Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse"

Transkript

1 Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse 1 - mødet med bymiljøet! Kan bymiljøets udformning stimulere økonomisk vækst? Hvordan kan bymiljøer bidrage til værdiskabelse og netværk mellem mennesker og virksomheder?

2 Udgivet august 2012, 2. udgave januar 2013 Udarbejdet af Gehl Architects for Realdania By - et helejet Realdaniaselskab. Rapporten er støttet af Realdania. Realdania By Jarmers Plads København V KOLOFON Konsulent: Gehl Architects - Urban Quality Consultants Projektleder: Louise Vogel Kielgast Camilla Richter-Friis van Deurs Seniorkonsulent: Per Riisom Projektteam: Ewa Westermark Simon Goddard Ekstern konsulent: Mikael Lindholm, Innovation Inside

3 3 Indhold Indhold Virksomheden i bymiljøet det første indtryk ved ankomsten Introduktion Værdiskabelse: samspillet mellem medarbejdere, virksomhed og bymiljø Spørgsmål om bymiljøets betydning for virksomheder Virkemidler & eksempler: Idéer til stimulerende bymiljøer Case: Norrköping Perspektivering Appendiks Referenceliste

4 Virksomheden i bymiljøet det første indtryk ved ankomsten Det tager ofte kun få sekunder at danne sig et første indtryk af et menneske. Det samme gælder, når vi kommer ind i en bygning. Er der mørkt eller lyst, føler vi os velkomne, er der liv og aktivitet, eller virker det dødt? Og så er der rammerne omkring virksomheden. For hvad er det for en sammenhæng, vi ankommer til? Er det en virksomhed, der i sin fysiske udformning spiller sammen med det omgivende bymiljø, eller er den uden forbindelser til omgivelserne? Er den oven i købet omgivet af en steril parkeringsplads uden træer, uden skygge og uden læ, som ikke indbyder til en uformel snak eller en sidste repetition af mødepapirer på en bænk? Virksomheden har måske ikke direkte tabt noget i mødet med kunden eller samarbejdspartneren. Men den er gået glip af gevinster i form af sympati, energi og aktive forbindelser.

5 Er der derimod tale om en virksomhed, der åbner sig mod og spiller sammen med omgivelserne, kan det første indtryk være helt anderledes positivt. Her er et større potentiale for overhovedet at opdage virksomheden. Den er helt fysisk til stede lige der i bymiljøet og bidrager til et bymiljø, hvor der måske er andre virksomheder eller institutioner, der kan nyde godt af hinanden. Er omgivelserne ikke den ørkesløse parkeringsplads men et stimulerende bymiljø, kan virksomheden bruge byrummet til bl.a. kundemøder og walk & talks. Og på cafeer og i grønne anlæg kan der opstå kontakt til medarbejdere i andre virksomheder, som i hovedsagen bare vil være løse forbindelser, men som også kan give indsigt og orientering og i nogle tilfælde måske indebære et forretningsmæssigt potentiale. Ankomsten til virksomheden kan give et godt førstehåndsindtryk og kan måske gå hen og blive et længere og mere dybdegående forhold mellem byen og virksomheden med dens kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Et sted man gerne vender tilbage til. 5

6 MEDARBEJDER VIRKSOMHED KUNDEN VIDEN VÆKST BYMILJØ

7 Introduktion 7 Denne rapport har til hensigt at skabe opmærksomhed og debat om, hvordan bymiljøet kan understøtte virksomheders værdiskabelse. Rapportens emne Med bymiljøet menes de fysiske omgivelser indenfor en gåafstand af 5-10 minutter fra virksomheden. Understøttelse af værdiskabelsen kan være i form af bedre rammer for omkostningsreducerende fællesfaciliteter, omgivelser, der stimulerer idéer og vidensdeling samt er aktiver i forhold til rekruttering af dygtige medarbejdere og branding i forhold til kunder og forretningsforbindelser. Med virksomheder menes helt hovedsageligt vidensvirksomheder. Det er disse virksomheder, der i stigende grad lokaliserer sig i byerne, efter at byerne fra 70 erne og frem mistede mange industrielle virksomheder og arbejdspladser. Vidensvirksomheder beskæftiger sig typisk med strategi, rådgivning, design, kommunikation osv. Vidensvirksomhederne kan have et industrielt sigte, men selve den industrielle produktion, transport osv. sker oftest uden for byerne. Ofte ses dog, at funktioner inden for strategi, økonomi, HR, marketing og salg udmærket kan være placeret i et mere centralt bymiljø. Rapporten tager gennem et fokus på bymiljøet fat på et underbelyst felt. Bymiljøet kan betegnes som et missing link mellem på den ene side den store infrastruktur med lufthavn, motorveje, togforbindelser og universiteter mv. og på den anden side den lille infrastruktur i form af virksomhedens interne fysiske indretning i form af kontorlandskab med mere. Rapporten stiller snarere spørgsmål, end den drager konklusioner. Den skal derfor ses som en begyndelse på afdækningen af emnet snarere end en afslutning. Det ligger også uden for rapportens ambitionsniveau at forsøge mere præcist at påvise sammenhængen mellem bymiljøet og virksomhedernes værdiskabelse i streng økonomisk forstand (resultat, egenkapital og salgsværdi). Rapporten bygger på bl.a. litteraturstudier, en workshop med forskellige kapaciteter inden for området og arbejdet i Nordic City Network, som er et netværk af 14 mellemstore nordiske byer. Rapportens struktur Rapporten er struktureret omkring de tre fundamentale faktorer: medarbejder, virksomhed og bymiljø. Rapporten diskuterer ni spørgsmål og 14 principper, som har til hensigt at illustrere, hvordan det fysiske miljø kan udformes, så det bidrager positivt til virksomhedernes værdiskabelse. Rapportens målgrupper Rapporten retter sig mod kommuner, der ønsker at stimulere erhvervsudviklingen, virksomheder som overvejer ny lokalisering i et stimulerende bymiljø, ejendomsudviklere, som ved, at kunder i stigende grad ikke kun interesserer sig for selve adressen, men også for det omgivende bymiljø som en væsentlig faktor.

8 Medarbejderen Virksomheden I vidensamfundet er det i høj grad medarbejdernes evne til at generere nye idéer, produkter og processer der er med til at skabe vækst. Medarbejdernes muligheder for at bidrage til virksomhedernes værdiskabelse afhænger i høj grad af virksomhedens fysiske indretning, organisation, strategi og teknologi. Disse faktorer findes belyst i adskillige bøger, artikler osv. Denne rapport tager udgangspunkt i spørgsmålet, om ikke også medarbejderens muligheder for at bidrage til værdiskabelsen afhænger af bymiljøet altså det fysiske rum mellem virksomheder, boliger, butikker mv. inden for 5-10 minutters gåafstand fra virksomheden. Kunne det ikke tænkes og i nogle tilfælde også understøttes med cases og fakta at medarbejdernes bidrag til virksomhedens værdiskabelse øges, hvis bymiljøet tilbyder fysiske rammer, der kan: understøtte dannelse af netværk, for eksempel i form af fælleslokaler og kontorfællesskaber i kontakt med andre virksomheder, faglige netværk eller personer inden for relaterede felter? udfordre og invitere medarbejderne til at inddrage andre vidensrum i arbejdet, såsom biblioteker, offentlige rum eller andre inspirerende steder uden for virksomheden? stimulere nye tanker og give energi i kraft af en diversitet i den fysiske struktur? fungere som et aktiv for at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere? En virksomhed kan med fordel indgå i forbindelser med det omgivende offentlige (fælles) bymiljø uden for virksomhedens fysiske rammer eller med de arealer, som knytter sig til foyerarealer eller stueetager i virksomhedens lokaler. De bynære arealer kan anvendes som en ressource for virksomheders udvikling og værdiskabelse i form af øgede kundekontakter og ved at synliggøre virksomheden i lokalmiljøet. Rapporten spørger, om ikke samspillet mellem virksomhed og byrum kan styrkes for eksempel ved at: synliggøre virksomhedens aktiviteter mod offentligheden ved at skabe transparente og kommunikerende stueetagefacader med offentligt tilgængelige foyers, showrooms med udstilling af produkter osv.? integrere andre funktioner i bygningerne, som tiltrækker nye brugere, en såkaldt dobbeltprogrammering som for eksempel placeringen af en café i en rådgivervirksomhed? skabe mulighed for samlokalisering med andre medarbejdere eller virksomheder gennem kontorfællesskaber eller kantiner? skabe udearealer og offentlige rum, der indbyder til brug af andre end virksomhedens ansatte, såsom parker, pladser og sportsbaner?

9 Bymiljøet 9 Et stimulerende bymiljø kan danne rammen om møder mellem mennesker, hvor kontakter kan knyttes, information udveksles og idéer afprøves. I et bymiljø kan mennesker, og dermed medarbejdere i virksomheder, få adgang til ny viden og inspiration. Denne viden kan omsættes til nye produkter, processer og kunder og dermed øge den økonomiske vækst. Bymiljøer kan være parker og pladser men også indendørs, offentligt tilgængelige hybride bymiljøer som hotellobbyer, biblioteker, togstationer og caféer. Med risiko for at præsentere en selvfølgelighed i det mindste når det gælder byudvikling i Danmark skal det understreges, at et stimulerende bymiljø også forudsætter fortove og cykelstier, idet fodgængere og cyklister også bidrager til en energiladet atmosfære. give mulighed for arbejdsrum i byens rum, for eksempel gennem integration af IT og web, byinventar og dannelsen af uformelle mødesteder? omfatte tilgængelige faciliteter, der kan reducere virksomhedernes omkostninger, såsom konferencecentre mv.? Rapporten stiller spørgsmålene, om bymiljøet kan understøtte værdiskabelsen for virksomhederne ved eksempelvis at etablere hybride bymiljøer som kombinerer virksomhedstyper og aktiviteter med bymiljøet på en utraditionel måde eksponere og brande virksomheden i byens rum gennem arkitektur eller kommunikation? blande erhverv, bolig og kultur til et levende og vibrerende bymiljø?

10 Værdiskabelse: samspillet mellem medarbejdere, virksomhed og bymiljø Rapportens formål I Danmark har vi en flot tradition for at se på, hvordan den fysiske udformning af bymiljøer kan stimulere det gode liv. Vores investeringer i bygningers og pladsers arkitektoniske kvalitet, parkanlæg, cykelstier osv. tåler absolut international sammenligning. Under indtryk af globaliseringen har der også været udtænkt store planer for sammenhængen mellem byudvikling og erhvervsudvikling. Udbygningen af infrastruktur, universiteter og helt nye bydele m.v. skal ses i denne sammenhæng. Derimod er det i Danmark og internationalt noget underbelyst, i hvilket omfang virksomhedernes værdiskabelse kan understøttes af det nære fysiske bymiljø. Denne rapport gør et forsøg på at bevæge sig ind på dette underbelyste område. Rapporten anerkender de mange komplekse drivkræfter, som ligger bag lokaliseringsstrategier for private såvel som offentlige virksomheder. Disse drivkræfter kan bl.a. være infrastruktur, arbejdsmarkedsopland, intern organisation, branding, netværk, driftsøkonomi og nærhed til kunder og strategiske samarbejdspartnere. Denne rapport diskuterer, hvordan også kvaliteten af bymiljøet kan have en væsentlig betydning for virksomheders værdiskabelse og set i et større perspektiv for byers erhvervsudvikling. Bymiljø og værdiskabelse et missing link? Byer har historisk set været motorer for værdiskabelse. Men i Danmark såvel som internationalt kom mange byer i defensiven fra omkring 70 erne. Mange virksomheder flyttede, byerne mistede arbejdspladser, skattegrundlaget smuldrede, og demografien blev mere og mere udgiftskrævende. Forgældede og nedslidte blev mange byer spået en dyster fremtid. Men lidt over et årti inde i det 21. århundrede ser det ud som om, byerne gør eller kan gøre come back som generatorer i en mere vidensbaseret økonomi. For virksomhederne betyder byerne nærhed til den viden, som findes hos samarbejdspartnere, rådgivere og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Byerne giver mulighed for hurtig spredning af viden, som kan omsættes til nye produkter og nye processer. Og byerne tilbyder løsninger inden for transport og understøttende faciliteter såsom differentierede boligtilbud, services og kulturelle oplevelser. At den store infrastruktur og tilstedeværelsen af eksempelvis universiteter kan stimulere økonomisk vækst er almindelig kendt. Der findes efterhånden også megen litteratur om, hvordan den fysiske indretning af den enkelte virksomhed kan understøtte værdiskabelsen.

11 11 Men mellem disse to yderpunkter af skalaen fra virksomhedens lokaleplan til den store infrastruktur - findes der i bymiljøet et stadig kun sparsomt beskrevet felt, hvis beskrivelse denne publikation søger at bidrage til. Rapporten skal også ses i det lys, at der igennem flere årtier ikke kun i Danmark, men også i mange andre højtudviklede lande er anlagt mange erhvervsparker uden for eller i kanten af byerne. Mange erhvervsparker har været produktive platforme for skabelse af nye patenter, virksomheder og arbejdspladser. Men de seneste år har der været øget interesse for at se på, om værdiskabelsen ikke kan stimuleres yderligere, hvis virksomhederne i stedet lokaliseres midt i byerne. Som eksempel kan nævnes Innovation District i Boston. Denne bevægelse mod bymidten skyldes bl.a., at mange virksomheder eller afdelinger i virksomheder - øverst i værdikæden ikke længere belaster omgivelserne med forurenende produktion. Men mindst lige så afgørende er en forståelse af, at internettet og andre moderne kommunikationsformer alle deres øvrige fordele til trods ikke har elimineret betydningen af afstand. Fordi vidensdeling også handler om fortrolighed, sympatier og udveksling af idéer, har face to facekommunikation i form af formelle møder eller løse forbindelser ikke kun stadig, men måske også voksende betydning i en vidensøkonomi. Virksomheder vil betale øget husleje for at blive lokaliseret der, hvor andre førende virksomheder og talentfulde medarbejdere findes. Og i tillæg til den gængse teori om vækst som følge af dannelse af klynger - klynger af virksomheder - som pointerede betydningen af samlokalisering af virksomheder inden for samme branche, viser det sig, at værdiskabelsen ofte også sker i brudfladerne mellem forskellige brancher. I stigende grad ses fremkomsten af det, der kaldes urbane virksomheder, dvs. virksomheder lokaliseret i en bymæssig kontekst. Virksomhedernes stigende interesse for byen udgør en væsentlig drivkraft for at sætte fokus på samspillet mellem virksomheder og bymiljøet. Byer udgør i dag den væsentligste vækstmotor for den samfundsøkonomiske udvikling, og det vurderes, at 80 % af EUs BNP i 2030 vil skabes i byer. Byerne bidrager også til vort fælles livsgrundlag ved ikke bare at generere økonomisk aktivitet inden for bygrænsen, men i høj grad at fungere som motor for økonomisk udvikling i det øvrige land. Se blandt andet Høgni Hansens afhandling The Urban Turn (2008).

12 MISSING LINK VIRKSOMHEDENS INDRE DET NÆRE BYMILJØ BY & REGION

13 13 Byrummet tillægges også betydning som dannelsesrum for de livsformer, der tilhører det internationale vidensamfund, jævnfør Ove K. Pedersen i Konkurrencestaten (2011) og Richard Floridas teorier om byers åbenhed og tolerance i forhold til at tiltrække den kreative klasse - præsenteret i bl.a. The Rise of the Creative Class (2002). En del af faktorerne kan siges at have stor relevans, når temaet er bymiljøet som understøttende for virksomhedernes værdiskabelse., Flere af disse faktorer kan muligvis styrkes, ikke bare gennem byen som overordnet ramme, men også gennem det mere nære bymiljø, dvs. samspillet mellem bygninger, byrum, byfunktioner osv. Generelt er der begrænset fokus på forholdet mellem virksomhedernes produktivitet og værdiskabelse, og hvordan virksomhederne relaterer sig til byen. Men interessen er stigende, og eksempelvis Harvard-professoren Edward Glaeser argumenterer i Triumph of the City (2012) for, at lokalisering af virksomheder i velfungerende byer kan styrke virksomhedernes innovation og produktivitet markant. Udfordringen er imidlertid, at byernes betydning ofte tages for givet eller kun nævnes indirekte i de infrastrukturelle udfordringer for væksten i samfundet. Igen er der derfor god grund til at se på bymiljøet som en overset skala, et missing link, mellem virksomhedens indre og byens overordnede ramme. Hvis bymiljøet rummer potentiale, gælder det om at afdække og nyttiggøre, så byudvikling også som udvikling af bymiljøer kan bidrage til erhvervsudvikling. Økonomiske kompetencecentre, som eksempelvis OECD, opererer i analyser og rådgivning med mange forskellige faktorer som betydende for virksomhedernes værdiskabelse. OECD har i undersøgelsen Growth Follow-Up: Micro-Policies for Growth and Productivity (2005), som sammenligner væksten i 27 EU lande, udpeget fire faktorer, der har stigende betydning for vækst: Menneskelige ressourcer Videnopbygning og videnspredning Anvendelse af IT Iværksætteri

14 Medarbejdere i reklamevirksomhed Västra Hamn, Malmø, Sverige

15 Lokalisering af vidensvirksomheder i bymidten Malmø som eksempel 15 I Malmø er der sket en radikal omlokalisering af arbejdspladser og virksomheder gennem blot 15 år. I 1990 var således ca. 75 % af alle arbejdspladser placeret i erhvervsområder uden for bymidten, men i 2005 var det omvendt: 75 % af alle arbejdspladser var nu lokaliseret i bymidten eller tilsvarende urbane miljøer. Årsagen er, at bykvalitet og nærhed til samarbejdspartnere, kunder og talent indgår i mange virksomheders overvejelser, når de skal finde ny lokalitet, fordi det skønnes at have en direkte betydning for virksomhedens evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere samt generere innovation og dermed økonomisk vækst og beskæftigelse. Samtidig er der tale om en ny type virksomheder. Virksomhederne, som tidligere flyttede ud af byen eller helt stoppede, var i høj grad aktive inden for industriel fremstilling eller transport. Virksomhederne, som nu flytter ind til byerne, kan stadig have et industrielt sigte, men aktiviteten i bymidten gælder design, rådgivning, medier, udvikling og strategi osv. Samme udvikling som i Malmø ses også i universitetsbyerne i Danmark og i provinsbyer, der har været dygtige til at forbinde ressourcer i netværk.

16 Undersøgelser af virksomheders relation til byen Inden for rammen af Nordic City Network, som faciliteres af Gehl Architects, er der udført en række interviewundersøgelser med virksomheder i fire nordiske byer: Malmø og Norrköping i Sverige, Lillestrøm i Norge samt Aalborg i Danmark. Undersøgelserne har haft til formål at afdække, hvordan virksomheder i dag bruger byen, og i hvilken grad de ser en sammenhæng mellem deres behov og virksomhedens lokalitet i bymiljøet. Interviewundersøgelserne omfatter interviews med knap 30 forskellige virksomheder. Interviewene er primært udført med en repræsentant fra virksomhedens ledelse. Virksomhederne er blevet udvalgt på grundlag af deres placering i en bestemt bydel samt med det formål at afdække en vis bredde af virksomhedstyper. I Aalborg har undersøgelsen taget udgangspunkt i området omkring Budolfi Plads, der udgør en historisk kerne i Aalborgs bymidte med nogle af de ældste bygninger i byen. Området befinder sig i umiddelbar nærhed af byens forretningsmæssige centrum og står over for en omdannelse i de kommende år. I Norrköping har undersøgelsen taget udgangspunkt i et tidligere industriområde Industrilandskapet der de seneste 15 år har gennemgået en markant byomdannelse. I Malmø har undersøgelsen ligeledes fokuseret på et tidligere industriområde dette dog beliggende på et gammelt havneareal. Området hedder nu Universitetsholmen og huser blandt andet Malmø Högskola. Området er ikke færdigudviklet, men har undergået en markant transformation de sidste 15 år. Det ligger 2 km fra centrum og er blevet koblet sammen med resten af byen med den nye city metrotunnel og stationen Malmö C. I Lillestrøm har interviewundersøgelsen ikke i samme omfang været fokuseret på ét afgrænset byområde. Her har hele byen været undersøgt, og der er udført interviews med virksomheder, der er lokaliseret i bymidten samt på Kjeller, et campusområde med et af Norges væsentligste forskningscentre beliggende nogle få kilometer uden for centrum. Lillestrøms bymidte er særlig, fordi dette bycentrum er blevet opbygget og væsentlig opgraderet over en periode på år. På grund af den generelle transformation, som byen har undergået, er interviewene ikke gået i dybden med de nærmere lokalitetsbehov og relationer til byen, som virksomhederne har. I stedet fokuserer undersøgelsen på byens mere generelle kvaliteter og deres betydning for erhvervsudvikling. Resultaterne af interviewundersøgelserne er opsummeret i skemaet i appendikset side

17 Mange virksomheder i kvarteret Dockan i Malmø har åbne foyers og receptioner som tillader offentligheden at bruge kantinefaciliteter og lignende. 17

18 Spørgsmål om bymiljøets betydning for virksomheder I dette kapitel diskuteres forskellige spørgsmål om bymiljøets mulige betydning for virksomheder og deres værdiskabelse. National Australia Bank Docklands, Melbourne, Australien

19 19

20 Ni spørgsmål Niveau Dette kapitel præsenterer ni spørgsmål om bymiljøets betydning for virksomheder. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse samt referencer til konkrete byområder, virksomheder eller lignende, hvor spørgsmål undersøgelsesområde kommer til udtryk. Spørgsmålene bygger dels på litteraturstudier, dels på interviewundersøgelser i fire nordiske byer: Malmø, Norrköping, Lillestrøm og Aalborg. Interviewundersøgelser er udført i vinteren inden for rammerne af Nordic City Network. 1 MEDARBEJDER Spørgsmålene omhandler, hvorvidt og hvordan bymiljøet kan understøtte netværk, vidensdeling og omkostningsreducerende fælles faciliteter, men de berører også, hvordan virksomheder mere generelt ser deres relation til det omkringliggende bymiljø. 2 VIRKSOMHED 3 BYMILJØ

21 Spørgsmål Kan bymiljø stimulere medarbejdere? 2. Kan bymiljø skabe gode muligheder for at etablere samarbejdsrelationer? 3. Kan attraktive bymiljøer tiltrække talentfulde medarbejdere? BYLIV BYRUM VIDEN 4. Kan bymiljø være et aktiv for kunderelationer? 5. Kan lokalisering i et bymiljø bidrage til et positivt image for virksomheden? 6. Kan bymiljøet bidrage til virksomheders driftsøkonomi? ANDRE VIRKSOM- HEDER PROFES- SIONELLE MØDER VIDEN DYNAMIK/ FORANDERLIGHED VIRKSOM- HEDER 7. Kan bymiljø give adgang til et udvidet netværk? 8. Kan dannelsen af mødesteder i bymiljøet styrke både virksomheder og bylivet? 9. Kan et stimulerende bymiljø tilføre en økonomisk gevinst for virksomheder i form af bl.a. ejendomsværdien?

22 Medarbejder 1 Kan bymiljø stimulere medarbejdere? Bymiljøet har stort potentiale som et rum, der stimulerer idégenerering, netværksdannelse og vidensdeling. Mange virksomheder lever i dag af, at deres medarbejdere får nye idéer, der kan omsættes til værdiskabelse for virksomheden. Derudover kan det tænkes, at et stimulerende bymiljø kan være med til at øge trivsel og arbejdsglæde hos medarbejdere, at dette i sig selv kan bidrage til innovation og produktivitet, og at det også bliver lettere at fastholde og tiltrække gode medarbejdere. Flere virksomhedsledere fra den gennemførte interviewundersøgelse i regi af Nordic City Network vurderer således, at deres medarbejdere også henter inspiration uden for selve virksomheden. Bymiljøet uden for virksomheden kan i flere tilfælde gøre det lettere at bryde med vanetænkning, fordi man her kan møde nye stimuli i form af mennesker, miljøer og kommunikation. Hvad dette stimulerende miljø nærmere omfatter, varierer fra medarbejder til medarbejder det kan være en park, en gade hvor man støder på forskellige mennesker, at opholde sig i arkitektur som udfordrer relationerne og opfordrer til ophold og interaktion, at sidde på en café, hvor andre gæster også arbejder på den bærbare computer osv. Medarbejderne har ligeledes behov for steder for fordybelse og ro i bymiljøet, hvor der er plads til tænkning og koncentreret arbejde i et inspirerende miljø. Der er således behov for både aktive og passive bymiljøer. Alt sammen selvfølgelig inden for de rammer, som eventuelle diskretionshensyn måtte tilsige. Eksempel: Ace Hotel i New York City Når man kaster et blik på byer i dag, ser vi utallige eksempler på, at mennesker udvider deres arbejdsrum til ikke bare at omfatte et rum i en kontorbygning. Mange caféer har stamarbejdsgæster, der sidder med deres bærbare computere i flere timer, der findes parker hvor WI-FI benyttes flittigt, for eksempel i Bryant Park i NYC, og selv hotellobbyer udgør nye interessante (gratis) arbejdsrum i byen. Et eksempel på sidstnævnte er Ace Hotel i NYC, hvor lobbyen er et stort, fleksibelt rum, hvor hotelgæster sidder og taler. Men samtidig tiltrækker det folk fra gaden, der vælger at holde arbejdsmøde netop der, fordi der er en særlig atmosfære af aktivitet og energi. De gratis - eller næsten gratis - lokaler og bymiljøer tilbyder således muligheder for at udvide arbejdsrummet uden for virksomheden. Hotellobbyen i The Ace Hotel i New York er åben døgnet rundt for besøgende, selv om de ikke er gæster på hotellet. Mange bruger rammerne som mødefaciliteter eller som base for netværkssamarbejde mellem mindre firmaer.

23 23 2 Kan bymiljø skabe gode muligheder for at etablere samarbejdsrelationer? Muligheden for at etablere samarbejdsrelationer er bredt anerkendt som et vigtigt lokaliseringsparameter for virksomheder i dag, men det behandles ofte på et overordnet niveau og reduceres til et spørgsmål om samarbejde mellem parter inden for samme branche. En række rapporter, som eksempelvis Innovationsrådets Årsrapport Innovative Danmark og Reg Labs Vækstens Anatomi (2010), fremhæver således regional specialisering og klyngedannelse som helt centrale faktorer i forhold til at skabe højere vækst og beskæftigelse. Anden litteratur peger delvist supplerende på, at megen innovation også finder sted i brudfladerne mellem forskellige brancher. Der er imidlertid mindre fokus på, hvordan samarbejdsrelationer mellem virksomheder i et nærområde fungerer i praksis. Mikael Lindholm fra innovationskonsulenterne Innovation Inside påpeger, at langt de fleste virksomheder ikke fuldt ud udnytter det potentiale, der ligger i klyngedannelser. At skabe samarbejde virksomheder imellem samt mellem virksomheder og andre typer af aktører er svært og kommer ikke af sig selv. Der er i høj grad behov for stimulerende mekanismer og et fysisk miljø, der kan invitere til netværkssamarbejde. Blandt flere af de interviewede virksomheder er der en tro på og et håb om, at det at være del af det samme bymiljø og ikke mindst være synlig i bymiljøet skaber bedre muligheder for samarbejde. Socialministeriets rapport Kreative erhverv Rammebetingelser (2007) peger på, at synlighed er et første skridt for nye samarbejder, og at manglende synlighed udgør en stor udfordring for mange virksomheder. Det gælder særligt små, kreative, ofte enmandsvirksomheder, der oplever det som en stor udfordring at skabe de rette netværk. Eksempel: Realgymnasiet i Norrköping Et gymnasium forbereder unge mennesker til at gøre deres entré i virksomheder. Men gymnasiet er også selv en virksomhed og ikke bare en parentes i det omgivende miljø. Et eksempel på behovet for synlighed er Realgymnasiet i Norrköping, der i 2010 flyttede ind i Industrilandskapet, en videnscampus i Norrköping. Tidligere var Realgymnasiet lokaliseret i en gammel hospitalsbygning få hundrede meter fra Industrilandskapet, men selv denne afstand oplevede de som en hindring for at indgå de samarbejdsaftaler, som er nødvendige blandt andet at finde relevante praktikpladser for deres elever. Ved at flytte ind lige over for andre uddannelser, såsom universitetet, håber Realgymnasiet at kunne skabe synlighed og interesse for dem som uddannelsessted og som en potentiel ressource for de andre institutioner. De er samtidig opmærksomme på, at det ikke sker af sig selv. Gymnasiet må invitere til samarbejde ved at lade deres bygning være åben hele dagen og tilbyde aktiviteter, der vil trække andre personer indenfor og dermed opnå nye samarbejdsrelationer gennem bymiljøet.

24 3 Kan attraktive bymiljøer tiltrække talentfulde medarbejdere? Ved at lokalisere sig i aktive og spændende byområder styrker mange virksomheder i dag deres muligheder for at tiltrække de medarbejdere, som er nødvendige for deres virksomhed. Mange medarbejdere ønsker at være en del af et bymiljø, hvor der er puls, intensitet, byliv og interessante byfunktioner. Et sådant bymiljø tilbyder de bedste muligheder for netværksdannelse og karriereudvikling. Samtidig er det lettere at kombinere arbejde med andre formål som fritidsfornøjelser, bolig, indkøb osv. Netop denne integration synes i stigende grad vigtig, fordi mange mennesker i dag arbejder under nye former, hvor overgangen mellem arbejde og fritid udviskes. Derud over opstår der en synergi i mødet mellem forskellige mennesker i bymiljøet - møder som også kan være af passiv karakter. Man får således også inspiration og impulser af at opleve andre i rummet uden en egentlig direkte kontakt. Ved at lokalisere sig i et bymiljø er virksomheder med til at skabe en attraktiv arbejdsplads. På den måde kan lokalisering siges at indgå som en del af ledelsens strategier for medarbejderpleje, hvor en sammenhæng mellem medarbejdernes professionelle og private liv udgør en vigtig faktor. Typen af byområde som ideel lokalitet for dette kan variere fra traditionelle bymidteområder til nye bydele, hvor nye former for bycentrumer bygges op. Eksempel: Progressive Media i Aalborg Progressive Media i Aalborg, som blandt andet har lavet Pixeline undervisningsspil til PC for skolebørn, er et eksempel på en virksomhed, hvor kvaliteten af den valgte lokalitet har stor betydning for medarbejderne. I starten valgte virksomheden at lokalisere sig i et nyetableret erhvervsområde uden for byen domineret af ITvirksomheder, men de indså hurtigt, at deres medarbejdere ønskede at være midt i byen. Det skyldes for medarbejderne ved Progressive Media, at der er hæftet en vis identitetsfølelse til det at arbejde i byen og dermed indgå i byens liv. De fleste af virksomhedens medarbejdere bor i byen - vores medarbejdere er byboere - og denne nye lokalitet i Aalborgs bymidte tilbyder en mulighed for at ordne andre dagligdagsgøremål i forbindelse med arbejdsdagen og at spare lange transporttider. Medarbejderne i Progressive Media bruger byrummet som inspirationskilde når de flytter kontoret ud på gaden for at komme i direkte kontakt med kunder og impulser på gaden. Her ses Progressive Media-holdet på gammeltorv i Aalborg.

Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse

Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse 1 - mødet med bymiljøet! Kan bymiljøets udformning stimulere økonomisk vækst? Hvordan kan bymiljøer bidrage til værdiskabelse og netværk mellem mennesker

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

MEC. Media Evolution City

MEC. Media Evolution City MEC Media Evolution City J F A V O L Media Evolution City New Ways of Working New Ways of Learning MEDIA EVOLUTION CITY Media Evolution City Media Evolution City er Malmøs nye, kreative mødested for virksomheder

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N - til leje... Kontor 713 m² Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N Attraktive lokaler i totalrenoveret ejendom Meget velbeliggende erhvervsområde i vækst tæt ved Skejby Sygehus Flotte,

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Menneskevenlige, bæredygtige g byer Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden

Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden UniverCity Byen som universitet Universitetet som by PER RIISOM/Gehl Architects/NordicCityNetwork Kommuneplan Planstrategi Bypolitik

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration

H39. Flensburg : Fleksibilitet. Midt i byen - en ny kontorgeneration H39 Flensburg : Fleksibilitet Midt i byen - en ny kontorgeneration Mojn - og hjertelig velkommen H39 præsenterer sig I fremtidens forretningscenter H39 finder firmaer fra alle brancher og af enhver størrelse

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere