STUDIESTART. Årgang 1990

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIESTART. Årgang 1990"

Transkript

1 STUDIESTART INFORMATION SEPTEMBER 2014 Årgang 1990 FEATURE I INTERVIEW I TENDENS Mellem ungdom og voksenliv: tre nye studerende reflekterer over overgangsøjeblikket / Sex, druk og ydmygelser: studiestartsritualerne handler om dannelse / Generationsportræt: fra fri leg til altomfattende kontrol / ABC til studielivet / Årets bedste fra Information

2 2 Indhold Leder Illustration: Mia Mottelson/iBureauet 6-8 Startskud Tre nye studerende reflekterer over øjeblikket mellem ungdom og voksenliv Det skal gøre ondt, før det gør godt De ydmygelser, I udsættes for på rusture og introdage, har rødder tilbage til 1500-tallets Tyskland og handler paradoksalt nok om indvielse til den civiliserede verden 14 imatrix Vi står på, hvor andre står af dit navigationsmap til råddent eller verdensklasse, fin- eller lavkultur Studiestart! Generationsportræt De årgange, der starter på uddannelser i disse dage, er børn af en ubekymret tid, der pludselig blev meget alvorlig ABC Begreber, du skal kende, for at begå dig i din nye verden Feature. Opgør med brug og smid væk -kulturen: Essay. Min fars hotel: Interview. Var det så ikke bedre om de gik på husholdningsskole : Tendens. Bundgarnet er på vej tilbage: Feature. Turbo, turbo, turbo: Interview. Litteraturen set fra en spade... : Interview. En bullshitters bekendelser: Tendens. Håndbold er blevet den nye klassemarkør: Interview. Jeg har bevist, at under de nuværende omstændigheder, kan kapitalismen ikke fungere : Feature. Kan man elske sit styresystem?: Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinchef: Søren Heuseler / ibureauet Art Director: Jesse Jacob / ibureauet Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Skribenter: Anita Brask Rasmussen, Catarina Nedertoft Jessen, Ester Skibsted Holm, Frauke Giebner, Ida Meyer, Ida Winther- Jensen, Jørgen Steen Nielsen, Katrine Hornstrup Yde, Kristian Villesen, Line Vaaben, Maria Høher-Larsen, Peter Nielsen, Rasmus Bo Sørensen Fotografer: Marie Hald, Sigrid Nygaard, Tor Birk Trads Illustrator: Mia Mottelson/iBureauet, Ib Kjeldsmark Korrektur: Jesper Jordan, Anne Vindum Annoncesalg: FrontMedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Tor Birk Trads Ånden fra halvfemserne Af Christian Jensen, chefredaktør I er generationen, der er skabt til noget stort. I er planlagt eller født i en af de mest berusende perioder i den nyere danmarkshistorie. I er kommet til verden i et land og er skabt i et billede, der var præget af nationalt (over) mod. Det er jeres årgange fra starthalvfemserne, der nu er klar til at tage fat på studierne, og vi er mange, der glæder os til at følge jer. Da I blev født (eller cirka deromkring), blev vi europamestre i fodbold i Sverige med et ferieramt landshold, der kom med til mesterskabet på et afbud og vandt turneringen. Det var vores kollektiv mod de andre landes individualister, og kollektivet vandt. Da I blev født, bød vi vores egne politikere og det store europæiske projekt trods ved i 1992 at stemme nej til mere politisk union ved folkeafstemningen om Maastrichttraktaten. Det var vores følelser mod deres fornuft, og følelserne vandt, hvilket på mange måder viste sig at være ganske fornuftigt. Sådan var den nationale og mentale tilstand i en sommer, hvor et lille land pludselig følte sig som centrum i den store verden. Vi kunne noget, ingen havde regnet med. Vi gjorde noget, ingen anså for fornuftigt. Men vi gjorde det, og vi gjorde det på vores måde. Vi så det umulige ske Jeg blev student i sommeren 1992, og jeg havde studenterhuen på, da jeg på Nya Ullevi-stadion i Gøteborg så Danmark vinde straffesparkkonkurrencen over Holland i EM-semifinalen efter 2-2 i den ordinære spilletid. Jeg oplevede den euforiske sejrsfest efter finalesejren over Tyskland en fest, der for den ældre generation bragte mindelser om befrielsesdagene. Hvis EM-sejren var en befrielse, så var det befrielsen fra vores eget nationale mindreværd. Selv i Vestjylland begyndte vi at tro på os selv og tale om mulighedernes land. Vi så det umulige ske, og det var en stor inspiration for min generation, der blev båret ud i verden og ind på de videregående uddannelser på ånden i de tidlige 1990 ere. Vi troede på fremtiden. Vi troede på, at vi alle kunne skabe noget stort. Vi troede på os selv. Men vi troede også, at vi skulle udrette noget stort ved at følge i sporene fra tidligere generationers herskende tanker og traditioner. Vi ville skabe en ny verden, men vi glemte at ændre den gamle. Vi lod os overbevise af de ældres erfaringer. Vi accepterede tidligere tiders begrænsninger frem for at skabe vores egne forudsætninger. Det var en af de fejl, min generation begik, og for enden af den fejl begynder jeres muligheder. Den gamle verden lukker, den nye åbner I skal huske på, at det er den gamle verden, der i øjeblikket skaber arbejdsløshed. Det er den nye verden, der skaber arbejde. Det er de etablerede medier, der skærer ned. Det er de uetablerede medier, der ansætter folk. Det er den konventionelle bilindustri, der skærer ned. Det er el- og hybridbilindustrien, der ekspanderer. Vi ville skabe en ny verden, men vi glemte at ændre den gamle I vil nu blive undervist af lærere og i et pensum fra en tid, der har skabt umådeligt megen fremgang i umådeligt mange år. Men på en lang række områder, i en lang række brancher og fag, er fremgang vendt til tilbagegang. Den gamle verden fortæller jer, at I vil møde hård konkurrence, hvor alt for mange kæmper om alt for få jobs. Det er statistisk set rigtigt, men netop i den gamle verdens begrænsninger findes jeres muligheder, og de er store. På jeres måde I lever i mulighedernes tidsalder. Det er jer, der kan udfordre konventionerne og de vedtagne sandheder. I skal lytte til erfaringerne. I skal have respekt for faglighed. I skal være vedholdende og med et gammeldags ord arbejdsomme. I skal læse og lære jeres pensum, men I ved også, at jeres udfordringer begynder, hvor pensum slutter. I min generation var det usædvanligt at studere på udenlandske universiteter. For jer er det helt naturligt. I min generation søgte vi traditionelle job i traditionelle virksomheder. For jer er det helt naturligt og delvist nødvendigt at skabe jeres egne muligheder i jeres egen virkelighed. I min generation lod vi os hæmme af tidligere generationers begrænsninger. For jer ligger mulighederne åbne. I vil møde og har formentlig allerede mødt argumentet:»det har vi prøvet før, og det kan ikke lade sig gøre.«min generation accepterede svaret som en sandhed, og derfor formåede vi aldrig at forløse ånden fra halvfemserne. Vi lod fornuften vinde over følelserne. Vi lod det etablerede vinde over det uetablerede. Det vil I ikke gøre. I vil svare:»det er muligt, at I har prøvet det på jeres måde, men vi har aldrig prøvet det på vores.«vi glæder os til at prøve det på jeres måde. God studiestart Everyday & Commute Med disse hverdagsrygsække, får du et væld af gode detaljer og god bærekomfort. Der er plads til alt hvad hverdagen kræver af madpakke, computer, bøger og tøj til vejret. Designet er gennemtænkt og detaljerne inkluderer bl.a. polstret lomme til din bærbare computer, lomme til tablet og lomme til solbriller og elektronik, der ikke skal blive ridset. Dertil kommer Ospreys sædvanlige lækre design og pasform, med polstrede skulderstropper, kompressionsstropper og sidelommer til din vandflaske. Flare ,- 599,- 649,- Pulsar 30 FRILUFTSLAND BUTIKKER Danmarks førende kæde af butikker med udstyr og beklædning til aktivt friluftsliv. KØBENHAVN: Frederiksborggade KOLDING: Kolding Storcenter LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D AARHUS: Østergade 30 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 AALBORG: Bispensgade 34 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 THE NORTH FACE STORES Danmarks største udvalg i The North Face. KØBENHAVN S: Field s KØBENHAVN V: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret Quasar 28 Comet 30 FJÄLLRÄVEN BRAND STORE Danmarks største udvalg i Fjällräven KØBENHAVN: Frederiksborggade 44 KUNDESERVICE: Vi er altid klar til at hjælpe dig. KONTAKT: WEBSHOP: 699,-

3 STUDIERABAT * PA ALLE IPADS I HUMAC FÅ STUDIERABAT! * Kom ind i butikken og hør mere. BACK TO SCHOOL ipad 4 16GB Wi-Fi med Retina-skærm Den billigste 9,7 ipad fås med en fantastisk Retina-skærm, en hurtig A6Xprocessor, 5-megapixels isight-kamera, FaceTime HD-kamera, ultrahurtig trådløs teknologi og op til 10 timers batteritid. Og med adgang til over apps, som er lavet specielt til ipad, kan du nærmest alt. forsikring fra 799,- SPAR 300,- * (Normalpris 2.999,-) MacBook Air 13 (Z0NZ002DR) 7.599,- 1.4GHz dual-core Intel Core i5 8GB 1600MHz DDR3 128GB flash lagring Intel HD Graphics 5000 Op til 12 timers batteritid forsikring fra 1.499,- **Fast årlig nom. rente 12,7%, oprettelsesgebyr 350,- adm. gebyr 25,-./md, ÅOP 15,4%. Total sum af ydelser ,- Tilbydes i samarbejde med Dan-Aktiv A/S 2.699,- 210,- pr. md. i 48 mdr. ** SPAR 1.200,- * (Normalpris 8.799,-) ipad Air 16GB Wi-Fi ipad Air er 7,5 mm tynd og vejer ikke engang et halvt kilo, så den føles utrolig let i hånden. Den har en 9,7 Retina-skærm, en A7-processor med 64-bit-arkitektur, ultrahurtig trådløs teknologi, effektive apps og op til 10 timers batteritid. Og mere end apps lavet specielt til ipad giver dig nærmest uanede muligheder ,- forsikring fra 799,- SPAR 400,- * (Normalpris 3.699,-) MacBook Pro med Retina-skærm forsikring fra 2.499,- SPAR 15 (ME294DK/A) ,- 2.3GHz quad-core Intel Core i7 16GB 1600MHz DDR3L 512GB flash lagring Intel Iris Pro + NVIDIA GeForce GT 750M Op til 8 timers batteritid 539,- pr. md. i 36 mdr. ** 4.000,- * (Normalpris ,-) MacBook Pro med Retina-skærm 2.6GHz dual-core Intel Core i5 8GB 1600MHz DDR3L 512GB flash lagring Intel Iris Graphics Op til timers batteritid forsikring fra 1.999,- 13 (ME866DK/A) ,- 393,- pr. md. i 36 mdr. ** SPAR 2.500,- * (Normalpris ,-) MacBook Pro med Retina-skærm 13 (MD864DK/A) 7.999,- 2.4 GHz dual-core Intel Core i5 4 GB 1600MHz 128 GB1 Flash harddisk Iris Graphic Op til 9 timers batteritid forsikring fra 1.499,- SPAR 1.500,- * (Normalpris 9499,-) **Fast årlig nominel rente 0,0% i de første 12 mdr., herefter 12,7%, ÅOP 12,6%, oprettelsesgebyr 800kr. adm. Gebyr 25kr./mdr., total sum af ydelser kr. Finansiering udbydes i samarbejde med Dan-Aktiv A/S. **Fast årlig nominel rente 0,0% i de første 12 mdr., herefter 12,7%, ÅOP 14,0%, oprettelsesgebyr 575kr. adm. Gebyr 25kr./mdr., total sum af ydelser kr. Finansiering udbydes i samarbejde med Dan-Aktiv A/S. *Studierabat er inkluderet i den viste spar-pris. For at opnå studierabat skal du kunne vise gyldigt studiekort eller optagelsesbrev. Humac tager forbehold for trykfejl, prisændringer samt svigtende leveringer. Tilbuddene gælder til og med 21. september. *Studierabat er inkluderet i den viste spar-pris. For at opnå studierabat skal du kunne vise gyldigt studiekort eller optagelsesbrev. Humac tager forbehold for trykfejl, prisændringer samt svigtende leveringer. Tilbuddene gælder til og med 21. september. Besøg os i en af vores butikker eller på humac.dk Tlf.: Humac din lokale Apple-ekspert

4 6 Tema Den ny uddannelsesgeneration Startskud Første dag på universitetet er mere end bare starten på et studie. Det er et skæringspunkt, der gør det oplagt at overveje, om der er noget, man gerne vil lave om på. Hvordan man skal placere sig for at få det maksimale ud af sin startposition. Forude venter ny viden, nye venner og et helt nyt sprog med ord, man ikke vidste, man havde brug for. For mange er det første gang, de helt på egen hånd har valgt, hvad de vil bruge deres tid på. Hvilken vej de vil gå. Ting, der tidligere var vigtige, mister betydning. Her reflekterer tre unge over deres nye sted i livet 7 af Frauke Giebner Kan jeg finde en balance mellem studie og fritid? Man skal tage de knubs, man får Helena Bograd er 21 år og skal læse International Business and Politics på CBS Jeg bor stadig hos mine forældre i Holte, og jeg har overhovedet ikke lyst til at flytte hjemmefra. Så er man definitivt on your own, og for mig er det et ret stort skridt. Jeg elsker, at mine forældre brødre er der. At nogen kommer hjem, og at man får brugt noget tid sammen. Det er meget trygt at bo i Holte. Det er på grænsen til at være en hvid ghetto, og det er meget forstadsagtigt, men for mig er det positivt. Min kæreste bor på Egmont Kollegiet. Jeg regner med, at jeg, når jeg starter på universitetet, bor på hans værelse i løbet af ugen og tager hjem i weekenden. Jeg er kommet ind på International Business and Politics på CBS, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg mangler bare at købe en ny skoletaske. Den, jeg har nu, er enormt stor. Jeg brugte den i gymnasiet, og der skulle være plads til alt det, man skulle have med, hver gang man skulle skifte lokale. Jeg har altid været rigtig glad for at gå i skole. I 3. g gav jeg alt, hvad jeg havde i mig, og bagefter havde jeg virkelig brug for en pause. Det sidste år har jeg arbejdet på et plejehjem og i Irma, 60 til 80 timer om ugen. Og så har jeg selvfølgelig også været ude at rejse. At bryde koden Nu glæder jeg mig sat me til at bruge min hjerne igen. Jeg tror ikke, at overgangen fra gymnasiet til universitetet er så stor som den fra folkeskolen til gymnasiet. Jeg var et år i USA inden gymnasiet, i verdens mindste by i Idaho. Der udviklede jeg mig fra at være lille og forvirret til at være meget mere sikker på, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Allerede dengang vidste jeg, at jeg interesserer mig for det, jeg skal læse nu. Jeg elsker, at verden er større end Danmark, og jeg synes, det er spændende, hvordan politik kan få konsekvenser for virksomheder. Jeg har altid været ambitiøs med min skolegang, og det er jo nu, man for alvor skal være god. Jeg tror, at det bliver en udfordring lige at bryde koden for, hvordan man gør tingene på universitetet. Jeg er spændt på at se, om jeg kan følge med. Ikke til spidse albuer Jeg har hentet en app, hvor jeg kan se min semesterplan. Den tjekker jeg hver dag for at se, om mit skema er kommet. Jeg har en ret konkret forestilling om, hvordan det bliver at starte på uni. I gymnasiet var jeg med i et mentorforløb, hvor jeg fulgtes med en studerende fra det fag, jeg skal læse nu. Det afskrækkede mig faktisk lidt. Min mentor var meget ambitiøs og talte kun om, hvor hårdt det var. Jeg tænkte, at hvis det hele er sådan noget med spidse albuer, så kan jeg slet ikke Helena Bograd vil frem i verden uden spidse albuer. Foto: Tor Birk Trads være med. Men jeg ved jo, at der også er en masse sympatiske mennesker på CBS. En af mine bedste venner skal læse præcis det samme som mig. Det betyder tryghed: Så har jeg i hvert fald Mads. Jeg har allerede søgt studiejob i Udenrigsministeriet, men man skal have læst i mindst et år for at komme i betragtning. Jeg kunne bare virkelig godt tænke mig noget, der er lidt mere relevant end at arbejde i Irma. Jeg søger bare igen næste år. På det tidspunkt håber jeg også, at jeg har fået et værelse her på Egmont, og at jeg er kommet godt med på niveauet på CBS. At jeg kan finde en balance mellem fritid og uddannelse. Og så er der jo stadig fire år tilbage. Ursula Blix er 22 år og har siden januar læst til animationsinstruktør på Filmskolen. Da jeg blev student, lovede jeg mig selv, at jeg ikke vil bruge mere tid på ting, der ikke er sjove. Skolen var for mig en ting, der bare skulle overstås. Altså, almen dannelse er rigtig vigtig, men efter 14 år syntes jeg, at jeg havde aftjent min værnepligt. På en måde har jeg altid kendt min retning, og jeg har tit været bekymret for, om jeg brugte for meget tid på at gå i skole, når jeg egentlig burde blive bedre til at skrive og tegne. Efter gymnasiet valgte jeg for alvor at fokusere på kunsten. Mens jeg gik på højskole, kom jeg frem til, at jeg ville læse til animationsinstruktør på Filmskolen. Det tog et halvt år at lave ansøgningen. Jeg havde brækket min storetå og sad hjemme hos mine forældre i Hillerød og lavede en film om, hvordan vi tit ignorerer hverdagsting den hjemløse mand på gaden og nyheder om krig i radioen fordi det er nemmere ikke at forholde sig til det. Under uldtæppet Inden jeg flyttede til København, forestillede jeg mig, at det var det her sted, hvor jeg skulle leve et bohemeliv. Lidt som i New York i 60 erne. Sådan er det jo ikke. Det er kommet bag på mig, at folk tit ikke er særligt interesserede i det, man laver. Det er også gået op for mig, at succes ikke handler om karriere. Man kan blive succesfuld på forskellige måder. For eksempel er det vigtigt for mig, at jeg har det godt med min kæreste. Lige nu handler det også bare om at komme ud og prøve nogle ting af. At kaste sig ud i det og tage nogle af de knubs, man skal have. Jeg har det her uldtæppe, som har været mit, siden jeg blev født. Dagen inden jeg skulle starte på mit studie, lå jeg på mit 8 m2 store værelse i NV under tæppet og var bange. Det er altid lidt utrygt, når man skal prøve noget nyt, og jeg vidste, at jeg var yngre end alle de andre på holdet. Nedtur, optur Jeg tror ikke, at jeg har et kald. Jeg tegner og skriver, fordi jeg har brug for det. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har valgt den rigtige uddannelse, men der er meget andet, der også kunne være sjovt. Men det er vildt fedt at have et studie, hvor man hører til. Jeg startede i januar, og siden har der været op- og nedture. Man skal huske ikke at træffe nogen beslutninger, når man har en nedtur. Den første store optur var, da jeg fandt ud af, hvad det var, vi skulle på studiet. Da det blev konkret. Eller da vi havde et forløb om lyd og sad helt alene i en biograf for at se film. Tænk, at man får lov til den slags. Men man skal også præstere hele tiden og tage imod kritik og ros. Det kan være benhårdt, fordi man lægger sin sjæl i arbejdet. Ursula Blix vil have succes, men ikke karriereræs. Foto: Tor Birk Trads Jeg har altid haft notesbøger, men de har kun været halvfyldte. Jeg skrev lidt på de første sider, men gjorde aldrig historierne færdig. Nu er min notesbog så fuld, at der slet ikke er plads til mere. Til gengæld har jeg ikke længere så meget tid til lave mine egne projekter. Tidligere har jeg fotograferet rigtig meget også sammen med min far. Det savner jeg. Hvis nogen for et år siden havde fortalt mig, at mit liv ville komme til at se ud, som det gør nu, ville jeg have syntes, at det lød for vildt. Der er sket så meget, og hele min verden er forandret. Nu håber jeg bare, at min kæreste, der stadig bor i Hillerød, snart finder et sted at bo i København. Ellers er det fint for mig, hvis der ikke sker for meget nyt lige foreløbig.

5 8 Tema Den ny uddannelsesgeneration STÆRKE STUDIEBØGER I 65 ÅR Er bekymret for, om jeg kan finde mig selv i faget DANSK, SPROG OG RETORIK HUMANIORA JURA KOMMUNIKATION METODE OG VIDENSKABSTEORI ORGANISATION OG LEDELSE PSYKOLOGI PÆDAGOGIK SAMFUNDSVIDENSKAB SOCIALT ARBEJDE ØKONOMI LÆS MERE PÅ HANSREITZEL.DK Tomas Vlk er 21 år og skal læse sociologi på Københavns Universitet. Efter gymnasiet tog jeg på højskole. En dag sad jeg på en trappe uden for og kiggede på nogle af de andre, der spillede rundbold. Jeg tænkte over, hvordan de reagerede på det, der skete, og hvorfor de gjorde, som de gjorde. Jeg har altid haft den slags tanker. Så tænkte jeg: Sociologi, er der ikke noget, der hedder det? Jeg gik ind på mit værelse for at slå det op. Jeg deler mit liv op i før og efter højskolen. Det var skole på en måde, som jeg aldrig havde prøvet før. På skolen var rammerne friere, og man kunne i en vis forstand starte lidt forfra. Jeg er meget sådan føle-føle. Jeg bliver påvirket af at være sammen med andre. Man har alle de her folk, og man ved ikke, hvad de tænker om en. På højskolen var alle sig selv, og det var okay. Jeg gik på forfatterlinjen, og vi havde de her tirsdagsfester, hvor vi klædte os ud. Så havde man skrevet et digt på forhånd, som man så læste op, og bagefter skulle man spasse helt ud. Helt uden rusmidler og alkohol. Højskolen var det sidste stykke barndom. En af de andre har lavet en lille bog om festerne. Forstaden og København Mine forældre kommer fra Tjekkiet, men jeg er født og opvokset i Glostrup. Der er rigtig forstadsagtigt. Vi boede i et rækkehus. Jeg har også lavet de der ting, som man gør, når man keder sig. Men der var andre, der var vildere. Jeg gik på gymnasiet i Rødovre. Det var sådan en fin rød murstensbygning fra 60 erne. I Glostrup var alting så anonymt. Rødovre Gymnasium forekom mig at være mere københavnsk. Jeg har altid i høj grad forbundet København med de der gamle murstenshuse og litteratur fra 30 erne og 60 erne med dansk kultur. Måske har jeg været særligt tiltrukket af den, fordi mine forældre ikke er danske. For mig er det også helt vildt, at jeg skal læse på det gamle Kommunehospital. En rigtig lille nørd Jeg tror ikke, universitetet bliver lige så stort som højskolen. Man er lidt mere færdigstøbt som menneske. Men jeg glæder mig til, at folk virkelig tager uddannelsen alvorligt. Det er superfedt. Dengang jeg begyndte på gymnasiet, havde jeg en forestilling om, at folk ville gå op i undervisningen, modsat i folkeskolen men jeg blev så skuffet. Jeg var sådan en rigtig lille nørd. Jeg tror også, at det bliver rigtig hårdt. Det ligner ikke noget, jeg har prøvet før, og alle siger, at man skal læse så meget, og at man alligevel ikke når det hele. Det tror jeg, jeg får det svært med. At man på forhånd ved, at man ikke kan nå alt. Når jeg tidligere tænkte over, hvad jeg kunne blive, gik jeg altid ind på Uddannelsesguiden og kiggede på, hvad jobmulighederne var. Jeg Tomas Vlk vil være seriøs, men have hjertet med. Foto: Marie Hald havde de her forestillinger om mange penge og en stor bil. Men det er jo ikke dét, der betyder noget. Både mine forældre og mine bedsteforældre har lært mig, at det er vigtigt, at man laver noget, der interesserer én. Sociologi kan være mange ting. Jeg har læst nogle bøger om faget for at prøve at få mere konkrete forestillinger om det. Jeg er lidt bekymret for, om jeg kan finde mig selv i det. Er det så fedt, som man tror, det vil blive? Jeg har valgt faget alene ud fra interesse og har besluttet at give det alt, hvad jeg har. Men jeg har også altid skrevet og tegnet, og jeg har heller ikke lyst til at slippe det kreative. Jeg har bare brug for noget struktur. Måske kan jeg en dag tage en kandidat på Mediehøjskolen. HANS REITZELS FORLAG

6 10 Tema Ritualer Illustration: Mia Mottelson/iBureauet 11 Det skal gøre ondt, før det gør godt Indvielsesritualer for studerende har skabt debat over hele Europa. Studiestartens rituelle ydmygelser er imidlertid ikke et nyt fænomen, men kommer fra 1500-tallets Tyskland og handler paradoksalt nok om overgangen fra den uciviliserede til den dannede verden Af Maria Høher-Larsen Hvert år i oktober er befolkningen i den portugisiske universitetsby Coimbra vidner til det samme besynderlige optrin: Unge mennesker i fjollede kostumer går i optog gennem byens gader med blikdåser bundet om benene, hvilket giver en gevaldig larm. Det er ældre studerende fra universitetet, som byder førsteårsstuderende velkommen; det er dem, der har dikteret udklædningen, og det er dem, der står for de nye studerendes endelige dåb, når optoget ender ved Mondego-floden. Sådan har man gjort i Coimbra i to hundrede år, og ritualerne er omhyggeligt nedskrevet i de studerendes sociale kodeks praxen, som har rødder helt tilbage til det 14. århundred. De portugisiske indvielsesritualer er blot et eksempel blandt mange på gakkede og nogle gange også voldsomme og ydmygende ritualer, som førsteårsstuderende over hele Europa gennemgår ved semesterstart. I Danmark kender vi dem som rusarrangementer eller rusture, i Sverige kaldes den slags nollning og i Polen kocenie: Samlebetegnelser for de begivenheder, der indebærer alt fra kammeratlige teambuilding-lege over drukspil til nøgenløb og andre grænseoverskridelser, som indvier de nye studerende til studielivet. Petter Sandgren, som forsker i uddannelseshistorie og -sociologi ved European University Institute i Firenze, har skrevet en ph.d.-afhandling om svenske kostskoler, hvor indvielsesceremonier er hyppigt forekommende blandt eleverne. Ifølge Sandgren er ritualerne langtfra et moderne påhit fra de studerendes side, men del af en akademisk tradition, som studerende har videreført siden 1500-tallet.»Pennalismen, som ritualerne oprindeligt kaldtes, stammer fra de tyske universiteter i årene omkring Reformationen. Begrebet refererer til ordet pen. En pennal var en førsteårsstuderende, som bar de ældre studerendes skriveredskaber rundt. De tilhørte endnu ikke en studenterforening og var altså ikke fuldt integreret i det sociale miljø,«fortæller han og tilføjer, at begrebet ikke er beslægtet med det engelske ord for straf penalty, selvom de nye studerende også på den tid blev udnyttet af de ældre og nogle gange endda mishandlet.»traditionelt var fællesskabet i en studenterforening vigtigt for en studerende, fordi det var et springbræt til høj social status i samfundet. Når de studerende var færdiguddannede, mødte de ofte deres medstuderende i arbejdslivet, og så var det vigtigt at have været medlem af det rigtige fællesskab,«siger Sandgren. Og selvom ritualerne i dag ser anderledes ud, er mekanismerne de samme. Fra dyrisk til dannet Pennalismen spredte sig fra de tyske universiteter til resten af Europa, og særligt de nordiske lande tog de tyske traditioner og praksisser til sig. På både Københavns Universitet og Uppsala Universitet i Sverige blev det i løbet af 1500-tallet skik, at de nye studerende skulle De nye studerende bliver set som uciviliserede og endnu uegnede til at gå på universitetet møde op klædt som dyr med sværtede ansigter og horn på hovedet. Inden de kunne blive officielt indskrevet på universitetet, måtte de ældre studerende tæske det dyriske ud af dem og afføre dem deres kostumer for at bane vej for, at de kunne blive dannede. Selvom man i dag har lagt den tradition på hylden, er der stadig med udklædningen en forbindelse til de gamle indvielsesritualer:»i dag bliver du måske bedt om at rende rundt offentligt iført underbukser eller endda måske kun en hat. Men mekanismen i ritualet er den samme: De nye studerende bliver set som uciviliserede og endnu uegnede til at gå på universitetet,«siger Petter Sandgren.»Det samme fænomen ser vi ved polterabender, hvor manden eller kvinden bliver klædt ud, inden vedkommende indgår i ægteskabet og for alvor forpligter sig.«indvielsestraditionerne er en rite de passage, påpeger han, en overgang mellem barn og voksen, mellem uvidenhed og dannelse. Måske er det derfor, at dåbsmetaforen ofte bliver brugt i de studerendes ceremonier: Hvad enten det er portugisiske studerende, som bliver døbt i Mondego-floden, eller belgiske medicinstuderende, som bliver smurt ind i rå æg og kødsovs fra en daggammel skraldespand. Men det er langtfra sikkert, at de studerende i dag er bevidste omkring symbolikken i det, de foretager sig, mener Petter Sandgren:»Mange praksisser har bare overlevet og er blevet reproduceret socialt, uden at folk egentlig har en idé om, hvad det er, de laver, og hvorfor.«fællesskabets hemmelighed Han understreger, at indvielsesceremonierne aldrig har været en tradition, som blev dikteret officielt af universitetets ledelse, men noget, som altid er foregået i den sociale undergrund blandt de studerende selv. Det centrale element i de ritualer, man gennemgår som ny studerende, er følelsen af at blive en del af et fællesskab og følelsen af at være blevet en del af noget særligt, hvilket også bliver understreget af, at ritualerne ofte foregår offentligt.»det giver det omgivende samfund et glimt af indvielsen. På den måde signalerer de studerende over for omverdenen, at de har et særligt fællesskab, og omvendt bliver omverdenen mindet om, at den ikke er en del af det,«siger Petter Sandgren og sammenligner det med det fænomen, at kongemagten nu og da viste sig offentligt for at give befolkningen et lille glimt af den uopnåelige pomp og pragt. Desuden indebærer det en ekstra ydmygelse, når den nye studerende tvinges til at gøre noget grænseoverskridende og underkaste sig ældre kammeraters vilje i fuld offentlighed. Og netop ydmygelse og underkastelse er ét af grundtrækkene i alle indvielsesritualer, som ifølge Sandgren historisk set har været kendetegnet ved brug af magt og vold. Det er derfor heller ikke underligt, at ritualerne i dag kan udvikle sig til noget grænseoverskridende. I foråret blev rusarrangementer på Københavns Universitet beskyldt for at være sexistiske, og for et par år

7 12 13 Tema Ritualer Illustration: Mia Mottelson/iBureauet AALBORG UNIVERSITET I Nordjylland har de enten bedre manerer eller bedre evner til at holde tand for tunge. Det har ikke været muligt at få røvere om konkrete ritualer på Aalborg Universitet. ROSKILDE UNIVERSITET Når det gælder team building og gakkede gangarter, excellerer Roskilde Universitet. Ruslinge (som de nye kaldes her) dyster i ringridning og i, hvem der bedst kan sælge sig selv som elg. Togafesten, hvor ruslinge iklædes et hvidt lagen og helst ikke andet, er også en tilbagevendende tradition på mange af rusturene. siden påkaldte studerende fra Gloucestershire Universitet sig stor vrede i Storbritannien, da de blev set i naziuniformer på åben gade. Også i Belgien og Frankrig har indvielsesritualerne været debatteret; i Belgien døde en ung kvinde i 2010 efter at have indtaget enorme mængder Nollning I Sverige kaldes førsteårsstuderende nollor (på dansk nuller), hvilket refererer til, at de endnu ikke har gennemført et kursus. På de tekniske universiteter har de studerende udviklet en speciel tradition, hvor de går rundt i kedeldragter under introaktiviteterne både nye og ældre studerende. Farven på dragten indikerer, hvilken studieretning, de tilhører. alkohol i et drukspil, og i 2013 skete det samme for en anden kvindelig studerende blot med vand. I Frankrig valgte man i 1998 at forbyde indvielsesritualer, men uden at det har haft den ønskede virkning. Ritualerne blev på ny diskuteret i 2011, efter at en studerende oplevede at få navnet på en studenterforening Kocenie Begrebet er en verbalform af navneordet kot, som på polsk betyder kat. Koty (kot i flertal) er de nye studerende, der er klædt ud som katte. Ældre studerende miaver efter dem på gangene eller afholder konkurrencer om, hvem af de nye der kan drikke mest mælk. Ontgroening Ordet betyder at tæmme et dyr på hollandsk og henviser til studenterforeningers optagelsesritualer. Ritualerne foregår ofte ude i byens gader, hvor de nye studerende lader sig føre rundt med bind for øjnene, måske kun iført bikini, eller på anden måde tiltrækker sig opmærksomhed. ridset ind i huden med en ølkapsel. Petter Sandgren mener, det er svært at komme med et præcist bud på, hvorfor de studerendes indvielsesritualer pludselig vækker debat.»det er et godt spørgsmål. Det har været en del af kulturen i så lang tid, så hvorfor hører man så meget om det nu? Medierne er nok blevet mere årvågne, men det har også noget at gøre med en kulturændring,«foreslår Petter Sandgren.»Der er nok et andet klima i dag, hvor folk er mere tilbøjelige til at fokusere på deres Studenterdop I Belgien er det en tradition i nogle studenterforeninger (f.eks. i Kring der Alchemisten) at give en studenterdåb, uden hvilken de nye studerende ikke anses for egnede til at gå på universitetet. De nye studerende bliver badet i madrester fra skraldespande, får vasket hår i flødeskum og bliver rullet i en mødding. AARHUS UNIVERSITET Shots uden bukser på er en tradition, de ældre studerende på Medievidenskab hvert år indvier de nye studerende i. Som traditionens navn antyder, går det ud på at trække bukserne ned om anklerne, før man bunder et shot alkohol. Det hele udføres under fællessangen:»shots uden bukser på lå, lå-lå, lå-lå«. I ni ud af ti tilfælde er det drengene, der sørger for at håndhæve traditionen. SYDDANSK UNIVERSITET Det er tradition på Syddansk Universitet, at nye studerende allerede første dag bliver testet i deres faglige viden. De nye studerende får at vide, at det er en knald eller fald -prøve og må sidde og svede over spørgsmål, som end ikke deres ældre medstuderende kan svare på, for det hele er fup og fidus. Ritualet minder om gamle indvielsesritualer fra Uppsala Universitet, hvor de nye studerende blev hørt i latin og skulle bøje gloser, som i virkeligheden var det rene nonsens. KØBENHAVNS UNIVERSITET I foråret kom det frem, at Statskundskab på KU har tradition for sexistiske selskabslege. De nye studerende skal som opvarmning til rusturens gallafest sidde i pige- og drengegrupper og fortælle om deres seksuelle fantasier, og drengene skal råbe fisse og kæle for et grisehoved, hver gang tutorerne beder om et J. Mon de modererer sig i år? ourehøjskole SPORT & PERFORMING ARTS LÆR DIG SELV AT KENDE - MENS DU GØR EN FORSKEL Ved du stadig ikke helt, hvad du skal studere? SÅ TA ' UD I VERDEN OG ARBEJD SOM FRIVILLIG! * Lærer eller pædagog? Miljø, dyr eller kultur? * I Asien, Afrika, Australien eller Latinamerika? * 3 eller 6 måneder? * Du bor enten på projektet eller hos en lokal familie. Læs mere om de mange muligheder på SPORT SKI SNOWBOARD KITESURF GOLF FITNESS SEJLADS ADVENTURE PERFORMING ARTS MUSIK TEATER STREET DANCE MODERNE DANS OG BALLET INSTRUKTØR- OG TRÆNERLINJER FODBOLDTRÆNER HÅNDBOLDTRÆNER SKIINSTRUKTØR (PSI) ADVENTUREINSTRUKTØR Det er en oplevelse for livet! Jeg fik et indblik i en helt anden kultur og lærte at arbejde med børn, der har oplevet mange forfærdelige ting i deres korte liv. Anne, frivillig i Sydafrika i 2011 Læs mere på AFS Interkultur er Danmarks største non-profit uddannelses og udvekslingsorganisation. På verdensbasis er AFS Intercultural Programs repræsenteret i mere end 50 lande og udveksler over unge hvert år.

8 Tidens ånd v/informations marketingafdeling og redaktionen imatrix Den forbeholdne, fuldstændige og forudsigelige analyse af tidsåndens rastløshed PRIN S GEMA LEN Han er jo fuldstændig balstyrisk FINKULTUR 14 EROTISK GASTRONOMI Kvinde min, Rabalderstræde, Hva gør vi nu, lille du?, This is My Life og mange flere gør Gasolin til Danmarks største rockband gennem tiderne. Nu kan du genopleve de største sange fra dit livs soundtrack GEN ERAT ION ET IK Privatdigte er også politiske BA N K VÆS EN ET Når sæd kommer i mad Grådighed er stadig en dødssynd FLYD DOX MIX LAK PIX S KA K Den klassiske hjernegymnastik versus backgammongrillen KØ B E N HAV N SK E KULTURFESTIVALER Vi. Orker. Ikke. Flere. Fat. Det. Nu. MAD KULTUR K R AS N I K / KJER S GA A R D Vi kan lave mad i verdensklasse, men spises af i hjemmet med listeria, salmonella og MRSA D I STORTI ON Rødhåret revolverjournalistik JU BI L Æ U MSVAS EN F R A KÄ H LER S IR BU C KMIN ST ER FU LLER Værd at vente ti timer på Byens halbal, nu også i Odense Teaterkoncert Gasolin vender tilbage til der hvor det hele begyndte for 20 år siden: på Aveny Teatret Do Wah Diddy Dum Dodi & Di Dome! FO RÆL DRE KØ B U WE MA X JEN S EN Få nu klippet den navlestreng Havfruens nye ven L O H R E F CED H AS H TAGS M OV E M B E R Drop hipsterskægget og meld dig ind i Kræftens Bekæmpelse #kandetryges #firstlike #gettingmycookieon A N OR M C OR E Ø RK E J B M& VERDENSKLASSE RÅDDENT E V A G D LE U A N I G I R DEN O Neutraliseringen af den falske individualisme GA ME OF T H RON ES Magi, sex og store sværd G R O OT ICEBUCKET CHA L LEN GE Spar nu på vandet, venner PUTIN Bange for fire unge kvinder med bar hud, vorherre bevares for en macho Veltalende økologisk superhelt S ELV FOR SY N EN D E BON D ER ØV E Hvad laver deres bondekoner, når de ikke er på barsel? # FATK I N I Runde former med fødedygtige hofter MED: JIMMY JØRGENSEN - NIS PEDERSEN - MARK LINN - TROELS LYBY - HENRIK LAUNBJERG MARIE ASKEHAVE - LIV LYKKE - FRIDA BRYGMANN - THOMAS DUUS - BOI HOLM CHRISTIAN HOUGAARD - KÅRE BJERKØ - BASTIAN SJELBERG H Å N DBAJER I bedste flyttemand Olsen-stil OMELET PÅ PIN D Om igen SEGWAYS MAT RIX CH ARTS Vi stiger på, mens andre stiger af Vi troede bunden var nået med vandrestavene LAVKULTUR IPOD NANOUR 11. september - 6. december Teaterkoncert Gasolin er en samproduktion mellem Aveny T og Aarhus Teater Hvem skulle tro, at en Eggmaster kunne være så fræk. Set på Youtube Iscenesættelse: Nikolaj Cederholm Arrangementer: Kåre Bjerkø Koreograf: Vicky Leander Scenografi: Marianne Nilsson & Camilla Bjørnvad Kostumer: Anja Vang Kragh FA MILIEN PÅ B RYGGEN Vi ser det alle i smug BESTIL NU / / BILLETTEN.DK

9 16 Tema Generationsportræt Illustration: Ib Kjeldsmark 17 Børn af staten Årgangen, som i år indtager universiteternes forelæsningslokaler, er opdraget af statens institutioner og har leget sig til læring. Det meste af livet er de blevet målt og vejet, sammenlignet og vurderet. Denne årgang af selvbevidste og resultatorienterede unge er vokset op i en verden, hvor alting med ét blev ret alvorligt Af Ida Meyer Som hver eneste nytårsaften var danskerne også i 1990 samlet om dronningens tvtransmitterede nytårstale fra arbejdsværelset i residenspalæet på Amalienborg. Året havde betydet noget ganske særligt for optimismen og troen på en bedre verden.»vi havde igennem mange år næsten stirret os blinde på de mure, som spærrede af for udsynet. De skabte en afstand, som stod i skærende kontrast til de geografiske forhold og gjorde os mere fremmede for hinanden, end vi vist havde været på noget andet tidspunkt i Europas brogede historie,«læste Dronning Margrethe II op fra sine talepapirer. Året havde været præget af Tysklands genforening 3. oktober efter Berlinmurens fald 11 måneder forinden, og nytårstalen var anslaget til den verden, årgang 1990 blev født ind i. Der var ingen grænser for friheden, og 1980 ernes dybe panderynker var så småt begyndt at blive glattet ud. Der blev taget hul på en ny verden. Regeringen var borgerlig, men Socialdemokratiet var gået markant frem ved Folketingsvalget i midten af december, og årgangen blev født ind i et velfærdssamfund, som var på vej op i omdrejninger, og et samfund, som slog på tromme for, at det var befolkningens viden, der skulle skabe vækst i fremtiden. Børnene af starthalvfemserne er årgangen, som i denne tid sætter sig til rette i forelæsningslokalerne landet over. Det er årgangen, som ved, at konkurrencen på uddannelsesinstitutionerne er hård, og som gennem det meste af deres liv har været vant til, at mål og resultater betyder alverden for fremtiden. Hvad har indtil videre præget dem på deres vej gennem livet? Og hvem er egentligt de tusindvis af nye studerende i starten af tyverne, som skal føre samfundet videre? La, la lasagna Arbejdsløshedskurven var vendt i midten af 1990 erne, der var friværdi og økonomisk overskud og mange forældre gjorde karriere. De fleste børn af årgang 1990 blev derfor store dele af dagen overladt til professionelle pædagoger, og institutionerne skabte i mange timer om dagen hverdagsrammen. Det betød også, at institutionerne tog mere og mere ansvar for opdragelsen af samfundets yngste borgere. Jan Kampmann, som er professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet og har specialiseret sig i barndom, ungdom og familieliv, kalder det et»dramatisk skift«.»op igennem 90 erne skete der en øget grad af statsopdragelse. Familien blev selvfølgelig ikke sat fuldstændig ud af spil, men staten tog det aktivt på sig at opdrage børnene,«fortæller Jan Kampmann:»I daginstitutionerne handlede det ikke kun om, hvad børnene lærte, men om opdragelse i bred forstand om at overføre samfundets værdier til børnene,«siger han. Op igennem 90 erne skete der en øget grad af statsopdragelse

10 18 Tema Generationsportræt Illustration: Ib Kjeldsmark 19 Børnene skulle lære at indgå i offentlige sammenhænge og tage hensyn til hinanden. Fra 70 erne havde man talt om barnets ansvar for egen læring og om at skabe rum til børnenes egne udfoldelser, men nu begyndte man også at snakke om daginstitutionernes vigtige rolle i forhold til at give børn sociale kompetencer og forberede dem til skolen. Samtidig havde 90 ernes børnefamilier fået mere travlt end nogensinde. Når børnene om eftermiddagen blev hentet fra børnehaverne, blev der gerne lavet mad i samtalekøkkenet, så det passede med børnetimen på DR. Men det skulle helst gå stærkt.»du kommer alt for sent og henter mig,«sang en mor i en reklame for Knorr lasagnekit, som solgte godt i 90 erne. Sønnen på omkring fire år titter i reklamen forbløffet frem mellem sæderne fra sin autostol på bagsædet.»var der noget i fryseren, vi kunne få til aftensmad?,«synger faren med hævet stemme tilbage, mens han småaggressivt trækker i bilens gearstang. Det har været en lang arbejdsdag, og fryseren derhjemme er tom, og reklamen er i det hele taget et godt billede på 90 ernes travle hverdagstrummerum, som har præget årgang 1990 s opvækst. Det er en generation, som er vant til at sætte sig selv på dagsordenen Mål, kontrol, resultater Da årgangen blev seks år og med nye velpakkede JEVA-skoletasker og fuldt udstyret penalhus startede i skole, var det i en skole i udvikling. Tidligere havde skolen været et sted, hvor børn skulle lære at løse ligninger og skrive stile, men nu fik skolen også ansvar for at udvikle børnenes personlige egenskaber, fortæller Jan Kampmann. Man talte om leg og læring, som ifølge fortalerne var et skridt videre i retning af at lade folkeskolen komme op i omdrejninger på højde med resten af samfundet. Læreren skulle ikke længere stå ved katederet, men skolen skulle derimod være et sted, hvor skolebørnene også lærte ansvarlighed og engagement, og hvor der blev arbejdet med det enkelte barns talenter. Værdier som var vigtige for et videnssamfund, hvor befolkningens viden er den vigtigste eksportvare.»men så ramte den første PISA-test i Til stor overraskelse var Danmark placeret meget dårligere end alle de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Det kom som et granatchok, og skolen måtte stramme sig an,«fortæller Jan Kampmann. Skolen blev herefter mere fagligt orienteret, og der blev indført kontrol og lavet mål og delmål. Og der blev lavet test og vurderinger for at se, om børnene opnåede de resultater, man havde sat som mål. Derfor ser Jan Kampmann en ambivalent dobbelthed blandt den generation, som i dag er i starten af tyverne.»på den ene side er det en generation, der er opdraget meget individualistisk og med fokus på det enkelte individs ret og på den anden side med det stik modsatte; nogle voldsomme krav og forventninger om at skulle leve op til nogle mere og mere fremmedbestemte krav,«siger Jan Kampmann. Det billede genkender Jens Christian Nielsen, der forsker i diversitet, kultur og forandring ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.»Det er en generation, som er vant til at sætte sig selv på dagsordenen, samtidig med de er blevet opdraget til at tænke skole som noget, der ikke nødvendigvis er spændende og interessant, men som noget, der handler om præstationer og performance,«siger han. Generation Arto Biiiiiiib, biiiib, biiiiiiib, dut, dut, dut, lød det, når de tidlige modem ringede op og forbandt den stationære computer i arbejdsværelset med World Wide Web. I slutningen af 90 erne blev der installeret internet i de danske hjem, selvom mange ellers havde spået det til at være en døgnflue. Årgang 1990 er den første årgang, som allerede meget tidligt i livet blev vant til den nye teknologi, som kunne forbinde computeren derhjemme til resten af verden. Med internettet opstod også de nye måder at snakke med hinanden på: de såkaldte sociale medier. Danske børn og teenagere oprettede profiler på Arto.dk, en dansk side hvor man med en profil og et nøje udvalgt profilbillede chattede med venner og veninder. Børns Vilkår og Red Barnet udtrykte bekymring for den nogle gange brutale tone på siden, og forældre blev nervøse for, om deres børn skulle komme til at chatte med voksne, som havde ufine hensigter. Derfor blev der uddelt Sikker Chat -pjecer på landets folkeskoler, for pludselig skulle der navigeres i en helt ny digital verden. Det var ikke længere nødvendigt at ringe til forældrenes fastnettelefon for at få fat i sine venner og veninder. Nu sendte man sms er eller chattede på MSN Messenger, hvis man ville tale sammen, fortæller Jens Christian Nielsen. Ligesom med internettet gik det også stærkt, da først mobiltelefonen blev så billig, at alle fik råd til en. I starten skulle den tynde antenne trækkes op, før man kunne fange signalet og senere, omkring årtusindskiftet, var det Nokias 3310, som alle havde i lommen, der på verdensplan blev solgt i over 100 millioner eksemplarer, og hvor man både kunne spille Snake og skifte cover, så den så ud præcis, som man gerne ville have. Danske børn var kommet online, og det har haft væsentlig betydning for generationens måde at omgås hinanden på, fortæller Jens Christian Nielsen.»Hvis man ikke er blevet inviteret med til et socialt arrangement, er man nok blevet valgt fra, for alle har mulighed for at komme i kontakt med hinanden hele tiden. Da jeg var barn, havde jeg måske ikke hørt dørklokken, da der blev ringet på. Teknologien har givet de unge mange muligheder for at berige deres liv, men det giver også oplevelsen af at blive nødt til at stå til rådighed for andre hele tiden, og nogle gange valgt fra,«siger Jens Christian Nielsen. Og så ramte alvoren Mange frygtede, at 00 erne ville starte dramatisk. I dagene op til nytårsaften spekulerede man nervøst over, om alle ure, apparater og computere ville gå i stå, når året kl ikke længere ville hedde 1999 men Med et par glimtende nytårsbriller og bordbomber, hvor små sølvfarvede årstal sprang op med et knald, fejrede danskerne årtusindskiftet. Urene gik, som de plejede, og verden stod stadig. I hvert fald indtil virkeligheden ramte den 11. september 2001, hvor to kaprede passagerfly fløj ind i World Trade Centers to tårne, som kollapsede og efterlod New York City dækket af et tykt lag hvidt støv og en verden i chok. I modsætning til den generation, som var unge under murens fald, og som mærkede suset, da man pludselig kunne rejse frit, er børnene af 90 erne blevet konfronteret med frygten for terror.»det er en generation af unge, som har haft svært ved ikke også at forholde sig til omverdenen«siger Jens Christian Nielsen.»Om de er klogere på den eller ser mere nuanceret på den er svært at sige, men unge i dag er mere påpasselige. Danmark har været i krig, og det har også sat sig spor hos nogle af de unge. Det er noget, som unge mænd bliver nødt til at tage stilling til, når de bliver indkaldt til session, for det kan være mere alvorligt end som så. Generationen er vokset op med flere bekymrede panderynker end hos generationen, der var unge i 90 erne,«siger han. Den økonomiske krise, som ramte Danmark i 2008, har ligeledes betydet, at årgangen har oplevet, hvordan tingene pludselig vendte.»de startede livet i et samfund med masser af friværdi, men den pludselige opvågning har sat sine spor. De er mere opmærksomme på at få gode karakterer og gode kompetencer og er samtidig bevidste om, at det måske ikke engang er nok i den hårde konkurrence,«siger ungdomsforsker Jens Christian Nielsen. For generation 1990 har det handlet om at præstere hurtigt og ikke have så mange stop, pointerer Jens Christian Nielsen, for det har været politikken på uddannelsesområdet i mange år.»de skal hele tiden vide, hvor de er på vej hen og legitimere alt, hvad de gør. Men de bliver den type borgere, som det moderne samfund efterspørger,«siger han og fortsætter:»jeg tror dog også, der er risiko for, at vi kun har set toppen af stresslidelser. De unge kan føle et stort ansvar, hvis de ikke præsterer, og der kan mangle et blik for, at når man på den anden side af studierne søger job og får afslag for 120. gang, så er det ikke kun en selv, der har ansvaret, men også det samfund og den tid, man nu engang er sat i verden Begivenheder, der formede Årgang Nelson Mandela løslades. Efter 27 års fangenskab blev den sydafrikanske antiapartheidaktivist løsladt. Fra 1994 til 1999 var han landets første demokratisk valgte præsident for ANC, og Mandela blev personificeringen af antiracistisk forsoning og demokratisk revolution Den kolde krig slutter. Murens fald i 1989 var begyndelsen på afslutningen på Den Kolde Krig, som havde varet siden 2. Verdenskrig. Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991 blev den bipolare verdensorden med stormagterne USA og Sovjet på hver sin side også opløst Danmark vinder EM i fodbold. Det danske fodboldlandshold kom med på et afbud, da borgerkrig forhindrede det jugoslaviske fodboldlandshold i at deltage i Europamesterskaberne. Der udbrød folkefest i Danmark, da landsholdet vandt mesterskabet 2-0 over tyskerne Popgruppen Aqua bliver dannet. Med sangen Barbie Girl slog det danske band Aqua igennem og blev det bedst sælgende danske band nogensinde. Efter det internationale gennembrud med Aquarium i 1997 nåede de op på 28 millioner solgte plader, og inkarnerede med deres tegneseriepop de ubekymrede 90ere Internettet udbredes. Opkobling til internettet bredte sig i midten af 1990 erne til de danske hjem. Prisen på computere faldt, og i 1996 havde 12 procent af danske husstande internet og mulighed for instant kommunikation med folk på den anden side af jorden Decemberorkanen rammer Danmark. Den 3. december rasede den hidtil værste orkan senere kendt som Decemberorkanen i landet. Politiet frarådede al udkørsel og fly-, bus- og togtrafik blev indstillet. Syv blev dræbt og omkring 800 såret, da Danmark mistede illusionen om at være forskånet for naturens alvor Terror i New York og krig i Afghanistan. Da to kaprede passagerfly fløj ind i World Trade Centers to tårne på Manhattan i New York blev verden forandret. Bush indledte en krig i Afghanistan, og også danske tropper blev udstationeret i landet, angiveligt i forsøget på at finde manden bag WTC-angrebet, Osama bin Laden Facebook lanceres. Det, der startede som en hjemmeside for studerende i 2004, men i dag er blevet verdens største sociale medie, skabte et nyt kollektivt semiprivat, semioffentligt rum. I dag har over tre millioner danskere en facebookprofil Karikaturkrisen. Da Jyllands-Posten bragte karikaturtegninger af profeten Mohammed med en bombe i turbanen, skabte det vrede blandt muslimer verden over, der bl.a. reagerede ved at brænde Dannebrogsflag af, mens flere stater boykottede danske varer Ungdomshuset bliver revet ned. Københavns Kommune solgte Ungdomshuset på Jagtvej 69 til frikirken Faderhuset, og under voldsomme protester og anholdelser blev huset ryddet af politiet med hjælp fra militæret 1. marts, hvorefter nedrivningen begyndte få dage senere Finanskrisen indtræffer. Forbrugsfesten sluttede, boligboblen bristede, banker krakkede, og nationale regeringer måtte træde til med hjælpepakker til banker, mens millioner mistede deres arbejde. Krakket satte gang i en europæisk gældskrise, som ramte især de sydeuropæiske lande hårdt Obama indsættes som den første sorte præsident i USA. Det havde enorm historisk og symbolsk betydning, da Barack Obama blev valgt som USA s præsident blot et halvt århundrede forinden havde de amerikanske sydstater praktiseret raceadskillelse og mange håbede, at Obama indvarslede nye, antiracistiske tider COP15 afholdes i København. Verdens politiske ledere viste, under dansk værtskab, ved klimatopmødet i 2009 deres manglende evne og vilje til at løse de globale problemer, der er skabt af klimaforandringer. Samtidig begyndte en global klimabevægelse med deltagelse af tusinder danske unge at materialisere sig Helle Thorning- Schmidt bliver statsminister. Ved Folketingsvalget fik Danmark den første kvindelige statsminister. Helle Thorning-Schmidt dannede efter 14 dage regering sammen med De Radikale og SF. Venstrefløjspositioner blev overladt til Enhedslisten, der tiltrak tusindvis af nye unge medlemmer NSA-skandalen ruller. Da Edward Snowden hopper af fra den amerikanske efterretningstjeneste og begynder at lække fortrolige dokumenter, ruller en historisk skandale om globale overvågningsprogrammer. Enhver illusion om den vestlige verdens demokrati og respekt for individet er hermed bristet.

11 20 21 ABC v/ida Winter-Jensen og Ester Skibsted Holm. Grafik: André Leit/iBureauet Studiestart din ABC Universitetet er en verden fuld af nye ord og begreber. Vi guider dig igennem dit nye uni-lingo QUA Et ord, der flittigt bruges af nye studerende, som gerne vil lyde belæste og kloge. Men pas på, det har en bismag af af noget forlorent. RØD TRÅD En fornemmelse af sammenhæng i din uddannelse, er svær at finde, men nogle gange lader sig ane under specialeskrivningen. STUDIERELEVANT ARBEJDE Praktisk erfaring er værdifuld, når du skal ud og søge job. Få hurtigst muligt et studierelevant arbejde, men glem nu ikke, at et universitets-studium er en enestående chance for at fordybe sig. TAXAMETERORD- NING Omdiskuteret ordning, der belønner uddannelsesinstitutionerne med et bestemt beløb, hver gang du gennemfører et årsforløb. UDLANDSOPHOLD Din mulighed for at få viden og værdifulde erfaringer uden for landets grænser. Tag højde for universitetsbureaukratiet og gå tidligt i gang med planlægningen. VIDENSKABSTEORI Et fag, de fleste studerende vil støde på i begyndelsen af studiet, og som gennemgår de forskellige videnskabelige metoder, retninger og ismer. WC WC et er på universitetet i stigende grad blevet til et unisextoilet. Det kan tage lang tid at finde et toilet, hvor du ikke får andres urin på balderne. Sidder rigtige mænd ikke ned og tisser? DEN UBEKENDTE Der er en joker i alle faser af tilværelsen også den fase, hvor du er studerende ANGST Et grundvilkår på universitetet såvel som i livet. Der er angsten for ikke at slå til, angsten for fremtiden og ikke mindst eksamensangsten. Bliv ven med din angst. INTERN KOMMUNIKATION Forbered dig på at blive kastet rundt mellem ansatte på administrationsgangen, og forvent flere modstridende svar på dine spørgsmål. BESPARELSER Det svar, man sætter spørgsmålstegn ved de få undervisningstimer, de nedslidte lokaler og det udtjente IT-udstyr. CV At få noget relevant på cv et er et udtryk, som man ofte hører. Det er blevet en hel videnskab at skrive det rigtige cv, så søg hjælp i studie- og karrierevejledningen KOMPETENCER Et af tidens helt store buzz-words. Det er dem, du skal sælge dig selv på til erhvervslivet. Kender du dem ikke, kan de findes på kompetenceafklaringskurser. DAGPENGE Et skræmmende ord, man skubber foran sig til efter endt uddannelse. Men husk nu at melde dig ind i en a- kasse senest et år inden du bliver jobsøgende, for at undgå karensmåneden. ECTS De point, du får tildelt efter at have afsluttet et kursusforløb. Måske ikke så ophidsende som hak i sengestolpen for at markere, men ganske vigtige. MENTOR Du kan blive mentor for en udenlandsk studerende eller selv få en mentor fra erhvervslivet, når du bliver kandidatstuderende. Alt efter hvor stærk i ånden du føler dig. FJUMREÅR Politikere og erhvervsliv er ikke glade for det. Andre mener, at det kan modne og udvide horisonten. Find din egen vej. Du er voksen nu. GRATIS GLÆDER Noget, man lærer at værdsætte som studerende. F.eks. yndlingsretten hjemme hos de gamle, et besøg i Freemarket eller fire ugers gratis Information. OMSTILLINGS- PARAT Noget, der angiveligt gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet. Faktisk skal du helst kunne omstille dig lige. Og nu. Og nu. HYPOTESE Den ikkebeviste påstand, man fremsætter i begyndelsen af en akademisk tekst. Har du ingen, kan den fremtvinges, lånes fra sidemanden, underviseren eller på biblioteket. YDE Nogle gør det før, andre efter, men yde skal du uanset hvad, fagligt og socialt, hvis du vil have noget ud af sin uddannelse. ZZZ Lyden af din egen eller andres snorken til lange, kedelige forelæsninger. Å Et bogstav, man må vinke farvel til, når man vil være en del af et internationalt orienteret akademisk miljø. Se blot på Aarhus eller Aalborg Universitet. ÆGGEHOVED En bivirkning eller gevinst om man vil ved den massive vidensophobning under uddannelsen. DENNE MÅNEDS TILBUD Fuji sovesofa med Hebe springmadras, 120x200 cm. Flere farver, exkl. puder. Normalpris: 4.475,- Nu: 3.990,- JULEFERIE I universitetsverdenen er juleferie ofte en eufemisme for læseferie, da der gerne ligger eksaminer lige efter årsskiftet. Juleknas kan dog indtages, mens siderne vendes. LÆSEGRUPPE Din uni-familie, som kan hjælpe dig gennem faglige såvel som eksistentielle kriser. Bør vælges med omhu. Familier kan være bøvlede. NORMERET TID Den tid, dit studie er sat til at tage. Undervisningsministeren bliver glad, hvis du gennemfører på normeret tid, men hun bliver også glad, hvis du arbejder og rejser ud under studiet. PRAKTIK En enestående mulighed for at teste, hvad dine akademiske færdigheder kan bruges til i praksis, og for at skabe kontakter ude i det såkaldt virkelige liv. ØL En vigtig bestanddel i studielivet. Der findes ikke den lejlighed, hvor det ikke er oplagt at drikke øl. Rosenørns Allé København V

12 22 23 På Repair Café i Amsterdam mødes folk over en kop kaffe med deres ikke-fungerende kaffemaskiner, cykler, slidte tøj osv. og fixer tingene i fællesskab og med frivillige fagfolks hjælp. Nu er der også kommet et lignende initiativ i København: Reparationscaféen Skt. Kjeld. Foto: Ilvy Njiokiktjien Opgør med brug og smid væk - kulturen Fem hverdagsmorgener under Golden Days Festival åbner Information dørene og præsenterer - i små glimt - aktuelle perspektiver på krig Rundtom i verden er folk begyndt at reparere ting i protest mod den indbyggede forældelse, der på miljøets og husholdningsøkonomiens bekostning skal sikre virksomheders vækst og indtjening. En ny bevægelse af fixers peger sammen med byttemarkederne, delebilerne, byhaverne mod en anden økonomi Af Jørgen Steen Nielsen Når der går hul på sokkerne, smider man dem ud. En del af os lærte i skolen, hvordan man stopper strømper, men det holder ikke længere. Sokkerne er blevet så billige og af så dårlig kvalitet, at det virker irrationelt at bruge sin egen dyrebare tid på at rode med nål og tråd, fingerbøl og stoppeæg. Så hellere købe fem par for 49 kr. i supermarkedet, med den lave pris muliggjort af lønningerne og arbejdsforholdene et sted ude i Fjernøsten. Tilsvarende med skoene, mobiltelefonen, uret, lavprisbrillerne, elkedlen, cyklen, kameraet, fjernsynet, vaskemaskinen Når det ikke virker, kasserer vi det og køber nyt. Tit er tingene lavet, så de ikke kan repareres. F.eks. sammenlimede it-produkter og køkkenmaskiner. Eller forældelsen er indbygget, så vi tvinges til at købe nyt. Fra stavblendere og cykellygter, der slides op alt for hurtigt, til softwareprogrammer, mobilopladere og printere, der bliver inkompatible. Eller prisen er blevet så lav, at nyindkøb er billigst.»jeg kan godt reparere dit kamera, men det kan ærlig talt ikke betale sig,«siger fotohandleren. Planlagt forældelse Det handler om to ting: Om at presse produktionsomkostningerne ned ved at slække på kvaliteten og/eller om at skabe mersalg via indbygget forældelse. To strategier til at holde gang i indtjeningen i en tid, hvor behovene begynder at blive mættede, og vækstraterne ikke er, hvad de har været. Tænkningen bag blev formuleret med beundringsværdig og logisk klarhed helt tilbage i 1932 af den amerikanske ejendomsmægler Bernard London, der rejste rundt i USA og holdt foredrag om sin kongstanke til redning af den tids kriseramte økonomi. Ending the Depression Through Planned Obsolescence hed det essay, hvori han formulerede sin strategi: At bringe depressionen til ophør via planlagt forældelse. Bernard London så det som en asocial og økonomisk destruktiv adfærd, at mennesker brugte deres biler, radioer, klæder etc. alt for længe, eftersom der i den kriseramte økonomi var et skrigende behov for øget efterspørgsel til sikring af job og vækst.»spørgsmålet er, om det amerikanske folk vil risikere sin fremtid ved at fastholde en sådan planløs, hasarderet, lunefuld attitude hos ejere af skibe, sko og segllak,«skrev Bernard London og præsenterede sit forslag til genopretning og ny vækst:»kernen i min plan til opnåelse af disse stærkt ønskværdige mål er at fastlægge forældelsen af kapital og forbrugsvarer i forbindelse med deres produktion.«regeringen skulle simpelthen diktere levetiden af diverse produkter, så de efter den angivne levetid kunne erklæres døde, samles ind og destrueres.»nye produkter ville konstant strømme ud fra fabrikkerne og markedspladserne for at indtage pladsen efter de forældede, og industriens hjul ville blive ved med at dreje og beskæftigelsen blive forudsigelig og sikret for masserne,«lød ræsonnementet. Bernard Londons forslag om at sætte forældelsen og destruktionen i system kan nærmest kaldes planøkonomisk markedsstimulans og var måske derfor for radikal til datidens USA. Men det er en tilsvarende strategi, markedets kræfter af egen drift og i varierende omfang selv er slået ind på i nyere tid for at holde forretningen kørende: At kombinere produkters indbyggede forældelse med en vedvarende stimulering af forestillingen om, at nyt er lykkebringende og samfundsøkonomisk solidarisk. Ledsaget, ikke af politiske påbud om forældelse, men af Jeg indså, at jeg faktisk ikke brød mig om nye ting vedvarende politiske appeller til forbrugerne om at svinge kreditkortet. Fixers I dag er der nogle, der ikke gider det mere. En løst sammenvævet bevægelse af mennesker, der har fået nok af brug og smid væk, og som ønsker at generobre magt over tilværelsen, herunder over de produkter, vi anvender. En bevægelse i slægt med byttemarkederne, fødevarefællesskaberne, delebilsordningerne, de grønne byhaver og de andre initiativer, der søger modstandsdygtighed og bæredygtighed ved at trænge marked og pengeøkonomi på afstand. Nogle taler om the fixer movement, og der findes et Fixer s Manifest, der beskriver tankerne bag de nye strømninger.»hvis noget er gået i stykker, så lav det,«hedder det som indledning til Fixer s Manifest,»for det at løse hverdagens praktiske problemer er den smukkeste form for kreativitet, der findes. Og hvis det ikke er i stykker, så gør det bedre«. Manifestet er skrevet af den unge designer Jane ni Dhulchaointigh, uddannet på Royal College of Art i London, men opvokset på en gård i Irland.»På en gård er det at reparere og ordne ting bare en del af livet,«fortæller hun på youtube.»jeg indså, at jeg faktisk ikke brød mig om nye ting noget af et flop, i betragtning af hvad design faktisk handler om.«jane ni Dhulchaointigh har dog løst sit personlige dilemma ved at designe produktet Sugru, en selvklæbende, modellervokslignende silikonepolymer, der kan binde sig til de fleste overflader og dermed bruges til at reparere alverdens ting. I dag er den irske designer direktør for eget firma, der sælger Sugru over nettet til reparationsivrige mennesker i alverdens lande. I fixernes manifest hedder det, at det at reparere og genanvende»betyder frihed og uafhængighed«.»lad ikke selskaber behandle dig som passiv forbruger ( ). Modstå trends og unødige opgraderinger. De er brændstof til vores brugog-smid-væk-kultur ( ). Hvis vi fordobler vore tings levetid, halverer vi mængden, der går til lossepladsen.«jeg fixer det Fixerne er dagens version af en gør-det-selvtradition, der kombinerer håndværksmæssig kunnen med moderne visionær kreativitet til en fortælling om en tilværelse med større selvbestemmelse, mere fællesskab, mindre miljøbelastning og mindre afhængighed af penge og traditionelt lønarbejde. I nye fællesskaber genfinder eller udvikler man kompetencen til at reparere ting, så deres levetid forlænges, miljø- og ressourcebelastningen reduceres, og penge spares. Et af bevægelsens omdrejningspunkter er hjemmesiden ifixit.com på dansk jeg fixer det startet tilbage i 2003, da to studerende Drik morgenkaffen og bliv klogere i Informations kantine kl KRIG 2 GO I 2014 er det 100 år siden Første Verdenskrig brød ud. Selvom Danmark dengang var neutrale, satte krigen sine spor. Ud af et Europa i ruiner voksede ny kunst og teknologi, nye idealer og ideer frem. Krigen blev starten på en ny tid, som lagde grund for den verden, vi kender i dag. MANDAG 15/9 Krig 2 Go: Maleri og krig Kan maleriet skabe et nødvendigt billede af krig? Skal motivet ligne virkeligheden? Og skal kunsten blande sig i den politiske debat? Billedkunstner John Kørner giver sit bud. Informations kantine kl Pris: 20 kr. (inkl. kaffe). TIRSDAG 16/9 Krig 2 Go: Fri for krig? Er et internationalt samfund uden krig muligt eller ren utopi? For hvorfor bekriger stater egentlig hinanden? Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet, kigger på krig i den makroskopiske lup. Informations kantine kl Pris: 20 kr. (inkl. kaffe). ONSDAG 17/9 Krig 2 Go: Fotografi og krig Hvordan dækker man krig og konflikt gennem billeder? Og hvem bruger fotojournalistikken til hvad, når der er krig? Fotograf Jan Grarup taler af erfaring - også denne morgen. Informations kantine kl Pris: 20 kr. (inkl. kaffe). TORSDAG 18/9 Krig 2 Go: Litteratur om krig Krigslitteraturen hævdes at have et enten kamporienteret eller et kropsorienteret fortællesprog. Hvad er forskellen og hvad kendetegner god krigslitteratur? De spørgsmål besvarer en af landets eneste forskere i krigslitteratur, Kasper Green Krejberg (AU). Informations kantine kl Pris: 20 kr. (inkl. kaffe). FREDAG 19/9 Krig 2 Go: Køn i krig Hvilken rolle spiller køn i krig? Robin May Schott, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, giver et feministisk blik på de etiske spørgsmål, der knytter sig til kvinder i krigssituationer. Informations kantine kl Pris: 20 kr. (inkl. kaffe). Billetter sælges på ishop.information.dk Få billetter sættes til salg i døren.

13 24 Alpina Metro Super let vandrestøvle. Blød stødabsorbering som en løbesko. Udvalgte størrelser. Før 1.299,- Nu 599,- Salomon Goretex Sko Lette vandresko. Vandtæt samt åndbar. Str Før 1.099,- Nu 649,- Geoff Anderson Zipzone Let kvalitet som tørrer hurtigt. Grøn, sort eller sand. Str XS-3XL 1 Par 799,- 2 Par 1199,- KØB ONLINE PÅ JOF.DK ELLER BESØG VORES BUTIK LEVERING FRA DAG TIL L DAG Haglöfs Rygsække Kvalitets rygsække til lavpris. Flere farver og modeller. Før op til 950,- Nu fra 389,- Ocean Regnsæt Dansk design. Vandtæt samt åndbart. Blå,rød,grøn eller sort. Str. XS-5XL Før 1.299,- Nu 899,- Nørre voldgade Kbh. K Tlf på California Polytechnic State University, Kyle og Luke, satte sig for at reparere en ibook-computer og opdagede, at de faktisk kunne, og at meget andet kunne repareres hjemme på kollegieværelset. I dag er ifixit.com et boblende forum for reparationsmanualer alt fra biler og cykler over brødristere og iphones til lynlåse og tørretumblere kombineret med artikler og indlæg fra brugerne, der diskuterer fixer-bevægelsens visioner og muligheder.»verden må repareres. Nogle mennesker har ikke rent vand, fordi de ikke ved, hvordan de reparerer deres vandpumper. Mange virksomheder gør ikke reservedele og manualer tilgængelig for uafhængige reparationseksperter. Det fixer vi,«hedder det på hjemmesiden. Hvor folk deler praktiske råd i en endeløs strøm.»hej, hvad laver du på torsdag? Du skulle aflyse, hvad end du har af dårlige planer, og komme og hænge ud med os,«skriver Julia, der inviterer til komsammen med ifixit-pionerer for at snakke om politik og vaskemaskinereparationer. Reparationscafeerne I Holland havde journalist Martine Postma længe skrevet om genbrug og affald, men følte det utilfredsstillende blot at formidle, hvad andre gjorde. Så i 2009 skiftede hun blyanten ud med svensknøglen og åbnede en Repair Café i Amsterdam, hvor folk kunne mødes over en kop kaffe med deres ikke-fungerende kaffemaskiner, støvsugere, cykler, beklædningsgenstande etc. og i fællesskab og med frivillige fagfolks hjælp fixe skaderne.»diskussioner om bæredygtighed handler ofte om idealer, om hvad der ville kunne gøres. Men efter et vist antal workshops om, hvordan man dyrker sine egne champignon, bliver folk trætte. Dette her er meget håndgribeligt, meget konkret. Det handler om at gøre noget sammen, her og nu,«har Martine Postma sagt til New York Times i et af mange interviews om ideen med reparationscafeer, Den amerikanske ejendomsmægler Bernard London fik i 1932 den idé at skabe vækst ved at udstyre produkterne med indbygget forældelsesdato, så folk blev nødt til at forbruge mere. Siden har verden været ved at drukne i skrald. Foto: Friedrich Stark der nu spreder sig med lynets hast. På grund af den store interesse etablerede Postma i 2010 non-profit netværket Repair Café Foundation, som har hjulpet flere cafeer i gang.»på tre år er vi vokset fra én til næsten 200 cafeer i Holland. Globalt har omkring 100 reparationscafeer åbnet dørene,«fortæller Hannah Buenting fra bevægelsens kontor. I USA suppleres reparationscafeerne nu med projekter kaldet fixer s collectives, kollektiver af reparatører, der mødes med jævne mellemrum.»mennesker, som ellers risikerede marginalisering, bliver involveret igen. Værdifuld praktisk viden overleveres. Ting bruges i længere tid og smides ikke væk. Det reducerer mængden af råstoffer og energi, der behøves til nye produkter. Det reducerer CO2- udledningerne«, hedder det på Repair Cafés hjemmeside. Herhjemme har vi dette skridt mod en ny, grønnere og mere social økonomi til gode. Ude på Høje Taastrup Boulevard hos Miljø- & EnergiCentret sidder Ejner, Aage, John, Claus og Michael og reparerer for en billig penge folks støvsugere, pladespillere, symaskiner, pc er m.m.»vi ønsker at være et opmuntrende eksempel for den heldigvis stigende andel af befolkningen, der stritter på tanken om blot at kassere ting,«skriver reparationsværkstedet på voresomstilling.dk. Måske forløberen for en hjemlig bevægelse af grønne fixere, der udfordrer den indbyggede forældelses økonomi. Bragt i Information den 5. marts 2014 æmper 37 de kæmper 37 mper 37 æmper 37 Pernille Borch Petersen Tore Tvarnø Lind Hanna Lassen Rune Frederiksen Bodil Due Peter Thielst Mogens Pelt Karsten Fledelius Morten Brink Iwersen Leif Erik Vaag John Lund Ivar Gjørup Kasper Holten Merete Pryds Helle Torben Weirup Andreas Rude Rigmor Kappel Schmidt Lone Theils Michael Skovmand Kristian Ditlev Jensen Tore Rye Andersen Susanne Madsen Martin Krasnik Uffe Østergård Tonny Vorm Martin Tønner Morten Bruun Regner Hansen Kasper Christiansen Boris Boll-Johansen Robin Engelhardt Hans Carl Finsen Henriette Harris Hans Hauge Troels Heeger Jesper Vind Kasper Green Krejberg Bo Tao Michaëlis Stig Yding Sørensen Peter Tudvad Anne Mette Lundtofte Lars Movin Anders Troelsen Maiken Derno Niels Lan Doky Asger Liebst Niels Lillelund Stéphanie Surrugue Ulla Gjedde Palmgren Dan Tschernia Kristian Hvidt Aase Nørrung Frits Andersen Peter Brandes Helle Solvang Vagn Lyhne Steen Bo Frandsen Maria Fabricius Hansen Peter Mandal Hansen Thomas Harder Mogens Nykjær Karl Aage Rasmussen Nils Schou Gert Sørensen Alfredo Tesio Karen Slej Jesper Storgaard Jensen Jon Kyst Kjeld Bjørnager Karin Hilmer Pedersen Per Dalgård Rikke Helms Torben Heuer Andreas Trier Mørch Christian Gottlieb Svetlana Wolder Troels Andersen Jan Jakob Floryan Katti Hoflin Karen Klitgaard Povlsen Drude Dahlerup Henrik Andersen Allis Helleland Margrethe Floryan Thomas Heine Luna Christofi Svend Rybner Peter Wessel Bo Kampmann Walther Torben Madsen Martin Zerlang Johan Vardrup Astrid Berg Nis Bank-Mikkelsen Gunvor Kappel Schmidt Knud Romer Monica Wenusch Paul Klitnæs Christine Proksch Jørn Erslev Andersen Per Nyholm Bjarne Nørum Lise V. Smidth Dan H. Andersen Georg Metz Morten Just Thomsen videverden videverden berlin athen intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 berlin stock holm intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 videverden i videverden videverden Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt ind i deres passion for en storby berlin london intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 berlin wien intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 videverden videverden berlin skt. peters intro robin engelhardt erindringer borg fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 paris intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 små guldgruber bbbbb Jørgen Johansen, Berlingske fremragende guideserie Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad en indlysende rigtig idé Jes Stein Pedersen, Politiken en rejsebog til hovedet Heidi Laura, Weekendavisen videverden videverden berlin intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 paris madrid intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 videverden videverden videverden berlin rom intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 rom barce lona intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 new york intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

14 26 27 Journalistens fars hotel brændte ned. Få uger senere blev han kaldt til afhøring:» Pøj, pøj, siger jeg i telefonen, lige inden han går ind. Fire timer senere kommer han ud igen. Som sigtet for brandstiftelse med henblik på forsikringssvindel for cirka 10 mio. kr.«foto: Jakob Dall Min fars hotel Da Hotel Sønderhav brændte ned, var efterforskerne hurtigt sikre på, hvordan branden var startet, og hvem der stod bag: hotellets ejer, Niels Nedertoft Jessen. Hans datter, der er journalist på Information, beskriver her, hvad der skete, da hendes familie blev ramt af branden Af Catarina Nedertoft Jessen De tre politiefterforskere kigger hinanden i øjnene i få sekunder. Branden på hotellet i Sønderhav er ikke opstået på naturlig vis. Den er påsat. Det vand, som er blevet brugt til at slukke branden, er frosset til is og hænger som istapper på ruinen af det, der engang var et hotel. Det er februar Selv om ingen af de tekniske undersøgelser endnu er færdige, er efterforskerne sikre. Der er for meget, som tyder på, at noget suspekt har fundet sted. Det er næsten for belejligt, at bilforhandlerens gamle hotel brænder ned netop den dag, han flytter sit kontor fra hotellets lokaler. Den selvsamme dag, som hotellet brændte, havde hotelejeren også modtaget et brev fra sin forsikring. Den vandskade, han havde bøvlet med at få ordnet i månedsvis, var nu udbedret, og udgifterne ville blive dækket af forsikringen. Måske summen fra forsikringen ikke var høj nok, måske han var blevet grådig og ville have mere? Motiver og tegn på, at det var hotelejer Niels Nedertoft Jessen selv, som stod bag branden, var der nok af. Niels Nedertoft Jessen er min far. Han var 51 år gammel, da sagen om hotelbranden startede. Tilbageblik Min mobil har vibreret mange gange i min taske, da jeg kigger på den i en pause på mit studiejob. Ubesvarede opkald og en nyhedssms fra Politiken.»Eksplosionsagtig brand i 200 år gammelt hotel i Sønderjylland«når jeg at læse, før jeg bliver rigtig nervøs over den næste besked fra en veninde:»er alle okay? RING!«Da jeg ringer til min familie, er der sirener i baggrunden. Ingen er kommet noget til, men hotellets øverste etage er totalskadet af branden og er væltet ned i stueetagen, som på den måde også er smadret. Jeg skipper undervisningen på journalisthøjskolen den næste morgen og tager hjem til Sønderhav. Hotel Sønderhav har ligget ved Flensborg Fjord i en menneskealder. Det var et udflugtsmål for rige tyske turister, som kom til byen med dampskib i 1800-tallet for at feriere nær de to små øer Okseøerne. Senere blev der drevet restauration under navnet Strandhotellet og i en periode blev hotellet kaldt for Fjordens Perle. Jeg forstår godt, at mine forældre købte det i 2004, da den tidligere ejer døde. Hele byens samlingssted havde en usikker fremtid. De ønskede ikke, at det gamle hotel med de 13 små værelser skulle jævnes med jorden, blot for at der kunne blive opført lejligheder, som det skete så mange andre steder omkring fjorden i de år. De ville gerne have, at hotellet skulle være et sted, hvor Sønderhavs indbyggere kunne blive ved med at mødes til ostemadder og andespil i julemånederne. Både min mor og far havde fuldtidsarbejde andetsteds, så hotellet blev forpagtet ud. For mine forældre var det vel en form for pensionsopsparing. En vinter sprang et vandrør på grund af frost, og hundredvis af liter vand fossede ned bag fliserne i køkkenet. Vandskaden gjorde, at forpagteren ikke kunne drive sin restaurant. Derfor brugte jeg en sommer på hotellet sammen med min far og bror. Der var masser af overnattende gæster på hotellet den sæson. De gjorde ofte kun korte stop i Sønderhav, men vi hyggede os med dem. Fniste lidt af manden, der som eneste bagage medbragte ni liter mælk, hjalp cyklisterne med at finde ruter på Gendarmstien og lavede spandevis af kaffe. Vi stod tidligt op, badede i fjorden og lavede pizza i køkkenets industriovn. Når dagen var forbi, drak vi rødvin på terrassen. Gæstebogen vidner om, at vi ikke var de eneste, som havde det godt. Man kan putte mange minder ind i sådan nogle mursten, så det gjorde vi. Det var her, mine forældre tilbragte deres bryllupsnat, her, vi drak min farfars gravøl, og her, vi dansede rundt til alle fødselsdagene og festerne, som ikke havde nogen specielle anledninger. Baggrund Da min far havde været Falckredder i 20 år, sagde han sit job op i 2003 og blev selvstændig bilsælger. Han har altid været fascineret af biler og er uddannet mekaniker. Bilsalget begyndte dog at gå lidt ned ad bakke under finanskrisen, så han havde lejet sine kontorlokaler i den nærliggende by Kruså ud og benyttede i stedet hotellets baglokaler som kontor. På den måde kunne han gå og nørkle med små vedligeholdelsesprojekter på hotellet, samtidigt med at han holdt sit firma kørende på et lidt lavere blus. Hotellet var lukket for gæster om vinteren. Det kunne ikke betale sig at tænde fyret og varme værelserne op isoleringen var for dårlig. På sit eget kontor i det kolde hotel satte han et par varmekilder op, en elektrisk varmeblæser og en gasvarmeovn. Pr. første februar havde lejerne af lokalerne i Kruså sagt deres kontrakt op, og min far kunne lige så godt rykke tilbage til sine rigtige kontorlokaler, nu da de stod tomme. Han ventede dog med at flytte til den 8. februar, da flytning af telefon og internet først kunne ske den dag. Da han flyttede, besluttede han sig for at stille varmekilderne op på hotellets første sal, så vandrørene ikke skulle springe en gang til. Vejrudsigten spåede tocifrede minusgrader, så det virkede smart. Efterforskning Den øverste etage af hotellet bestod af en bindingsværksbygning. Sorte bjælker på en hvid baggrund. På få timer åd flammerne det meste af træværket, og smeltede madrasser, sengetøj og puder, som var det hele en snebold i en varm hånd. Cirka to måneder efter branden er Kriminalteknisk Centers rapport klar. Manden bag rapporten er en af de tre mænd, som formodede, at branden var påsat den dag undersøgelserne gik i gang. Han er nået frem til samme konklusion i sin rapport. I fem værelser finder efterforskeren stærkt afgrænsede brandskader på gulvet. Han vurderer, at det er tegn på, at der er blevet hældt brandbare væsker ud på gulvet, og at de fem plamager er arnesteder. På gangen vurderer Det er nu vi skal stå sammen, siger min mor i telefonen. Min far siger ikke så meget han også, at der er et arnested. De seks forskellige arnesteder bakker politiet op i, at der er tale om en påsat brand. Der er også en del af efterforskningen, som peger i en modsat retning. En efterforsker fra Dansk Brand- og Sikringsinstitut har fundet spor efter en elektrisk lysbue i en af varmeblæserne. Det er en form for elektrisk kortslutning, som i et par sekunder kan blive op til grader varm. Efterforskeren fra Dansk Brand- og Sikringsinstitut finder det ifølge rapporten»overvejende sandsynligt, at varme fra lysbuen har været årsag til brandens opståen.«denne oplysning vælger politiet ikke at medtage i rapporten fra Kriminalteknisk Center. Få uger senere bliver min far kaldt til afhøring hos politiet.»pøj, pøj,«siger jeg i telefonen, lige inden han går ind. Fire timer senere kommer han ud igen. Som sigtet for brandstiftelse med henblik på forsikringssvindel for cirka 10 mio. kr. Den lokale presse har talt med politiet. Hotelbranden var påsat, og ejeren står bag, fremgår det af artikel efter artikel. Ingen af os har hørt om politiets

15 28 KULTUR PÅ SU I DIAMANTEN Det Kongelige Bibliotek afholder årligt knap 100 udstillinger, foredrag, koncerter og forfattersamtaler i Den Sorte Diamant, og der er næsten altid studierabat. Se alle arrangementer på beviser, dem skal de først fremlægge ved en eventuel retssag, men de virker sikre i deres sag. Mistanken Jeg har altid været min fars pige. Alt, han har introduceret mig for, har jeg elsket. De fleste ting, vi har leget med sammen, har noget med motorer at gøre. Jeg fik min første bil af ham, da jeg var fire. Det var en lille plastikjeep, som kørte på el. Da jeg blev 10 år fik min bror og jeg en gummibåd med fem hestekræfter. Vi måtte kun sejle i den alene, hvis vi holdt os inden for mine forældres synsfelt. Når vi kom til det sted på fjorden, hvor hotellet lå lige ud for, skulle vi vende om. Sådan kunne vi sejle i rutefart mellem vores hjem og hotellet hele dage og hele sommerferier, hvis vi fik lov. Nu taler vi meget om, hvad der mon egentlig skete den dag, hotellet brændte. Om det ikke også var pudsigt, at vi havde joket med, at det ikke ville gøre noget, hvis en nytårsraket en dag tog fat i taget? Som den nostalgiker, han er, ved jeg godt, at han ikke virkelig drømmer om noget strømlinet og nybygget i stedet for det gamle hotel, men tvivlen begynder at gro. Ingen af os i familien taler med hinanden om vores tvivl. Jeg nævner det i hvert fald aldrig for min bror og mor, men det lurer hele tiden under overfladen, at ingen af os jo reelt ved, hvad der skete på hotellet den 8. februar. Rygterne Folk fra lokalområdet spørger. De fleste med gode hensigter og oprigtig interesse. Lige efter branden er hele stuen fyldt op med blomster fra mennesker, der vil vise deres omsorg. Et enkelt vennepar holder op med at komme ind forbi og drikke kaffe, men det kan der jo være mange grunde til. Vi går og venter på, om politiet vil ændre sigtelsen til en tiltale. Fra kun at være en begrundet mistanke til at være en sag, hvor politiet mener at kunne bevise sine påstande. En dag kommer en mand fra lokalområdet forbi og virker bekymret. Han har lagt mærke HALMTORVET 9, 1700 KØBENHAVN V / 13. SEP 11. OKT OKT 15. NOV 2014 CO-PRODUKTION MED ILT AF DUNCAN MACMILLAN NY ENGELSK DRAMATIK OM PLANETENS FREMTID, ARTENS OVERLEVELSE OG VORES ALLESAMMENS ÅNDENØD KONSTELLA TIONER AF NICK PAYNE NY ENGELSK DRAMATIK OM STJERNEBILLEDER, ØKOLOGISK HONNING OG LIVETS FLYGTIGHED BILLETTER: / / UNGDOMS OG GRUPPERABAT til, at min mors bil har været væk nogle uger. Da han ser hende i køkkenet i mine forældres hjem, bliver han overrasket. Han havde tænkt, at forholdet nok ikke kunne holde til sådan et pres, og at min mor nok er kørt sin vej. Men bilen har bare været på værksted. Jeg bor langt fra Sønderjylland, i København, men ringer ofte hjem.»det er nu vi skal stå sammen,«siger min mor i telefonen. Min far siger ikke så meget. Telefonerne er blevet aflyttet af politiet, det har min fars advokat set i en aktindsigt, og min far bryder sig ikke om at tale om noget som helst, der har substans, når politiet muligvis stadig lytter med. Egentligt er der heller ikke så meget at sige. Vi har intet nyt hørt fra politiet i et halvt år, og når naboerne ringer og beklager sig over, at murbrokkerne fra hotellet flyder rundt omkring, kan mine forældre kun sige, at de intet kan gøre. Hotellet er i politiets varetægt, så længe efterforskningen står på, og før der er kommet en afgørelse i sagen, står alt stille. Sneen, regnen og solen får hotellets mure til at krakelere, og efter et par måneder braser endnu en væg sammen. Indtægter fra hotellet kommer der heller ikke længere. Mine venner, som også kommer fra området omkring Sønderhav, hører de rygter om branden, som aldrig når mine forældres ører. En veninde har hørt, at min far har tanket benzin i nogle dunke få dage før branden. Det bliver der talt meget om. Tænk sig, at han kunne gøre det, synes mange at tænke. Da jeg forklarer en skeptisk ven, at min far ikke har sat ild til hotellet, stiller han mig et spørgsmål, som bliver ved med at nage i mit hoved:»hvordan kan du egentlig vide det?«en weekend, hvor jeg er hjemme på besøg, kører min mor og jeg forbi ruinen, da vi skal ud og handle.»tror du, at han gjorde det?«spørger jeg hende. Hun holder fat i rattet med begge hænder og strammer grebet lidt, da hun vender sin krop om mod mig og grinende siger»nej da.«så retter hun blikket mod vejen igen, og vi bliver stille. Min lillebror starter på højskole i efteråret. Han bliver på skolen de fleste weekender, hygger sig og får en kæreste. Når vi taler sammen, kan jeg mærke, at vi deler den dårlige samvittighed over vores flugt hjemmefra. Ventetiden Når hele familien sjældne gange er samlet, er det svært at finde en afslappet rytme.»jeg har det fint. Har du det ikke også fint?«går vi og siger til hinanden. Når vi taler om min mors arbejde, min brors højskoleophold eller mit job som journalistpraktikant hos Information, lurer ét bestemt samtaleemne altid under overfladen. Hotellet. Hver gang vi hører ord som sigtet, ild og brand, stopper alt omkring os. Hvis politiet er så sikre på, at branden er påsat, og den ikke er påsat af min far, hvem har så gjort det? Den eksplosionsagtige brand kunne let have taget nabohusene med i faldet, hvis vindretningen havde været anderledes. Hvem ville risikere det for at brænde hotellet ned? Min far er overbevist om, at branden har en naturlig forklaring. Det gør mig lidt mistænksom. Hvordan kan han være så sikker? En dag i efteråret 2012 ringer min far. Politiets anklager har vurderet, at beviserne imod ham er stærke nok til, at sigtelsen bliver til en tiltale. Retssagen skal starte sidst i januar. Det er nu, min far begynder at vinterbade. Næsten hver morgen hopper han i fjorden og tager stærke svømmetag, indtil han har rundet en metalpæl et par meter ude i vandet. Det vil han gerne tale om, når jeg ringer. Alt omkring ham er ellers gået i stå, men når han møder det iskolde vand, er det som om, han vågner lidt mere op, fortæller han. Hvis han ikke har været i vandet, bliver jeg bekymret. Nogle gange bliver jeg irriteret. Hvis bare mine forældre aldrig havde købt det hotel. Jeg kan slet ikke overskue tanken om at have min far siddende i et eller andet fængsel i Jylland. Retssagen Næsten et år efter branden går retssagen i gang. Tilskuerbænkene i retten i Sønderborg er fyldt op med mine forældres venner og familiemedlemmer. De har taget fri fra arbejde for at være med, og dukker flittigt op de fem fulde dage, som sagen ender med at strække sig over. Min mor laver en picnickurv, som vi tager frem i pauserne. Vi spiser pølsehorn og drikker brikjuice ude foran retssalen. En dag dukker en journalist fra Jydske Vestkysten op. Han er der under en vidneafhøring af en brandefterforsker fra Kriminalteknisk Center. Efterforskeren hævder, at branden er påsat med brandbare væsker. Afhøringen tager fire timer, og journalisten går, før det næste vidne taler om, at en lysbueflamme i varmeblæseren også kan være en mulig brandårsag. Dagen efter er historien i Jydske Vestkysten.»Efterforsker: Storbranden i Sønderhav er påsat«. De lokale ugeaviser kopierer, og BT lægger et gammelt billede af hotellet badet i solskin op på deres hjemmeside med rubrikken:»hotelejere sagde de var chokerede, nu er de selv sigtede«. Selv min ven, som er på udveksling i New Zealand, opdager artiklen på BT s hjemmeside og sender mig et link. Jeg er så frustreret, at jeg begynder at græde. Den tredje retsdag begynder jeg at forstå, hvor spinkel anklagerens sag er. Min fars advokat undrer sig over, at der er taget 17 prøver fra de steder, hvor anklageren mener, at der er brugt brandbare væsker, og ikke i en eneste af de 17 prøver finder man spor af brandbare væsker. Alligevel er det anklagerens påstand, at branden er antændt med netop brandbare væsker. Da forsvarsadvokaten spørger efterforskeren fra Kriminalteknisk Center, hvordan det kan være, svarer han blot, at han har erfaring fra 850 brande. I Danmark står anklagemyndigheden for efterforskningen og bevisbyrden, men efter at have læst brandrapporten får min fars advokat lov at kalde en uvildig ekspert ind. Han er seniorforsker i brandfysik og piller hele politiets efterforskning fra hinanden... Læs resten på nettet: information.dk/ Bragt i Information den 1. februar ,- for studerende (standard 75,-) FYRAFTENSKONCERTER MED FIGURA 23. september, 28. oktober og 18. november kl. 17 En times klassisk musik under temaet krig og fred 60,- for studerende (standard 110,-) DESMOND TUTU OG MPHO TUTU 29. september kl. 20 Den sydafrikanske biskop og hans datter har skrevet en bog om tilgivelsens kunst Kun for studerende - gratis MØD ALEQA HAMMOND 18. september kl. 15 Grønlands markante nye landsstyreformand i samtale med Martin Breum 60,- for studerende (standard 110,-) SIRI HUSTVEDT 1. oktober kl. 20 Den prisvindende norsk-amerikaner interviewes om sin nye roman 100,- for studerende (standard 150,-) BUENOS AIRES - EN KAMMEROPERA UDEN SANG! 15. november kl. 16 Splinterny opera med projektioner, vindmaskiner og elektronik I Students Only! afholdes gratis særarrangementer kun for studerende. Herudover giver det gratis medlemskab ekstra rabatter og sidste øjebliks-tilbud. Læs mere og meld dig gratis ind på Kun for studerende - gratis DOKUMANIA LIVE: KRIGERNE FRA NORD 8. oktober kl. 17 Premiere og debat: Ny, dansk doku om unge danskere, der kæmper for den somaliske terrorbevægelse Al-Shabaab Kun for studerende - gratis MØD ANDERS FOGH RASMUSSEN 6. november kl. 15 Den afgående NATO-generelaskretær fortæller om fem år i toppen af international politik DEN SORTE DIAMANT DET KONGELIGE BIBLIOTEK SØREN KIERKEGAARDS PLADS KØBENHAVN

16 30 Nina Smith er født i et indremissionsk hjem på Fyn og flyttede hjemmefra som 16-årig: Det lå ikke i kortene, at det med piger og uddannelse var nogen god idé, så jeg har sådan set klaret mig selv, lige fra jeg var barn Foto: Martin Dam Kristensen 31 LÆS BØGER SAMFUND / POLITIK / HISTORIE / KULTUR / FILOSOFI Var det så ikke bedre, om de gik på husholdningsskole Adam Smiths andet Introduktion til Pikettys hovedværk UDKOMMER 28. AUGUST Kapitalen i det 21. århundrede UDKOMMER 30. SEPTEMBER Kvinder bør droppe forestillingen om det perfekte moderskab, mener professor Nina Smith. For deres egen og for samfundets skyld. Hun har selv fire børn, som hun har sat en ære i at lære at underholde sig selv. Og en personlig historie, som gør, at hun føler, at hun skylder velfærdssamfundet en del Af Kristian Villesen Der står en sandkasse ude på gårdspladsen. Nina Smiths børn er voksne, så den er til børnebørnene, fortæller hun:»den er kommet frem igen. Det sker ofte, at vi har børnebørn til at sove her to gange i løbet af en uge, så jeg er begyndt at hente og aflevere i vuggestue igen,«fortæller den 58-årige forsker. Det med børnebørnene er hyggeligt, men det er også nødvendigt, for hendes fire børn har alle travlt med deres karrierer:»min mand og jeg har altid været virkelig presset rent tidsmæssigt, så vi har en god forståelse for, hvor pressede vores børn er, og hvor stor en hjælp, vi er for dem,«siger Nina Smith og inviterer os ind i den brændeovnsopvarmede stue i den lille gård på Djursland. Og der har bestemt været noget at se til for Nina Smith og hendes mand. Ud over at passe børnene, fårene og markerne, har de begge gjort karriere som forskere og er i dag professorer på Aarhus Universitet. Nina Smith har desuden siddet med i et væld af bestyrelser, kommissioner, råd og udvalg, blandt andet Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet. I dag sidder hun blandt andet i bestyrelsen for Carlsberg og Nykredit. Ligestilling Som økonom har hun i adskillige år forsket i ligestilling i et samfundsøkonomisk perspektiv med fokus på blandt andet kvinders håndtering af balancen mellem karriere og privatliv. Og der er et sammenfald mellem resultaterne af hendes forskning og den måde, hun selv har valgt at leve sit liv på. Hvis kvinderne vil gøre karriere og hvis ligestillingen skal blive en realitet så bliver de nødt til at bruge mindre tid på børnene. Og det begynder under barslen:»forældreorloven er den væsentligste årsag til, at vi stadig har et stort løngab mellem mænd og kvinder. Når det første barn bliver født, begynder mænd og kvindes karrierer at løbe fra hinanden.«hun sidder i sofaen med en kop kaffe, men der er kort fra hygge til arbejde i huset lige bag hende står to fuldt udstyrede skriveborde, hvor hun og manden, Valdemar Smith, arbejder, når de ikke er på universitetet. Nina Smiths forskning i data fra danske registre viser, at mændene kun tager syv procent af orloven i gennemsnit. Det betyder, at det er normen, at kvinden er næsten et helt år væk fra arbejdsmarkedet, hver gang hun føder et barn, og det smitter af på karrieren, kan man se:»vi ved, at en lang barsel betyder, at kvinderne taber på karrierevejen og ikke stiger i løn i samme grad som mændene,«siger Nina Smith. Hun har aldrig selv taget lange orlover da hun fik sit første barn i 1979, var der ikke tid til barsel:»jeg var stadig studerende. Jeg var til forelæsning samme formiddag, som jeg fødte, og jeg startede igen en uge efter. Vi boede lige ved siden af universitetet, så jeg gik hjem i pauserne og ammede, og så passede min mand barnet,«siger hun. Hvorfor gik du ikke bare et semester om?»det faldt mig aldrig ind,«siger hun. Med til historien hører Nina Smiths egen opvækst. Hun er født i et indremissionsk hjem på Fyn og flyttede hjemmefra som 16-årig:»Det lå ikke i kortene, at det med piger og uddannelse var nogen god idé, så jeg har sådan set klaret mig selv, lige fra jeg var barn. Jeg var heller ikke ret gammel, før jeg kunne se, at det Paulus sagde om, at kvinder skulle tie i offentlige forsamlinger, det skulle ikke gælde her år efter. At vi måtte være kommet videre. Det har været med til at gøre mig kvindebevidst.«derfor gik hun benhårdt efter at få en uddannelse og hun blev stolt, hver gang et nyt mål var opnået:»jeg var lykkelig, da jeg blev student, og jeg var lykkelig, da jeg blev kandidat. Det har altid været klart for mig, at det at få en uddannelse var min måde at slippe ud af det på så jeg kunne klare mig selv. Jeg har ikke fået noget forærende, og det giver en energi. Jeg har altid syntes, at det gik fremad.«den fremdrift har hun ikke haft lyst til at gå på kompromis med. Hun har været godt støttet af at have en mand, som har kunnet acceptere, at hun avancerede hurtigere, end han selv gjorde hvilket allerede blev tydeligt, da de fik det første barn:»det har siddet i os lige siden, at fordi han passede barnet i det første halve år, så blev han omsorgsperson. Jeg gav mad, men ikke så meget mere,«siger Nina Smith, som mener, at mange mødre i dag går for meget op i moderskabet :»Jeg synes, at der er en tendens til, at man dyrker moderskabet alt for meget. Jeg er skeptisk over for, at det skulle være kausalt, at mor er bedre det mener jeg faktisk ikke er rigtigt bevist i forskningen. Og hvad med faderskabet? Hvis manden tog mere orlov, ville han bare blive den primære omsorgsperson. Jeg tror grundlæggende langt mere på forældreskabet. Det præger selvfølgelig også mit syn på sådan nogle ting som barselsorlov det indrømmer jeg gerne,«siger Nina Smith og refererer en kronik fra Politiken, hvor en»ellers meget fornuftig kvinde«beskriver hvor travlt, hun har i sin barsel:»der var en hel liste med spædbørnsgymnastik, babysvømning, salmesang, og da jeg læste det, tænkte jeg, at det jo praktisk taget er et Guds under, at de børn, der blev født for 30 år siden, overhovedet er blevet til noget. Man definerer fordi der er tid til det ufatteligt mange opgaver, men jeg mener grundlæggende, at det er selvpålagte aktiviteter. Og jeg tror altså ikke, at det er strengt nødvendigt i forhold til barnets tarv.«selv har hun aldrig dyrket moderskabet:»for mig handlede det om at få børnene til at lege selv så hurtigt som muligt. Og da de blev større, har jeg aldrig været den, der har ligget og spillet ludo på gulvet i timevis jeg syntes da, at det var bedre, at de lavede huler ude i haven med deres venner,«siger Nina Smith og peger ud af vinduet på den store have, hvor man akkurat ikke kan se fårene gå rundt. De er derude, forsikrer hun.»man skal være der for sine børn, og det synes jeg også, vi har været. Man skal også lave mad og gøre rent sammen med dem man kan ikke outsource alt det huslige til en au pair, mener jeg, for det skal de selv lære. Det er i øvrigt min erfaring, at man tit får snakket om en masse ting, mens man står og laver mad. Men når det er sagt, så synes jeg i høj grad, at man skal lade dem lege selv. De skal altså også lære at blive selvstændige mennesker, som ikke hele tiden skal aktiveres af mor,«siger Nina Smith, som også har læst i avisen, hvad børnefamilier skal gøre, når de bliver efterårsferieramt :»Det er det mest tåbelige udtryk, jeg længe har hørt. Det betyder, at man føler, at man skal beskæftige sine børn hele efterårsferien, for ellers keder de sig. Fra min opvækst på landet har jeg været vant til at arbejde hårdt, og det har jeg overført til mine egne børn. De har aldrig kedet sig, for de vidste godt, at hvis de sagde, at de kedede sig, så ville de blive sat til at skovle møg eller grave have. Det tror jeg ikke er en dårlig ballast at få.«så du mener, at der bliver spildt noget energi fra mødrenes side?»jeg mener, at man pålægger sig selv nogle pligter, som jeg ikke kan se ret meget mening Jeg har ikke fået noget forærende, og det giver en energi med, og som er med til at holde os selv nede som kvinder også kollektivt. Barselsorloven er behagelig for den enkelte kvinde, men det er et åg på alle kvinder, at vi har så favorabel en ordning.«farlig cocktail I 1970 erne var Danmark helt i front med ligestillingen på grund af velfærdssamfundet med dets muligheder for uddannelse og børnepasning. Men siden indførelsen af ligelønsloven i 1976 er der ifølge Nina Smith ikke sket særlig meget. Mens vi på det politiske plan er godt med i Danmark, hvor statsministeren og lederne af regeringspartierne og støttepartiet er kvinder, står det noget dårligere til med ligestillingen i det private erhvervsliv, hvor andre lande har overhalet Danmark indenom. Kun syv procent af de danske virksomheder med mere end 50 ansatte er ledet af kvinder, viser Nina Smith og hendes kollegers forskning:»vores tese er, at det er fordi, vi i Danmark har en uheldig cocktail af et meget liberalt samfund en holdning om, at familierne selv skal bestemme, hvem der holder barsel kombineret med nogle meget familievenlige ordninger, og det er måske i virkeligheden temmelig skidt. Et liberalt velfærdssamfund er godt til at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, men det virker konserverende i forhold til et meget kønssegmenteret arbejdsmarked.«så længe man ikke øremærker en del af orloven til mændene, vil kvinderne formentlig fortsætte med at tage langt størstedelen af den, mener Nina Smith:»Derfor bliver det et kollektivt åg for kvinderne. For arbejdsgiveren siger, at så er det altså lettere at ansætte en mand, for kvinden skal på barsel hele Ole Thyssen Statslegender UDKOMMER 26. SEPTEMBER Bringer diskussionen af islamisme op på et nyt og højere refleksionsniveau LÆS MERE PÅ Weekendavisen Spændende som en spillefilm Rune Lykkeberg, Politiken Hans formuleringer er så præcise, at de slår gnister i hjernen Rune Lykkeberg, Politiken INFORMATIONSFORLAG.DK

17 32 Studiestart med Syddansk Universitetsforlag tiden. Det er det, vi økonomer kalder statistisk diskrimination. Men det er fuldstændig rationel adfærd fra arbejdsgiverne i en privat markedsøkonomi. Så kan man stå og sige sådan må man ikke gøre, men jeg kan da godt forstå dem. Jeg kan da også tænke selv, at det da alt andet lige var nemmere at have en mandlig ph.d.- studerende end en kvindelig, som skal have to børn i løbet af de tre år.«og det kollektive åg bliver i sidste ende et ligestillingsproblem:»det er bl.a. derfor, at der ikke er flere kvinder, der kommer til tops og bliver CEO s i store virksomheder, og som får et niveau, som gør, at de kan få pladser i bestyrelserne rundt omkring.«nina Smith er derfor tilhænger af kvoter for barsel, men ikke af kvoter i bestyrelser:»hvis man kun indfører kvoter i bestyrelserne, er det som at starte med at bygge skorstenen på et hus. Jeg går ind for, at man først skal bygge fundamentet og få kvinderne videre frem. Man skal starte det rigtige sted, og det Nina Smith, f Kandidat i økonomi fra Aarhus Universitet i Siden 1993 professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet. Økonomisk vismand prorektor på Aarhus Universitet. Har bl.a. siddet i Globaliseringsrådet og Velfærdskommissionen samt været formand for Det Frie Forskningsråd Er og har været bestyrelsesmedlem i bl.a. PFA, Nykredit og NIRAS og Carlsberg. Gift med professor Valdemar Smith og mor til fire børn. er barslen. Ellers risikerer man at få inkompetente bestyrelser, for der er ikke kvalificerede kvinder nok det vurderer jeg også, at man har set i Norge, hvor man har gjort det.«det var jo tæt på, at der kom øremærket barsel til mænd?»ja, ud fra den forskningsmæssige viden, jeg har, så synes jeg virkelig, at det er trist, at det ikke lykkedes.«der kan vel også være kvinder, som bare gerne vil have en lang barsel og dyrke moderskabet?»ja, og det har jeg fuld respekt for. For strengt taget kan jeg godt forstå trangen til at bage kager osv. Men så skal man erkende, at man gør det, fordi man kan lide det ikke fordi det er en pligt, som følger med moderskabet.«nina Smith holder en kort pause og kigger sig lidt rundt i stuen:»samfundsøkonomisk set, så mener jeg også, at det er et problem, at så mange står af ræset, for hvorfor skal vi så overhovedet universitetsuddanne så mange kvinder? Det er dyrt, og det jo kvinderne, der er de bedst uddannede i dag. Men er det overhovedet rationelt?«siger Nina Smith og holder endnu en pause:»det her ved jeg slet ikke, om jeg tør at blive citeret for i Information men man kunne jo lidt drillende spørge, om det så ikke var bedre, om de gik på husholdningsskole?«egen erfaring Nina Smith har indtil for nylig aldrig brugt sin opvækst som en forklaringsramme for sit syn på ligestilling og velfærdssamfundet. Men med årene hun har med egne ord»måttet indse«, at opvæksten naturligvis har haft betydning:»jeg var ikke sluppet ud af det indremissionske miljø, hvis ikke jeg havde kunnet få en gratis uddannelse og SU jeg var den første generation der fik SU, og jeg var virkelig taknemmelig for de penge, der kom ind på min konto hver måned. Så jeg vil gerne levere noget tilbage igen til det velfærdssamfund, som jeg har fået mulighederne af. Hvis jeg var født år tidligere, havde mit liv været radikalt anderledes. Det påvirker selvfølgelig mit syn på de her ting. Jeg har en lidt moralsk holdning til velfærdssamfundet og det spiller også ind på mine holdninger til ligestilling. Uddannelse er ikke et forbrugsgode det er en investering. Og vi kvinder har ufatteligt stor glæde af den skandinaviske velfærdsmodel, men vi bliver også nødt til at bidrage til den. Det kan ikke nytte noget, at vi bruger den til bare at få et bekvemt liv, for det er fristelsen. Der er investeret i os, og så bør vi også bruge det som et springbræt. Det er faktisk mit livssyn,«siger Nina Smith. Provokerende Nina Smiths levevis har gennem årene virket provokerende på andre kvinder, og hun har fået mange reaktioner. Ifølge hende selv, fordi hun har sat spørgsmålstegn ved bekvemmeligheden:»jeg har modtaget en del breve og s fra vrede kvinder om, at mine børn må have haft en ussel barndom, og at de må have problemer. Det syntes jeg ikke var skægt for år siden, for vi famler os jo alle frem. Det har da ikke altid været let, heller ikke for vores børn, men det er først, når de bliver voksne at man kan se, om projektet er lykkedes, og det synes jeg, at det er.«i dag har hun et godt forhold til alle sine børn og børnebørn. Igen vender hun tilbage til sin egen opvækst på Fyn:»Det gode, der kom ud af det, var nok også, at jeg aldrig har haft nogen middelklasseforestilling om, hvordan et hjem skulle være. Jeg har ikke rigtig kunnet bruge mit eget barndomshjem, fordi det var så langt fra det liv vi lever. Det har måske gjort, at jeg har været mere frisat i forhold til, hvordan vi skulle gøre i vores familie. Så jeg synes, at mine børn har haft en langt bedre barndom, end jeg selv havde. Og derfor har jeg aldrig heller aldrig haft dårlig samvittighed.«der skal tages billeder, og Nina Smith har iført sig en slidt termojakke og stribede gummistøvler. Hun skal lige til at hoppe over et hegn og ind til fårene, da hun besinder sig:»den kan jeg vist ikke bede jer om at hoppe over,«siger hun og går i gang med at åbne lågen på almindelig vis. Den viser sig at være vakkelvorn faktisk er den ved at falde fuldstændig fra hinanden:»det er en af de ting, som børnene plejede at lave i efterårsferien, men nu er de jo flyttet hjemmefra,«siger Nina Smith og åbner lågen:»der er også en vædder herinde. Så er I advaret.«bragt i Information den 21. december 2013 Forskning om barsel og karriere Nina Smith har sammen med kolleger ved Aarhus Universitet forsket i bl.a. kvinders løn og karriereforhold, herunder hvorfor der er så få kvindelige topledere. Ud fra registerdata har de kunnet følge et stort antal danskeres karrierer og set, hvordan karrieren bliver påvirket af bl.a. uddannelse, erhvervserfaring, køn, tilvalg af barselsorlov, skilsmisser m.m. Resultaterne har ofte vakt opsigt både i Danmark og internationalt og er ofte blevet brugt i politiske sammenhænge. 298 kr. Dansk grammatik Lisa Holm Christensen og Robert Zola Christensen 3. reviderede udgave, sider, 298 kr. Dansk grammatik er skrevet til alle, der gerne vil vide noget mere om sproget og dets opbygning. Den løfter ikke pegefingre, men gør sig umage med at forklare de mekanismer, der gemmer sig bag de regler, vi som sprogbrugere søger at overholde. 299 kr. Sæt ord på Thomas Hestbæk Andersen 272 sider, rigt illustreret, 299 kr. Hvor dynamisk er dit sprog, og hvor personligt er det? Og har dine annoncetekster nogen effekt? Sæt ord på! er en bog om at skrive gode tekster og henvender sig til alle, der vil lære det, og til dem, der vil give deres sprogfærdigheder et fagligt eftersyn. 349 kr. Godt dansk Redigeret af Peder Skyum-Nielsen, Ole Meisner og Ebbe Grunwald 464 sider, 349 kr. Alle har brug for godt sprog, men godt sprog er i travlhedens Danmark blevet en mangelvare. Bogen giver gode råd til ordvalg, vellyd, skrivning og kropssprog og giver også advarsler mod sjusk, floskler, fejl og andet, der hindrer effektiv og klar kommunikation. 278 kr. Grammatiske grundbegreber Sætningen, ordet og sproget Susanne Annikki Kristensen 224 sider, 278 kr. Grammatiske grundbegreber er en teoretisk og pædagogisk gennemgang af nogle af de centrale begreber inden for grammatisk analyse. Bogen gør det klart, hvad man leder efter i en grammatisk analyse, og hvordan man finder det. GRØN VIDEN TIL STUDIET Den Det Økologiske Råds udgivelser kan downloades gratis fra webshoppen på Materialerne er gratis. Porto og ekspeditionsgebyr 10 kr. pr. forsendelse. Læs GLOBAL ØKOLOGI Danmarks globale magasin om klima, natur og miljø. Med nyhedsoverblik, baggrund, analyser og debat. Global Økologi skriver om både danske og internationale miljøforhold. Global Økologi udgives af Det fire gange om året. Medlemmer af Det Økologiske sonligt medlemskab koster årligt 345 kr., 195 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister. Kan bestilles i klassesæt på Få styr på kemien i EU E-bogen Kemikalier i politik og hverdag er et must-have for studerende på natur- og sundhedsfaglige studier. Velegnet til fagene kemi, biologi og samfundsfag. Opdater din viden om: lovgivningsprocessen deres udbredelse og effekt på sundhed og miljø terialer skadelige kemikalier Den Store Energiomstilling Store Energiomstilling er et nyt spændende undervisningsmateriale, om hvorfor og hvordan den danske energiforsyning kan blive omstillet fuldstændigt fra kul, gas og olie til ikke-fossil energi inden Materialet henvender sig først og fremmest til elever i alment gymnasium og HTX og kan bruges i fag som fysik, innovation og samfundsfag, men alle kan blive klogere af at læse med. Den tilhørende film følger en flok HTX-elevers forsøg på udtænke kreative bud på, hvordan vi klarer den store udfordring med omstilling af energiforsyningen. Den Store Energiomstilling består af: 299 kr. 275 kr. 268 kr. 200 kr. Når gode mennesker handler ondt Tabuet om forråelse Dorthe Birkmose 234 sider, 299 kr. Der findes ikke onde mennesker, kun onde handlinger. Men hvad gør man, når man konfronteres med onde handlinger og forrået adfærd mod mennesker, der har behov for omsorg og hjælp? Bogen tager udgangspunkt i overgreb i plejesektoren og giver råd og vejledning i, hvordan man undgår forråelse, og hvordan man kommer den til livs, når man møder den. Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting Peter Dahler-Larsen 261 sider, 275 kr. Evalueringens Bermudatrekant er et farligt sted at opholde sig, når man skal evaluere projekter. Sidder man mellem forestillingen om det optimale design, effektspørgsmål og erkendelsen af, at det optimale design er umuligt, skal man hurtigst muligt ud derfra. Bogen viser, hvordan man gør. Analyse af spørgeskema med SPSS Teori, anvendelse og praksis Jan Møller Jensen og Thorbjørn Knudsen 3. udgave, 288 sider, 268 kr. Bogen henvender sig især til studerende, der ønsker at anvende statistikprogrammet SPSS. Bogen vil også have interesse for fx analytikere og medarbejdere i marketingafdelinger, som analyserer spørgeskemadata med SPSS. Den er samtidig særdeles velegnet til selvstudium. Introduktion til praktisk statistik Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne, bind 4 Sanne Lund Clement og Jan Holm Ingemann 104 sider, 200 kr. Introduktion til praktisk statistik sætter læseren i stand til at udvikle kompetencer til kritisk at læse og fortolke samt kritisk at producere statistisk-baseret arbejde uden brug af videregående matematiske formler og forudsætninger. Det Økologiske Råd Se mere på

18 34 Hår kan signalere styrke og magt og tager man det af, er det tegn på underkastelse, siger Birgit Petersson, lektor og speciallæge i psykiatri. Nu er kvinders kønshår ved at komme på mode igen. Foto: Björn Abelin Bundgarnet er på vej tilbage Efter årtier med barbergrej og voksbehandlinger lader såvel feminister som fotomodeller håret mellem benene gro. Men hvorfor forsvandt kønsbehåringen, og hvorfor tænder den mere end bare lidenskaber? Af Line Vaaben D er er gode nyheder til de kvinder, der i mange år har valgt at lade hånt om moden for kvindelige kønshår. Ifølge trendspottere både herhjemme og i udlandet er busken blevet moderne igen. Efter årtier med intimbarbering og smertefulde voksbehandlinger skal håret have lov til at vokse, og skønhedsklinikker melder om faldende interesse for at få fjernet kønsparykken. Men hvorfor forsvandt den egentlig i første omgang?»det er en modesag,«konstaterer 90-årige og stadig praktiserende sexolog Sten Hegeler tørt.»det er det samme, som når Dior fastsætter en ny længde til kjolen. Og det har åbenbart været moderne i en periode at se lidt barnlig ud.«mere har han ikke at sige, og man kunne vælge at lade det blive ved det: Kort eller langt kønshår handler om mode. Men det gør det ikke kun. I sidste uge foreslog radioværten Ayse Dudu Tepe fra 24syv, at det ikke burde være et samfundsanliggende, om man barberede fissen. Den rasende debat, der fulgte, demonstrerede, at det er netop dét. Kønshår vækker stærke følelser hos både mænd og kvinder. Og det er ikke kun de seksuelle, vi taler om. Der er samfunds- og kønspolitik i længden på dusken, busken, bundgarnet og hvad man ellers har kaldt kvindens kønsbehåring gennem tiderne. Lad os begynde med at kaste et blik i historiebogen. Man har fundet bronzeskrabere i de egyptiske gravkamre, og også i Indien og Mellemøsten har fjernelse af kønshår været tradition i århundreder. I antikken fjernede græske kvinder kønshåret, og fjernelse af kropshår blev igen et større tema i Vesten, da hud begyndte at dukke frem i moden for omkring 100 år siden. I første omgang røg håret under armene og på benene. Turen kom først til kønshårene, da bikinien blev opfundet efter Anden Verdenskrig. I takt med stadigt mindre badetøj blev busken mere og mere trimmet i de følgende årtier for helt at forsvinde op gennem 1990 erne. Hippietiden var en vildtvoksende parentes. Her kunne det ikke blive naturligt og langhåret nok. Og det er netop denne periode, hvor kvindernes hår fik lov til at flagre både under arme og på og mellem benene, som nogle ser tilbage på med en blanding af vemod og længsel. En af dem er Christine Dreyer Alexandersen, medredaktør på den seneste udgave af Kvinde kend din krop. Hun har arbejdet som kønsforsker på freelancebasis og har beskæftiget sig teoretisk med krops- og kønsbehåring. Hun har med glæde noteret sig, at hårmoden måske er på vej mod et mere 70 er-agtigt look.»der er indskrevet en norm for kvinder om, at de skal være bløde, glatte og pæne, og det bliver betragtet som ulækkert, hvis man kan se kvinders hår andre steder end på hovedet. Efterhånden har den hårløse norm også sneget sig ind på kønsbehåringen. Normen er så stærk, så der ikke er nogen, der handler efter en naturlig lyst til, hvad man har det bedst med. Som feminist i det samfund, vi har, synes jeg, der er en modstrategi i at sige, at man ikke gider ligge under for de normer,«siger Christine Dreyer Alexandersen. Kan der ikke være kvinder, der synes, det er skønt at fjerne håret forneden?»jeg tror, de forledes til at tro, at de gør det for deres egen skyld, og at det derfor føles lækkert. Det er jo også sådan, Gillette markedsfører deres produkter: Som om, at man er en fri kvinde, der kan gøre hvad man vil, hvis man barberer sig,«siger Christine Dreyer Alexandersen og fortsætter:»presset på kvindekroppen kommer alle mulige steder fra. De sidste 100 år har blandt andet mode- og skønhedsindustrien jo også haft en interesse i fjernelse af kropsbehåring. De har en kæmpe magt her,«siger Christine Dreyer Alexandersen. Hun taler også om pornoindustriens markedsgørelse af kvinden, hvor man barberer håret af for at få bedre udsyn til penetrationen. Fjernelse af hår handler altså om det mandlige, undertrykkende blik. Også Birgit Petersson, lektor og speciallæge i psykiatri ved Afdeling for Medicinsk Kvindeog kønsforskning på Københavns Universitet mener, at kønshårets længde kan tolkes direkte ind i samspillet mellem kønnene.»der er virkelig meget signal i hårvækst. Kønshåret definerer, hvem vi er, hvilket køn vi hører til. Hår kan signalere styrke og magt og tager man det af, er det tegn på underkastelse,«siger Birgit Petersson og fortsætter:»i det øjeblik kvinderne i vores del af verden fra 1960 erne og frem blev økonomisk uafhængige og kom ud på arbejdsmarkedet, blev hele det seksuelle magtforhold forandret. Og for at opretholde en balance i privatsfæren har Presset på kvindekroppen kommer alle mulige steder fra kvinder signaleret, at de underkastede sig blandt andet ved at barbere sig. Med det siger kvinden: Jeg har et barnligt køn, jeg truer dig ikke,«lyder det fra Birgit Petersson. Stadig hårløse i svømmehallen I bruserummet i Frederiksberg Svømmehal dufter der af lige dele klor og sæbe. Ikke glo! Jeg forsøger mig med diskrete sideblikke til de andre kvinder under brusestrålerne. De er ikke gået retro med hårpragten. De er enten glatbarberede eller har små duske eller ministriber foran. Kun en enkelt vildtvoksende hårpragt kan spottes på vej ind i en sauna. Ejeren ser ud til at have passeret de 50 år. Det bliver et langt brusebad. Jeg tæller. Kun en ud af de første ti kvinder er tilsyneladende ubarberet mellem benene. Jeg tæller videre. To ud af 20. Fire ud af 30. Og der er kun en enkelt ung kvinde blandt mindretallet med måtter. Nogen kønshårsrevolution er der altså ikke tale om. Statistisk set er ni ud af ti stort set hårløse. Endnu. Uanset om man barberer eller lader stå til, er kønshåret et vilkår, når man bliver voksen. Sammen med svulmende kønsdele og svedlugt er spirende hår i puberteten tegn på, at en pige eller dreng er ved at være kønsmoden. Statistisk er det primært yngre kvinder og mænd der fjerner hår. Og kønshårene er genstand for intens interesse hos unge, fortæller Jeppe Hald, projektleder i Sex og Samfund på rådgivningen Sexlinien for Unge. Her har han i sine 15 år på posten bemærket en udvikling:»da jeg begyndte i rådgivningen, handlede de unges spørgsmål meget om, hvordan kønsbehåring skulle se ud, og hvad der var normalt. Hen over årene har det ændret sig til at handle om, hvordan man bedst kommer af med det. Omfanget af spørgsmål om intimbarbering er bare vokset og vokset. Men på et tidspunkt peakede det, og i dag får vi langt færre end tidligere,«siger Jeppe Hald. Ifølge Jeppe Hald er hårfjerning del af en kropskultur, han kalder»den kosmetiske bølge«, der har hersket de seneste ti år, som for unge handler om at skabe sin krop, uanset hvilke ændringer det måtte kræve inden for kirurgi, farvning og fjerning. BILLETTER KØBES ONLINE VIA VEGA.DK ELLER BILLETNET VEGA / ENGHAVEVEJ 40 / KØBENHAVN V

19 36 37»Det har ændret sig fra, at unge var optagede af, hvad der var normalt, til hvordan kan jeg ændre på slutresultatet? Hvordan kan jeg få større bryster, større penis, mindre kønslæber? «og altså også komme af med uønsket hårvækst, fortæller Jeppe Hald. Han påpeger, at unge alle dage har været optagede af kroppen og af at eksperimentere med frisurer, piercinger og tatoveringer. Ofte i hælene på deres idoler.»er der en person i ungdomskulturen, man ser op til, og den person gør noget, så gør man det også, og så ruller bølgen,«siger Jeppe Hald, som spår, at hvis en for de unge kendt person vælger at lade underskægget stå, vil det for alvor rykke.»intimbarbering er ikke længere nyt, spændende og first mover-agtigt. Tværtimod. Der skal nok komme en trend omkring at lade kønshårene vokse, så snart en kendt person brander sig på det positivt, for eksempel som noget sejt eller som et udtryk for at være sig selv,«siger Jeppe Hald. En af de stjerner, både de unge og trendforskerne skuer mod, er supermodellen Kate Moss, som gennem det seneste årti har gjort blandt andet havfruehår og Hunter-gummistøvler hot. Hun optrådte sidste år i både Playboy og stilmagasinet LOVE med hår på trekanten. En veltrimmet plæne, javist, men ikke desto mindre langt fra det nøgne look som i godt ti år har været moderne. Det var ikke tilfældigt, fortæller skønhedsekspert og forfatter Charlotte Torpegaard:»Fra at det længe var det rigtige at være helt nøgen, er vinden vendt, og det anses nu som lidt tacky altså dårlig smag at fjerne det hele,«siger Charlotte Torpegaard. Ifølge Charlotte Torpegaard er det ikke svært at forudsige trends, for der kommer altid en modtrend. Årtiers stræben efter det helt unge look går nu den anden vej:»der er jo noget lolita forbundet med at fjerne det hele, og lige nu handler trenden om, at det er okay at være en kvinde. Man behøver ikke stræbe efter et lillepigeideal,«siger Charlotte Torpegaard, der dog let formanende påpeger, at det ikke er den vildtvoksende urskovs tilbagekomst, der er tale om:»det er ikke 1970 ernes laden stå til der skal stadig trimmes. Men det kræver ikke samme vedligeholdelse, som hvis man skal ligge med benene i vejret hver anden uge på briksen og bide tænderne sammen. Og helt ærligt: Det er jo hverken den mest charmerende og nydelsesfulde skønhedsbehandling, man kan få.«da Carrie fik en brasiliansk Når man fjerner alt håret i skridtet, kaldes det en brazilian. Opkaldt efter syv brasilianske søstre som i 1987 åbnede en skønhedsklinik på Manhattan i New York. De blev berømte for deres ultimative voksbehandling. Noget de havde taget med sig fra deres hjemland, hvor bikinierne er så små, at alt hår skal væk, forklarede søstrene. I midten af 1990 erne gjorde datidens største film- og modestjerner den brasilianske behandling til det hotteste syd for navlen. Det boomede for alvor, da Carrie fra tv-serien Sex and the City i et afsnit i år 2000 fik sig en brasilianer. Skuespilleren Gwyneth Paltrow sagde efterfølgende, at det hårløse look havde ændret hendes liv, og tidligere Spice Girl Victoria Beckham udtalte, at»en brazilian burde være obligatorisk for alle 15-årige«. I de efterfølgende år kunne seriøs klinisk forskning dokumentere, at fladlusen var en truet dyreart. Ingen hår, ingen levesteder. Og selv om det primært var de yngre generationer, der lod håret falde, ramte moden efterhånden også midaldrende kvinder, der åbent diskuterede voks eller skraber hen over caffe latten. Da der sidste år skulle optages nøgenscener til Lars von Triers Nymphomaniac, hvor flere af scenerne foregår i de behårede 1970 ere, stod man derfor med et konkret problem: Alle skuespillerne havde fået fjernet hårene mellem benene permanent med laser. Løsningen blev at få frisør og stylist Dennis Knudsen til at lave kunstig kønsbehåring til optagelserne. Intimbarbering er ikke længere moderne. Foto: Kennet Havgaard»Der er virkelig dømt festtid, når den lille parykvogn triller frem. Så er det bare af med trussen,«udtalte filmproducent Peter Aalbæk til Ekstra Bladet i den forbindelse. Han tilføjede, at han selv klart var til kvinder med hår på. For der har også været mænd, der har sukket over, at et af symbolerne for kvindens seksualitet var retoucheret væk. Blandt andre Roger Friedland professor i kultursociologi ved University of California, og forfatter til flere bøger og artikler om blandt andet seksualitet. I 2011 skrev han en længere epistel i Huffington Post, hvor han begræd, at unge mænd nu til dags inklusive hans halvvoksne søn aldrig havde set en kvinde med kønsbehåring. Han mindedes, hvordan drengene i hans egne high school-dage kunne finde på at råbe»beaver up the stairs«bæver på trappen hvis de fra lavere trin kunne se op under pigernes kjoler og skimte kønsbehåring i kanten af trussen.»pigernes kønshår markerede stedet, vi alle ønskede at se, røre ved, få adgang til. Kønshår var ikonisk. Det markerede glæder, der skulle komme. Vi håbede alle at komme dertil.«men, bemærker han lakonisk, et halvt århundrede senere er kønsbehåringen lige som regnskoven og ozonlaget langsomt ved at forsvinde. Ingen tendens kan sejre i så høj grad uden at vække modstand. Mange rødstrømper fra 1970 erne har beholdt frisuren, og en del yngre feminister har løbende kaldt barbering et knæfald for porno-, mode- og skønhedsindustrien. Den britiske feminist og forfatter Caitlin Moran har hånet hårløse kvinder og sagt, at en rigtig kvinde bør have en»stor håret måtte«, ligesom komikeren Sanne Søndergaard har sammenligget barberede kvinder med plukkede kyllinger fra Lidl. Og så skulle man tro, at den ged var barberet. Men helt så enkelt er det ikke. For der findes også feminister med den modsatte holdning. Eksempelvis forfatter Merete Pryds Helle. Ikke alene synes hun, det er seksuelt stimulerende at være glat, hun er også forarget over, at nogen, der kalder sig feminister mener, de har patent på, hvad der er den rigtige kønsfrisure.»jeg har også gået i skole, dengang det rigtige var at have hår, og der blev man udstødt, hvis man fik det fjernet. Nu er det omvendt. Det minder mig om mobning i skolegården i 8. klasse. Det er ikke feminisme at tale ned om andre kvinder,«siger Merete Pryds Helle. Hvorfor er vi overhovedet optagede af hinandens kønsbehåring?»hår har en stor betydning for os. Jeg tror, det handler om spillet mellem dyriskhed og menneskelighed. Seksualiteten er jo der, hvor vi i højeste grad er både dyr og mennesker,«siger Merete Pryds Helle. Hun synes, det er helt forfejlet, hvis man tror, kvinder forsøger at virke barnlige, når de barberer sig:»man kan altså godt se forskel på en pige og en voksen kvinde, der har fjernet hår. Man ser den voksne kvindes kusse tydeligt forfra, når hårene er fjernet, og det er da pirrende hvorimod man på en lille pige kun ser venusbjerget. Og normale voksne mænd begærer ikke små piger, men de begærer kussen, og derfor vil de gerne kunne se den. Hvis jeg har sex med kvinder, vil jeg også gerne have, at der ikke er hår. Ellers er det besværligt. Man kan jo ikke finde rundt. Men hvis andre synes hår er sexet, så fint nok. Så er vi bare forskellige på det område,«konstaterer Merete Pryds Helle og peger på et overset paradoks ved den store rasende debat om den behårede trekant: Selv for dem, der mener at være feminister, handler det hele tiden om det mandlige blik på kvindekønnet i stedet for, hvordan det føles indefra.»de siger jo ikke, at de synes, det er godt for sexlivet at have hår. De taler om, hvorvidt manden ser dem som en lille pige. Jeg er ligeglad med blikket. Jeg er kun interesseret i, hvad jeg føler og mærker,«siger Merete Pryds Helle. For hende handler det om, at sex uden hår er mere lystfuldt. Og så er der også andre fordele:»dem der siger, at det er forkert at blive barberet, har aldrig prøvet at sidde på en cykel efter at have fået fjernet kønshår. Det er meget rarere.«bragt i Information den 26. april 2014 KRABBESHOLM HØJSKOLE >KUNST >FOTOGRAFI >ARKITEKTUR >DESIGN >GRAFISK DESIGN WWW. KRABBESHOLM.DK KRABBESHOLM.DK Intellektuel SUPERMAND? KVALIFICER DIT STUDIELIV I VARTOV! Du kan lease en cykel fra kun 80,- kr. om måneden Hos Pedalatleten tilbyder vi nu en fast leasingog reparationsaftale til en lav månedlig ydelse. Kønshår gennem historien 3000 fvt. til 500: I det gamle Egypten fjernede både mænd og kvinder ikke bare kønshår, men også hovedhår, øjenbryn og vipper. Jo renere, des tættere på guderne, lød logikken, men også varmen og kampen mod lus er blevet nævnt som årsager. I det gamle Grækenland anså man en hårløs krop for at være ungdommelig og smuk. I Indien er der fundet barbergrej dateret 3000 år fvt. 500 til 1500: Europæiske korsfarere opdagede i Mellemøsten, at både mænd og kvinder fjernede hår under armene og under navlen. Det er stadig en tradition i dag som en del af handlingen Fitrah, hvor man fjerner hår under armene, klipper negle, trimmer overskæg og barberer kønshår. Helst hver uge, højst med 40 dage imellem og 1700-tallet: Blandt prostituerede var det almindeligt at fjerne kønshår for at undgå fladlus, men ofte blev hårene erstattet af en kønsparyk på engelsk kaldet en merkin. I denne periode er kvinder på eksempelvis marmorstatuer altid afbildet uden hårvækst. Ikke den virkelige kvindekrop, men en mytisk gengivelse af idealkvinden. Smuk, ren og pur. Uden drifter og uden hår og 1900-tallet: Francisco Goyas maleri La Maja Desnuda fra 1800 blev lavet på bestilling af Spaniens daværende premierminister til et hemmeligt kabinet med nøgenbilleder. Billedet er det første europæiske maleri, der viser kvindelig kønsbehåring, og det endte med at skaffe Goya inkvisitionen på halsen. I 1866 malede Gustave Courbet et detaljeret maleri af en kvindes behårede underliv L Origine du monde verdens oprindelse. Billedet blev først vist for offentligheden over 100 år senere. I denne periode var det en dille, at elskende udvekslede hår. Blandt overklassen var det en trend at samle kønshår som souvenirs, og mænd lavede sløjfer af håret, som de fæstnede på deres hatte. Kong George IV havde en særlig snustobaksæske fuld af elskerindernes afklippede kønshår erne: Kjolemoden dikterede, at kvinder viste mere hud ved arme og underben. Og så kom hår i fokus. Gillette opfandt den første skraber i Den første elektriske barbermaskine kom på markedet i erne til 1960 erne: Efter Anden Verdenskrig blev bikinien et modehit og så skulle også hårvæksten på inderlårene væk erne og 1970 erne: Omkring 1970 erne begyndte kønshår at dukke op i både Penthouse og Playboy. Hippiebevægelsen og kvindefrigørelsen gjorde årtiet til det mest behårede i forrige århundrede erne og 1990 erne: Efterhånden som badedragterne krympede, forsvandt kønshåret i siderne. På pornomodellerne forsvandt håret efterhånden helt for at skabe bedre udsyn til kønsdelene, og i 1987 startede de brasilianske søstre Jocely, Jonice, Joyce, Janea, Jussara og Judseia Padilha deres egen salon på Manhattan i New York. Søstrene blev kendt for deres behandling brazilian hvor alt kønshår fjernes med voks noget de bragte med sig fra hjemlandet med de ultrasmå bikinier erne: Hovedpersonen Carrie i tv-serien Sex and the City fik i efteråret 2000 lavet en brazilian, og i årene efter blev behandlingen populær blandt stjerner M/K kloden over. 2013: Fotomodellen Kate Moss optrådte i det britiske stilmagasin LOVE med frit udsyn til sin kønsbehåring. Ikke en urskov, mere en veltrimmet have. Senere kunne man også se hendes busk i en billedserie i Playboy. Skuespilleren Gwyneth Paltrow, som tidligere havde sværget til brazilians, fortalte i et tvshow, at det ikke længere var tilfældet. I work a 70 s vibe down there, lød det. I Danmark optrådte standupper Sanne Søndergaard på forsiden af Politiken, hvor hun blottede kanten af en skov af røde kønshår over bukselinningen. Det skabte mildt sagt debat. Selv udtalte hun: Jeg synes generelt, der skal flere hår på fissen rundt omkring. Med en fast leasingaftale er du sikret, hvis uheldet er ude. Når du laver en aftale hos os, kan du undgå ubehagelige overraskelser, når du kommer ind med din cykel på en af vores værksteder. Med en leasingaftale hos os betaler du et fast beløb om måneden, der dækker alle service- og reparationsudgifter, du kan komme ud for. Vi leaser også Batavus cykler ud. Pedalatleten Nørreport Nørrevoldgade København K tlf Pedalatleten Østerport (Østerport Cykler) Oslo Plads København Ø tlf Pedalatleten Gråbrødretorv Gråbrødretorv København K tlf

20 38 39 Det burde være en selvmodsigelse turbo og folk; men turbofolk er den lim, der får fetiscistisk kapitalisme og social armod til at hænge sammen i Serbien. Foto: Tor Birk Trads turbo turbo turbo Turbofolk er hæsblæsende techno blandet med folkemusik fra Balkan. Det er lavkultur og silikonebryster. Fetichistisk kapitalisme. Lyden af Milosevics nationalisme, krigene i 1990 erne og de hurtige penge fra mafiaen. Og så er det den altdominerende musikstil i Serbien. For turbofolk virker, og det er umuligt ikke at rejse sig op og stikke hænderne i vejret, når der brøles turbo, turbo, turbo Af Kristian Villesen En blond pige ved nabobordet rejser sig op, stikker armene ud fra kroppen og begynder at vride sig i takt til musikken. Fra keyboardet på den lille scene spreder de orientalsk klingende musikalske figurer sig ud i lokalet, hvor de blandes med en tung dance-rytme. Hun synger med, blondinen. Halvtoner. Hun kan teksten og begynder at bevæge armene i bløde bevægelser, som erstattes af små, hurtige ryk. Hun er iført en stram, kort kjole, og har lange afblegede krøller. De tre venner, som hun har taget med i byen denne lørdag nat, bliver siddende, men det rører hende ikke. Hun danser videre. Vi er på floden Sava, og vi er til turbofolk. En landgangsbro førte os fra bredden i Beograd og ud på Fensi Kafana, som betyder noget i retning af fancy café. Der er en Splav, en flodpram, og en af de mange i Beograd, som er lavet om til en natklub. Turbofolk er en musikstil, som udsprang af Milosevics Serbien i 1990 erne. Den er direkte forbundet med nationalismen, mafiaen, krigsforbrydelserne i 90 erne og den utæmmede kapitalisme, som fulgte efter de mere nøjsomme tider i Titos Jugoslavien. Men selvom musikken er belastet af fortiden, er den stadig elsket af det serbiske folk. Måske fordi de stadig nærer håb til kapitalismen og den sociale prestige, der følger med rigdom. Måske fordi der endnu ikke er så meget andet at samles om. Måske fordi der er noget uimodståeligt i den særlige blanding af vestlig og ikkevestlig musik.»musikstilen er så populær i Serbien,«fortæller Ivana Kronja, som er professor på Fine and Applied Arts School i Beograd og en af Serbiens førende turbofolkeksperter,»at et hvilket som helst forsøg på at lave anden musik er svær. Den er altdominerende.«på Fensi Kafana er der i aften to sangere en mand og en kvinde foruden to travle musikere en keyboardspiller og guitarist. Det er manden, Nenad Cvjetic, der lige nu synger og med jævne mellemrum brøler»turbo! Turbo!«i sin trådløse mikrofon, hvilket vækker begejstring langs de rødternede duge i det lavloftede lokale. Der står flaskeøl og shotglas på de fleste af bordene. Stadig flere har fulgt blondinen, rejst sig op og stukket en arm eller to i vejret; ved danskerbordet holder vi os i ro. Hybrid Turbofolk er en hybrid. Den indeholder elementer af klassisk folkemusik fra Balkan og lande som Israel og Tyrkiet, men også vestlig dance musik, som man kender den fra 90 er bands som Aqua eller 2 Unlimited. Relativt tung techno tilsat hidsige trompeter og løbsslupne klarinetter.»musikken er en blanding af det vestlige og det ikke-vestlige, og det er derfor, den er så attraktiv,«siger Ivana Kronja. Navnet turbofolk illustrerer denne blanding. Det er en oxymoron, en sammensætning af to umiddelbart uforenelige ord. Turbo refererer til den hurtige, ubekymrede, vestlige kultur, mens folk selvsagt refererer til den mere traditionelle og konservative folkemusik, forklarer Ivana Kronja, som understreger, at man i dag selvom musikken er den samme ofte bruger andre betegnelser end turbofolk, hvis man skal være politisk korrekt, fordi turbofolk vækker minder om Milosevic-tiden. Æstetikken er også speciel. Ofte er det unge sangerinder med store bryster, svulmende læber og korte kjoler, der synger for. Den iscenesatte skønhed som ofte indebærer adskillige plastikoperationer ses også i aften på Fensi Kafana, både blandt publikum og musikere. Ivana Kronja har skrevet flere videnskabelige artikler om turbofolk og sat genren ind i en historisk og sociologisk kontekst, og ifølge hende og flere andre eksperter, så er turbofolk meget mere end bare en musikstil det er et nationalt samlingspunkt. Faktisk kan man dårligt overvurdere musikstilens betydning for Serbien.»Efter Jugoslavien brød sammen, var der brug for en redefinering af Serbien. Og dér var turbofolk den vigtigste kulturelle markør af alle,«siger hun. Det var helt naturligt, at netop denne musik skulle opstå på det tidspunkt i historien, mener Ivana Kronja.»I 1990 erne er der politisk ustabilitet, krige og enorme kulturelle forandringer. Serbien bliver ledet ud fra en blanding af nationalisme og totalitarisme og samtidig er der et demokratisk system, som er i sin begyndelse. Kommercialismen med markedsfilosofien er også på vej, og det hele smelter sammen. Vi har begyndelsen på en brutal kapitalisme kombineret med nationalisme, og den fik sit eget udtryk i popkulturen.«turbofolk fungerede som en drøm om et nyt Serbien for mange af de hårdt prøvede indbyggere.»det var også en slags kulturel eskapisme. Ganske som man så det i 1930 ernes USA, hvor musicalscenen blomstrede under den økonomiske krise, så blomstrede turbofolk i 90 ernes Serbien, da landet var underlagt sanktioner og økonomien var kollapset,«siger Ivana Kronja og prøver at sætte ord på, hvorfor Det er en mentalitet. Det ligger i os her i regionen musikken var og er så populær.»turbofolk binder fantasien om den fetichistiske kapitalisme de smukke kvindekroppe og livet på de høje hæle sammen med fattigdommen og den triste sociale situation, som var virkeligheden hos størstedelen af befolkningen.«nogle af teksterne er direkte politiske, men de fleste er det indirekte. De udtrykker»lave ambitioner, erotik og værdier, som generelt stemmer overens med værdierne i landsbyerne og blandt de lavest uddannede,«siger Ivana Kronja og kalder nogle af teksterne for»et sammensurium af lavkulturelle værdier«. En kvinde, der eksplicit lægger op til sex i en sang som Gili Gili (kilde, kilde, red.). Eller rendyrket forbrugerisme i en sang som Coca-Cola, Marlboro Suzuki. Et af den nyere tids største hits er Goga Sekulics sang med titlen Sexy biznismen om en kælen kvinde, som går efter en smuk mand i jakkesæt. Indy På et pizzeria i udkanten af det centrale Beograd sidder Indira Aradinovic, også kendt som Indy. Hun er en af den nye generations største turbofolk-stjerner. Hun ville ikke mødes hjemme hos sig selv, og vi må kun tage billeder af hende fra livet og op, men ellers er hun meget afslappet: iklædt joggingbukser og en stram T-shirt fra Louis Vuitton.»Folk vil have turbofolk,«siger hun kort og godt, da jeg spørger ind til det serbiske folks musiksmag.»det er en mentalitet. Det ligger i os her i regionen. Folk kan også godt lide Britney Spears, men det her har noget folkeligt og traditionelt over sig. Derfor bliver det betragtet som mere autentisk.«indira Aradinovic har selv mærket præferencerne. Hendes første album var ifølge hende selv»rendyrket turbofolk,«og det var en stor succes. På det opfølgende album fra 2012 prøvede hun sig derfor med mere klassisk folkemusik.»for at være helt ærlig, så kan jeg bedst lide det sidste album, for der synger jeg mere det, som jeg selv kan lide, men det solgte ikke lige så godt. Det første solgte klart bedre,«siger Indira Aradinovic. Hun har et stort publikum i Serbien, men turbofolk er nærmest endnu større blandt de serbere, som bor i udlandet, og Indy optræder ofte i lande som Tyskland, Schweiz og Østrig.»De som bor i udlandet, er glade for min musik. Jeg tror, de kan lide at lytte til det, fordi det minder dem om deres hjemland. Så kan de gå i en serbisk klub i Tyskland eller Østrig og høre

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere