Tro og viden om Gud Bjørn Standhart.. Alle rettigheder forbeholdes. Citat med tydelig kildeangivelse accepteres.

Transkript

1 Tro og viden om Gud 2011 Bjørn Standhart.. Alle rettigheder forbeholdes. Citat med tydelig kildeangivelse accepteres.

2 Kan tro begribes og kan Guds eksistens bevises? Indledning I følgende redegørelse med overskriften Kan tro begribes og kan Guds eksistens bevises? foretages der en sammenligning af uddrag af indholdet i Jobs Bog, sammenholdt med kapitel 1 i Anselms Proslogion (afhandling), hvor Anselm indleder med en bøn til Gud. I kapitel 2 forsøger han at bevise Guds eksistens (det ontologiske gudsbevis). Jobs Bog bliver anvendt som eksempel på en aldrig svigtende tro og tillid til Gud - en tro på trods af erfaringen. Jobs Bog handler i sin helhed om [...] det retfærdige menneske, der alligevel rammes af ulykke (Gads Bibelleksikon 1998, 2. udgave, 3. oplag. G. E. C Gads Forlag s. 378). Anselm / Proslogion Anselm af Cantebury (ca ) var skolastisk filosof og teolog. Anselms grundholdning kan karakteriseres ved hans kendte udsagn Credo ut intelligam, hvormed han siger at forudsætningen for al tænkning og fornuft er troen. (Politikkens filosofi leksikon 1983, 1. udgave, 18. oplag 2006). Denne forudsætning viser sig også klart, når vi ser på hans gudsbevis. I Proslogion indleder Anselm med en opfordring til mennesket og en bøn til Gud Hør engang, menneskebarn!,[...]. O elendig er menneskets lod, [...]. Hård og ulykkelig er denne skæbne. (Anselm: Proslogion, ed. Prenter, s ). I det efterfølgende kapitel fremfører Anselms så sit bevis for Guds eksistens. Nøglesætningen i denne bevisførelse er: Et quidem credimus te esse aliquid quo nihil maius cogitari possit /Nu tror vi, at du er et væsen, som ikke kan tænkes at blive overtruffet af noget større. (Anselm: Proslogion, kap. 1, første afsnit.). Jobs Bog Jobs Bog tilhører visdomslitteraturen i GT og må antages at være forfattet omkring 300 f. Kr. Teksten behandler et velkendt, klassisk tema i både GT og NT, nemlig at Gud udfordrer udvalgte på deres tro, således som vi møder det i Abrahamshistorien og Israels historie og i NT finder vi i Side 2 af 8

3 Matthæus evangeliet fortællingen om Jesu fristelse i ørkenen. Jobs Bog er en fortælling om lidelse, skyld og uretfærdighed, men trods det en aldrig svigtende tro på Gud. Men det er også en fortælling om en trods alt god og nådig Gud. Fortællingen om Jobs Job var den mest velstående mand blandt alle Østens folk (Job 1,3). Job var desuden både retskaffen og gudsfrygtig og nød Herrens anseelse. Næppe havde han forestillet sig, at Gud ville udsætte han for de mest forfærdelige prøvelser, for at Gud overfor Satan kunne bevise Jobs enestående gudsfrygt og tro. Kapitel 1-22 samt kapitel 42 i Jobs Bog er skrevet i prosa og udgør rammen om fortællingen. Den øvrige del af Jobs Bog er udmøntet i verseform. Kort kan man sige, at Jobs Bog handler om lidelse, uskyld og retfærdighed. I kap. 1,1-6 berettes om Jobs store lykke; han er rig, velsignet med sønner og døtre og han er en yderst gudsfrygtig og retskaffen mand. I kapitel 1,7-12 sættes Job på en prøve, idet Satan træder frem for Herren, der fremhæver Job som det mønster han er. Til dette siger Satan at det jo ikke er så mærkelig, da Herren på alle måder har begunstiget ham. Gud giver nu Satan magten over alt Job ejer, dog uden at Satan sidestilles med Gud. Gud giver ordre til Satan, således at man undgår kampen mellem to guder. Hermed får vi slået fast, at Gud er almægtig. I resten af kapitel 1 sker nu den ene ulykke efter den anden og Job ender med at flænge sin kappe og kaste sig til jorden og prise herren. Han accepterer dermed fuldt ud Gud s handlemåde og bevarer troen og tilliden til Gud, til trods for hustruens forsøg på at fjerne ham fra Gud med krav om at hans skal forbande Gud. Job svarer: Du taler som en kvinde uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde. (Job 2,9-10). I kapitel 2 fortsætter ulykkerne for Job, men trods dette kommer der stadig ingen bebrejdelser fra Job. Hans tro og tillid holder ved. Midt i ulykkerne kommer Jobs 3 venner tilstede. De brister i gråd, da de ser Job. Der kommer nu en række dialoger mellem Job og vennerne, der mener at Job selv må bære skylden og at Gud altid har ret, hvilket Job dog modsætter sig, da han mener at Gud er uretfærdig. Han siger således i Job 6,4 [...] Guds grusomheder tager opstilling mod mig. Side 3 af 8

4 Job anklager vennerne for deres hykleri: Vil I forsvare Gud med løgn? Vil I forsvare ham med falskhed? Er det Gud, I tager parti for? Er det hans sag, I fører? [...] Nej, han vil gå i rette med jer, når I på forhånd har taget parti. (Job 13,4-12), hvilket han også gør senere. Kort sagt, mennesker skal ikke forsvare Gud det kan han godt selv. I Job 19,6 retter Job så en anklage mod Gud, hvor han siger: [...] skal I vide, at det er Gud, der krænker mig og kaster sit garn over mig. (Job 19,6). Job fortsætter dialogen med vennerne og beklager sig over Gud over den hårde skæbne, han har fået; dog uanset fastholder Job troen på Gud. Gud viser sig nu for Job i en stormsky og svarer Job med en alvorlig irrettesættelse: Da talte Herren til Job inde fra stormen: Hvem er det, der med uforstandige ord formørker det, jeg har bestemt? Spænd bæltet om lænden som en mand, og giv mig svar, når jeg spørger dig! Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål det ved du vel [...]?(Job 38). Da Gud har afsluttet sin irrettesættelse af Job, forstår han Guds magt, og Job siger: Nu ved jeg, at du formår alt, intet, du har besluttet, er umuligt for dig. Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt? Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked. Jeg sagde:»hør, jeg vil tale, jeg vil spørge dig, og du skal give mig svar. Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne; derfor kalder jeg alt tilbage og angrer i støv og aske. (Job 42,1-6). Man kan sige, at Job har overtrådt en grænse ved at udtrykke sin afmagt og bebrejdelser mod Gud. Dette kan vi genkende i Anselms indledende bøn, hvor han siger: Jeg prøver ikke på, Herre, at trænge ind i din høje majestæt, fordi jeg på ingen måde stiller min forstand på højde med den. (Proslogion kap 1). Han beder jo i virkeligheden her Gud om at han ikke kommer i samme situation som Job og overtræder grænsen ved at anklage Gud. Efter at have bebrejdet Jobs venner for ikke at have talt sandt som Job, men hyklerisk, befaler Gud dem at gå til Job, for at han skal gå i forbøn for dem og Gud giver Job dobbelt så meget tilbage, som han før havde haft. Side 4 af 8

5 På trods af prøvelser og den uretfærdige behandling fremkommer Job ikke på noget tidspunkt med antydninger af, at hans tro vakler. Han spørger blot Gud hvorfor. Jobs tro har udholdt smerten og bevaret troen og tilliden til Gud på trods af erfaringen. Ja, man kan sige, en tro på Gud på trods, tro på at der er nogen at stille spørgsmål til og forvente et svar fra. Kan tro begribes og kan Guds eksistens bevises? Indholdet af Jobs klage indeholder en række temaer der indgår i Anselms bøn. I bønnen siger Anselm eksempelvis således: Engang spiste mennesket engles brød, som man nu hungrer efter. Nu må han spise smertens brød, som han dengang ikke kendte (Anselm: Proslogion, ed. Prenter, s. 19). I resten af bønnen fortsætter han med spørgsmål om hvorfor mennensket skal lide, men giver forsåvidt selv svaret med en allegorisk henvisning til syndefaldet: O elendig er menneskets lod, når det går glip af det, hvortil det er skabt. (Anselm: Proslogion, ed. Prenter, s. 17). Troen fremtvinges ikke af frygt (eller viden som vi senere skal se), men kommer indefra. Troen har, som Kierkegaard udtrykker det, det absurde som genstand (Philosophiske Smuler). Anselm forudsætter i sin fremførelse af beviset for Guds eksistens, at troen er tilstede i os. Allerede ved at indlede med en bøn, forudsætter Anselm jo at troen er tilstede, for hvorfor skulle han ellers bede? Således siger Anselm: Jeg søger nemlig ikke for at få indsigt for at jeg kan tro; men jeg tror, for at jeg kan få indsigt (credo ut intelligam). (Anselm: Proslogion, ed. Prenter, s. 21). I kapitel 2 fremsætter Anselm nu sit gudsbevis [min kursivering]. Han siger: Herre, du som giver troen indsigt, giv mig da i det omfang, du ved, det er gavnligt, at jeg må indse, at du er til, sådan som vi tror, og at du er det, som vi tror du er. Nu tror vi, at du er et væsen, som ikke kan tænkes at blive overtruffet af noget endnu større. (Ibid. s. 21). Anselm taler om en a priori erkendelse af Gud, dvs. uden at det baserer sig på erkendelse og uden noget erfaringsgrundlag (Anselms gudsbevis omstødes senere af Thomas Aquinas). Troen er givet på forhånd. Side 5 af 8

6 Konklusion Opgaven blev indledt med spørgsmålet: Kan tro begribes og kan Guds eksistens bevises? Gennem anvendelse af udvalgte citater fra Jobs Bog og Anselms ontologiske gudsbevis er det forsøgt at besvare spørgsmålet, der imidlertid ikke helt let lader sig gøre. En oplagt måde at se på troen på fremgår af Hebr. 11,1, der siger: Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Både i Jobs Bog og Proslogion finder vi belæg for, at tillid er det centrale, tillid til at der findes en Gud og at han er almægtig og god. Troen er givet a priori. Tro er i GT først og fremmest tillid til Gud (Gads Bibelleksikon 1998, 2. udgave, 3. oplag. G. E. C Gads Forlag s. 840), men det kan egentlig også siges således: [...] den begynder der, hvor tænkningen ender (Wolf, Jakob Jobs Tårer. København: ANIS. s. 71). Man kan ikke tænke sig til troen. Et spændende spørgsmål, der rejser sig, når man læser Jobs Bog er naturligvis, er Gud god? Svaret er både ja og nej. Gud lader mennesket udføre de gerninger, som mennesket selv vil og mennesket lever i synd og har gjort det lige siden syndefaldet og begår derfor både det gode og det onde. Elifaz siger i Job 15,14-16: Hvordan kan et menneske være uden skyld, en kvindefødt være retfærdig? Når Gud ikke engang kan stole på sine hellige, og himlen ikke er ren i hans øjne, hvor meget mindre da et afskyeligt og fordærvet menneske, der drikker uret, som var det vand! I Prologion i bønnen siger Anselm: Det tabte salighed, hvortil det er skabt, og det fandt den elendighed, hvortil det ikke er skabt (s.19). Anselms gudsbevis er ikke et egentlig bevis, idet bevisførelsen hviler på en udokumenteret, a priori antagelse, nemlig at Gud er til. Beviset blev bl.a. tilbagevist af Thomas Aquinas (ca ) ca. 100 år senere. Der er gjort utallige forsøg på gennem tiden at finde det endegyldige bevis for at Gud eksisterer (eller ikke eksisterer). Men det endegylde bevis findes ikke kun tvivlen. En interessant reflektion er det dog, at en af nutidens mest markante ateister, Stephen Hawking, der er stjernefysiker, har sagt: Det ser faktisk ud til, at hverken begyndelsesbetingelserne eller Side 6 af 8

7 teoriens parametre er vilkårlige, men at de på en eller anden måde er blevet valgt og udset med stor omhu. (Lektor, cand. Theol. Leif Andersen: ( Lad os derfor tilslutte os Søren Kierkegaard, der i Philosophiske Smuler siger at tro og viden ikke kan blandes sammen. Man kan ikke vide om Gud eksisterer. Kun gennem troen kan man opbygge et forhold til Gud. (SKS 4, 1998). Side 7 af 8

8 Litteraturliste Biblen 1992 trykt udgave Bibelselskabet web-site: Bibelselskabet web-site: Gads Bibelleksikon 1998, 2. udgave, 3. oplag. G. E. C Gads Forlag Politikkens filosofi leksikon 1983, 1. udgave, 18. oplag København: Politikkens forlag Søren Kierkegaards Skrifter, Bind 4, Søren Kierkegaard Forskingscenteret og G. E. C Gads Forlag, København 1997 Wolf, Jakob Jobs Tårer. København: ANIS Side 8 af 8