Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse"

Transkript

1 Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse 1 - mødet med bymiljøet! Kan bymiljøets udformning stimulere økonomisk vækst? Hvordan kan bymiljøer bidrage til værdiskabelse og netværk mellem mennesker og virksomheder?

2 Udgivet august 2012, 2. udgave januar 2013 Udarbejdet af Gehl Architects for Realdania By - et helejet Realdaniaselskab. Rapporten er støttet af Realdania. Realdania By Jarmers Plads København V KOLOFON Konsulent: Gehl Architects - Urban Quality Consultants Projektleder: Louise Vogel Kielgast Camilla Richter-Friis van Deurs Seniorkonsulent: Per Riisom Projektteam: Ewa Westermark Simon Goddard Ekstern konsulent: Mikael Lindholm, Innovation Inside

3 3 Indhold Indhold Virksomheden i bymiljøet det første indtryk ved ankomsten Introduktion Værdiskabelse: samspillet mellem medarbejdere, virksomhed og bymiljø Spørgsmål om bymiljøets betydning for virksomheder Virkemidler & eksempler: Idéer til stimulerende bymiljøer Case: Norrköping Perspektivering Appendiks Referenceliste

4 Virksomheden i bymiljøet det første indtryk ved ankomsten Det tager ofte kun få sekunder at danne sig et første indtryk af et menneske. Det samme gælder, når vi kommer ind i en bygning. Er der mørkt eller lyst, føler vi os velkomne, er der liv og aktivitet, eller virker det dødt? Og så er der rammerne omkring virksomheden. For hvad er det for en sammenhæng, vi ankommer til? Er det en virksomhed, der i sin fysiske udformning spiller sammen med det omgivende bymiljø, eller er den uden forbindelser til omgivelserne? Er den oven i købet omgivet af en steril parkeringsplads uden træer, uden skygge og uden læ, som ikke indbyder til en uformel snak eller en sidste repetition af mødepapirer på en bænk? Virksomheden har måske ikke direkte tabt noget i mødet med kunden eller samarbejdspartneren. Men den er gået glip af gevinster i form af sympati, energi og aktive forbindelser.

5 Er der derimod tale om en virksomhed, der åbner sig mod og spiller sammen med omgivelserne, kan det første indtryk være helt anderledes positivt. Her er et større potentiale for overhovedet at opdage virksomheden. Den er helt fysisk til stede lige der i bymiljøet og bidrager til et bymiljø, hvor der måske er andre virksomheder eller institutioner, der kan nyde godt af hinanden. Er omgivelserne ikke den ørkesløse parkeringsplads men et stimulerende bymiljø, kan virksomheden bruge byrummet til bl.a. kundemøder og walk & talks. Og på cafeer og i grønne anlæg kan der opstå kontakt til medarbejdere i andre virksomheder, som i hovedsagen bare vil være løse forbindelser, men som også kan give indsigt og orientering og i nogle tilfælde måske indebære et forretningsmæssigt potentiale. Ankomsten til virksomheden kan give et godt førstehåndsindtryk og kan måske gå hen og blive et længere og mere dybdegående forhold mellem byen og virksomheden med dens kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Et sted man gerne vender tilbage til. 5

6 MEDARBEJDER VIRKSOMHED KUNDEN VIDEN VÆKST BYMILJØ

7 Introduktion 7 Denne rapport har til hensigt at skabe opmærksomhed og debat om, hvordan bymiljøet kan understøtte virksomheders værdiskabelse. Rapportens emne Med bymiljøet menes de fysiske omgivelser indenfor en gåafstand af 5-10 minutter fra virksomheden. Understøttelse af værdiskabelsen kan være i form af bedre rammer for omkostningsreducerende fællesfaciliteter, omgivelser, der stimulerer idéer og vidensdeling samt er aktiver i forhold til rekruttering af dygtige medarbejdere og branding i forhold til kunder og forretningsforbindelser. Med virksomheder menes helt hovedsageligt vidensvirksomheder. Det er disse virksomheder, der i stigende grad lokaliserer sig i byerne, efter at byerne fra 70 erne og frem mistede mange industrielle virksomheder og arbejdspladser. Vidensvirksomheder beskæftiger sig typisk med strategi, rådgivning, design, kommunikation osv. Vidensvirksomhederne kan have et industrielt sigte, men selve den industrielle produktion, transport osv. sker oftest uden for byerne. Ofte ses dog, at funktioner inden for strategi, økonomi, HR, marketing og salg udmærket kan være placeret i et mere centralt bymiljø. Rapporten tager gennem et fokus på bymiljøet fat på et underbelyst felt. Bymiljøet kan betegnes som et missing link mellem på den ene side den store infrastruktur med lufthavn, motorveje, togforbindelser og universiteter mv. og på den anden side den lille infrastruktur i form af virksomhedens interne fysiske indretning i form af kontorlandskab med mere. Rapporten stiller snarere spørgsmål, end den drager konklusioner. Den skal derfor ses som en begyndelse på afdækningen af emnet snarere end en afslutning. Det ligger også uden for rapportens ambitionsniveau at forsøge mere præcist at påvise sammenhængen mellem bymiljøet og virksomhedernes værdiskabelse i streng økonomisk forstand (resultat, egenkapital og salgsværdi). Rapporten bygger på bl.a. litteraturstudier, en workshop med forskellige kapaciteter inden for området og arbejdet i Nordic City Network, som er et netværk af 14 mellemstore nordiske byer. Rapportens struktur Rapporten er struktureret omkring de tre fundamentale faktorer: medarbejder, virksomhed og bymiljø. Rapporten diskuterer ni spørgsmål og 14 principper, som har til hensigt at illustrere, hvordan det fysiske miljø kan udformes, så det bidrager positivt til virksomhedernes værdiskabelse. Rapportens målgrupper Rapporten retter sig mod kommuner, der ønsker at stimulere erhvervsudviklingen, virksomheder som overvejer ny lokalisering i et stimulerende bymiljø, ejendomsudviklere, som ved, at kunder i stigende grad ikke kun interesserer sig for selve adressen, men også for det omgivende bymiljø som en væsentlig faktor.

8 Medarbejderen Virksomheden I vidensamfundet er det i høj grad medarbejdernes evne til at generere nye idéer, produkter og processer der er med til at skabe vækst. Medarbejdernes muligheder for at bidrage til virksomhedernes værdiskabelse afhænger i høj grad af virksomhedens fysiske indretning, organisation, strategi og teknologi. Disse faktorer findes belyst i adskillige bøger, artikler osv. Denne rapport tager udgangspunkt i spørgsmålet, om ikke også medarbejderens muligheder for at bidrage til værdiskabelsen afhænger af bymiljøet altså det fysiske rum mellem virksomheder, boliger, butikker mv. inden for 5-10 minutters gåafstand fra virksomheden. Kunne det ikke tænkes og i nogle tilfælde også understøttes med cases og fakta at medarbejdernes bidrag til virksomhedens værdiskabelse øges, hvis bymiljøet tilbyder fysiske rammer, der kan: understøtte dannelse af netværk, for eksempel i form af fælleslokaler og kontorfællesskaber i kontakt med andre virksomheder, faglige netværk eller personer inden for relaterede felter? udfordre og invitere medarbejderne til at inddrage andre vidensrum i arbejdet, såsom biblioteker, offentlige rum eller andre inspirerende steder uden for virksomheden? stimulere nye tanker og give energi i kraft af en diversitet i den fysiske struktur? fungere som et aktiv for at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere? En virksomhed kan med fordel indgå i forbindelser med det omgivende offentlige (fælles) bymiljø uden for virksomhedens fysiske rammer eller med de arealer, som knytter sig til foyerarealer eller stueetager i virksomhedens lokaler. De bynære arealer kan anvendes som en ressource for virksomheders udvikling og værdiskabelse i form af øgede kundekontakter og ved at synliggøre virksomheden i lokalmiljøet. Rapporten spørger, om ikke samspillet mellem virksomhed og byrum kan styrkes for eksempel ved at: synliggøre virksomhedens aktiviteter mod offentligheden ved at skabe transparente og kommunikerende stueetagefacader med offentligt tilgængelige foyers, showrooms med udstilling af produkter osv.? integrere andre funktioner i bygningerne, som tiltrækker nye brugere, en såkaldt dobbeltprogrammering som for eksempel placeringen af en café i en rådgivervirksomhed? skabe mulighed for samlokalisering med andre medarbejdere eller virksomheder gennem kontorfællesskaber eller kantiner? skabe udearealer og offentlige rum, der indbyder til brug af andre end virksomhedens ansatte, såsom parker, pladser og sportsbaner?

9 Bymiljøet 9 Et stimulerende bymiljø kan danne rammen om møder mellem mennesker, hvor kontakter kan knyttes, information udveksles og idéer afprøves. I et bymiljø kan mennesker, og dermed medarbejdere i virksomheder, få adgang til ny viden og inspiration. Denne viden kan omsættes til nye produkter, processer og kunder og dermed øge den økonomiske vækst. Bymiljøer kan være parker og pladser men også indendørs, offentligt tilgængelige hybride bymiljøer som hotellobbyer, biblioteker, togstationer og caféer. Med risiko for at præsentere en selvfølgelighed i det mindste når det gælder byudvikling i Danmark skal det understreges, at et stimulerende bymiljø også forudsætter fortove og cykelstier, idet fodgængere og cyklister også bidrager til en energiladet atmosfære. give mulighed for arbejdsrum i byens rum, for eksempel gennem integration af IT og web, byinventar og dannelsen af uformelle mødesteder? omfatte tilgængelige faciliteter, der kan reducere virksomhedernes omkostninger, såsom konferencecentre mv.? Rapporten stiller spørgsmålene, om bymiljøet kan understøtte værdiskabelsen for virksomhederne ved eksempelvis at etablere hybride bymiljøer som kombinerer virksomhedstyper og aktiviteter med bymiljøet på en utraditionel måde eksponere og brande virksomheden i byens rum gennem arkitektur eller kommunikation? blande erhverv, bolig og kultur til et levende og vibrerende bymiljø?

10 Værdiskabelse: samspillet mellem medarbejdere, virksomhed og bymiljø Rapportens formål I Danmark har vi en flot tradition for at se på, hvordan den fysiske udformning af bymiljøer kan stimulere det gode liv. Vores investeringer i bygningers og pladsers arkitektoniske kvalitet, parkanlæg, cykelstier osv. tåler absolut international sammenligning. Under indtryk af globaliseringen har der også været udtænkt store planer for sammenhængen mellem byudvikling og erhvervsudvikling. Udbygningen af infrastruktur, universiteter og helt nye bydele m.v. skal ses i denne sammenhæng. Derimod er det i Danmark og internationalt noget underbelyst, i hvilket omfang virksomhedernes værdiskabelse kan understøttes af det nære fysiske bymiljø. Denne rapport gør et forsøg på at bevæge sig ind på dette underbelyste område. Rapporten anerkender de mange komplekse drivkræfter, som ligger bag lokaliseringsstrategier for private såvel som offentlige virksomheder. Disse drivkræfter kan bl.a. være infrastruktur, arbejdsmarkedsopland, intern organisation, branding, netværk, driftsøkonomi og nærhed til kunder og strategiske samarbejdspartnere. Denne rapport diskuterer, hvordan også kvaliteten af bymiljøet kan have en væsentlig betydning for virksomheders værdiskabelse og set i et større perspektiv for byers erhvervsudvikling. Bymiljø og værdiskabelse et missing link? Byer har historisk set været motorer for værdiskabelse. Men i Danmark såvel som internationalt kom mange byer i defensiven fra omkring 70 erne. Mange virksomheder flyttede, byerne mistede arbejdspladser, skattegrundlaget smuldrede, og demografien blev mere og mere udgiftskrævende. Forgældede og nedslidte blev mange byer spået en dyster fremtid. Men lidt over et årti inde i det 21. århundrede ser det ud som om, byerne gør eller kan gøre come back som generatorer i en mere vidensbaseret økonomi. For virksomhederne betyder byerne nærhed til den viden, som findes hos samarbejdspartnere, rådgivere og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Byerne giver mulighed for hurtig spredning af viden, som kan omsættes til nye produkter og nye processer. Og byerne tilbyder løsninger inden for transport og understøttende faciliteter såsom differentierede boligtilbud, services og kulturelle oplevelser. At den store infrastruktur og tilstedeværelsen af eksempelvis universiteter kan stimulere økonomisk vækst er almindelig kendt. Der findes efterhånden også megen litteratur om, hvordan den fysiske indretning af den enkelte virksomhed kan understøtte værdiskabelsen.

11 11 Men mellem disse to yderpunkter af skalaen fra virksomhedens lokaleplan til den store infrastruktur - findes der i bymiljøet et stadig kun sparsomt beskrevet felt, hvis beskrivelse denne publikation søger at bidrage til. Rapporten skal også ses i det lys, at der igennem flere årtier ikke kun i Danmark, men også i mange andre højtudviklede lande er anlagt mange erhvervsparker uden for eller i kanten af byerne. Mange erhvervsparker har været produktive platforme for skabelse af nye patenter, virksomheder og arbejdspladser. Men de seneste år har der været øget interesse for at se på, om værdiskabelsen ikke kan stimuleres yderligere, hvis virksomhederne i stedet lokaliseres midt i byerne. Som eksempel kan nævnes Innovation District i Boston. Denne bevægelse mod bymidten skyldes bl.a., at mange virksomheder eller afdelinger i virksomheder - øverst i værdikæden ikke længere belaster omgivelserne med forurenende produktion. Men mindst lige så afgørende er en forståelse af, at internettet og andre moderne kommunikationsformer alle deres øvrige fordele til trods ikke har elimineret betydningen af afstand. Fordi vidensdeling også handler om fortrolighed, sympatier og udveksling af idéer, har face to facekommunikation i form af formelle møder eller løse forbindelser ikke kun stadig, men måske også voksende betydning i en vidensøkonomi. Virksomheder vil betale øget husleje for at blive lokaliseret der, hvor andre førende virksomheder og talentfulde medarbejdere findes. Og i tillæg til den gængse teori om vækst som følge af dannelse af klynger - klynger af virksomheder - som pointerede betydningen af samlokalisering af virksomheder inden for samme branche, viser det sig, at værdiskabelsen ofte også sker i brudfladerne mellem forskellige brancher. I stigende grad ses fremkomsten af det, der kaldes urbane virksomheder, dvs. virksomheder lokaliseret i en bymæssig kontekst. Virksomhedernes stigende interesse for byen udgør en væsentlig drivkraft for at sætte fokus på samspillet mellem virksomheder og bymiljøet. Byer udgør i dag den væsentligste vækstmotor for den samfundsøkonomiske udvikling, og det vurderes, at 80 % af EUs BNP i 2030 vil skabes i byer. Byerne bidrager også til vort fælles livsgrundlag ved ikke bare at generere økonomisk aktivitet inden for bygrænsen, men i høj grad at fungere som motor for økonomisk udvikling i det øvrige land. Se blandt andet Høgni Hansens afhandling The Urban Turn (2008).

12 MISSING LINK VIRKSOMHEDENS INDRE DET NÆRE BYMILJØ BY & REGION

13 13 Byrummet tillægges også betydning som dannelsesrum for de livsformer, der tilhører det internationale vidensamfund, jævnfør Ove K. Pedersen i Konkurrencestaten (2011) og Richard Floridas teorier om byers åbenhed og tolerance i forhold til at tiltrække den kreative klasse - præsenteret i bl.a. The Rise of the Creative Class (2002). En del af faktorerne kan siges at have stor relevans, når temaet er bymiljøet som understøttende for virksomhedernes værdiskabelse., Flere af disse faktorer kan muligvis styrkes, ikke bare gennem byen som overordnet ramme, men også gennem det mere nære bymiljø, dvs. samspillet mellem bygninger, byrum, byfunktioner osv. Generelt er der begrænset fokus på forholdet mellem virksomhedernes produktivitet og værdiskabelse, og hvordan virksomhederne relaterer sig til byen. Men interessen er stigende, og eksempelvis Harvard-professoren Edward Glaeser argumenterer i Triumph of the City (2012) for, at lokalisering af virksomheder i velfungerende byer kan styrke virksomhedernes innovation og produktivitet markant. Udfordringen er imidlertid, at byernes betydning ofte tages for givet eller kun nævnes indirekte i de infrastrukturelle udfordringer for væksten i samfundet. Igen er der derfor god grund til at se på bymiljøet som en overset skala, et missing link, mellem virksomhedens indre og byens overordnede ramme. Hvis bymiljøet rummer potentiale, gælder det om at afdække og nyttiggøre, så byudvikling også som udvikling af bymiljøer kan bidrage til erhvervsudvikling. Økonomiske kompetencecentre, som eksempelvis OECD, opererer i analyser og rådgivning med mange forskellige faktorer som betydende for virksomhedernes værdiskabelse. OECD har i undersøgelsen Growth Follow-Up: Micro-Policies for Growth and Productivity (2005), som sammenligner væksten i 27 EU lande, udpeget fire faktorer, der har stigende betydning for vækst: Menneskelige ressourcer Videnopbygning og videnspredning Anvendelse af IT Iværksætteri

14 Medarbejdere i reklamevirksomhed Västra Hamn, Malmø, Sverige

15 Lokalisering af vidensvirksomheder i bymidten Malmø som eksempel 15 I Malmø er der sket en radikal omlokalisering af arbejdspladser og virksomheder gennem blot 15 år. I 1990 var således ca. 75 % af alle arbejdspladser placeret i erhvervsområder uden for bymidten, men i 2005 var det omvendt: 75 % af alle arbejdspladser var nu lokaliseret i bymidten eller tilsvarende urbane miljøer. Årsagen er, at bykvalitet og nærhed til samarbejdspartnere, kunder og talent indgår i mange virksomheders overvejelser, når de skal finde ny lokalitet, fordi det skønnes at have en direkte betydning for virksomhedens evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere samt generere innovation og dermed økonomisk vækst og beskæftigelse. Samtidig er der tale om en ny type virksomheder. Virksomhederne, som tidligere flyttede ud af byen eller helt stoppede, var i høj grad aktive inden for industriel fremstilling eller transport. Virksomhederne, som nu flytter ind til byerne, kan stadig have et industrielt sigte, men aktiviteten i bymidten gælder design, rådgivning, medier, udvikling og strategi osv. Samme udvikling som i Malmø ses også i universitetsbyerne i Danmark og i provinsbyer, der har været dygtige til at forbinde ressourcer i netværk.

16 Undersøgelser af virksomheders relation til byen Inden for rammen af Nordic City Network, som faciliteres af Gehl Architects, er der udført en række interviewundersøgelser med virksomheder i fire nordiske byer: Malmø og Norrköping i Sverige, Lillestrøm i Norge samt Aalborg i Danmark. Undersøgelserne har haft til formål at afdække, hvordan virksomheder i dag bruger byen, og i hvilken grad de ser en sammenhæng mellem deres behov og virksomhedens lokalitet i bymiljøet. Interviewundersøgelserne omfatter interviews med knap 30 forskellige virksomheder. Interviewene er primært udført med en repræsentant fra virksomhedens ledelse. Virksomhederne er blevet udvalgt på grundlag af deres placering i en bestemt bydel samt med det formål at afdække en vis bredde af virksomhedstyper. I Aalborg har undersøgelsen taget udgangspunkt i området omkring Budolfi Plads, der udgør en historisk kerne i Aalborgs bymidte med nogle af de ældste bygninger i byen. Området befinder sig i umiddelbar nærhed af byens forretningsmæssige centrum og står over for en omdannelse i de kommende år. I Norrköping har undersøgelsen taget udgangspunkt i et tidligere industriområde Industrilandskapet der de seneste 15 år har gennemgået en markant byomdannelse. I Malmø har undersøgelsen ligeledes fokuseret på et tidligere industriområde dette dog beliggende på et gammelt havneareal. Området hedder nu Universitetsholmen og huser blandt andet Malmø Högskola. Området er ikke færdigudviklet, men har undergået en markant transformation de sidste 15 år. Det ligger 2 km fra centrum og er blevet koblet sammen med resten af byen med den nye city metrotunnel og stationen Malmö C. I Lillestrøm har interviewundersøgelsen ikke i samme omfang været fokuseret på ét afgrænset byområde. Her har hele byen været undersøgt, og der er udført interviews med virksomheder, der er lokaliseret i bymidten samt på Kjeller, et campusområde med et af Norges væsentligste forskningscentre beliggende nogle få kilometer uden for centrum. Lillestrøms bymidte er særlig, fordi dette bycentrum er blevet opbygget og væsentlig opgraderet over en periode på år. På grund af den generelle transformation, som byen har undergået, er interviewene ikke gået i dybden med de nærmere lokalitetsbehov og relationer til byen, som virksomhederne har. I stedet fokuserer undersøgelsen på byens mere generelle kvaliteter og deres betydning for erhvervsudvikling. Resultaterne af interviewundersøgelserne er opsummeret i skemaet i appendikset side

17 Mange virksomheder i kvarteret Dockan i Malmø har åbne foyers og receptioner som tillader offentligheden at bruge kantinefaciliteter og lignende. 17

18 Spørgsmål om bymiljøets betydning for virksomheder I dette kapitel diskuteres forskellige spørgsmål om bymiljøets mulige betydning for virksomheder og deres værdiskabelse. National Australia Bank Docklands, Melbourne, Australien

19 19

20 Ni spørgsmål Niveau Dette kapitel præsenterer ni spørgsmål om bymiljøets betydning for virksomheder. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse samt referencer til konkrete byområder, virksomheder eller lignende, hvor spørgsmål undersøgelsesområde kommer til udtryk. Spørgsmålene bygger dels på litteraturstudier, dels på interviewundersøgelser i fire nordiske byer: Malmø, Norrköping, Lillestrøm og Aalborg. Interviewundersøgelser er udført i vinteren inden for rammerne af Nordic City Network. 1 MEDARBEJDER Spørgsmålene omhandler, hvorvidt og hvordan bymiljøet kan understøtte netværk, vidensdeling og omkostningsreducerende fælles faciliteter, men de berører også, hvordan virksomheder mere generelt ser deres relation til det omkringliggende bymiljø. 2 VIRKSOMHED 3 BYMILJØ

21 Spørgsmål Kan bymiljø stimulere medarbejdere? 2. Kan bymiljø skabe gode muligheder for at etablere samarbejdsrelationer? 3. Kan attraktive bymiljøer tiltrække talentfulde medarbejdere? BYLIV BYRUM VIDEN 4. Kan bymiljø være et aktiv for kunderelationer? 5. Kan lokalisering i et bymiljø bidrage til et positivt image for virksomheden? 6. Kan bymiljøet bidrage til virksomheders driftsøkonomi? ANDRE VIRKSOM- HEDER PROFES- SIONELLE MØDER VIDEN DYNAMIK/ FORANDERLIGHED VIRKSOM- HEDER 7. Kan bymiljø give adgang til et udvidet netværk? 8. Kan dannelsen af mødesteder i bymiljøet styrke både virksomheder og bylivet? 9. Kan et stimulerende bymiljø tilføre en økonomisk gevinst for virksomheder i form af bl.a. ejendomsværdien?

22 Medarbejder 1 Kan bymiljø stimulere medarbejdere? Bymiljøet har stort potentiale som et rum, der stimulerer idégenerering, netværksdannelse og vidensdeling. Mange virksomheder lever i dag af, at deres medarbejdere får nye idéer, der kan omsættes til værdiskabelse for virksomheden. Derudover kan det tænkes, at et stimulerende bymiljø kan være med til at øge trivsel og arbejdsglæde hos medarbejdere, at dette i sig selv kan bidrage til innovation og produktivitet, og at det også bliver lettere at fastholde og tiltrække gode medarbejdere. Flere virksomhedsledere fra den gennemførte interviewundersøgelse i regi af Nordic City Network vurderer således, at deres medarbejdere også henter inspiration uden for selve virksomheden. Bymiljøet uden for virksomheden kan i flere tilfælde gøre det lettere at bryde med vanetænkning, fordi man her kan møde nye stimuli i form af mennesker, miljøer og kommunikation. Hvad dette stimulerende miljø nærmere omfatter, varierer fra medarbejder til medarbejder det kan være en park, en gade hvor man støder på forskellige mennesker, at opholde sig i arkitektur som udfordrer relationerne og opfordrer til ophold og interaktion, at sidde på en café, hvor andre gæster også arbejder på den bærbare computer osv. Medarbejderne har ligeledes behov for steder for fordybelse og ro i bymiljøet, hvor der er plads til tænkning og koncentreret arbejde i et inspirerende miljø. Der er således behov for både aktive og passive bymiljøer. Alt sammen selvfølgelig inden for de rammer, som eventuelle diskretionshensyn måtte tilsige. Eksempel: Ace Hotel i New York City Når man kaster et blik på byer i dag, ser vi utallige eksempler på, at mennesker udvider deres arbejdsrum til ikke bare at omfatte et rum i en kontorbygning. Mange caféer har stamarbejdsgæster, der sidder med deres bærbare computere i flere timer, der findes parker hvor WI-FI benyttes flittigt, for eksempel i Bryant Park i NYC, og selv hotellobbyer udgør nye interessante (gratis) arbejdsrum i byen. Et eksempel på sidstnævnte er Ace Hotel i NYC, hvor lobbyen er et stort, fleksibelt rum, hvor hotelgæster sidder og taler. Men samtidig tiltrækker det folk fra gaden, der vælger at holde arbejdsmøde netop der, fordi der er en særlig atmosfære af aktivitet og energi. De gratis - eller næsten gratis - lokaler og bymiljøer tilbyder således muligheder for at udvide arbejdsrummet uden for virksomheden. Hotellobbyen i The Ace Hotel i New York er åben døgnet rundt for besøgende, selv om de ikke er gæster på hotellet. Mange bruger rammerne som mødefaciliteter eller som base for netværkssamarbejde mellem mindre firmaer.

23 23 2 Kan bymiljø skabe gode muligheder for at etablere samarbejdsrelationer? Muligheden for at etablere samarbejdsrelationer er bredt anerkendt som et vigtigt lokaliseringsparameter for virksomheder i dag, men det behandles ofte på et overordnet niveau og reduceres til et spørgsmål om samarbejde mellem parter inden for samme branche. En række rapporter, som eksempelvis Innovationsrådets Årsrapport Innovative Danmark og Reg Labs Vækstens Anatomi (2010), fremhæver således regional specialisering og klyngedannelse som helt centrale faktorer i forhold til at skabe højere vækst og beskæftigelse. Anden litteratur peger delvist supplerende på, at megen innovation også finder sted i brudfladerne mellem forskellige brancher. Der er imidlertid mindre fokus på, hvordan samarbejdsrelationer mellem virksomheder i et nærområde fungerer i praksis. Mikael Lindholm fra innovationskonsulenterne Innovation Inside påpeger, at langt de fleste virksomheder ikke fuldt ud udnytter det potentiale, der ligger i klyngedannelser. At skabe samarbejde virksomheder imellem samt mellem virksomheder og andre typer af aktører er svært og kommer ikke af sig selv. Der er i høj grad behov for stimulerende mekanismer og et fysisk miljø, der kan invitere til netværkssamarbejde. Blandt flere af de interviewede virksomheder er der en tro på og et håb om, at det at være del af det samme bymiljø og ikke mindst være synlig i bymiljøet skaber bedre muligheder for samarbejde. Socialministeriets rapport Kreative erhverv Rammebetingelser (2007) peger på, at synlighed er et første skridt for nye samarbejder, og at manglende synlighed udgør en stor udfordring for mange virksomheder. Det gælder særligt små, kreative, ofte enmandsvirksomheder, der oplever det som en stor udfordring at skabe de rette netværk. Eksempel: Realgymnasiet i Norrköping Et gymnasium forbereder unge mennesker til at gøre deres entré i virksomheder. Men gymnasiet er også selv en virksomhed og ikke bare en parentes i det omgivende miljø. Et eksempel på behovet for synlighed er Realgymnasiet i Norrköping, der i 2010 flyttede ind i Industrilandskapet, en videnscampus i Norrköping. Tidligere var Realgymnasiet lokaliseret i en gammel hospitalsbygning få hundrede meter fra Industrilandskapet, men selv denne afstand oplevede de som en hindring for at indgå de samarbejdsaftaler, som er nødvendige blandt andet at finde relevante praktikpladser for deres elever. Ved at flytte ind lige over for andre uddannelser, såsom universitetet, håber Realgymnasiet at kunne skabe synlighed og interesse for dem som uddannelsessted og som en potentiel ressource for de andre institutioner. De er samtidig opmærksomme på, at det ikke sker af sig selv. Gymnasiet må invitere til samarbejde ved at lade deres bygning være åben hele dagen og tilbyde aktiviteter, der vil trække andre personer indenfor og dermed opnå nye samarbejdsrelationer gennem bymiljøet.

24 3 Kan attraktive bymiljøer tiltrække talentfulde medarbejdere? Ved at lokalisere sig i aktive og spændende byområder styrker mange virksomheder i dag deres muligheder for at tiltrække de medarbejdere, som er nødvendige for deres virksomhed. Mange medarbejdere ønsker at være en del af et bymiljø, hvor der er puls, intensitet, byliv og interessante byfunktioner. Et sådant bymiljø tilbyder de bedste muligheder for netværksdannelse og karriereudvikling. Samtidig er det lettere at kombinere arbejde med andre formål som fritidsfornøjelser, bolig, indkøb osv. Netop denne integration synes i stigende grad vigtig, fordi mange mennesker i dag arbejder under nye former, hvor overgangen mellem arbejde og fritid udviskes. Derud over opstår der en synergi i mødet mellem forskellige mennesker i bymiljøet - møder som også kan være af passiv karakter. Man får således også inspiration og impulser af at opleve andre i rummet uden en egentlig direkte kontakt. Ved at lokalisere sig i et bymiljø er virksomheder med til at skabe en attraktiv arbejdsplads. På den måde kan lokalisering siges at indgå som en del af ledelsens strategier for medarbejderpleje, hvor en sammenhæng mellem medarbejdernes professionelle og private liv udgør en vigtig faktor. Typen af byområde som ideel lokalitet for dette kan variere fra traditionelle bymidteområder til nye bydele, hvor nye former for bycentrumer bygges op. Eksempel: Progressive Media i Aalborg Progressive Media i Aalborg, som blandt andet har lavet Pixeline undervisningsspil til PC for skolebørn, er et eksempel på en virksomhed, hvor kvaliteten af den valgte lokalitet har stor betydning for medarbejderne. I starten valgte virksomheden at lokalisere sig i et nyetableret erhvervsområde uden for byen domineret af ITvirksomheder, men de indså hurtigt, at deres medarbejdere ønskede at være midt i byen. Det skyldes for medarbejderne ved Progressive Media, at der er hæftet en vis identitetsfølelse til det at arbejde i byen og dermed indgå i byens liv. De fleste af virksomhedens medarbejdere bor i byen - vores medarbejdere er byboere - og denne nye lokalitet i Aalborgs bymidte tilbyder en mulighed for at ordne andre dagligdagsgøremål i forbindelse med arbejdsdagen og at spare lange transporttider. Medarbejderne i Progressive Media bruger byrummet som inspirationskilde når de flytter kontoret ud på gaden for at komme i direkte kontakt med kunder og impulser på gaden. Her ses Progressive Media-holdet på gammeltorv i Aalborg.

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Attraktiv beliggenhed i Københavns vækstcentrum. Teglholmen er en del af Københavns Sydhavn og et populært område at etablere sig i. Den ekspansive bydel er under

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N - til leje... Kontor 713 m² Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N Attraktive lokaler i totalrenoveret ejendom Meget velbeliggende erhvervsområde i vækst tæt ved Skejby Sygehus Flotte,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration H39 Flensburg : Fleksibilitet Midt i byen - en ny kontorgeneration Mojn - og hjertelig velkommen H39 præsenterer sig I fremtidens forretningscenter H39 finder firmaer fra alle brancher og af enhver størrelse

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower Havneholmen 25 København Havneholmen Tower Eksklusivt erhvervslejemål med attraktiv beliggenhed. Af alle kontorområder i København er Havneholmen definitivt en af de mest spektakulære. Området er beliggende

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Unik. central. beliggenhed

Unik. central. beliggenhed Unik central beliggenhed Velkommen til Tivoli Congress Center Unik beliggenhed Downtown Copenhagen Vi er meget stolte af at kunne præsentere Tivoli Congress Center, Downtown Copenhagen. Tivoli Congress

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

3. Forslag: Kompetenceafdækning og kompetenceudvikling

3. Forslag: Kompetenceafdækning og kompetenceudvikling 1. Forslag: Stakeholder Management Styrkelse af relationerne mellem Udvikling Fyn og vores mange interessenter / samarbejdspartnere, så vi sammen med dem kan udvikle og skærpe en professionel tilgang til

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion

Læs mere

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb HR MØDE DIKU BUSINESS KLUB D. 11/4-2012 Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb 1 OM UNDERSØGELSEN Formål: At få indblik

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere