Fordeling af midler til specialundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordeling af midler til specialundervisning"

Transkript

1 NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade København K. tlf

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål Metode Population Metoden for den statistiske model Demografiske og socioøkonomiske karakteristika Data Afgrænsning af population Tre mulige socioøkonomiske fordelingsmodeller Socioøkonomisk fordeling på baggrund af alle elever Modeller med udgangspunkt i de svageste elever Fordeling af ressourcer til specialundervisning Valg af fordelingsmodel Bilag 1: Baggrundsvariabler... 12

3 1. Formål Hensigten med dette notat er at udvikle en model for fordelingen af specialundervisningsmidler mellem skolerne i Norddjurs Kommune. Udgangspunktet for en sådan model er, at den tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i kommunen har, givet elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. For at kunne opstille en fordelingsmodel, der tager hensyn til specialundervisningsbehov, estimeres først en statistisk model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika og sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole for skoleåret 2010/11. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark. Modellen anvendes dernæst til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at få segregeret specialundervisning i Norddjurs Kommune, givet deres demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Desuden beregnes det forventede antal elever, der modtager segregeret specialundervisning, for skolerne i Norddjurs Kommune. Modellen giver dermed et faktabaseret bud på de relative specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i Norddjurs har. Den statistiske model kan anvendes som grundlag for en budgetfordelingsmodel, dvs. som et værktøj til fordeling af midler til specialundervisning mellem skoler i Norddjurs Kommune. 2. Metode 2.1. Population Populationsgrundlaget for modellen, der estimerer den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage specialundervisning, er alle godt danske folkeskoleelever i 1

4 skoleåret 2010/11 1. For alle eleverne er der indhentet oplysninger om dem selv og om deres forældres socioøkonomiske karakteristika Metoden for den statistiske model Den primære variabel i analysen er en oplysning om, hvorvidt den enkelte elev modtager specialundervisning i en specialklasse eller på en specialskole. Oplysninger om, hvilke elever der fik segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole, stammer fra registerdata indsamlet af Danmarks Statistik. De øvrige data om eleverne og deres forældre er indhentet fra en række forskellige registre i Danmarks Statistik. Der estimeres en såkaldt logitmodel, der tager højde for den særlige struktur i data, hvor den afhængige variabel er dikotom og kan antage to gensidigt udelukkende værdier (modtager af segregeret specialundervisning eller ej). Hovedformålet med opstillingen af den statistiske model er at producere estimater for det forventede antal elever, der modtager specialundervisning, baseret alene på demografiske og socioøkonomiske oplysninger om eleverne og deres forældre. I det følgende afsnit oplistes de forklarende baggrundsvariabler, der bruges i modellen Demografiske og socioøkonomiske karakteristika Udvælgelsen af indikatorer samt vægtningen af indikatorer i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse, hvor KORA bl.a. systematisk undersøgte, hvilke faktorer der på landsplan har betydning for tildelingen af specialundervisning 2. På baggrund af KORAs tidligere undersøgelse indgår følgende forklarende variable i modellen: For eleven: Køn, alder ved skolestart, adoptionsstatus og klassetrin. 1 Skoleåret 2010/11 er operationaliseret som begyndende d. 1. juli 2010 og sluttende d. 30. juni KREVI (2011). Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?. 2

5 For forældrene: Moderens alder, faderens alder, moderens civilstatus, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, forældrenes indtægt og forældrenes gennemsnitlige sociale status. 3. Data 3.1. Afgrænsning af population Modellen for den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning estimeres, som beskrevet ovenfor, på baggrund af oplysninger om alle elever i folkeskolen og deres forældre. I forbindelse med opstillingen af mulige måder at fordele specialundervisningsmidlerne på i Norddjurs Kommune begrænses populationen til at omfatte eleverne på kommunens folkeskoler. For skoleåret 2010/11 giver det en samlet population på i alt elever. Dertil lægges 77 elever, som i dette skoleår gik på Djurslandsskolen. De 77 elever, der i skoleåret 2010/11 gik på Djurslandsskolen, er ført tilbage til den skole, der henviste dem til specialskolen og indgår i skolens samlede elevtal. Derudover er der taget højde for, at disse elever typisk har en højere gennemsnitlig sandsynlighed for segregeret specialundervisning, givet deres socioøkonomiske karakteristika, end tilfældet er for de øvrige elever på de skoler, de tidligere gik på. For 361 elever har det ikke været muligt at indhente en eller flere af de socioøkonomiske baggrundsoplysninger. Den manglende information kan skyldes, at moderens eller faderens cpr-nummer ikke er angivet i Danmarks Statistiks registre. Da der er oplysninger om, hvilken skole de 361 elever går på, inkluderes de i beregningen af den fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i alle kommunens elever. Her indgår de med skolens gennemsnitlige sandsynlighed for at modtage specialundervisning. Det er imidlertid ikke muligt at sige, hvorvidt de er socioøkonomisk svage. Derfor indgår de ikke i de to eksempler på fordelingsmodeller, der tager udgangspunkt i henholdsvis de 20 % og 10 % socioøkonomisk svageste elever. Her er elevbestanden dermed

6 Ud af de i alt elever i skoleåret 2010/11 modtog 228 elever segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole. Det svarer til, at 5,5 % af kommunes elever blev henvist til specialundervisning. 4. Tre mulige socioøkonomiske fordelingsmodeller Midlerne til specialundervisning kan fordeles mellem skolerne på flere måder, hvor man samtidig tager hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. Én mulighed er at tage udgangspunkt i alle kommunens elever og lade hver enkelt elevs sandsynlighed for at få specialundervisning indgå i fordelingen af midler. Konkret betyder dette, at der for hver skole i kommunen beregnes en sandsynlighed for, at en tilfældigt udvalgt elev modtager specialundervisning. En anden mulighed er alene at fokusere på de socioøkonomisk svageste elever i kommunen og lade deres sandsynligheder for at modtage specialundervisning bestemme, hvordan specialundervisningsmidler fordeles mellem kommunens skoler. I praksis sker det ved at definere en grænse for, hvilke elever der er socioøkonomisk svage. Det kan fx være de 10 % svageste elever i kommunen (herefter kaldet højrisiko-elever ). Med viden om, hvordan højrisiko-eleverne er fordelt på skolerne, og hvordan deres individuelle sandsynligheder for specialundervisning varierer, kan skolernes relative specialundervisningsbehov herefter beregnes. I det følgende afsnit præsenteres en fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i den sandsynlighed alle elever på skolerne i Norddjurs har for at modtage specialundervisning. Derudover opstilles og præsenteres to fordelingsmodeller, hvor afgrænsningen af højrisiko-elever er henholdsvis de 10 % og 20 % svageste elever (opgjort på baggrund af socioøkonomiske kriterier). Dette for at illustrere de fordelingsmæssige konsekvenser, der er forbundet med sådanne modeller Socioøkonomisk fordeling på baggrund af alle elever Tabel 1 viser skolernes forventede specialundervisningsbehov, når der tages hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. 4

7 Tabel 1. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af alle elever Skole Antal elever* Andel af det samlede antal elever i kommunen (%) Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 16 0,4 % 2,8 % 0 0,2 % 0,58 Allingåbroskolen 156 3,7 % 5,5 % 9 4,3 % 1,15 Auning Skole ,2 % 4,7 % 42 20,9 % 0,99 Distrikt Vestre Voldby ,2 % 4,3 % 31 15,4 % 0,90 Glesborg Skole 168 4,0 % 5,3 % 9 4,6 % 1,15 Kattegatskolen ,2 % 5,2 % 45 22,5 % 1,11 Langhøjskolen 220 5,3 % 4,7 % 10 5,2 % 0,99 Mølleskolen 193 4,6 % 5,2 % 10 5,1 % 1,09 Rougsøskolen 264 6,3 % 4,3 % 12 5,9 % 0,93 Toubroskolen 147 3,5 % 5,0 % 8 3,8 % 1,08 Ørum Skole 377 9,0 % 4,1 % 16 7,8 % 0, Klasse-Center Djursland 186 4,5 % 4,8 % 9 4,4 % 0,98 Total % 4,8 % 202** 100 % 1,00 * Tæller også de af skolens tidligere elever, som nu går på Djurslandsskolen. ** I tabellen er skolernes forventede antal specialundervisningselever afrundet til hele elever hvorfor det totale antal afviger fra det summerede resultat, de hele tal giver. Det ses af tabellen, at der i alt var elever på skolerne i Norddjurs. Af dem forventes 202 elever, ud fra den statistiske model, at modtage specialundervisning. Det er 26 elever færre end de 228 elever, som rent faktisk modtog specialundervisning i skoleåret 2010/11. Det skyldes, at modellen er estimeret for alle elever i Danmark. Skolerne i Norddjurs Kommune henviser med andre ord oftere elever til segregeret specialundervisning, end man skulle forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund sammenlignet med andre kommuner. Derudover fremgår det af tabellen, at 193 elever i skoleåret 2010/11 gik på Mølleskolen. Det svarer til godt 4,6 % af kommunens samlede elevbestand. Den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en af Mølleskolens elever modtager specialundervisning, givet elevens socioøkonomiske baggrund, er 5,2 %. 5

8 Ved at gange skolens gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev modtager specialundervisning, med elevtallet, fås det antal specialundervisningselever, som skolen forventelig skulle have, givet elevernes socioøkonomiske baggrund. For Mølleskolen betyder det, at i alt 10 elever forventes at modtage specialundervisning. Ved at dividere skolernes andel af det samlede antal forventede specialundervisningselever med skolens andel af det samlede elevtal fås et udtryk for skolens specialundervisningsbehov. Specialundervisningsbehovet er et tal, der enten er større eller mindre end 1. Hvis tallet er mindre end 1, fx 0,95 indikerer det et relativt lille specialundervisningsbehov. Som følge af det lille behov tildeles skolen 5 % færre midler, end den ville have fået, hvis man alene fordelte midler på baggrund af elevtal. Omvendt får skolen 5 % flere midler, end den ellers ville have fået, hvis tallet er 1,05. For Mølleskolen giver denne beregning et specialundervisningsbehov på: 5,1 %/ 4,6 % = 1,09 3. Det vil sige, at Mølleskolen har et relativt stort specialundervisningsbehov og skal have 9 % flere midler, end den ville have fået i en situation, hvor der fordeltes midler på baggrund af en ren elevtalsmodel. I det følgende afsnit præsenteres en illustration af de fordelingsmæssige konsekvenser det vil have, hvis man vælger en fordelingsmodel, der alene tager udgangspunkt i de socioøkonomisk svageste elever Modeller med udgangspunkt i de svageste elever Tabel 2 viser skolernes specialundervisningsbehov, når der tages udgangspunkt i den femtedel af eleverne i kommunen, som har den højeste risiko for at modtage specialundervisning. 3 På grund af afrunding stemmer formlens resultat ikke, hvis den kun beregnes på første decimal. 6

9 Tabel 2. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af de 20 % svageste elever i Norddjurs Kommune Skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 0 0,0 % 0 0,0 % 0,00 Allingåbroskolen 29 13,8 % 4 4,6 % 1,24 Auning Skole ,4 % 19 22,2 % 1,04 Distrikt Vestre Voldby ,3 % 12 13,9 % 0,81 Glesborg Skole 38 11,1 % 4 4,9 % 1,22 Kattegatskolen ,2 % 20 23,7 % 1,17 Langhøjskolen 43 11,1 % 5 5,5 % 1,05 Mølleskolen 42 11,6 % 5 5,7 % 1,23 Rougsøskolen 40 10,4 % 4 4,8 % 0,76 Toubroskolen 27 12,1 % 3 3,8 % 1,08 Ørum Skole 51 11,0 % 6 6,5 % 0, Klasse-Center Djursland 35 10,8 % 4 4,4 % 0,98 Total ,3 % % 1,00 Som det fremgår af tabellen, svarer 20 % af kommunens samlede elevbestand til 762 elever 4. De 20 % socioøkonomisk svageste elever fordeler sig på skolerne i Norddjurs som angivet i tabellens første kolonne. Ud fra den statistiske model forventes 86 af disse elever at modtage specialundervisning. Knap halvdelen af de 192 elever, der samlet set forventes at modtage specialundervisning i hele kommunen, forventes således at komme fra den femtedel af eleverne, der har den højeste sandsynlighed for at modtage specialundervisning 5. Ved at sammenholde skolernes andel af det forventede antal specialundervisningselever i denne gruppe med deres 4 Som beskrevet i afsnit 3.1 kan 361 elever ikke beskrives socioøkonomisk, hvorfor den samlede elevbestand, der danner grundlag for tabellen er På grund af de manglede oplysninger om 361 elever er det forventede samlede antal specialundervisningselever 192 i denne model i stedet for de 202 fra tabel 1 7

10 andel af det samlede elevtal, fås igen et indeks for deres relative specialundervisningsbehov. Værdierne ligger typisk længere fra den neutrale værdi 1 end i tabel 1, hvilket indikerer, at fordelingen af de socioøkonomisk svageste specialundervisningselever er mere skæv end fordelingen af det samlede antal forventede specialundervisningselever. Tabel 3 viser skolernes specialundervisningsbehov, når der tages udgangspunkt i den tiendedel af eleverne i kommunen, som har den højeste risiko for at modtage specialundervisning. Tabel 3. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af de 10 % svageste elever i Norddjurs Kommune Skole Antal højrisikoelever* Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 0 0,0 % 0 0,0 % 0,00 Allingåbroskolen 12 21,6 % 3 4,7 % 1,26 Auning Skole 73 15,4 % 11 20,4 % 0,96 Distrikt Vestre Voldby 58 13,8 % 8 14,6 % 0,85 Glesborg Skole 19 14,4 % 3 5,0 % 1,23 Kattegatskolen 95 14,0 % 13 24,2 % 1,20 Langhøjskolen 24 13,3 % 3 5,8 % 1,11 Mølleskolen 23 14,5 % 3 6,1 % 1,31 Rougsøskolen 16 14,0 % 2 4,1 % 0,64 Toubroskolen 18 14,0 % 3 4,6 % 1,31 Ørum Skole 26 13,7 % 4 6,5 % 0, Klasse-Center Djursland 17 13,3 % 2 4,1 % 0,93 Total ,4 % % 1,00 Som det fremgår af tabellen, svarer 10 % af kommunens samlede elevbestand til 381 elever 6. De 10 % socioøkonomisk svageste elever fordeler sig på skolerne i 6 Se note 4 8

11 Norddjurs som angivet i tabellens første kolonne. Ud fra den statistiske model forventes 55 af disse elever at modtage specialundervisning. Knap en tredjedel af de 192 elever, der samlet set forventes at modtage specialundervisning i hele kommunen, forventes således at komme fra den tiendedel af eleverne, der har den højeste sandsynlighed for at modtage specialundervisning 7. Som det fremgår af tabellens sidste kolonne, ligger indeksværdierne for skolernes relative specialundervisningsbehov typisk længere fra den neutrale værdi 1 end i både tabel 1 og 2. Fordelingen af de socioøkonomisk allersvageste specialundervisningselever er med andre ord mere skæv end fordelingen af de næstsvageste og fordelingen af det samlede antal forventede specialundervisningselever. Mens specialundervisningsbehovet, jf. tabel 1, for Mølleskolen er 1,09 i fordelingsmodellen, der baserer sig på alle elever i kommunen, stiger specialundervisningsbehovet til 1,23 og 1,31 for de fordelingsmodeller, der tager udgangspunkt i de henholdsvis 20 % og 10 % højrisiko-elever. Omvendt falder Rougsøskolens specialundervisningsbehov fra 0,92 over 0,76 til 0,64, når der anvendes en mere snæver afgrænsning af højrisiko-elever. 5. Fordeling af ressourcer til specialundervisning I tabel 4 er kommunens ramme for ressourcerne til specialundervisning i 2013 fordelt mellem skolerne på baggrund af en fordelingsmodel, der udelukkende tager højde for skolernes elevtal (kolonne 1) samt en fordelingsmodel, der tager højde for den socioøkonomiske baggrund for alle kommunens elever (kolonne 2). Derudover er det vist, hvordan rammen fordeles, hvis man alene ønsker at fokusere på elever, der har særlig høj sandsynlighed for at modtage specialundervisning. I de to eksempler er grænserne for højrisiko-elever sat til henholdsvis 10 % og 20 % af skolens samlede elevtal (kolonne 3 og 4). 7 Se note 5 9

12 Tabel 4. Fordeling af rammen efter fire forskellige fordelingsmodeller (kr.) Skole Kr. fordelt ud fra elevandel Kr. fordelt med udgangspunkt i elevernes socioøkonomiske baggrund Alle elever De 20 % svageste De 10 % svageste Anholt Skole Allingåbroskolen Auning Skole Distrikt Vestre Voldby Glesborg Skole Kattegatskolen Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Toubroskolen Ørum Skole Klasse-Center Djursland Total Som det fremgår af tabellen, har det økonomisk betydning for den enkelte skole, om specialundervisningsmidlerne fordeles efter elevtal eller efter en af de tre modeller, der tager højde for et beregnet specialundervisningsbehov. Og jo mere snævert man fokuserer på højrisiko-elever, jo større er den økonomiske forskel typisk ift. en situation, hvor midlerne fordeles efter elevtal Valg af fordelingsmodel Valget af fordelingsmodel afhænger af, hvilke antagelser man gør sig om udgifterne til de enkelte specialundervisningselever. Forventer man, at enhedsudgiften til de elever, som rent faktisk visiteres til specialundervisning, er uafhængig af deres statistiske sandsynlighed for at blive visiteret, er det matematisk korrekte at anvende en model med den socioøkonomiske baggrund for alle elever. Forventer man omvendt, at der blandt de faktisk visiterede vil være højere enhedsudgifter til de ele- 10

13 ver, der statistisk set har den største sandsynlighed for at blive visiteret, taler dette for at anvende en model, der skeler til fordelingen af højrisiko-elever på skolerne. Eventuelt kunne man anvende en blandingsmodel, som både tager udgangspunkt i alle eleverne i kommunen samt skeler til fordelingen af højrisiko-elever. En sådan model vil dog blive kompleks at vedligeholde fremover. KORA har ikke kendskab til undersøgelser, der peger i retning af forskellige enhedsudgifter for faktisk visiterede specialundervisningselever med forskellige statistiske sandsynligheder for visitation. Dette taler for at anvende fordelingsmodellen, der tager udgangspunkt i alle elevers socioøkonomiske baggrund. Det samme gør et hensyn om at anvende en model, som er relativt simpel at vedligeholde fremover, og som giver en relativt stabil tildeling af ressourcer til den enkelte skole fra år til år. 11

14 Bilag 1: Baggrundsvariabler Tabel 5. Definitioner for forklarende variabler Variabel Beskrivelse Elevernes demografiske karakteristika Køn Eleven er en dreng Alder ved skolestart Elevens alder i dage ved start i 1. klasse Adoption Eleven er adopteret Klassetrin Elevens klassetrin Forældrenes demografiske og socioøkonomiske karakteristika Moderens alder Mors alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Faderens alder Fars alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Moderens civilstatus Mor civilstatus er ægteskab Forældres gennemsnitlige uddannelsesniveau Mors og fars gennemsnitlige uddannelseslængde antal år for højest fuldførte uddannelse ud over folkeskolen. Følgende skøn er anvendt ud fra oplysninger om højest fuldførte uddannelse. Erhvervsfaglig udd: 2 år; gymnasial udd. 3 år; kvu: 5 år; mvu eller bachelor: 6 år; længere videregående udd.: 8 år; forskerudd: 11 år. Forældres gennemsnitlige sociale status Gennemsnit for klassificering af forælders stillingsbetegnelse. Forældres gennemsnitsindkomst Mors og fars gennemsnitlige årsindkomst i årene fra 2006 til

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune

Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede faktorer Specialundervisningsbehov i Favrskov

Læs mere

Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter

Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Skoleanalyse Faktaark

Skoleanalyse Faktaark Skoleanalyse Faktaark Indhold OVERSIGTSKORT SKOLEDISTRIKTERNE...6 ALLINGÅBRO BØRNEBYS SKOLEDISTRIKT...7 Samlet antal elever og klassestørrelser i skoleåret 2015/2016...7 Antal indskrevne børn i den kommunale

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014

Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014 Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014 Antal børn i kommunale skoler 1. august 2013 1. august 2014 forskel antal børn forskel i % 0. klasse 373 311-62 -16,62 1. klasse 336 360

Læs mere

Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune

Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune Jacob Seier Petersen, Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune En gennemgang af udvikling og styringspraksis Den økonomiske

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Bind 3: Faktaoplysninger

Bind 3: Faktaoplysninger Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Bind 3: Faktaoplysninger

Bind 3: Faktaoplysninger Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov

Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov Notat Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov Folkeskolers socioøkonomiske udgiftsbehov til inkluderende specialundervisning i Københavns Kommune Jacob Seier Petersen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

1. Til- og fraflytning i Norddjurs kommune

1. Til- og fraflytning i Norddjurs kommune Notat Dato: 09.08.2017 Reference: Dataanalyse Tlf.: 89 59 33 05 E-mail: adss@norddjurs.dk 1. Til- og fraflytning i Norddjurs kommune Denne rapport viser andelen af til- og fraflyttede borgere på en LAP

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil. Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune

Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil. Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune Publikationen Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning

Læs mere

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4.

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. oktober 2013 Dagsorden: 1. Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

0,78646558 Drej på faktoren, så budget og model passer - tallet til højre skal være tæt på 0

0,78646558 Drej på faktoren, så budget og model passer - tallet til højre skal være tæt på 0 Ressourceberegningsmodel for Norddjurs Kommune - Scenario m.strukturændring Forudsætninger: Kun ressource til almenundervisning. Der opereres med en "startsats" til de faste udgifter, der er uafhængige

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse af udviklingen i det socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet

Analyse af udviklingen i det socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Analyse af udviklingen i det socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet KORA (Det

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Udviklingen i Aarhus Kommunes udgiftsbehov

Udviklingen i Aarhus Kommunes udgiftsbehov Rapport Udviklingen i Aarhus Kommunes udgiftsbehov En analyse af udgiftsbehovet på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet Jacob Seier Petersen og Mikkel Munk Quist Andersen Udviklingen

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Styregruppen for Analyse af folkeskoleområdet Budget 2017 og overslagsår

Styregruppen for Analyse af folkeskoleområdet Budget 2017 og overslagsår 2017 og overslagsår Spørgsmål Skolernes vikarudgifter Nr. 1 (mio. kr. i 2016-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter Indtægter Netto - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt:

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet.

Formålet med denne rapport er at tilvejebringe ny viden om specialundervisningsområdet. November 2011 Forord Gennem de seneste årtier er stadigt flere børn blevet henvist til specialundervisning. Resultatet er, at udgifterne til specialundervisningsområdet er vokset mærkbart. Formålet med

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Kære forældre. Digital indskrivning kræver en nemid, besl gras på www.nemid.nu

Kære forældre. Digital indskrivning kræver en nemid, besl gras på www.nemid.nu INDSKRIVNING 2014 Kære forældre Med denne folder ønsker vi at give en fælles informaon om indskrivning af jeres barn/børn i skole. Den fælles informaon udsendes l jer, hvis børn er født i 2008 og i 2007,

Læs mere

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere