man på forekomster af besvær blandt danske lønmodtagere (Den Nationale Arbejds- Kohorte ), har SOSU er en lidt højere hyppighed af besvær i knæ og lænderyg sammenlignet med andre grupper af lønmodtagere. Tallene er dog ikke ekstraordinære i forhold til andre grupper af lønmodtagere. Konsekvensen af f.eks. lænderygbesvær for SOSU er er formentlig alvorligere end for kontoransatte, da det fysisk tunge element i arbejdet gør at et evt. besvær vil blive provokeret eller vedligeholdt. De arbejdsrelaterede fysiske krav, der har mest overbevisende sammenhæng med ryglidelser, er løft af byrder samt kraftfulde bevægelser, asymmetriske arbejdsstillinger, helkropsvibrationer, tungt fysisk arbejde og længerevarende statiske arbejdsstillinger 9. Således vil en SOSU have større risiko for at lænderygbesvær nedsætter arbejdsevnen end f. eks. en kontoransat. En dansk registerundersøgelse af sygehjælpere 10 viser, at der blandt de, der var i arbejde på undersøgelsestidspunktet, havde 12 % haft mere end 90 dages lænderygbesvær indenfor de seneste 12 måneder, mens der i den gruppe, der havde forladt sygehjælperfaget indenfor de seneste 5 år, var 24 % der havde haft mere end 90 dages lænderygbesvær indenfor de seneste 12 måneder. Denne forskel kunne ikke forklares af alder eller andre faktorer alene. Således synliggør sygefraværet, at lænderygbesvær er et betydeligt problem indenfor plejesektoren. I undersøgelser af betydningen af det fysiske arbejdsmiljø er der oftest anvendt et såkaldt index, der sammenfatter forskellige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, og som tages som udtryk for de samlede fysiske krav i arbejdet. I undersøgelser af specifikke fysiske krav er der fundet inkonsistente resultater, mens der er nogen evidens for, at både høje fysiske krav målt ved sådanne index er og målt gennem medarbejderens egen vurdering af de samlede fysiske krav er forbundet med højere sygefravær 11. Hovedparten af undersøgelserne af det psykiske arbejdsmiljø betydning for sygefravær har taget udgangspunkt i Karasek s krav-kontrol-støtte model. Der er konsistente resultater vedrørende medarbejdernes indflydelse i arbejdet, hvor lav indflydelse og små udviklingsmuligheder i arbejdet er forbundet med højt sygefravær 6. Analyserne af sammenhængen mellem høje krav og sygefravær viser resultater i forskellige retninger. Nogle undersøgelser støtter hypoteser om, at høje krav fører til højere sygefravær. Enkelte undersøgelser viser, at høje krav er forbundet med lavere sygefravær, mens atter andre undersøgelser ikke finder nogen sammenhæng. En senere undersøgelse har vist, at to specifikke krav: høje emotionelle krav og høje krav om at skjule følelser i arbejdet er forbundet med forøget langtidssygefravær blandt mænd 12;13. Undersøgelserne af sociale relationer på arbejdspladsen viser inkonsistente resultater. Senere undersøgelser, der ikke indgår i disse reviews, viser nogle yderlige sammenhænge. Nielsen fandt i en forløbsundersøgelse, at høj grad af forudsigelighed i arbejdet og støtte fra ledere var forbundet med antal korte fraværsperioder og med antal lange fraværsperioder blandt mænd 14. Lund fandt i en forløbsundersøgelse, at lav social støtte, rollekonflikter og lav grad af belønning var forbundet med antal lange sygefraværsperioder 15;16. Andre undersøgelser har vist, at forskellige former for krænkende adfærd, f eks vold, trusler og mobning medfører sygefravær. Det gælder mobning 17 og vold Se 10

18 Det er bemærkelsesværdigt, at relativt få undersøgelser har beskæftiget sig med medarbejdernes relation til arbejdet og til arbejdspladsen. Flere undersøgelser har vist at mening i arbejdet er forbundet med lavere antal korte fraværsperioder for mænd 19;20. I Whitehall-undersøgelsen fandt man, at tilfredshed med arbejdet var forbundet med lavere sygefravær I en hollandsk undersøgelse fandt man, at lav grad af tilfredshed i arbejdet var forbundet med sygefravær pga. rygsmerter 25. I et tilstødende forskningsfelt har medarbejderens engagement i arbejdet og involvering i arbejdspladsen vist at have en stor betydning for fastholdelse på arbejdspladsen og førtidigt arbejdsophør 26. Der gode teoretiske begrundelser for, at disse to faktorer også kunne spille en rolle for sygefravær. Det er indlysende, at helbredsproblemer og specielt smerter i muskler og led har betydning for omfanget af sygefravær, men den hidtidige forskning viser, at det især er langvarigt sygefravær der er forbundet med helbredet. Endvidere er der evidens fra nogle undersøgelser for, at psykisk velbefindende spiller en rolle for omfanget af sygefravær. Borrtiz viser således i en forløbsundersøgelse at udbrændthed er en faktor, der har sammenhæng med sygefravær 27. Omvendt er der ikke i den hidtidige forskning fundet resultater, der viser hvilken betydning arbejdsglæde har. Der er ikke foretaget nogen systematisk undersøgelse af faktorer, der påvirker sygefraværet i ældreplejen, og som kan forklare forskelle i sygefravær mellem forskellige jobgrupper inden for området. På baggrund af dette er formålet med denne undersøgelse at undersøge individuelle faktorer og arbejdsmiljø-faktorer der påvirker sygefraværet i ældreplejen at beregne styrken af effekterne af disse faktorer for at finde hvilket potentiale der er for at reducere fraværet ved at ændre på risikofaktorerne at undersøge, hvor stor andel af associationen mellem de undersøgte faktor og sygefraværet, der kan forklares af helbred, engagement og velbefindende. 11

19 12

20 HYPOTESER På bais af den hidtidige forskning har vi opstillet en model over hypoteser, som vi har valgt at afprøve. Vi antager, at arbejdsmiljøfaktorerne og de individuelle faktorer vist i kasserne til venstre (kaldt de primære faktorer i modellen) har en sammenhæng med sygefravær, og at denne sammenhæng går igennem nogle mellemliggende faktorer (vist i kasserne i midten af modellen). Primære faktorer Fysisk arbejdsmiljø Personforflytninger Fysiske krav Livsstil & kapacitet Rygning Overvægt Fysisk inaktivitet Selvvurderet kapacitet Psykisk arbejdsmiljø Krav Ressourcer Krænkende adfærd Mellemliggende faktorer Smerter Ryg Nakke (varigh. & inens.) Fysisk anstrengelse Selvvurderet helbred Engagement Involvering i arbejdspladsen Mening i arbejdet Velbefindende Trivsel Udbrændthed Arbejdsglæde Sygefravær Figur 2. Model med oversigt over de hypoteser om sammenhænge mellem faktorer i arbejdsmiljøet og individuelle faktorer og sygefravær 13

21 14

22 METODER OG MATERIALE Undersøgelsen blev gennemført fra oktober 2004 til april Spørgeskema blev udsendt til alle medarbejdere i ældreplejen i 36 kommuner spredt over hele Danmark, i alt Heraf besvarede 9949 medarbejdere spørgeskemaet. De 9949 var fordelt i alt 9 forskellige jobgrupper med forskelle i opgaver. Næsten alle medarbejdere (96%) er kvinder og næsten 70% er i aldersgruppen 40-59år, og gennemsnitsalderen er 45 år (SD=10 år). Sammenlignet med den nationale arbejdsstyrke er unge under 30 år (8%) og seniore medarbejdere over 60 år (4%) underrepræsenteret blandt medarbejdere inden for ældreplejen. 80% boede sammen med en anden voksen person, 52% havde hjemmeboende børn og næsten alle (96%) var født i Danmark. Yderligere beskrivelse af undersøgelsens population kan findes i Bilag til Arbejde i ældreplejen 2.. Af disse medarbejdere udførte nogle jobgrupper arbejde med pleje og praktisk hjælp til ældre i plejehjem og i hjemmeplejen. I denne rapport har vi valgt at analysere sygefravær, arbejdsmiljø, helbred mv. for medarbejdere med den daglige direkte kontakt med brugerne. I en anden rapport sammenlignes denne gruppe med en sammenligningsgruppe bestående af administrative medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere 1. Plejemedarbejderne udgør 5576 medarbejdere, som havde været ansat mindst 1 år og besvarede spørgsmålet om antal dage med sygefravær inden for det seneste år. De er basis for resultaterne vedrørende sygefravær, som er refereret og analyseret i denne rapport. I tabel 1 er beskrevet dette udvalg af personale i ældreplejen. Tabel 1. Jobgrupper af plejemedarbejdere, der er basis for rapportens analyser. Jobgruppe antal %-andele Hjemmehj, sygehj, plejehj.assist SOSU- assistenter SOSU-hjælpere Uuddanede plejemedarb Total Data indsamlingsmetode Oplysninger om de ansattes køn, alder, arbejdsplads og stilling fik vi fra kommuner. Data om medarbejdernes arbejdsmiljø og helbred blev indsamlet ved spørgeskemaer i perioden fra oktober 2004 til april Måling af sygefravær Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, hvor mange arbejdsdage de havde været fraværende på grund af sygdom inden for det seneste år. I analysen til denne rapport blev deltagerne opdelt i tre grupper: en gruppe med lavt sygefravær defineret som 0-5 sygefraværsdage (< 1 uge), en gruppe med moderat sygefravær defineret som 6-20 sygefraværsdage (1-4 uger) og en gruppe med højt sygefravær (> 4 uger). Deltagere uden sygefravær blev kategoriseret sammen med 2 Dette bilag kan downloades fra 3 Se nærmere redegørelse for dette i Bilag til Arbejde i ældreplejen) kan downloades fra 15

23 deltagere med 1-5 dages sygefravær, da der ikke viste sig at være nogen forskel mellem dem mht. de forventede risikofaktorer. Selvom der var høj svarprocent ved vi, at flere medarbejdere, der var langtidssygemeldte, ikke har besvaret spørgeskemaet. Det medfører, at det omfang af sygefravær, der oplyses i denne rapport, nok er undervurderet i forhold til det sande omfang af sygefravær. Yderligere var der næsten 5% af dem, der besvarede spørgeskemaet, som ikke har besvaret spørgsmålet om antallet af sygefraværsdage. Vi kan se, at denne manglende besvarelse er relativt højere i undergrupper, der ellers har højt sygefravær, sammenlignet med andre grupper. Det medfører ligeledes en undervurdering i skønnet over det samlede sygefravær. Hvis vi antager, at sygefraværet for de ikke-svarende i disse undergrupper også er højere end i andre undergrupper, må man forvente, at dette vil medføre en undervurdering af styrken af sammenhæng mellem risikofaktorerne for sygefravær og sygefravær. Måling af sociodemografiske variabler Vi spurgte endvidere deltagerne, om de levede sammen med en partner eller alene, om de havde børn og hvor mange børn de i givet fald havde, og om hvor længe de havde arbejdet på deres nuværende arbejdsplads. På grundlag af den sidstnævnte oplysning blev deltagerne inddelt i seks familiestatusgrupper og fem anciennitetsgrupper 4. Måling af arbejdsmiljøfaktorer Deltagerne blev stillet en lang række spørgsmål om deres arbejdsmiljø og helbred. Om arbejdstiden var der spørgsmål om arbejdstidens længde, om overarbejde, om hvilket tidspunkter i døgnet de normalt arbejdede og om forekomst af ekstravagter. Der fysiske arbejdsmiljø er vurderet, dels ud fra spørgsmål om antallet af daglige personforflytninger, dels ud fra et ergonomisk indeks til vurdering af rygbelastning. Indekset er udviklet og valideret af Hollmann 28 og baseres på 15 enkeltspørgsmål om arbejdsstillinger og løftearbejde. I indekset sammenlægges en vægtet værdi for enkeltspøgsmålene til et enkelt tal, som udtrykker rygbelastningen i arbejdet. Som supplement indeholder skemaet spørgsmål om den oplevede fysiske anstrengelse i arbejdet med patienterne (vurderet på en 7-trins skala fra meget, meget let til meget, meget anstrengende), og en vurdering af den oplevede fysiske anstrengelse i det øvrige arbejde (vurderet på en 7-trins skala fra meget, meget let til meget, meget anstrengende). Det psykiske arbejdsmiljø blev undersøgt ved hjælp af COPSOQ 29 (The COpenhagen PSychosocial Questionnaire, Tre-dækker), som består af en række skalaer på basis af hver 3-4 spørgsmål med hver fem svarmuligheder. Skalaerne anvendes til at måle krav i arbejdet, ressourcer i arbejdsmiljøet, involvering i arbejdspladsen samt ledelseskvalitet. Alle items i skalaerne scores efter Likert-metoden og i overensstemmelse med deres ordlyd, således at høje værdier svarer til at ligge højt på de angivne dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø. Alle skalaer har værdier fra 0 til 100 og har en Cronbach s α fra , hvilket indikerer en høj grad af intern konsistens i skalaerne. 4 Disse informationer er der yderligere redegjort for i Bilag til Arbejde i ældreplejen) kan downloades fra 16

24 Måling af engagement Engagement i arbejde og i arbejdspladsen blev målt ved hjælp af to skalaer fra COPSOQ 29 : Mening i arbejdet og involvering i arbejdspladsen. Måling af livsstil og selvvurderet fysisk kapacitet Deltagerne blev spurgt om de røg og hvor meget. På grundlag af disse svar blev de grupperet i storrygere, rygere, tidligere og aldrig rygere. På bais af deltagernes oplysning om egen vægt og højde blev deres BMI beregnet, og deltagerne blev grupperet i tre grupper: svær overvægt (BMI 30), overvægt (30 > BMI 25) og normalvægt BMI < 25). Deltagerne blev anmodet om at vurdere fem dimensioner af deres egen fysiske kapacitet sammenlignet med personer af samme køn og alder på en skala fra 0 til 10. Der fem dimensioner var kondition, styrke, udholdenhed, balance og bevægelighed. På hver dimension blev foretaget en opdeling i lav, middel og høj (se bilag). Måling af helbred Deltagernes helbred blev målt med et spørgsmål om deres egen vurdering af deres generelle helbred, om varighed og intensitet af smerter i lænderyg, nakke/skuldre og i knæ, om forskellige tegn på trivsel, udbrændthed og arbejdsglæde 5. Disse spørgsmål indgik i tre skalaer om trivsel, udbrændthed og arbejdsglæde (beskrives i bilaget). Dataanalyse Forekomst af fravær for forskellige undergrupper blev vist i krydstabeller, hvor to udfald af forøget fravær inden for de seneste 12 måneder: 1. højt fravær (totalt 4 uger eller mere inden for det seneste år), og 2. moderat fravær (totalt sygefravær mellem 1 og 4 uger inden for det seneste år) blev sammenlignet med lavt sygefravær (mindre end 1 uges eller intet fravær inden for det seneste år). χ 2 -tests blev anvendt for at undersøge, om der var signifikante forskelle mellem grupperne. Analyser af individuelle risikofaktorer, risikofaktorer i arbejdsmiljøet i helbred og velbefindende som prædiktorer for henholdsvis forekomst af højt fravær og forekomst af moderat fravær for den enkelte medarbejder blev foretaget med multinominal logistisk regression. Der kan således estimeres odds ratioer af hvert af de to udfald højt fravær og moderat fravær sammenlignet med den gruppe, der havde lavt fravær. Odds ratioer beregnes for hver kategori af de risikofaktorer, der inddrages i de enkelte modeller, hvor de kategorier, der forventes at være mere belastende sammenlignet med den referencekategorien, som forventes at være mindst belastende i forhold til sygefravær. Disse odds ratioer bliver betragtet som indikatorer for forhøjet risiko for sygefravær. I regressionsanalyserne anvendes køn, alder, anciennitet og familietype i alle modeller som covariater, således at associationerne mellem risikofaktorerne og udfald bliver kontrolleret for disse faktorer. Regressionsanalyser blev fortaget i forskellige trin. For det fysiske arbejdsmiljø blev først aktiviteten, i dette tilfælde antallet af personforflytninger pr. dag, inddraget sammen med et ergo- 5 i Bilag til Arbejde i ældreplejen), som kan downloades fra 17

25 nomiske index over fysiske krav, der er et samlet udtryk for varighed og intensitet af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, der potentielt er belastende (model A1, se skema 1 over regressionsmodeller). Dernæst tre modeller med yderligere deltagernes egen vurdering af hvor anstrengende arbejdet er (model A2a), smerter i ryg og nakke (model A2b) og deres selvvurderede helbred (model A2c). Til sidst en model med alle disse tre mellemliggende variable (model A3) Dimensionerne i det psykiske arbejdsmiljø bliver opdelt i to kategorier for kravenes vedkommende: høje krav og almindelige krav. Dimensionerne for ressourcer i arbejdsmiljøet bliver opdelt i tre grupper: lave ressourcer (= den laveste kvartil) moderate ressourcer (= de to midterste kvartiler), og høje ressourcer (=den højeste kvartil). Almindelige krav og høje ressourcer blev valgt som referencegrupper. Dimensioner af psykisk arbejdsmiljø krav og ressourcer blev inkluderet i model 1. I model 2a-c og model 3 blev forskellige mellemliggende variable inddraget (se skema 1) og der blev beregnet, hvor meget de estimerede odds ratioer i model 1 blev forandret fra model 1 til model 2a-c og model 3. Skema 1. Multinominelle logistiske regressionsmodeller til analyse af sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer, individuelle faktorer og højt og moderat sygefravær.. I alle modeller blev kontrolleres der for køn, alder, anciennitet og familiestatus A Fysisk arbejdsmiljø A1 Sygefravær = f(antal forflytninger, fysiske krav) A2a Sygefravær = f(antal forflytninger, fysiske krav, fysisk anstrengelse) A2b Sygefravær = f(antal forflytninger, fysiske krav, smerter i ryg og nakke) A2c Sygefravær = f(antal forflytninger, fysiske krav, selvvurderet helbred) A3 Sygefravær = f(antal forflytninger, fysiske krav, fysisk anstrengelse, smerter i ryg og nakke, selvvurderet helbred) B Psykisk arbejdsmiljø B1 Sygefravær = f(psykiske krav, psykiske ressourcer) B2a Sygefravær = f(psykiske krav, psykiske ressourcer, selvvurderet helbred) B2b Sygefravær = f(psykiske krav, psykiske ressourcer, engagement i arbejdet og i arbejdspladsen) B2c Sygefravær = f(psykiske krav, psykiske ressourcer, velbefindende) B3 Sygefravær = f(psykiske krav, psykiske ressourcer, selvvurderet helbred, engagement i arbejdet og i arbejdspladsen velbefindende) C Krænkende adfærd C1 Sygefravær = f krænkende adfærd) C2a Sygefravær = f(krænkende adfærd, selvvurderet helbred) C2b Sygefravær = f(krænkende adfærd, engagement i arbejdet og i arbejdspladsen) C2c Sygefravær = f(krænkende adfærd, velbefindende) C3 Sygefravær = f(krænkende adfærd, selvvurderet helbred, engagement i arbejdet og i arbejdspladsen velbefindende) D Livsstilsfaktorer og selvvurderet fysisk kapacitet D1 Sygefravær = f(overvægt, rygning, fysisk inaktivitet, selvvurderet fysisk kapacitet) D2 Sygefravær = f(livsstilsfaktorer og selvvurderet fysisk kapacitet + fysisk anstrengelse) 2a Sygefravær = f(livsstilsfaktorer og selvvurderet fysisk kapacitet + smerter) 2b Sygefravær = f(livsstilsfaktorer og selvvurderet fysisk kapacitet + selvvurderet helbred) 2c Sygefravær = f(livsstilsfaktorer og selvvurderet fysisk kapacitet +, fysisk anstrengelse, smerter) E Samlet model E3 Sygefravær = f(signifikante faktorer fra modellerne A1, B1, C1 og D1) Dernæst blev en model med dimensionerne fra både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø afprøvet for at se om de forskellige dimensioner påvirker hinanden (model E3). Der blev lavet en model med rygning, overvægt og fysisk aktivitet for at undersøge livsstilens betydning for sygefravær. Derefter blev der lavet en model med både arbejdsmiljø og livsstil for at se, om disse to hoveddimensioner påvirke hinanden i forhold til sygefravær. 18

26 Efter disse modeller blev der lavet modeller for helbred, smerter og velbefindende. Og derefter blev de inkluderet i den tidligere model for arbejdsmiljø og livsstil for at se, hvor meget af sammenhængene mellem arbejdsmiljø og livsstil på den ene side og sygefravær på den anden side, der bliver forklaret af helbred, smerter og velbefindende. Reduktionerne fra modellerne A- D1 til A-D2 og 3 var betragtet som indikator for, hvor stor en andel af sammenhængene mellem de primære faktorer og sygefraværet der blev forklaret af de mellemliggende faktorer hver for sig og samlet (se model i figur 2). 19

27 20

28 RESULTATER Fraværet for plejepersonale i ældreplejen er ifølge oplysningerne fra spørgeskemaundersøgelsen i gennemsnit 12,8 dage pr. medarbejder inden for det seneste år. 14% af medarbejderne har været fraværende i mindst 4 uger, hvilket udgør 63% af det samlede sygefravær. Gennemsnitligt har denne gruppe været fraværende i 57 dage. 34% har haft et moderat fravær mellem 1-4 uger, hvilket samlet udgør 29% af sygefraværet. Denne gruppes gennemsnitlige fravær var 11 dage. De sidste 52% har haft et lavt sygefravær på under 1 uge (0-5 dage i alt), og denne gruppes fravær udgør samlet 8% af sygefraværet. Denne gruppes gennemsnitlige fravær var lidt under 2 dage. Foretager man det tankeeksperiment, at alle medarbejderes sygefravær blev reduceret til denne sidste gruppes gennemsnit, ville fraværet blive reduceret med 85%. Som sammenligning var sygefraværet i et tilfældigt udvalg af danske lønmodtagere i Danmark i 2004 på 7,0 dage. Dvs. at plejemedarbejderne i ældreplejen havde et sygefravær, der var mere end 80% højere end lønmodtagere generelt. Fravær i forskellige grupper inden for ældreplejen Disse forskelle vises i tabel 2. Blandt kvindelige medarbejdere havde 14% et højt sygefravær (mere end 4 uger samlet inden for det seneste år) sammenlignet med 12% af de mandlige medarbejdere. Trods det var der ikke nogen forskel i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage mellem de to køn. Sygefraværet varierede noget med alderen. Det var størst i aldersgruppen årige med gennemsnitligt 15,2 fraværsdage og med 17% med højt sygefravær (mere end 4 uger). Sygefraværet var lavest i den ældste gruppe, 60 år+ med gennemsnitligt 10,1 dage og med 11% med højt sygefravær. Tabel 2. Sygefravær blandt plejepersonale i ældreplejen. Procentandele med højt (> 4 uger), moderat (1-4 uger) og lavt (< 1 uge) sygefravær samt gennemsnitligt antal sygefraværsdage i forskellige demografiske grupper Højt sygefravær (> 4 uger) Moderat sygefravær (1-4 uger) Lavt sygefravær (< 1 uge) Gennemsnit N Kvinder , Mænd ,6 131 Ialt , Aldersgruppe år , år , år , år , år ,3 237 Anciennitet 1-3 år , år , år , over 10 år , Familiestatus enlig barn u. 7år ,1 95 enlig barn o. 7år ,8 336 enlig u. barn ,5 623 samboende u. 7år ,6 659 samboende o. 7år , samboende u. barn ,

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE-

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE I ÆLDRE- Fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen Sammenhæng mellem arbejdsmiljøfaktorer, individuelle faktorer og forventning om at forblive på den nuværende arbejdsplads Pernille Tufte, Vilhelm Borg SOSU-rapport

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17 Mobning af personale i ældreplejen Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr.

Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark. Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. Arbejdsmiljøforhold for SOSU-uddannede indvandrere i Danmark Hanne Giver, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh, Vilhelm Borg SOSU-rapport nr. 7 ARBEJDSMILJØFORHOLD FOR SOSU-UDDANNEDE INDVANDRERE I DANMARK

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen AMI-rapport FOR-OU rapport 4 Arbejde i ældreplejen Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Baseret på en spørgeskemaundersøgelse AMI-rapport Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Vilhelm Borg Thomas Clausen Charlotte

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Anne Faber, Kirsten Nabe-Nielsen, Hanne Giver, Jette Nygaard-Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer,

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter

Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) Profil af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter Kirsten Nabe-Nielsen Jette Nygaard Jensen Annie

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Nyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder

Nyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder Hanne Giver, Akademisk medarbejder 2004 Uddannelse SOSU-Erhverv 2008 Kobling til Danmarks Statistik 2006 Ikke i job Forlader job Spørgeskema 2004 Skemaer sendt: 6.347 Besvarelser: 5.696 Svarpct.: 90% Figur

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Ledelse i ældreplejen. Sammenhænge mellem ledelseskvalitet og arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Thomas Clausen, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr.

Ledelse i ældreplejen. Sammenhænge mellem ledelseskvalitet og arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Thomas Clausen, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. Ledelse i ældreplejen Sammenhænge mellem ledelseskvalitet og arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Thomas Clausen, Vilhelm Borg SOSU-rapport nr. 8 LEDELSE I ÆLDREPLEJEN SAMMENHÆNGE MELLEM LEDELSESKVALITET

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet

Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet Formidlingsmøde om Arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og plejekvalitet på ældreområdet Resultater fra 12 projektrapporter ( + samlerapport) Offentliggjort på et pressemøde i beskæftigelsesministeriet den

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Fysiske belastninger i plejearbejdet

Fysiske belastninger i plejearbejdet Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28. Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!

Læs mere

Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier

Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Vælg billede Vælg farve Elastiktræning Syddanske Vaskerier Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Forebyggende træning på arbejdspladsen,

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune

Børn og Unge, Århus Kommune Kort version af hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 3. Overblik over dimensioner 6 4. Jobtilfredshed 10 5. Social kapital 15 6. Sammenhænge mellem dimensionerne 17 1. Resumé 8.595

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Arbejdspladsvurdering FIRMA X

Arbejdspladsvurdering FIRMA X Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Arbejdspladsvurdering FIRMA X Marts 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr Krav i arbejdet Læring og udvikling Job & organisering Samarbejde Ledelsen Nærmeste leder Indflydelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT 09-04-2013 Trivselsundersøgelsens resultater i SUF Resultaterne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Bilag til rapport Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen AMI 2005 Bilag 1-3 1 Bilag Bilags-oversigt 1. om undersøgelsens materiale og metode og omtale af spørgeskema 2. dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere